Original subtitles

Downloaded from YTS.MX

Official YIFY movies site: YTS.MX

Vi har nu i to år solgt Pine Valley Farm-produkter -

- på min families lille gård.

Trods prøvelserne og udfordringerne er vi her stadig.

Det er den mest vidunderlige tid, min yndlingshøjtid ... jul.

Natalie? Kom nu, frygtløse leder. Lysene er snart klar.

Jeg kommer nu.

Den, der kommer sidst, skal vaske skålene!

Men den her årstid er også den travleste.

Tante Mary og Lisa laver nogle flere duftlys.

Hele huset dufter af fyrretræ og kanel.

Perfekt til en hyggelig aften med hele familien foran pejsen.

Smut med dig.

Vi er tilbage klokken fem.

Farvel.

Det er så skønt, at Elsa, der lige er fyldt otte -

- kan fejre jul med os i år.

Bedstefar Carlos har været flittig som en nisse i værkstedet.

Vores smukke træer bliver til legetøj.

- Pas på dem. - Ja.

Tak skal I have.

Gør jer klar til at spise.

Den er til dig.

Der er noget magisk ved familietraditioner.

De fører os sammen år efter år.

Vi indser ikke, hvor vigtige de er, før de forsvinder.

Derfor er det vigtigt, uanset hvor hektisk det bliver -

- at nå alle vores yndlingstraditioner.

Fra de små ting som skumfiduser i varm kakao -

- til den store julefest i byen og julesange rundt om klaveret.

Natalie? Mr. Prentice er her. Den store distributør ...

Hvis han bestiller et par ting -

- så bliver alt godt næste år.

Okay, alt er klart. Vis ham ind.

Kom bare ind, mr. Prentice! Sid ned.

Tak, fordi De kom, mr. Prentice.

Jeg hedder Natalie Cameron. De har mødt Lisa.

Ja.

Jeg vil rigtig gerne vide mere om jeres gård.

Pine Valley Family Farm blev grundlagt i 1937.

De solgte juletræer, og tante Marys familie har ejet den lige siden.

For et par år siden øgede vi udvalget af grantræer -

- til lys, sæbe, æteriske olier og andre produkter -

- lavet af grantræerne i Pine Valley. Alt bliver lavet her på gården.

- Manuelt. - Med kærlighed.

Det er kollektionen Gårdens Hjerte til -

- åbningen af vores bryllupslokaler. Skåret og malet i hånden.

Tante Marys håndskrift er smuk, ikke?

Vil De se resten af gården?

- Der er værkstedet ... - Og lunden.

- Og laden. - Nej, det er ikke nødvendigt.

- Kan 500 lade sig gøre? - 500 hvad?

Jeres produkter, selvfølgelig.

- Ja. Hvilket produkt? - Dem alle sammen, selvfølgelig.

Dem alle sammen?

Jeg skal bruge bestillingen før jul.

Selvfølgelig! Det er slet ikke noget problem.

Vidunderligt. Jeg blev så glad, da jeg fandt jeres blog.

- Var det dér, De fandt os? - Jeg køber kun af firmaer ...

... der drives af familier. Det er blevet svært at finde.

De store firmaer tager over.

Men intet slår en familie, der har et fælles formål.

- Vi er faktisk ikke ... - ... ikke bare en familie.

- Vi er de bedste venner. - Mit kontor sender kontrakten.

Farvel! Kør forsigtigt, og glædelig jul!

- Hvorfor gjorde du det? - Du hørte, hvad han sagde.

Han køber kun fra familiedrevne virksomheder.

Det er vores ikke. Vi beholdt navnet -

- for det har gården altid heddet.

- Troede han ...? - Nej, frygtløse leder.

Han tror, at vi er en familie på grund af din blog.

Den handler om familie, traditioner og fællesskab.

Jeg skriver ikke, vi er i familie. Mary var min mors veninde.

- Jeg har altid kaldt hende "tante". - Vi mødte hinanden i highschool.

Jeg kalder Carlos "bedstefar" ligesom Elsa.

Det lyder sødt. Det er forfærdeligt!

Jeg ville ikke narre nogen.

Du kan have dårlig samvittighed efter juleferien.

Vi har fået en stor ordre nu.

Vi havde travlt i forvejen, men vi har brug for bestillingen -

- for at kunne beholde gården næste år.

Alle må hjælpe til.

Gid vi havde flere ansatte.

Der er jo min ven Dave.

Dave? Mystiske Dave fra college?

Ham, der altid får dig til at smile, når du siger hans navn?

Vel gør jeg ej! Se selv ... "Dave".

- Ja, det er tydeligt. - Han kommer på besøg ...

... og har sagt, han gerne vil.

Måske kan tante Mary lave sådan nogle her til jer.

Stop!

Der er intet mellem Dave og mig. Vi har været venner længe.

Hvorfor smiler du så?

Jeg bestiller nogle materialer.

Og jeg ringer til avisen angående artiklen om gården.

"I år bliver julen noget ekstra særligt."

"I næste uge afslører vi noget, men her får I et vink om hvad ..."

"Julen er en dejlig tid for familien, men ..."

"... julen er også den perfekte årstid til romantik."

- Hvorfor viser du mig den her blog? - Vi vil skrive en artikelserie ...

... om familiedrevne virksomheder, og denne kunne være en god start.

- Det er en fin idé. - Tager du den så?

Jeg kan lide historier om mennesker.

- Men jeg er en opsøgende journalist. - Du har ikke arbejdet i månedsvis.

Hør her, Josh. Efter de fejl, du begik i artiklen -

- om skandalen på universitetet skal du genopbygge sin troværdighed.

Jeg tjekkede mine kilder!

Bare ikke så godt, som jeg burde have gjort.

Jeg kan ikke se, hvordan det her skulle give mig et bedre ry.

Det er ikke kun dit ry, der skal genopbygges.

Lige siden det skete, har du været gnaven.

Selv nu. Og jeg ved, hvor meget du elsker julen.

Sådan havde jeg ikke tænkt på det.

På den her årstid plejer du at fortælle -

- om dine bedsteforældres juletraditioner på gården. To gange.

Og det gør dem fra Pine Valley også.

Det ville være dejligt at genopleve den tid igen.

At kælke, at bygge snemænd og lede efter det perfekte træ.

Ja, fint.

Men husk, at det, du skriver -

- skal være en tredobbelt faktatjekket sandhed.

- Selvfølgelig. - Jeg mener det.

Du skal dokumentere alt.

- Du skal ikke bekymre dig. - Alletiders.

- Du får én uge. - Jeg svigter dig ikke.

Okay.

Her er sæbemalt med grankogler og rensdyr.

Rigtig godt. Når vi har dobbelt så mange -

- kan vi krydse sæbe af listen.

Tak, Carlos. Jeg ved, at køkkenet ikke er dit speciale.

Jeg fik job her, da jeg var i knibe.

Jeg hjælper gerne, når jeg kan. Som du ved.

- Bedstefar, jeg er klar til at gå. - Hvorhen?

