Original subtitles

Godmorgen, skattebasser. Har I sovet godt?

Her ligger endnu en kær lille én. Maksim ...

Godmorgen, skat.

Du vågnede samtidig med solen. Så står vi op.

Giv mig en high-five. Er du vågen?

Kom med dit øre.

Er du vågen? Eller er du en sovetryne?

Zhenya, dig kan jeg kun vække med vand.

Godmorgen, lille smukke skat. Det er bare mig.

- Fru Irina! - Det er mig. Hvordan skal du vækkes?

Lille Yulia ... Er du ved at vågne?

- Så dygtige I er! I er oppe. - Ja.

Skønt! Skynd jer at komme i tøjet. Der er morgengymnastik.

Godmorgen!

Seryozha, stræk armene op mod solen!

En, to, tre, fire. En, to, tre, fire.

Billen vågner op!

Flot, alle sammen.

Så kommer toget. Fut, fut ...

Skub med begge ben. Et ...

Skub til mine fødder, Maksim. En, to.

Sving med benene som et træ i blæsevejr.

Så sjipper vi! En, to, tre, fire.

Flot!

Nummeret, du ringer til, kan ikke besvare dit opkald.

Send en sms, eller prøv igen senere.

Hallo.

- Hej, Bedste. - Hej.

- Hvordan går det? - Det går fint.

- Hvad med dig, min skat? - Fint. Drikker mor igen?

Jeg har ikke set hende, Eva.

Jeg har ikke hørt fra hende i tre dage.

Jeg har prøvet at ringe, men hun tager ikke telefonen.

- Slet ikke? - Det betyder, hun er fuld igen, ikke?

Fandens. Jeg er nødt til at tage derhen.

- Okay. Farvel. - Farvel.

Vi ses.

... fratagelse af forældremyndigheden, som vil blive iværksat ...

Det er bedst med en fratagelse, for det er ikke optimalt med et børnehjem.

Hun fortjener en god plejefamilie.

- En god familie. - Ja, vi vil som sagt forsøge.

Godt, tak for det. Vi høres ved. Farvel.

Her i Østukraine -

- kan folk stadig mærke krigens ekko.

Livet har altid været hårdt her, men krigen har gjort det endnu værre.

Så mange mennesker har mistet deres arbejde.

Nu er der en ødelagt familie bag hver tiende dør.

Når en familie går i stykker -

- på grund af alkohol, vold eller hjemløshed -

- tager socialarbejderne børnene med hertil.

Til vores døgninstitution.

Nummeret, du har ringet til, kan ikke besvare dit opkald.

Send en sms.

- Hvad laver din mor? - Drikker.

Savner du hende?

Jeg vil have, at hun holder op, så vi kan starte på en frisk sammen.

Det kan jo godt ske.

Sidste gang var hun ædru i fem måneder, eller måske var det tre.

- Det kan jo være, at ... - Sidste år lykkedes det.

Og du håber, at det vil lykkes igen i år?

Ja.

Hun er en god mor, bortset fra at hun drikker, ikke?

Eva er her for anden gang.

Vores dønginstitution er kun en midlertidig løsning.

Børnene kan kun bo her i op til ni måneder -

- mens deres sager bliver behandlet i retten.

I mellemtiden sørger vi for, at de har en varm seng og seks måltider om dagen.

Og vi sikrer os, at de kommer i skole.

Først hænderne.

En, to, tre. En, to, tre.

Og bagefter sådan her: En, to, tre ...

Er I klar?

Alle mænd holder øje med dansegulvet.

Mens jeg danser stolt for mig selv.

Jeg går lige til grænsen. Du gjorde mig ondt igen.

Jeg ved, det er min egen skyld.

Min krop og sjæl gør ondt. Så syg er jeg med dig.

Og nu rammes jeg igen af den feber.

De korte numre spiller her i natklubben.

Og jeg begynder at glemme dig.

I takt til en sørgelig dans slipper jeg vores kærlighed.

Kun her kan jeg danse al min smerte væk.

Som i et kæmpestort edderkoppespind

spreder jeg mine minder om dig.

I kvarteret sladrer de om, at jeg er din kæreste. Sikke noget pis.

Jeg elsker dig. Jeg elsker dig højt ... Vil du ikke nok elske mig?

Eva rødmer.

Se, hvor fint vi har lagt det hele klar til dem.

