Original subtitles

BASERET PÅ EN SAND HISTORIE

-Halløj. -Har vi scoret point hos min mor?

Vi har nok sikret os gratis børnepasning.

Kobe skal jo med sin far, så vi kan fejre næste weekend.

-Hvad? -Det bedste halve år i dit liv.

Har du glemt det?

Der fik jeg dig.

Der fik jeg dig.

-Hvor er du slem. -Slem?

Sød. Ligesom jeg gerne vil have.

-Tiffany? -Hej.

Husker du pastor Lewis?

Så længe siden er det heller ikke.

Jeg hørte, at brylluppet i rådhuset var fint.

Vi ville vies af dig, men du har jo travlt.

Hvorfor har han ikke set jer i kirken?

Det er ikke så dramatisk. Ikke nogen religiøs krise eller noget.

Vi har bare så meget at se til.

-De har for travlt til kirken. -Så kommer I vel på søndag?

Ja.

Ja.

-Var det en fælde? -Sådan var min barndom.

Hun gjorde dig til den kvinde, jeg elsker.

-Hvor er børnene? -Henne ved træerne.

Du ser godt ud, når du griller.

-Hvor er Kobe? -Vi ved det ikke. Han gemmer sig.

-Efterlader I ham i skoven? -Vi kan ikke finde ham.

-Kom ned, Kobe. -Vi leger jo.

Ja, men regler er regler.

Ja, men regler er regler.

Vi kunne ikke se dig så langt væk.

-Og du kunne ikke se os. -Jo.

-Jeg sad i træet. -Jeg kunne ikke.

-Jeg gemte mig. -Jeg mener det. Kom ned.

-Hvordan fandt du mig, mor? -Jeg kan altid finde dig.

-Hvordan? -Fordi du er en del af mig.

Du er blevet så stor. Kom så.

Der er dine venner.

Der er dine venner.

Jeg synes, at en uge i Florida er en dårlig idé.

Han skal i Disneyworld med sin far.

-Du kan godt sige nej. -Det er deres første far og søn-tur.

Kan de ikke ligge i telt i jeres baghave?

-Chris. -Bland ikke ham ind i det.

-Chris. -Bland ikke ham ind i det.

-Vi ses i morgen tidlig. -Jeg elsker dig, mormor.

-Du skal ikke være så bekymret, mor. -Det er mødre.

-Vi ses derhjemme. -Jeg elsker dig.

for godt helbred, styrke og vor familie

beder vi til dig, vor herre Gud Amen

Husk det nu. Hver aften.

Hvis jeg beder denne bøn om aftenen, er du med mig i hjertet.

Du ved da også alt efterhånden.

Sov nu.

Far siger, at jeg skal møde Mickey.

-Og alle de andre. -Det lyder sjovt.

-Vi vil med næste gang. -Det siger far.

Sagde han, hvis kreditkort han har stjålet.

-Han er god med Kobe. -Ellers havde vi ikke giftet os.

-Jeff er ikke nogen Chris. -Nu kommer det.

-Lad dem ikke tage til Florida. -Det er for sent, mor.

Du hørte, hvad domstolen sagde.

Jeff får ham en uge hver sommer.

-Vi må samarbejde. -Du er drengens mor.

-Vi må samarbejde. -Du er drengens mor.

-Jeff er hans far. -Han betaler ikke børnebidrag.

Han har et job nu, og han er sammen med Nathalie.

Han betaler også for sommerlejren.

Jeff har ændret sig. Han har ret til at tage sin søn med på ferie.

-Folk ændrer sig ikke. -Det nægter jeg at tro på.

-Forsvarer du ham stadig? -Det kaldes "at tilgive".

Prædiker pastoren ikke om det i kirken?

-Jeg har åbenbart født en helgen. -Kom så. Vi skal pakke.

Lad dem ikke tage til Florida.

-En telefon? Til mig? -Så du kan ringe til mig, når du vil.

-Nu skal jeg vise dig hvordan. -Jeg ved det godt.

-Hvordan? -Jeg må gerne bruge fars telefon.

Det var sødt af ham. Så kan du også ringe til mig fra hans telefon.

-Lad os pakke dine bøger. -Fire bogstaver for "grålig".

-Bleg. -Tak.

-Hej, Chris. Belzora. -Hej, Jeff.

Jeg siger farvel til mit barnebarn og tager til kor.

Pas godt på ham.

Pas godt på ham.

-Nå, men Disneyworld? -Det er min sag, hvad vi skal.

-Undskyld? -Far!

Jeg siger: "Hej, min dreng." Og du siger: "Hej, far."

-Hej. -Det var godt.

-Hvor er Nathalie? -Jeg vil have Kobe for mig selv.

Lad os tage et billede. Er I klar?

-Må jeg tage min football med? -Nej.

-Vi køber en ny i Disneyland. -Disneyland? Eller Disneyworld?

-Må jeg tage min football med? -Nej.

-Vi køber en ny i Disneyland. -Disneyland? Eller Disneyworld?

-Hvilken er det? -Du ved, hvad jeg mener, Tiff.

Du har informationerne. Disneyworld i Florida.

-Sidder han sikkert nok? -Jeg klarer nok en autostol.

-Der skal altså være styr på de ting. -Tag det nu roligt.

-Skal jeg købe en gave til dig? -Ja.

Sig farvel, Kobe. Vi skal af sted nu.

Vent!

