Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Bosnian
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Danish
Dutch
English
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
og skulle spørge folk...
ELSK MIG
-...hvor min bror var. -Svært.
Ja, det var det. Men...
Lang historie kort, jeg fik en adresse.
Han bor i Mexico.
Jeg rejser dertil og besøger ham.
Han arbejder på en strandbar.
Han bliver helt paf, når han artige storesøster dukker op
og bestiller en Margarita, por favor.
Så beder jeg ham komme hjem til begravelsen.
Han siger, han gerne vil, og så køber jeg en billet.
-Men han kommer aldrig? -Nej.
Selvfølgelig blev jeg skuffet, men det var forventet.
Da han hørte, jeg skulle giftes,
dukkede han pludselig op.
Du fortalte aldrig, at han var der.
Sten...
Han kom ikke for brylluppet. Han ville have penge.
Penge? Hvad mener du?
Jeg gav ham nogle penge. Jeg gav ham 150.000.
-150.000? -Ja, det var, hvad jeg havde.
Så forsvandt han. Jeg hørte intet fra ham før nu.
Og nu er han her igen. Hvorfor?
For at citere ham:
"Hvad med min arv? Det er også mit hus."
Det er ikke hans hus, vel?
Hvorfor har du ikke fortalt det?
Jeg ville ikke gøre dig urolig.
Tror du ikke, jeg har været urolig?
Over hvad?
Jeg er glad for, det var din bror og ikke en anden.
Men...
Har du troet, at jeg så en anden?
Nej.
Eller jo.
Men...
Sten, jeg har valgt dig. Jeg vil være sammen med dig.
Jeg vil ikke have en anden. Det må du aldrig bekymre dig om.
Jeg vil være sammen med dig.
Hvorfor kom du, når jeg sagde, du ikke skulle?
Måske tænkte jeg ikke klart.
-Jeg har sagt det tusind gange. -Du sagde, du ville tale med hende.
-Nu skal jeg udrede det her. -Hvorfor skal du det?
-Hun har løjet. -Det er lige meget.
Det er ikke min søn. Det er en stor ting.
-Det forstår jeg godt. -Så ville du ikke være her.
Jeg har jo sagt undskyld, for fanden.
Ja, okay. Jeg mente det ikke.
Jeg føler bare, at hele verden styrter i grus.
Så kommer jeg og ødelægger det hele.
Ja, lidt.
Undskyld.
Jeg elsker dig.
Jeg elsker også dig.
Jeg har brug for en pause.
Undskyld? Hvad?
-Jeg har brug for space. -Har du brug for space?
Er du 18 år? Hvad fanden betyder det?
-Lidt ro. -Kan du ikke få det med mig?
Nej, det har været hektisk siden dag et.
Det må være din spøg.
Okay.
Fint.
Du skal få ro og fred.
Jeg bad dig kun om at komme til tiden.
Hvad skulle jeg have gjort? Ignoreret mit arbejde?
Det er ikke første gang, det går i vasken.
Kommer vi nogensinde videre?
Ja, det er klart.
Det går virkelig fremad på arbejdet.
-Det føles, som om du... -Hvad?
-Ikke noget. -Sig det. "Det føles, som om jeg..."
Du siger, alt bliver så godt,
du får lønforhøjelse, vi får en lejlighed og et barn,
men så sker der ikke noget. Vigtigere ting kommer i vejen.
Hvad skal jeg sige? Det vil ske.
Det bliver rigtig godt.
-Jeg har fået en stor klient... -Det er det her, jeg mener.
Du taler bare om dit arbejde. Jeg ved, det er vigtigt for dig.
Men min uddannelse er også vigtig for mig.
Jeg kunne have brugt meget mere tid på mine studier.
Men det er ikke det, jeg taler om.
Ikke om din løn eller mine studier.
Det føles ikke, som om du vil det her lige så meget som mig.
Du prioriterer ikke os mere.
