All language subtitles for Hypnotisoren (2012).da

Hop! Kom så, rødt hold.
Det samme en gang til. Hele holdet op!

Og så skal bolden i!
Godt! Godt arbejde!

Vi har fået et opkald om et muligt drab i Ekbackens idrætshal.

2610 og 9220 lager afspærringer
og vidneudsagn. Skift

9220. Det er forstået.

Jonna Linna, Rikskrim. Hvor må jeg gå?

Hvis du holder dig langs
den blå linje er det i orden.

- Ved vi, hvem han er?
- Ja. Han hedder Anders Ek.

47 år. Han var åbenbart
gymnastiklærer her.

Vi har konstateret flere skader
efter et skarpt våben.

En kniv eller noget lignende.

Joona, jeg får en samtale.
Det er ikke noget for os. Tag hjem.

- Har hans familie fået besked?
- Ja, af betjente. Tag hjem og sov.

Jeg er på vej.

Udmærket. Kontinuerlig
situationsrapport. Slut.

9022 her.
W er ved drabsoffer Anders Eks hus.

Send ambulance og forstærkning.
lnskärsvägen 5. Det haster.

Forstået Ambulancen er der
om 5-10 minutter. Skift.

- Slog du alarm?
- Ja.

Jonna Linna, Rikskrim.
Jeg var i nærheden. Er det her?

Er du okay?
Hvad er det, der er sket?

Jeg så, at der var noget,
der ikke stemte...Det er helt sygt.

Ambulancen er på vej.

Jeg går ud og møder dem.

Hvad fanden ...?!

Knivstukket, bevidstløs,
åndedrætsfrekvens lav, blodtryk: 60.

Høj puls, ingen hjertelyd
i venstre side.

- Hvem er du?
- Joona Linna, politiet.

Vent her.

Så,jeg er klar til intubering.
Tilslut Ringer-Acetat.

Tag BAS-test og bestem blodtype.

Hej, Josef. Nu skaljeg lyse dig
i øjnene. Det er ikke farligt.

- Vi fortsætter behandlingen.
- Absolut.

- Du skulle vente.
- Hvordan er hans tilstand?

- Alvorlig. Han klarer sig måske ikke.
- Jeg må tale med ham.

- Han kan ikke tale.
- Lad mig prøve, vil du ikke nok?

Hele hans familie er blevet dræbt.
Mor, far, lillesøster.

Umuligt.
Drengen kan ikke kommunikere.

Du kan købe snacks der, hvis du vil
vente. Jeg skal tage mig af en patient.

Hej, Magdalena. Undskyld,
jeg ringer så sent, men det er krise.

Ja, der er et vidne.
En dreng, men han kan ikke afhøres...

Jeg ved ikke engang,
om han overlever.

Det kan ende med, at vi har
tekniske beviser, men ingen vidner.

Find ud af det, du kan og kom. Okay?

- Måske er der en måde.
- Øjeblik. Jeg må afslutte. Ja?

Måske er der en måde.

Erik?

Erik. Det ringer.

Erik!

- Jeg kan tale med ham.
- Okay.

- Svar nu.
- Erik Maria Bark.

Det er vicepolitiinspektør Jonna Linna.
Jeg ringer fra Danderyd hospital.

- Hvad drejer det sig om?
- En hårdt såret patient

- Hvem er den vagthavende læge?
- Daniella Richards.

Hvorfor hvorfor ringer hun?
Et øjeblik. W gør sådan her...

- Jeg kommer ind.
- Okay. Alle tiders. Tak.

Sig det til hende.

- Hvem var det?
- Det...En politimand.

- Politimand?
- Vicepolitikommissær.

Hvad er der sket?

En dreng, som som de ville have
mig til at se på. En såret dreng.

Jeg tager derind. Fandens!

Jeg kommer bagefter.

Erik?

Du glemte din telefon.

- Tak.
- Det var så lidt.

Gå i seng igen.

- Undskyld, skat.
- Hvad fanden har I gang i?

Ja, hvad fanden har vi gang i?

- Kom til mig, hvis der er noget.
- Og smertelindringen er den samme?

- Hej.
- Hej.

Tak, fordi du kom.

Her er Joona Linna fra politiet.

- Godt, at du kunne komme. Kaffe?
- Nej tak.

- Var det dig, der ringede?
- Ja. Du er altså specialist i...

Akuttrauma.
Erik er den bedste på området.

I havde en patient,
som jeg skulle se på.

Kom.

Det er i orden. Han er også læge.

Beklager.

- Hvad hedder han?
- Josef.

Josef? Jeg hedder Erik.

Hvis du kan mærke min hånd,
så tryk den.

Min bedømmelse er den samme
som Daniellas. Der er ingen kontakt.

Du sagde jo,
at der er andre metoder.

Hvilke andre metoder, Joona?
Hvilke andre metoder?

Hypnose.

Han spurgte,
om der var nogen som helst metode.

- Du ved godt, at jeg ikke må. Ikke?
- Jo.

Erik?

Erik! Erik, vent!

- Hej, Magdalena.
- Hej.

De stod i registreret.
Faren var ludoman.

Jeg giver det videre
til Stockholms politi.

De kan se nærmere
på farens omgangskreds.

- Hvem leder forundersøgelsen?
- Ingen anelse.

Jeg tror ikke,
det er et internt opgør.

Man vil dræbe en hel familie, og vores
eneste vidne kan ikke kommunikere.

- Der er også en ældre datter.
- Hvad?