Har du glemt, at vi skal se julemanden i byen?

Undskyld, Elsita, men jeg kan ikke.

Jeg skal hjælpe Natalie med sæben.

Men vi ser altid julemanden, når han kommer.

Så har han masser af tid til at give listen til nisserne på Nordpolen.

- Ja ... - Det lyder som en god tradition.

Det må I ikke gå glip af.

- Er du sikker? - Ja, selvfølgelig.

Går I nu, kommer du forrest i køen.

- Kom, bedstefar Carlos. - Bare rolig. Jeg finder ud af det.

På en eller anden måde.

Hæld sæben ned i formene.

Tilsæt æteriske olier til sæben.

Tid til at spraye!

Fjern formene.

Hvad skal jeg nu? Nu skal jeg ...

Er det Pine Valley Family Farm? Jeg leder efter Lisa Jennings.

Du er her for at hjælpe! Vidunderligt!

Lisa sagde, du var forsinket -

- men jeg er så glad for, at du kom tidligere.

- Er du det? - Naturligvis!

Jeg har hørt om hendes mystiske Dave i årevis.

Ja, Dave ... Det er mig.

Det er så pænt af dig at hjælpe os med vores store bestilling.

Nå ja.

Pisk, og så tilsætter jeg de æteriske olier.

Dem her til badesæberne.

Jeg har læst ... hørt meget om Pine Valley Family Farm.

- Det lød for godt til at være sandt. - Hvad mener du?

I laver ikke jeres egen sæbe.

I stedet for lud bruger I glycerin, som udvindes fra træaske.

Det har I sikkert meget af.

Langsommere. Vi skal undgå bobler.

- Ingen bobler i sæben? - Ikke endnu.

Lud er for stærkt. Vi bruger plantebaseret glycerin.

- Og det kommer fra ...? - Træer.

Palmer, kokospalmer ... Så du mange af dem på vej herhen?

Vores æteriske olier kommer fra vores egne sukkerfyrre.

- Intet andet dufter sødere. - Det har du ret i.

Når vi er færdige, vil du tro på, at de er håndlavede.

Vores produkter er den ægte vare.

- Jeg begynder at tro på dig. - Hej.

- Vi er tilbage! - Godt. Se, hvem der er her!

- Nå ... Hej. - Hej.

Lisa, vil du ikke sige til Dave, hvor glad du er for at se ham?

Dave? Det er ikke Dave! Hvorfor troede du, at det var Dave?

- Hvem er du? - Jeg prøvede at sige det.

Men det var et for fristende scoop.

Josh Sims, Southern Country Lifestyle.

Skriver du om gården?

- Og hele familien, selvfølgelig. - Familie?

Familie, ja. Selvfølgelig.

Vores leder giver et interview, så du kan rejse om en time.

- Det tager længere tid. - Gør det?

Jeg må vide alt om jer og jeres juletraditioner.

- Vores traditioner? - Ja, selvfølgelig.

Jeg læste alt om dem på bloggen.

Julesangene omkring klaveret, den varme kakao -

- juleceremonien og ...

Ja, vi får presset meget ind her.

Mens I driver en forretning.

Det er ret utroligt, at vi kan nå alt det.

Hvert minut tæller, og organisering er vigtigt.

Vi skal afholde et personalemøde.

- Et familiemøde. - Ja, for vi er én stor familie.

Hvorfor kommer du ikke tilbage i morgen?

Så kan vi vise dig rundt. Kl. et?

Fedt! Vi ses! Glem ikke dit halstørklæde.

Fantastisk. Der ligger en god café nede i byen.

Fantastiske macchiatos. Farvel!

Nå da ... Jeg har ikke set jer to -

- se så skyldige ud, siden ...

- ... Lisa klippede mig? - Nej.

Da Natalie kom til at stjæle græskarskålen?

Heller ikke. Hvad foregår der?

Vi bør nok holde et familiemøde.

Ja. Kom med.

Pokkers.

Hvis jeg forstår det her rigtigt -

- får din blog folk til at tro, at vi er en rigtig familie.

Og det var derfor, vi fik Prentices store ordre.

Nu vil journalisten lære os at kende og kan afsløre os.

Ja, og han kan lide detaljer. Han udspurgte mig om glycerin.

Prentice annullerer ordren, hvis sandheden kommer frem.

Vi tænkte, at vi kunne foregive at være en familie -

- og følge traditionerne, mens journalisten er her?

Jeg ved ikke helt. Jeg kan ikke lide at lyve.

Og derfor bør jeg fortælle jer sandheden nu.

Gården har en skattegæld. En stor en.

Den skal betales sidst på året.

Vi har haft overskud i to år, med nød og næppe.

Det er en gammel gæld, som jeg har betalt af på -

- men renterne og gebyrerne gør den større.

Da jeg hørte om Prentice -

- tænkte jeg, at vi kunne få betalt det hele.

- Men uden den ordre ... - Kan du miste gården?

Måtte vi så gå hvert til sit? Ville vi ikke kunne blive sammen?

Ingen kan lide at lyve, men jeg vil gøre alt for -

- at Mary ikke mister gården, så vi kan blive sammen.

At bruge mere tid på juletraditioner -

- ville ikke være så slemt, vel?

Jeg har altid villet fejre jul med familien.

Lad os gøre det. Vi skal bare have detaljerne på plads.

Ja. Okay ...

Mary, du er stadig min tante.

Lisa, du har altid været som en søster for mig.

Lad os være tvillinger.

- Nej, det er for meget. - Okay, bare søstre.

Jeg kalder dig bedstefar Carlos på min blog.

Det gør Elsa jo.

Men du er for ung til også at være vores bedstefar.

Du er på Marys alder.

Jeg har en idé. Hvis det er i orden med dig ...

Vil du være min mand?

Kun til jul, selvfølgelig.

- Det ville være en ære. - Ville det?

- Ja. - Okay.

Så siger vi det.

Okay, lad os gøre det.

Tror I, vi kan narre journalisten?

Det håber jeg. Pine Valley er ikke så vigtig.

Josh Sims vil forhåbentlig gerne tilbage til byen hurtigst muligt.

Jeg sværger, at jeg kun spiste én.

- Er du klar til rundvisningen? - Haster det?

Du har vel travlt med at få skrevet artiklen færdig?

Slet ikke. Der er smukt her. Jeg kan blive her længe.

Vil du ikke hjem til din familie?

- Det er snart jul. - Jeg har ikke nogen familie.

- Undskyld. - Nej, det er okay.

Mine bedsteforældre tog sig af mig. De havde også en gård.

At være her vækker mange minder, især på den her tid på året.

- Så vi behøver ikke skynde os. - Okay.

Hvad vil du vide om vores gård?

Vi dyrker fire slags juletræer.

Leyland-cypresser, Virginia-fyrre, sukkerfyrre og grantræer.

Hvor hurtigt vokser de?

Cypresserne og Virginia-fyrrene tager mellem tre og fire år.

Det store, som vi donerede til byens juletræstænding -

- tog ti år og er omkring fire meter højt.

