Original subtitles

Det femte år af den mest dødbringende krig i historien.

Selvom Nazityskland er svækket, virker landet stadig uovervindeligt.

Stormagterne kortlægger den nye verdens grænser.

Polen kan enten blive frit eller slavebundet af Sovjetunionen.

Polakkerne er klar til kamp.

Man afventer nyt fra London for at kunne påbegynde oprøret.

Kampen mod tiden begynder...

Ud!

Hr. officer.

Min datter er kun seks år.

Jeg lærer hende tysk.

Hun kan synge for Dem.

Jadzia.

Syng.

- Er I folketyskere? - Nej.

Jeg har studeret kunst i Wien i fire år.

Kun én side er den rigtige. De har et valg.

Jeg forstår ikke.

- Skal vi skifte side? - Bestem Dem.

Denne eller den anden.

Hvorfor?

Denne eller den anden?

Jeg kan ikke.

Vælg! Hvilken rolle spiller det? Halvdelen af os skal alligevel dø!

Nej.

Halvdelen skal dø.

Krone-jer. Plat-dem.

Det er okay.

Plat. De her bliver.

Mænd, på min ordre!

Venstre om!

Klar!

Sigt! Fyr!

- Det var på tide. En god morgen? - Ikke værst.

Giv mig et øjeblik.

Hej, søde. Hvad med at gå ud med mig?

- Vær nu ikke fjollet, Tom. - Nej, tak.

- Lad mig se. - Officerer!

Det her vedrører ikke dig.

Min far lærte mig at være en gentleman, så jo, det vedrører mig.

- Tom, lad nu være. - Nej, han er ikke englænder.

- Hvad sagde du? - De hørte mig klart og tydeligt.

- Du er ikke engang brite. - Nej, det har De ret i.

Men jeg er en god ven af oberstløjtnant David Schilling.

Ud fra uniformen at dømme er han Deres overordnede. Så er der andet?

Kom nu, Tom. Det er ikke det værd.

Kom nu, lad os gå.

Jeg er her stadig, søde.

Jeg sætter mig her. Lad os få noget at spise.

Gider du lige servicere os?

Har De noget imod, at jeg sætter mig? Jeg har fået nok af officerer for i dag.

Jeg er desværre også officer.

Løjtnant Jan Kwiatkowski. Den polske hær.

Den polske? Jeg tager chancen.

Dorothea Andersson. Doris.

Tag plads.

Kender De virkelig deres overordnede?

Ærlig talt, nej, men tillad mig at vise dem noget.

Jeg er god til at huske navne og ansigter.

Og så kender jeg de allieredes grader.

På personalets vegne vil jeg bare sige, at De altid er velkommen her, sir.

Tak.

- Bor De på hotellet? - Nej, i nærheden. På Burleigh Street.

Da jeg ikke har rationeringsmærker nok, spiser jeg her.

Det har jeg heller ikke. Jeg er lige ankommet fra Sverige.

Jeg kender ingen her endnu.

Jeg byder gerne på morgenmad, men må desværre forlade England.

Premierminister?

Det var en overraskelse.

Rejser De?

Ja, til Skotland. For at træne faldskærmsudspring.

- Og så vender jeg tilbage. - Vi må af sted.

- Følg mig. - Men jeg...

Og tal ikke om det.

Ikke et ord til nogen.

Ikke om så de skærer Dem i stykker.

Det er en regeringshemmelighed. Ikke et ord til nogen!

Englænderne er ikke just glade.

- De presser citronen. - Ikke hårdt nok.

Jeg har forsøgt at få et møde med Churchill i et halvt år.

Men som polak har jeg ikke en chance for at få et møde.

En russer ville have større chance.

Det er, som det er.

Kun tyskerne er til mere besvær end os.

Mine herrer, kom med mig...

Premierministeren vil mødes med jer om et kvarter.

I får tolv minutter af hans tid.

Hvordan er De lykkedes med det?

Jeg er landets premierminister.

Teoretisk set har vi samme position.

Men han møder os i en fremmeds hjem.

- Har De brug for hjælp? - Nej tak.

Jeg er på vej hen til min enhed og havde bare brug for at hvile mig.

- Deres papirer, tak. - Har jeg gjort noget galt?

Jeg er officer i den amerikanske hær.