De sociale myndigheder var indblandet,
da hun var teenager. Hun kom i pleje.

- Har hun fået beskyttelse?
- Det tror jeg ikke.

Jeg har ikke engang
en adresse til hende.

Vent, Erik! Vent!

Erik? Erik!

Der er en søster.
Familien har en datter.

Nogen er ude efter hende,
og drengen ved sikkert, hvem det er.

- Jeg kan ikke hjælpe dig.
- Jo.

Jeg ved, at man kan
få kontakt med ham.

- Det kan man ikke.
- Jo, det kan man. Du kan.

Det fungerer ikke, som du tror.
Man når kun ind til hans sandhed.

Hans egne, subjektive minder.
Der er risiko for, at jeg påvirker ham.

Han har en pokkers evne
til at få folk til at huske.

Lidt for godt,
var der nogen, der mente.

Kan du mærke min hånd?

Du kan høre mig.

Der er absolut intet
at være bange for.

Vi kan holde op, når du vil.

Du ligger på en klippe.
Den er helt varm.

Du kigger på skyerne.

Jeg sidder foran dig.

Jeg er hos dig hele tiden.

Vi hopper i vandet.

Vi dykker ned.

Nu tæller jeg ned fra fem -

- og for hvert tal
synker vi dybere ned.

Og føler en større og større ro.

Fem...

...fire...

...tre...

...to...

...et.

Nu er vi hjemme hos dig.

Hvad sker der?

Sofaen...

Sofaen.

Jeg sidder på sofaen.

Hvad sker deri sofaen?

Jeg læser brevet.

Hvad er det for et brev?

Det er mit brev.

Er du alene?

Lisa sidder ved siden af mig.
Det banker på døren.

Hvad gør du så?

Josef. Josef, hør på mig.
Det er helti orden.

Jeg tæller opad til fem,
og på fem vågner du. En, to, tre -

- fire, fem.

Rolig.

Vi må fortsætte.

Drengen skal overvåges konstant.

- Det er arrangeret.
- Og søs... Undskyld.

- Hallo?
- Vi må finde den søster.

Har du taget sovepiller?

Nej.

Jeg har lovet at lade være.

Jeg ved, at du gemmer dem
i aftershavebøtten. Du har taget fire.

Undskyld.

Hvorfor bliver du ved?

- For at kunne sove.
- Sove fra hvad?

Sig, hvad du vil, men jeg tror,
at det handler om spillegæld.

Nej, for fanden. Jeg tror,
at det er et planlagt seriemord.

Det vil du gøre det til,
for så kan du tage sagen.

Jeg var der, Carlos.
Jeg så begge gerningssteder, ikke?

Der var en, der ville dræbe
hele familien. Planlagt, organiseret -

- og næsten fuldført.
Manden i idrætshallen blev dræbt først.

Først manden, så videre til rækkehuset,
hvor han fortsatte med familien.

Det lykkedes ham næsten. Og er der en,
som prøver at udrydde hele familien -

- så finder han datteren.
Måske er det sket. Eller drengen.

Det haster. Jeg ved, at det er juletid,
men vi må tage fat i det her.

Stockholms politi
vil selv tage sig af det her.

De kan gå videre med spillegælden,
men lad mig undersøge det andet spor.

Manden blev dræbt først. Nålen vil give
mig ret, når obduktionen er færdig.

Ja, ja.

Okay. Indtil vi har rækkefølgen
afklaret, må du gøre, som du vil.

- Så går jeg i gang. Får jeg Magdalena?
- Nu overrasker du mig.

- Okay, men ikke flere.
- Fint.

Jeg kører Benjamin i skole.

Hvad er der sket med bussen?

Jeg kører ham.
Jeg skal alligevel den vej. Hvorfor?

Godt.

Så ses vi senere.

Farvel...

Kom så, Benjamin!

Hvorfor skændes du og mor så meget?

- Synes du, at vi gør det?
- Ja.

Det må vi holde op med.
Det er ikke godt.

- Du er stadig single, hvad?
- Ja, hvorfor?

Så snart jeg ringer, kommer du jo.
Når som helst på døgnet.

- Alle ugens dage, altid.
- Men kun, når du ringer.

Du havde ret.
Manden i sportshallen døde først.

- Sender du rapporten ...?
- Jeg har talt med Carlos.

- Jeg skulle hilse. Sagen er din.
- Tak.

Godt, se her. At presse så bredt
et blad gennem ben og muskelvæv -

- er svært, selv for et muskelbjerg,
men de her stik er ikke dybe.

- Og?
- Det er en, der måtte anstrenge sig.

- Hvad hed den betjent, der ringede?
- Hvad?

- Politimanden, der ringede i nat.
- Det kan jeg ikke huske.

Hvad hed han?
Det ved jeg ikke. Hvorfor?

- At du gider.
- Hvad?

- At du gider blive ved.
- Hvad er der nu?

En politimand ringede,jeg kørte ind
på hospitalet, der var en såret dreng.

Okay.

Det står Daniella på displayet.
Det ved du vel?

- Tror du, at det var Daniella?
- Det står jo på displayet.

- Han ringede fra hendes telefon.
- Okay. Godt.

Ring. Her. Okay, han ringede
fra hendes telefon. Tal.

- Nej.
- Spørg selv.

Jeg skal ikke tale med ham.
Hold op. Det betyder ikke noget.

- Det betyder en hel masse.
- Jeg tror på dig.

Der er ikke noget med Daniella. Det er
to år siden. Lad det fare, gå videre.

Hun arbejder på hospitalet,
og jeg skulle derhen.