Piger, piger ...

Piger ...

Åh nej!

- Åh nej! - I skal ikke være bange.

Drenge, gå ind på jeres værelse. Der er ...

Piger, altså ...

I må bare ikke læse det højt.

- Det er til dig. - Hvad så?

- Dudnik, Yulia elsker dig. - Jeg elsker ikke nogen.

Hvor er jeg dum!

- Er det mørkt? - Jeg slukker lige.

Okay, tænd så.

Prøv at lade, som om der er en under sengen lige nu.

- Der er ingen. - Lad som om!

Hvad hvis han kravler ud? Tænk, hvis han dræber jer om natten!

Her er min værste historie. Engang tog min far på druktur.

Hver gang min far drikker for meget, begynder han at slå min mor -

- eller mig.

Nå, men jeg var lille dengang, og min mor havde lige fået løn.

Han havde drukket og kom op at slås med hende.

- Så stak han hende i brystet. - Med en kniv?

Ja.

- Var der meget blod? - Ja, en hel pøl.

Hun hev efter vejret og faldt, mens hun græd, den stakkel!

Fem år senere blev han løsladt og bad om tilgivelse.

Han gik ligefrem på knæ for hende.

Da hun tilgav ham, købte han champagne og kage.

Samme dag drak han sig fuld igen.

Fulde fædre er åndssvage, og han er altid fuld.

- Vildt! - Ja.

Jeg har også en historie om min far. Han var også fuld ...

Eva har været her i næsten ni måneder.

Hvis retten fratager hendes mor forældremyndigheden -

- bliver Eva anbragt på et børnehjem.

Åh, gud. Det må jeg nok sige. Wow.

Vi har stadig en chance -

- for at finde en slægtning eller plejefamilie, hun kan bo hos.

Vores sidste håb er -

- at Evas bedstemor kan blive hendes værge.

- Hallo. - Hallo.

- Hej. - Hej, skat.

- Hvordan går det? - Jeg har mødt en ung mand.

Ung?

Kun 31 år.

Han er alt for ung til dig, mor!

Eva, jeg er ked af at være alene.

Det er jeg også.

- Lad mig rette op på det hele. - Hvordan?

Jeg finder et arbejde, og så bliver alt godt herhjemme.

Jeg vil have, at du kommer tilbage.

Stik af derfra, og kom tilbage til mig!

- Er du skør? - Bare stik af.

Hvis far stadig var i live, var det her aldrig sket.

- Hold op. - Nu skal du ikke begynde, Eva.

Eva, min skat, hvorfor tager du livet af mig?

Hvad med mig, der sidder her og græder alene?

Jeg er helt alene. Ingen kommer og besøger mig.

Hvad vil du helst? Bo med mor eller bedstemor?

- Bedstemor. - Med bedstemor?

- Fordi din mor ikke har ændret sig. - Nej, slet ikke.

Det fungerer sådan her: Der kommer først en høring i retten.

Den bliver din mor indkaldt til.

- Hun har allerede fået et brev. - Ja, en indkaldelse.

Men hun var for doven til at hente det på posthuset.

Altså indkaldelsen?

Jeg forstår.

Hun retter ikke op på noget. Hun gider ikke ændre sig -

- eller få styr på tingene.

- Du har ringet til din far, ikke? - Jo. Han kommer.

Men han er før blevet væk.

Så i morgen skal du hen til børnehjemmet.

- Hvilket? - Kremenskoye.

Hør her. Hvor mange gange har du ringet til din far i den her uge?

- Det ved jeg ikke. - En eller to gange?

- To-tre gange. - To-tre gange?

- Og han har ikke besøgt dig? - Nej.

Jeg forstår. Men ved du -

- om Eva Majinskas bedstemor har talt med socialforvaltningen?

Har der været høring om fratagelse af forældremyndighed?

Sagen er bare, at tiden er ved at løbe ud.

Og vi har en bedstemor, der trods alt besøger hende.

- Sagen er ved at blive behandlet ... - Ja, det ved jeg.

- Så måske er der nyt i morgen? - Ja.

- Må jeg komme ind? - Ja.

Husker du vores snak i går?

- Vi talte om din bedstemor. - Ja.

- Jeg sætter spænder i. - Jeg retter altid på det pandehår.

- Ja, jeg sætter spænder i. - Godt.

