Original subtitles

I begyndelsen af 1843 var Europa, der styredes af monarker -

- og h�rgedes af kriser og sult, p� randen af en omv�ltning.

I England �ndrer den industrielle revolution verdensordenen -

- og skaber et nyt proletariat.

Der dannes fagforeninger -

- baseret p� et "kommunistisk" Utopia, hvor alle m�nd er br�dre.

To unge tyskere �ndrer den opfattelse -

- og forvandler dermed kampen og verdens fremtid.

DEN UNGE KARL MARX

N�r man samlerfrisk tr� -

- m� man fl� det brutalt fra det levende tr�.

Men n�r man samler t�rt br�nde, fjerner man intet fra ejendommen.

Det er jo allerede adskilt fra tr�et, og dog betragtes det som ejendom.

Trods denne afg�rende forskel kaldes begge dele tyveri -

- og straffes som s�dan.

Montesquieu n�vner to former for ford�rv.

N�r folk ikke overholder lovene.

Eller n�r lovene ford�rver dem.

I har udvisket forskellen mellem tyveri og indsamling.

Men I tager fejl, n�r I tror, at det gavner jer.

Folket ser straffen, men ikke forbrydelsen.

K�ln, April 1843

Og da de ikke ser forbrydelsen -

- b�r I frygte dem, n�r I straffer dem -

- for de vil h�vne sig.

Er du tilfreds, Karl?

Om jeg er tilfreds, Stirner? Det ved jeg ikke.

Det er din skyld, vi er endt her.

To ting gl�der mig: At min artikel har haft en virkning -

- og at det pr�jsiske tyranni endelig afsl�rer sig selv.

Og avisen... Lukket og slukket. Vores ord er gjort tavse.

- Og at vi bliver f�ngslet. - Hvad skulle jeg g�re? Tie?

- N�jes med hentydninger, som I? - G�r os nu ret.

Hvad er vi ofre for? En succes, som vi kan tilskrive Karls v�rker!

Og hvad er resultatet? Vi er f�rdige!

Sikke en succes! Bravo!

Luk ikke op!

Hvis de sl�r d�ren ind, sl�r de os ihjel!

Hold mund. Nu er det nok!

Hvorfor sk�lver vi?

De kan knuse "Rheinische Zeitung", de kan give os mundkurv p� -

- men de kan ikke knuse vores tanker! Vi overgiver os ikke. Vi stifter...

- En ny avis? - Ja.

- Med det samme �vl? - Var "Rheinische Zeitung" �vl?

Opfordringer til verdensrevolution blottet for id�er og begreber.

Hvad g�r I? Skriver vage underdrivelser.

Vag litter�r kritik. Vage socialistiske teorier.

Jeg er led og ked af din arrogance. Det er vi alle sammen!

Jeg er led og ked af dig, Bauer, og alle jer unge Hegelianere.

"Frit�nkere", som I kalder jer. Mor jer godt, fjolser!

Jeg er tr�t af at sl�s med n�le. Jeg vil have en mukkert!

Slut med hykleri, dumhed og brutal autoritet.

- De har nedlagt forbud mod os. Fint! - Hvad g�r du?

En tid i f�ngsel vil g�re os godt. Jeg er Deres, mine herrer.

- F�lg med! - Slip mig!

Fart p�!

- Jeg har et tilbud til dig, Karl. - Stille!

Jeg vil stifte et nyt tidsskrift. Anderledes. Og friere.

Mere moderne. Dristigere.

Hvad ville du sige til Paris?

Manchester i England

- To blev forbr�ndt af dampv�ven. - Det her m� h�re op!

Ermen & Engels' fabrik

Slip mig.

Hvem skar drivremmen over?

Det var garanteret de irske k�tere.

Hvad med Roisin?

Pigen, som faldt i s�vn ved v�ven og fik fingrene sk�ret af?

Hvem giver hende fingrene tilbage?

- M� jeg, far? - S� kan hun l�re at v�re �rv�gen.

I f�r l�n for at arbejde, ikke sove!

Rolig. Du hidser dem op.

Betalt? Med hvad? Hun havde ikke sovet i tre dage!

- Skal hun bare l�gge sig til at d�? - Ti stille!

Reparationerne tr�kkes fra jeres l�n.

I er heldige, at jeg ikke fyrer jer alle sammen.

Det er dyrt at reparere maskiner. Det er arbejdskraft i Manchester ikke.

Vi er kun ti fingre v�rd!

S� det, du siger, er, at hvis vi mister dem, kan vi ryge p� lossepladsen.

Det var hende, der n�vnte Roisin. Det er hende, der er anf�reren.

- Hvad sagde du, at hun hed? - Jeg kan selv tale.

- Ja, det m� du nok sige. - Jeg hedder Mary Burns.

Jeg er f�dt i Tipperary -

- og er nu slave hos tekstilfabrikken Ermen & Engels i Manchester i England.

F� hende ud. Hun kan finde f�den et andet sted.

Du h�rte, hvad han sagde. Ud!

Og andre, der har lignende tanker, kan f�lge med.

Man skal luge ukrudtet v�k.

Jeg vil have en list over alle ballademagere og urostiftere.

- Er det ikke nok nu, far? - Skal du l�re mig at drive virksomhed?

Nej, far. Det har jeg ikke til hensigt...

- Undskyld, hvad er der derinde? - Irerne.

- Javel. Tak. - Jeg ville holde mig v�k.

Jeg fandt min sk�nne m� i det �rle morgengry

S� nu malker jeg mine k�er og s� af sted til Tipperary...

- Tillad mig at pr�sentere mig. - Vi ved, hvem du er.

Hvorfor taler du med ham?

- Han er chefens s�n. - Hvilken chef?

Han er s�n af Engels fra Ermen & Engels' fabrik p� Regent Road.

Hvor vi knoklede som dyr indtil i dag, hvor vi blev fyret.

Ja, jeg er Engels' s�n, Friedrich. Kald mig bare Fred eller Freddy.

Hvad vil du her?

Der er masser af pubber hinsides Irwell for fine folk som dig.

Folk, der sparker os ud som k�tere. Som de irske k�tere vi er.

Her er vi alle irske k�tere, ikke?

Jo, og jeg ved, hvem der spytter tobakssovs p� hans nypudsede st�vler.

Det klarer jeg nok. Men lad v�re at kalde mig fin.

- Jeg er hverken fin eller engl�nder. - Det siger du ikke.

Jeg hader og foragter de fine herrer.

De er svin, som �der sig fede ved arbejdernes sved.

Han g�r nar ad os.

Jeg tror, at han er kommet for at le ad os.

Fr�kt!

Jeg er kommet for at bede jer om hj�lp.

Bede os om hj�lp?

Jeg skal bruge f�rsteh�ndsberetninger til en bog.

Skriver han en bog?

Om arbejderklassens forhold i Manchester og Leeds.

Er det et guldur, du har der?

- Hvis sved har k�bt dig det? - Lad os nu ikke k�vle om det.

Er det en f�rsteh�ndsberetning, du vil have?

Kan du se den her arbejdern�ve?

Den f�r du lige i din fine tud, hvis du ikke skrider lige nu.

Og hvad hvis jeg gerne vil blive?

Klarer du den? Er du kommet noget til?

Ja... ogs� i den grad!

Paris, juli 1844

- Hvad er der, Alphonsine? - Ingenting, Madam Jenny. Hun v�gnede.

Lad mig tage mig af hende.

Jeg stoler ikke p� Alphonsine.

Hun stj�ler, lurer og lyver.