-Jeg kommer til at savne dig. -I lige måde, mor.

-Jeg kommer til at savne dig. -I lige måde, mor.

-Ring til mig hver aften. -Han ringer om et par dage.

-Jeg er bekymret. -Det er min tid med ham.

Kobe er mit eneste barn og familie. Jeg skal nok passe godt på ham.

-Vi klarer os. -Fint.

Vær nu sød, Kobe. Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig, mor.

-Klarer du dig? -Ja.

-Ja. -Det skal nok gå.

-Hej, miss Rubin. -Hej. Jeg fik den.

-At gå. -Jeg går, du går, han/hun/den går.

Det var godt.

-Hej. Hvordan går det? -Sophia. Kobe er bortrejst.

-Chris arbejder sent. En drink? -Helt sikkert.

-Hej, mor. -Hej.

-Er Chris hjemme? -Ja. Lige nu.

-Hej, skat. -Hej.

-Hej, skat. -Hej.

-Hvordan gik jeres dag? -Den gik godt.

Jeg hyggede mig med... Hvad er der?

-I stirrer. -Nej, vi gør ikke.

-I stirrer. -Du er ved at dø.

-Hvad? -Du har ringet til ham.

-Hvad? -Du har ringet til ham.

Hvorfor stoler I ikke på mig?

Fordi du åbner dine julegaver og pakker dem ind igen.

-Gør hun? -Vidste du ikke det?

-Du har ringet til ham. -Nej. Selvom der er gået fire dage.

Så skylder du mig en stor yoghurtis.

Det var en lille.

Ingen skal bestemme, om jeg skal ringe til min søn.

Ja. Jeg ringer til Kobe og lægger en besked.

Jeg savner ham. Og han savner vel også mig.

Jeg savner ham. Og han savner vel også mig.

Ja. Ring til Kobe og gør en ende på hans lidelser.

Det gør jeg også.

Hej, Kobe. Det er mor.

Jeg ville bare ringe for at sige hej.

Vær nu sød, børst dine tænder og hav det sjovt med din far.

Jeg elsker dig.

-Jeg vil tale med ham. -Ring til motellet.

-Må jeg ikke godt det? -Jo.

-Jeg er hans mor. -Min mor skrev hver dag...

-...da jeg var på lejr. -Og du flyttede 4.800 km væk.

Hej. Jeff Lee, tak.

L-E-E.

Er du sikker?

Kan du se, om de er ventede?

Er det ikke Red Horse Inn?

Fint, tak.

Jeff. Det er så typisk, at du ændrer dine planer uden at sige noget.

Kan du ringe til mig, når du hører det her? Tak.

Er der ikke rapporteret nogle ulykker? I hele Virginia?

Ja, en grå Corolla. De kørte sydpå på vej 95.

Fint. Tak.

-Hvor er de? -Det er ikke en ulykke.

Han ændrer bare sine planer uden at tænke på andre.

-Vil du kontakte politiet? -Jeg ville vide det.

Hvis der var sket noget?

-Det er bare Jeff, som er en nar. -Så lad os kontakte politiet.

Jeg tjekker lige en ting mere i morgen tidlig.

-Er du viceværten? -Hvad vil du?

Jeff Lee er min søns far. De tog til Florida for nogle dage siden.

Jeg har ikke hørt fra dem. Kan du hjælpe mig?

-Ja. -Luk mig ind i hans lejlighed.

Nej, det kan jeg ikke. Jeg kan miste mit job.

-Jeg har også børn. -Jeg rører ikke noget.

Jeg skal bare se, om der er noget, som viser, hvor de er taget hen.

Jeg kan ikke hjælpe dig. Desværre.

Tak. Jeg rører ikke noget.

Har Deres eksmand nogen slægtninge?

Han har ikke kontakt med sine forældre.

Jeff er mit barns far.

-Vi blev aldrig gift. -De skulle først komme på søndag.

Han har to dage. Hvorfor skulle der være noget galt?

Han er flyttet ud og løj om, hvor de skulle hen.

De gav ham tilladelse til at tage Deres søn.

Vi har delt forældremyndighed.

-Det har ikke været let. -Hvorfor ikke?

Jeg har slæbt ham i retten før. Jeff afleverer ikke altid Kobe tilbage.

Hvorfor bad De så ikke om forældremyndigheden?

Det var flere år siden, da vi gik fra hinanden.

Jeg troede, at han havde ændret sig, og det ville blive bedre.

Vi hører kun halvdelen af historien her.

De er forsvundet, og jeg har ikke hørt noget i fem dage!

Det er ikke ulovligt at være en nar.

Vi er nødt til at vente.

Vær sød at tale med mig, Nathalie.

-Hvor er Jeff? -Jeg ved det ikke. Jeg flyttede.

-Hvad er der sket? -Du kender jo Jeff.

Han mistede jobbet. Jeg ville ikke ramme bunden med ham.

-Har du nogen anelse om, hvor han er? -Nej.

Næste gang leder jeg ikke efter drømmeprinsen på MySpace.

-Hvor skal du hen? -Nedenunder.

-Hvor skal du hen? -Nedenunder.

-Vil du have selskab? -Nej, bare sov.

Pittsburgh Steelers.

Steelers.

"Hvornår betaler du tilbage?" Typisk.

"Hvornår betaler du tilbage?" Typisk.

"Jeg elsker at rejse. Kan vi mødes i Honolulu?"

"Jeg vil gerne møde dig personligt."

