Original subtitles

- Se dig for! - Undskyld.

Thorfinn!

Inga!

Jeg ved, at du er her, Inga.

Jeg fik dig!

Det der var for let.

Det er muligt, men hvordan vil du undgå mig?

Sæt nu jeg ikke vil undgå dig?

- Burde vi ikke holde øje med din bror? - Han kan holde øje med sig selv.

Du burde ikke liste dig ind på folk.

Jamen dog. Hvad er dit navn, unge mand?

Jeg hedder Wolfstan, men bliver kaldt Wolf.

- Jeg hedder Oskar. - Nå da, Oskar.

Du behøver ikke se så bange ud. Syntes du ikke om mit spil?

Vi ser sjældent fremmede her.

Jeg har brug for din hjælp, unge mand.

Jeg er ikke fremmed, jeg er bare faret vild.

Er det her bosættelsen Waldron?

Nej, min landsby hedder Grittleton Marsh.

Så må jeg være gået forkert, hele vejen hertil.

Det her er et kort over hele det vestlige rige. Vil du se?

Jeg kan sikkert lære en klog dreng som dig at læse det.

Kom og se.

Her er skoven Braegon, og vi befinder os i udkanten,

hvilket vil sige, at det her er din by, Grittleton Marsh.

Sig mig, har du nogensinde drømt om at blive en stor kriger?

At vokse dig stor og stærk. Det plejede jeg at gøre.

Og nu kan jeg opfylde sådan et ønske.

- Vi bør ikke være så tæt på skoven. - Hvorfor ikke?

Det er farligt, alene.

Du er meget klog, og udsøgt og lille.

Men vi er ikke alene. Jeg jager altid i flok.

Jeg synes, jeg hørte noget.

Der var ikke noget.

Thorfinn?

Oskar?

Herre, vis os nåde.

Fremmede, fremmede!

Lord Magnus! Vi bliver angrebet af store udyr fra skoven.

Du må gemme dig. I sikkerhed!

Spis, mine brødre.

Inga, gem dig!

Kom nu.

- Gem dig, Inga. - Min familie er derude.

Gå væk!

Tilbage.

Gå tilbage!

Hjælp.

Nej!

Oskar!

Far.

Far!

- Hvor er din bror? - Det ved jeg ikke.

Jeg ved det ikke, far.

Gå nu. Løb!

Væsenerne har trukket sig tilbage til skoven. Vi er sikre.

Nu, ja. Men ikke de nærliggende byer. Det her var en massakre.

Flere vil blive udsat for den samme brutalitet.

Unge hr. Garstang.

Jeg beklager dit tab. Du er heldig at være i live.

Vi må sende bud efter hjælp.

Der er tre legendariske riddere. De kan blive vores redning.

Vores eneste forsvar mod dæmonerne fra skoven.

- Mine herrer. - Det der er ikke nødvendigt.

Baron Magnus.

- Vi er lettede over, at De svarede os. - Lidt for sent.

Jeres budbringer gjorde budskabet klart. Vi kom omgående.

Dette er Thomas den Store.

Osmund, vores hurtigste rytter. Og jeg er Hamelin Wiltshire.

De er velkendt her.

Med os har vi Hal, Skallekløveren.

- Jeg handler ikke med en skurk. - Han er her for at hjælpe.

Han kan ikke reddes, forvist af kongen.

Du mere brug for mig, end jeg går op i kongens eksil.

Hvilken ondskab er nået hertil?

Mit folk blev slagtet af en fjende, som truer os alle.

Ulve. Større end mænd.

De angreb fra skoven, som en mørk armé.

Ustoppelige. Blodtørstige.

Større end mænd i min størrelse, eller i hans?

Snarere din kones størrelse, Thomas.

Undervurder ikke disse monstre. De er værre en noget bæst, jeg har set.

- Hvad er vores opgave? - At informere kongen om dette.

I skal krydse bæsternes land for at nå slottet.

Vortigern er en ond konge, som ikke tænker på sit folk.

Landsbyer sulter og sygner hen, men hvad gør han ved det?