Lad hende bare stj�le. Vi skylder hende to m�neders l�n.

Lenchen...

Min Lenchen. Kunne Lenchen bare komme til os.

Du savner Trier.

Nej.

Jeg savner Lenchen.

Hun l�rte fransk i Metz.

Din tro tjener, dit store hus, din ejendom, din elskede familie.

Jeg tog dig v�k fra det. Og til hvad? Jeg kan end ikke f� l�n af Ruge.

Karl... Ved du, hvad din st�rste fejl er?

- Fort�l. - Du er unfair.

Unfair over for andre. Over for mig. Over for Ruge.

Ruge betaler skidt, men han gav os Paris.

Var det ikke for denne rejse, var vi ikke gift.

Tror du, at vi uden Paris...

Jeg er lykkelig, Karl.

...hvis de ikke vil tro p�

at vi elsker hinanden

s� godnat!

Selv om det generer folk

Selv om det generer folk

S� elsker jeg dig dog.

Du m� pr�sentere din mor for hendes barnebarn en dag.

- Skulle jeg vende tilbage til Trier? - Kun for en tid.

M�ske kan mor l�ne mig penge.

- Ja. - Hvorfor ikke? Det var da en mulighed.

Karl... Hvis Jennychen og jeg er for stor en byrde...

- Nu er det dig, der er unfair. - Nej. Det er alle tiders id�.

Min reaktion�re bror vil nyde at se mig komme hjem for at tigge.

- Glem, hvad jeg sagde. - Jeg kan h�re hans moralpr�ken.

En pr�ken om hans s�sters forhold til den socialistiske ateist-j�de -

- som ikke kan fors�rge sin familie med sine opr�rske v�rker.

Jeg fort�ller dig det hele! Hvert eneste bitre ord.

Godt. Du vinder.

Jeg arbejder p� to b�ger. Plus mine artikler.

Du burde rydde op.

Her.

Hvad ang�r Ruge, s� er du alt for t�lmodig.

Han er ikke fattig. Han har aktier i jernbanen mellem K�ln og Antwerpen.

Ruge?

- Ja, det ved enhver da. - Jeg vidste det ikke.

Pr�v mine cigarer! Toscano! Londres! Corona!

Cigarer!

- Cigarer! - En cigar.

V�lg, borger. Robusta, Corona, Londres...

Billigere... Den her.

Tre sous, hvis du kan ryge den.

- To for fem? - Borgere!

Her kommer en mand fra Lyon -

- som be�rer os med sit n�rv�r. Vores k�re, storsl�ede Proudhon!

Venner, kammerater, borgere!

Jeg gl�der mig over at v�re blandt jer ved dette republikanske m�ltid.

L�nge leve Proudhon!

De ville forbyde disse banketter, for de frygter jeres vrede -

- og med god grund!

Folket er flere end politifolkene -

- som frihedstrangen overg�r undertrykkelsen!

- Ned med Guizot! - Leve h�ndv�rkerne!

I er h�ndv�rkerne, v�verne, skomagerne -

- skr�dderne og t�mrerne, som skaber dette lands rigdom!

Hvad med arbejderne? Brol�ggerne, mekanikerne og st�beriarbejderne!

Dem glemmer jeg ikke! De m�nd, kvinder og b�rn -

- som er l�nket til den nye tids maskiner af ild og svovl -

- og som til tider ikke har br�d nok til at opbygge deres kr�fter.

Jeg siger det ligeud! De bliver myrdet!

Og nu til mit emne... Hvad er slaveri?

Hvis jeg svarer, at det er mord, vil I straks give mig ret.

S� n�r jeg sp�rger: "Hvad er ejendomsret?" -

- og jeg svarer, at det er tyveri, skal jeg s� konstant gentage mig selv?

Ejendomsret? Hvilken ejendomsret? Privat, overklasse ejendomsret?

Jeg kender den mand. Det er Karl Marx.

Ejendomsret, der gives som en ret i lighed med frihed, lighed og tryghed.

- Det er blot tankespind. - Det er rettigheder!

Den frihed, lighed og tryghed -

- som enhver borger nyder, er med til at styrke dem.

De er naturlige, sociale rettigheder!

Ejendomsret derimod er en hindring -

- for andres frihed, lighed og tryghed.

Som rettighed er den asocial!

Derfor kr�ver jeg ikke, at den udbredes til alle -

- men derimod at den afskaffes!

Bravo! H�rt! Ned med ejendomsretten, kongen og staten.

L�nge leve anarkiet!

Jeg er enig med dig, Mikhail, men v�r varsom. Fjendens �rer lytter.

Mikhail Alexandrovitj Bakunin. Du fandt fejl hos Mesteren.

De kalder ham Mesteren. Jeg kender ingen mester, gud eller konge.

- Karl Marx. Jeg er ikke anarkist. - Det t�nkte jeg nok.

Jeg l�ser "De tysk-franske annaler". R�k mig h�nden.

Jeg fornemmer blodets brusen i �rerne.

Og det bruser i dine skrivelser.

L�ser du "Annalerne"? Hvorfor ikke skrive for dem?

Proudhon, m� jeg pr�sentere Marx fra "De tysk-franske annaler".

- Marx! - Mig en forn�jelse.

- Min hustru, Jenny. - Mig en forn�jelse.

- Gr�n overs�tter "Annaler" for mig. - S� �ver han vold p� dem.

- Du nyder vist at mundhugges. - N�, modsigelser.

- Du er jo Hegelianer. - Materialist frem for alt.

- Du gav mig ikke svar om ejendomsret. - Jeg definerede den vist.

Og tyveri? Hvordan definerer du det?

Er det n�dvendigt? Vi ved alle, at det er kr�nkelse af andres ting.

- Jeg beklager. Mit franske... - Dit franske er fint.

Tak. S� ejendomsret er det samme?

De siger, at ejendomsret er tyveri.

N�r jeg stj�ler nogens ejendom, er det s� tyveri?

Du foregiver ikke at forst�, formoder jeg.

Karl foregiver aldrig noget.

Han siger, at din vending er et billede.

Et smukt billede, men som I siger her, et billede, der jager sin egen hale.

I taler begge et fremragende fransk. Ikke sandt, Gr�n?

Str�lende nyheder, venner! Faubourg St-Antoine st�r i flammer!

Hvad er der sket?

Det begyndte med en skomager. Han gik til sin chef med en trefranc.

Chefen fandt den smudsig og tilb�d ham halvtreds sous.

Men fyren afslog, s� svinet smed ham ud.

Skomageren vendte tilbage med sine venner for at smadre alt.

Nu er politiet og nationalgarden draget ind i sagen. Der er opr�r!

Slap af, Weitling. Der er opr�r i Faubourg hver dag.

- Det er ikke en revolution. - Nej, men det n�rmer sig.

Jeg s�ger Arnold Ruge...

Han bor inde ved siden af.

Ved du, at der er en spion udenfor?

Manden med det snavsede t�rkl�de? Det er sv�rt at undg� at se ham.

En af dine landsm�nd?

- Kender du den kn�gt? - Nej.

Hvad vil du g�re ved spionen derude?

Han noterer, hvem der kommer og g�r. Hvad kan jeg g�re?

Jeg kunne give ham prygl. Det ville ikke genere mig.

Bestemt ikke! Man tolererer os her, men vi m� ikke g� for vidt.

- Skal jeg servere for dig, min egen? - Kun en fingerbredde, min egen.

Fremragende.

