Original subtitles

APRIL 2017

Hvert år tildeler det britiske moderåd og Vogue

en præmie til Storbritanniens bedste unge designer.

Præmien er på 100.000 pund.

Det er skønt at være Vogues redaktør,

men det her har været en af de mest inspirerende opgaver.

I alle de år jeg har siddet i panelet,

var det her en af vores største overvejelser.

Men i år har vi valgt at tildele prisen til Amy fra Mother of Pearl.

Vi troede ikke rigtig på, at vi ville vinde prisen.

KREATIV DIREKTØR

Jeg tror virkelig, det gav mig lidt selvtillid.

Hvis Vogue vil give mig prisen, må jeg jo gøre noget rigtigt.

Det har givet hende en enorm selvtillid, at hun får den pris,

og det kan hun bygge videre på.

Hvad ville jeg opnå?

Amy er bare en kraft.

Amy Powney er kreativ direktør for Mother of Pearl.

Firmaets kraftværk af en kreativ direktør: Amy Powney.

Amy skaber smukke klæder, som man lige kan smutte i

og gå ud og føle sig fabelagtig, uden at være for meget.

Det er meget elegant og feminint, men på en dyster måde. Det er lige mig.

Dagens højdepunkt var Amy Powney fra Mother of Pearl.

MOTHER OF PEARLS MODEDESIGNER AMY POWNEY ER EN OPGÅENDE STJERNE

Glamouren kan meget nemt stige en designer til hovedet,

men Amy bevarer ydmygheden.

Det at være modedesigner er et privilegium.

Det er min barndomsdrøm.

Men det medfører et enormt ansvar.

Mode indebærer så mange problemer, hvad angår miljøet.

Mængden, vi fremstiller. Affaldet i den anden ende.

Alt, hvad vi skaber, sætter et aftryk, og modebranchens er enormt.

Vi lever ikke i en tid, hvor man bare kan designe noget, fordi man har lyst.

Hvad kan vi gøre? Hvilke muligheder er der?

Hvordan finder vi en balance mellem glæden ved mode

og bekymringen for tøjindustriens aftryk på kloden?

WALTHAMSTOW, LONDON

Det ser ækelt ud, men smager godt.

Jeg har aldrig villet lave andet end kunst.

Jeg kunne sidde i timevis og skabe noget.

Min mor arbejdede på en tekstilfabrik.

Hun kom hjem med gamle stofrester, som vi klippede trekanter af

og brugte til at sy patchworktæpper.

Jeg føler mig meget adskilt fra Londons modescene.

Jeg følte aldrig, jeg passede ind.

På universitetet læste jeg Naomi Kleins bog No Logo.

No Logo handler om social ulighed i tøjindustrien.

Hvor lidt fabriksarbejderne bliver betalt.

Kun 2% at dem, der laver tøj, kan leve af lønnen.

De sundheds-og sikkerhedsforhold, de arbejder under...

Jeg fulgte en bestemt kurs i mine foredrag, jeg talte om Galliano,

men så læste jeg bogen og skiftede omgående retning. Det skulle være løgn.

Det ændrede fuldstændig min kurs.

Modens enorme aftryk på miljøet gik efterhånden op for mig.

Kemikalierne. Mængderne af alt det, vi skaber.

Forureningen. CO2-udledningen.

Behandlingen af dyr.

Det fortsætter bare. Hvis du nogensinde ser på en vare, må du se i øjnene,

at den havde sin pris.

Min afgangs-kollektion handlede om bæredygtighed. Det er 12 år siden.

Lærerne var forbløffede. 'Hvad havde hun gang i?'

Der var kun få mærker, der gjorde noget ved det.

Der var People Tree...

og Katherine Hamnett.

Katherine Hamnett var dengang et forbillede for mig.

Jeg var nærmest det sorte får.

Hvordan kan jeg være begge to på samme tid?

De virkede som to store modsætninger.

Sandheden er, at det er en af de mest destruktive brancher på kloden.

Hvis modeindustrien var et land,

ville dets CO2-udledning tage tredjepladsen efter Kina og USA.

SEPTEMBER 2017 LONDONS MODEUGE

Modeindustrien løber så hurtigt og er så meget foran sig selv,

at vi jager vores egen hale.

Jeg har mistet mange år af mit liv ved at spæne igennem dem.

Modebranchens kalender indeholder

en præ-kollektion, en forårs/sommerkollektion,

en præ-vinterkollektion og en efterårs/vinterkollektion.

De store mærker arbejder med mange flere, 12 måske.

De store tøjkæder lancerer endda ugentligt.

VI KØBER TRE GANGE SÅ MEGET TØJ SOM I 1980.

OG VI GÅR I DET HALVT SÅ LÆNGE.

Vi producerer så mange ting.

Hundred millioner stykker tøj om året,

og tre fjerdedele af dem ender på lossepladsen inden for det første år.

Flere kollektioner, flere stykker tøj. Nyt, nyt, nyt!

På et tidspunkt designede jeg 750 stykker tøj på et år. Meningsløst.

Fuldstændig meningsløst.

En stor nyhed fra modeverdenen.

Lanvins designer Alber Elbaz

træder tilbage fra det kendte modehus efter 14 år.

Det skete ganske uventet.

Det er anden gang i denne uge:

Raf Simons forlader Christian Dior.

Overrasker Raf Simons afsked fra Dior? Glem det. Modebranchen er et rotteræs.

Han har ladet antyde en vis bekymring for det hæsblæsende tempo,

som forventes af modedesignere.

Marc Jacobs forlader Louis Vuitton.

Hvor længe kan designerne holde tempoet?

Det er rystende, og der spekuleres på, hvad der foregår i modeverdenen.

På vej hjem.

ARTDIRECTOR (OG AMYS MAND)

Vi er på vej hjem.

- Vi kører nordpå. - Vi kører nordad.

Jeg er vokset op i Nordengland i et relativt normalt hjem.

Så købte mine forældre et stykke jord for at leve det søde liv.

Jeg har virkelig ikke lyst til at møde nogen, jeg kender, lige nu.

Så skulle jeg bo i en campingvogn uden vand, elektricitet eller varme.

Min far gravede en brønd med håndpumpe, og sådan fik vi vand.

Som teenager syntes jeg ikke nødvendigvis, det var et godt liv.

Men set i bakspejlet var det afgjort en fantastisk oplevelse.

Der er mor! Du ser godt ud.

Er du lige vågnet? Har du sovet i toget?

- Du ser bedre ud end mig. - Du ser godt ud!

Hvad med det der? Hvad er nu det?

MILJØAKTIVIST (OG AMYS FAR)

Han er lige vågnet.

Du godeste, se!

Er den ikke bare god? Har morfar lavet den?

På en måde har det gødet jorden for min interesse for bæredygtighed.

Kører I om kap?

FRACKINGFRI LANCASHIRE

Du har taget vinden med. Godt, så får vi strøm.

Den forsyner hele huset. Al strøm i huset kommer fra den.

Campingvognen stod langs væggen der.

Mit bedste minde var at gå herud

med en spand, pumpe vand op og varme halvdelen på komfuret.

Så løb du om bag campingvognen

og hældte det ned i vandbeholderen i badet.

Så fik jeg og Natalie et bad, mens du løb omkring udenfor

og stod på en stige og hældte det ud oppefra.

Der er træningstøjet.

Vi gik i træningstøj, da moden var på sit højeste.

I high school inviterede min veninde mig hjem,

og da jeg kom i træningstøj, brød hun ud i latter.

Det vidste jeg ikke. Den slags kommer frem mange år senere.

Blev du drillet, Amy?

Ja, jeg blev vist kaldt 'fede sigøjner'.

Jeg var det mærkelige barn i skolen, det var nogle gange svært.

Amy gik i high school og blev mobbet.

Jeg arbejdede og arbejdede, til jeg havde penge nok.