Nu har jeg dig.

Jeg fandt en mail om, at Jeff skal til Hawaii.

De skulle i Disneyworld. Ikke til Hawaii.

Har han så ikke brudt aftalen?

-De gav ham tilladelse. -Til at tage til Florida.

Og ugen er gået i morgen. Kan vi ikke bare prøve at finde ham?

-Hvordan fik De fat i det her? -Pas på, mrs Rubin.

-Der er loven meget tydelig. -Har De børn, assistent Gomez?

-Ja, jeg har to. -Hvad ville De gøre...

...hvis de lovede at ringe, og De ikke hørte noget?

Ville De sidde og vente uden at gøre noget? Hvad ville De gøre?

-Ville De gå i biografen? -Fint. Vi gør det.

Ring til JFK og se, om de har afrejseinformation om dem.

Tak, tak.

Mrs Rubin. Jeff Lee fløj til Korea i mandags.

Han tog Kobe med.

Nej, det kan han ikke.

Han kan ikke tage min søn med til Korea.

Han kan ikke tage min søn uden min tilladelse!

-Nej... -FBI overtager nu.

-Nej... -FBI overtager nu.

-Jeg beklager virkelig, mrs Rubin, -Det kan han da ikke!

Hvad sagde de? Sender de en, som skal finde ham?

-Jeg har sagt, hvad de sagde, Chris. -Jeg vil bare hjælpe.

Det ved jeg godt. Jeg forstår ikke, hvad der er sket.

De var sammen hver anden weekend.

Jeff hentede og afleverede Kobe til tiden.

-Han narrede dig. -Hvordan kunne jeg være så blind?

for godt helbred, styrke og vor familie

beder vi til dig, vor herre Gud Amen

Vi skal nok finde dig, Kobe. Det lover jeg.

Connie de Grazia. Jeg håndterer sagen.

De kommer videre til en anden.

Vi har efterlyst Jeff Lee for at forfalske Deres søns pas.

Vi har efterlyst Jeff Lee for at forfalske Deres søns pas.

Vi kræver, at Sydkorea udleverer din søn.

Vi holder Dem underrettet, men vi kan ikke sige meget.

De får en kontaktperson.

Agent Walters, Deres kontaktperson.

Jeg er Deres støtte.

Ifølge Haag-konventionen skal lande følge aftaler om forældremyndighed.

Men Sydkorea skrev aldrig under. Det komplicerer det hele.

Det er indviklet.

Hvad hvis koreanerne siger nej?

Så kan De retsforfølge i Sydkorea.

Hvad skal jeg gøre i mellemtiden?

Jeg har en liste over støttegrupper med andre forældre.

Ikke for at jeg får det bedre. Hvordan får vi Kobe tilbage?

Vær tålmodig og lad os gøre vores job. Vær nu venlig.

Jeg dækkede for dig på mødet, men rektoren blev lidt sur.

-Tak. Læg det der. -Hvordan går det?

-Kvinder er Jeffs svage punkt. -Det er Renita.

"Hej, Jeff. Jeg så dine billeder og syntes, at du ser fræk ud."

"Jeg hedder Renita, og jeg vil møde dig."

-Er det for meget? -Nej.

-Send? -Nej. Skriv noget om hans muskler.

-Nej. Skriv, hvilke mål du har. -Fint.

-36-24-36. Som i "Brick House". -Det er ikke en sang.

Du ved, hvad han kan lide.

-40-26-36. -Halløjsa.

-Hvad laver du her? -Jeg tager med dig.

-Du går glip af en hel vagt. -Hør her.

Jeg vil gøre mere end at fylde kuverter og håbe.

Jeg tager med. Jeg savner også Kobe.

Jeg savner os.

Det kræver detektivarbejde at finde børn.

Jeres bedste chance er at hyre nogen.

Og vi er de bedste. Korea er indviklet.

Men vi skal nok få ham hjem.

Hvor mange sager løser I? Hvor stor en procentdel af dem?

-Kan I forklare os det? -Det afhænger af sagen.

Og hvad I mener med "løst". Men vi giver aldrig op.

Vi har mæglere, som kontakter drengens far.

Jeg vil bare have min søn tilbage.

Ja, men disse muligheder har vi.

-Hvad koster det? -Det ender normalt på...

...100-200.000 dollar. Måske mere.

-Og så har jeg fået Kobe hjem? -Vi giver ikke nogen garantier.

Jeg ved, at det lyder som mange penge, mrs Rubin.

Men De må spørge, hvor meget Kobe er værd.

Bad De mig lige om at sætte en pris på min søns hoved?

Vi har 5.000. Jeg kan skaffe 20.000 fra mine forældre.

Det vil stadig ikke være nok, Chris.

-Du kan tage et lån. -Chris.

Jeg kan bede min chef om et lån.

Stop, Chris. Vær nu sød. Det handler ikke om pengene.

Det handler om at få Kobe, og det kan ingen garantere.

-Det er ikke dit problem. -Hvad?

-Kobe er min søn. -Vent lige.

Jeg ved, at du er oprørt. Men hvordan kan du sige sådan?

-Jeg mente det ikke sådan, Chris. -Hvordan mente du det så?

Hvad er en far? Du ved det ikke, fordi du ikke har en.

-Nu er du ikke fair. -Er det kun biologisk?

Jeg følger Kobe i skole hver dag. Vi spiller bold.

Jeg elsker ham.