- Men jeg kan ikke betale dig nu. - Jeg har nok til at klare mig.

- Det er godt. - Tillader De?

Du er en forn�jelse at arbejde med. Modsat andre.

Hvem t�nker du p�? Feuerbach?

Feuerbach? Han skylder mig en artikel. Nej...

- Marx. - N�, ham...

- Kender du ham? - Vi traf hinanden i Berlin.

At udgive en avis med ham!

- Han er umulig, ikke sandt? - Enig.

Hans artikler er aldrig f�rdige. Han vil altid forbedre dem.

- Manden er en slyngel. - Jeg gav ham og hans hustru logi.

- Hans hustru. Du godeste! - Er hun en rappenskralde?

Hvem taler du om?

- Ved du, at der st�r en spion udenfor? - Det ser s�dan ud.

Karl, m� jeg pr�sentere Friedrich Engels.

Har vi ikke set hinanden f�r?

Jeg g�r i k�kkenet.

- Berlin. I Bettina von Armins salon! - Netop.

Du var meget arrogant.

- M�ske. Jeg var ung. - Og rig. Og du skiltede med det.

- Det husker jeg ikke. - Men det g�r jeg.

Du talte, som om du havde opfundet kommunismen -

- med dine officers-epauletter og guldknapper... Det var latterligt!

- Lad os skue mod fremtiden. - Ja.

- Du ved, hvorfor jeg er her. - Du kender min situation.

Sk�n mig! Jeg har et sygt barn og en familie at fors�rge.

Du skylder mig for to artikler. Du har jo jernbaneaktier.

- Kursen er faldet. - S� s�lg med tab.

Jeg gav dig to store artikler, s� betal, hvad du skylder.

- Har du brug for et l�n, Ruge? - Hvem har spurgt dig?

- Jeg tager ikke imod en sou fra en... - Fra en hvad?

Fra en rig amat�r, der morer sig med at omg�s folk i trange k�r.

Vent lige her.

- Jeg skal se, hvad jeg kan finde. - Ja, g�r det.

Du synes at kende mig godt. Har du l�st mine artikler?

Jeg har l�st dine. Is�r "Kritik af den hegelske retsfilosofi".

- Jeg er bed�vende ligeglad. - Virkelig?

En Chablis fra 1839...

Ruge er en fremragende v�rt, selv om han ikke betaler. Ikke sandt?

Jeg har aldrig l�st noget s� pr�cist og samtidig medrivende.

Du har sat hegelsk dialektik p� ret k�l.

Jeg er 24. Du kan ikke v�re meget �ldre.

Du er vor tids st�rste materialistiske t�nker.

Du er et geni, min ven. Et geni.

Dit studie af det engelske proletariat...

"Den arbejdende klasses stilling i England."

- Det er min. - M� jeg v�re �rlig?

Ja, v�rsgo. Jeg kan t�le det.

Det er et f�rsteklasses v�rk.

Ingen har gjort det f�r. Det er kort sagt storsl�et.

Karl...

Bedre end dit billige skidt, ikke?

Det er anderledes.

Dit kendskab til arbejdernes verden er enest�ende.

Manchester, slummen, fabrikkerne...

Du kender b�de arbejdernes elendighed og det h�jere borgerskabs kredse.

Hvordan kan det v�re?

Jeg skammer mig over at sige det. Jeg er min fars prokurist.

Han har tre tekstilfabrikker der og ti andre i Barmen.

- Ja, ja, men resten? - Arbejdernes tilv�relse?

- Ja. - Det er noget helt andet.

En k�rlighedsaff�re.

- Har du dine papirer i orden? - Jeg har mit pas et sted.

Tr�d varsomt.

De er ikke glade for udl�ndinge. Is�r ikke tyskere. F�lg mig.

G� videre.

N�r jeg siger til, drejer vi til h�jre. Nu!

Stop! To mand f�lger mig!

- Lad den v�re! - Det er et arvestykke!

Jeg befaler jer at standse. Stands!

- Goddag. - Hvilken fr�khed!

Hj�lp! Hj�lp! Politiet!

V�k!

Ang�ende dine v�rker... Det, du savner...

- Om jeg m�... - V�rsgo.

Din kritik af religion og idealisme vil s�tte spor.

Men l�s de engelske �konomer. Ricardo. Smith.

Bentham. De er grundlaget for alt.

- Kan du l�se engelsk? - Jeg er l�renem.

Skak.

- En mere? Jeg giver. - Tak.

Tjener! To mere!

N�... Jeg har intet valg.

Skakmat.

Sk�l for t�nkende hjerner og frie �nder!

Sk�l.

Jeg s� det ikke. Tjener!

Jeg er f�rdig med Ruge. Jeg giver mine artikler til "Vorw�rts".

- Jeg er fuldst�ndig bankerot. - Ogs� jeg. Tjener!

Jeg mener det. Jeg er i pengen�d. Har jeg n�vnt min hustru?

Jenny? Den smukkeste aristokrat i Trier.

Hun er en Westphalen, en af landets �ldste familier.

Og hvem giftede hun sig med? Mig.

S�n af en konverteret j�de.

Du aner ikke, hvor glad hun g�r mig.

- Du er heldig. - Ja.

Og du?

Hvilket?

N�vnte du ikke dit livs k�rlighed?

Det er lidt indviklet. Sk�l.

Sk�l.

Var det bedre?

- Ikke rigtigt. - Jeg f�lger dig hjem.

Nej! Jeg f�lger dig hjem.

- Her... - Tak.

H�r...

Jeg tror, at jeg har forst�et noget. Takket v�re dig.

- Du fik mig til at indse noget. - I lige m�de.

Nej, du.

H�r her.

- Indtil nu har filosoffer... - �h, filosoffer.

- H�r efter. - Kom nu.

Indtil nu har filosoffer blot fortolket...

Fortolket verden.

Men den skal forandres.

Men med hvad? Og af hvem?

Proudhon. Han kan hj�lpe os. Kom!

Karl... Karl, hvor er du?

Du godeste.

Du godeste, mit hoved!

G�r du allerede?

Tak for din g�stfrihed. Din... gavmildhed.

- Jeg har anliggender at se til. - K�rlighedsanliggender.

- Glem ikke vores anliggende. - Hvordan skulle jeg kunne det?

Vi drak ikke bare. Vi tog notater.

Vi skriver en bog sammen.

En kritik af Stirner, Bauer... De sentimentale berlinersocialister.

Den s�kaldte "Kritiske kritiks" forfattere.

- Vi sl�r hovedet p� s�mmet, Jenny. - Hovedet p� s�mmet?

- Og titlen? - Vi er kun lige begyndt.

Jeg kan forestille mig en titel, n�r jeg nu ser p� jer.

"Kritik af den kritiske kritik."

"Altings egentlige pris."

"Det, som alt koster ham, der gerne vil erhverve det...

...er det slid og den indsats, som skal til for at erhverve det."

"Det, som alt egentlig er v�rd for ham, som har erhvervet det...

...og som vil skille sig af med det eller bytte det for noget andet...

...er det slid eller den indsats, som han kan spare sig -

- ved at p�l�gge andre det."

"Arbejde var den f�rste pris."

"Den oprindelige valuta, som betaltes for alle ting."

Karl har taget dig til sig. Han er kr�sen med sine venner.

Du er den f�rste, han nogensinde har taget med hjem.

Det er m�ske ikke noget godt minde.

Jeg har l�st dit essay. Det sprudler som champagne.

Jeg kan se, hvad du bibringer Karl.

Sagen er den...