I dag har jeg talt med Anjelika fra socialforvaltningen.

Jeg har gode nyheder.

I morgen bliver du hentet af din bedstemor. Så det hele ordnede sig.

- Kommer hun i morgen? - Ja, i morgen. Det hele bliver godt.

- Det bliver bare så godt. - Jeg havde en fornemmelse af det.

I nat drømte jeg om bedstemor.

Jeg ryster helt ...

Alt er godt. Alt er godt.

- Passer det virkelig? - Ja. Jeg ville ikke lyve for dig.

Jeg er så glad!

- Ved du, hvornår du skal af sted? - Omkring klokken 13.

- Luk øjnene. - Og åbn munden?

Nej, åbn øjnene nu. Den er til dig.

Hold da op. Tak.

- Åh, Eva. - Ja.

Jeg rødmer helt ... Tak.

Bjørnen vil passe på dig.

- Er du nervøs? - Ja.

Bare husk, at du altid kan ringe, døgnet rundt.

- Hører du? - Ja.

Du må ikke glemme os.

Det gør jeg heller ikke.

Husk, at du kan alt.

Bliv ved med at være den stille og rolige pige, du er.

Du minder mig om en sommerfugl. Ikke græde, ellers begynder jeg også.

- Hører du? - Ja.

Kæreste Eva, i dag skal du med hjem!

Det skal nok gå. Bedstemor er her for at tage dig med hjem.

- Du skal ikke græde. - Smut så med jer!

Jeg har svært ved at tro på, at hun må tage mig med.

Det var dét, søde. Farvel.

- Hvor skal du hen? - Hjem. Farvel.

- Eva ... - Farvel, Eva.

- Må jeg kalde dig datter nu? - Ja.

Vi er snart hjemme.

- Har du savnet det, Eva? - Ja.

Det her er en pæn bluse. De her bukser er vildt trendy.

Og så er der huller i. Hvor er de dog trendy!

- Sådan siger alle bedstemødre. - Ja, det gør de.

- Vi skal ikke skynde os. Helt langsomt. - Langsomt. Ja, Eva. Helt langsomt.

Når ét barn tager af sted, ankommer der et andet.

På grund af vinter og krig har vi flere børn end nogensinde før.

Vær stille, børn!

- Den næste er til Alexandra Burdina. - Det er Sasha.

- Værsgo. - Mange tak.

Sasha pjækkede fra skolen. Ingen så hende i lang tid.

Hendes mor er alkoholiker og tog tit ud for at drikke

Hun overlod Sasha til sig selv i dagevis.

Sasha var nødt til at lave mad og klare alting selv.

Katenka, syng en sang for os.

- Katenka. - Jeg elsker dig.

Jeg savner dig allerede.

Så syng for mig. Hvad er der i vejen med hende?

Katenka, vil du synge en sang?

Det forstod jeg ikke. Sig det igen.

- Syng en sang! - Ja, selvfølgelig.

- Skal vi være venner? - Ja.

Eller måske ikke.

Hvad vil du gøre, hvis jeg siger "ja" eller "nej"?

Katenka?

Jeg føler mig så ensom.

Så vil jeg måske ikke være venner med dig ...

Det var dejligt at høre.

Men jeg sagde, jeg ikke vil være venner med dig. Jeg holder mig langt væk.

Jeg mener det!

Jeg vil ikke være venner en hel dag.

Du fucker virkelig med mig.

Det forstod jeg ikke. Sig det igen.

Igen? Vil du synge en sang?

Giv mig noget at spise.

Goddag. Det er Anjelika Nikolajevna.

Sasha kom til mig for nylig. Sasha Burdina kom til mig.

Du har vel ikke hendes mors telefonnummer?

- Hun vil gerne tale med sin mor. - Nej.

- Hun har ikke engang kontaktet os. - Har hun ikke?

Nej.

Ikke en eneste gang siden hendes barn blev anbragt.

Så vidt jeg kan forstå, er der sket en masse ubehagelige ting.

Okay. Farvel igen.

Sikke noget pis!

Sådan. Nu har jeg tørret døren og håndtaget af.

Kolya, så hold op med at tegne på dørene.

- Er det en aftale? Kolya? - Ja.

Så slap jeg ud af dét.

Jeg er mørkeræd, men da jeg stak af fra døgninstitutionen, sneede det.

Så det var meget, meget lyst.