En krig mod djævelens bæster er anderledes.

Kongen siger aldrig nej til kamp og blodsudgydelse.

Nej, det gør han ikke.

Snart er byerne faldet, og så søger bæsterne mod slottet Braegon.

Og så er kongen selv i fare. Bed ham tage sine forholdsregler.

Tag vores kort.

I får brug for det på turen.

Skoven er farlig. Mange vender aldrig tilbage.

Jeg kan føre dem til slottet.

Jeg har været der med min far. Han besørgede meddelelser til kongen.

Undskyld drengen, han har netop lidt et stort tab.

- Jeg kan være jeres vejviser. - Vi færdes alene.

- Jeg tager ikke en landsbydreng med. - Du bliver her.

- Jeg vil gerne hjælpe. - Stille, Thorfinn!

Du skal ikke blande dig.

Jeg vil lade drengen tage med. Vi ved ikke, hvad der lurer i skoven.

Vi vil ikke fare vild der.

Rejsen tager to døgn, og nu vrimler landet med bæster.

Jeg synes, han skal tage med. Han bliver en nyttig guide.

Når ulvene kommer, tager jeg ikke ansvaret for ham.

Vi ved, at du ikke noget hjerte.

Det er på hans egen risiko.

Hvad siger du, Thorfinn Garstang?

Vil du udsætte dig for livsfare?

Jeg kommer.

Hamelin, er det klogt at tage drengen med på vores opgave?

Vi kender ikke skoven. Han vil gøre gavn.

Havner vi i fare, dør han. Så er hans blod på dine hænder.

Og dit blod, hvis det går galt.

Jeg har set mange riddere miste forstanden i den skov.

De vender forvirrede tilbage og fabler om

mystiske monstre og muterede tentakler.

Vi er alle stærke og frygtløse, og vi har besejret mange mænd.

Men det her er bæster, Hal.

Forskelligt fra alt, du før har kæmpet mod.

Det er klogt at tage imod al den hjælp vi kan få, for at nå til slottet.

- Jeg håber, du ved, hvad du gør. - Jeg vil følge med dem.

Så antager vi, at du ikke vender tilbage.

Du er ikke som dem, Thorfinn.

Du er ikke nogen kriger. Du har ikke en chance mod det, der venter.

Og til hvilken nytte var jeg her?

Da familien og byen skulle beskyttes, hvordan var jeg til nytte?

- Det er min pointe. - Nu kan jeg gøre noget.

Der er alligevel intet hjem at vende hjem til.

Jeg har intet tilbage.

Intet at vende tilbage til.

Ingen familie.

Ingen ære.

Du har ånden. Hvis du er sikker, ønsker jeg dig held og lykke.

Gå med dem. Men stol ikke på Skallekløveren, for han er ikke ridder.

Dette var din fars økse.

Stærk, med en klinge af sølv.

Han ville være stolt over dit mod, hvor forkert det end er.

Men giv dig selv en chance.

Åh nej, det er vel ikke ham?

Pas på, I ikke træder på ham.

Han er vores vejviser, Percy. Vær rar.

Han er fræk.

- Han kan dele dine opgaver. - Ja, det kan han!

Skal du være en slags helt?

Jeg vil bare hjælpe til.

- Begynd med at bære den. - Hal, hold nu op.

Når ulvene flår dig i småstykker og du råber på hjælp og nåde,

vil du så ikke fortryde dit tåbelige heltemod?

Det er ikke for sent at vende om.

Jeg har valgt denne vej. Jeg vender ikke tilbage.

Så skal du vide, at når den tid kommer,

vil jeg ikke risikere mit eller de andres liv for at redde dig.

- Jeg klarer mig selv. - Hørte du det, Hal?

- Han klarer sig selv. - Det tvivler jeg på.

Kom, min dreng.

Kom. Tag dig ikke af dem.

- Her går vi ind. - Det er hurtigere at gå fra øst.

Den vej er længere. Denne vej sparer os for en halv dag.

Nej, se her.

Vi skal krydse en flod, gå over ujævnt terræn, og klatre her.