Så gik jeg ud og brugte dem på tøj.

Så lukkede de seje unger mig ind.

Folk spørger altid, hvorfor jeg valgte mode og ikke noget andet kreativt.

Jeg tror, det var et vendepunkt for mig.

- Det var den sociale status, man fik. - Netop.

Hej, min skat.

Den oprindelige tanke med de hyppige kollektioner,

at mode var for alle sociale klasser, var et virkelig positivt udgangspunkt.

Jeg synes bare, det er et problem med det tempo, som det har nu.

- Er han ikke bare elegant? - Han er dejlig, ja.

Ville jeg gøre det nu? Aner det ikke.

Ville jeg opsøge så omfattende en branche med så negativt et aftryk på kloden?

Jeg burde sige op i morgen og arbejde for en NGO

eller noget, jeg faktisk tror på.

Det ville være forkert af dig at undlade at gøre noget,

for du har muligheden for at gøre noget ved det.

Man kan ikke ændre verden alene. Så du er nødt til at se på dit eget liv.

- Og se, hvad du kan gøre. - Ja.

Det er mig.

- Se! Jeg har ikke altid været ulykkelig. - Fantastisk!

Jeg vil anvende pengene fra Vogues modefond

til at gøre Mother of Pear bæredygtig.

Mit mål er at skabe en kollektion, der er bæredygtig hele vejen.

Kollektionen skal hedde No Frills. Ingen dikkedarer.

Det er en humoristisk reference til supermarkedernes lavprisserier.

Jeg gør tingene ordentligt. Det er et problem, jeg har.

Nogle kalder det pedantisk, jeg kalder det perfektionisme.

Det er vigtigt, at min bæredygtige kollektion er økologisk, kan spores,

har et minimalt forbrug af vand og kemikalier,

er socialt ansvarlig, tager hensyn til dyrevelfærd

og bliver fremstillet i små samfund.

Kan det lade sig gøre? Kan vi tale med bomuldsplukkerne og bønderne?

Hvis Mother of Pearl ikke kan blive bæredygtig,

hvis folk ikke fanger budskabet eller interesserer sig for det,

er min tid i modebranchen måske forbi.

Amy vil lancere sin kollektion, No Frills

om halvandet år til Londons modeuge i september 2018.

MILE END, LONDON

Vi flytter ind i vores nye lokaler i dag.

Det er svært at skabe forandringer i vante rammer.

Der er noget forfriskende ved et nyt sted.

Man kan lave nye regler for, hvordan vi driver stedet.

- Skal ikke i spande til papir? - Såsom?

- Jeg ved ikke... - Restaffald.

Alle bør bruge de affaldsspande.

Jeg må nok advare om, at jeg er lettere totalitær omkring det.

- Du kan genbrug dem. - Ja.

Billedet er fra min første Mother of Pearl-kollektion.

Efter universitetet ville jeg arbejde for et mærke med en holdning.

Jeg skrev til Katherine Hamnett.

Men ingen vil give dig arbejde. Ingen har råd til at ansætte nyuddannede.

London er en meget ensom by, hvis man ikke kender nogen.

Så ville jeg tage et kursus på Central Saint Martin.

Det kostede et par tusinde, men jeg havde ikke råd.

Jeg mødte kun kvinden én gang, men hun anbefalede mig til ret mange.

Jeg blev ringet op af Mother of Pearl. De søgte faktisk betalt arbejdskraft.

Et tøjmærke til kvinder i London,

grundlagt i 2002 af designeren Maia Norman.

Forkortelse: MOP

Det var ikke bæredygtigt, men jeg arbejdede for et uafhængigt firma.

Det fremstillede tøj i små mængder.

Jeg begyndte som assistent for Ban, vores maskinpasser,

og har arbejdet mig op til kreativ direktør.

En stor årsag til flytningen var, at her kan det gøres mere grønt og etisk.

Hvis man fremstiller noget, har man skabt affald på kloden,

og vi producerer i stor stil.

Når vi deler kollektionerne op i to og reducerer mængden,

er det nok mere bæredygtigt end noget andet, vi kan gøre.

Allerførst ændrede jeg forretningsmodellen.

Nu lavede jeg kun to kollektioner om året.

Det frigjorde en enorm mængde tid, så jeg kunne fokusere på No Frills-kollektionen.

PRODUKTUDVIKLER

Jeg anede ikke, hvor jeg skulle starte. Bogstavelig talt.

Som produktudvikler arbejder jeg meget tæt sammen med Amy.

Designeren skaber ideen, og så får vi det til at ske.

Jeg har arbejdet med mode, siden jeg var 19.

Jeg har arbejdet for mange firmaer.

Formålet var aldrig at skabe noget, der skadede kloden,

og altid skabe noget, der var billigt og så godt ud.

Jeg lagde ud med at google løs.

Hvad er et bæredygtigt stof? Vi startede helt fra begyndelsen.

Vi henvender os til en leverandør, og vi køber stof.

Vores samtaler har handlet om, hvor noget stof kom fra.

Vores leverandører ved det ikke, for der er så mange folk i kæden.

KÆDEN

Tag en bomuldsskjorte.

Der er mange trin, gennem mange lande, fra dens oprindelse til vores skabe.

Trin 1: GMO-bomuldsfrø fremstilles af et stort multinationalt selskab.

ANTAL LANDE: 1

Trin 2: Bomulden dyrkes med kemisk kunstgødning og pesticider.

Så bliver den høstet.

Trin 3: Bomulden spindes til tråd.

Trin 4: Garnet væves til stof

og gøres blødt og hvidt med varme og kemikalier.

Trin 5: Stoffet farves med flere kemikalier.

Trin 6: Stoffet klippes ud og sys til skjorter.

Trin 7: Den færdige skjorte sendes ud til tøjmærkets lagre.

Trin 8: Skjorten sendes ud til kunden,

som ikke aner, at den har rejst mere end hende.

OMKOSTNINGER

CO2-UDLEDNING: 15 KG DET ABSORBERER ET TRÆ PÅ 40 ÅR

VANDFORBRUG: 1.333 LITER 17 BADEKAR

FARLIGE KEMIKALIER: 72

FØLGEVIRKNINGER ER VANDFORURENING, FALDENDE BIODIVERSITET,

JORDBUNDSFORRINGELSE, INFERTILITET...

Et stykke tøj passerer typisk fem lande, før det når frem til kunden.

Det var vores mål at spore alt tilbage til starten af hele processen

og bane os vej fra marken til den færdige beklædningsgenstand.

Når man laver en kollektion, indgår der normalt flere hundrede stoffer.

- Den ensfarvede. - Den kan jeg også lide.

Man kan ikke bare genanvende stoffet, og så er det bæredygtigt.

Så vores muligheder var begrænsede.

Vi udelukkede syntetiske materialer, da de ikke er bæredygtige.

Polyester, nylon, acetat, spandex.

Egentlig ikke anderledes end emballage af jomfruplast.

Så syr man tøj af det, som afgiver bittesmå plastikstykker i tøjvasken.

35% af mikroplasten

stammer fra syntetisk beklædning, der afgiver det under tøjvask.

Den er ikke biologisk nedbrydelig.

Den flyder bare på lossepladsen i 200 år.

62% af alt tøj er fremstillet af syntetiske fibre.

Så besluttede vi at bruge naturlige fibre.

Bagefter skal trøjen enten være biologisk nedbrydelig eller genanvendes.

Vi besluttede at holde os til bomuld og uld.

Vi måtte se på geografien og undersøge, hvilke lande der dyrkede bomuld.

Tyrkiet dukkede op. Det var det nærmeste sted, vi kunne finde.

Tyrkiet er en stor aktør på markedet for økologisk bomuld.

Godt, her er en email fra en tyrkisk fabrik.

'Kære Chloe. Vi får garn fra en anden leverandør.'

