Original subtitles

Alarmcentralen, hvad drejer det sig om?

Hallo?

Der er en baby.

Sagde du 'baby'? Er der noget galt med den?

Der er en baby på Joshua Hill-kirkegården.

Skynd jer! Den græder!

- Er det din baby? - Den græder.

Så... Tys!

Så, så...

Hvad i ...?

Hallo! Hunter!

Du må se at komme af sted. Det er en syv timers køretur.

- Hvad lavede du dernede? - Jeg hentede bare en bog til turen.

- Skal du ikke køre hele vejen? - Jo, men til pauser på vejen.

- Nå, Georgetown... Glæder du dig? - Selvfølgelig.

Skynd dig!

Jeg kommer til at savne dig.

Men det bliver rigtig godt.

Hør... Jeg er stolt af dig.

Den første i familien, der skal på college. Det er ikke dårligt.

- Mor... - Jeg elsker dig, far.

Jeg elsker også dig.

Ring, når du er kommet på plads.

- Og kør forsigtigt. - Det skal jeg nok. Farvel.

- Og ingen fyre, okay? - Okay.

Om 500 meter, tag afkørsel 40 mod Logan International Airport.

Hej!

Undskyld, jeg kan ikke...

FAR UBESVARET OPKALD

Okay, der er et lille problem.

Din ankomstdag var i går, så vi har noteret 'manglende fremmøde'.

Vi gav værelset til en anden i morges.

- Er det ikke den 27. i dag? - Det er den 28.

Lad mig se, om jeg kan...

Besked modtaget i dag klokken 01.59.

Hej, Hunter, det er far. Jeg ville bare høre, hvordan det går.

Jeg har ikke hørt fra dig.

Jeg er bare lidt bekymret.

Jeg håber, at turen gik godt.

Du har sikkert travlt med nye venner og med at komme på plads.

Husk: Hold dig fra fyrene.

Ring til mig. Jeg elsker dig, skat.

Farvel.

'Jeg er ved at finde mig til rette. College er fedt. Ringer i morgen.'

Hallo?

I AFTEN KLOKKEN 20 LIVEKONCERT, CLUB BERGEN

- Skal jeg købe en øl til dig? - Undskyld...

- Vil du have en øl? - Jeg har allerede en.

- Leder du efter nogen? - Hvad?

- Leder du efter nogen? - Nej.

Jeg får mig bare en drink.

- En til, tak. - God koncert.

Forsvind!

Hallo! Hallo!

Hjælp!

Hvad vil du?

Jeg ringer til politiet!

Så du kan ikke lide at blive forfulgt. Det kan Cecilia heller ikke.

- Hvem fanden er du? - Jeg forstår dig ikke!

- Hvorfor følger du efter Cecilia? - Jeg er hendes datter!

Hvad?

Måske. Det tror jeg i hvert fald.

Tak.

Jeg har fået trusler fra en fan, så da du tog flasken, troede jeg, det var dig.

- Beklager. - Hvorfor talte du ikke bare med mig?

Folk lyver.

Hunter, jeg er ikke din mor.

- Det kan ikke passe. - Jeg har aldrig kunnet få børn.

Men det må du være. Se.

Den 22. september 2002 blev jeg efterladt på en kirkegård i Oakville, Massachusetts.

Jeg var indsvøbt i det her.

Dit band var på turne i byen den aften.

Jeg tog en DNA-test, der viser, at jeg er 99 % skandinavisk.

Det er Anna og Kristians datter.

Hvad sagde han?

- At du er Anna og Kristians datter. - Hvem?

Det her er alt, hvad jeg kunne finde.

Det er Kristian, din far, og det er din mor, Anna.

Kristian var vores bassist.

Han ville have Anna med på turne, selv om hun så skulle føde undervejs.

Vi sagde, at det var galskab, men de var ligeglade.

På et tidspunkt havde de et voldsomt skænderi.

Anna tog barnet, dig, og forsvandt.

Hvor er de nu?

Vær sød at sige det.

Jeg ville ønske, at jeg havde bedre nyheder.

Efter at Anna forsvandt, gik Kristian fra forstanden -

- og påstod, at hun havde dræbt barnet.