Okay. Okay.

Den her søster kan jo ikke bare
være forsvundet. Eller hvad?

Magdalena? Evelyn må have en telefon,
der kan spores, en arbejdsplads -

- eller en studieplads.
Venner, som kender hende.

- Hvor er hun sidst blevet set?
- Ingen spor. Ikke endnu.

Det er, som om hun ikke vil findes.

Okay.

I nattens løb banker det på døren,
og Josef går ud og lukker op.

Det antager vi. Blæs på, at han sagde
det under hypnose. Vi er ikke i retten.

En person stikker
hele familien ned og går sin vej.

- Og vi har ingen DNA-spor.
- Teknikerne bestemte blodet.

Søsterens, morens og Josefs
i hjemmet og farens i baskethallen.

Ingen andre DNA-spor,
ingen fingeraftryk, ingenting.

Vent lidt...
Josef sagde, at han havde læst et brev.

- Er der fundet noget" den retning?
- Det tror jeg ikke.

Du kan bare holde for i dag.
Jeg skal ordne noget.

Se, om dine børn
stadig kan kende dig.

- Politi!
- Politi! Læg våbnet!

- Læg dig ned!
- Jeg lægger mig ned.

- Jeg er kollega...
- Se til venstre!

Jeg er betjent. Min id
ligger i venstre lomme. Tag det roligt.

Joona Linna. Rikskrim?
Hvad fanden laver du her?

Hvad er det?

Hvem har pakket det væk?
Det er jo ét stort rod.

- Vi havde jo så fine...
- Hvad?

Jeg ved ikke, hvor De er væk. Du
har pakket det så sjusket sammen

- Jeg har pakket det sjusket?
- Ja.

- Det var mig, der pakkede alt sammen?
- Ja. Det var det jo.

- Hold op.
- Det var det jo.

Lad det nu fare. Jeg har sagt
undskyld. Jeg er ked af det.

Af at jeg opdagede det?

Det er to år siden.
Du bliver bare ved med at grave i det.

- Det spiller ingen rolle.
- Selvfølgelig gør det det.

Det spiller ingen rolle.
Du forstår det virkelig ikke.

Hver gang det ringer, hver gang du
får mail eller brev, bliver jeg bange.

Jeg har virkelig prøvet.
Hver dag prøver jeg.

Hver dag prøver jeg,
men jeg kan ikke nære tillid.

Jeg stoler ikke på dig.

- Du ved, naboerne ringede jo.
- Jeg havde gjort nøjagtig det samme.

- Rart at hilse på dig.
- l lige måde. Farvel.

- Hallo?
- Magdalena? Jeg fandt brevet.

- Hvilket brev?
- Brevet, Josef talte om. Hør her.

"Du er mit kød og blod,
men familien skal dø."

"Først når det sker, kan
det blive, som det bør være."

- Hvad? Jeg kan ikke høre.
- Blev du bange for julemanden?

- Joona, vi må tage deri morgen.
- Okay, vi tager resten i morgen.

- Okay. Hej.
- Hej.

- Må jeg komme indenfor?
- Hvad gør det, hvis jeg siger nej?

Det gør en masse. For mig.

- Er det nu godt, det der ...?
- Det er sjovt.

- Det ser ikke sjovt ud.
- Men det er det.

Du ser heller ikke så glad ud,
når du spiller.

Jeg elsker dig.

Det gør jeg jo. Du må sige det.
Hvad det end er, så siger du det.

Hvis noget er besværligt,
eller der er noget, du er urolig over.

- Hvad som helst.
- Hold op.

Benjamin.
Skal jeg give dig sprøjten i aften?

Nej, far skal gøre det.

Okay. Okay.

Okay.

Hej.

Hej.

- Godnat.
- Godnat.

- Værsgo.
- Tak.

Der er noget,
jeg er nødt til at sige til dig.

Jeg orker ikke flere anklager.

- Jeg orker det ikke.
- Det er ikke anklager.

Nå.

Hvad er det så?

Jeg vil holde en pause.

Pause?

Jeg vil holde en pause...fra...

- Fra hvad? Skal du til at græde?
- Nej.

- Hvad vil du holde en pause fra?
- Fra os! Fra dig og mig.

- Pause?
- Ja.

Fra os, fra dig og mig.

Et stykke tid.

- Hvad mener du med pause?
- Ikke nu.

- Hvad mener du?
- I morgen.

- Hvor mange har du taget?
- Ja...Nej...

Gå ned og sov på sofaen.
Jeg kan ikke klare at se dig sådan.

Jeg vil ikke se dig sådan her.
Læg dig på sofaen.

- Erik?
- Ja, ja...

Erik?

Erik?

Erik?

Erik.

Erik!

Far!

Hallo? Hallo?

Erik, der er en, der...

"Kære barn,
jeg har længe kigget på dig -

- og hader, hvad du er blevet til."

"Kære barn," tyder vel på,
at det er en, der er ældre. Ikke?

- Det siger sig selv.
- "Jeg har længe kigget på dig."

Ja, som om nogen har forfulgt barnet.

Noget siger mig,
at det ikke er den første kontakt.

Samtidig kender de ikke hinanden.

Og inkluderer ikke
sig selv i familien.

Og "for at alt skal blive, som det
bør være." Hvad betyder det?

- Psykopat...
- Mumitrolden...

- Nu er jeg ved at være træt af dig!
- Sikke noget ævl.

Så, så.
Petter, har du tid et øjeblik? Kom.

- Der kom farmand.
- Er brevet undersøgt?