Men jeg var ikke bange, for Vlad var med.

Vi så syv politibiler, men de standsede ikke.

Vlad er så høj, at de nok troede, han var voksen.

Vi skiltes ad tæt på stadionet og Ridderparken.

Jeg skyndte mig ind og tænkte: "Endelig er jeg hjemme."

Så råbte min stedfar, Vanya: "Kolya er løbet hjem."

Derfra gik det ad h... til.

Allerede efter en time dukkede politiet op.

Det havde jeg set komme.

Jeg stak kun af for at se min mor, søskende, stedfar og bedsteforældre.

Alt andet er jeg ligeglad med.

Kolya stikker ofte af hjemmefra.

Han vandrer rundt i gaderne, mens hans mor og stedfar er på druk.

Politiet fangede ham med hans to yngre søskende -

- mens de gennemsøgte en losseplads for ting, der kunne sælges.

Ups, forbier!

- Vil du virkelig gerne hjem? - Ja. Jeg vil sgu endda gå i skole.

- Tal pænt. - Ja, ja.

- Hvor mange timer har du pjækket? - Mig?

- Sådan i det store og hele ... - Hvor mange helt præcist?

- Hvor meget fravær har du haft? - Målt i dage eller timer?

Jeg tog i skole en dag, men var der ikke til alle timerne.

- Tør det af, Kolya. - Hvorfor?

- Hvorfor tegner du de grimme ting? - Det er sejt.

- Det er væk nu. - Hvad står der, Kolya?

- Ingenting. - Vis mig det.

- Hvad betyder det? - Det ved jeg ikke.

- Hvorfor skrev du det så? - Ikke for noget.

- Jeg kopierede det fra drengene. - Hvad?

Kopierede det.

- Fra Vlad? - Nej. Jeg er ikke en stikker.

- Hvem så? - Vi forråder ikke vores egne.

Hvorfor taler du som en, der sidder i fængsel?

- Tror du, ordet "Joker" får dig hjem? - Ja, det er min souvenir herfra.

Kolya, du taler til mig, som om jeg er en lille pige.

Tror du, at dårlig opførsel vil hjælpe dig til at komme hjem?

Ja, for fru Anjelika får en masse klager.

Så bliver hun vanvittig og sender mig hjem.

Du tror, du har regnet den ud. Men det passer ikke.

Vil du ikke nok tørre det af?

Kolya?

Du er det ældste barn.

Du er den ældste. Hvem kan din mor regne med?

- Mig. - Nå ...

Hør nu her. Jeg ønsker ikke, at du skal blive her længere end nødvendigt.

Tror du, jeg er ligeglad med dig?

Hvad tror du?

- Det ved jeg ikke. - Ved du det ikke?

Kolya, gør dig selv i stand og vask din hånd. Aftale?

- Må jeg få min tusch? - Vis mig en ren hånd først.

- Hvordan skal jeg gøre den ren? - Med sæbe, selvfølgelig.

- Kom tilbage og vis mig det. - Det er ondt!

- Hej, mor! - Hej, kære Zhenya.

- Hvordan går det, skat? - Fint nok.

- Jeg har sådan savnet jer. - Jeg savner også dig.

Jeg forsøger at komme på besøg i morgen, hvis jeg kan.

Det ville være skønt. Kristina vil tale med dig.

- Okay, giv hende telefonen. - Det er mig, mor.

- Hej, søde Kristina. - Hej.

- Har du det godt, skat? - Ja.

Er det rigtigt? Er de andre hårde ved dig?

Ja, de er. Ham Zhenya slår mig.

- Hvad? Slår vores egen Zhenya dig? - Hej, mor. De andre slås så meget.

De slås helt vildt, mor. Det er forfærdeligt.

De er lige begyndt igen. Ti nu stille!

Hvorfor slås de?

De skændes om, hvem jeg bruger mest tid sammen med.

Nå, sådan. Og så må du være storebroren?

- Ja, som sædvanlig. - Mor, Kolya.

- Så det er bedre end at være hjemme? - Hvad?

- Mor, Zhenya slår. - Hvad siger du?

- Er det bedre end at være hjemme? - Nej da. Vi ses, mor.

Vi ses snart. Jeg kommer i morgen.

Godnat. Sig lige farvel til mor.

- Farvel! - Farvel, skattebasser.

Farvel, mor.