Denne vej er mere sikker, og vi kan søge ly i landsbyen Chalamet.

Drengen har ret.

Vi går ind fra øst. Fremad!

Hamelin.

Se.

En advarsel.

Dette er deres territorium.

Du få værre ting at se end det her, landsbydreng.

- Kom, det ordner sig. - Jeg har det fint.

Vi går videre, inden solen går ned. Vi finder et sted at slå lejr.

Langt herfra.

Thorfinn, var ulvene så store, som baronen påstod?

- Ingen havde en chance. - Mistede du nogle nære?

Mine forældre.

Min bror og min veninde.

Jeg kunne have reddet hende.

Visse kampe kan ikke vindes.

Plag ikke dig selv.

Thorfinn, spis det her.

Jeg har mistet appetitten.

- Er du sikker? - Ja, tag det.

Det er den bedste del af fisken. Det gør en stærk.

Jeg ville ikke spise de fiskenosser.

Det er faktisk sundt. Men jeg ville aldrig spise det.

Da jeg var barn, hørte jeg fortællinger om menneskeulve.

Hvis en mand var ond og syndede.

Som at myrde og spise menneskekød.

Hvis mænd opførte sig som bæster, forvandlede guderne dem til det.

Sådan blev mennesker til ulve. Som en straf.

Nogle siger, at de skal afsone deres straf i syv lange år

som bæst, for at gøre det godt igen.

Først derefter vil guderne lade dem vende tilbage til menneskelig form.

Ulve er ulve. De kan ikke forandre sig.

- De kan kun dræbe og æde. - Æde? Som dig, Thomas.

Din storsnudede lille lort.

Den værste plage, der kan ramme et menneske: Lykantropi.

En forbandelse, som ingen vil bære.

Hellere dø som menneske, end leve som halvbæst.

Hvorfor er Hal imod mig?

Tag det roligt, skyldes ikke dig. Han stoler ikke på nogen.

Han er fredløs. Kongen vil se ham død.

Men ingen er hverken modig eller dum nok til at udfordre ham.

Hvorfor? Hvad har han gjort?

Af os ridder har han vundet klart flest kampe.

Men han har også tabt mest.

Og det had nærer hans uovervindelige raseri.

Problemet er, at han ikke kan kontrollere det.

De, der har behandlet ham forkert, er gået en grum skæbne i møde.

At overreagere er en ting.

Men den orkan af blod, som kaldes Hal Skallekløveren er en anden.

Vær taknemmelig for, at han er på vores side.

Jeg håber ikke, du drømte om mig.

Nætterne er værst.

Så vender de værste minder tilbage.

Men i drømmene kan I i det mindste være sammen igen.

De, du har mistet.

De andre riddere taler om mod og tapperhed.

Men det eneste, du har brug for, er et vanvittigt raseri.

Alle frygtede den armé, som dræbte min bror. Marodørerne.

Ingen kunne modstå dem.

Men jeg må sige, at jeg nød at hugge deres hoveder af.

Men jeg kunne alligevel ikke standse deres blodbad.

Uanset hvilken hånd vi får givet, går livet altid videre.

Du tænker på, om det giver mening at leve.

Men om to år vil du være en helt anden mand.

Hvis du engang var fej, kan du nu blive modig.

Hvis du engang blev kaldt tåbe...

vil nye mennesker kalde dig en helt.

Der er ingen mere dyrebar gave end livet, Thorfinn.

Det er derfor, vi kæmper.

- Hal. - Bliv her.

Tag din økse.

Thomas, vågn op.

Ikke i aften, Greta. Jeg er træt.

Godaften, flotte mand. Jeg vækkede dig vel ikke?

- Du er ikke et menneske. - Nej.

Den forbandelse tynger mig ikke længere.

Nu er jeg noget mere... udviklet.

Befriet for menneskets skrøbelighed.

Jeg er ikke i humør til dit vås, dæmon.

Mit dårlige humør er sikkert meget værre end dit.

Det ville være klogt af dig at flygte, din magre satan.

Klogt?

De stærke og modige skal altid se, hvad der truer flokken.