Kobe er ikke min, og vi er ikke en familie. Mener du det?

Nej, selvfølgelig ikke, Chris.

Hør her. Jeg er overbebyrdet.

Jeg kan ikke tænke på dig og Kobe.

Jeg må koncentrere mig om at få ham tilbage.

Det er ikke nogen undskyldning.

Luk mig ikke ude.

Skat.

Vi bad for dig i kirken i dag.

Vi bad for dig i kirken i dag.

Hvad nytter det? Jeg beder hver aften. Kobe er ikke kommet tilbage.

Og jeg har ikke råd til hjælpen.

Hvad nytter det? Jeg beder hver aften. Kobe er ikke kommet tilbage.

Og jeg har ikke råd til hjælpen.

Pastoren gav mig navnet på en mand, som kan hjælpe.

Ja. Ligesom ejendomsmægleren fra kirken-

-som solgte din lejlighed til halv pris sidste år.

Eller børsmægleren, som mistede dine 5.000 dollar.

Hverken bønner eller en mand fra kirken kan hjælpe.

Kun FBI eller CIA-

-eller en dyr dusørjæger kan hjælpe.

Du må bruge alt, hvad du har. Også din mand.

Vær nu sød. Hør på mig.

Så du kan sige: "Hvad sagde jeg"? Nej tak.

-Tiffany Merle Rubin... -Lad mig være i fred, mor.

Mor! Chris! Renita har fået et hit!

Nå? Fræk og fyrig...

...eller...

-...respektabel? -Frækkert, siger jeg.

-Den røde er så åbenlys. -Mænd kan godt lide det åbenlyse.

Renita bør have rød kjole og push up-bh på.

-Hej. Jeg er Jeff. -Jeg er Renita.

-Du er præcis, som jeg troede. -Er det en kompliment?

Hvad tror du?

Jeg tror godt... at jeg kunne tænke mig at mødes med dig.

Vil du det, Jeff? Det føles rigtigt. Synes du ikke?

ADRESSEN

Hvor er du?

Jeg mener det, Jeff. Jeg har mange flypoint.

Jeg kan sætte mig på et fly i denne weekend.

Ville du flyve så langt for min skyld?

Ja.

-Vi kan mødes i... -Far!

-Hvem er det? -Min søn, Kobe.

-Han er min bedste ven. -Ja, du er min bedste ven.

-Hvem er det? -Mor?

De har fundet ham!

Kobe er i Seoul i Korea.

Hans far påstår, at drengen blev mishandlet-

-i sin mors hjem.

Han hævder, at racisme mod koreanere i USA-

-førte til en uretfærdig aftale. Jeff vil ikke have kontakt med Dem.

Godt. Jeg vil ikke have kontakt med Jeff.

Ifølge rapporten vil Kobe heller ikke have kontakt med sin mor.

Ifølge rapporten vil Kobe heller ikke have kontakt med sin mor.

Hvad?

Står der virkelig det?

Det ville Kobe aldrig sige. Det er Jeff.

-Hvor er de? -Vi har retsdokumenterne.

Mr Lees anklager er blevet afvist før.

-Hvor er han? Vær nu sød. -Der står her, at De er Kobes værge.

Dem får myndighederne i Korea.

I har jo fået informationen fra udenrigsministeriet.

I må da vide, hvor Kobe er?

-I har vel en adresse? -Ja.

-Hvorfor kan I så ikke hente ham? -Pga. de koreanske myndigheder.

-Kan jeg ikke få adressen? -Nej, desværre.

-Det er imod reglerne. -Hvad hvis jeg vil skrive til ham?

-Eller ringe? -Vi deler ikke informationen.

Jeg forstår det ikke.

Jeg forstår det ikke.

Hvem skjuler I det for? Jeff og Kobe ved jo alt.

Hvem skjuler I det for? Jeff og Kobe ved jo alt.

Vi vil ikke opmuntre til at tage sagen i egne hænder.

Så I ved det, og Jeff og Kobe ved det.

Jeg er hans mor, og min seksårige søn er blevet stjålet fra mig!

I arbejder for mig! Mine skattepenge betaler!

-Tag det nu roligt, mrs Rubin. -Fint. Jeg beklager.

Men det handler om mit barn.

Jeg forstår.

Hvor lang tid tager det at få tilladelse?

-Det er svært at sige... -Dage? År? Måneder? Uger?

Ved De, hvor mange sager jeg har?

Hvor mange forældre, som befinder sig i samme situation?

Ved De, hvor mange børn jeg har?

Kun et.

Og han er blevet kidnappet.

Jeg vil ikke være tålmodig.

Tålmodighed er ikke noget, som jeg prioriterer lige nu.

Gå med dig, mor.

Tag dig sammen, ellers mister du alt.

-Det har jeg. -Skal jeg sige det til dine venner...

...som ringer hver dag? Eller din mand?

-Bland dig ikke i vores forhold. -Jeg bor her også!

-Bland dig ikke i vores forhold. -Jeg bor her også!

Jeg kan ikke lide det, jeg ser!

Jeg har ikke opdraget dig til at sidde her i mørket!

-Gør noget! -Hvad?

Jeg ved godt, at du bebrejder mig for det hele.

Og du har ret.

Du har ret. Jeg lod det ske.

Jeg burde have lyttet til dig.

Nu føler du dig skyldig.

Hold op med det. Jeg er delvist ansvarlig.