Så han droppede turneen, tog hjem til Norge og fandt hende.

Men barnet var der ikke.

Så han kidnappede hende og tog hende med til kirken, hvor hun var vokset op.

Så låste han hende inde...

og satte ild til bygningen.

Må jeg få et glas vand?

Hvorfor troede han, at hun dræbte barnet?

Hun blev ikke behandlet særlig godt. Så jeg tror, at hun hævnede sig på ham -

- ved at true med at skade sig selv og barnet.

De havde begge store sjælekvaler.

- Hvad skete der med ham? - Han fik 21 års fængsel for drab.

Senere diagnostiseret med skizofreni og flyttet til en institution.

Efter afsoningen valgte han at blive. Han kunne ikke håndtere verden udenfor.

Er han der stadig?

Efter alt det, jeg har fortalt dig, vil du så stadig møde ham?

Jeg vil vide, hvorfor jeg blev efterladt på en skide kirkegård.

- Journalist? Hvor gammel er du? - Journaliststuderende.

Jeg skriver en opgave om norsk black metal. Må han få besøg?

Ja, det er ikke noget fængsel.

Det er et omsorgscenter.

Jeg må høre med Kristian, om han vil have besøg. Vent her, okay?

Okay.

- Hej, jeg hedder Kristian. - Hunter.

Rigtig hyggeligt at møde dig.

Nå... En studerende fra Amerika.

- Spændende. - Ja.

Jeg får ikke så mange besøg.

Nå, jeg...

- Er du nervøs? - Ja, lidt.

- Interviews er noget nyt for mig. - Jeg bider ikke. Det lover jeg.

Hvad er det, du vil snakke om?

Jeg skriver en opgave om norsk black metal, og...

Hvad er der?

Kristian, rolig nu.

Du må ikke skræmme din gæst.

Undskyld, du ser bare bekendt ud.

- Har jeg set dig før? - Nej.

Hvornår skulle det have været?

Nej, det ved jeg ikke.

Hvad var det, du var ved at sige?

Jeg skal skrive om black metal, og du spiller en ret vigtig rolle...

Jeg håber, at du vil snakke om musikken og ikke de andre ting.

Jeg havde håbet på at få et overblik over hele historien.

Hvad er der sket med din arm?

Bare noget lort, der skete for længe siden.

Hvad for noget lort?

Hør her...

Jeg var langt nede, okay?

Mere har jeg ikke at sige om det.

Under retssagen sagde du -

- at din kæreste, Anna, havde dræbt dit barn.

- Skulle det ikke handle om musik? - Jeg prøver bare at få et overblik.

- Ja, det gør du sikkert. - Rolig, Kristian.

Vi fik et barn, og hun dræbte det.

Gjorde hun?

- Hvordan ved du det? - Hun fortalte mig det.

- Hør her... - Rolig!

Anna blev gal, efter at hun fik barnet.

Hun græd, da hun så, at det var en pige. Sagde en masse pladder.

En dag forsvandt hun, ringede fra lufthavnen og sagde, hun havde løst det.

Løst det...

- Altså dræbt det? - Ja.

- Hvorfor? - Hun ville ikke have det.

- Hvorfor ikke? - Det var da helt utroligt...

Vær sød at sige det.

Alt i orden, Kristian?

Hvor gammel er du?

25.

Hvem er du?

Sig, hvem du er!

- Rolig! - Jeg er rolig!

Jeg er rolig. Hun skal bare sige, hvem hun er.

- Hvad var der galt med barnet? - Hvorfor spørger du om det?

Kom nu!

- Hvem er hun? Hvem er du? - Beklager.

Fandens!

Var min mor også sådan?

Nej, hun var en engel.

Lidt stille.

Hun kom fra en velstående og religiøs familie -

- så hun elskede selvfølgelig at hænge ud med bandet.

Var hun ved sine fulde fem?

Ja, men hun havde sine op- og nedture.

Jeg har vist ikke ligefrem vundet i det genetiske lotteri?

Du virker helt normal.

Hun efterlod mig på en kirkegård.

Hvorfor gør nogen sådan noget?

Hvorfor tæppet, symbolerne ...? Er der noget galt med mig?