Og lad mig v�re helt �rlig. Han har ikke dit gode helbred.

Du er atletisk. Efter en druktur er du frisk som en fisk.

Han er l�nge om at komme til h�gterne.

S� f�r ham, hvor hen du vil, men hold ham lidt i �rerne.

Du er en enest�ende kvinde, fru Marx.

- Jenny. - Du er fantastisk.

Du kunne have levet et liv i luksus med en anden aristokrat.

Ja, jeg undslap kedsomheden. Lykke kr�ver opr�rskhed.

Opr�r mod det etablerede, den gamle verden. S�dan ser jeg det.

Og jeg h�ber at se den gamle verden falde.

Det er vi to om. Nej.

Det er vi tre om, Jenny.

Vi omstyrter den, denne gamle verden.

Der skal nok flere end os tre til, tror du ikke?

Min k�re Marx, som en beskidt, lille bondeunge -

- hyppede jeg kartofler, t�rskede hvede, holdt kv�g...

Det er smertefuldt at sidde ned. Jeg g�r det for din skyld, Courbet.

- Mig en �re, Mester. - Stop!

Du maler for folket. Det kan jeg lide. Jeg afskyr alle andre kunstnere.

Hvad s� med Raphael, Da Vinci, Michelangelo?

Jeg forkaster dem. Fremtidens kunst bliver et f�lles produkt.

Udveksler du l�bere? Vovet.

- Byt dem nu bare. - Min springer er fanget.

- Et spil mere. - Det tr�k er ufejlbarligt.

Der er ingen ufejlbarlige tr�k i skak. Du er for selvsikker.

Nu er det nok! Jeg kan ikke blive ved.

Du har truffet min ven, Friedrich Engels.

- Vi skriver om dig. - Virkelig?

For at forsvare dig mod tyske tilh�ngere af "Kritisk kritik".

- Ogs� din ven Gr�n. - Angriber de mig?

- Ind�dt. - Og I forsvarer mig?

- Forsvarer du nogen? - Den var under b�ltestedet.

Du har vist to sider.

Den kritiske Proudhon, der t�nker i abstrakte kategorier -

- og den virkelige Proudhon, som ser rigtig fattigdom.

- Vi forsvarer sidstn�vnte. - Mod den f�rste?

Nej. For "Kritisk kritik" er det -

- at eje eller ikke-eje, havende og ikke-havende, abstrakte begreber.

Vi siger, som du, at det ikke at eje noget ikke er et abstrakt begreb -

- men en realitet, en forf�rdelig realitet.

I dag er en mand, der intet har, intet. Penge skaber hans v�rdi.

Derfor var det klogt af dig at analysere �konomien bag det.

Is�r da ingen anden socialist har gjort det f�r.

Din bog er det franske proletariats f�rste videnskabelige manifest.

Tak. Lad os sk�le for jeres v�rk.

- Hvad er titlen? - Titlen?

"Kritik af den kritiske kritik."

Morsomt. Det lyder meget dialektisk, meget hegelsk.

Tre skud affyret! Attentatfors�g mod Friedrich Wilhelm 4!

Attentatfors�g mod Preussens konge!

Det vigtigste er varen.

Arbejde, jeres arbejde, kan betragtes som en handelsvare.

Faubourg Saint-Antoine, arbejderm�de

Jeres arbejde s�lges som en vare til arbejdsgiveren.

Men I er ikke frie. I er tvunget til at s�lge den for at overleve.

- Det sl�r os ihjel! - Og s�lge det billigt.

- Der vil altid v�re chefer og ansatte. - Ikke altid.

At sige "der vil altid v�re" er en sm�borgerlig tanke.

Kapitalen �nsker, at vi t�nker s�dan. Men alt er i bev�gelse.

Alting �ndrer sig. Intet varer evigt.

Alle sociale relationer, slaveri, tr�ldom, l�narbejde -

- er historiske og flygtige.

Sandheden er, at de nuv�rende forhold skal �ndres.

Borgerskabet kan hyre arbejdskraft, og arbejderen er tvunget til at s�lge.

Sm�borgeren elsker at tale om frihed -

- men det er frihed for ham selv, ikke for jer.

Det m�rker I p� jeres krop hver eneste dag.

S� kampen er ikke lige.

Det st�r klart. Den er ulige fra starten.

Hvilken vildfarelse er reformister som Proudhon i -

- n�r de tror, at lige l�n for alle er m�let med social revolution?

De dr�mmer om at forbedre et system, som naturligt skaber fattigdom.

- Ikke om at forandre det. - Proudhon er en stor mand!

Ingen tvivl om det. En stor mand. Men ikke en stor �konom.

Han har sin plads i den bev�gelse, som er udg�et fra New York -

- og som her repr�senteres af Hermann Kriege...

...og som er n�et Bruxelles, London, Geneve.

Ja, s�gar Rusland og is�r Tyskland ved vor ven Weitlings bes�g!

Og hvor den onde Friedrich Wlhelm blev offer for et attentatfors�g.

Som desv�rre slog fejl.

Og ogs� i England ved min ven Engels.

Jeg giver hermed ordet til Weitling.

Du gav den ikke for lidt.

Mine venner, dette m�de...

Det om angrebet? Jeg n�ede ikke at lade dig l�se det.

Jeg er ligeglad, men det er den preussiske ambassade n�ppe.

- Jeg skrev det ikke til dem. - Tr�d varsomt.

Hvis der sker dig noget, er jeg der ikke til at forsvare dig.

...forskellige vendinger til at formidle samme f�lelse.

- Er dine kufferter allerede pakket? - Ja.

I aften er jeg i London. I morgen i Manchester.

Vi vil savne dig. Kom her.

- Det er mig, der lider under det. - Hvad med din store k�rlighed?

Var det blot det...

Skynd dig tilbage. Arbejdet venter.

Vore hjerter sl�r i samme takt!

I k�rlighedens klare solskin!

- I revolutionens klare solskin! - Ja.

Mine br�dre, mine venner. Vi er �t!

Vi er uovervindelige!

Stueetagen.

Kom!

- Hr. Charles Marx? - Ja, det er mig.

P� befaling af minister Guizot og i kongens navn udvises De af Frankrig.

- Kongen af Frankrig eller Preussen? - Han er morsom.

- Forlad landet inden 24 timer. - De sp�ger.

Tror De det?

Deres pas.

Inden 24 timer.

Hvor skal jeg tage hen?

Hvor?

Vi m� s�lge alt.

- P� en dag? - Vi har intet valg.

De er alle blevet udvist: Bakunin, Hess, ja, s�gar Ruge.

Min egen, er du syg?

Jeg...

Jeg er i omst�ndigheder igen.

Ja, far? Hvordan st�r det til?

- Hvordan har du det? - Jeg overlever.

Jeg betaler dig godt.

Er der noget, du vil fort�lle mig?

Folk i klubben sp�rger efter dig.

Min ven Naylor siger: "Hvad laver Friedrich?" Og jeg kan ikke lyve.

- Hvad skal jeg sige til ham? - Det m� du selv om.

Sig, at jeg g�r p� r�vejagt, spiller kort og knokler for dig.

Og hvad siger jeg s� til det her?

At det er et religi�st v�rk?

- Det er ikke, som du tror. - Pjat.

Det er ikke en satire om religion, men et angreb p� hegelianerne.

Du har ikke respekt for noget eller nogen, men jeg er ikke idiot.

Du har intet imod opr�rere.

Det skulle have heddet "Kritik af den kritiske kritik".