-Arbejdet kom i vejen. -Der kommer altid noget i vejen.
Hvis det ikke er arbejdet, er det toget, Elsa, eller...
Hvis du ville købe lejlighed med mig, så havde du været der til tiden.
-Sådan er det bare. -Nu er du dum. Toget var forsinket.
Du er aldrig kommet for sent til at hente Lola.
Jeg vil ikke konkurrere med Lola.
Hvad er det, du siger?
Det ville være skønt at føle, at du er her, når du er her.
Hør her.
Du er alt...
for mig.
Det føles ikke sådan.
Jeg er her, når jeg er her. Hvad mener du?
Du kan ikke lade være med at tjekke dine sms'er.
-Måske var det vigtigt. -Og det er det her ikke?
-Vi tager en pause. -Hvad? En pause?
Nej, ikke sådan. Jeg må have lidt fred og ro.
Må jeg ikke nok få det?
Jeg har eksamen om fire dage. Jeg skal studere.
Absolut. Du skal få dit space.
Tak.
Hold da kæft! Du forskrækkede mig.
-Hvad laver du her? -Sasha har forladt mig.
Hun har mødt en anden.
Hun sagde, det var okay, at jeg sov her et par nætter.
Okay.
Er det okay?
Ville det ikke være bedre, hvis Sasha sov her?
Det ved jeg ikke. Prøv at tale med hende.
Jeg kan ikke tale med hende. Alt, jeg siger, er forkert.
Det kender jeg godt.
Er det okay, hvis jeg bare sover her i nat?
Hold op, selvfølgelig er det okay.
For helvede.
Tak.
Det er bedre end at tage på hotel med alle børnene.
-Er børnene her også? -I dagligstuen.
Okay.
Hvor sjovt.
De er alle sammen vågne.
Jeg kan ikke undlade at sige noget. Det kan jeg ikke.
Men han er kun et barn.
Ja, og?
Inddrag ham ikke i din tvivl. Lad alt være, som det er.
"Som det er"? Altså falsk?
-Hans liv er falsk. -Hold op.
Jeg er sikker på, du er hans far.
Jeg kan ikke få børn. Hvad er det, du ikke fatter?
Jeg troede ikke, det blev nødvendigt, men siden du nægter at forstå...
Læs det her.
-Hvad er det? Nej, jeg vil ikke. -Så læser jeg det.
-"23. marts 2003..." -Julia, jeg...
Det er helt skørt.
"Jeg ved ikke, hvad der skete i går."
Hør nu.
"Måske har jeg mødt manden i mit liv.
Det er, som om jeg ikke kan ånde.
Det er, som om vi så hinanden på miles afstand
og var tiltrukket af hinanden som magneter.
Aftenen fløj forbi, og natten var som en våd drøm.
En drøm, man aldrig vil vågne op af.
Jeg elsker ham.
Jeg ved, det lyder skørt efter en nat sammen,
men jeg ved, det skal være os.
-Jeg vidste det, da han var inde..." -Vent lidt.
-"Jeg ved det nu..." -Jeg vil ikke høre det.
Peter, hør nu på mig.
Du var den eneste, jeg havde sex med i den periode.
Ingen anden kan være Viktors far.
Pas på vasen! I kan komme til skade.
Jeg burde have set det komme. Jeg ville sgu også have forladt mig.
Jeg må tænke på børnene. Jeg kan ikke gå helt ned.
De børn... hvad tid går de i seng?
Jeg er bange for, at svaret er "aldrig".
Fald ned! Der bor folk her.
Og en af dem skal i seng.
Men lad, som om du er hjemme.
Det ser jeg, at du gør, så det er godt.
Tak, Clara. Undskyld, at jeg bare stormer ind.
Hold op. Jo flere, desto bedre.
-Hej. -Hej, hvad...
-Hvad laver du her? -Mig og Lola skal sove her.
-Vincent og børnene er her. -Hej.