Hvordan det? Du sagde, at jeg ikke skulle lade Kobe tage af sted.

Fordi... da din far forlod os...

...gjorde jeg det svært at se ham.

Du savnede din far og ville ikke have, at Kobe skulle have det sådan.

Derfor gav du Jeff en chance mere.

Hvordan kunne jeg elske en, som gør sådan noget?

Hvilket menneske gør sådan noget?

Du har altid været god.

Det er svært for gode mennesker at forestille sig, at nogen er så ond.

Det udnyttede Jeff.

Vi må holde op med at føle os skyldige.

Og få Kobe tilbage.

-Klæd dig på. -Fint.

Husker du manden fra kirken? I skal mødes om en time.

-Mr Miller? -Hernede, mrs Rubin.

De nærmer Dem. Fortsæt.

-Mr Miller? -Det er svært.

Men hun tog dine børn.

Du fik forældremyndigheden pga. hendes fortid.

Du fik forældremyndigheden pga. hendes fortid.

Held og lykke. Hold mig underrettet.

Politiet skal have en retskendelse.

Politiet skal have en retskendelse.

-Mark... -Miller.

-Deres mor er meget ihærdig. -Det må De nok sige.

Jeg håber, at det ligger til familien.

Sammen med planlægning og forsyn.

Jeg lader den ringe, så vi kan tale.

Det er Mark.

Ja, jeg er finansieret gennem bidrag.

Må jeg ringe tilbage?

Ja, jeg lytter.

Jeg ringer, så hurtigt jeg kan.

-Gør De det her gratis? -Nej, men klienterne betaler ikke.

Hvis man donerer penge til kirken, så ender de her.

-Hvorfor gør De det her? -Det spørger alle om.

Er det så sært at ville genforene familier?

Hvorfor er De her? Er jeg Deres sidste udvej?

Jeg har ingen steder at gå hen. Jeg vil have min søn tilbage.

For ti år siden så jeg en dreng på en mælkekarton.

En uge senere så jeg et nyt forsvundet barn.

Jeg var nødt til at handle.

-Er det som et kald? -Det er det vel.

Jeg har ikke selv nogen børn.

Så jeg ser disse forsvundne børn som mine egne på en måde.

Så jeg ser disse forsvundne børn som mine egne på en måde.

En familie bliver jo holdt sammen af mere end biologi.

Det var det hele.

Der er gået tre måneder, og vi sidder fast.

Der er gået tre måneder, og vi sidder fast.

Det er, som om tiden står stille.

-Hvad med udenrigsministeriet? -Det er frustrerende.

-Hvad med udenrigsministeriet? -Det er frustrerende.

De skubber mig rundt mellem alle deres afdelinger.

Og de vil ikke ret gerne dele informationer.

-Er De værgen? -Ifølge loven.

Det er godt. Men De ved ikke, hvor Kobe er?

-Sydkorea. Seoul. -Jeg har arbejdet i Europa.

-Sydkorea. Seoul. -Jeg har arbejdet i Europa.

Og i Mellemøsten. Men aldrig i Sydkorea.

Jeg har ingen kontakter der. Man skal have kontakter.

Jeg vil gerne hjælpe, men kan ikke. Beklager.

Det var synd. Jeg troede, at De var den rette.

Hvad skulle jeg gøre, hvis jeg skulle hente Kobe selv?

Hvad skulle jeg gøre, hvis jeg skulle hente Kobe selv?

Det kan jeg ikke anbefale. Det er meget farligt.

Hvad er processen? Hvad ville De gøre?

Hvis han var i USA, ville jeg få Jeff efterlyst-

-og få den fælles forældremyndighed inddraget.

Så ville jeg kontakte politiet og bede om hjælp.

-Og i udlandet? -Der er ingen proces.

De skal finde ud af, hvor Kobe er og regne ud, hvordan De får ham ud.

Det hjælper med kontakter i det koreanske politi.

Hvis De bliver taget, kan De sidde længe i et koreansk fængsel.

Men der er en ting, som har virket før.

Lærere har websider, hvor de deler information.

Læg noget ud om Kobe på koreanske sider.

Hvis han går i skole, så kan De få et hit.

Hvis han går i skole, så kan De få et hit.

Fint. Det vil jeg prøve. Tak.

Jeg påskønner virkelig Deres hjælp.

-Hvordan gik det? -Fint nok.

Han kan ikke hjælpe os, men han gav mig mange nyttige informationer.

-Man jeg må klare mig selv. -Skat...

Du er ikke alene.

Jeg har altid været der for dig og Kobe.

Jeg har virkelig brug for din støtte.

To måneder på websiden, men ingen har set ham i Korea.

Han burde være nem at genkende.

Han burde være nem at genkende.

Jeg spildte mine feriedage på nytteløse møder.

Jeg sidder konstant foran computer.

Jeg sidder konstant foran computer.

I nyhederne var der en, som tog sønnen til Brasilien.

De kom aldrig tilbage.

Han har ikke set ham i fem år. Tænk...

-Du er nødt til at tro på det. -Tror du virkelig på det, mor?

-Du er nødt til at tro på det. -Tror du virkelig på det, mor?

Jeg har virkelig forsøgt at vågne op hver dag-

-og gå på arbejde og tjekke mine e-mails og min post-

-og tro på, at jeg på en eller anden måde vågner op fra dette mareridt.

Ingenting.

SEOUL, SYDKOREA

-Han tissede på sine bøger. -Han kan alligevel ikke læse.