- Ja.
- Ingen fingeraftryk, ud over Josefs.

Det, der generer mig, er, at vi har...

Vi har to henrettelser to forskellige
steder med forbindelse til hinanden.

Der er ingen fingeraftryk, ingen DNA.
Det virker utroligt professionelt.

- Men Nålen siger, at det er...
- Amatøragtigt.

Så vi er tilbage ved start.

Vi må analysere gerningsstedet igen,
teste brevet en gang til -

-kontakte slægtninge
og prøve at finde hende søsteren.

Simone?

Simone? Simone! Simone!

En ambulance til Barnängsgatan 34.
Min hustru er besvimet.

- Nå...
- Hvad er der?

Det her er pinligt, Joona.
Du godeste. Helt utroligt.

"Skandalelæge i politiets tjeneste."

- Det haster at få drengen til at tale.
- Det holder ikke i retten.

- Det fører os måske videre.
- Har det gjort det indtil videre?

- Expressen ringede.
- Hvad sagde du til dem?

Jeg bad dem gå ad helvede til. Hvis det
her lykkes for dig, er du dagens mand -

- men slår det fejl, så banker
Janne Josefsson på døren.

- De har fundet søsteren.
- Godt. Vi ses.

Hvad mener du med
"stadig ikke..."?

Hvad mener du med,
at han ikke er i skole?

Har Har han ikke været i...?

- Elskede...Elskede, hej.
- Hej.

Du er på hospitalet.
Tag det roligt. Du er på hospitalet.

Det skal nok gå.
Tag det roligt, tag det roligt.

Hej. Simone?

Erik Erik, hvor ...?

Benjamin er med dig, ikke?

- Benjamin er ikke i skole.
- Simone? Simone?

Hvor er Benjamin?

- Bliv der.
- Jeg skal gå...

- Der er ikke mig...
- Læg dig ned. Jeg ordner det.

Vi må vente med at tale om det her.

De gav mig en sprøjte og tog Benjamin!
De har taget vores lille dreng!

- Simone!
- Jeg må hjælpe Benjamin!

- Hvor? Hvornår? Vent, vent.
- Mens vi sov! Vi må hjælpe vores...

Benjamin! Benjamin!

- Benjamin!
- Jeg går ovenpå.

Benjamin!

Nej, nej, nej...Nej! Nej! Nej!

Nej, ikke Benjamin.

Han er her ikke. Jeg må tænke.

Simone...

Du må huske det.
Hvad er det, der er sket?

Jeg anbringer dig i rum 333.

Det er ikke luksus, men det er sikkert.

Davs. Rikskrim.
Er det her, Evelyn Ek ...?

Vil du noget, banker du bare på døren,
og så åbner vi for dig. Okay?

Evelyn?

Hej. Jeg hedder Joona.
Jeg kommer fra Rikskriminalen.

Jeg vil gerne tale lidt med dig.

Har du nogen som helst anelse om,
hvem der kan have gjort det her?

Nogen, der har truet jer
eller noget" den retning?

Du kan fortælle mig det.
Ingen kan få fat i dig.

Du ved ingenting. Du aner ikke noget.
I kan ikke beskytte mig.

Han finder mig.

Hvem? Hvem finder dig?
Evelyn, hvem?

- Jeg vil tilbage nu.
- Evelyn. Hvem?

Han lider af hæmofili. Blødersygdom.

- Okay.
- Så han får sprøjter regelmæssigt.

Og hvad sker der,
hvis han ikke får sprøjterne?

Ja, da han lider af hæmofili -

- så risikerer han at få blødninger,
som naturligvis kan...

Simone, du husker ikke noget,
men du ved, at nogen tog Benjamin?

- Ja.
- Vi kan ikke få det til at stemme.

Da jeg var faldeti søvn, kom der en
ind og gav mig en bedøvende sprøjte.

- Det tror vi.
- Det ved jeg.

Jeg prøvede at vække Erik. Jeg hørte
Benjamin prøve at kalde på mig -

- men jeg var så langt væk, at jeg...

Vi afbryder lige.
Du siger, at du forsøgte at vække Erik?

Okay. Sover du tungt, Erik?

Ja. Jeg har søvnbesvær.
Så jeg tager...

Han tager meget stærke sovepiller.
Det var umuligt at vække ham.

Hvad er det sidste, du husker,
før du lukker øjnene?

At Benjamin forsøgte at kalde på mig.
Det er, som om...

Det er så svært at forklare.
Det er ligesom det, der er i hovedet.

- Hvordan lød råbet fra Benjamin?
- Han var bange.

Du hørte frygt i hans stemme,
og derfor reagerede du?

Ja. Det var derfor,
jeg så gerne ville...

Det er så hårdt at sidde og ævle. Kan
vi ikke ...? Nogen har taget Benjamin.

Hvad skal vi vide?
Vi skal lede, ikke?

- Vi skal lede, og ikke ævle.
- Det er ikke ævl

Vi sidder og ævler. Det er så underligt
for os, for han er vores barn.

Telefonen.

- Bark.
- Hej, Erik. Det er Shulman.

Ved du, hvor Simone er?
Hun skulle komme med nogle malerier.

- Hallo?
- Ville du ikke komme forbi galleriet?

- Hvor er du?
- Hjemme.

Var det noget med Benjamin?

- Ikke noget, der ...?
- Nej, det var en gallerist.

- Min kone maler billeder.
- Okay.

Benjamin er væk.
Det er sådan et mareridt.