Kristina!

Sådan. Tag dine sko på.

Hej!

- Har du det godt her? - Fint. Du lugter af alkohol, mor.

- Ikke så meget, men alligevel. - Hvordan har du det, skat?

- Godt. - Lad os sidde ned.

- Jeg har været oppe at slås med mange. - Er det et blåt mærke?

- Ja. - Hvem har gjort det?

- Bare nogen. - Typisk drenge. Men det er noget skidt.

Jeg har lavet nogle tegninger. Se her.

- Ved du, hvad det tegn betyder? - Ej, altså.

Det er et tyvesymbol. Jeg har lavet mange. Se her.

- Hans hånd er beskidt. - Ja. Fordi han keder sig.

- Se her. - Zhenya!

- Hvad var det? Sig det så. - Ikke noget.

- Hvad har du gang i? - Ikke noget.

Sig det så. Er det ar på din hånd?

Kom herhen.

- Hvad? - Sæt dig her.

Er det ar? Har du skåret dig selv?

Det må du aldrig gøre mere. Jeg har brug for dig.

Jeg kan ikke undvære dig. Jeg ville savne dig.

Jeg kan ikke klare det alene. Forstår du det?

- Forstår du det? - Ja.

Se på mig. Du er stor nu, så tør tårerne væk.

Du er min store lille mand.

De andre er bare børn, men du er stor nu.

Kys mig.

Hør her. Du må aldrig gøre det igen.

- Lover du det? - Jeg skal nok lade være.

- Lover du det? - Mor ...

- Har du drukket? - Jeg tog en øl.

Hold op med at gøre dumme ting, okay?

Vil du tage et billede?

Det er helt blændet af blitzen.

- Lov mig, at du ikke griner. - Okay.

Det er bare, fordi ...

Rolig nu. Bare sig det.

- Hvad? - Vil du være min bedste ven?

- Om jeg vil være venner med dig? - Ja.

Ved det ikke.

- Du er smuk. - Hvad?

- Højere. Jeg kan ikke høre dig! - Du er smuk og sej.

- Var det bare dét? - Ja. Så er det din tur.

Jeg kan lide din måde at være på.

Og hvis du opfører dig pænt og ikke laver ballade ...

- Okay. - Så vil jeg overveje det.

Okay. Så lad os være venner.

Så skal du høre en hemmelighed. Derhjemme kan jeg godt lide at ...

Kan du?

Elsker du at drikke alkohol derhjemme?

- Sig sandheden. - Nej. Har du smagt øl?

- Vi skal fortælle hinanden sandheden. - Jeg har smagt det. Én gang.

Jeg har også smagt det én gang.

- Min mor lader mig drikke det. - Også min mor.

- Jeg har drukket flere gange. - Det har jeg også.

- Sasha ... Kan du lide det? - Kan du?

- Nej ... Men jeg elsker at slås. - Også mig.

- Jeg vil slås med dig. - Hvad?

- Jeg vil slås med dig nu. - Det vil jeg ikke.

Slut! Så vil jeg ikke være venner.

Du er skør.

Jeg vil ikke være venner mere.

Hvis du slipper mig, så slipper jeg dig.

- Slip mig, så slipper jeg dig. - Nej.

Hold op!

Slut. Jeg er ikke din bedste ven.

Du er hjernedød.

Du er altså ikke rigtig klog.

- Okay, vi slutter fred. - Fred.

Kom indenfor. Så spår jeg din fremtid.

Kig ind i krystalkuglen.

Jeg kan se ...

Dine forældre stopper med at drikke.

Der kommer en ny høring -

- og du vender snart hjem igen.

Det vil ske. Bare vent. Jeg fortæller kun sandheden.

- Er der nogen? - Ja.

- Hvem? - Shh.

Sæt dig, min pige.

Se ind i krystalkuglen.

Jeg ser, at din mor dør. Det er det, jeg ser.

Derefter bliver du adopteret af en plejefamilie.

Du bliver deres slave.

Jeg ser ...

Du får et hårdt liv, min pige. Rigtig hårdt.

Du bliver gift og får et arbejde.

Jeg ser, at du begynder at drikke meget.

Dine børn kommer på børnehjem.

Jeg ser, at dit liv ender skidt. Du bliver hjemløs.

Det var alt. Det er din fremtid. Mere ser jeg ikke.

Assistent!