Det er ikke optimalt.
Det er en krise. Jeg har intet sted at tage hen.
Jo flere, desto bedre, Clara.
Det er Lola! Hun sover.
Hør, der er en baby herinde.
Vi holder helt lav profil.
-Ja. -Tak.
Tak, Clara. Seriøst.
Det er bare løgn. Han er stor.
Ja, min chef vidste ikke, hvad han skulle gøre.
Jeg får lønforhøjelse og hele molevitten.
Pludselig blev jeg en værdifuld spiller.
-Det går godt. -Ja, rigtig godt.
-Bortset fra at du er hjemløs. -Hvad?
Jeg går i seng.
Hvor er Peter henne?
Han er til en konference.
-En modelkonference? -Ja, lige præcis.
Med sponsorer og den slags. Jeg lægger sengetøj i gangen.
Du må sove på sofaen. Vincent har gæsteværelset.
-Selvfølgelig, tak. -Sov godt.
-Godnat. -Jeg føler, at jeg tilføjer noget.
-At jeg er et aktiv. -Jeg er helt med.
-Hvad med dig? Alt vel? -Nej, det går virkelig ikke godt.
Åh gud.
Saml den op. Det er lige meget, hvis det er.
Madder? Smør, ost?
-Ja. -Begge dele? Okay.
Spis jeres morgenmad i stedet for at skændes om blyanter.
-Hold kæft, I har gjort det fint. -Godmorgen.
-Ja, godmorgen, alle sammen. -Kaffe?
-Det behøves ikke. -Du skal da have kaffe.
-Du må have en bedre kaffemaskine. -Tak.
Hvor længe har I tænkt jer at blive?
Jeg lovede at passe Lola i dag, men det kan jeg aflyse.
Nej, Vincent! Du kan ikke aflyse!
Det er intet problem, jeg ville bare høre, hvad planerne var.
Lad mig lige få en tår.
-Okay... -Tak.
Farvel, far elsker dig. Du passer hende, ikke?
-Et barn fra eller til. -Det er uvurderligt.
-Det ved du, makker. Kys. -Kys.
-Vi ses! -Jeg går også!
-Klarer du oprydningen? -Farvel!
-Hvor skal du hen? -Jeg har også et job.
Er det sandt?
Fint, vi tager det væk.
-Clara. -Ja.
-Kan du kautionere for et lån? -Rent hypotetisk?
-Nej, specifikt for mig. -Aldrig.
-Hvorfor ikke? -Du har ikke en fast indkomst.
Jeg ville ende med at betale for dit skidt.
-Jeg har en fast indkomst. -Siden hvornår?
Jeg talte om det hele aftenen. Er du stået helt af?
Vi mangler en kautionist, så er aftalen i hus.
-Hvem er den anden kautionist? -Far, håber jeg.
Jeg har brug for et sted at bo. Jeg kan ikke bo hos dig hele livet.
Nej, det kan du ikke.
Hvis du ikke vil kautionere, må vi finde en løsning i din stue.
Fint, jeg kautionerer for dig.
-Tak. -Selv tak.
-Jeg kan ikke modstå afpresning. -Jeg elsker dig.
-Bed mig aldrig om en tjeneste igen. -Nej, jeg lover.
Kan du give mig et kort lift?
Jeg går.
-Du har en elendig hukommelse. -Det var hendes tvilling.
Hold op.
Kan jeg tale med dig et øjeblik?
-Nu får jeg vist skældud. -Helst nu.
Har du set nogen bag Vincents ryg?
Jeg er forelsket. Jeg har aldrig følt sådan før.
Børnene og Vincent kan ikke bo hos mig.
-Du sagde, at du ikke var der. -Men det er jeg nu.
-Det kunne jeg ikke vide. -Jeg sagde, du kunne bo der.
Jeg sagde ikke, at din familie kunne flytte ind.
-Jeg tænkte, det var okay... -Få styr på dit lort, Sasha.