'Hvis I vil se garnfarvning, vævning og slutprodukt, er vi behjælpelige.'

'Tak for din email. Vi vil også se bomuldsmarkerne.'

'Kære Chloe, vi har ingen bomuldsmarker.'

'Hej Feliz, hvor får I jeres bomuld fra?'

Det har jeg ikke fået svar på.

Nogen havde talt om, at tyrkisk bomuld finansierer IS.

Du godeste, tænkte jeg.

Så trak jeg notesbogen frem.

1. Bestil 20 meter af dette stof.

2. Undersøg forbindelsen mellem IS og tyrkisk bomuld.

3. Jeg skal bruge flere lynlåse.

Det var meget vanskeligt at finde ud af, hvor bomulden stammede fra,

og hvordan vi kunne komme og besøge markerne.

Det vækker min mistanke, at jeg ikke får et ærligt svar.

Hvad angår uld... Vores strikvarer fremstilles i Hongkong.

Vi spurgte, hvor de fik deres uld fra.

De kunne faktisk ikke spore deres garns oprindelse.

Så jeg anede ærlig talt ikke, hvor ulden kom fra,

Vi antog, at ulden kom fra Australien, for det gør uld oftest,

og der har de et problem med myiasis.

Små kryb, der æder sig ind i huden på fårene.

Så mulesing er det indgreb, man tyr til.

Mulesing, verbum, at fjerne hudfolderne omkring halen på et får

for at forebygge parasitinfektionen myiasis.

Mulesing er et nødvendigt tiltag,

det er bare uheldigt, at mange bønder ikke gider at bedøve fåret.

Vi holdt stejlt på, at vi ikke ville have uld fra får, der havde fået indgrebet.

Der er talrige får i Storbritannien.

Men man skal ikke klæde sig i en sweater af engelsk uld.

Det kradser og er meget groft.

Det anvendes til tæpper, absolut ikke til noget, der rører ved huden.

Jeg troede, man vævede med skotsk uld i Skotland, men det er sjældent tilfældet,

da de væver med australsk uld.

Merinofår leverer uld i topkvalitet.

Er der merinofår i Storbritannien?

Der er en kvinde i Devon, som opdrætter merinofår.

Men da jeg talte med hende,

havde hun kun uld nok til en enkelt virksomhed.

Ulden er reserveret i de næste mange år.

Det nemmeste ville være, hvis vi kunne benytte engelsk uld

og arbejde med engelske fabrikker.

Men Storbritannien producerer ikke uld nok til at dække behovet.

Et år til No Frills' lancering

Première Vision er en ekstremt stor tekstilmesse i Paris.

Det er et tekstilmekka.

Der er alt. Findes det ikke der, findes det ingen steder.

Så Amy og jeg troppede op.

Vi tænkte, at der måtte være et bæredygtigt område.

'Nå, hvor er den bæredygtige del af Première Vision?'

De så bare uforstående på os.

Vi måtte undersøge hvert eneste stykke stof.

Vi spurgte i en million stande.

Hver eneste agent, vi talte med, havde aldrig hørt om det før.

Amy var nærmest den første, der stillede spørgsmålet.

Folk taler dig efter munden.

'Økologisk bomuld?' 'Ja, selvfølgelig.'

De ville markere det med et grønt blad, hvis det var bæredygtigt.

'Er det virkelig økologisk?' 'Absolut.'

Vi tænkte bare, at det var øregas.

Vi kastede os over et gigantisk glas rødvin om aftenen.

Hvordan skulle vi få det gjort?

Jeg ville ikke bare gå hen til en agent

og købe noget pænt stof med et klistermærke på.

Så vi måtte selv undersøge det.

Det bliver virkelig svært, måske umuligt.

DRASCHITZ ØSTRIG

Den eneste fra Première Vision, som vi stolede på,

og som vidste, hvad han talte om, var Michael fra Seidra.

Han ejer en tekstilfabrik og har omdannet det til et bæredygtigt foretagende.

SEIDRA TEKSTILFABRIK

Amy syntes bare, vi skulle tage derhen og se det selv.

Det ligner noget fra Sound of Music.

Udenfor er der store træstammer, som bruges til strømforsyningen.

I stedet for at blødgøre ulden kemisk genererer de damp på fabrikken.

Han var manden, der kunne hjælpe os.

Vi spurgte, hvor han fik ulden fra.

Vi søgte mulesing-fri, økologisk uld, som var sporbar.

Men det er ikke ligetil.

Han får åbenbart uld fra flere steder.

De kunne ikke spore, hvor ulden egentlig kom fra.

Men han havde en bestemt leverandør.

Vi sad på hans kontor med udsigt over bjergene, mens han viste os en video.

Lanas Trinidad, bæredygtig uld af prima kvalitet

i harmoni med miljøet.

Fra Uruguay, landet, hvor produktionen af uld er naturlig...

SPORBARHED

Virksomheden er helt i tråd med det, vi gerne vil opnå.

Det virkede for godt til at være sandt.

Jeg sagde bare 'af sted med os!'

Hun var helt frisk.

MONTEVIDEO, URUGUAY

- Tænk, at vi er i Uruguay. - Ja, ikke?

Jeg skrev til Pedro: 'Jeg er Chloe fra Mother of Pearl.'

'Vi vil meget gerne besøge dine får.'

- Jeg hedder Amy. - Hvor hyggeligt. Hvordan går det?

Chloe, hvor hyggeligt.

Vi forsøger at gøre Mother of Pearl mere bæredygtig.

Vores strikvarer fremstilles i Kina. Vi vil omlægge os fuldstændigt.

Michael viste os jeres video, som vi fandt meget spændende.

I bruger ikke mulesing i Uruguay?

Nej, det foretages ikke her, overhovedet ikke.

Men det er ikke det eneste spørgsmål.

Her definerer vi dyrevelfærd ud fra, hvordan dyrene lever.

I er kommet til det rette sted.

Endelig!

Jeg begyndte i uldbranchen i 1972.

Jeg siger ikke, hvor gammel jeg er.

Hvis I ser en privat farm, som drives elendigt,

eller arbejderne behandles dårligt, har I så en politik,

der forbyder et samarbejde med dem?

Det her er et lille samfund.

Man kender alle, og alle kender dig.

Velkommen til La Magdalena.

- Godmorgen. - Amy. Diego.

- Perfecto. - Jeg hedder Chloe. En fornøjelse.

- Er Diego din bror? - Han er den yngste.

Jeg er den sjette, Diego den tiende.

Uld er vores lidenskab.

Det er naturligt, vedvarende.

Sådan lever vores dyr hele året rundt.

I det fri med græs, sand og rigeligt med vand.

Her er der et får pr. fire til seks hektarer.

Det er enormt meget.

Det er mere end dyrevelfærd.

- Det er en livsstil. - Præcis.

- Bemærk uldens farve. - Den er fantastisk.

Vi taler om bæredygtighed, miljøet og...

Vi skal efterleve vores ord.

Da jeg var 14, sagde min kæreste, at han havde en stor overraskelse til mig.

Så hentede han mig og tog mig med til sin gård.

Midt på gårdspladsen stod hans traktor,

og mit navn stod i vinduet. Han havde opkaldt traktoren efter mig.

Alle pigerne spurgte, hvad jeg havde fået, og jeg svarede 'ingenting.'

- Hvor er det smukt. - Ja.

Det er fantastisk.

Da jeg stod der på græsset, tændtes der en ild i mig.

Der kom jeg fra. Den direkte modsætning til det, vi gør i London

Ikke mange på Londons modescene har haft sådan en opvækst.

Det er en helt anden verden.

I lang tid lod jeg, som om jeg ikke kom derfra,

for jeg vidste ikke, hvor jeg passede ind.

Nu vil jeg fremhæve det, for det er den, jeg er.

