Original subtitles

Er det sandt?

-Slog du Markus ihjel? -Nej.

-I nyhederne siger de... -Det var et uheld.

Vi kom op at slås. Han faldt.

Jeg slog ikke Markus ihjel.

Det ville jeg aldrig gøre.

Du kender mig, og Markus' temperament. Det var et uheld.

Men du er på flugt.

Bare at sidde her kan give mig problemer.

Jeg har brug for at sige farvel til Markus.

-Det spørger du mig ikke om. -Jo.

Jeg kan blive fyret for at få dig ind på Retsmedicinsk.

Når jeg er gået til politiet, må jeg ikke komme til begravelsen.

Nu er min eneste mulighed for at sige farvel til min bror.

-Jeg kan ikke, Holger. -Jeg betaler.

Hvad sagde du?

Jeg snød dig, da vi blev skilt. Du skulle have haft meget mere.

Meget af det var ikke fair. Pengene var det mindste.

-Jeg kan fikse det med pengene. -Jeg vil ikke have dine penge!

-Jeg ved det godt. -Gør du det?

-Eller taler du mig efter munden? -Nej! Der er meget, jeg ikke så.

Der er så mange mennesker, som jeg ikke forstod.

-Jeg prøver. -Du er ikke idiot.

Folk omkring dig vil have noget, du ikke vil give dem.

Ja.

Hvad skete der?

Mellem dig og Markus?

Markus ville ødelægge mig og overtage firmaet.

Vi kom op at skændes.

Måske skubbede jeg ham for hårdt.

Jeg var rasende. Han havde forrådt mig.

Det var ikke planlagt. Det var pludseligt, instinktivt.

Det var ikke mord.

Ved du, hvad han sagde, første gang jeg mødte ham?

I Frederiksberg Have, hvor du introducerede mig for familien.

Han trak mig til side og sagde tak, fordi jeg gjorde dig glad.

-Markus ville gerne se dig glad. -Dengang. Der er sket meget siden.

Nej, Markus kendte dig. Han havde accepteret, hvordan du er.

Jeg ville dig det også godt.

Jeg ville dig alt det bedste.

Men du gjorde mig til din modstander, jeg stod i vejen.

-Det var noget andet. Jeg var bange. -For hvad?

For at miste min frihed.

En familie er en begrænsning på vej op og en byrde på vej ned.

Er du klar over, hvor usympatisk det lyder?

Kan du ikke høre det?

Undskyld.

Undskyld.

Jeg svigtede dig.

Du skylder mig ikke noget.

Det er jeg klar over.

Ej, for fanden.

Jeg har lyst til at løbe skrigende ud af bilen og få dig arresteret.

Okay.

Kom.

Der er en bagvej herovre, hvor der ikke er så mange mennesker.

Han ligger nede i venterummet.

De tager ham til obduktion i morgen.

Jeg tror, han hadede mig.

-Nej. Han var enormt bekymret. -Hvordan ved du det? Talte I sammen?

-Vi talte en gang i mellem. -For nylig?

Det er et par måneder siden.

Kom. Vi skal ned her.

Var det før han besluttede at smadre mig?

Det ved jeg ikke. For mig var han bare Markus.

Din lillebror, som altid så op til dig.

Hvad sagde han?

Han talte om en Christina.

Han var bange for, at hun ville udnytte dig.

-Jeg var ikke forelsket i hende. -Jeg tror ingenting.

Hun var bare en meget talentfuld og sårbar ung pige.

Christina var det barn, vi skulle have haft.

Du var aldrig interesseret i at få børn.

Jeg troede ikke, der var plads til børn. Det er noget andet.

Hvis du holdt af hende, hvorfor frygtede han så, at hun var farlig?

Han var bange for mine planer for hende og virksomheden.

Havde du udset en rolle til hende i firmaet?

Hun skulle overtage efter mig. Markus opdagede det, nu er han død.

-Ja. -Stop. Vent lige her.

Kom.

-Skal jeg blive? -Nej.

Jeg siger bare farvel og så...

går jeg til politiet bagefter.

-Jeg venter herude. -Ja.

Undskyld.

Undskyld.

Jeg elsker dig.

Sæt dig lige.

Hvad sagde han til dig?

Sidste gang I mødtes, hvad sagde han?

Ikke så meget. Vi talte om, hvor stædig du var.

Hvad ellers? Sagde han ikke noget ellers?

Ikke noget særligt.

Hvad... Du tøver.

Vi talte om nogle andre ting. Det handlede ikke om dig.

-Hvad var det? -Vi skal gå nu.

Hvis politiet finder dig her, får jeg seriøse problemer.

-Ja. -Ja.

Ja...

Kom med mig her.

Hvad snakkede I om, dig og Markus?

Kan det ikke være lige meget?

Jo, måske.

Hvad var det?

Markus spurgte ind til en af mine patienter.

-Det var ikke noget særligt. -En af dine patienter? Hvorfor?

Han påstod, det var en bekendt. Men det var åbenlyst løgn.

Jeg diskuterer ikke mine patienter med nogen.

-Hvem var det? -Jeg diskuterer ikke mine patienter.

Markus tager ikke et nej for et nej. Han har gjort noget. Det kan jeg se.

Vi havde set på gamle billeder på computeren.

Mens jeg var væk, fandt han mine journaler.