For det er ikke fedt. Jeg har andre ting at gøre.
Jeg har hørt på dit lort i ti år. Jeg syntes ikke, det var fedt.
Okay, lige et øjeblik.
Jeg kan ringe til Vincent nu og sige, du ikke vil hjælpe os.
Det er bare tre nætter, til vi finder en lejlighed.
-Vi kan løse det. -Hold op.
Bare hold op, Sasha. Det var ikke sådan ment.
Selvfølgelig må de bo der i tre nætter.
Hvis det er nødvendigt. Men jeg har andre ting om ørerne.
Okay.
-Hvordan gik det med Peter? -Det gik godt.
Så det er fint.
-Åh. -Åh.
Men...
Er du okay?
Jeg har det... kanon.
Det kan jeg se.
Jeg skal lave kaffe. Vil du have noget?
-Ja, jeg vil gerne have en kop. -Ja.
Vil du have den herind, eller kommer du ud i køkkenet?
-Nej, jeg kommer ud i køkkenet. -Godt.
Jeg skal bare græde færdig.
Jeg skal bare...
-Jeg lukker døren. -Og sluk lyset.
Okay.
Tak.
-Alle tiders, Aron. -Ja, så nu kan jeg købe en lejlighed.
Endelig.
-Men... tak. -Tak.
Hør, det var ikke meningen...
Du behøver ikke, far. Det går i orden nu.
Jeg skal have to kautionister. Eller en, Clara har sagt ja.
-Okay. -Det skal forhåndsgodkendes, men...
Hvis du ikke vil, skal du bare sige det.
Selvfølgelig vil jeg være din kautionist.
Okay, fint. Det er...
Det var det, jeg ville... Tak.
Jeg synes, det er fint, at du investerer i Anitas hus.
Det er godt, at du gør noget for dig selv.
Ja, men jeg ved ikke.
-Er der noget galt? -Nej, ikke noget særligt.
Du kan altid tale med mig.
Du lyder som din mor.
Nogle gange føles det, som om...
Kersti stadig er her.
Lidt tid efter hun døde, talte jeg med hende.
Det lyder skørt, ikke? Som om jeg var tosset.
Men hun gav mig nogle gode råd.
-Hvornår skal vi skrive under? -I overmorgen.
Jeg spørger også Clara, så kan vi spise frokost.
Men tak for frokost og alting. Det er virkelig...
-Det er en ny begyndelse. -Jeg er glad for at se dig.
Det er forventet, at det koster lidt.
-Jeg elsker dig, far. -Jeg elsker også dig, Aron.
Ja... Du må undskylde det der.
Hvad?
Nej, men...
Pyt med det.
Er du glad for jobbet?
Ja. Tak.
Heldigt for dig.
Du...
Jeg forstår, det er en svær tid. Det er helt normalt.
Hvis du vil tale med nogen,
så kan du tale med mig.
Det føles forkert at sidde her på arbejdet og...
-Græde i kosteskabet? -Også det.
Jeg tænkte mere på at tale om mine private problemer.
Det er ikke det rigtige sted.
Nej, det er klart.
Men man kan sætte sig et andet sted.
Et sted, hvor du ville være mere bekvem.
Jeg er stamkunde på... Måske ikke stamkunde.
Jo, jeg er sgu stamkunde.
-Det var svært. -Ja, en smertefuld indrømmelse.
På Daphne's. Vi kunne gå derhen efter arbejde, tage et glas vin
og snakke.
Hvis du vil tale med en, der ikke er involveret.
-Jeg skal hjem efter arbejde. -Selvfølgelig.
Men det skal jeg ikke, så jeg kan drikke alene.
-Det er sket før. -Det er sandt.
Nå, men tak.
For kaffe. Jeg skal... Ja.
Jeg laver bare sjov.
11. januar, 2018, velgørenhedsgalla, udsolgt, Rick spiller.