Jeg har mine papirer her et sted.

"Donnerstag" betyder torsdag. Du var smart.

- Hr. premierminister. - Winston.

Tillad mig at præsentere løjtnant Jan Nowak, direkte fra Warszawa.

Nowak, så De er mirakuløst sluppet ud af Warszawa?

Og nu vil De tilbage dertil?

Jeg ville være en ussel kurer, hvis jeg kun rejste den ene vej.

Fortæl Deres venner i Warszawa, at vi altid vil være venner af jeres land.

Men nu er det blevet en del af det sovjetiske krigsteater.

Derfor er ingen militære operationer mulige uden sovjetisk samtykke.

Premierminister, det handler ikke om, om Polen trækkes mod øst eller vest.

Polen bliver deres 17. republik. Det handler om landets frihed, -

- hvilket Hans Majestæts regering og den tidligere premierminister...

Nowak! Jeg sender hverken RAF-

- eller Sosabowski-brigaden ind i Warszawa.

Jeres hær bliver nødt til at glemme det her oprør-

-og afvente Sovjetunionen.

Vi kommer til at tilbringe et årti under sovjetisk besættelse.

Ikke nødvendigvis.

Jeg har et forslag til Stalin.

Kun Bór, hjemme i Polen, kan hjælpe mig.

Vi er magtesløse her i London. Det bliver Bór nødt til at forstå...

- ...så jeg kan påvirke Stalin. - Påvirke?

Et angreb.

En åben kamp mod tyskerne. For Warszawa.

Det er selvmord. Hørte De ikke, hvad Churchill sagde?

Det er ikke op til Dem.

Deres opgave er at overbevise Bór om at starte et oprør.

Uden den øverstbefalende.

Uanset, hvad hr. Churchill må mene om sagen. Er det forstået?

Ja, premierminister.

Tag af sted til træningen og vend så tilbage til Warszawa hurtigst muligt.

Klar?

Kom så, løjtnant! Er det Deres første spring?

Nej, mit tredje og forhåbentligt ikke det sidste.

Mål i sigte!

Løjtnant! Hold armene mod brystet!

- Løjtnant! Er De okay? - Jeg tror, at jeg brækkede armen.

De kommer ikke til at springe mere. Ikke før krigen er slut.

Obersturmbannführer! De er tilbage?

Det må man sige. Himmler har sendt mig.

Jeg benytter Deres kontor.

Disse er kommet fra vores agent i London med diplomatpost via Madrid.

Talentfuld. Godt tegnet.

Men hvorfor tog han ikke et fotografi?

En nydelig ung mand med arisk udseende.

Hvorfor betragter vi ham?

Den nydelige unge mand er løjtnant Jan Kwiatkowski.

For seks måneder siden rejste han til London via Stockholm-

- med hjælp fra organisationen "Zaloga."

- Deres informant... - Jarach.

Jarach har rapporteret, at de allerede har smuglet et dusin til Storbritannien.

Hvorfor er han så noget særligt?

De har hjulpet Kwiatkowski ind to gange.

- To gange i samme retning. - En kurer...

Javel, ja...

Hvem mødte han i London?

Mikolajczyk, Anthony Eden og Churchill.

Ja, Sir Winston Churchill.

Så hvem skal han mødes med i Warszawa?

- Witze? - Bór.

Mine herrer...

Reichsführeren har sendt mig for at finde lederne af hjemmefronten, -

- før russerne indtager Warszawa, og de falder i deres hænder.

Indtager russerne Warszawa?

Sturmbannführer, De er officer i SD.

Få ikke Deres informationer fra ministerens radiotaler.

Denne Kwiatkowski...

Hvis Herren virkelig er på vores side, kan vi ændre krigens gang.

Premierministeren vil tale med Dem.

Hvad har De gjort?

Det er ingenting. Den gror sammen igen.

Men jeg kan ikke springe. Jeg må rejse over havet via Stockholm.

Og hvor lang tid tager det?

I morges gik de allierede i land ved Normandiet.

Det er ekstremt vigtigt, at vi får opbygget en relation til Sovjet...

- ...og så brækker De armen? - Hvilken relation? De invaderer os.

Jeg er ligeglad med hvordan, men find øjeblikkeligt frem til Bór!

Javel, hr. reichsführer.