Marx indf�jede "Den hellige familie".

Marx! N�vnes du i fl�ng med en Marx?

Vil De undskylde os et �jeblik?

- Du har fine venner. - Jeg har ingen bedre.

- Du ved ikke, hvad han er v�rd. - V�r ikke fr�k.

Du skal ikke d�mme mig.

Lad os holde det professionelt. Du l�nner mig som prokurist.

Ja, for at g�re dig en tjeneste. Min t�lmodighed er ikke gr�nsel�s.

S� s�re jeg er tilbage, truer du mig.

Jeg truer dig ikke. Jeg advarer dig.

Din bror og s�ster skal konfirmeres i n�ste uge.

Du vil n�ppe deltage i altergangen.

Hvorfor sp�rger du om noget, du allerede kender svaret p�?

Hvordan har den d�mon forledt dig?

Vi g�r i kirke, og vi arbejder, mens du dovner i lastens hule -

- og omg�s kommunister og l�se kvinder! Hvor vil du hen?

Ud at have frisk luft. Jeg er ved at blive kvalt.

Hvad skal jeg sige til din mor?

Vil De have et r�r, min herre? Til Deres cigarer.

Til cigarer? Flot.

- Hvor gammel er du? - Nogle siger ti.

Jeg vil sige h�jest seks. Tak.

Hvor er de? Hov, vent!

Er det dig? Du godeste!

Det er jo dig!

Shorty, det er Frederick. Han er ikke �gerkarl.

Hvem er han?

N�r han ikke farter rundt og giver penge til sm� l�mler.

Han er min mand.

- Lizzy, Frederick er vendt tilbage. - Davs.

- Er du lige kommet ind med f�rgen? - Jeg kom for tre dage siden.

Tre dage. Og s� kommer du f�rst nu?

Usling.

Du kender ikke min far. Eller rettere, du kender min far.

Han er et omvandrende f�ngsel. Jeg er f�rst lige brudt ud.

Trist, at vi ikke har et krus �l at fejre det med.

Giver du ikke Shorty en m�nt mere? Det har han fortjent.

- For pokker da. - G�. Jeg vil v�re alene med min mand.

- Mange tak. - Selv tak.

Hvordan st�r det til her? Sker der noget?

Der sker ikke bare noget. Jeg har arrangeret det m�de for dig.

Siger "De Retf�rdiges Forbund" dig noget?

Fort�l.

Bruxelles, vinteren 1845

Du har forbud mod enhver politisk aktivitet her.

Ja, jeg har underskrevet det.

V�rsgo.

Kan du l�se det?

Jeg har en familie at fors�rge. Jeg har brug for jobbet.

Beklager. Postv�snet kr�ver en l�selig h�ndskrift.

Jeg tager hvad som helst.

Hvordan har hun det, Lenchen?

Nej, ikke endnu, hr. Marx.

Ikke presse endnu.

Rolig. Pres s�... Pres!

Hvorfor vente? G� derind.

Jenny!

Det er en pige.

- Endnu en? - Er det alt, hvad du har at sige?

Davs, Laura.

- Kan vi kalde hende Laura? - Hvis Lenchen samtykker.

Selvf�lgelig.

Lenchen?

Det var godt, hun var her, Karl. Hvad skulle jeg have gjort uden hende?

Lenchen, det er Laura. Synes du om Laura?

Det er et k�nt navn.

S� bliver det Laura.

Min k�re Karl.

Det er frygteligt ikke alene at v�re sm�borger, men ogs� fabrikant.

En sm�borger, der aktivt handler imod proletariatet.

Nogle f� dage i min fars hjem har tvunget mig til at se det i �jnene.

At fremme kommunismens sag, mens man arbejder i industrien.

Det er helt forkert. Jeg holder ikke til det meget l�ngere.

Min k�re Friedrich, jeg forst�r dit dilemma.

Og jeg savner at have dig her.

Her har vi det materielt h�rdt.

Jeg er blevet far igen.

Jenny har sk�nket mig en smuk Laura.

Sk�nt jeg ikke kan fors�rge familien, har jeg en ny bog i tankerne.

Jeg tror, at det er vigtigt at fastsl�, at materialisme, som vi ser det -

- afviger fra borgerlig materialisme ved at str�be efter et bedre samfund.

To dage! Mere beder jeg ikke om.

- Det er altid to dage. - De tr�tter fruen.

- S� bliver det fogeden. - Ud!

- Hvad nu? - Vi vil have vores penge.

De dr�ner os jo!

Undskyld.

Her. Stemmer det?

Hav en god dag. Og g� s�.

- Et mirakel? Hvor har du v�ret? - P� postkontoret.

- Har du f�et arbejde? - En pengeoverf�rsel fra Friedrich.

- Friske nyheder? - Fra hestens mund.

Jenny. Lenchen.

Der er noget, jeg m� sige...

Det falder mig ikke let.

Du ved, at Friedrich m�dtes med "De Retf�rdiges Forbund" i London.

- Ja. Og? - Du kender Weitling.

- Den vision�re skr�dder. - G�r nu ikke nar. Han er leder.

Han var med til at stifte Forbundet og styrke det.

- Det ved jeg. - De tror p� noget.

- Men de mangler fornuftige tanker. - Som du s� kan levere?

Og hvad siger Friedrich til det?

Han har bedt mig komme til London. For at m�des med Forbundet.

Javel. Og s� tager jeg mig af b�rnene sammen med Lenchen.

Det er helt i orden. Hr. Engels' penge redder os.

Nej.

Friedrich kan klare sig uden mig. Jeg bliver her.

Kom og s�t dig.

Du er forrykt. Det er en enest�ende chance.

Vil du g� glip af den? Det er vist en st�rk bev�gelse -

- med afdelinger i Schweiz og Tyskland, s�...

Hvis du kan blive valgt ind som Forbundets delegerede -

- st�r du ikke alene. Sammen kan I skabe en h�r.

Med tiden vil den vokse og blive uovervindelig.

Du m� af sted.

"De Retf�rdiges Forbund"...

Dit store fjols. Lenchen? Kommer du?

London, februar 1846

- Flyt den forbandede vogn. - F�lg med.

Der er hun.

Hurtigt. Du er sent p� den.

Min ven, Karl. Min hustru, Mary.

Din... hustru?

Frederick ser dig som en stor mand, s� jeg troede, at du var st�rre.

Jeg er kun et menneske, men jeg ventede ikke...

Nej, drop bare komplimenterne. Denne vej.

Kom s�.

Vent. Den er ikke hjemme endnu.

Det er en barsk flok, som har f�et en del kl�. De stoler ikke p� nogen.

- Men har de l�st, hvad jeg? - Ogs� det. V�r varsom med kritikken.

De er ikke helt med p� den.

Lovende...

Her er de. Frederick har I set f�r. Og det her er Karl.

Karl Marx.

Sid ned.

Som Forbundet ser det, findes der to slags mennesker.

Dem, som er h�rdet og formet af h�ndens arbejde -

- og dem, som nyder frugterne af det arbejde, nemlig overklassen.

Af jeres udseende at d�mme tilh�rer I ikke den f�rste kategori.

- I min bog har jeg beskrevet... - Du beskrev det udefra.

Har du selv oplevet fattigdom, f�ngsling og forf�lgelse?

Undskyld, men hvis I aff�rdiger os, inden vi har sagt et ord -

- hvad betyder s� jeres motto: "Alle m�nd er br�dre"?

- Det er et ideal. Vores ideal. - Det er det, vi k�mper for.