Kan du være mere præcis?

- Det tror jeg ikke. - Jeg får det tjekket.

- Er det virkelig så vigtigt? - Er fakta ikke altid vigtige?

- Det er de vel. - Hvad er jeres historie?

For et par år siden mistede Mary næsten gården.

Salg af træer en gang om året var ikke nok.

Så jeg fik den idé at tilbyde flere produkter fra gården.

- Derfor ... - ... blev det mit ansvar.

Om jeg ønskede det eller ej.

Misforstå mig ikke. Jeg ville så gerne hjælpe Mary.

- Gården betyder alt for hende. - Men hvad?

Men jeg er bekymret, må løse problemer -

- og ligger vågen om natten og prøver at få tallene til at gå op.

Kan du stryge det sidste?

Hvis du insisterer.

Tak.

Okay ... Hvad mere vil du vide?

Jordens pH-værdi eller vandingssystemet?

Hvad med juleplaner?

Mange mener, at traditioner er spild af tid, når ...

Nej, traditionerne forankrer os i det moderne kaos.

De forener os inden det kommende år og viser os, hvad der er vigtigt.

Det må du lade mig citere dig for.

- Okay. - Dropper I nogle traditioner?

- Ja, nogle gange. - Hvilke dropper I i år?

Lysene i den store lund. Det var vi nødt til.

Det var en skam. Du skrev på din blog, at du elskede det.

- Kan du huske det? - Det var smukt skrevet.

Noget af det bedste, jeg har læst.

"Er der én ting, der forener familier mere end jul, er det et bryllup."

"Så det er mig en fornøjelse at meddele, at vores gård kan -

- benyttes som bryllupslokaler fra og med næste år."

"Vores gård på 30 hektar er perfekt til par og gæster ..."

Natalie! Må jeg låne din computer?

Ja, men hvorfor?

- Jeg skriver til julemanden. - Er han ikke i byen?

Du ved, hvad man siger: "Dokumentér alt."

Jeg skriver lige indlægget færdigt, og så får du computeren.

Det handler ikke om julen eller vores familie.

- men bare om, at vi afholder bryllupper fra næste år.

- Det skrev du om for længe siden. - Ja, jeg læste det bare igennem.

- Og du og Josh? - Han er ude med Carlos.

Han vil vide, hvor mange lys vi solgte sidste år.

Kom, piger. Der er snart mad. Dæk bord.

Elsa? Cooper og hans mor kommer om fem minutter.

- Jeg henter min jakke. - Hvad med dit brev?

Håndskrevet bliver nok bedre. Farvel, Natalie.

- Okay. - Kom så, de damer.

Bordet dækker ikke sig selv.

Det begynder at føles, som om vi er i familie.

Maden var lækker.

- Tak, fordi jeg måtte være med. - Ingen årsag.

Min Mary er amtets bedste kok.

Hvordan mødtes I?

Jo ... Det er længe siden.

Det var i gamle dage. Hvor skal jeg begynde?

Det var en kølig efterårsdag. Bladene var begyndt at skifte farve.

Jeg var ny i byen. Jeg kendte ingen her.

Jeg havde ledt efter arbejde uden held.

Nogen nævnte, at familiegården i Pine Valley søgte.

Jeg kom herhen, bankede på døren -

- og så åbnede verdens smukkeste kvinde døren.

Jeg glemte, hvorfor jeg var kommet. Jeg var målløs.

Hvad skete der så?

- Så ...? - Så ...

Jeg spurgte, om han søgte arbejde, for jeg havde sat løbesedler op.

- Ja. - Og det gjorde han.

Så jeg inviterede ham på kaffe, fordi jeg lige havde bagt.

- Amtets bedste kok. - Og hans øjne var så venlige.

- Og så? - Så ...

Se lige, hvad klokken er. Det er sent.

Så sent er det da ikke.

Her på gården står vi meget tidligt op.

"Tidligt i seng, tidligt op." Haner ...

I kan ikke mene, at I vil gå i seng allerede?

- Især ikke i dag. - Hvorfor ikke i dag?

Juletræet bliver vist frem i byen.

I tager da alle sammen derhen, ikke?

Det kommer jo fra jeres gård.

- Ja, selvfølgelig skal vi det. - Selvfølgelig.

- Selvfølgelig. - Ja.

Tak for påmindelsen.

Jeg har været så distræt, at jeg havde glemt det.

Vi har haft travlt.

- Vi har så mange ordrer. - Vi har travlt.

- Lad os tage af sted. - Lad os hente vores jakker.

Vi rydder af bordet, når vi kommer hjem.

- Vi må ikke komme for sent. - Nej, okay.

- De afslører træet! - Nå ja.

Lad os hente vores jakker.

- Hvor er det smukt. - Det er det virkelig.

Ser I det ikke hvert år?

Jo, men hvert år -

- er det anderledes, unikt og specielt.

Sidste år var noget særligt, og det er noget særligt i år.

Sidste år var det helt utroligt.

Jeg må hellere høre, om borgmesteren har en udtalelse.

Der er min bedstefar. Jeg må hellere gå.

Hvorfor går han rundt med miss Mary?

- Det er en hemmelighed. - Hvis du siger det. Voksne ...

- Ja. Farvel, Cooper og Junie. - Farvel.

Bedstefar Carlos! Bedstemor Mary!

Jeg vil stå forrest og se træet.

- Hvordan ved Elsa det? - Det ved jeg ikke.

Bare hun ikke afslører noget.

- Ja. - Det er Dave.

"Dave, som jeg elsker."

Jeg må hellere tage den. Hej.

Præcis 4,95 meter.

Træet er 4,95 meter højt.

- Jeg var tæt på. - Men det var ikke præcist.

Jeg vidste ikke, at læserne af Southern Country Lifestyles -

- gik så meget op i havebrug.

Ikke endnu, men alligevel. Nu starter det.

Ni, otte, syv, seks, fem -

- fire, tre, to, en!

Min bedstemor strikkede altid puder -

- med noget sentimentalt på til jul.

Nu sætter jeg stor pris på dem.

Hvert år købte min bedstemor noget nyt juletræspynt.

Noget vigtigt fra året eller et ønske om fremtiden.

Det gjorde vi også.

Da jeg blev ældre, lod mor mig vælge.

Jeg ledte i timevis efter noget perfekt.

Alle vores tidligere juleaftener mindedes vi, når vi pyntede op.

- Jeg savner det. - Det gør jeg også.

Hvis jeg stoppede med det, ville jeg savne det.

- Men det gjorde jeg ikke. - Det her er det perfekte sted.

Kan du se den?

Det er julestjernen.

Den har jeg ikke set længe.

Ser du aldrig på stjerner?

Jeg har travlt, men det er rart.

- Ja, det er det. - Glædelig jul!

- Glædelig jul! - Glædelig jul!

Nu er det faktisk sent, og vi står tidligt op på gården.

Jeg må tilbage til hotellet og tage noter.

Ja, du skal have alle detaljerne med.

