Original subtitles

Hallo? Undskyld?

ELSK MIG

Dit kort blev afvist.

Har du et andet?

Nej, der er bare noget galt med det.

Måske er det et magnetisk problem.

-Prøv igen. -Nej, der er ikke noget galt med det.

Der er ingen penge på.

Aron, jeg kan betale.

Nej, far. Lad være.

Det er vores gave til dig. Kan jeg prøve at få fat i Clara?

-Men Aron... -Giv mig fem minutter, for helvede!

Fem minutter.

Det er hans gave til dig.

Jo, men hvis der er et problem.

Lad ham løse det.

Ja, lad ham løse det.

Hans, gider du tie stille?

-Hallo? -Clara!

Hvordan kan du bringe mig i den situation?

-Er du dum? -Aron...

Jeg har ingen penge, og nu skal jeg betale regningen!

Hvordan fanden skal jeg gøre det?

Aron, slap af.

Jeg sender pengene. Hvor mange?

-Hvorfor er du her ikke? -Jeg kan ikke være der lige nu.

Du har forholdsproblemer, men det er fars fødselsdag.

-Hvad er dine prioriteter? -Jeg beklager, men jeg...

Jeg må være hos Peter nu.

Jeg forstår dig ikke!

Det var dit forslag. Jeg sagde, at jeg ingen penge har.

-Jeg sagde det! -Det ved jeg.

Og jeg siger, at jeg betaler regningen.

Sig, hvad jeg skal overføre, så gør jeg det nu. Jesus!

Drop det der Jesus! Det er 5845 kroner.

-Plus drikkepenge. -Dem har du om fem minutter.

-Okay? -Ja. Godt.

Sig til far, jeg er ked af, at jeg ikke kom.

Nej, det vil jeg ikke!

Sig, hvad fanden du vil, men det er sandt.

-Jeg sender pengene nu. -Godt. Farvel.

Hej.

Overførslen!

Så har jeg talt med Clara. Hun er ked af, at hun ikke kom.

Jeg betaler, du kan give mig en gave en anden dag.

Det er ordnet.

Godt. Så går vi videre til et sted, der har borde.

Hvad siger I til det? Jeg betaler den næste regning.

Wow! Sikken respons!

Jo, vi vil gerne med, ikke?

Nej, jeg skal hjem.

-Der er en ny dag i morgen. -Ja.

Men så er det ikke længere din fødselsdag.

-En lille en... -Nej, skat.

-Okay, jeg tager med. -Du tager med.

Godt, det bliver os to. Det bliver livsfarligt.

Hvad vil du...

Hvor er mine sko?

-Er du okay, far? -Ja, jeg er bare lidt træt.

Der er de.

Hvad så, søs?

-Kommer du? -Ja, jeg kan ikke få mine sko på.

Vent lidt.

Jeg er glad for, at du er glad.

Jeg er glad for, at du er lykkelig.

Det er godt, at du rejser.

Jeg vil ikke slippe af med dig.

Men det giver mig håb.

Det giver mig håb, at du gør det, du vil gøre.

Det skal man altid.

Men der er noget, som jeg...

-vil have, at du skal vide... -Hvad?

At jeg er syg.

Er du det?

Jeg har HCM. Det hedder det.

Det er et hjerteproblem.

Man kalder det også for "forstørret hjerte".

-Så bør jeg da ikke rejse. -Jo.

Selvfølgelig skal du det. Det er ikke derfor, jeg siger det.

Men hvis jeg dør...

-Hold op. Nej, men hvis jeg gør det.

Hvis jeg dør...

så må du ikke skændes med Sten.

Jeg ved ikke, hvor meget mere han kan klare.

Kan du love mig det?

Ja, det kan jeg love.

Skål for dit enormt store hjerte.

Det er smukt, ikke?

Hun ringede og sagde, at hun kommer forbi i morgen.

Okay.

-Måske er det godt? -Nej.

Det kan kun betyde, det ikke er godt.

Det er fandeme et mareridt.

Elskede.