Kom ud, Alina.

- Din mor har glemt dig. - Nej.

- Hun har glemt sig selv. - Nej.

- Hun har glemt dig og sig selv. - Nej, hun har ikke glemt mig.

Nogle gange husker jeg hende, andre gange glemmer jeg hende.

Hun kommer og besøger mig.

Min mor kommer på besøg, det gør din ikke.

Hold op! Lad mig være, eller jeg slår dig!

Når man har arbejdet her længe nok -

- begynder man at lægge mærke til et mønster.

Et sårbart barn bliver fjernet fra sin familie og anbragt her.

I sidste ende mister forældrene myndigheden over barnet.

Årene går.

Pigen vokser op og bliver selv mor.

Men når livet bliver hårdt, begynder hun selv at drikke.

Hun gentager det, hun så i sin barndom.

En dag vender hun tilbage til os, men nu for at besøge sine børn.

Vi mødes igen, og hun spørger:

"Kan du huske mig?" Ja, det kan jeg.

Hvis bare jeg ikke kunne, men det kan jeg.

Kom så. Prøv!

- Kolya, er du sindssyg? - Nej, jeg er sej!

Aben er vist blevet lidt aggressiv.

Prøv at åbne døren.

- Sådan. - Skynd dig!

Vi skal bare ikke blive snuppet.

Det er godt, at lærerværelset ikke er låst.

Ups, døren gik op.

Ryg ikke for hurtigt.

- Det er fedt at være udenfor. - Ja.

Hvem har mest tilbage?

- De er lige lange. - Fedt.

Jeg tror snart, at sagsbehandleren kommer igen.

Ja, hun sender mig nok væk herfra.

Så må vi ryge en sidste smøg sammen.

Hurtigt! Kom så! Af sted, af sted!

- Hvor skal du hen? - Hvorhen?

Gå derind.

Hvad sker der? Det er fjerde gang, du stjæler.

Jeg har allerede fortalt dig tre gange, at du skal tage dig sammen.

Det hjælper ikke at klappe i. Hør her. Du er nødt til at forstå -

- at i den voksne verden udenfor bliver den slags fejl ikke tilgivet.

Tyveri er en alvorlig forbrydelse. Du kan ryge i fængsel, når du bliver 14 år.

Fængslede børn bliver låst inde i små rum som det her -

- og der sidder de i flere år.

Det er ikke for sjov.

Du skader kun dig selv.

- Hvad stjal du denne gang? - Penge.

- Hvor meget? - 75 hryvnia.

75 hryvnia. Mener du det?

Vil du risikere at komme i fængsel for at stjæle lidt småpenge?

- Forstår du, hvad jeg siger? - Ja.

Du må skifte spor, før det er for sent.

Sikke nogle lange negle!

- Pigerne bliver misundelige. - Nej.

- Lad os klippe dem. - Okay.

Vær forsigtig.

- Hvor vil du klippe dem? - Lige her.

- Jeg hørte, der kom en betjent forbi. - Ja, det var ikke noget.

- Hvad mener du? - Han lukkede bare pis ud.

- Hvad sagde han? - Han advarede mig.

- Næste gang kommer jeg i fængsel. - I fængsel?

Jeg er ligeglad. Jeg er ikke bange for strisserne.

Sker det, så sker det. Jeg er ikke bange.

Se på mig. Lad være med at spille sej.

Kolya.

Du opfører dig, som om du er værre, end du egentlig er.

- Det er anden gang, du er her. - Ja.

Du skal tage dig sammen.

Det er, som om jo værre du opfører dig, jo bedre. Hvem gavner det?

Mig?

Husk, at din fremtid er dit ansvar alene.

Du har et godt hoved.

Hallo?

- Hallo? - Hallo.

Du skal bare vide, at mor ikke er her.

Kun stedfar Vanya er her, og han er plørefuld. Han er helt væk.

- Bed hende ringe, når hun kommer. - Hun er næsten lige gået.

- Bare få hende til at ringe. - Okay.

"Alle Strissere Er Svin"

Var det skræmmende i retten?

Ja.

Vi kom ind i retten, og så spurgte en dame mig:

"Vil du tilbage til din mor?" Jeg sagde: "Nej."

Advokaten viste billeder af mit værelse.

Der var kakerlakker, laset tapet ...

Jeg var bange. Jeg troede, de ville begynde at råbe ad mig.