Det efterlader deres kloge sårbare for min angreb.

Mums.

Hal!

Løb og gem dig, Percy!

Løb, Thorfinn.

Osmund!

Gå væk fra ham, din djævel!

Osmund.

Osmund?

Fandens!

Stop!

Stop nu.

Hør... Stop nu!

Er det sådan, du vil dø, Percy?

At dø for disse riddere, som ikke engang kommer dig til undsætning.

Lyt ikke til ham.

Du er ikke en af dem!

Og det bliver du aldrig.

Du kan slippe for menneskelig lidelse.

Du kan leve som os, Percy.

Fri.

Lad instinkterne strømme gennem dig.

Lad menneskehedens begrænsninger forsvinde.

Tro ikke et ord af, hvad han siger.

Vil du slås og dø som en mand,

eller leve som et bæst?

Overlegen. Uovervindelig.

Gør det ikke, Percy!

Jeg vil slutte mig til jer.

Jeg vil ikke dø.

Bare spørg, min ven, så gør jeg dig til en af os.

Gør det ikke, Percy!

Lad mig leve.

Med glæde.

Du overlever.

Vi skal nå slottet, inden det bliver mørkt.

Vi overlever ikke en nat herude.

- Hvad med Thomas og Percy? - Hvad? De er borte.

- Thomas er ikke død endnu. - Det må han være nu.

De er ikke taget til bal.

Der er intet, vi kan stille op. De er borte.

Hvis vi var blevet hos Thomas i stedet, ville han være i live nu.

- Jeg kunne have besejret dem. - Vi kan ikke bebrejde drengen noget!

Han advarede os, men vi kunne ikke vide, hvor stærke bæsterne var.

Vi må skynde os til slottet. Vi har ikke tid til en redningsopgave,

for en, der sandsynligvis er død.

Vi sagde, at dette ville blive en svær opgave.

Gå ned til floden og vask dig.

Hvis du stinker af blod, kan de spore os.

I behøver ikke vente på mig.

Det var en fejltagelse at komme.

Han forsvarede sig mod ulven, Hal.

Drengen klarede sig godt.

Ikke godt nok.

Hallo?

Thomas!

DE MØRKE GROTTER

Det er mig.

Når de kommer efter mig, så løb den vej.

Nej, gør det ikke.

Jeg vil have hans kød!

- Hvad er det her? - Tilbage!

- Tror du, at du er en kriger nu? - Gå væk!

Vi er ikke bygget som riddere.

De vil altid skulle kæmpe for dig. Du er for lille og svag.

Men der er en måde, så du kan blive stærkere end nogen ridder.

Kraftfuld, mægtig og dominerende.

Jeg bliver aldrig som dig, bæst!

Thomas!

Kom.

Thorfinn, din forbandede galning.

Thomas!

- Vær forsigtig. - Til side, Thorfinn.

Hvor fandt du ham?

Drengen reddede mig, og han skræmte hundene væk.

- Så du Percy? - Han er gjort til en af dem.

- Hvor mange var de? - Thorfinn dræbte en. De er flygtet.

Det forandrer ingenting.

Vi må fortsætte uden dig, Thomas. Det gør mig ondt.

- Han er såret og kan ikke slås. - Vi kan ikke bare forlade ham.

Brug hovedet. Han er døende!

Du forlængede hans lidelser og gav os en byrde.

Tak en fandens masse, Hal!

Vi overlever ikke en nat til herude.

Ulvene vil dræbe os alle.

- Jeg tager mig af ham. - Han er dobbelt så stor!

- Drengen har et ønske om at dø! - Han er værdig og human, Hal.

De ville forlade en mand, fordi de er vilde.

Vi tager ham med til nærmeste by, men han klarer ikke hele rejsen.

Nuvel, vi søger ly til ham der. Okay, Thorfinn?

Hvor var dit mod, da din by faldt? Sig mig det.

Vil du tale som en ridder?

Så bør du klæde dig som en, og kunne forsvare dig ordentligt.

Tag den her på.

Sværdet er ikke så effektivt som din økse. Det er af stål.

Denne klinge er af sølv.