Hvad laver I? Gå til time!

Alt i orden? Hvad er der sket med din taske?

Jeg tabte den.

Her er dine bøger. Gå til time. Jeg tørrer den for dig.

Kobe...

Gå til time.

Mrs Rubin? Jeg er Simon. Jeg er engelsklærer i Korea.

Jeg så Deres plakat på nettet.

-Jeg ved, hvor Kobe er. -Har han det godt?

Fysisk ser han sund og rask ud.

Men han har det ikke godt. Han klarer sig ikke godt her.

Han forstår ikke timerne, og de andre ignorerer-

-eller mobber ham, fordi han er anderledes.

Her er smukt, men ikke for Deres søn.

-De bør få ham hjem. -Jeg prøver. Hvordan?

Det kan jeg ikke sige. Hans far er værgen her.

Selv nu er jeg medvirken til kidnapning.

Godt. Hvor kan jeg finde dig?

Godt. Hvor kan jeg finde dig?

Jeg kan ikke give Dem mit nummer, men jeg ringer.

Vær nu sød at sige, hvor han er.

Hvor er du, Kobe?

-Hvad skal jeg bruge? Pas? -Lad være med at gøre det.

Ihærdighed, planlægning og forsyn. Visum?

Kun hvis du vil blive der.

Du kan få et nødpas med det samme.

Du er turist. Men du skal bruge et pas til Kobe.

-Kan jeg ikke få det her? -Du skal bruge Kobe.

Så må jeg vel få et på ambassaden på vej ud af Korea.

-Du kan ende i fængsel. -Jeg er allerede i fængsel, Mark!

Jeg bliver ikke fri, før Kobe er hjemme.

Fint.

Jeg tager med.

Sig mig engang. Hvis du henter Kobe-

-og får fat i et pas. Hvordan får du ham hen til flyet?

Sig mig engang. Hvis du henter Kobe-

-og får fat i et pas. Hvordan får du ham hen til flyet?

I bliver efterlyst. Politiet står i lufthavnen.

-Du har aldrig været der. -De leder efter to.

-Du har aldrig været der. -De leder efter to.

Hvis vi er tre, er oddsene lidt bedre.

Hvis vi er tre, er oddsene lidt bedre.

Det er pænt af dig, men jeg har knap nok råd til to billetter.

Det er ordnet.

Tro nu på det, Tiffany.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Vær nu realistisk. Ved du, hvor mange sorte der er i Korea?

-Nej. -Der er ikke ret mange.

Du vil skille dig ud fra mængden.

I ved ikke noget om Simon. Hvad hvis han tager fejl?

-Eller lyver? -Måske ikke.

I kan ende som de journalister, Clinton befriede.

-I Nordkorea. -Hvis I kommer i fængsel...

...så redder Clinton jer ikke. Så får du aldrig Kobe at se igen.

-Hjælp mig. -Hun har besluttet sig.

-Hjælp mig. -Hun har besluttet sig.

-Tiffany. Er du sikker på det her? -Jeg skal hente mit barn i Korea.

Godt, Tiffany. Nu forstår jeg dig.

Ja, du kan godt klare det.

Godt. Når Simon ringer, køber vi to billetter til Seoul.

-Tre billetter. -To.

-Tre. -To.

-Jeg ved, at du er vred. -Ja.

-Skal jeg tage af sted alene? -Nej.

Du skal tage af sted med mig.

Du har lukket mig ude. Det er ikke rigtigt. Vi er gift.

-Mente du det? -Ja.

Så lad mig hjælpe dig.

Så lad mig hjælpe dig.

Da vi blev gift, troede jeg, at problemerne med Jeff ville forsvinde.

-Men det gjorde de ikke. -De blev værre.

Ja. Fordi jeg ikke tog mig af ham i starten.

Jeg burde ikke have fundet på undskyldninger.

Jeg ville ikke have, at du skulle tænke på det.

-Hvorfor? -Jeg troede, at det var for meget.

Og du ville forlade mig, hvis det blev for hårdt.

-Det ville jeg aldrig gøre. -Det ved jeg godt.

-Jeg vil med. -Nej, Chris. Du må blive her.

Jo, Chris. Kobe er din søn.

Jo, Chris. Kobe er din søn.

Hvis der sker mig noget, så skal du være her og kæmpe for ham-

-og elske ham, som du elsker mig.

Vær nu sød. Det er vigtigt for mig.

-I kommer vel tilbage? -Ja, det lover jeg.

-Mrs Rubin? -Simon.

-Mrs Rubin? -Simon.

-Jeg har ikke ringet til dem. -Nej. Det har jeg.

Tak, fordi I kom med så kort varsel.

"Tag de fineste klæder og klæd ham i dem."

"Sæt en ring på fingeren og sandaler på fødderne."

"Lad os fejre med et festmåltid. Thi min søn var fortabt-

-men er fundet igen."

Tiffany. Du skal vide, at vi er her hos dig.

Vi omgiver dig og familien med bøn.

Vi omgiver dig og familien med bøn.

Vi holder dig, indtil du får Kobe hjem igen.

Tak, pastor. Tak, alle sammen.

SEOUL, SYDKOREA

PASKONTROL

-Amerikaner? -Ja.

-Hvad er formålet med besøget? -Turisme.

-Rejser De alene? -Nej, vi er sammen.

-Er I gift? -Nej.