Alle pengene går til kræftsyge børn.
Men, som du kan se her,
ender en stor sum i lommen på Ricks manager.
-Hold da kæft. -Det er frastødende.
Hvis han ikke går med til et forlig nu, er jeg ude.
Det moralske aspekt er et våben.
Hvis han ikke går med til vores krav,
får medierne at vide, han snød kræftsyge børn for penge.
Han er død og begravet.
-Du ser selvtilfreds ud. -Ja, hvad kan jeg sige?
-Det er så godt. -Og lidt sørgeligt.
Ja, det er en sørgelig situation med børnene.
Det er godt. Godt arbejde, Aron.
Godt.
Jeg skal bare have papir på, at jeg er fastansat her.
Det har jeg ikke tid til nu.
Jeg har brug for det i dag.
-Er det her afpresning? -Kald det, hvad du vil.
Hej.
Du må lade mig tage en faderskabstest.
Det æder mig op. Jeg må vide det.
Undskyld. Det er bare...
Alt er bare lidt svært nu.
Det har været svært at blive behandlet som luft.
-Det er ikke sådan, jeg ser det. -Nej.
-Hvordan har du behandlet mig? -Jeg har ikke måttet se Viktor.
Det passer ikke! Du har ikke villet se ham.
-Hvorfor siger du det? -Nu vil du pludselig af med ham.
Du ser din chance for at slippe for alt ansvar.
Du er gledet gennem livet uden nogen problemer.
Julia.
Du...
Alt skal nok løse sig. Okay?
Jeg håbede sådan på os.
Jeg håbede, at du ville komme tilbage til mig og Viktor...
i flere år.
Jeg holdt dig på afstand,
fordi jeg ikke ville tvinge dig til noget.
Nej, Julia. Altså...
Jeg vil ikke se på, når du knuser min søns hjerte.
Jeg fortæller ham, at du vil tage en faderskabstest.
Så tager vi det derfra.
-Hør nu... -Hav det godt.
Hej. Undskyld, jeg vidste ikke, at du var hjemme.
Jeg vil bare hente lidt tøj, hvis det er okay.
Det er fint.
Jeg fik papir på, at jeg er fastansat, så det er godt.
Godt.
Har du set min sorte hoodie?
Nej.
-Du mister hende. -Ja, mor. Træd ikke i det.
-Så kæmp. -Det er det, jeg gør!
Vis, at du er en mand, som holder ord.
Løs problemet, hold op med at snakke om det.
Gudfader.
Godt, at jeg ikke længere skal høre,
hvor gode I mænd er, når I rent faktisk gør noget.
I vil have ros for den mindste lille ting.
Sådan nogle piger vokser ikke på træerne.
Jeg fandt min trøje.
-Hvad? -Trøjen, jeg fandt den.
Godt. Hvor er du dygtig.
Kys.
Hvorfor lod jeg dig overtale mig? Hvorfor har vi inviteret Hans?
Slap af. Træk vejret.
Det er en dårlig idé. Det finder du ud af.
Han har for vane altid at få, hvad han vil have.
Man orker ikke at modsætte sig ham.
Han kommer ind under huden.
Det lyder, som om du taler om Hannibal Lecter.
Denne gang får han ikke sin vilje.
Nu er jeg her, og jeg beskytter dig.
Med min enorme kropsvolumen.
-Jeg løser det med Jenny. -Ja, det er klart.
Det er en stor sag.
Du har det i dig, Aron.
-Hej. -Du kommer lige i rette tid.
Den djævel er stegt i seks timer.
-Herligt. -Den er fandens mør.
-Hvordan var jeres dag? -Jeg går først.
Der er ikke staccato til min flow nu.
Kender du Rick, som han arbejder med?
Hans manager prøvede at stjæle penge fra kræftsyge børn.
Sikken nar.
Ingen har gransket hans løgne, fordi han har virket solid.
Indtil nu, af mig.