Det føltes, som om noget faldt på plads.

Det var den vej, jeg skulle følge.

Det var det, jeg skulle tage mig til.

Vi skal besøge 'la barraca', vores lager.

Det er der, hvor ulden ankommer fra farmene.

Sådan foregår det typisk. En lastbil kommer fra en farm.

- Hvor mange kilo er det? - Ballen? 200 kilo.

Halvtreds får.

- Hvor mange mikron? - Hvilke tal har du der?

Mikron, navneord. Enhed til opmåling af uldfibres diameter.

20,5 mikron og derunder regnes for fin uld

- Tyve en halv. - Kan du se det på det?

Han rører ved det og er sikker. Det er 20,5, 20,4 eller 20,6.

Det kommer fra Salto.

Se. Det er farmeren Michelina. Det er efternavnet.

Hvor længe har han arbejdet for dig?

I morgen er det 31 år.

- Genanvender I plastikposerne? - Ja.

Jeg skulle bare vide det!

Nu sorteres ulden, ham for ham, ud fra tykkelse og kvalitet.

Bedre end bomuld!

Det lugter godt.

Er rummet fyldt op i klippesæsonen?

Det kan du tro.

Her gør vi klar til vask af råulden.

Vaske, verbum. At fjerne snavs og fedt fra uld.

Det er fra de får, vi så forleden.

De var så beskidte, og nu er ulden ren og pæn.

Den uld, vi eksporterer, pakker vi her.

Den container skal til havnen i Montevideo.

Og derefter til kundens pakhus.

Hvor er det tilfredsstillende!

Der går meget vand til at vaske ulden.

Hundrede procent af det vand, vi bruger, er regnvand.

Når ulden er vasket,

skal vandet fra vaskelinjen renses.

Vi har 22 laguner til rensning af vandet.

Første skridt er denne lagune. Den er dækket af en membran

til indsamling af metan.

Så suger vi metanen op og forbrænder den i en generator.

Vi var det første selskab i Uruguay, der producerede energi af spildevand.

I den sidste lagune, hvor vi er sikre på, at vandkvaliteten er i orden,

anvender vi vandet til vanding af træer.

Vi brænder træerne til dampkedlen på fabrikken.

Det mest interessante er, at I tænker på hele processen,

fra fåret og markerne til produktionen.

I sikrer, at ringen sluttes, og starter om igen.

Tekstilindustrien producerer så meget, som bare ender på lossepladser,

og ingen tænker på fremtiden.

Nu må vi tænke på den.

Har du haft besøg af modedesignere før?

- Du er den første. - Vi er de første.

Vi er nødt til at ro i fællesskab og i den samme retning.

Inden for det samme land forsøger vi at få

råvaren dyrket, spundet, vævet eller strikket og forvandlet til et stykke tøj.

Når de har en uldindustri, har de sikkert også spinderier.

Spinde, verbum. Trække uldfibre ud og sno dem til en tråd.

- Amy. - Jeg hedder Chloe. En fornøjelse.

Jeg skrev til dig. Vi vil se, om vi kan få ulden spundet og strikket her

til vores beklædning. Dette var den eneste fabrik, vi kunne finde.

Altså, alt bliver strikket hos os,

men med forskellige garntyper, som vi må importere.

Hvor importerer I ulden fra?

Vi importerer den fra Peru og Italien.

Strikker I slet ikke noget af uld?

- Fra Lanas Trinidad? - Nej.

Skyldes det, at I ikke har et spinderi?

- Nej. - I har ikke et spinderi.

I får altså garnet fra Peru og Italien, men bearbejder det på jeres fabrik.

Ja, vi kan gør det her.

Der sker sandsynligvis det, at I sælger ulden til Kina,

og så køber måske ulden fra Kina, hvor ulden kom fra oprindelig.

- Det skal til Kina for at blive spundet. - Det er vanvittigt, bare vanvittigt.

- Sådan foregår det. - Ja, det går nok.

Man kan ikke købe en sweater af jeres uld.

Man køber måske én uden at vide det.

- Men man ved ikke, hvor man skal hen. - Nej, det ved man ikke.

Uruguay har en uldindustri,

men der er ingen, der spinder, strikker eller fremstiller tøj.

Det var der engang.

Uruguay blev for dyr for dollaren.

Det var vanskeligt at konkurrere med Kina.

Vi vil bare købe uld af jer. Eller vide, at den kommer fra dig.

Hvad er dine krav?

Som minimum én container af 13-14 ton.

Hvor meget er det?

Gennemsnitsvægten for en sweater er et halvt kilo.

Det skal ganges med to. Det giver 26.000 enheder.

- Det kan vi ikke klare. - Det er for meget.

Det er så komplekst.

Vi er muligvis de første designere, der er kommet for at købe deres uld.

Sådan virker systemet ikke.

Vi henvender os ikke direkte til dem. Vi burde slet ikke tale med dem.

Jeg vil ikke sende uruguayansk uld hele vejen til Kina

og så til Storbritannien, hvor den, ironisk nok, sendes

til en kunde i Sydamerika eller Kina. Det er latterligt.

Jeg kom med en drøm om at finde et helt system inden for Uruguay.

Vores idé om, at alt skal hænge sammen, er måske lidt gammeldags.

Det findes måske ikke længere.

Ti måneder til No Frills' lancering.

Kan det ikke lade sig gøre i Uruguay, må det være muligt i et land i nærheden.

PERU

Peru kunne være en mulighed, da det jo ligger så tæt på Uruguay,

og vi har hørt, at mange strikvarer fremstilles i Peru.

To, fem, seks, syv, otte, ti meter af hver.

VENATOR STRIKVARER

Hej, Hernan? Jeg hedder Chloe, hvor hyggeligt.

- Det er Amy. - Hej, hvor hyggeligt.

Vi har været i Uruguay for at besøge fårefarmene

og undersøge, om der var nogen, der spandt ulden.

Men det gør de ikke i Uruguay. Det gøres her.

Ja, vi fremstiller strikvarer. Vi får garnet fra spinderierne.

Vi begynder med garnet.

Vi har strikkemaskiner.

Vi har en vaskeprocedure uden kemikalier.

Tilskæring, syning, bearbejdning og dampning.

Det er fantastisk.

Vi vil gerne have uruguayansk uld fra vores foretrukne leverandør

bragt hertil for at blive spundet.

Jeg råder jer til at tale med Inca Tops. De arbejder med merinould.

Hernan satte os i kontakt med den største garnleverandør. Alle handler med dem.

- Det er her, vi damper garnet. - Lige som når man krøller hår?

Netop. Som du kan se.

- Bruger I kun damp eller kemikalier? - Nej, kun damp.

- Hvor længe har hun arbejdet her? - I 34 år.

Min mor var første uldsorterer her, og nu er jeg det.

Min datter læser biologi på universitetet.

Det tager fire-fem uger at fremstille en prøve.

Så måtte vi... Det er længere tid, end det plejer at tage.

Leveringstiden var længere end forventet,

men det kunne vi leve med og begynde at designe tidligere.

Ville du kunne garantere, at ulden kom fra Lanas Trinidad?

Skal jeg være helt ærlig, er det sjældent, at en kunde siger,

at ulden skal komme fra et bestemt sted.

Men det kan vi sikkert ordne.

Herligt!

Det virkede, som om de gjorde alt det, vi efterlyste.

De var desuden parate til at hjælpe os på vej.

Så det føltes som et gennembrud.

Det er svært at finde et land, der gør det hele. Men det gør Peru.

Sikken sød mand. Jeg vil ikke have det, det er af plastik.

Jeg har faktisk brug for det, så jeg kan måle mine ting.

Men du ved, at det går i stykker om fem minutter.

Men altså...

Da jeg gik på universitetet, brugte jeg kun alpaka i mit afgangsshow.

Cuántos años? El niño?