Hvad skal vi dog her?

Forbundet har brug for rigtige m�nd, ikke rene meningsdannere.

Ja, men I vil gerne udbrede jeres id�er.

S� s�t os p� pr�ve. Smid os ud, hvis vi ikke kan g�re nytte.

Hvem sagde "g�re nytte"? Marx?

Jeg vidste, at du ogs� var udvist af Frankrig.

- Og nu er du her. - Jeg bor i Bruxelles indtil videre.

Jeg holder taler der i efter�ret.

Et skridt p� den lange vej mod vores m�l:

Afskaffelsen af penge. Lad mig se p� dig.

Du er tyndere. Du har lidt. Det har jeg ogs�.

Jeg blev l�nket og pryglet. Se, hvad de har gjort ved mig.

- Men de kunne ikke kn�kke min �nd. - Vi er ikke til kampm�de. Sid ned.

Hvordan kan I v�re til nytte for os?

Weitling har folk i Frankrig og Schweiz, og I har det i Tyskland og England.

Sammen med os f�r I et brohoved i Bruxelles.

Weitling rejser dertil. Han har talt om det.

Et netv�rk, der str�kker sig helt til Paris, ja, s�gar Lyon.

- Hvorfor Lyon? - P� grund af Proudhon.

Proudhon. Kender I Proudhon?

Vi st�r hinanden meget n�rt.

Vi m�dtes ofte, indtil jeg blev deporteret.

Vi har stor respekt for hinanden.

Vi er n�sten, som I siger i England, h�nd i handske.

- H�nd i handske? - H�nd i handske.

H�nd i handske...

Kom her! Kom her!

Det var vovet at n�vne Proudhon. Du spillede h�jt spil. James!

- Undskyld, men damen m� ikke... - Jeg ved, at kvinder ikke har adgang.

Men se dog p� min hustru. Hvis hun bliver fork�let...

S� skaber jeg s�dan en ravage, at De aldrig f�r arbejde igen.

Lad v�re, Frederick...

- Jeg h�rer ikke til her. - Lad os finde en pub i stedet.

- Det er jo den unge Engels! - Hvordan g�r det?

Jeg sp�rger ofte min ven Engels, hvordan unge Friedrich har det.

- Hvordan har Deres far det? - Udm�rket.

M� jeg pr�sentere min hustru, Mary.

- Goddag. - Og min gode ven Marx.

Goddag.

Hr. Naylor ejer st�berier i Leeds med mange ansatte, deriblandt b�rn.

Min ven Marx er journalist og skriver om et emne, som optager os.

Om b�rnearbejdere p� fabrikker. Hvor mange har De ansat?

Der er 20 b�rn for hver 30 m�nd.

- Dagarbejde eller natarbejde? - Begge dele.

- Er det ikke meget udmattende? - Det skader ikke helbredet.

- Deres helbred. - Hvabehar?

Min hustru mener, at det ikke p�virker Deres helbred, men b�rnenes.

Vi har intet valg.

Uden b�rnearbejdere ville vore produkter blive for dyre.

Fordi De s� ville v�re n�dt til at betale en rimelig l�n for arbejdet?

- Det er markedet, der s�tter prisen. - Ja, selvf�lgelig.

Hvis jeg ikke hyrede b�rn, ville andre g�re det, og jeg ville g� fallit.

S�dan er samfundet.

S�dan fungerer de eksisterende produktionsforhold, ikke samfundet.

Jeg ved ikke, hvad De mener med produktionsforhold.

Det lyder som hebraisk i mine �rer.

Tak, James.

Hvis arbejdet kostede mere, var der ingen fortjeneste.

Og derfor ingen �konomi, og derfor intet samfund.

Er det det, De �nsker?

Vi taler vist ikke samme sprog. Jeg kalder fortjeneste for udnyttelse.

Hr. Engels, jeg har v�ret t�lmodig p� grund af mit venskab med Deres far.

Hvad ville der blive af folk som Dem i et samfund uden udnyttelse?

De ville v�re n�dt til at arbejde. Ville det ikke v�re forf�rdeligt?

Hils Deres far fra mig.

Nu sl�r den gamle mig ihjel.

Bruxelles, 30. marts 1846

Det er en forn�jelse at byde velkommen til de �rede repr�sentanter-

- fra arbejderbev�gelsen. Velkommen, Pavel Annenkov.

Hermann Kriege, og sidst, men ikke mindst -

- vores k�re Weitling.

S� er det nok!

I ved, hvorfor vi er samlet. Vi skal n� til enighed -

- om en enkel doktrin for de arbejdere, som ikke har tid til at l�se.

Det er ikke nogen let opgave.

- Den skal l�ses broderligt. - Hvor broderligt af dig!

- V�r nu konstruktiv, Gr�n. - Ja. Ellers var jeg her jo ikke.

Medmindre du er her af andre �rsager?

- Hvabehar? - Man kan jo aldrig vide.

Jeg holder af denne enkle tanke. Det, der knytter os sammen, er enkelt.

- Folkets lykke. - Deres lykke?

Er det det, der skal retf�rdigg�re jeres aktiviteter?

Hvabehar?

K�rlighed, lykke og Kristi rige p� Jorden?

Weitling, n�r man tager den ballade, som dine taler skaber, i betragtning -

- hvilket teoretisk grundlag retf�rdigg�r s� jeres aktiviteter?

Og hvad er deres fremtidige grundlag?

Mit m�l... Min hensigt...

...er ikke at skabe nye teorier, hverken �konomiske eller andet.

Jeg k�mper ind�dt imod de flyvske kulter.

Jeg sagde det igen i g�r. Hele salen var begejstret.

Al magt til arbejderne, s� de kan skabe universel harmoni...

Bare 100.000 bev�bnede proletarer-

- st�ttet af 40.000 kriminelle, kunne omstyrte overklassens tyranni.

At gejle arbejderne op uden at tilbyde dem -

- en konstruktiv doktrin er som et u�rligt, pr�tenti�st spil -

- med en inspireret profet p� den ene side og m�bende idioter p� den anden!

Mine tilh�rere... Idioter?

- Skandal�st! - Uhyrligt!

Vi har en russer iblandt os. Pavel...

Du kan spille en rolle i hans land, Weitling.

Det er det eneste sted for vage forbund mellem vage profeter og disciple.

Men i vore lande, Tyskland, Frankrig eller England -

- kan intet udrettes uden en fornuftig teori.

En mand, som f�rer hundreder til retf�rdighed, skal ikke nedg�res!

- En hykler som du burde tie. - Hvad kaldte du mig?

Jeg har modtaget tusinder af breve, der viser, at mit beskedne v�rk -

- g�r mere for sagen end snak, der ikke ber�rer folkets lidelser.

Uvidenhed hj�lper ingen! Aldrig!

- Tag de ord i dig igen, Karl. - Hvad g�r der af dig?

- Jeg finder mig ikke i det. - Kom nu til fornuft.

Jeg ryger i guillotinen som den f�rste.

Og s� de andre, og s� dine venner.

Og til sidst halshugger du dig selv.

Kritik opsluger alt, som eksisterer.

Og n�r der ikke er mere tilbage, opsluger den sig selv.

Mine herrer og den dame...

Tak.

- Hvad skete der? - Hvad skete der?

Skulle I ikke finde en f�lles doktrin?

Med idioter som dem? Ellers tak.

Se p� mig. Gjorde du det med vilje, eller var du bare i d�rligt hum�r?

Men uanset hvad, s� er vi f�rdige. Kaput.