Men hatten af for ham. Det er svært at lyve på det niveau.
Det er så sygt. Han er iskold.
-Børn! -Det er ligesom Nixon.
"I'm not a crook."
Richard Nixon. Watergate-skandalen.
USA's præsident 1969-1974. Nægtede al indblanden i...
-Pyt med det. Han løj meget. -Ja. Ham her er som Pinocchio.
Bare levende.
-Har du ringet til Jenny? -Om hvad?
Om at være jeres kautionister, så I kan blive forhåndsgodkendt.
Jeg arbejder på det. Det bliver en overraskelse.
-Handle først, snakke senere. -Nå, okay.
Det lyder godt.
Hvornår tror du, handlingskraften slår til?
-Jeg arbejder på det. -Det ville være fint at vide.
Hvor længe jeg skal huse kollektivet.
Av!
Der var en flaske vin her. Er den...
-Den er i gryden. -Er den?
-Du må dufte til den. -Jeg kan dufte den herfra.
Clara, hold øje med min datter. Jeg skal lige ringe.
Hold øje med Lola. Jeg skal købe cigaretter.
-Køber du også persille? -Jeg køber persille.
Hej, Aron Mattson her...
Hvis noget lignende dukker op, må du gerne ringe.
-Den var rigtig fin. -Ved du hvad?
Køberen har lige trukket sig.
Hvad? Jeg køber den!
-Jeg må lægge den på markedet. -Jeg hæver mit bud med 50.000.
Jeg kontakter sælgeren og ringer tilbage.
-Herligt. Vi tales ved. -Tak.
-Hej, søs. -Hej.
-Værsgo. -Tak.
-Sten. -Hej.
-Dav. -Dav.
Giv et kram. Vi er familie nu.
Hvad fanden laver du? Hvad har du fortalt min søster?
-Genopbygger I hele huset? -Hvad?
-Hold op! -Jeg laver sjov. Huset trænger.
Gud, hvor her lugter godt!
Ja, vi har lavet vegetarmad. Du er vegetar, ikke?
Hej, det er Peter. Læg navn og nummer.
Kommer du her ofte?
Nej, men en fertilitetslæge fortalte mig om stedet her.
Nå, okay.
-Må jeg... -Ja, sid ned.
-Luften er gratis. -Er den?
Hvad vil du have?
Jeg tager det samme som dig.
-En stor fadøl. -Nej, jeg foretrækker rødvin.
Så længe jeg drikker rød, drikker du det samme.
-Hej. -Hej, to glas rød, tak.
Nå...
Fortæl.
-Hvor skal jeg begynde? -Værsgo.
Der, hvor du vil.
Jeg har aldrig villet have børn.
Jeg ved ærligt talt ikke, om jeg kan lide dem.
-Så det er et problem. -Ja, præcis. Det er godt.
Jeg har accepteret, at jeg er 38 og...
Det er ingen alder.
Jo, når det gælder...
at blive gravid og den slags.
Men jeg havde accepteret det
og tænkt: "Okay, jeg får aldrig børn."
Det var jeg ganske okay med.
Indtil Peter kom ind i mit liv. Og så...
Hele min verden blev vendt på hovedet.
-Sådan var det. -Det sker.
Han var så...
varm, tryg og...
fik mig til at føle, at jeg var en del af noget større.
Og at vi kunne blive en god familie.
Du får det til at lyde, som om det ikke længere er sådan.
Jeg ved ikke, han...
Han har forandret sig.
Siden du fortalte os, at han ikke kan få børn...
Det hele gik i opløsning.
Det var, som om det var "os".
-Vi var som... -Som en.
Det kan lyde patetisk, men vi var en.
Og nu er vi...
Han vil ikke lukke mig ind. Jeg kan ikke nå ham.
Nå, men...
Det føles uprofessionelt at sidde her med dig og...
smide alt det her over på dig. Det havde jeg ikke tænkt mig.