Den fungerer bedre mod ulvene.

Du kæmpede ikke bedre end Hamelin, du havde bare et bedre instrument.

Næste gang er du ikke lige så heldig.

I hvilken retning ligger byen?

Følg efter mig.

BYEN CHALAMET

Hvad er det for et dystert sted, du har ført os til?

- Alt har forandret sig. - Har det ikke været altid så frastødende?

- Hal. - Hallo.

Vi kommer med fred.

Vi er riddere på vej til slottet. En er såret og søger beskyttelse.

- Hvem fulgte efter jer? - Ingen, vi er alene.

Er du sikker? En halvædt mand i min by ville give problemer.

Jeg beklager.

Vi tager ikke imod fremmede. Vi har set ødelæggelse nok.

Jaså? Det havde jeg ikke bemærket.

Han ser næsten færdig ud. Lad os tage dem ind.

- De er krigere, Maggie. - Men han er såret.

De ser desperate ud. Jeg tager dem med ind.

Min hustru er healer og kan tage sig af jeres ven.

Tak, dame.

- Er du smed? - Ja.

Rør dem ikke!

Det er vores eneste forsvar mod monstrene.

Nej, vi er jeres eneste forsvar mod dem.

- Læg den tilbage! - Det kun den, der holder dem væk.

- Det er deres eneste beskyttelse. - Jeg er ligeglad.

Jeg vil dræbe de sataner. Vi skal bruge alt det sølv, vi kan få.

Læg den tilbage, sagde jeg.

Hør godt efter, smed.

Ulvene har spredt sig. Hans by er faldet, og flere vi følge efter.

Hvis I ikke vi blive den sidste menneskeby i hele riget,

så gør, hvad vi beder jer om, og hjælp os.

- Kan du smelte sølvet? - Ja.

Hamelin, give mig dit sværd.

Vi har en bedre chance. hvis smeden dækker vores våben med sølv.

Kom, Thomas, så går vi ind.

Thorfinn, tag alt det sølv, du kan finde.

Kom med mig til smedjen.

Følg med.

Sæt ham ned.

Han er en stor dreng. Han trænger til et måltid mad.

Jeg ved, hvad der hjælper.

Jeg laver kure på ting, jeg finder i skoven.

Her vokser underlige planter og blomster.

Vi vil ikke have din magi. Vi tror ikke på gammel overtro.

- Lad hende hjælpe till. - Lad os hvile os.

Denne vej.

Læg ham på bordet.

- Hvad er der sket her? - Rejsende.

De var magre og underernærede.

Vi troede, kongen havde plyndret deres by. I har nok hørt historierne.

Vi fik ondt af dem og tilbød dem beskyttelse.

Men da det blev nat, var de ikke længere mænd.

De dræbte alt, hvad de så.

Jeg skjulte de kvinder og børn, jeg kunne.

Andre mænd var ikke lige så modige.

- De fleste fulgte med ulvene. - Det var trist.

De blev her i flere dage og åd af alle, der var tilbage.

Vi blev deres kvæg, som de slagtede og åd.

Hvorfor forlod de dig?

Jeg var nok bare heldig.

De rejste videre.

- Til de andre byer. - Ja.

Der er mere sølv i skoven. Nok til tre sværd.

Gå du.

Værsgo, drenge.

Spis jer mætte.

Det smager godt.

- Det kilder i halsen. - Spis det ikke, Hamelin.

- Hvad har du puttet i? - Vi er aldrig sikre her.

Nogle nætter kommer de tilbage. Fodrer vi dem ikke, æder de os.

Alt vi har at leve af, er deres rester.

Rester?

Rester af hvad?

- De ser dette som et spisested. - Din heks!

Stormhatten vil drive dem ud, svække dem.

I spiser giften, og de spiser jer.

Griff siger, vi skal fodre dem, men vi burde have sluttet os til dem.

Så havde guderne kunnet tilgive os.

Jeg fik en.

Hal!

Hamelin!

Hamelin, nej!

- Thomas. - Thorfinn.

Løb!

Thomas.

Løb, Thorfinn!