- Gr�n melder tilbage til Proudhon. - Skal vi altid b�je os for Proudhon?

Gr�n ville sv�rte os til. Det var derfor, han kom.

M�ske, men Proudhon var vores joker. Trumfkortet i vores strategi.

- Kan du ikke se, at jeg spillede det? - Hvordan?

Kan nogen fort�lle mig, hvad fanden der lige er sket?

Jeg ved ikke, hvad der hindrer mig i at knuse jer som insekter.

I har kr�nket en af bev�gelsens mest ansete m�nd -

- I storsnudede l�mler. Weitling er s�nderknust.

Ingen har talt s�dan til ham f�r. End ikke hans v�rste fjende.

M�ske tegnede han billedet for dystert...

Hvabehar? Sig lige det igen.

I har halet ham gennem s�let. En mand, en fighter, en leder.

- M� jeg... - Trods hans erfaring og modenhed!

To egenskaber, som I i den grad savner. Jeres unge alder undskylder intet.

Forbundet har n�et en konklusion med hensyn til jer.

Og jeg skal informere jer om den.

Det er en f�lles beslutning, og I skal f�lge den.

Efter moden overvejelse...

Efter moden overvejelse beder komiteen fra London jer om:

F�rst formelt at tilslutte jer Forbundet.

For det andet at arbejde p� dens omorganisering.

Og for det tredje at udarbejde et nyt program -

- som derefter skal dr�ftes af medlemmerne.

Har I forst�et det?

Som nye medlemmer er I naturligvis inviteret til vores efter�rskongres.

Vi h�ber at kunne overtale Proudhon til at deltage.

Vi regner med jeres hj�lp, da I jo er hans venner.

- Har I noget at tilf�je? - Intet.

Intet.

Farvel, mine herrer.

Jeg kan ikke tage til Port-au-Prince uden kontrakten.

Bruxelles, Bellevue Hotel, maj 1846

- Fremfor alt... - Jeg ved, hvad jeg skal sige.

Enten besejrerejendomsretten Republikken, eller ogs� omvendt.

- Der er han! - F� den cigar v�k.

- Proudhon! - Min k�re doktor...

- Du husker vel min ven Engels? - Ja da. Beklager, jeg skal kl�de om.

Jeg forstod ikke dit brev. Hvad drejede det sig om?

Senere, Gr�n.

Om "De Retf�rdiges Forbund". Det er en magtfuld bev�gelse.

- Hvad beder du mig om? - At skrive for den i Frankrig.

- Skrive for Forbundet? - Vi skal g�, Mester.

Hold op med at kalde mig "Mester"!

Charmerende kn�gt, men han kl�ber til mig.

Han h�vder, at han har l�rt dig alt om tysk filosofi.

Tja, han har en kone og b�rn at fors�rge.

Han skal jo imponere folk.

Hvad forlanger du af mig? At blive Forbundets korrespondent?

Lad mig v�re helt �rlig.

Jeg har for meget arbejde og er for doven til at p�tage mig mere.

- Du er yngre end mig. - Du beh�ver ikke at svare nu.

- Vi sender dig gerne dokumenter. - Nej, jeg har besluttet mig.

Jeg vil gerne forts�tte diskussionen ved brevveksling eller andet.

Men for Guds skyld, k�re Marx -

- lad os ikke knuse hinanden. Lad os undg� forn�rmelser.

V�r nu ikke som Luther, der efter at have knust katolsk dogmatik -

- grundlagde en lige s� intolerant tro.

Er det dit sidste ord?

Bestemt ikke, min ven. Bestemt ikke.

Har vi ikke hele historien foran os?

�jeblik.

- Mit seneste v�rk. - Mange tak.

Jeg gl�der mig til at h�re din mening.

Hils din familie.

"Elendighedens filosofi".

Vi m� f� kongressen over p� vores side.

Ja. Det er helt sikkert.

- Men hvordan? - Lad mig om det.

Og Proudhon?

Jeg antager, at jeg tager mig af ham.

Elendighed. Elendighed.

Elendighed. Har du l�st Joseph Proudhons "Elendighedens filosofi"?

Her er Marxs svar: "Filosofiens elendighed"!

Forbundets f�rste kongres for br�dre fra Leipzig og Berlin.

London, Red Lions Hotel, november 1847

Fra Sverige har vi udsendinge fra Uppsala og Stockholm.

Vi venter at h�re nyt fra vore venner i Philadelphia og New York.

M� jeg pr�sentere et par kammerater? Wlhelm, Hans, Walter.

- Hvordan g�r det? - Fint. Du m� tale med ham.

- Hr. Engels? - Ja, det er mig.

Mit navn er Donald Murray.

Du kan desv�rre ikke tale i dag. Du er ikke officielt delegeret.

Hva'? Vi er da medlemmer af Forbundet. Vi er de facto delegerede.

Der kan kun v�re en delegeret, og han skal v�re officielt udpeget.

Du er indbudt, men ikke udpeget. Du kan overv�re det, men ikke...

Vi er ikke kommet for bare at kigge p�.

- Jeg forlanger en afstemning. - Du har for mange fjender.

Jeg har bare at blive delegeret.

Bruxelles-delegationen har anmodet mig om...

- Jeg anmoder om afstemning. - Er det n�dvendigt?

Hvem her er imod udn�vnelsen af borger Friedrich Engels -

- som Bruxelles eneste delegerede?

- Vi stemmer for! - Jeg er imod det!

Hvem stemmer "nej"? Op med h�nden.

Og hvem stemmer for?

Ved simpelt flertal er Friedrich Engels valgt til Bruxelles repr�sentant.

Godt, Friedrich, godt!

Tak.

P� vegne af mine venner i Frankrig, Tyskland, Schweiz og Belgien -

- er jeg kommet for at freml�gge de principper -

- som vi agter at l�gge til grund for den kommende kamp.

For lad os ikke bedrage os selv. De kampe bliver voldsomme.

Der har v�ret vold nok!

Det, vi forlanger, ja, det, hele menneskeheden forlanger -

- er venlighed!

Broderskab! Det, verden savner -

- og tr�nger mere til, end kroppen tr�nger til vand, er mildhed.

- En inderlig mildhed... - Lad ham tale!

Der er sikkert folk her, som gr�der -

- n�r de h�rer ord som venlighed, mildhed og broderskab.

Men t�rer giver ikke magt. Magt udgyder ingen t�rer.

Borgerskabet viser ingen mildhed, og I besejrer dem ikke med venlighed.

Borgere, venner, kammerater.

Hvorfor er vi her? Fordi vi k�mper.

- Ja, selvf�lgelig. - Og hvad k�mper vi for?

- Frihed. - Alle m�nd er br�dre!

Alle m�nd er br�dre?

Alle m�nd er br�dre? Er de det?

Du? Og du?

- Ja, selvf�lgelig. - Hvad med mig? Og dem alle?

Overklassen og arbejderne, er de br�dre?

- Nej! Nej! - Nej, det er de ikke.

De er fjender!

Vi skal vide, hvad vi er samlet for.

Er det for en abstrakt tanke? En sentimental dagdr�m?

Hvor langt kommer vi med det?

Vi m� vide, hvad Forbundet vil, og hvilket samfund det k�mper for!

- Det m� vi beslutte nu. - Hvorfor nu?

Vi ved, hvem du repr�senterer.

Marx lurer et sted i m�ngden efter at have affyret sine pile.

- L�nge leve Weitling! - L�nge leve Proudhon!

Jeg er her. Jeg lurer ikke.