Jeg orker det ikke.

-Hej, skat. -Hej.

-Havde I det sjovt? -Ja.

Ja, det havde vi.

Jeg havde glemt, hvor sjov han kan være.

Han fortalte en historie om August.

Du ved ikke, hvem det er.

Han er...

Han er gift med Liselott, en af vores kusiner.

Da han...

Da han lod, som om han var ved at blive kvalt,

fordi han ikke...

Han ville ikke spise Liselotts pasta bolognese.

Men det sjove ved det er...

Nej, det er lige meget.

Det er sjovere, hvis man ved, hvem de er.

Ja, formodentlig.

Ja, men August...

Det er så skørt at iscenesætte sådan noget.

Jeg håber, at han husker mødet i dag.

-August? -Hans.

Hans!

Ja.

Det er 10.30.

Klokken 10!

Nå, klokken 10.

Så utrolig morsomt!

Så sjovt!

Du kan ikke gøre det.

-Han er et barn. Det har du sagt. -Han er mit barn, ikke dit.

-Du har været tydelig. -Hør nu.

Jeg har været sød for længe.

Det handler om ham. Han har det ikke godt.

Han er meget stærk. Han kommer igennem det.

Det må han få fra sin biologiske far.

-Hold op, Julia, du skader... -Hold kæft!

For fanden! Slip!

Viktor, kommer du nu? Er du klar?

Skat?

Hej. Godt, så går vi.

Kom, så går vi.

Må jeg kramme ham? Kan du vente?

Gå med mor, så ses vi snart.

Jeg holder dårligt parkeret. Kom, Viktor.

Så, skat. Kom, tag din taske.

Vi må skynde os. Kom!

Sådan.

Hej.

Ja, så er vi færdige.

Huset er dit, Anita.

Jeg bad dig om to ting.

To fandens simple ting.

Slip af med huset og hold dig væk.

Hvad gør du? Det modsatte!

Hvorfor?

-Hvorfor kontaktede du hende? -Det gjorde jeg ikke.

Hun kontaktede mig.

-Du forstår ingenting. -Nej, det indrømmer jeg.

Jeg havde en plan!

Anita havde en anden plan.

Du har ødelagt min plan!

Du troede, at jeg prøvede at tage min søsters hus fra hende.

Du er bange for, hvad der vil ske med dine penge.

Men nu er huset dit. Hvad har jeg gjort galt?

Du har fået alt, hvad du har brokket dig over.

Er det ikke nok?

Eller er der noget, du vil fortælle mig?

Jeg var meget tydelig med, hvad aftalen var.

Ja, men ting går ikke altid planmæssigt.

Slap af, ellers får du hjerteproblemer.

Hej. Nu tager vi hjem og fejrer det.

Ja, det gør vi!

Jeg ville høre, om jeg må komme og hente Lola.

Hvad? Du skal først have hende i næste uge.

-Det ved jeg. -Hvad laver du?

-Jeg ville bare... -Hvad?

Jeg savner hende bare lidt.

-Det er bare det. -Jeg prøver at reparere mit forhold.

-Elsa. -Hvad fanden vil du?

Vi holder os til aftalen.

Jeg ville bare snakke, ikke ødelægge noget for dig.

Ved du hvad, Aron? Her er et lille tip.

Hold op med at snakke så meget.

Men jeg... Nå.

Sådan.

Når hun slår til, vender hun alt til sin fordel.

Hun er sindssyg. Jeg er bange for hende.

-Hvem er det? -Aron. Jeg kan ikke klare det.

-Tag den nu! -Ja.

-Hvad? -Hej, det er mig.

Det vidste jeg, da der stod "Aron" på skærmen.

Hvad vil du?

-Jeg er ensom. -Okay.

Kan du ringe til en anden? Jeg har travlt.

-Har du tid til at mødes? -Jeg har travlt, sagde jeg lige.

For helvede!

Jenny har slået op.

Det er jeg ked af, men jeg har større problemer.

Jeg ringer tilbage. Okay?

-Hej. -Hej.