- 4,9 meter. - Og fem centimeter.

Ja. Godnat.

Vi ses i morgen. Klokken ti?

- Ja, klokken ti. Skal du den vej? - Og du skal den vej.

- Godnat. - Godnat.

Skal hun giftes?

Hold da op.

- Åh nej. - Hvad?

Se. Josh skrev om college-skandalerne.

En af dem, han interviewede, løj, og det gik ikke op for ham.

- Hvor skidt. - Han mistede al troværdighed.

I det her interview siger han, at han er forsigtig med alle kilder.

Ikke så sært, at han tjekker alt, hvad vi siger.

- Så skidt. - Helt frygteligt.

Hvis vi narrer ham, og det slipper ud -

- bliver hans karriere ødelagt. Det var ikke meningen.

Det slipper ikke ud. Det skal nok gå.

Jeg ved ikke helt. Måske skulle vi tilstå?

Men hvad med ordren? Mary mister gården.

Så må vi gå hvert til sit. Jeg vil vide, hvordan Josh reagerer.

Hvordan jeg reagerer på hvad?

Jo ...

- Jeg tror faktisk, at jeg ved det. - Gør du?

Natalie, kan vi tale om det i enrum?

Okay.

Okay, hør her ...

Jeg må fortælle dig noget om bloggen.

Jeg har læst det.

- Og jeg undskylder. - Undskylder du?

Jeg kendte ikke din situation, før jeg læste dit indlæg i morges.

"Er der én ting, der forener familier mere end jul, er det et bryllup."

"Så det er mig en fornøjelse at meddele ... at jeg skal giftes."

Hvad?

- Var det alt? - Ja.

- Du har skrevet det, ikke? - Ja, det gjorde jeg skam.

I bruger ikke bloggen som et PR-stunt, vel?

- Nej. - Nej, det ville vi aldrig gøre.

Jeg er fornærmet over din antydning.

Nej, selvfølgelig ikke. Undskyld.

Jeg håber bare ikke, at jeg opførte mig upassende i går.

Nej, slet ikke! Det var meget passende.

Du var meget passende hele aftenen, og den sluttede tidligt -

- for vi gik hver til sit.

Det gjorde vi tidligt, fordi jeg bor på en gård, og vi står tidligt op.

Og selvfølgelig vil jeg gerne møde det nyeste medlem -

- af jeres familie.

Hvad? Nå, min forlovede! Det kan ikke lade sig gøre.

- Det går ikke. - Hvorfor det?

- Han er ude at rejse. - Han er død.

Jeg åbner.

- Dave! - Lisa.

Godt at se dig.

Vi mente, at han er helt udmattet efter at have været ude at rejse.

Jeg kan ikke forklare det nu. Bare spil med.

- Hans jetlag er virkelig slemt. - Se, hvem det er.

Det er Dave, din forlovede.

- Dave! - Natalie ...

Kom her med dig. Se dig lige.

- Nu bliver du snart min kone. - Vi skal giftes.

Hej, Dave ... Dave Weathers.

- Josh Sims. - Hyggeligt at møde dig.

Og du var ude at rejse?

Ja, men intet kan holde mig væk fra den her skønhed.

Dave, du må hellere pakke ud.

- Så kan du lige lande. - Ja, jeg pakker ud.

Jeg tænkte det samme. Jeg har meget i bilen.

- Jeg hjælper dig. - Tak.

- Så kan vi tale sammen. - Det lyder godt.

- Er bilen udenfor din? - Ja.

- Jamen, det var så Dave. - Han er sød.

- Hvad skete der med indlægget? - Pas. Det startede rigtigt.

"Det er en fornøjelse at meddele, at vi kan -

- benyttes som bryllupslokaler." Men der stod ikke:

"Og jeg håber, at jeg en dag skal giftes."

- Der stod: "Jeg skal giftes." - Sikke en katastrofe.

Godt, Dave dukkede op.

Har du noget imod det med mig og Dave?

Nej ... Lidt. Nej, det har jeg da ikke.

- Hvorfor skulle jeg have det? - Fordi du og Dave ...

Det var min idé, at han skulle spille din forlovede.

Lad os fortsætte. Hvad er vi i gang med?

At finde sange til at synge ved klaveret.

For at undgå flere overraskelser må vi hellere øve os.

"Good King Wenceslas." Wenceslas?

- Den kender jeg ikke. - Heller ikke jeg, men vi lærer den.

- Jeg har varm kakao til prøven. - God timing.

Vi har fundet nogle noder, så når I er klar ...

Kan ingen af os spile?

- Det er dit klaver. - Jeg kan ikke spille.

Jeg tog timer som barn, men læreren sagde -

- at jeg bør spille noget, der passer til mine evner, såsom kazoo.

- Jeg kan spille klaver. - Fedt!

Spil.

Maestro ...

Hvad var det?

- Begyndelsen på "Bjældeklang". - Den kender jeg.

Det gør jeg også. Fortsæt, Elsa.

Jeg kan ikke mere. Jeg er kun otte år.

Var det "Bjældeklang", jeg hørte?

Det var også den første, jeg lærte at spille. Lad mig ikke forstyrre.

- Nej, jeg er færdig. - Hvem er den næste?

Dig! Det var derfor, du spurgte.

- Jeg vil ikke ændre traditionen. - Nej, du er vores gæst.

Jeg ved ikke, om jeg stadig kan den udenad.

- Er det en af jeres favoritter? - Vi kiggede bare noderne igennem.

Så er det jer ...

Vidste du, han kunne synge?

"Shepherds' Farewell". Det er en gammel en.

- I kan sørme lide obskure sange. - Du kan øve dig lidt på den.

Vi har vildt mange ordrer i dag.

- Ja. - Jeg hjælper jer.

- Nej, det må du ikke. - Hvorfor ikke? Er det for teknisk?

- Jeg pakker sæbe ind i eftermiddag. - Det burde jeg kunne.

Okay, kom med mig.

Okay.

- Fint. - Fint.

Tak.

Er den til mig? Hvad har vi her?

Strimler!

Hov! Det er til kasserne. Hold nu op.

Altså!

Gider du binde den til en sløjfe?

- Ja. - Fint.

Dave ...

Jeg ved, hvordan Mary mødte Carlos. Hvordan mødtes I?

Den historie er så kedelig.

Lisa præsenterede os for hinanden.

Vi gik på college sammen. Jeg besøgte hende, da hun flyttede.

Før eller efter Natalie begyndte at sælge gårdens produkter?

- Før. - Efter.

Det var faktisk cirka samtidig. Kan du huske det?

Virkelig? Hvad lavede hun før det?

Hun var indkøber i en spa-kæde med økologiske produkter.

- Kan du huske det? - Selvfølgelig kan jeg det.

At hun blev en succes i Pine Valley overrasker mig ikke.

Hvorfor ikke?

Foruden at være klog, talentfuld og hårdtarbejdende -

- vidste hun allerede, hvilke produkter der var populære.

- God pointe. - Hun kombinerer sit job ...