Jeg holder det sammen.

Jeg skræmmer alle børnene! De falder aldrig i søvn!

Vi dræber alle sammen!

Jeg æder jer rub og stub!

Vi dræber dem alle sammen!

- Lad mig hjælpe. - Det behøves ikke.

Jeg burde beholde det på. Er du ikke bange?

Nej. Hvad for noget tråd har de brugt?

Tråd? Bare sort tråd.

Syede de dig?

- Syede de dig bare? - Ja.

- Vildt nok. - Det gjorde ikke særlig ondt.

Alina!

Kun få sager bliver afgjort hurtigere end forventet.

Det sker kun, når sagen er særligt alvorlig.

I Alinas tilfælde har vi fundet en plejefamilie til hende.

Første gang jeg talte med min nye plejemor -

- spurgte hun, om jeg ville have en ny mor. Jeg sagde: "Ja, ja."

Vi talte i telefon.

Jeg kan godt lide hende. Hun må gerne være min mor.

Kan du huske, hvor sjovt vi har haft det? Det glemmer jeg aldrig.

Jeg græder, når du rejser. Du er min bedste ven i hele verden.

Du er sådan et lille fjols.

Her er vi.

Kom her, unger. Alle sammen!

- Hvorfor? - Bare fordi.

Har vi gjort noget?

I er små, så I skal gå, søde venner.

Sæt jer ned. Hej, min skat.

Mange af jer skal til et børnehjem i dag.

De, der skal af sted, er Artyom, Vlad, Vika og Zhenya.

Kyryl og Milana skal til et andet børnehjem.

Det var alt. Ingen tårer. Pak jeres ting, så I er klar klokken 9.

Okay? Pak så.

Kyryl, Zhenya og Milana har til klokken 10.

Du kan nægte det pis, Kyryl.

For helvede, Zhenya. Det er noget lort at være dig.

- Hvad kan vi gøre? - Bare sig nej, din idiot.

Kolya skal blive her med de små børn!

Pak alle jeres ting. I kommer ikke tilbage hertil.

I skal væk fra det her lortested for evigt.

Kolya skal ingen steder.

Han skal pakke sine sko. Pak dit krus ned.

- Bussen er her nu. - Vi ses.

- Sig farvel. - Vi tales ved.

Læg taskerne om bagi.

- Hvordan har du det? - Fint nok.

Hvad skal det sige?

- Keder du dig uden dem? - Lidt.

Var du overrasket?

Græd du?

Græd drengene også, da de rejste?

- Hvad så nu? - Det ved jeg ikke.

Jeg har sagt mange gange, at du er nødt til at ændre dig.

Du skal ikke gøre ting, der får politiet til at opsøge dig.

- Du skal være dig selv, Kolya ... - Jeg er med.

Det kan du godt.

Hvis jeg kommer på det børnehjem -

- mens Kristina og Zhenya bliver her. Jeg kan ikke rejse fra dem.

- Må jeg komme ind? - Bare tag plads.

Jeg ville tale med dig.

Hør her, kære Sasha. Jeg vil gerne tale med dig.

Du kan ikke blive her for evigt. Det ved du godt, ikke?

- Jo. - Det her er kun midlertidigt.

Kunne du tænke dig at bo hos en plejefamilie?

Ja, det kunne jeg. Jeg vil gerne have en plejefamilie.

Ja? For din mor dukker jo ikke op.

Hun laver ikke andet end at drikke. Hun gider mig ikke.

Så du er sikker på, at du vil hen til en plejefamilie?

For i dag ...

I dag kommer der en, der gerne vil hilse på dig.

Så kan I tale lidt sammen.

Bagefter kan du tænke over det og så fortælle mig i morgen ...

... om du kan lide hende eller ej, og hvad du gerne vil.

- Okay? - Ja.

Lad os lige børste dit hår.

Du er en smuk pige.

Lad mig se. Fint. Rigtig fint.

- Du har fået besøg. - Hej.

- Hvad hedder du? - Jeg hedder Sasha.

Sasha. Det er et fint navn.

- Vil du fortælle lidt om dig selv? - Selvfølgelig. Jeg bor ikke langt herfra.

På Poljovgade. Jeg har en gård og en hund. Ham elsker jeg meget.

Han hedder Bonka. Han er lille og tyk.