- Nej, Hunter. - Hvad med det her?

- Hvad mener du? - Hvorfor et satanisk kors?

Det er et ulvekors. Fra nordisk mytologi.

Det er et ret almindeligt symbol her.

I gamle dage kunne man købe dem overalt.

Din mor ønskede nok, at du skulle have det.

Talte hun med nogen andre?

Altså ud over Kristian? Nogen, som jeg kan snakke med?

Hun holdt sig meget for sig selv.

- Skrev i sin dagbog. - Dagbog?

- Hun skrev konstant i den. - Ved du, hvor den kan være?

Hvis den stadig findes, er den nok hos hendes familie.

Hvor bor de?

- Tror du på spøgelser? - Jeg er i tvivl.

- Hvorfor spørger du? - Jeg føler, at noget vil have mig væk.

Måske er det din intuition.

- Kan jeg hjælpe dig med noget? - Hej.

- Taler du engelsk? - Ja, lidt.

Kender du Anna Norheim?

Anna?

Hun døde for mange år siden. Hvorfor?

Hun var min mor.

Hvis Anna er din mor, så er jeg din tante.

- Er du hendes søster? - Nej, min mand er hendes onkel.

Du er altså gift med hendes fars bror. Så er du hendes tante.

- Hvem bor her nu? - Kun mig og min mand, Olav.

Torstein bor på herregården. Han var hendes far.

Min morfar? Er der kun jer tre?

Min søn, Stian, bor ikke så langt herfra.

- De andre er flyttet. - Også min mormor?

Nej, hun er død. De, der stadig lever, er flyttet.

Det er rigtig godt at have dig her.

Du ved... Torstein ændrede sig meget, efter at Anna døde.

Hej.

Det er Hunter fra USA.

- Hyggeligt at møde dig. - Hun er Annas datter.

- Det var overraskende. - Jeg forstår ikke.

Rart at møde dig.

Okay.

Mænd, du ved... Kom.

- Har du nogle af mors ting? - Du må spørge Torstein om lov.

Han kommer senere. Han kan ikke lide uanmeldte gæster.

- Så kommer jeg tilbage i morgen. - Nej, du kan sove her.

- Det er pænt af dig, men jeg tror... - Jo, det ville være hyggeligt.

- Du kan få Stians gamle værelse. - Måske et hotel?

Nej, bliv her. Jeg insisterer.

Forsvind!

- Godmorgen. - Godmorgen!

- Det er min søn, Stian. - Hej.

- Hyggeligt. - I lige måde.

- Har du sovet godt? - Ja.

- Var I sent oppe i går? - Nej. Hvorfor?

- Skete der noget underligt? - Nej, ikke noget.

- Er Torstein tilbage? - Ja, han ville bare ikke vække dig.

- Kan jeg så hilse på ham? - Selvfølgelig.

Undskyld?

Torstein?

Jeg hedder Hunter. Jeg er...

Det lyder lidt skørt, men jeg er...

Jeg ved det godt.

Jeg kan se hendes ansigt i dit.

- Har de fortalt, hvem jeg er? - Du er min morfar.

Det er hyggeligt endelig at møde dig.

Tak.

Jeg...

Jeg ville gerne finde dig, men jeg...

Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle lede.

Jeg anede ikke, at du var i Amerika.

Kom du til en god familie?

Ja, det er bare mig og min far.

- Men han er en god mand. - Godt.

Det smager godt.

Hvad syntes han om, at du skulle hertil?

Jeg har ikke fortalt ham det endnu.

Løj du?

Nej, jeg...

Han ville ikke have forstået det og sikkert prøvet at tale mig fra det -

- og gøre et stort nummer ud af det.

Jeg ville ikke såre ham.

Lad mig vise dig noget.

- Er der ingen, der kender til din rejse? - Nej.

Hvad med din adoptivmor?

Hun døde.

For nylig?

For nogle måneder siden.

Det var trist at høre.

Her er det.

Hvor er vi?

I din mors værelse.

Annas værelse.

Du må gerne se dig omkring.

Jeg elsker også at stå på ski.

Bare tag dig god tid.

- Jeg venter nedenunder. - Tak.

- Amen. - Amen.