Åh gud!

-Skat... -Hvad gør man med en sindssyg person?

Taler vi om Julia, Aron eller dig nu?

Du må tale med en udenforstående.

-De sociale myndigheder... -Og sige hvad? Jeg er ikke faren!

Du må ikke give op.

Hun er så skide manipulerende.

Der er folk derude, som vil lytte til dig.

De vil ikke tro på mig. Der er en grund til, politiet var her.

-Det er min skyld. -Du har ikke gjort noget galt.

Nej. Det ved du og jeg.

Det svære er, at han bliver en brik for hende.

Hun er ligeglad med, hvad han vil. Det gør ondt.

Der er ikke noget at gøre.

For fanden da!

Jeg ordner det. Det skal nok gå.

Læg dig på sofaen.

-Okay? -Ja.

-Kunne hun huske dig? -Nej.

-Det kunne hun ikke for ti år siden. -Eller tyve.

-Inviterede hun på kaffe? -Ja.

Jeg håber, du tog din egen med.

-Ja. -Se her.

Vi taler om, da vi besøgte moster Anna.

-Nå ja. -Sten!

Fortæl os noget fra din barndom.

Undskyld mig.

Der var du heldig.

-Salud, hermano. -Salud, hermana.

Hvordan går det med dit spanske?

Hej, far.

-Hej, Aron! -Må jeg komme ind?

Måske kan vi tale herude i stedet.

-Hvorfor? -Det er skønt med frisk luft.

-Må jeg ikke komme ind? -Det passer dårligt.

Der er lidt rodet.

Der er et værre rod.

Jeg er så glad for, alt har løst sig på denne måde.

Det er jeg også.

-For fanden da! -Ikke så højt.

Hvorfor skal jeg tie stille?

Har du fortalt det til Sten?

Hvad?

Om dit hjerte.

Nej.

Hvorfor ikke?

Nej, jeg ved ikke... Du kender ikke Sten.

Nej, det er ikke let at lære ham at kende.

Han har været meget igennem de seneste år.

Hans tidligere hustru var syg længe.

Hun døde for to år siden.

Han har haft det rigtig svært.

Men nu har han fået en ny chance.

Ikke sandt?

-Få i hans alder får det. -Nej.

Hvis du fik en ny chance i den alder,

ville du så have satset alt på en kvinde, der kan dø hvert sekund?

-Nej, sig ikke det. -Ville du det?

Nej, men han er ikke så skrøbelig, som du tror.

Jeg har ingenting!

Jeg har ingen kæreste, intet job.

Jeg har ingen mor, min egen søster har ikke tid til mig.

Jeg har ingen penge, intet hjem.

Jeg har ikke engang Lola denne uge.

Jeg er desperat.

Sidste chance er at besøge far

og håbe, han vil se Butch Cassidy and the Sundance Kid

og spise boller, men glem det!

Du vil ikke lukke mig ind, fordi der er lidt rodet.

Anita er døende.

Hvordan fanden skulle det give mig det bedre?

Kan vi prøve at holde vores forhold på det her niveau?

-Hvilket niveau er det? -Det her.

Vi kan tale med hinanden nu.

Vi kan være åbne. Ingen hemmeligheder eller skænderier.

Livet er for kort til det.

Hvad er der?

Sten ved det.

Ved hvad?

Han kender til din sygdom.

Glem det. Tag de her.

Så forbandet dårligt.

Sejt! Trillinger, det ser man ikke hver dag.

Hallo, jeg bliver hængende her.

-Hvad er der? -Det er så skide sygt.

Er det en dagbog?

-Det er Julias. -Okay.

-Hvem fanden er Julia? -Peters eks.

-Har du hendes dagbog? -Ja.

-Vil du høre lidt? -Ja.

Sid ned.

-"Kære dagbog"... -Det begynder godt.

Ja, rigtig godt.

"Jeg tænker konstant på Peter.

Jeg ligger i sengen, hvor vi lå sammen for et par dage siden.