Der er politifolk her,
som vil tale med os, og...

Hvad siger du?
Hvad sagde du for noget?

Hvad er det, der er sket?

Hallo?

Simone!

Hallo?

IKKE MERE HYPNOSE

- Hvad er der sket her?
- Rikskrim? Hvad skal du?

- Tale med Erik. Hvad er der sket?
- En dreng er blevet bortført.

Her?

Her. Vi er nødt til at spise noget.

Vil du bestille takeaway?
Er du tosset?

- Kig bare på dem.
- Er du blevet vanvittig?

Er du okay? Er du okay, Erik?

Godt. Jeg tror ikke, at familien Eks
morder har noget med det her at gøre.

- Det står på muren.
- At du ikke må hypnotisere.

Det kan være hvem som helst. En,
der ikke vil have, at du begynder igen.

Hvem kunne det være?

- Ingen gamle fjender? Tænk efter.
- Jeg ved det ikke.

Okay.

Lad os gå ud fra,
at det er, som du tror.

At det har direkte forbindelse
til drabet på familien Ek.

Så er der kun et menneske,
der kan give os information.

Og der har vi brug for din hjælp.
Kan du ...?

Vent. Hvad kan jeg?
Hvad er det,jeg kan?

Tale med Josef.

Du vil have mig til
at bruge hypnose på Josef?

Du vil have mig
til at opklare din drabssag?

Det er vores eneste mulighed. Vi er
kørt fast i den her efterforskning.

Hvis jeg ser den dreng igen...

Så vil morderen få det at vide, og...

- Han finder ikke ud af det.
- Det står jo i avisen!

Journalisterne
ringer mig op midt om natten!

Det var en fejl.
Det sker ikke igen.

- Det er din skyld! Det er din skyld.
- Nu holder vi for i dag.

- Okay. Jeg kontakter dig.
- Farvel.

Hvorfor gør I ikke noget? Hvad?

- Hvorfor gør I ikke noget?
- Lige nu venter vi på kravene.

Kravene står jo på væggen
i mit atelier. Kan I ikke læse?

- Vi gør alt, hvad vi kan.
- Okay. Godt så.

Så er vi i gode hænder. Godt.

- Vil I have kaffe?
- Har I te?

Hvad fanden ...?
Skal I sidde her og drikke te?

Erik, for helvede.
De er jo et par idioter.

Skal I sidde her og drikke te?!
Og læse avis?!

Hvordan klarer han sig
uden sin medicin?

Han er stærk.

Har han smerter?

Han klarer den. Det ved du.

Ja.

Vi må gøre noget.
Vi kan ikke bare sidde her.

Politiet gør, hvad de kan.
De hjælper os.

Ingen gør noget. Vi sidder her
og gør ingenting. Ingen gør noget.

De arbejder på det. Det gør de.

Politiet stiller en masse spørgsmål.
De kunne lige så godt sige det ligeud.

- Hvad?
- De tror, at vi selv har gjort det.

- Har du børn?
- Nej.

Så kan du ikke forstå,
hvordan det føles.

- Du spurgte, omjeg havde en fjende.
- Ja.

Der er en.

Hej. Vi søger Evert Braun.

- Ved du, hvor vi finder ham?
- Han er inde ved traverskranen.

Lad mig ordne det her. Vent her.

- Hej.
- Hej.

- Er du Evert Braun?
- Omjeg er Evert Braun? Ja.

Jeg hedder Joona Linna
og er fra Rikskrim.

- Jeg vil stille dig et par spørgsmål.
- Rikskrim? Javel. Gerne.

- Hvor var du natten til i går?
- På arbejde her som altid. Hvorfor?

- Hele natten?
- Ja.

Skifteholdsarbejde?
Kan det bekræftes af nogen her?

- Spørg hvem som helst på værkstedet.
- Har du taget min søn?

- Benjamin. Har du taget ...?
- Erik, lad nu mig klare det her!

Hvad fanden laver han her?

Har jeg taget din søn fra dig?
Hvor vover du at vise dig her?!

Du har ødelagt hele mit liv,
dit fandens svin!

Forbandede, skide svin.

Er du klar over, hvad et rygte
kan gøre? Kan du fatte det?

Det kan du for fanden ikke.

Så kommer du her
og påstår, at jeg har taget din søn!

Undskyld. Undskyld.

Okay. Det var det hele.

Jeg ledte et forskningsprojekt.

En af forsøgspersonerne
var Evert Braun.

Han fortalte om overgreb på børn.

- Seksuelle overgreb.
- Nå, for fanden.

Jeg meldte det til politiet,
som indledte en forundersøgelse -

- og nedlagde den med den begrundelse,
at jeg havde plantet beviser.

At jeg havde givet dem billeder, som
ikke var deres, at bygge minder på.

At jeg havde stillet
ledende spørgsmål. Jeg...

Så jeg blev fjernet
fra mit forskningsprojekt -

- og aviserne
skrev om det, og det var...

- På grund af en fejltagelse.
- Ja.

Jeg ved ikke...
Jeg ødelagde et menneskes liv.

Det er ikke ham.
Han ved ingenting.

Ingen ved noget.

- En hård dag?
- Hej.

Ja. Det man godt sige.

En læge, der ryger?

- Som om du aldrig går overfor rødt.
- Nej, jeg har aldrig...Nej.

- Har du spist?
- Nej.

Kom. Jeg giver.

Hej.

Josef? Kan du høre mig?

Du taler så godt svensk.

- Tak. I lige måde.
- Tak.

- Hvad er det? Du ser ud, som om...
- Nej...