Det er rigtig hyggeligt.

Jeg vil bare sige...

- Så du er vokset op med to brødre? - Ja, Barry og Marcus.

De flyttede hjemmefra, da jeg var lille og har deres egne familier nu.

De er vel ikke rigtig dine brødre?

Dine forældre må have været meget glade for at få en lille pige.

- Du minder mig om din mor. - Gør jeg?

- Hun var også stille. - Jeg er ikke så stille.

Du afbrød da ikke bordbønnen, i modsætning til visse andre.

Drenge kan jo slippe af sted med alt.

- Vi piger må holde sammen. - Ja.

- Mor håbede, at jeg var en pige. - Det har jeg vist aldrig sagt.

Piger styrer.

- Hvor skal du på college? - I Georgetown.

Hvorfor ikke Harvard eller Yale?

Fordi jeg fik et stipendium, og Georgetown er rigtig godt.

Ja, et af de bedste. Du burde være stolt.

- Tak. - Kun det bedste er godt nok til Torstein.

- Du sendte mig på kostskole i Zürich. - Og sikke et spild af penge.

Jeg skulle have været der nu. Jeg tog bare en lille omvej.

Smag på kødet.

Det er rigtig godt.

- Hvad er det? - Hjort. En familieopskrift.

Det var også Annas favorit.

Hun... sad altid på den stol, når vi spiste.

Det var hendes plads. Nu er den din.

- Det tog dig lang tid at finde os. - Ja, jeg er ked af det...

Nej, nej. Du fandt os. Det er det vigtigste.

Ja.

Spis, mens maden er varm.

Ved du hvad?

Vi havde også en datter. Hun var Stians storesøster.

Men vi mistede hende.

Kun et par år inden Torstein mistede din mor.

Hun og Anna var som søstre.

- Det er jeg ked af at høre. - Det er længe siden nu.

Men man glemmer det aldrig.

Mor!

Jeg tror, at jeg må trække mig tilbage.

'Jeg har travlt med undervisningen. Ringer snart. Elsker dig.'

Familien har boet her i fem generationer.

Den her have...

Jeg har passet den, siden jeg var dreng. Luget og...

Den er rigtig flot.

Virker den bekendt?

Det ved jeg ikke. Måske.

Jeg tror, at vi inde i os har -

- en slags kontakt eller...

- Forbindelse? - Ja, en forbindelse til fortiden.

Og det sted, vi kommer fra, selv om vi aldrig har været der.

Måske.

Hvorfor efterlod hun mig på kirkegården?

Måske fordi det er et helligt og trygt sted.

Må jeg kigge på hendes gamle ting? Dagbogen, for eksempel?

- Dagbogen? - Ja.

En af Kristians venner sagde, at hun skrev dagbog.

Har du talt med en af musikerne?

Ja.

Hvordan var han?

Hun. Sangeren. Hun var rigtig flink.

Hun viste mig alle billederne og hjalp mig med at forstå det hele.

Jeg havde ikke forventet venlighed fra nogen af dem.

Men Herrens veje er uransagelige.

Tror du på Gud, Hunter?

Tja... ja.

Ærer og adlyder du din far?

Det gør jeg vel.

Du ved vel, hvad jeg taler om?

- Det fjerde bud. - Rigtig godt.

Du skal ære din far og din mor.

Angående dagbogen... Ved du, hvor den er?

Jeg tror ikke, at hun skrev dagbog. Ikke så vidt jeg ved.

Har du nogen af hendes andre ting?

- Hvad som helst? - Kun tingene på hendes værelse.

Jeg skaffede mig af med resten.

Hvorfor?

Det var for smertefuldt.

At se min lille pige...

omgås de forkerte folk.

Er det okay, hvis jeg...

Er det okay, hvis jeg leder efter den?

Jeg orker ikke at rive op i det igen.

Kunne du ikke lade det ligge?

Jo, selvfølgelig. Beklager.

Der er hun. Datteren af min sataniske kusine og den gale morder.

- Synes du, at det er sjovt? - Lidt.

- Kendte du min mor? - Ja, på en måde.

- Ved du, om hun skrev dagbog? - Nej. Jeg var seks år, da hun døde.