Når jeg lukker øjnene, kan jeg se det hele fra start til slut.

Hvordan han trykkede mig op mod væggen, tog min bluse af,

hvordan vi fnisede over en knap, der røg af."

Hvor kikset! Okay.

"Hvordan han forsigtigt lagde mig på sengen, kyssede min hals,

tog en pause

og så mig i øjnene, som om han ville sige, det var os for evigt.

Hvordan jeg slikkede hans øre.

Hvordan hans åndedræt ændrede sig med ophidselsen.

Hvordan han kælede for mine bryster, langsomt ned mod min mave."

-Hvad ender det med? -"Han hviskede i mit øre:

'Sig til, hvis jeg skal holde op.'

Hvordan jeg stønnede: 'Hold aldrig op.'"

Ja...

"Nu er der gået tre dage, siden vi talte. Han tager ikke mine opkald.

Hvordan kan et menneske være så koldt?"

-Men du må... Wow. -Wow.

-Hvor gammel var hun? -Det skrev hun for to uger siden?

Hvad sagde du?

Den er købt i en boghandel for to uger siden.

Det er fandeme skræmmende.

Det må være din spøg.

Bare jeg gjorde det, men nej.

-Hun er skrækfilmskør. -Det er sgu skræmmende.

Hold da kæft! Hun er gået til Adlibris...

-Nej, det var akademisk boghandel. -Hun tog derhen.

Hun har gnubbet den i gruset for at få den til at se gammel ud.

-Ja. -Hun har skrevet den historie.

-Det er ikke bare en side. -Hun har fyldt hele bogen.

For at bruge den som et bevis.

Ja, det tror jeg.

Undskyld, at jeg... Men det er...

-Åh gud, er det sandt? -Det er sygt.

Ved Peter det?

Ja, hun har læst højt af udvalgte kapitler for ham.

Men jeg tror ikke, han ved, det er efterkonstrueret.

Må jeg se?

Det er så fandens bizart.

Hvad vil du gøre?

Hvad fanden gør man?

-Hans, dækker du bord? -Selvfølgelig.

Jeg gør det.

-Hans gør det. -Jeg står med dem.

Hans, gør det.

Okay, jeg gør det.

Hvad er der?

-Ingenting. -Okay.

-Du virker meget... -Hvad?

Som om du har en hemmelighed.

Hvad skulle det være?

Det ved jeg ikke. Jeg undrer mig.

Der er ingenting.

Okay?

Så er det vel sådan.

-Hej. -Hej. Kan jeg hjælpe?

Ja. Jeg søger Julia Nilsson.

Julia Nilsson?

Ja, hun skulle være begyndt som marketingchef for en uge siden.

Der er ingen Julia Nilsson i marketing her.

Okay. Og ingen Julia, der startede for en uge siden?

Jeg tror, vi har en Julia i køkkenet. Kan det være hende?

-Absolut. -Kom med.

-Derovre. -Tak.

Hej, Julia.

Hvor vover du at komme hen på min arbejdsplads?

Er det din? Du har svært ved at holde dig til sandheden.

-Marketingchef. -Er det derfor, du er her?

-Vil du give mig flere problemer? -Nej.

Jeg er her for at bede dig holde op. Det er nok nu, Julia.

Har Peter sendt dig?

Hvad er hans problem? Kan han ikke tale med mig?

Peter ved ikke, at jeg er her.

Nej, det er klart.

-I taler ikke så meget. -Hvad vil du?

Hvorfor gør du det her?

Ved du, at han prøvede at forføre mig i Uppsala?

Han sagde, det ikke skulle være jer to.

-Sagde han det? -Nej.

-Nej, han gjorde ikke. -Nej.

Ved du hvorfor? Fordi han er...

Han er bange for at forlade dig, for at du ikke kan klare det.

Ja, det er sandt.

Nu står du her og spiller sej.

Men jeg kender din type. Jeg har set den...

Jeg kender også din type. Du har brug for hjælp.

Ved du, at du er en fling for Peter?

Han har haft tusindvis af piger som dig.