... med en af hendes yndlingshobbyer, at være udenfor.

Vidste du, at hun vandrede gennem halvdelen af Appalacherne -

- i en sommerferie på college? Det er så vildt.

Kun halvdelen. Lisa har løbet et maraton.

Det anede jeg ikke.

Hun er smuk og atletisk. Det er min pige.

- Undskyld! - Ved I hvad?

Jeg skal levere en masse i byen i dag.

Josh, vil du køre med mig?

Så kan du se det hele og mere af byen.

Jeg vil ikke tage dig væk fra Dave.

- Det er helt fint. - Vi skal være sammen hele livet.

Bilen er allerede pakket. Kom nu.

- Lisa, er du okay? - Ja da.

- Skal jeg ikke hjælpe? - Nej, jeg har et system.

- Okay. - Men du ...

Det er ikke ulovligt at bede om hjælp.

Det ved jeg godt.

Ordren var større end forventet. Samfundet støtter lokale firmaer.

Undskyld mig. Natalie, undskyld.

- Jeg skulle have set mig for. - Undskyld.

- Alt vel, mr. Prentice? - Desværre ikke.

Jeg måtte aflyse en stor ordre.

Så nu har vi et hul i forsyningskæden næste år.

Må jeg spørge, hvad der skete?

Vi fandt ud af, at deres image som familieejet -

- var komplet falskt. Intet af det var sandt.

De lavede ikke engang produkterne selv. Alt var importeret.

Som du ved, handler vi kun med autentiske familieejede virksomheder.

Jeg opsagde alle kontrakterne.

At manipulere andre for at få en økonomisk gevinst er skruppelløst.

- Josh Sims. - Det er mr. Prentice.

Jeg er journalist og skriver om gården.

Jeg kan stole på Pine Valley-familien.

Bestemt. Aldrig før har jeg set en så tæt knyttet familie.

Jeg kan bevidne, at produkterne er hjemmelavede.

Jeg hjalp.

Han piskede sæber. Ingen fra Deres ordre.

Så går det an.

Pine Valley kan fylde hullet i vores forsyningskæde.

Kan I klare en stor ordre mere næste år?

- Ja, meget gerne! - Skønt. Jeg sender dig detaljerne.

- Glædelig jul. - Glædelig jul.

- Glædelig jul. - Hyggeligt at møde dig.

Det er godt, at Pine Valley snart får hjælp.

Dave, mener jeg. Når I er gift, kan han hjælpe.

Ja, det er godt.

Og vi bør levere de her kasser og komme tilbage hurtigst muligt.

- Natalie, er alt i orden? - Hvad? Ja, selvfølgelig.

Du var meget stille på vej tilbage.

Undskyld. Jeg har meget at tænke på.

- Jeg ved vist, hvad der går dig på. - Gør du?

- Dave. - Dave?

- Jeg kan forstå hvorfor. - Hvad er der med Dave?

Du må indrømme, at I er et lidt umage par.

Dave er skam flink.

- Han er bare ret afslappet. - Hvad er der galt i det?

Slet intet. Men det er vist ikke din stil.

Du er energisk, intens og elektrisk.

Måske er du bange for, at du vil kede dig med Dave.

Dave er ikke kedelig.

Nej, men du har brug for en, der udfordrer dig.

Og får dig til at tænke og grine.

Hvor er du arrogant. Tror du, at du kender mig?

Vi tilbragte nogle dage sammen, og du har læst nogle blogindlæg -

- om grantræer, sæber og olier, og nu kan du se ind i min sjæl?

Hvis du tror det, tager du fejl.

Det var ikke det, jeg mente.

Dave er den perfekte forlovede. Han besidder de rigtige kvaliteter.

Nævn dem.

Hans ... Dave-hed.

Dave-hed? Hvad betyder det?

Hej, Natalie. Er I allerede tilbage?

Jeg ville bare hjælpe lidt til.

Der kan du se.

Vi har brug for hjælp, og det gør Dave straks.

- Det er lige det, jeg mener. - Han er ikke den eneste.

Hvad laver du?

Gider du at hjælpe mig med noget?

- Nu. - Ja.

Okay, frygtløse leder, hvordan går det med Josh?

Tror han på vores historie?

Jeg ved ikke, om han tror på, at Dave og jeg er et par.

Hvad mere vil han have? Serenader? Matchende tatoveringer?

Selv ikke et bryllup vil kunne overbevise ham.

Jeg kunne bede Dave skrue op for romantikken.

- Er du sikker? - Selvfølgelig.

- Undskyld. - Okay, vent.

Det er ikke kun det. Jeg løb ind i Prentice.

Han vil bestille mere til næste år.

- Det er alletiders. - Ja.

Men vi kan knap følge med, og vi er bagud med pynten.

Jeg er bagud med bogføringen.

Jeg kan gøre det i aften. Jeg kender programmet.

Du burde ikke arbejde så sent.

I stedet for dig? Jeg insisterer.

Vi er her jo for at hjælpe.

- Vi skal bare holde sammen. - Ja.

Vi må fokusere og ikke lade os distrahere.

Intet må distrahere mig.

Hvad sagde du om distraktioner?

- Skal vi stoppe dem? - Jeg ved ikke, om jeg har lyst.

Heller ikke jeg. Vi må stoppe dem.

- Er du sikker? - Nej.

- Vi løber tør for træer. - Det er det værd.

Kakaopause! Nej, nej ...

Kakaopause. Jeg holder øje.

Kom så. Godt, drenge.

Jeg insisterer.

Jeg har et spørgsmål.

Hvornår vælger I et træ, som I trækker hjem på en slæde?

Snart. Meget snart.

Så kan jeg tage billeder til artiklen.

- Du kan også bruge dem på din blog. - Ja, god idé!

Jeg henter de andre.

I kan blive her. Nej.

Det er nok for i dag.

- Dave, læg den. - Han skal lægge sin væk først.

Jeg ... tager den her.

- Dave? Læg den fra dig. - Okay.

Tak.

- Tak. - Bare ...

Okay.

Jeg er ked af, at jeg fik dig til at tage fri på grund af det her pjat.

Pjat eller ej, så er det her lige, hvad alle havde brug for.

Der er så meget, vi skal nå.

Arbejde er vigtigt, men nogle gange må man hvile og slibe sit værktøj -

- så man kan arbejde mere effektivt.

- Forstår du, hvad jeg mener? - Det tror jeg nok.

Hvad laver han nu? Undskyld mig.

Hej.

Undskyld, jeg kommer om lidt. Jeg ville tage et billede af det her.

- Hvad er det? - Det er den store lund.

Alle træerne kommer herfra.

Det er gårdens hjerte. Mit yndlingssted i hele verden.

Det kan jeg se.

Og jeg forstår godt hvorfor.

Det må være smukt, når den er lyst op af julelys.

Ja, det må det.

At springe det over i år er en skam. Kan det ikke lade sig gøre?

Nej, men vi gør det igen ... en dag.

"En dag"?