-Hvor længe bliver I? -Bare et par dage.

-Som turister? -Ja.

-Har I nogle venner her? -Nej.

-Hvor skal I bo? -På hotel.

-Hvad hedder hotellet? -Jeg ved det ikke.

Vi ved det ikke endnu.

Velkommen til Korea.

Vi vil have to tilstødende værelser.

Tilstødende.

Døren er åben.

-Flot farve. -Hvordan er dit?

-Flot farve. -Hvordan er dit?

Jeg har fået luksussuiten. Jeg har to stole.

-Er du klar? -Ja.

-Er du klar? -Ja.

-Er du klar? -Ja.

-Tænk, hvis han ikke kommer? -Giv ham lidt mere tid.

Tog du billedet med?

Mrs Rubin? Jeg hedder Simon.

Du må være Mark. Jeg måtte sikre mig, at I ikke blev skygget.

Skal vi gå?

Er hotellet godt nok?

Det ligger tæt på skolen. Kobes far kan ane uråd.

Jeg har talt med hans lærere. Han tager Kobe ud af skolen.

Jeg har talt med hans lærere. Han tager Kobe ud af skolen.

-Hvornår? -Snart.

I må handle hurtigt. Overvej, om I vil gøre det.

Det er ikke en forbrydelse nu.

Jeg er sikker.

Bliv inde så meget som muligt.

-Jeg har tegnet et kort over skolen. -Godt.

Så går vi i gang.

Kortet viser, at der kun er to måder.

Klasseværelset er i stuen.

Vi tager ham på vejen eller i timen.

Forældrene kommer gerne med ting, børnene har glemt.

Vi har få minutter, så rapporterer læreren til rektoren-

-som ringer til politiet.

Taxapladsen ligger et par karreer fra skolen.

Vi må regne med, at politiet bliver underrettet i mellemtiden.

Det er nok bedst, at vi deler os op på vejen.

Der er en genvej gennem markedet, som fører hen til mig.

Old River Hotel.

-Old River Hotel. -Ikke engelsk.

Old River Hotel.

Jeg tager tid på taxaturen, så vi ved, hvor lang tid den tager.

-Så du Kobe? -Jeg kunne ikke se ham.

Det regnede, og alle havde paraplyer.

Eller så ved Jeff, at vi er her og holder ham hjemme.

Nej, jeg så ham bare ikke.

-Hvor langt tid har vi? -Ambassaden lukker kl. 11.00 fredag.

Lige indtil mandag.

Når vi har ham, har vi kun tre kvarter til at nå ambassaden.

-De venter os vel? -Nej, hvis de vidste det...

-...måtte de underrette politiet. -Men er han i skolen?

Vi kan vente til mandag.

Nej, vi venter ikke.

-Hvad med bagagen? -Den må stå her.

Vi henter den på vej til ambassaden.

Dette er din vej gennem markedet. Jeg tager den vej.

Dette er din vej gennem markedet. Jeg tager den vej.

-Jeg dummer mig. -Nej.

Han har været væk i fem måneder.

Måske har han tabt sine mælketænder.

Måske er han blevet højere.

Tænk, hvis han har glemt vores aftenbøn?

Jeg får ham, men hvordan får vi den tid tilbage?

I kompenserer for det med nye minder.

Tænk, hvis jeg kommer i morgen, og Kobe ikke vil se mig?

Tænk, hvis han vil blive hos sin far?

Uanset hvad der sker i morgen, så vil Kobe vide, at du forsøgte.

Kom ind.

Så er det nu.

-Jeff. -Så han dig?

Det tror jeg ikke.

Hvis han så dig, sender han politiet efter os.

-Han så mig vist ikke. -Klasseværelset ligger her.

Ikke koreansk. Jeg er amerikaner.

-Kender De San Francisco? -Ikke så godt.

Det regner, og der er fugtigt og koldt.

Nogen glemte en bog.

Undskyld. Jeg skal på toilettet.

Undskyld. Jeg skal på toilettet.

På den anden side.

I har et fint klasseværelse her. Vi er lærere i New York.

I New York?

Jeg underviser i geografi, så det er sjovt at besøge Korea.

I må komme og besøge os i New York.

Han er derinde.

Kobe er min søn. Jeg må tale med ham.

Når man skal, så skal man.

-Hvad gør du? -Vi skal hjem.

Mener du vores hjem? Far sagde, at du ikke ville have mig.

Det ville aldrig passe, Kobe. Aldrig nogensinde.

Det ville aldrig passe, Kobe. Aldrig nogensinde.

-Skal jeg hente mine ting? -Nej.

-Football. -De sender den.

-Hvorfor? -Vi skal nå flyet.

Der er min kone og søn.

-Må jeg møde dem? -Hej, skat.

Tiffany og min søn, Kobe.

-Har du ikke set far længe? -Meget længe.

-Hvor længe bliver I? -Et par dage.

-Kan du lide skolen her? -Den er fin nok.

Ingen kan lide skoler. Du kan lære koreansk.

-Det var hyggeligt. -Sig noget på koreansk.

Farvel!

Vi ses derhenne.

-Hvorfor har du den på? -Jeg er syg.

-Hvorfor var han min far? -Det er en leg.

Vil du lege? Tag den her på.

Vi leger spioner.

Hold dig i nærheden. Du skal følge med mor.

-Husk, at vi stadig leger. -Jeg følger med.

Mor! Her!

Løb!

Løb.