- En eller to dage. - To dage? Hold da op.

Er de ikke fantastiske?

Sikket modeeventyr.

NO FRILLS' FORSYNINGSKÆDE

ØKOLOGISK

SPORBAR

MINIMALT FORBRUG AF VAND OG KEMIKALIER

SOCIALT ANSVARLIG

DYREVELFÆRD

LAVT CO2-AFTRYK - TO LANDE

BOMULD

MOTHER OF PEARL, DESIGNSTUDIO

Vil vi være bæredygtige, må vi inddrage traditionelle modeller.

Jeg går i jeans stort set hver eneste dag.

Min far går i jeans, Nick går i dem.

Min bedstemor har det sikkert i sin garderobe.

Arbejdstøj var engang populært i USA, og det er det stadig i dag.

Jeans er en klassisk stabelvare.

Man kan tage dem på igen og igen og igen, for de holder.

Det må være det mest ikoniske stykke tøj.

50% af jordens befolkning er til hver en tid klædt i jeans.

Men denim er et af de mest urene produkter,

på grund af vand-og kemikalieforbruget.

Traditionel denimvask forbruger 1500 liter vand til ét par jeans.

Det svaret til én persons drikkevand i to år.

Konventionel bomuld bruger pesticider, som er utroligt skadelige for miljøet.

Det skader ikke kun jorden, men også arbejderne.

De inhalerer det hele tiden.

Bomuldsproduktion anvender nogle af de mest skadelige pesticider.

De fremskynder biernes udryddelse...

og de er dødsensfarlige at indånde.

Jo mere man følger forsyningskæden,

jo mere nærmer man sig råvarerne.

Det plejer at være der, hvor de mest udsatte mennesker bliver udnyttet.

Det er menneskene i forsyningskæden, som jeg føler mest med.

Arbejderne tjener absolut ingenting.

Det er resultatet af,

at nogen skal kunne købe en billig T-shirt.

Det kan ikke gøres så billigt, uden at det har forårsaget noget slemt.

Det er umuligt at fremstille tøj med en ordentlig forsyningskæde.

Det er fysisk umuligt.

Fem ud af verdens syv bomuldsproducerende lande benytter børnearbejde.

Det skønnes, at 2,5 millioner børn plukker vores bomuld hvert år.

Økologisk bomuld indeholder ikke pesticider.

Og der er virksomheder, der opfylder de bedst mulige standarder.

Både i forhold til miljø og social ansvarlighed.

Trods vores forbehold mod Tyrkiet

er dét det nærmeste land, hvorfra vi kan skaffe økologisk bomuld.

Så fandt vi økologiske denimproducenter i Tyrkiet.

De kunne dyrke, spinde, væve og producere denim i det samme land.

Det gør CO2- aftrykket en hel del mindre.

Vi ved ikke, om vi kan besøge bomuldsfarmen i Tyrkiet.

Jeg har forsøgt et par gange, men medmindre vi er...

Det store problem er, at vi ikke kan se, hvor den økologiske bomuld dyrkes.

En meter stof kan meget vel bestå af bomuld fra fem forskellige steder.

Det er umuligt at arbejde med kun én farm til det endelige produkt.

Finder jeg ikke et bæredygtigt alternativ, hvad gør jeg så i mellemtiden?

Tyrkiet opfylder så mange af vores krav.

Det kan tydeligvis betale sig at se, hvad Tyrkiet kan tilbyde.

TYRKIET

GOTS er et certificeringsorgan, der sikrer,

alle får en rimelig løn,

og at alt går så bæredygtigt til som muligt.

Så hvis man ikke personligt kan undersøge det,

ved man i det mindste, at leverandørerne er blevet undersøgt.

GOTS-certificeringen sikrer, at arbejderne er mindst 16 år.

Certificerede virksomheder skal betale deres ansatte en rimelig løn.

Da vi ikke kunne besøge bomuldsfarmene,

vidste vi, at vi måtte finde en fabrik, der var GOTS-certificeret.

Vi besøgte en denimfabrik ved navn Isko.

Jeg har aldrig før set denim blive fremstillet.

Bomulden spindes.

Tråden farves indigoblå.

Indigo er et kraftigt farvestof.

Men GOTS-mærket tekstil overvåges under farvningen.

GOTS-mærkningen forbyder anvendelsen af kemikalier.

Isko bruger 50% mindre vand end branchestandarden,

og målet er at bruge endnu mindre.

2010:50 l vand til farvning af to par jeans.

2020:8 l vand til farvning af to par jeans.

Endemål: 0 l vand til farvning af to par jeans.

Næste skridt er vævningen.

Tråden væves til denim.

Vi fandt en denimfabrik, der hed SARP, som har alle certificeringerne.

Ejeren er stærkt interesseret i bæredygtighed.

Han ansætter tidligere fanger på sin fabrik.

Min kone var pioner på projektet.

For 13 år siden ansøgte hun om GOTS-certificeringen.

Vi er en af de første GOTS-certificerede og bæredygtige denimfabrikker.

Denimen ankommer til SARP. Så bliver det tilskåret og syet.

Dobbeltsyning for længere holdbarhed.

Nitter for længere holdbarhed.

Det skal være det mest slidstærke stykke tøj, man kan få.

Denim blev brugt til arbejdstøj, som skulle være holdbart.

Hvis et par jeans fremstilles ordentligt, kan det måske holde i 10-15 år.

Normalt købet man stoffet, færdig.

Hvorimod denim er en anden historie.

Denim skal vaskes.

Det skal behandles kemisk, så det ser gammelt og slidt ud.

Folk vil have stonewash jeans.

Historisk var det jeans, der var blevet brugt i årevis.

Nu vil vi kunne købe det direkte,

så vi anvender endnu flere kemikalier, for at de skal se sådan ud.

Der er et tyrkisk vaskeri, der klarer det bæredygtigt.

Traditionel denimvask opnåede det med kemikalier.

Med laseralternativet brænder vi dem kun med laser.

Vi opnår det samme look, og arbejdernes helbred tager ikke skade.

Det her er et magisk værktøj.

I stedet for at bruge vand

kan man opnå pæne, lyse nuancer ved hjælp af en ozonmaskine.

Luft fra atmosfæren omdannes til ozon,

et alternativ, der afbleger denim naturligt.

Vi fandt økologisk bomuld, som blev syet til tøj i det samme land.

Det er et mirakel for os.

Vi vil stadig besøge bomuldsmarkerne, hvor det hele starter.

Vi kan blive nødt til at stille os tilfredse med GOTS-mærket

uden præcis at kunne kontrollere, hvilken farm noget kommer fra.

Vi har erfaret, at man ikke kan se det hele med egne øjne.

Certifikationer spiller en vigtig rolle.

Nogle gange må vi bare stole på, at folk fortæller os sandheden.

Medmindre jeg selv skal væve stoffet og dyrke bomuld på altanen,

kan jeg ikke gøre mere.

BOMULDENS LEVERINGSKÆDE

ØKOLOGISK

SPORBAR - GOTS

MINIMALT VAND-OG KEMIKALIEFORBRUG

SOCIALT ANSVARLIG

DYREVELFÆRD - IKKE RELEVANT

LAVT CO2-AFTRYK

Sagde Inca Tops ikke, de kunne spinde Pedros uld?

De forsøger stadig at finde ud af det. Han...

- Vi ved, vi kan overlade det til ham. - Ja, det sagde hun da.

- Jeg tror, de gør det. - Helt sikkert.

Men det er ikke helt bekræftet, at vi kan bruge hans uld.

Det er begyndt at være lidt problematisk med Peru.

Vi har fået nogle foruroligende meldinger.

Jeg er bange for, at det er sidste øjeblik.

Vi troede, at Peru kunne bekræfte anvendelsen af uld fra Lanas Trinidad.

Perus leveringstid er også et problem.