Han er en gravhund. Har du set sådan en før?

De er små og lange, som en banan, og forpoterne peger udad.

- Hun kan godt lide blomster. - Jeg har mange. Jeg elsker havearbejde.

Også dig, ikke, Sasha? Så har I noget til fælles.

Hvis jeg havde en datter, kunne vi passe den sammen.

Men jeg har ikke nogen.

- Hjælper du personalet her på stedet? - Ja.

- Hun har mange talenter. - Sikke en sød pige du er.

Der kom et smil ... Du er sød, Sasha.

Er det nogle gode lærere, du har?

- Du er vel ikke træt af mig? - Nej.

Skal vi sige farvel til vores gæst, Sasha?

Du kan fortælle mig i morgen, hvad du beslutter -

- og så ringer vi til Lena, hvis du vil møde hende igen.

- Okay? - Ja.

- Gå du bare ud og leg, min pige. - Farvel, søde.

Skorpionen ville over floden, men kunne ikke svømme.

Så han bad frøen om at hjælpe ham over.

"Nej," sagde frøen. "Du stikker mig, så jeg drukner."

"Jeg lover ikke at stikke dig." Luk bare øjnene.

Frøen lod skorpionen sidde på sin ryg og svømmede over floden.

Da de var halvvejs, stak skorpionen frøen.

"Av!" skreg frøen.

"Du lovede ikke at stikke mig! Nu dør vi begge to!"

"Hvorfor gjorde du det?" Skorpionen svarede:

"Sådan er min natur." Slut.

- Hvad kan man lære af det? - At man ikke må lyve.

Nej! At man ikke kan stole på folk.

- Klar? - Ja.

Se her, Kristina. Hvad er det, der starter med A?

- Hej, hvordan går det? - Godt.

- Kolya, jeg har ledt efter dig. - Hvorfor?

- Fordi vi skal af sted i dag. - Hvorhen?

- Til Novoajdar børnehjem. - Jeg gør det ikke.

- Kolya ... - Ja.

Lad mig forklare situationen. Vend dig om og se på mig.

- Du ved det jo godt, ikke? - Jo.

Jeg har ikke hørt fra din mor.

- Hvorfor ikke? - Det ved jeg ikke.

Jeg har ringet flere gange. Hun svarer ikke.

- Har du bedt hende om at komme? - Ja. Mange gange.

Hun har ikke talt med socialforsorgen en eneste gang.

Det er et statsligt børnehjem.

Når du er på et statsligt børnehjem -

- har din mor ret til at hente dig hjem på lørdage, søndage og i ferier.

Kolya, tro mig. Det er et godt sted. Din mor får en chance til.

Hun får en chance til.

Hun mister ikke forældremyndigheden, men det er sidste chance.

Hvad nytter det? Hun kommer alligevel ikke.

- Hun kommer ikke engang her. - Kolya.

Vil du hellere i en plejefamilie sammen med dine søskende?

Det vil jeg ikke. Jeg vil bare hjem.

Men din mor vil ikke i kontakt med os. Forstår du det?

Lad os gøre os klar. Kom, min skat.

Du skal ikke græde.

- Nummeret kan ikke besvare opkaldet. - Nej.

Jeg giver dig bukserne her.

Kristina!

Jeg kommer til at savne dig.

Der sker dig ikke noget. Det lover jeg.

Kolya ...

Giv Zhenya et stort knus fra mig.

Hils ham fra mig.

Sig til ham, at jeg er kommet på børnehjem. Er du med?

Okay, farvel.

- Okay, Inna Ivanovna. Farvel. - Farvel ...

- Farvel. - Held og lykke, min ven.

- Tegner du Kolya? - Det er Kolya med gaver.

Vores hjem er et hus, der er bygget på sorg.

Men der er trods alt også glimt af håb.

Hvert eneste barn sætter sit aftryk på husets slidte mure -

- på os og på de venner, som de får her.

Jeg håber, at det betyder noget.

Som ordsproget siger:

"Håbet er det sidste, der dør."

Der er du jo. Hej. Hvordan går det, din idiot?

For helvede. Han drak sig i hegnet i går.

- Goddag. - Godeftermiddag.

Vi har en sag her. Det drejer sig om et barn.

- Har I plads til ham? - Ja, vi har plads til en mere.

- Kom I bare med ham. - Godt.

Kan du fortælle mere om barnet?