- Hun kan have haft en. - Har du nogen idé om, hvor den kan være?

Sikkert på loftet hos Torstein.

Vil du gennemsøge huset?

- Det ville han ikke have. - Det, han ikke ved, har han ikke ondt af.

- Er du sikker? - Sæt dig ind.

- Talte Torstein om at adlyde? - Ja, det fjerde bud.

Er du også kristen?

Jeg vil bare finde min mors dagbog.

- Hvorfor? - Det vil jeg bare.

Du er ikke den eneste i familien Norheim, der er helt skudt i hovedet.

Hvad mener du?

Min familie har en ret mørk fortid.

Min bedstemor var en dominerende kælling.

Hun døde, da min far og Torstein var små.

Hun faldt ned ad trappen og brækkede nakken.

Min tante havde alvorlige psykiske problemer -

- og skar håndleddene op i badekaret, inden jeg blev født.

Min storesøster løb hjemmefra og forsvandt, da jeg var fire.

Ingen har set hende siden.

Og så er der din mor.

Hun blev en black metal-groupie.

Hun blev brændt levende...

i den gamle kirke lige nede ad vejen.

Bøh!

Dit svin.

Hvad er der?

De...

De var alle sammen kvinder.

Ja.

Det betyder, at du er den sidste levende pige i familien Norheim.

Hej.

Super, jeg kommer nu.

- Jeg må af sted. - Seriøst?

Ja, men Torstein plejer at lade døren stå ulåst. Held og lykke.

Mange tak for hjælpen!

Forsvind!

Er du okay?

Giv mig den.

Vær sød at give mig den.

- Nej, jeg skal bruge den. - Vær sød at gå.

- Jeg kan ikke tolerere en tyv. Gå. - Undskyld, men jeg skal bruge dagbogen.

- Må jeg ikke låne den i et par dage? - Nej.

Den har rådnet op på loftet i 20 år! Men nu er den pludselig vigtig for dig?

Du er ikke længere velkommen her.

Du må gå.

Nu.

Venner...

I har været rigtig søde mod mig.

Jeg har brug for en tjeneste. Jeg fandt min mors dagbog, men Torstein tog den.

Vil I spørge ham, om jeg må låne den?

Hvis Torstein har bestemt sig, så er det sådan.

Det er svært at få Torstein til at ombestemme sig.

- Men kan I forsøge? - Olav?

Fint nok. Så tager jeg bare af sted.

- Tak for gæstfriheden. - Jeg er meget ked af det.

- Øl? - Tak.

- Bor du her? - Ja.

- Hjem, kære hjem. - Det er rart.

Da mine forældre sløsede min arv væk -

- gav Torstein dem den gamle tjenerbolig.

Jeg fik båden. Det var altid meningen, at det skulle være min.

Ligesom alt det andet. Men så dukkede du op.

- Hvad er der? - Jeg tænkte bare på, om du var okay.

- Ja, jeg har det fint. - Sikker? For du virker lidt hærget.

- Som en ægte Norheim-pige. - Vil du ikke nok holde op?

- Det har været en møgdag. - Det siger du ikke!

Udstødt fra familien på under 48 timer. Imponerende.

Så du vil virkelig gerne have den dagbog?

Ja.

Torstein har et ungdomsmøde i kapellet mellem klokken 18 og 21.

Så er huset tomt.

- Jeg kan køre dig derhen, hvis du vil. - Hvorfor hjælper du mig?

Jeg har måske lidt dårlig samvittighed.

Jeg burde ikke have forladt dig tidligere.

Jeg er ked af det.

Tak.

Lad os gå.

En fordel ved at have gået på kostskole.

Sluk for lyset, og hold dig fra vinduerne.

Tjek biblioteket.

- Har du fundet noget? - Nej.

Stian...

Jeg har fundet den.

- Hvad laver du? - Ikke noget.

- Læg dem tilbage. - Det er fint.

Lad, som om du ikke så det.

Jeg er for dum. Det var derfor, du kom, ikke?

- Hvad så? Han tror uanset, du er en tyv. - Jeg ville kun tage billeder.

Læg pengene tilbage!

Så får jeg ikke noget ud af det.

Ingen arv, ingen kontanter, ingenting.