Måske tror du, at du er speciel.

Men så snart han er lidt nedtrykt og ensom,

scorer han nogle duller som dig.

Ved du hvad? Han bliver træt af dig og spytter dig ud.

-Og videre til den næste! -Er du færdig?

-Er du? -Sjovt, at du spørger. Nej!

Jeg melder dig, hvis du ikke lader Peter se sin søn.

Jeg tror ikke, at du har fulgt med.

Men Peter har ikke en søn.

Peter har ingen rettigheder.

Sig det i retten. Jeg trækker mig ikke.

Han har snoet dig om sin lillefinger. Fatter du det ikke?

Du betyder ingenting for Peter!

Jeg vil ikke tale om Peter. Det handler om Viktor.

-Hold op. -Du har ødelagt Peters liv.

Du kan stadig redde Viktors.

Men du virker ligeglad med, hvordan din søn har det.

Eller hvad han vil have.

Men det er jeg ikke, og jeg holder af ham.

Julia, han har det ad helvede til.

Så stop med det her.

Det er nok. Ellers tager jeg det til næste niveau.

Hvem fanden tror du, at du er? Hvad vil du gøre?

-Jeg har masser af beviser. -Har du beviser?

Kan vi ikke tale om den her?

Er du syg? Har du stjålet min dagbog?

Du købte den for to uger siden. Kvitteringen ligger indeni.

En skam, at du overså den.

-Forbandede møgfisse! -Pis...

Giv mig min skide bog!

-Hvad sker der? -Hold op!

-Giv mig bogen, Clara. -Rør mig ikke.

Du er syg.

Hold dig væk, eller jeg melder dig.

Det er væmmeligt. Hun fulgte efter mig.

Lille Aron.

Hvordan blev det sådan her?

Jeg savner Jenny, så det gør ondt.

Hvorfor lytter hun ikke til mig? Hvorfor kan hun ikke forstå det?

Elsa ødelægger altid alting.

Jeg kan ikke klare det mere.

Sig ikke til folk, at du elsker dem.

-Vis dem det. -Jeg må få dem til at forstå det.

Jeg må få dem til at se dig, så jeg kan forklare.

Man behøver ikke altid fortælle folk, hvad man føler.

Eller vise, hvad man føler.

Man kan agere stille.

Det kan jeg ikke, mor! Jeg er kun god til at snakke.

Nej, Aron, lad være.

Jeg må gøre det på min måde!

-Hej. -Hej.

-Hvordan går det? -Godt.

-Hvad med dig? -Godt.

-Har du et øjeblik? -Ja.

Ja.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det her...

Jeg har forstået, det ikke bliver du og jeg.

Men du skal vide, at jeg forstår, hvad du gennemgår.

Jeg er taknemmelig for, at du lukkede mig ind.

-Jeg er glad for, du har været her. -Jeg er her stadig.

Det ved jeg.

Det må ikke blive akavet mellem os.

Nej.

Så...

Lad os være venner.

Det er nok det, jeg er bedst til.

Hvis du spørger mine ekser.

Det kan de bekræfte.

Ja...

Jeg skal ordne nogle ting.

Nogle gange har jeg ønsket, du kom ind i mit liv for to år siden.

Før jeg mødte Peter.

Så havde mit liv været meget enklere.

Mindre drama.

Min mor sagde altid, at lige børn leger bedst.

"Hvor svært kan det være at møde en flot, veluddannet mand, en læge?"

Og nu står du her.

To år efter

jeg indledte det mest komplicerede forhold nogensinde.

Med en mand, der viste sig at være mit livs kærlighed.

-Livet er ikke godt til timing. -Nej, livet er elendigt til timing.

Bare jeg havde mødt dig for ti år siden.

Så var jeg sluppet for en masse hovedpiner.

Hvorfor vælger man altid det mest komplicerede?

Det gør vi.

Han skal være glad for, at han har dig.

Jeg er også glad for, at jeg har ham.

Det er godt.

Vi ses.

-Ja, det gør vi. -Ja.