-Kom så, skat. -Tiffany!

Tag den her. Jeg venter på en.

Denne vej.

Kom så. Denne vej.

Undskyld!

Denne vej!

Skynd dig. Vi har 20 minutter. Jeg checker ud.

Vi skal af sted.

-Skal vi sige det til far? -Nej.

-Bliver han vred på mig? -Nej.

-Bliver han vred på dig? -Måske.

-Tag den her på, skat. -Den er lyserød.

-Det kan ikke lide. -Gør det nu.

-Jeg ligner en pige. -Tag den så på!

Du skal gøre, som jeg siger.

Du skal gøre, som jeg siger.

-Kom så. -Kan vi nå til ambassaden kl.11.00?

Jeg kan forsøge.

Det er på et hængende hår.

-Ambassaden er lukket. -Der er to minutter.

Vi er amerikanere og har brug for hjælp.

Hej, Kobe. Vil du gå med mig?

Jeg stiller et spørgsmål, og du skal svare ærligt.

Vil du hjem med din mor eller blive her med din far?

-Du har lov til at vælge. -Har jeg?

-Jeg vil hjem med min mor. -Er du sikker?

Ja.

-Er du bekymret for noget? -At far bliver vred på mig...

...og henter mig igen.

Vent her.

Hans far har anmeldt jer. I er efterlyst.

Vi skal hindre jer i at forlade landet.

Jeg har en retskendelse på, at mrs Rubin er værgen.

Og Kobes far er efterlyst.

Vores kontor er lukket indtil mandag.

Så vi kan ikke se, at I er efterlyst før der.

Kobe får et midlertidigt pas.

På ambassaden er I sikre, men i lufthavnen må I klare jer selv.

Vi har ham, Chris! Ja.

Lov mig nu igen at...

...hvis der sker noget, og jeg ikke klarer mig...

...så kæmper du videre for Kobe.

At du kæmper, indtil du får ham hjem igen.

Og at du altid kæmper for vores familie.

Tak. Mange tak. Jeg elsker også dig.

Godt. Vent. Vi sætter den på igen.

Vi skal lade, som om vi er en familie, Kobe. Vi leger.

-Tokyo? -Jeg ændrede billetterne.

De overvåger fly til New York.

Vi skifter i Tokyo.

Det ser ikke godt ud.

Lad os vente.

Vi leger stadig, Kobe.

I denne del af legen skal du gå med Mark og høre efter ham.

I denne del af legen skal du gå med Mark og høre efter ham.

Det er ikke nogen leg.

Jo, men det er en meget alvorlig leg. Du skal tage den alvorligt.

Ligesom når du leger gemmeleg.

Ved du hvad? Jeg er kommet så langt. Jeg slipper dig aldrig igen.

Gør, som Mark siger.

Kan du tage en af kufferterne?

Kan du tage en af kufferterne?

Hvorfor var du min far?

-Vi forsøgte faktisk at narre nogen. -Min far?

-Vi forsøger at narre alle. -Bliver han vred?

Måske. Men ikke på dig. Det var jo ikke din skyld.

Vi sagde, at du skulle gøre det. Vi fik dig til at klæde dig ud.

-Skal jeg ligne en pige? -Ja. Gør det noget?

-Spiller du Kryds og bolle? -Ja!

Er du god til det? Vil du spille?

Men vær ikke alt for hård mod mig.

-Hun er derinde længe. -Måske er hun syg.

Er alt i orden? Skal jeg hente hjælp?

Er alt i orden? Skal jeg hente hjælp?

-Hej, Tiffany. -Jeg troede, at du var klogere.

-Hej, Tiffany. -Jeg troede, at du var klogere.

-Det var ikke venligt. -Vi er ikke venner.

-Det var ikke venligt. -Vi er ikke venner.

-Hvor er Kobe? -Tror du, at jeg siger det?

-Jeg kalder på politiet. -Gør det. Jeg er værgen her.

-Jeg kan få dig anholdt. -Slip mig, Jeff.

-Så giv mig ham. -Du får ham aldrig.

Du bliver ikke en god mor fra fængslet.

Og hvor mange år får du for forfalske Kobes pas?

Truer du mig?

Jeg følger ikke dine regler.

Vi laver en aftale. Vi deler ham. Lad ham være hos mig nu.

Vi laver en aftale. Vi deler ham. Lad ham være hos mig nu.

-Så kommer jeg med ham til jul. -Nej.

-Lad mig se ham. -Tror du, at jeg er dum?

Jeg er hans far.

Jeg må sige, at jeg elsker ham. Det har et barn brug for at høre.

Men du elsker ham ikke, Jeff. Så havde du aldrig gjort det her.

Du gjorde det for at hævne dig på mig.

Du gjorde det for at hævne dig på mig.

Du burde ikke have forladt mig. Vi var en rigtig familie.

Du burde ikke have forladt mig. Vi var en rigtig familie.

Du ved ikke, hvad en familie er.

Farvel, Jeff.

Farvel, Jeff.

Undskyld.

-Nu leger vi ikke mere. -Ikke før vi letter.

-Har De bestilt vegetarmad? -Nej.

JEFFREY LEE BLEV ANHOLDT OG DØMT FOR KIDNAPNING.

DER ER 1.621 KIDNAPPEDE, AMERIKANSKE BØRN I UDLANDET.

Susanne Marthinsen www.broadcasttext.com http://www.opensubtitles.org/