Natalie, jeg er ked af det, jeg sagde om Dave.

Du havde ret. Det var arrogant.

Du fortjener at være lykkelig.

Tak. Jeg er lykkelig. Trods en stor ordre og alt arbejdet -

- er det den bedste jul i lang tid.

Ja, også for mig.

Vi må tilbage.

- Lad mig lige markere gps'en. - Er du bange for at fare vild?

- Får vi brug for brødkrummer? - Til artiklen.

Er det virkelig vigtigt for dine læsere -

- at vide, hvor træerne er?

Nej, men for mig er det.

Har du tjekket mig på nettet?

Selvfølgelig ikke. Ikke så meget.

Så du min artikel, og at jeg skrev noget forkert?

- Det kunne ske for selv den bedste. - Det mente jeg dengang, men nu ...

Du ville ikke lyve med vilje.

Nej, og jeg tjekkede kilderne, bare ikke godt nok.

Og det vidste jeg. Men jeg mente, at jeg gjorde det rigtige.

Jeg ignorerede den stemme, der sagde, at der var noget galt.

Jeg skulle have gravet dybere. Det var mit job.

Og derfor går du så meget op i detaljerne nu.

Mit nye motto er: "Tjek to gange:"

En journalist skylder læserne at finde frem til sandheden.

Det er sandt.

Kvajer jeg mig igen, får jeg kun lov at dække -

- børnenes baseballhold og gårsdagens vejr.

Ja. Det ville være forfærdeligt.

- Det ser fint ud. - Dave.

Det ved du jo bedre, men det ser fint ud.

- Hvorfor synes du det? - Det ligner et træ.

- Jeg ville tale med dig. - Jeg har også villet tale med dig.

- Lisa, jeg ville fortælle dig ... - Du må ...

... skrue op for romantikken med Natalie.

Var det det, du ville fortælle mig?

- Det er vigtigt for gården. - Det ved jeg godt.

Er du sikker?

Ja, selvfølgelig. Jeg er helt sikker.

Okay. Så bliver det mere romantisk.

Godt. Tak.

Og du har ret angående træet. Jeg synes, at det er det rigtige.

Hør her, alle sammen! Dave har fundet os et træ!

Mine forfædre grundlagde gården i 1930'erne -

- under depressionen.

Den gik i arv til det ældste barn, indtil jeg fik den.

Hvordan fik du idéen til at udvide forretningen med andre produkter?

Det var Natalies idé. Og hun fandt nogle gamle opskrifter.

Hvad skulle jeg have gjort uden hende? Se her.

En af jeres traditioner er jo at give hjemmelavede gaver.

Vil du give mig et hint til, hvad det bliver i år?

Så ville det ikke være en overraskelse.

De er gode.

Hvilken hemmelig, hjemmelavet gave giver du i år?

Hjemmelavede gaver?

Hvad ville jeg være for en nisse, hvis jeg afslørede det?

Du kan ikke bebrejde en journalist, at han spørger.

Hvordan lykkes det jer at balancere arbejde og traditioner?

Det er uden tvivl Natalies fortjeneste.

Det er ikke et mysterium.

Da Elsita kom på besøg til jul -

- gav Natalie os tid sammen, selvom hun selv måtte arbejde mere.

Mine hjemmelavede gaver. Det kan jeg da ikke afsløre.

- Hvad sagde de andre? - Alle har holdt tæt.

- Godt. - Har du altid været tæt med Natalie?

Siden vi mødte hinanden, antager jeg, for jeg var en baby.

Du må spørge Natalie.

Så I var tætte og startede med at sælge Pine Valleys produkter?

Nej, det var Natalie.

Efter college ledte jeg efter et job, men jeg fandt ikke et.

Natalie sagde, at jeg skulle arbejde her for at se, om jeg kunne lide det.

Jeg føler mig hjemme her.

- Ja, fordi det var dit hjem. - Ja, derfor.

- Flere spørgsmål? - Det var vist det hele.

Natalie?

- Er du ikke klar til festen? - Undskyld.

- Læser du din blog? - Ja.

Jeg har så dårlig samvittighed over alt det, jeg udsætter jer andre for.

Du udsætter os ikke for noget. Det var det, vi aftalte.

- Josh gik ikke med til det. - Nej, det er rigtigt.

Jeg vil bare finde ud af, hvor det gik galt.

- Har du brug for hjælp? - Ja.

Hold håret op.

Nogen konklusioner om bloggen?

Selvom indlæggene ikke var helt sande -

- føltes de sig ikke som løgne, da jeg skrev dem.

Det føles stadig ikke som løgne.

- Er jeg et dårligt menneske? - Nej.

Natalie, du er et af de bedste mennesker, jeg kender.

- Hvordan kunne jeg så gøre det her? - Det ved jeg ikke.

Men jeg ved, at vi skal gøre os klar til festen.

- Jeg hjælper dig. - Må jeg låne dine flotte højhælede?

- Lad os nu ikke gå for langt. - Sådan siger søstre.

Glædelig jul.

Hold da op.

- Hvor er du smuk. - Tak.

Jeg har en buket til dig.

Det var sødt, Dave.

Farvel.

Sikke et charmerende par.

Mr. Prentice, hvad laver De her?

Jeg nød at læse om julefesten, at jeg selv ville opleve den.

En kærlighedshistorie til jul. Det bliver da ikke mere romantisk.

Ja. Romantisk.

Undskyld mig, jeg trænger til noget punch.

Undskyld mig. Må jeg tage over?

Mange tak.

Mary prøvede at lære mig en dans.

- Jeg kender den ikke. - Lad os prøve.

- Skal vi? - Ja.

Undskyld. Jeg troede, jeg havde slukket den.

- Morgan? - Josh. Hej.

- Går det godt med artiklen? - Ja.

Familien er fantastisk, og gården er smuk.

- Fik du billederne, jeg sendte? - De er fantastiske.

- Men jeg må fortælle dig noget. - Hvad?

Vi har en stram deadline, så jeg begyndte at tjekke fakta.

Er der noget galt med mine noter?

Nej, de er perfekte. Men vi fandt nogle fejl på bloggen.

Jeg sender en liste. Vil du undersøge det?

Selvfølgelig. Det er nok ikke noget.

Sjældent har jeg mødt nogen, der var så oprigtige.

Okay, dansenisser ...

Find jeres dansepartner inden aftenens sidste dans.

Må jeg få denne dans?

Gør det.

Det er jeg virkelig ked af!

Det er jeg virkelig ked af.

Tag dig af Lisa.

Undskyld mig.

Er du okay?

- Godnat. - Godnat.

- Glædelig jul. - Glædelig jul.

Natalie?

Hvorfor er du her stadig?

Jeg kan ikke finde Carlos og Mary. Jeg skulle køre med Lisa.

Jeg har ringet og skrevet til alle. Nogen opdager, at jeg ikke er der.

Men måske ikke, før du bliver til en snemand.

Jeg parkerede ved hotellet og gik herhen, men ...

- Det er fint. - Der må være nogen.