- Arbejdet. Pyt med det.
- Det er måske bare noget du har glemt?

Jeg plejer ikke at glemme.
Jeg har en god hukommelse.

Hvilken farve har mine øjne?

- Du har lyst hår.
- Ja.

- Og en hvid skjorte på, ikke?
- Ja, det er rigtigt.

Et guldsmykke.
Et hjerte og en lille gulddråbe.

Dine øjne er...De er grå,
men i stærkt lys kan de se blå ud.

Godt.

Og du har sorte læderstøvler på.

- Ja.
- Er der andet?

Nej, det er rigeligt.

Vent. Hans fødder...

Hans fødder var snavsede.
Der er noget,jeg skal tjekke.

Beklager, Daniella.
Vi ses.

...to, et.

Josef? Træk vejret.

Skal vi prøve igen?

Nu er det aften.

Et stykke væk fra dig
ser du dit hjem.

Du vil gå indenfor.

Nu er vi hjemme hos dig.

Hvad sker der så?

Jeg gemmer mig i mørket.

- Er der en anden der?
- Lisa.

Hun kommer løbende ad trappen.

- Hvad gør du?
- Jager Lisa op ad trappen.

- Hvad?
- Hun skriger.

- Hvad sagde du?
- Hun skriger.

Mor...Mor må ikke høre det.

Mor kan høre mig.

Jeg stikker.

Jeg stikker.

Mor...Hun skriger.

Det kommer ikke...

- Hvad gør du så?
- Går ind i badeværelset.

- Du havde mødt din far tidligere?
- Ja. Nede i sportshallen.

Jeg gjorde bare, som hun sagde.

Som hun sagde? Evelyn?

- Jeg skal gøre, som hun siger.
- Hvem? Evelyn?

Undskyld. Undskyld.
Jeg gjorde bare, som hun sagde.

Josef...
Sagde Evelyn, at du skulle gøre det?

Min søster.

Evelyn er min søster.

Det er mig, Erik.
Jeg er på hospitalet.

Jeg tror, at det er Josef,
der er morderen.

- Det må være ham, der...
- Jeg er på vej derhen nu.

- Han har været oppe og gå rundt.
- Hvad?

Jeg er der om lidt.

- Jeg sagde det.
- Så, så.

Han ville have, at jeg skulle sige det.

Joona Linna her. Vagthavende betjent
på hospitalet svarer ikke.

Lille ven, kan jeg hjælpe dig?
Hvor skal du hen?

Så. Kan du stå selv? Stå.

Sådan. Så går vi tilbage. Der er
ikke langt. Jeg henter de andre

Hvor er han? Hvor er drengen?!

Vent. stands!

Hvor er drengen?

- Hvordan har de det?
- Hun opereres nu. Det er kritisk.

Satans. Satans!

Hør her. Vi søger videre. Fyren kan
ikke være nået langt. Han er jo såret.

Jeg tror, at det er søsteren. Evelyn.

- Som fik ham til at gøre alt det her.
- Kød og blod, hvad?

Vent. "Du er mit kød og blod,
men familien skal dø."

Evelyn ville have Josef
til at dræbe sin egen familie.

Ja.

Kan du kende det der?
Det er dig, der har skrevet det.

Ikke sandt?

"Du er mit kød og blod, men familien
skal dø." Josef er dit kød og blod.

Du fik ham til at dræbe jeres forældre.
Og jeres lillesøster.

Var du selv med?

Holdt du også kniven?

Jeg har ikke gjort noget.

Vi ved, at det var Josef,
der gjorde det. Som dræbte dem.

Han stak af fra hospitalet i nat.

Han stak en sygeplejerske ned.
Hendes tilstand er kritisk.

Har han væreti kontakt med dig?

Nej.

Jeg har altid fornemmet,
at der ville ske noget forfærdeligt.

Jeg har været bange for ham hele
livet. Jeg vil ikke være bange mere.

Du ved ikke,
hvad han er for et menneske.

Han lo altid,
når folk kom til skade.

Han grinede, da vores sidste hund døde.

Og det blev kun værre.

- På hvilken måde?
- Siden i sommer.

Han var endnu mere sindssyg.
Han slog os.

Råbte, at han hadede os.

At mor og far havde stjålet ham,
og at de skulle give ham tilbage.

- Jeg vil ikke være bange mere.
- Hvorfor tror du, han sagde det?

Det ved jeg ikke.

Det ved jeg ikke.

Hvordan kan du sidde og spise?
Hvad? Hvordan kan du sidde og spise?

Tænker du kun på mad? Hvad?

Tror du, at...
Tror du, at Benjamin er sulten?

Har han ...?

Men det er vel ligegyldigt, bare du
kan sidde der og æde som et svin!

Du sidder jo for fanden
og stopper mad i kæften som et svin!

Han var endnu mere sindssyg.
Han slog os.

Råbte, at han hadede os.

At mor og far havde stjålet ham,
og af de skulle give ham tilbage.

At mor og far havde stjålet ham,
og at de skulle give ham tilbage.

- Hej. Jeg prøvede at ringe.
- Nå, er der sket noget? Kom ind.

- Josef er adopteret.
- Hvorfor tror du det?

Fordi Evelyn i dag sagde...

- Næ, men hvad er der dog?
- Mor!

Evelyn sagde, at Josef anklagede
sine forældre for at have stjålet ham.

- Martin?
- Hvad fanden...

Hvad sagde du?

Det er tydeligt, at brevet er skrevet
fra en forælder til et barn.