Han skaffede sig adgang til dine arbejdsdokumenter?

Ja.

-Hvad gjorde du? -Jeg opdagede det, da han var gået.

Jeg kunne se på logfilen, at nogle dokumenter blev åbnet.

-Det gav ikke nogen mening, så... -Det var Markus. Hvad gjorde du?

Konfronterede ham, men han løj. Jeg ville ikke gøre mere ved det.

Jeg ville blive beskyldt for at have ladet en uvedkommende se dem.

-Så jeg holdt min kæft. -Hvem var Markus så interesseret i?

Det kan jeg jo ikke sige, Holger.

Hvis Markus stjal oplysninger, skal vi vide hvorfor. Hvem var det?

-Kan det ikke være lige meget? -Ikke for Markus. Kom nu!

-Camilla, hvem var det? -Stille! Det var Viktor Mallström.

-Du ved godt, hvem han er, ikke? -Han er i samme branche som dig.

Han er dybt involveret i det her. Markus havde et forhold til ham.

De var kærester. De holdt det hemmeligt for mig.

De må være startet, da I mødtes. Hvad fandt Markus ud af?

Mallström er ekstremt privat. Han omgås kun med meget få.

Han bad mig behandle ham for at være langt væk fra Stockholm.

Vi skal igennem her.

Hvad fejlede han?

Han var selvmordstruet. Jeg overså terapien og medicineringen.

Ja, ja. Men hvad var diagnosen?

Mallström fik et nervøst sammenbrud, efter at en kæreste forlod ham.

Han havde svært ved at acceptere klare grænser.

Han ville gøre alt for den, han elskede.

Også når det havde store personlige omkostninger. Men han kom på fode.

Altså den perfekte hjælper til Markus' projekt.

-Det ved jeg ikke noget om. -Men det gør jeg.

Markus påstod, han kendte Mallström. Hvorfor troede du ikke på det?

Fordi det var tydeligt, at han ville bilde mig ind, at han kendte ham.

Så nogen fortalte ham, at du var Mallströms læge?

Ja, måske. Jeg ved det ikke.

Så var mødet med Mallström slet ikke tilfældigt.

Nogen må have peget ham i Mallströms retning.

-Nogen må have hjulpet ham. -Spørg ikke mig. Jeg ved ingenting.

Beatrice får Markus til at overvåge Christina.

Han vender tilbage med info om, at hun skal overtage alt,

men Beatrice brugte ikke den oplysning til noget.

Men Markus går videre.

Han kontakter Mallström, og så Liz og Otto.

Hvem satte det i gang, hvis ikke det var Beatrice?

Hvad er det, jeg overser her?

Der er én, du ikke har nævnt.

-Hvem? -Din mor.

-Elisabeth? Hvad med hende? -Din kamp handlede aldrig om penge.

Du vil have hendes anerkendelse eller vise, at du ikke behøver den.

Kan vi ikke lade være med at psykoanalysere hinanden?

Du har aldrig gjort noget uden Elisabeth ude på sidelinjen.

Hun har ikke været interesseret i firmaet, siden jeg overtog.

Hun er pensioneret. Hun er en kransekagefigur.

En kamp om firmaets fremtid, og du vil lade en ung kvinde tage over.

-Det interesserer ikke Elisabeth? -Nej! Hun entertainer!

Hun skummer fløden af sine mange års anstrengelser.

-Ville hun dig altid det bedste? -Hvad fanden mener du?

Jeg...

Hvis der er noget, du ved, så sig det nu.

Hvad er det?

Da vi havde det værst, og du var opsat på at overbevise Elisabeth om,

at du burde overtage ledelsen, startede jeg i terapi.

-Hvad fandt du ud af? -Elisabeth...

Hun var ikke gravid, da du blev født.

Hun er ikke din biologiske mor.

Siger du, at jeg er adopteret?

Fandt du ud af det sammen med din terapeut?

Jeg ville vide alt.

Jeg ville tale med jordmoderen om din fødsel.

Jeg ville vide, om Elisabeth havde en fødselsdepression.

Noget der kunne forklare jeres forhold.

Jeg fandt din fødselsattest.

Du er født på Rigshospitalet, men Elisabeth talte om en hjemmefødsel.

Det gav ingen mening. Hvorfor lyve om hvor du blev født?

Så jeg borede i det.

Det var ikke helt lovligt.

Og så fandt jeg dine adoptionspapirer.

De var underskrevet af William og Elisabeth.

Det kan jeg ikke...

Du...

Det hele er løgn.

Mit navn.

Det...

Det var ikke Markus, der ville have Christina slået ihjel.

Det var Elisabeth.

Alt gik i opløsning for hende, da jeg overtog Markus' aktier.

Men hun fik slået Christina ihjel for at knuse mig og få ComTech ind.

Mallström elskede Markus, og Markus kunne stole blindt på ham.

-Beviset fandt de hos dig. -Undskyld.

Jeg skulle have sagt det.

Du gjorde ikke noget forkert. Det var Elisabeth, som løj.

Nu kører jeg dig til politiet, så kan du fortælle dem alt.

Kom, Holger.

-Jeg må tale med Elisabeth. -Nej. Du...

Camilla! Jeg skal nok gå til politiet.

Men lige nu...

skal jeg tale med Elisabeth.

Tekster af: Sheila N. Hasahya plint.com