- Hvad vil du gøre ved det? - Stian...

- Jeg burde også få noget ud af det. - Du kan få penge af mig, okay?

- Det er for kedeligt. - Hold nu op.

- Hold op. - Generer det dig?

Slap af. Det er bare for sjov.

- Jeg sagde, at du skulle holde op. - Men jeg kan ikke dy mig. Se.

Jeg tager dem en anden gang.

Hvad laver du?

Alt her er mit, også dig.

Hold op!

Hvor skal du hen?

Du vil det her, ikke?

Se på mig!

Fandens!

Din skide...

Fanden tage dig!

Din gale...

Din skide kælling!

Se på mig!

- Kan du se noget? - Nej.

Hallo?

Torstein?

Herregud!

Hej, du har ringet til Cecilia. Læg en besked.

Hej, det er Hunter.

Jeg har dummet mig. Jeg vil gerne tale med dig.

Vær sød at ringe tilbage.

Hej, det er Raylan White. Jeg kan ikke svare lige nu.

Læg en besked, så ringer jeg tilbage hurtigst muligt.

Hej, far.

Jeg ville bare ringe. Du sover sikkert stadig.

Jeg er ikke i Georgetown.

Jeg er i Norge.

Det havde du nok ikke troet?

Mor fortalte sandheden om, hvordan du fandt mig og...

Jeg er ked af, at jeg løj.

Jeg tænkte, at det var okay, fordi I havde løjet for mig, men det er ikke okay.

Jeg er bare... Jeg er forvirret.

Jeg ved ikke, hvem jeg er.

Og nu har jeg gjort noget virkelig dumt -

- og jeg vil bare hjem.

Der er et mørke...

Noget fra min fortid.

Tjekkede du ikke, om han var i live?

Nej.

Jeg gik i panik og løb.

Hvem ringer du til?

Min eks. Han er læge på skadestuen.

Hej, det er mig. Er du på arbejde?

Fint. Jeg har brug for en tjeneste. Vil du tjekke, om en Stian Norheim -

- er blevet indlagt siden i går aftes?

Okay.

Det er godt.

Rigtig godt. Nej, jeg kender ham ikke personligt.

Det er et svin, der fik som fortjent.

Ja, okay. Mange tak.

Ja, vi ses. Hej.

- Er Stian i live? - Ja, han klarer sig.

Han har hjernerystelse, og du gav ham et lille kraniebrud.

Men han slap vist billigt.

- Vil du oversætte? - Du fandt den.

Bare gå til de sidste uger.

Er der noget galt?

Det her er ikke din mors dagbog. Beklager, men...

Vedkommende nævner hende.

'Anna sidder udenfor i en ...'

Jeg er ked af det.

Jeg skal lige bruge et øjeblik.

- Er du okay? - Ja, det er jeg vel.

Jeg er ked af, at du ikke fik de svar, du var ude efter.

Det er lige meget. Jeg er færdig her.

Tager du hjem?

Jeg tager flyet i morgen.

Jeg smutter, før familien Norheim eller andre kan finde mig.

Det er måske det bedste.

Bare en enkelt ting.

Har du overvejet at fortælle Kristian sandheden?

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg mener...

Du er i live.

Og du er så smuk.

Hvad med Anna?

Det var forkert af mig at tro, at hun havde gjort dig noget.

Det var derfor, du dræbte hende, ikke?

- Jeg dræbte hende ikke. - Lyv nu ikke.

Du havde truet hende. De fandt dit kørekort på gerningsstedet.

Det kan jeg ikke forklare.

Sig, hvad du tror, at der skete?

- Så tror folk bare, at jeg er skør. - Forsøg.

Jeg tror, at det er det sted, hun kommer fra. Der er ondskab der.

- Hvad for en ondskab? - Jeg ved det ikke.

Anna talte aldrig om det. Eller også hørte jeg ikke efter.

Jeg tog derhen for at lede efter hendes dagbog, men jeg fandt den ikke.

- Har du taget den? - Har du været der? Gik det godt?

Dagbogen... Har du læst den? Det gør mange kærester.

- Hvorfor er du så interesseret i den? - Jeg vil vide, hvorfor hun efterlod mig.