Josefs?

Jeg tror, at den rigtige forælder
har fundet ham og kontaktet ham.

At han er bortadopteret,
og så skulle forælderen...

...være kommet i kontakt med ham.
Og have fået ham til at gøre det her.

- Javel.
- Vi må afsted. Vi skal være sikre.

Vi må have en efterlysning ud.
Personen er nu vores hovedmistænkte.

Det kan jo også have
med Benjamins forsvinden at gøre.

- Så skal vi afsted nu.
- Ja.

Jeg skal lige tale med Martin.

En ny besked.
"Hypnotisøren skal dø."

Josefs biologiske mor
hedder Lydia Evers.

Vi fandt ikke så meget om hende.
Hun har længe været socialt isoleret.

Tak.

For 10 år siden blev Lydia
dømt til psykiatrisk behandling.

Og hun blev udskrevet
for seks måneder siden.

Seks måneder siden...
Men du, hvad står der her?

Josef blev tvangsfjernet,
lige før Lydia blev indlagt.

Så blev han adopteret af familien Ek.
Har vi et foto?

- Lad os se, hvad der står.
- 99. Det er jo 10 år gammelt.

- Hun kan se helt anderledes ud.
- Ja, men hun har været væk længe.

Hej. Hvad er det, der sker, Simone?

- Her er billedet.
- Fint. Men du må fortælle mig om det.

"Jeg ser dig."

JEG KAN SE DIG OG DIN LUDER.
SNART ER l DØDE.

Hallo? Der...
Der er en, der truer min kone.

- Sker det lige nu?
- Ja. Det sker lige nu.

Og så den tredje der. Men der
skal være...Der er et til, ikke?

Jeg har pakket fire ind.
Jeg glemte det i atelieret.

- Jeg henter det.
- Lad mig.

For helvede!
Hvad fanden laver du?!

Er du fra forstanden?!

Men...Hvad sker der?

- Giv plads.
- Nå. Ja,ja

- Hvad er der sket?
- Et fuldstændig sindssygt menneske.

- Han kastede sig over mig med en kniv.
- Simone. Jeg hørte det over radioen.

- Det var jo et lille barn!
- Det ved jeg. Hvor er Erik?

- Hvor er Erik?
- Hvem ved? Måske på hospitalet.

Jeg ved, hvem der tog Benjamin.
Men ikke, hvor hun er.

- Hun?
- Jeg forklarer det senere.

Josef? Hører du mig?

Var det din rigtige mor,
der sagde, at du skulle gøre det her?

Var det det?

Lydia?
Er det din rigtige mor? Hvad?

- Hvor er hun nu?
- Jeg elsker hende.

- Hvad sagde du?
- Jeg elsker hende.

Ja. Hvor er hun?
Jeg må finde hende. Josef?

Fandens!

Erik!

Hej! Er du okay?

- Hvor længe vil det tage?
- Lydia har ingen kreditkort.

Ingen registreret adresse,
og fotoet er både dårligt og gammelt -

- så det vil tage tid.

- Har du hørt noget?
- Nej. Vi gør alt, hvad vi kan.

Vi finder hende og Benjamin.
Prøv at få lidt søvn.

Jo, Erik, for resten.
Jeg tjekkede ham Evert Braun.

Han stod i registreret.
For-undersøgelses-materiale.

For nogle år siden fandt de
beviser på overgreb på børn.

Desværre ikke tilstrækkelige til
at rejse tiltale, ifølge anklageren.

Men jeg synes,
at du skulle vide det.

Vil du have en kop kaffe eller noget?

Hvorfor ikke?

Desværre er der en masse sager,
hvor der ikke rejses tiltale -

- selv om beviserne er særdeles stærke.

Vi kan ikke gøre meget andet
end at vente nu. Desværre.

- Vil du have mere?
- Nej tak.

- Jeg kigger til Simone.
- Ja. Jeg bliver siddende lidt.

At jeg ikke kan huske det...
Det er så underligt.

Hvorfor kan jeg ikke huske det?

- Hvad?
- Fordi du var bedøvet.

Men man ser jo. ikke?

Jeg så...Må jo...Jeg kan jo...

Tænk...Tænk hvis jeg så noget?

Erik? Hjælp mig.

Jeg tror, jeg så noget.

- Du skal følge mine instrukser.
- Okay.

Du skal prøve at stole på mig.
Du skal turde slippe kontrollen.

- Det stresser, at du snakker meget.
- Læn dig tilbage.

Jeg ved, at du har en masse tanker og
angst, men prøv at bare trække vejret.

Tænk ikke så fandens meget. Okay?

- Nej.
- Slap af.

- Jeg prøver, Erik.
- Her. Klem min hånd med din hånd.

Tryk til. Luk alting ud i den her hånd.
Luk al din modstand ud.

Mærk presset.
Mærk min hånd, mærk din hånd.

Så lad det andet være og træk vejret
sammen med mig. Lad dig synke.

Slap af. Læn dig tilbage.

Træk vejret.

Luk øjnene.

Træk vejret sammen med mig.

Så. Bliv her.

Og nu stoler du kun på mig.

Følger kun mig.

Du opnår ro i hele kroppen.

Om et lille øjeblik
løfter jeg din venstre hånd.

Du lader mig gøre det. Nu.

Om et øjeblik slipper jeg din arm.

Den falder tungt
ned i skødet på dig.

Nu.

Jeg vil bede dig
forestille dig en eng.

Der, et stykke derfra, står et hus.

Det er vores hus.

Erik?