- Jeg er okay. Det lover jeg. - Vent.

- Hold da op. - Undskyld?

Kan De køre mig og den smukke pige til Pine Valley?

- Kom, jeg har skaffet et lift. - Okay.

- Tak. Goddag. - Goddag.

Okay, lad os køre.

Lisa.

- Hvad så? - Hvorfor er du her?

- Jeg ville se, om du var okay. - Det er okay. Jeg er bare klodset.

- Er du vred på mig? - Nej.

Jeg har gjort alt, hvad du bad mig om.

Selvom jeg ikke forstod noget af det.

Ja, du har ikke gjort noget galt. Du har været fantastisk.

- Men du er stadig vred på mig. - Jeg er ikke vred.

Jeg har det fint. Jeg har det slet ikke godt.

- Du ... - Ser du ...

Da du ringede og sagde, at du ville besøge gården, troede jeg -

- at du måske kom for at se mig.

- Selvfølgelig gjorde jeg det. - Nej.

Jeg er så dum.

Jeg håbede ...

... jeg endelig er vågnet op og har fundet modet til at fortælle dig -

- at jeg har været vild med dig i årevis?

Hvad? Det var lidt mere, end jeg håbede på.

- Er det rigtigt? - Men du bad mig ...

... spille Natalies forlovede, så jeg fik ikke fortalt dig det.

Du sagde alt det om Natalie.

At hun er så smuk. Og du vidste så meget om hende.

Jeg vidste alt det, fordi du har fortalt mig det.

Natalie er lige så klog, sød og vidunderlig, som du har sagt -

- håber jeg, det er i orden, at jeg bedre kan lide dig?

- Mener du det? - Ja.

- For jeg er klodset. - Det er okay.

Jeg er din klodsmajor.

Jeg må spørge dig om noget.

- Det drejer sig om din blog. - Ja.

Der står, at Pine Valley begyndte som en juletræsfarm i 1937 -

- men ejendomsregistret viser, at familien købte den i 1931.

De købte den i 1931, men begyndte først at dyrke grantræer i 1937.

Og så ændrede de navnet.

Det giver mening.

Du skrev også, at nipsegenstandene bliver lavet af Monterey-fyrretræer -

- men dem sælger I ikke.

Vi har dem på gården, men vi sælger dem ikke.

De har ikke den traditionelle form.

Men deres grankogler er perfekte til dekorationer.

Okay, det giver mening.

Du har ...

... glimmer i håret.

Jeg vil gerne takke dig og hele din familie -

- for at få mig til at føle mig hjemme.

De sidste par dage har været gode for mig.

Især efter det år, jeg har haft.

Tænk, at jeg var så dum.

Nej, alle begår fejl.

Alle fortjener en chance til. Det bør din redaktør forstå.

Det må du også indse. Tilgiv dig selv for dine fejl.

Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan gøre det bedre fremover.

Jeg mente, hvad jeg sagde.

Det her er den bedste jul i lang tid.

Sådan har jeg det også.

Da jeg var lille, havde vi ikke mange penge.

Men min mor gjorde altid julen til noget særligt.

De sidste par år har jeg haft så travlt med firmaet -

- at julen blevet en pligt.

At se julen gennem dine øjne og være sammen med dig -

- har mindet mig om, hvor meget jeg elsker julen.

Andre spørgsmål?

Min redaktør ville have en masse ting bekræftet.

Men jeg fik kun opgaven for at genopbygge min troværdighed.

Hun vil være sikker.

Det er godt, at du betyder så meget for hende.

Jeg er ikke bekymret.

Du er en meget ærlig person.

- Josh. - Det er sådan en smuk aften ...

Det er noget vigtigt, jeg må fortælle dig.

Hvad?

Jeg kan fortælle det på gården. Du har ret. Det er en smuk aften.

- Vi bør nyde det. - Okay.

Gudskelov.

- Godnat! - Glædelig jul!

Tak!

Hvad var det, du ville fortælle mig?

Jeg mente det, da jeg sagde, at det her var den bedste jul længe.

Det har været så dejligt at følge gamle traditioner med dig.

- Men sandheden er ... - Hvad laver I?

- Nej, Natalie. Vi ... - Hej med jer.

"Hej med jer"?

- Er det alt, hvad du har at sige? - Mener du det? En pude?

Hvad har du gang i, Dave?

- Er det sådan, det bliver? - Josh!

Enhver fyr, der bytter én søster ud med en anden ...

Du kaster godt. Flot kast. Vil du have noget mere ammunition?

Bare kom, seje fyr!

Jeg er ked af, at du måtte se det her.

Men så ved du, at han lyver ...

Josh! Det er ikke Dave, der har løjet.

- Det er mig. - Hvad?

Lisa er ikke min søster. Tante Mary var min mors veninde.

Hun har ikke en mand. Vi er ikke en familie.

- Jeg løj om det hele. - Vi løj.

Dave spillede forlovet, fordi det stod på bloggen -

- at hun skulle giftes, og vi ikke ville have, du skulle fatte mistanke.

Jeg indså først, den var vildledende, da vi fik ordren fra mr. Prentice -

- og vi var nødt til at redde gården.

Jeg troede ikke, det var vigtigt, men så kom du.

Og jeg var et stort fjols.

Nej, du gjorde ikke noget galt.

Du vidste, hvilke konsekvenser det kan få for min karriere og for mig.

Jeg ville fortælle dig det, men ...

Hvordan kunne jeg stole på dig?

- Jeg er så dum. - Josh, vent!

Stop, Natalie.

Josh, hold nu op.

Josh? Hvad er der sket?

Josh fandt ud af, at vi ikke er en familie.

- Er der en chance for ...? - Nej.

Han er nødt til at sige sandheden.

Vi mister gården.

Jeg er virkelig ked af det.

"... løgnagtig, manipulerende, upålidelig ..."

Natalie, skal du ikke i seng?

"Først må jeg regne ud, hvordan jeg kan gøre det her godt igen."

- Natalie? - Det går ikke.

Jeg har løst alle gårdens problemer -

- og jeg får løst det her.

- Det er min skyld. - Nej.

Det er ikke kun din skyld. Vi blev enige om at lyve for Josh.

Jeg skulle have fortalt jer om gælden før.

Se på mig. Du har påtaget dig så meget.

- Nej. - Jo, og det er for meget.

Du må lade os andre hjælpe.

Sådan gør man i familier.

Hvis vi var en familie, var det her aldrig sket.

Jeg savner din mor mere på denne tid af året.

Hun var som en søster for mig.

Hun sagde det samme.

Efter min mor døde, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre.

Indtil du ringede om gården.

Det føltes som et hjem.

Ikke "som et hjem". Det er dit hjem, og vi er din familie.

Man er ikke kun en del af den familie, man bliver født ind i.

En familie er også dem, man lukker ind i sit hjerte.

Jeg har altid ønsket mig en stor familiejul med traditioner.

Det fik jeg, og nu mister jeg den.

Hvem siger, at du behøver at miste den?

- Men gården ... - Gården er ikke en familie.