Hvad var det, der var så slemt ved mig?

Du sagde, at hun ikke ville have mig. Hvad sagde hun helt nøjagtigt?

Hvis jeg tager af sted nu, er det sidste gang, du ser mig.

Du skylder mig at sige sandheden.

Anna ville ikke have dig -

- fordi du var en pige.

- Vi er færdige. - Liv!

- Jeg går nu. - Nej, Liv!

L-I-V.

Det er dit navn.

Anna opkaldte dig efter sin kusine, som forsvandt.

Jeg elskede din mor. Jeg dræbte hende ikke. Jeg sværger.

Jeg ved det godt.

Nu.

- Hvor skal du hen? - Tilbage til herregården.

Jeg vil vide, hvordan hun døde.

Nej, du kan ikke stole på de folk. Der er noget galt! Liv!

Slip mig!

Gå væk!

Gå væk!

Mor?

Det er mig, Hunter.

Det er Liv.

Kan du genkende det her?

Jeg fik det af...

Liv gav mig det.

Og jeg gav det til... Liv.

Det er mig.

Det er mig.

Nej, nej!

Du må løbe! Liv, skynd dig! Gå!

Hvor er hun?

- Hvor er nøglen? - Jeg ved det ikke.

Vi skal væk herfra.

Vi skal væk herfra! Kom nu!

Liv.

Liv?

Nej, nej!

Kom nu, Torstein, det er ikke for sent.

Satan har fordærvet hele Livs sjæl.

Hun kan ikke længere frelses, men Anna kan!

Jeg er så ked af, at det her skete for dig.

FAR

Jeg ved, hvem du er.

Jeg skulle have set det med det samme.

Du blinkede med de store, nøddebrune øjne...

og spankulerede rundt som en skøge.

Hjælp!

Hjælp!

Ingen kan høre dig.

Hjælp!

Hjælp!

Hjælp!

- Du skal ikke røre ved mig! - Røre ved dig?

Slå dine beskidte tanker ud af hovedet. Det er ikke det, jeg gør.

Hvis du vil fordærve en mand -

- er der ikke noget mere effektivt end kvindelige former.

Ikke blot i vores familie. Hvor jeg end ser hen, kan jeg se...

Jeg ser den samme dødelige synd!

Slangen forbandede denne verden med begær og udskejelser.

Som en kristen mand kan jeg ikke holde det ud.

Du er ikke kristen!

Du er bare en skide morder!

Nej, Hunter.

Jeg...

Jeg renser dig for ondskab -

- som jeg gjorde med din mor.

Uanset hvor længe det tager, vil jeg rense dig.

Vær sød at stole på mig.

Det nytter ikke.

Jeg har prøvet det mange gange før.

'Og djævelen, som forførte dem, blev kastet i søen med ild og svovl -

- hvor også dyret og den falske profeten var.'

'Og der skal de pines...

Kom nu!

Dag og nat i al evighed.'

- Det er en rensende ild. - Nej, det må du ikke.

Accepter den.

Accepter ilden!

Vig bort, Satan! Jeg er et Guds barn!

Fanden tage dig!

Liv.

Anna.

Undskyld.

Du skal ikke være ked af det.

Det skal du ikke.

Kristian, du vidste det ikke.

Kom ud!

Vi skal ud herfra.

Vi er nødt til at gå.

Vi er nødt til at gå nu.

Mor, kom nu.

Hvad er der?

Ikke noget.

Kom nu.

Kom nu, jeg beder dig!

Kom nu!

- Nej, nej... Kom nu. - Bare lad mig være.

Kom nu!

Gå.

Gå!

Jeg henter hjælp.

- Hvor er hun? - Hun er løbet.

Din skide kujon.

Din skide kujon.

Kalder du mig en kujon?

Hvad er den fjollede ting?

Jeg er så ked af det, Liv.

Hvorfor?

Jeg forlod dig.

Jeg kunne ikke tage dig med hertil.

Jeg ventede i skoven, indtil politiet kom.

- Jeg ventede. - Jeg forstår.

Hun ligger på tredje stue til højre.

Hej, far!

Du fandt hende.

Tekster: Lasse Petersen Iyuno