Erik!

Erik?

Ikke sove...

Jeg kan ikke. Det bliver sort.
Jeg kan ikke stå på benene

Hør nu på min stemme.
Gå tilbage til sengen, hvor du sover-

- og alt er i orden.

Nu ligger du i din seng og sover.

Du mærker et stik.

Er der nogen der?

Der er nogen.

Jeg ser hende...

- Jeg ser hende i spejlet.
- Hvordan ser hun ud?

Jeg ser nøjagtig,
hvordan hun ser ud...

Jeg ser nøjagtig,
hvordan hun ser ud. Ansigtet.

Kan du beskrive, hvordan hun ser ud?

Hende har jeg set.

En sygeplejerske. Hun var på hospitalet
den første nat, Josef var indlagt.

- Tag nummer et og kør det lidt frem.
- Okay.

Der. Vent.

Der er hun. Så tjekker vi.
Tag toeren lidt længere henne.

Tag den venstre. Tag så etteren.
Og så en anden vinkel.

Det der. Og kør så.

Der.

Print det. Så skal vi have en kopi
af hele filen af den her sekvens.

Har du et USB-stik?

Du vil have en pause?

Nej.

- Det lød sådan.
- Jeg forstår godt, at du troede det.

Det havde jeg fortjent.

Jeg lever ikke engang op
til mine egne forventninger mere.

Hold op.

Hvis jeg ikke havde taget
alle de piller...

Hold op.

Hvis bare jeg kunne høre
hans stemme...

Hvis jeg bare kunne høre hans stemme.

Erik...Søde Erik...

Opkald fra 10.
Personefterlysning.

- Det er Lydia Evers, født...
- Se! Det er jo hende.

- Hvad mener du?
- Det er hende, der lejer af Börje.

Det er sgu da hende!

Vi kører nu.
Der går et fly om en time.

Hun flyttede ind i Börjes hus ved
søen og betalte åbenbart kontant.

- Er hun blevet set med drengen?
- Nej, hun holder sig for sig selv.

- Javel. Hvornår får vi forstærkning?
- En patrulje er her om en halv time.

1038 til 1442. Skift.

- 1038 til 1442, skift.
- 1442. Jeg lytter. Skift.

- Hvor er I henne?
- Vi er stadig på stationen.

- Hvor mange har du?
- To, så at...

- Vi kommer med fem til.
- Skynd jer.

- Jeg venter ikke. Jeg tager afsted.
- Vi kører med dig.

Okay.

Vi tager afsted og tjekker det af.
Bliv her og afvent forstærkninger.

Vi må gå ned.

Vent der.

Stille. Han sover.

Lydia?

- Hvad laver du her?
- Jeg hedder Joona. Jeg er politimand.

Jeg er herfor at hjælpe Benjamin.
Han er syg.

- Han har brug for medicin.
- Han er ikke syg. Det er min søn.

Lydia, han er syg
og skal på hospitalet.

- Jeg ved vel, om han er syg.
- Han er ikke din søn, Lydia.

Hør nu på mig.
Din søn hedder Josef.

- Se på mig. Se på mig, Lydia.
- Hvor er Josef?

- Josef er også syg.
- Hvor er Josef?

- Han er i Stockholm.
- Hvad laver han i Stockholm?

- Vi kan få ham hertil.
- Jeg vil have Josef.

- De flyver ham hertil..
- Jeg vil jo bare have mit barn.

Jeg vil have Josef bragt hertil.

- Nej, nej!
- Hør på mig. Se på mig!

Nej, nej, nej. Hvor er Josef?
Jeg vil have mit barn!

- Han skal være her nu!
- Læg våbnet fra dig nu!

Han var slem.

- Stands!
- Hjælp! Mor!

Hold så kæft!

- Mor!
- Nej...

Kom så!

Fandens! Kom, kom, kom!

Benjamin!

Lydia!

- Benjamin!
- Benjamin!

- Bliv hos mig!
- Luk døren op!

Luk døren op!

- Slip mig!
- Benjamin!

Benjamin, løb hen bagi!
Løb opad!

- Nej! Benjamin!
- Mor!

Benjamin!

Nej! Nej!

Benjamin!

Godt, Benjamin! Bagud!

- Benjamin!
- Nej! Nej!

Benjamin!

Nej. Du må ikke gå fra mig!

Kæmp!

Nej!

Tag min hånd!

- Få Benjamin ud!
- Slip taget i ham!

Stands!

- Slip ham!
- Nej!

Vi må ud herfra!

Benjamin! Her. Kom! Spring!

Tag min hånd! Tag min hånd!
Bussen synker!

Tag den! Lydia, tag min hånd! Lydia!

Joona! Her!

Du, Benjamin...smager det godt?

Varmt.

En meddelelse til vores kunder:
I dag, juleaften, lukker vi kl. 15.

Jeg arbejder på at få fat i dem.
Jeg har brug for aflastning.

Hej, Magdalena. God jul.

Jeg sidderi bilen og spiser.
Ja. Er du hjemme?

Jeg ville komme forbi med noget.

4912, du står i kø...

- Hej. God jul.
- God jul. Undskyld, jeg forstyrrer.

- Jeg ville bare give den til Tove.
- Næ, men...

- Mor!
- Men, lille ven...

Undskyld. Blev du bange?
Det var bare en julenisse.

- Kom ind, Joona. Kom ind.
- Jeg ved ikke...Undskyld.

Det var ikke meningen,
at du skulle blive bange.

Tekster: Amalie Foss
wwwundertextse