Vi har kun tre måneder til en hel kollektion.

Det tog Peru tre måneder at fremskaffe tre prøver.

Det bliver vanskeligere at samarbejde med Peru end forventet.

Hernan fra Peru har lige skrevet, at det ikke går.

Vi bad dem om at gøre det hurtigst muligt,

og så ville vi være tidligere ude i næste sæson.

'Hej, Chloe. Vi kan ikke hjælpe jer med denne ordre.'

'Vi ved, stoffet er på lager,

men at fremstille det antal enheder vil medføre flere udgifter.'

'Beklager den dårlige nyhed.'

De har måske fået en stor ordre fra en anden kunde.

Det kan optage al produktionstid.

Så må de prioritere det frem for vores små mængder.

De havde ikke mere tid til at arbejde med os.

Helt ærligt...

Nu kunne vi umuligt anvende Pedros uld.

Det er fortvivlende, når man har arbejdet så hårdt for at opnå noget.

Alt faldt ligesom fra hinanden.

Virkeligheden banker på. Tilbage til kontoret

og producere noget, som har en deadline.

Kan de ikke klare det, har vi ikke nogen virksomhed.

Man er altid under et tidspres.

Kollektionerne skal ud i butikkerne inden for leveringsvinduet

i begyndelsen af sæsonen.

Vi er altid afhængige af de virksomheder, der aftager vores tøj.

Vi var tre måneder bagud og vidste ikke, hvor vores varer skulle produceres.

Jeg kunne ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre.

Jeg har mødt Pedro, og jeg tror på det, han gør.

Jeg vil ud af, hvordan vi samarbejder med ham.

Hver dag er der noget nyt, der skal løses.

Tre måneder til No Frills' lancering

Hun har registreringsnumrene.

Amy skal starte om igen.

Der er helt ærligt mange ting, jeg beundrer ved Amy.

Hendes gåpåmod og ukuelighed.

Vi må se på, hvor mange trin der indgår i processen.

Da jeg talte med hende, sagde hun, det enten skulle gøres i... Østrig?

Så kommer det tilbage til os. Det bliver så til tre lande.

Det er ikke så slemt.

DRASCHITZ ØSTRIG

Til at begynde med kunne vi ikke samarbejde med Michael,

fordi han benyttede uld fra flere forskellige steder.

Al uld var blandet sammen, så det ikke kunne spores.

Men noget af deres uld kommer fra Pedro.

Vi forsøgte at købe uld af Pedro direkte.

Men systemet tillader det ikke. Det går ikke.

Men det er Michaels firma, og han kan.

Vi bad Michael om kun at bruge Pedros uld til vores tekstiler.

Mange producenter vælger bare det billigste,

men han insisterede på det, så han sluttede cirklen for os.

Vi forstod meningen med Amys projekt.

Seidra reddede helt klart situationen.

Amy er vild med Pedro. Det ved vi alle sammen.

Vi ville ikke bruge Pedros uld, hvis det ikke var for Michael.

Det krævede flere lande, end vi havde forestillet os.

Men vi kunne spore uldens forsyningskæde,

hvilket er en fantastisk præstation.

Det har vi aldrig opnået med noget andet tøj fra Mother of Pearl.

Vi har nu forsyningskæderne for vores uld og bomuld på plads.

Nu skal Amy designe kollektionen.

Nu værdsætter jeg materialerne mere, eftersom jeg forstår dem bedre.

På Coco Chanels billeder fra tyverne ser man, at stofferne var hendes håndværk.

Intet fantastisk tøj uden fantastiske materialer.

Denne generation har accelereret alt for hurtigt.

På sin vis har vi mistet forkærligheden for håndværket.

Jeg føler meget mere for det, jeg gør.

Vi designede ikke det, vi ville, for så at finde en forsyningskæde,

men fandt en forsyningskæde og designede ud fra den.

Jeg vendte fuldstændig op og ned på processen.

No Frills handlede ikke om produktet.

Det handlede om muligheder og læringsproces.

Vi ville skabe noget særligt af Pedros uld,

og jacquardstoffet er virkelig noget særligt.

Jacquardstof, navneord. Vævet stof med detaljeret mønster,

fremstillet på en specialvæv.

Det er helt vildt at se på jacquardvæven.

Tråde, som væves hen over hinanden og skaber et tekstilstof. Det er magisk.

Det er en af de mest luksuriøse stoftyper, for maskinvævningen

tager lang tid og fordrer stor ekspertise.

Jeg har aldrig set en bæredygtig udgave før.

Mother of Pearls signaturmateriale er helt enestående.

Faktisk består 40% af den af Pedros uld,

60% er økologisk bomuld og en jacquardblanding, som er enormt smuk.

Det kunne være et får, vi har set.

Det kunne være uld fra det får. Det er meget muligt.

Det er utroligt, at vi er nået så langt.

PARIS, FRANKRIG

Hvert kvartal ankommer verdens førende modeindkøbere til Paris...

for at udvælge næste sæsons mode.

Før lanceringen skal Amy fremvise en forsmag på No Frills.

Det er første gang, jeg skal vise No Frills frem.

Jeg er virkelig spændt.

Det har været en større rejse for Chloe og mig.

Nu er vi klar til at vise, hvad vi har opnået, og drøfte det.

Dette er et nyt projekt, Mother of Pearls No Frills, og hun er designeren.

Er det en bæredygtig kollektion?

Ja, respekt for kloden og miljøet.

Det er vores basiskollektion, og vores prispoint er meget...

Præcis. Ikonisk tøj i shirting, denim til sommeren.

Det er tænkt som hverdagstøj.

Som prikken over I'et er alt bæredygtigt.

Det er ikke blot økologisk. Social ansvarlighed indgår også.

Jeg har gjort meget ud af forsyningskæden.

CO2-udledningen er mindst mulig.

Vi har holdt os til ét land, mht. Vævning, fremstilling og bearbejdning,

og med mindst mulig brug af kemikalier.

Hvad koster jeansene? 158 pund. Det er dyrt. Udmærket.

For denim.

Vi er ikke sikre på kollektionen. Vi må tænke over det.

Javel. Godt. Det var hyggeligt at møde jer.

Vi skal ikke bruge den der. Den ligner noget, vi har haft før.

Vi har en meget blød salgsteknik. Derfor forsøger vi at være strategiske.

Hun vil ikke betale mere, fordi det er bæredygtigt.

Hun tænker ikke på holdbarhed og miljø.

Og at det så er i orden at betale lidt mere. Det forstår hun ikke.

Men ville jeres PR-afdeling være interesseret?

Det er for småt til vores forretning.

At slå på tromme for noget så småt er...

Måske hvis flere mærker var med på den...

Det gør lidt ondt.

Man lægger sine holdninger i sit design. Det er en del af dig.

Hvis det ikke omtales i medierne, og folk ikke taler om det,

kan jeg måske virke lidt skør.

Vi har alle sammen én ting til fælles.

Og alle forskere fortæller os, hvad der er ved at ske,

men alle vil bare tale om noget helt andet.

Det var skræmmende, at folk slet ikke var interesserede.

Det var vist for meget for folk.

Jeg tænkte 'Rend mig i røven. Jeg har en stemme, og jeg vil bruge den.'

Katherine Hamnett inspirerede mig meget i min studietid.

Hun var en af de få designere, der tænkte på bæredygtighed.

Hvordan var branchen i starten af firserne?

Vi vidste meget lidt. Vi anede ikke, vi gjorde skade.

Jeg måtte hellere lige undersøge det.

STOP KLIMAFORANDRINGERNE

Resultatet var et totalt mareridt.

Jeg kunne ikke blive ved med at skabe tøj, der medførte ødelæggelse af miljøet

og menneskelig lidelse.

Følte du, at branchen holdt dig udenfor

- på grund af dine spørgsmål? - Ja. Sådan er det stadigvæk.