I r�ber l�nge leve Proudhon og Weitling, men hvad nytter det?

Stop ham!

Proudhon forlader ikke Frankrig, og Weitling har givet op.

I r�ber p� skyggerne. Alle sammen!

Her har jeg den bog, som Marx refererer til.

Hans svar til Proudhon. Han stiller det sp�rgsm�l, som opsummerer kampen.

- Karl. - Ordet er dit.

"Mods�tningen mellem proletariatet og overklassen -

- kan kun f�re til revolution."

Stop ham!

"Og s� l�nge der eksisterer klasser, vil samfundsvidenskabens sidste ord -

- v�re som George Sand har sagt: "Kamp eller d�den."

"Den blodige kamp eller intetheden."

- L�nge leve George Sand! - L�nge leve Marx!

Lad dem, der n�gter at k�mpe, rejse sig og sige det!

Den industrielle revolution har gjort arbejderklassen til slaver.

Ved at befri sig selv befrier den hele menneskeheden!

Og den frihed har et navn.

Kommunisme!

Jeg foresl�r, at vi �ndrer mottoet, fordi det er misvisende og svagt.

- Det er jo et kup! - Her er vort motto.

Arbejdere i alle lande, foren jer!

"De Retf�rdiges Forbund" skal fremover hedde "Det Kommunistiske Forbund".

Hvem stemmer for?

Og hvem stemmer imod?

Vi kaldes nu officielt for "Det Kommunistiske Forbund"!

Det Kommunistiske Forbund!

Ostende, januar 1848

Du har to smukke b�rn, Jenny.

- Skal I have b�rn? - Fred som far?

Nej, han er for rastl�s.

Desuden er det elendighed at f� b�rn, n�r man er fattig.

- Men Fred... - Hans penge?

Hans beskidte penge.

Nej. Jeg vil v�re fri.

Jeg er fri. Jeg vil k�mpe. Og det kr�ver, at jeg forbliver fattig.

S�dan ser jeg p� det.

Han forst�r mig.

S� ingen b�rn med ham?

M�ske med Lizzy senere.

Hvem er Lizzy?

Min s�ster. Hun er 16. Hun kunne sk�nke ham b�rn.

Hun hungrer jo efter det.

Har jeg sagt noget galt?

Ikke tid? Du skulle have afleveret programmet i sidste uge.

Jeg skylder "New York Tribune" tre artikler.

- Jeg har brug for penge. - Tiden er nu.

Jeg har en familie at fors�rge. Det kender du ikke til.

Nu er du ikke fair.

Tilgiv mig. Det, jeg mener, er... Jeg kan ikke v�re afh�ngig af andre.

End ikke dig. Og jeg kan ikke bruge dine notater.

En kommunistisk katekismus?

- Det bad de om. - Absurd.

Det er, s� arbejderne kan huske det. Det er nyttel�st og kedeligt.

- Det har jeg ikke sagt. - Jo.

Giv mig skylden. Sig til komiteen, at det er min skyld.

- Er det s�dan, jeg g�r? - Det ved jeg ikke.

Men London mister tiltroen til os.

Vi har en sidste tidsfrist: Den 1. februar.

Det er om fem uger. Og ellers?

S� skal du tilbagelevere samtlige dokumenter...

...og der vil blive lagt sag an.

Det kan de bare g�re.

- Jeg er tr�t. - Tr�t? Du?

Folk er i opr�r. Br�dpriserne stiger.

Over en halv million er sultet ihjel i Irland. Arbejdsl�sheden stiger.

Snart falder Metternich i �strig og Guizot i Frankrig.

Polen er rede! Vi vinder!

Rejs dig! V�gn op!

Jeg har ikke slappet af et �jeblik.

Jeg er n�sten 30. Jeg har hverken penge eller energi.

Jeg vil skrive b�ger. Det er en tidskr�vende opgave.

Jeg er tr�t af l�besedler og manifester.

Godt, men vi ved jo begge -

- at alt dette arbejde, b�ger, artikler og taler -

- har v�ret forg�ves, hvis vi ikke skriver en bog -

- der tydeligt opsummerer det hele. "Filosofiens elendighed".

Den var god, men vi skal bruge et kommunistisk manifest.

Proudhon samler ingen. Weitling er f�rdig.

Vil du virkelig stoppe nu?

Du kan hvile bagefter. S� g�r jeg det samme. S� hviler vi.

S� bliver vi gode sm�borgere.

Jeg i Barmen med min mor, og du i Trier med ti b�rn.

Lyder det godt?

Et �jeblik troede jeg, at du mente det.

Hvad er det for et ord, Karl?

- "Bussemand". - "Bussemand".

Nej, �jeblik.

"Et sp�gelse hjems�ger Europa."

"Et sp�gelse hjems�ger Europa, kommunismens sp�gelse."

"Alle det gamle Europas magter..."

"Alle det gamle Europas magter..."

L�s det for ham, Jenny.

"Et sp�gelse hjems�ger Europa, kommunismens sp�gelse."

"Alle det gamle Europas magter har indg�et en hellig alliance -

- for at fordrive dette sp�gelse: Paven og Zaren -

- Metternich og Guizot, franske radikale og tyske politispioner..."

- Det giver ingen mening. - Hvilket?

Der mangler en s�tning. Hvor er den vigtigste s�tning?

- Hvor er den? Hurtigt! - Rolig.

Her.

"Det er p� tide, at kommunister frems�tter deres synspunkter...

...og im�deg�r denne snak om kommunismens sp�gelse -

- med et partimanifest."

Lad mig se.

Jeg ville skrive:

"For at vise hele verden deres synspunkter og m�l."

"Historien om de hidtidige samfund er en historie om klassekamp."

"Samfundet opdeles i to fjendtlige lejre."

"I to store klasser, som st�roverfor hinanden -

- nemlig overklassen og proletariatet."

"Overklassen har opl�st den personlige v�rdighed i byttev�rdi -

- og i stedet for tilsikrede og velerhvervede friheder-

- har den sat den samvittighedsl�se handelsfrihed �verst. "

"Den har revet det r�rende, sentimentale sl�r af familieforhold -

- og reduceret det til et rent pengeforhold. "

"Den har druknet den religi�se ivers himmelske begejstring -

- af spidsborgerlig sentimentalisme i den selviske beregnings isvand."

"Handelskriser, i deres stadige tilbagevenden -

- bringer overklassesamfundets eksistens i fare."

"Behovet for nye markeder f�r det til at invadere hele kloden."

"Et verdensomsp�ndende kommercielt overklassesamfund er f�dt -

- med nationernes afh�ngighed af hinanden."

"Det moderne overklassesamfund er som en troldmand -

- der ikke l�ngere kan styre de d�moner, han har fremmanet."

"Kommunistpartiets manifest"

"De v�ben med hvilke borgerskabet f�ldede feudalismen -

- er nu vendt mod borgerskabet selv."

Revolutionen i 1848 br�d ud en m�ned senere.

Klassekampe i Vesteuropa styrtede de gamle regimer.

Den internationale arbejderbev�gelse opstod af disse ruiner.

"Det kommunistiske manifest" er blevet oversat og trykt helt op til vore dage.

Forvist til England og st�ttet af Jenny og Friedrich -

- fortsatte Marx med at skrive p� sit hovedv�rk, "Kapitalen", til sin d�d.

Det er et �bent, um�deligt v�rk -

- som er uf�rdigt, fordi genstanden for dets kritik er i konstant bev�gelse.

Danske tekster: Aage Brock Oneliner