Vi finder en måde at blive sammen på, okay?

Men der er en ting til.

Vi i familien ved, at sandheden er det vigtigste.

Vigtigere end firmaet og gården.

- Og det ved du også godt. - Mener du virkelig det?

- Det gør Lisa og Carlos også. - Okay.

Kom her.

Du glemte den her.

Tak.

Artiklen er skrevet færdig, så hvad end du vil lyve om ...

Det er okay. Jeg er her for at tale med mr. Prentice.

- Mr. Prentice! - Natalie.

Skøn fest i går, hvad? Men det vidste du jo -

- da det er din families yndlingstradition.

Jeg har ikke været med til julefesten, siden jeg var 16.

Og vi er ikke en rigtig familie. Ikke biologisk set.

Bloggen er misvisende, og det var ikke meningen -

- men det er stadig ikke sandt.

- Åh nej. - Jeg har slettet indlæggene ...

... og skrevet et nyt, der forklarer alt. Vil du læse det?

Det er lidt af en afsløring.

Så må jeg ophæve kontrakten med jeres gård.

- Både i år og næste år. - Ja.

Vi er meget kede af at miste ordren, og vi kan miste gården.

Men vi vil heller ikke lyve om det.

Vi elsker hinanden meget højt, men De har ret.

Vi er ikke familien, De troede.

- Du og vennerne må have det godt. - I lige måde.

Undskyld, Josh.

Jeg ville have sagt undskyld i går, men du gik så hurtigt.

- Det gjorde jeg vist. - Vi er rigtig kede af det.

Vi ville ikke såre dig.

De andre ville også gerne undskylde, men de pakker.

- Hvad? - Uden mr. Prentices ordre ...

... har vi ikke råd til gården og må flytte ud i år.

- Det vidste jeg ikke. - Jeg har også først lige hørt det.

Så jeg må bede dig om en tjeneste.

- Okay? - Når du skriver din artikel ...

... så fortæl hele sandheden.

- Gør ikke noget forhastet i vrede. - Aldrig.

Måske tror du, at du har alle svarene.

Det er måske sket før.

- Artiklen om optagelser på college? - Ja. Jeg forstår, hvad du mener.

Hvis vi tager os god tid,, må jeg så spørge dig om noget?

- Okay. - Hvorfor skrev du, som du gjorde?

- Det var ikke med vilje. - Nej, men hvorfor?

Da jeg voksede op, var det kun min mor og mig -

- og jeg elskede julen.

Jeg har altid ønsket mig en stor familie -

- med begejstring og traditioner.

Og da min mor døde -

- længtes jeg efter det og troede, jeg aldrig ville få det.

Hvert af blogindlæggene var som et ønske.

Jeg ønskede mig en familie.

- Det giver nok ikke mening. - Det giver rigtig god mening.

- Det gør det virkelig. - Jeg må tilbage.

Vi skal nå ...

Nej, det skal vi faktisk ikke. Men ... jeg vil bare hjem.

- Glædelig jul, Josh. - I lige måde, Natalie.

I det mindste bliver sæbe og lys ikke for gamle.

Det føles underligt ikke at have travlt.

Jeg kan få mit gamle job, men hvad vil du gøre?

Daves firma søger medarbejdere, og han tror, at han kan få mig ind.

Det er fantastisk! Så du flytter tilbage til byen?

- Jeg kommer til at savne dig. - Jeg kommer også til at savne dig.

Så kom der da noget godt ud af det.

Der er faktisk kommet noget andet rigtig godt ud af det.

- Tillykke! - Tak, tak.

- Nu bliver du min rigtige bedstemor. - Ja, jeg gør.

- Utroligt. Det gik stærkt. - Så stærkt gik det heller ikke.

Vi har begge to haft det sådan længe.

Ja, vi skulle bare lade som om for at gøre noget ved det.

Vores sidste jul i Pine Valley skal blive den bedste.

Hvem vil med til byen og købe aftensmad?

- Jeg skal pakke tingene på kontoret. - Det kan du da gøre senere.

- Jeg klarer det. - Hvad med dig?

Hvis man kan få bolsjestokke, er jeg klar.

- Skal vi hænge misteltenen op? - Det er jeg frisk på.

- Skal vi købe noget med til dig? - Nej.

Alt, jeg behøver, er her, når I kommer tilbage.

- Okay, godt. - Kom så. Tag sko på.

- Og din hue. - Ja.

- Nej! - Værsgo.

Tusind tak, Carlos.

Hvor er den god. Hov, stop lige det krammeri.

- Vi krammer ikke. - Du lyder skyldig.

Okay, okay. Jeg ved godt, det ikke er jul endnu -

- men jeg ville give jer mine hjemmelavede gaver!

Det var jo bare noget dumt, jeg fandt på.

Det havde du ikke behøvet.

Jeg kunne ikke lade være.

Det kunne jeg heller ikke. Hent dem bare.

Vi har hjemmelavede tørklæder.

Jeg kunne heller ikke lade være.

Hvad skal jeg sige?

Udover at det er godt, at jeg læser min egen blog!

Hjemmelavede gaver til alle.

Spis den her. Den er god.

Den er ikke hjemmelavet, men som undskyldning -

- for min opførsel forleden, har jeg købt en ny vase.

Nej!

Det er vi ikke klar til, Dave. Elsa, her er en til dig.

Den her er til Lisa.

- Det er en flot vase. - Hvad mon den er lavet af?

- Vi er i det mindste glade i dag. - Det tror jeg på.

- Åh! - Sådan.

Foregår der noget ved hoveddøren?

- Tak. - Hvor er den sød!

Jeg lukker op.

- "Rudolf med den røde tud"? - Det kender hun ikke.

Hold da op.

- Det er så ... - ... smukt?

Josh? Har du gjort det her?

Siden traditionerne på bloggen var opspind -

- har du måske aldrig set det her.

Det er smukkere, end jeg kunne have forestillet mig.

Tak. Ikke kun på grund af det her.

Du fik mig til at indse, at jeg har den store familie, jeg har brug for.

- Jeg skulle bare indse det. - Jeg håber, du også har indset ...

Hvad?

Natalie!

Mr. Prentice har skiftet mening.

Han beholder ordren. Vi kan beholde gården!

- Hvad? Hvordan? - Vi mødte ham nede i byen.

Og jeg påpegede, at din mor var min oldemors oldebarn.

Jeg sagde, jeg så frem til at blive en del af familien.

Jeg sagde, du altid vil været en del af mit liv -

- og jeg ikke kunne elske en søster mere.

Og jeg sagde, at julemanden ville skamme sig.

Har du haft en finger med i spillet?

Jeg insisterede på, at han læste dit nye indlæg.

Jeg overtalte min redaktør til at trykke det.

Jeg kunne ikke have beskrevet Pine Valley bedre.

Og jeg sagde, at alle vil have jeres produkter -

- og at han hellere måtte købe en masse nu.

Fang dem!

Tekster: Kasper L. Andersen Iyuno-SDI Group