Jeg blev visket ud af historien.

- Hej. - Jeg hedder Amy, hvor hyggeligt.

- Hvordan går det? - Godt.

Jeg var ikke lige som dig. Jeg blev først rigtigt interesseret...

Jeg har altid elsket naturen, men på designskolen

ville jeg bare være rig, berømt og verdens bedste designer.

Færdig.

Det var først, da jeg fik børn, det gik op for mig, at alt, hvad vi gør,

truer vores børn på livet.

Jeg har kæmpet med branchen fra begyndelsen.

Døre er blevet smækket i hovedet på mig.

'Tag din kollektion, og fis af med dit etiske miljøpis!'

Det sagde en førende aktør i den italienske beklædningsindustri.

Folk, der er ligeglade med det, er ikke menneskelige.

Det er det, som fylder mig med skræk og rædsel.

Hvordan vender vi skuden og får dem med ombord?

Vi skal genopfinde modebranchen.

Men branchen gør det nok ikke af sig selv.

Det er helt rigtigt at genopfinde moden.

Mere kan vi ikke gøre, for det er gået for langt alt for hurtigt.

Jeg tror, det er sat på spidsen lige nu.

Selvom man er ved at tabe, skal man kæmpe videre.

Held og lykke med det. Giv aldrig op.

MOTHER OF PEARL, CASTING PÅ 2. ETAGE

En uge til lanceringen af No Frills

Vi afprøver det med noget herfra og ser, om det fungerer.

Lad os prøve...

Der er pandebåndene.

Chloe og jeg har gået gennem tykt og tyndt sammen.

Vi har arbejdet så hårdt og investeret så meget.

- Hej, jeg hedder Chloe. - Hvor hyggeligt.

Hej, jeg hedder Amy. Du ser fantastisk ud.

Vi fortsætter vel bare.

Hold da op, hvor ser du godt ud i det.

Det er det, vi tror på, og vi ser hele tiden nye muligheder.

Ja. Udmærket.

Det er som et puslespil, men vi er der næsten.

JEG PASSER IKKE NATURLIGT IND I MODEBRANCHEN

Så er det i pressen.

Det er The Observer, og det er skrevet af Kate Finnegan.

Hun opsøgte mig i atelieret for et par uger siden.

Rubrikken handler om, at jeg ikke passer ind.

Før skabte jeg det smukkeste tøj,

men som det er nu, er der mere hjerte og sjæl i det.

Det er meget mere forankret i mig.

- Må jeg tage det med mig? - Værsgo.

Jeg kan huske første gang, jeg fortalte en redaktør om min baggrund.

Hun var så grov over for mig.

Jeg talte ikke om det meget længe efter.

Dette føles helt afgjort som et springbræt.

Bare jeg ikke sidder i et ekkokammer.

DAGEN FOR LANCERINGEN AF NO FRILLS

Modeindustriens påvirkning af miljø og mennesker er vanvittig.

1.173 mennesker er døde i færd med at fremstille tøj til vestlige mærker.

Aktivisterne har haft et aktivt år,

og folk er begyndt at indse, at de ikke blot er forbrugere.

Hvad er der så særligt i dag? I dag...

Før vores præsentation skal vi naturligvis have en luksusmorgenmad.

- Hvor er hunden? Roxy! - Hun er alt for stille.

Hvad har du gjort? Hvad er der sket?

SEPTEMBER 2018 LONDONS MODEUGE

Pis, den er 10 minutter i 12.

Er alt i orden?

Godt, kan vi gå ovenpå og gå det igennem?

Hvor lang tid har vi, et kvarter?

Anmeldelserne af mit show bliver enten en godkendelse eller det modsatte.

Godt, er I klar? Skift!

Det er det samme i alle brancher. Siger man fra, giver det genlyd.

Du bliver.

Vi begynder om ni minutter.

Folk fokuserer altid på det, som man ikke har gjort.

Sidste udkald!

Jeg føler et enormt ansvar for at gennemføre det her.

Jeg er ved at gå i panik.

Du må ikke lukke andre ind.

Det første look er klar.

Hvis det ikke går...

Den slags starter aldrig til tiden.

Ved jeg ikke, om mode er noget for mig.

Luk døren. Er folk blevet lukket ind?

Hvorfor er de lukket ind? De er ikke klar.

Vi er ikke klar.

- De sagde, de skulle ind. - Hvem sagde det?

- Vi skal i gang nu. - I guder.

Hejsa.

- Hej, hvordan går det? - Rart at se dig. Det ser flot ud.

Tak.

- Hvordan føles det? Endelig! - Ja, kollektionen.

Jeg ved dog ikke, om modellerne gør, som de skal.

Men det var... Godt, fint.

Jeg er klædt fra top til tå i Mother of Pearls kollektion, No Frills.

Jeg er vild med det.

Sikken vidunderlig præsentation.

Jeg elsker bæredygtig mode.

Jeg er glad for, at det bliver mere og mere accepteret.

Jeg er vild med kollektionen.

Det er skønt, at der er en hel kapsel med etisk og bæredygtigt tøj.

Amys design, Mother of Pearl, bæredygtig. Et perfekt match.

Den udfylder et tomrum.

Jeg tror på det her, men før jeg opfordrer til forandringer,

må jeg få det til at fungere.

- Det er kun begyndelsen. Vi kan godt. - Det er banebrydende.

Det var en god artikel i The Guardian.

Forfriskende og...

Jeg føler pludselig, at jeg er på rette vej.

Det er god timing, og det skærer igennem al mundlorten.

Alle løber om kap med dig.

Mor spørger, hvad jeg vil have i fødselsdagsgave.

Jeg vil helt ærlig ikke have noget. Så hun har skrevet et digt.

For længe siden I en meget lille by

Boede en pige med drømme Og hendes design fik et ry

Hun ville så gerne designer være

Og målrettet hun var Tro mig, kære

Af sted til storbyen I stress og jag

For at lave det tøj Som faldt i hendes smag

Men efter en tid Hun måtte stå fast

For kloden den led overlast

Vi skal redde verden Men gøre det med stil

Så her er min kollektion I bæredygtig tekstil

Er det ikke sødt?

Jo, det er.

No Frills er den eneste bæredygtige kollektion på programmet

på Londons modeuge i september 2018.

ARRANGEMENT FOR INDKØBERE OG PRESSE

Er der en chance for at forbedre noget? Jeg ved det ikke.

Jeg tror og håber det, men jeg har også mine tvivl.

Jeg fik en mail fra vores presseafdeling,

som spurgte, om vi havde noget bæredygtigt, de kunne promovere.

- Bortset fra jer havde vi intet. - Nej, heller ikke os.

Den lange længde fungerer med den store volumen foroven.

De er fantastiske. Okay.

Alle burde gøre det.

Lige præcis.

- Hvordan går det? - Godt! Vi har haft så travlt.

Jeg har hørt så meget om dig.

Alle har talt om bæredygtighed i dag. Det er fremragende!

Siger du, at alt på den stang er bæredygtigt?

Ja, bortset fra den grønne. Ellers alt andet.

Hvor er det fedt.

- Min pige er blevet stor. - Jeg er blevet stor.

Jeg holdt et foredrag i Soho House i L.A.

De spurgte, hvilke mærker jeg kunne lide, og så anbefalede jeg MOP.

Nu er tiden moden til dig.

Jeg har skrevet kontrakt med Niemans. Med Bloomingdale's og Saks.

Det er, hvad der sker.

OMDEFINERING AF BÆREDYGTIGHED

Hun er ekspert i bæredygtig mode.

ET AF DE MEST BÆREDYGTIGE OG ANVENDELIGE TØJMÆRKER

Fra at være et lille firma med beskeden omtale...

til at alle vil høre hendes mening.

Det er Vogue! Her er min klumme, Spørg Amy.