TIL OS!

-Maden er klar. -Jeg kommer nu.

Clara?

-Hej. -Hej.

Har du talt med Julia?

Det blev så forbandet dumt. Jeg ville ikke...

Jeg er så ked af det.

Det skal du ikke være.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

-Hvad sagde hun? -Det er løst.

Du behøver ikke tænke på det mere.

Er du sikker?

Hvad sagde hun?

-Bakkede hun bare ud? -Hvorfor virker koden ikke?

-Det er den forkerte kode. -Har de ændret den?

-Jeg vasker op. -Tak, men vi har opvaskemaskine.

Ja, men vi ordner det senere.

-Jeg tager lidt mere vin. -Ja.

-Vil du have noget? -Tak.

Det er nok.

Nej tak.

Vær ikke så kedelig, Sten.

Hold nu op!

Hvorfor er du efter mig? Sig, hvad det er!

Vil du have, at jeg skal sige det?

Behøver jeg virkelig det?

Du har hittet ud af det, men du har valgt ikke at sige det.

Hvorfor har du ikke sagt noget?

Den sten skal du ikke kaste ind i dit eget glashus.

Du har løjet for hele verden, siden du blev født.

Jeg gjorde det for jeres skyld.

Og fordi jeg ikke vil behandles som en syg person.

Jeg vil leve hver dag, som om det er min sidste.

Fordi det måske er sådan.

Men det ville jeg gøre, selvom jeg ikke var syg.

Jeg har ikke behandlet dig, som om du var syg.

Du burde vide, hvordan folk bliver omkring syge mennesker.

Man går på listefødder omkring dem, og det vil jeg ikke have.

Folk skal leve omkring mig.

Derfor har jeg valgt ikke at sige noget.

Ja, men...

Jeg har ikke sagt noget,

fordi det føles, som om du ikke ville have, folk vidste det.

Det var for din skyld, min elskede.

Jeg kan ikke tale for andre, men det var mit valg.

Du sagde, at jeg skulle...

-Kan du... -Nej, lad være.

Ikke flere skænderier. Jeg kan ikke klare det mere.

Sten? Hvad fanden? Sten?

Sten!

-Hvad vil du tale om? -Elsa, kom nu.

-Hvor længe skal vi stå her? -Bare et sekund.

Hvad fanden laver hun her?

Hej.

Jeg vil ikke se hende. Jeg har bedre ting at gøre.

Kan I ikke bare samarbejde lidt?

Jeg vil ikke stå her med hende!

Kan I holde kæft? Begge to?

Sådan. Undskyld, men hej.

Hej.

I betyder lige meget for mig.

Begge to. Men på helt forskellige måder.

Elsa, du er mor til mit barn.

Jeg er så glad for, det er dig, for du er verdens bedste mor.

Lola er det bedste, der er sket mig. Uden dig ville jeg ikke have hende.

Et liv uden hende er intet liv.

Jeg respekterer dig. Det var derfor, jeg fortalte om Rick.

Undskyld, men jeg ville beskytte dig.

Jeg har sagt mit job op og har taget beviserne mod Rick med.

Jeg kan skylle dem ud i toilettet og brænde dem.

Eller du kan få dem.

Hvis du vil tilbage til ham,

så har du min velsignelse.

Du må ikke være ulykkelig.

Det vil jeg ikke have.

For det er jeg sgu ikke.

Jenny, min elskede...

Jeg er så forbandet forelsket i dig.

Det har jeg altid været.

Men det vidste jeg ikke, da jeg var sammen med dig.

Så havde jeg aldrig været sammen med dig.

Skidt med det, du betyder alt for mig.

Og alt er klaret.

Og vi har fandeme ikke mistet vores venskab.

Jeg har tre kvinder i mit liv, som betyder alt for mig.

Jer to og Lola.

Og Clara, så det er fire.

Nu ringer Anita.

Men hun er ikke en af de vigtigste i mit liv.

Hvis vi ikke får det til at fungere, ved jeg ikke, hvad jeg gør.