Kom.

Jeg klarer mig.

Hal.

Tag til slottet, Thorfinn. Jeg holder dem væk.

- Nej. - Gå nu!

Du finder dertil, det gør jeg ikke. Hvis du dør, er alt forbi.

Jeg giver dig mere tid. Tag sværdet.

- Jeg klarer det ikke uden dig. - Tag sværdet!

Find kongen. Du kan stadig redde os.

Gå!

Kom af, satans djævle.

Hal Balfager.

Hal den modige.

Vortigern ville sikkert gerne se dig igen.

Nej!

Jeg kan ikke.

Jeg klarer det ikke alene.

Hal!

Thomas!

Hjælp!

Kom nu.

Thorfinn.

Thorfinn. Her er jeg, smukke.

Kongen venter jer.

Lad ham ikke vente.

Jaså.

Det er altså den unge mand fra sumpen.

Er du her for at bede om nåde? Hal sagde, du ville finde mig.

Er Hal her?

Min kriger kom med ham, så jeg kunne dræbe ham.

Hal havde stadig håb i øjnene. Om at du ville forandre mig.

Jeg vil se det håb blive slukket, inden han dør.

Han skal se, at de ikke lykkedes dig.

- Vi kom til dig for at få hjælp. - Hjælp med hvad?

De er mine børn.

De er min armé!

Kongeriget led.

Menneskene var et svagt og desperat folk.

Se, hvad de er blevet til!

Hvad så med vores menneskelighed?

De, der ikke ville synke så lavt som at spise andre mennesker.

Menneskene er borte!

Resten af os bliver min storslåede race.

Vortigern.

Jeg har set min by falde, og min familie blive ødelagt.

Jeg kæmpede mig gennem skoven, så mine venner falde i kamp.

Så jeg nu kan være her hos dig.

Jeg beder dig, min konge, lad denne ondskab høre op.

Du er på en måde en modig nybegynder.

Men tydeligvis en tåbe.

Hellere dø som menneske, end leve som halvbæst.

Så skal du dø.

Thorfinn, nej.

Lad ham være!

Harry.

Min eneste levende søn er vendt tilbage.

- Jeg er ikke dit blod! - Jeg tror, vi er ret ens.

Vi er begge begejstrede for slagtning.

At dræbe sin egen bror i kamp, den blodtørst sidder i vores marv.

I knogler, jeg vil brække, gamle!

Hvordan kan du have så svært ved at se mine hensigter?

Du tror, du er så mægtig. Men det her er magt, Hal!

En gave, du nægtede at acceptere.

Jeg bytter ikke min menneskelighed med storhed. Derfor hader du mig.

Storhed?

Skulle du være stor? Se dig selv. Fanget og skælvende.

Inden du dør, skal du se drengen sværge troskab til mig.

Og ikke mit ynkelige afkom.

- Lad drengen være i fred, far! - Det vil jeg ikke.

Lad os se, hvor hans loyalitet ligger.

Jeg ønsker, at du bevidner menneskets svaghed.

Den utilstrækkelighed, du så desperat holder fast i.

Er du parat, Hal? Lad os høre dig skrige.

Nej!

Stop!

Jeg giver dig en chance, dreng.

Slut dig til os, eller gå samme skæbne i møde.

Gør det ikke, Thorfinn!

Thorfinn!

Jeg tager med jer.

- En gang til. - Jeg tager med jer!

Jeg er ked af det, Hal. Men jeg vinder.

Nej!

Omvend ham.

Nej.

Du skal jo være en af os nu.

Nej!

Bid mig!

Det er tid til at dø.

Hellere dø som menneske.

Alle er døde.

Kongen er død.

Jeg er den sidste ulv.

For din store, ædle tapperhed...

slår jeg dig til ridder, sir Thorfinn.

Må guderne velsigne dig, vores helt og befrier.

For Thorfinn.

For Thorfinn!

For Thorfinn!

For Thorfinn! For Thorfinn!

For Thorfinn! For Thorfinn!

For Thorfinn! For Thorfinn!

Tekster: Alex Huus www.ordiovision.com