'Er min uldsweater fra et velfærdsfår?'

Jeg læser aviser, og så dukker min datter op.

Hun troede nok ikke, det kunne blive så stort.

Gwyneth Paltrow.

Phoebe Waller-Bridge.

Adwoa Aboah.

Saoirse Ronan.

Daisy Edgar Jones.

Zawe Ashton.

Emma Thompson.

Vicky McClure.

Vi lavede en fotooptagelse sammen og kom så godt ud af det.

Jeg synes, jeg ligner Frida Kahlo, der hvor hun er klædt som en mand.

Jeg vågnede og tænkte: Jeg skal møde prins Charles. Hvad tager jeg på?

Et bæredygtigt jakkesæt, hvad ellers?

Jeg glæder mig virkelig over lanceringen af et uldtørklæde,

som er designet af Amy Powney fra Mother of Pearl.

Mother of Pearl og du er ikke som de andre.

Et eksklusivt og bæredygtigt mærke,

som lægger stor vægt på både at være bæredygtigt og smukt.

Det ser man ikke hver dag.

Vi er i Fitzrovia Chapel, som vi har fyldt op med perler.

Der er 400.000 genbrugsbolde.

Vi fandt et selskab, der lejer dem ud.

Tanken er at sætte fokus på mikroplast i havet.

Det stammer fra syntetisk tøj, som vaskes i vaskemaskine.

Amy Powney, kreativ direktør for Mother of Pearl.

Masseforbruget er det største problem, vi står med.

Sidste år blev der produceret 100 milliarder stykker tøj.

Tre ud af fem ender på lossepladsen inden for det første år.

Der findes ingen lovgivning, der sætter pres på branchen.

Ti procent af månedens overskud går til at rense havet.

Det var dette projekt, der fik mig til at stå på egne ben og sige,

at det er det her, jeg vil lave, om I kan lide det eller ej.

Alle de store mærker forsøger nu at indhente Amy Powney,

fra LVMH til Zara.

Hvis det ikke var for folk som Amy, var det nok ikke sket.

Når jeg ser på alt, hvad vi har opnået, bliver jeg virkelig stolt.

Det er helt magisk, at vi er nået så langt.

I begyndelsen ville vi bare skabe noget bæredygtigt tøj,

og nu er det meget mere end det.

Det er Amy.

Hej.

I stedet for et traditionelt modeshow til Londons modeuge

holder vi et enkelt arrangement, Fashion our Future.

Vi vil få modebranchen til at forpligte sig til

at ændre deres indkøbsvaner i et år.

Tag en selfie, og sæt vores mærke på det,

Fashion our Future. Så aflægger man et løfte og indstiller en anden.

Vi har fremlagt ni løfter.

FEBRUAR 2020 LONDONS MODEUGE

Det hedder Fashion Our Future. Det er en kampagne på de sociale medier.

'Elsk din garderobe og kloden på samme tid.'

- IGT til mig! - IGT, fantastisk.

IGT-løftet står for Indkøb af Gammelt Tøj.

Så køber man genbrugstøj, i stedet for nyt.

Så smides det ikke ud. Man forpligter sig for et år.

GODT TØJ, RIMELIG LØN

VÆLG REN BOMULD

SMID PLASTIK I AFFALDSPOSER

Jeg kan også love at reparere mit tøj.

Vælger man at reparere,

lover man at vedligeholde i stedet for at købe nyt.

Man mobiliserer sin indre sypige og genanvender sit tøj.

TÆNK FØR DU KØBER

NOGET TØJ VOKSER PÅ TRÆERNE

BRUG DET MERE OG DEL MERE

Løftet om at leje handler om at leje i stedet for at købe nyt.

Vi køber ofte en kjole, som bare hænger i klædeskabet.

Man kunne have lejet noget i stedet.

Tænk, hvis alle afgav et løfte!

Hvis alle indstiller nogen til at deltage...

Jeg er IGT. Jeg har lovet at støtte cirkulær mode

ved at bytte og låne hos venner og familie.

Jeg har lovet kun at købe genbrugt eller bæredygtigt tøj.

Fremfor straks at købe noget nyt

lover jeg at passe bedre på det, jeg har.

Jeg aflægger det feministiske løfte, for alle kvinder i verden

fortjener en rimelig løn i modebranchen.

Hej, jeg lover at reparere mit tøj...

at støtte mærker, som sætter dyrevelfærd...

Jeg lover ikke at købe nyt tøj i et år.

Jeg vil prøve at leje.

Boykot mærker, som dræber for tøjets skyld.

Bæredygtighed er ikke noget, man køber.

Det handler ikke om at købe dyrt tøj.

Det er en indstilling.

Det medfører, at alle kan være med.

Femten.

Hej!

Ja. Hej. Sara og Pedro fra Uruguay.

Tak.

- Hej, Pedro, går det godt? - Hvor hyggeligt at se dig.

- I lige måde. Velkommen til London. - Tak. Hvordan har du det?

- Jeg har det godt. - Spændende!

- Hej, hvordan går det, Amy? - Godt.

- Hej! Hyggeligt at møde dig. - Han er den yngste.

De har talt meget om dig.

Det er det første atelier, vi besøger, Pedro og jeg.

Her er et af jeres tekstiler.

50% af det er jeres uld.

- Indeholder det uld? - Ja, og 50% bomuld.

- Det er jeres uld. - Fremragende.

Det er vores mest benyttede tekstil. Vi bruger det hver sæson i nye farver.

- Lækkert, ikke sandt? - Ja, helt afgjort.

Det har været længe undervejs fra fåret.

Jeg kan viser jer det færdige tøj derinde.

Hold da op, hvor er det flot.

Den her er så smuk.

Den her er også fremstillet af jeres uld.

Glimrende.

Den består 100% af jeres uld.

Vi er helt overvældede.

Det er mere end arbejdet bag og tiden, der er lagt i det...

Det er til dig.

Af jeres stof.

Åh, Amy!

- Jeg er vild med den, Amy. Tak! - Du ser vidunderlig ud.

- Designeren og modellen. - Fantastisk.

Tænk, at den er lavet af dig af uruguayansk uld!

Kender du hende? Emma Thompson. Hun bærer din jakke.

- Hvor dejligt. - På den røde løber.

'Jeg er mest stolt af, at jeg selv sporede stoffets vej

fra Pedros fårefarm i Uruguay.'

Se, du er i Vogue.

At en designer har henvendt sig til os

og engagerede sig i naturfibre

har gjort os så glade.

Det, du gør, er enestående.

Vi kunne ikke have gjort det uden jer.

Vi kan kan ikke klare alt.

Men vi kan gøre en lille forskel.

Med No Frills' succes kunne Amy og Chloe gøre Mother of Pearl

til et af de første bæredygtige luksusmærker.

Ud over økologisk bomuld og uld

anvender Mother of Pearl nu også Tencel, som fremstilles af bæredygtigt træ.

De tilbyder også udlejning og gensalg af deres varer

og fremstiller tøj af overskudstekstil.

Première Vision tilbyder nu et udvalg af bæredygtigt stof.

Mange nyskabelser er på vej, for eksempel...

mærker med stregkoder, så forsyningskæden fremgår.

Uskadelige bakterier, der forædles til at producere naturlige farver...

til biologisk tekstilfarve uden kemikalier.

Læder fremstillet af svampe.

Men uret tikker...

I de sidste fire år er mængden af tøj, der benævnes 'bæredygtigt' firedoblet.

Men modens aftryk bliver kun værre.

Branchen forventer at vokse med 63% inden 2030,

hvilket vil belaste jordens resurser i et hidtil uset omfang.

Amy har for nylig fået en lille datter.

Hendes kamp for en bæredygtig fremtid fortsætter.

'Det er ikke tøjet, der ændrer verden,

men den kvinde, der bærer det.' -Anne Klein