At tale med en kollega med 20 års erfaring?
Det er da ikke uprofessionelt. Det er godt. Sundt.
Ingen par, der kommer ind til mig og får sådan en besked,
går ud med et stort smil.
Sådan fungerer det ikke. Det er en stor ting. Det er børn.
For mange er det det vigtigste i livet.
Den største oplevelse.
-Har du børn? -Tre.
-Med samme mor? -Nej.
Der er tre mødre indblandede.
Ja, jeg er en rigtig mær.
Jeg bestiller mere guacamole, for jeg troede det var stærke nachos.
Jeg hælder øl i mig, drypper af sved, øjnene står ud,
og den smukke kvinde over for tænker: "Hvad forgår der?"
Hun siger: "Hold igen med habanero salsa!
Du spiser det, som om det er guacamole!"
Hjælp! Det var farligt.
Jeg har tænkt på det her...
Arven, som du mener, at Anita skylder dig.
Du skiftede hurtigt emne!
-I har diskuteret det... -Det behøver vi ikke.
Jo. Jeg er en del af Anitas økonomi, som hendes mand.
Jeg har investeret mange penge i huset.
Det er det første problem. Det er ikke Anitas hus.
-Hvad? -Hvordan kan du sige, det er dit hus?
Mor og far ville have, at jeg fik huset efter deres død.
-Det har du ingen papirer på! -Og hvad så?
-Tag det roligt. -Jeg vil have min del.
Du kan ikke forlange din del efter 15 år.
Så skal der være en boopgørelse, der er registeret hos skat.
Og et testamente, hvis der er et.
Gider du holde kæft nu?
Heldigt, du er gift med en ekspert.
Gå din vej. Vi kan ikke tale sammen.
-Denne gange får du ikke din vilje. -Gå med dig!
Gerne.
Du godeste.
Jeg sagde, det ville ske. Hvorfor lytter du aldrig til mig?
Anita, vi må løse det her.
Anita, hvor skal du... Anita, hvad foregår der?
-Absolut, vi skriver under i morgen. -Ja.
-Vi skriver under i morgen. -Tillykke igen.
-Hav det godt, Adam. -I lige måde. Hej.
-Jeg fik lejligheden, Vincent. -Ja!
-Hold kæft, jeg sagde det jo! -Jeg begynder at græde.
-Du har det i dig, Aron! -Utroligt!
-Jeg vil have en øl. Hvad siger du? -Nu fejrer vi det!
-Mit hjerte banker løs! -Også mit!
Der er altså noget galt med mig.
Jeg kan ikke genkende mine nære venner. Slet ikke.
En gang kunne jeg ikke genkende min egen kone.
Så kan jeg forstå, hvorfor hun ville separeres.
-Nå, okay. -Ja.
Ansigtsblindhed er en sygdom.
Når folk er ude af deres miljø, er jeg på bar bund.
-Er det sandt? -Ja.
Men fra maven og ned kender jeg hele Stockholm.
Hold kæft, hvor ulækkert.
-Nå, her skal jeg ned. -Og jeg skal den vej.
-Men tak for i aften. -Tak.
Spændende, om du kan genkende mig i morgen.
Ja, vi får se.
-Ja. -Jeg ved ikke, hvad der gik af mig.
Vi ses i morgen.
-Vi ses i morgen. -Ja.
-Hvad sagde de? -Det er sikkert bare stress.
Jeg burde have lyttet til dig.
Jeg skulle ikke have inviteret din idiotiske bror. Undskyld.
Nu tager vi hjem. Kom.
Michael Jackson! Du er fandeme god.
-Jeg kan ikke se forskel. -Hvad sker der her?
-Hej. -Du ligner ham på en prik!
Identisk. Måske skulle du finde et mere nutidigt idol.
Synes du det?
-Få et værelse! -Klamt.
Jeg har savnet dig.
Tekster af: Charlotte Reeve www.plint.com
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.