Jeg elsker jer.

Begge to.

Kan vi ikke bare komme ud af det dårlige nu?

Hold kæft, hvor de ringer!

Gud! Ved I hvad? Lad det marinere, som far siger.

For helvede! Undskyld.

-Nej. -Jo, men...

-Nej. -Den brummer.

Skal du se på mobilen? Jeg er stadig inde i dig.

Hey!

Du godeste.

Han har ringet 13 gange. Hvad er der galt?

-Kom her. -Ja.

Svar, for helvede!

Hvad er der galt med hende?

Kom, det er her.

Vent.

Jeg troede, der var mobilforbud.

Vent. Det er vigtigt. Det er mandesager.

-Tag den. -Du har en ny besked.

Jeg sutter dig af imens.

-...19.22. -Hej, det er Aron.

Far har fået et slagtilfælde.

-Tag Clara med og kom. -Din far har fået et slagtilfælde.

Hvad?

Aron, se i min jakkelomme, der hænger på stolen.

Jeg har noget til dig.

Nej, ikke den. Det er læbepomade.

Jeg troede, du totalt havde mistet fra forstanden.

-Hvad er det? -En hytte.

Det kan blive godt.

Hvad mener du?

Sten, hvad har du gjort?

-Hvad mener du? -Jeg har købt en hytte.

-Til dig. -Hvad?

Han har købt moster Annas hus.

-"Til os?" -Der skulle stå "til dig".

-Hvad? Til os? -Er du skør?

I trænger til et sted at bo.

Det er lidt udenfor byen, men det kan blive godt.

-Gasser du? -Det er skørt.

Tak, far. Jeg elsker dig.

-Hvad foregår der her? -Hej, min skat.

-Jeg har fået et hus. -Gud, hvor I skræmte mig!

-Jeg troede, han var død. -Hvordan har du det?

-Har I fået et hus? -Ja.

Jeg er ikke død.

-Nej, det kan jeg se. Det er godt. -Ja.

Det var lidt skræmmende, men nu er alt godt.

-Ja. Godt. -Han har givet dem et hus.

-Hvis hus? -Moster Annas.

-Hvem er moster Anna? -Vores moster.

Undskyld, men hvem er du?

-Det er min bror. -Total forvirring nu.

-Er det et rigtigt hus? -Ja, det er meget...

-Kan man gå ind i huset? -Ja, det ligger ved vandet.

Stop lige. Er det en slags arv?

-Du sagde, at du var okay. -Nej, jeg har ikke noget til dig.

-Nej? -Jeg havde tilfældigvis et hus.

De mangler et sted at bo.

-Så jeg gav dem det. -Det er skørt.

Livet er ikke altid retfærdigt søskende imellem.

-Det er sandt. -Men alligevel. Det er et hus.

Hvis du ikke havde et sted at bo, så havde du fået det.

Godt, at jeg har et sted at bo. Det er ikke min...

-Det er så fint! -Det er verdens bedste hus!

-Hvad fanden snakker du om? -Det bliver godt for jer.

Hvis du beslutter, at du også vil give din datter noget,

så ring og spørg, hvad jeg vil have.

-Ja, absolut. -Har du et hus i Mexico?

Jamen...

-Har du det? -Bor du i Mexico?

-Nu har jeg lyst til tequila. -Du kan få bilen.

-Midsommer hos os. -Jeg vil ikke have din bil.

-Hvad hedder den anden? -Mezcal.

Mezcal. Har du smagt det?

-Hvornår besluttede du det? -Nu.

Du vil sidde her og lyve i den gamle gyngestol.

-Jeg elsker dig. -Jeg elsker dig.

ARTISTEN RICK DØMT FOR UNDERSLÆB

Fanden tage dig, Aron!

Se, hvad der kom med posten i dag.

Se.

Vi kontakter jer, når vi får svar.

Kontakt os, hvis I har spørgsmål inden da.

I bliver gode forældre. Det er jeg sikker på.

Tekster af: Jakob Jensen www.plint.com