Kwiatkowski er vores bedste mulighed for at få fat på Bór.

Javel.

Godt sagt, hr. reichsführer.

"En simpel kurer kan blive Herrens budbringer."

Sikken idiot.

Warszawa...

Vent.

De burde være mere forsigtig, løjtnant. Vi kører i venstre side.

Det var ikke officerens skyld. Det var den skide yankee bag rattet.

- Hvor idiotisk... - Undskyld?

- Ser en tysk spion sådan der ud? - Jeg har aldrig mødt en. Har De?

Kommandøren er her ikke. General Tatar tager imod Dem.

Følg mig.

Jeg er kommet for at tale med kommandøren.

Har De ikke hørt det? Kommandøren er bortrejst i et par måneder.

- Hvad drejer det sig om? - Jeg skal tilbage til Warszawa.

Jeg ville gerne hjælpe Dem, men jeg har dårlige nyheder.

Gestapo har infiltreret "Zaloga."

Ruten over Stockholm og Gdynia er lukket.

- Så hvis det var alt... - General.

Jeg har hørt tale om en luftbro fra Brindisi til Tarnów.

Der findes en luftbro.

For vigtige embedsmænd og essentielle leverancer.

Til V2-raketter, og ikke til Dem.

- Må jeg minde Dem om... - Nej, det må De ikke.

Jeg bestemmer her. Så vigtig er De heller ikke.

Jeg kommer ikke til at stoppe Dem.

Rejs til Brindisi, når De vil.

Akkurat som alle andre. På et skib over havet.

Opgaven er udført, general.

- Jeg følger min niece hjem. - Tak, kadet.

Har vi kvinder i hæren nu?

Vi rekrutterer børn om nødvendigt.

- Hvordan gik springet? - Fint, men følelsen...

- Det er intenst. - Jeg fortalte lige...

...at kureren fra London brækkede armen under et træningsspring.

- Sikken idiot. Jeg er 46 og gjorde det. - Han er ikke faldskærmssoldat.

Men det kommer ikke til at stoppe ham. Det er der intet, der gør.

Han skal nok nå til Warszawa. Om så han må svømme.

Ikke før Sovjet invaderer.

Vi bliver nødt til at vente. Vi kan ikke begynde uden britisk støtte.

Kammerat Stalins røde hær tvinger fronten mod vest og knuser fjenden.

En regn af stål og ild fra tusindvis af kanoner-

-ryster de tyske tropper...

Kan vi bytte plads? Tak.

Flere divisioner er gået i opløsning eller er blevet udslettet.

Er det Dem? Sikke et sammentræf.

Det er ikke et sammentræf. Jeg så Dem gå ind i biografen.

De sagde, at De skulle rejse væk.

- Jeg skylder Dem vist morgenmad. - Har De fået Deres mærker?

Hertugen af Marlborough har tildelt piloterne de højeste udmærkelser.

Og næste tirsdag afholder lady Jane bal til ære for dem...

Nej, jeg har en bedre ide. Vi tager til bal.

- Mener De det, løjtnant? - Værsgo.

- Undskyld mig et øjeblik. - Hvem er det?

Jeg er straks tilbage.

General, løjtnant Jan Nowak. Kurer fra Warszawa.

Jeg har hørt om Dem.

Det overrasker mig, at De er her endnu. Er De ikke ventet?

General Tatar nægter at flyve mig til Brindisi.

Jeg bliver nødt til at tale med Dem, før jeg tager af sted.

- Ignorer De en direkte ordre? - Ja, major.

Hvorfor nægter Tatar det?

Det ved jeg ikke, general. Han sagde bare, at det er ham, der bestemmer.

Interessant.

Men jeg kan ikke hjælpe Dem. Jeg skal af sted til en inspektion i Italien.

Held og lykke.

Mikolajczyk bad mig overtale Bór om at ignorere London og gå i krig.

Undskyld, min egen. Jeg bliver nødt til at tale med løjtnanten.

- Vil De sørge for min kone, major? - Naturligvis, sir.

Vi går et sted hen, hvor vi kan være i fred.

Det er absurd. Sagde han virkelig det?

Vi kan ikke lade det ske.

I den nuværende situation ville det være politisk selvmord!

Flyv til Warszawa og stop Bór i at udføre Mikolajczyks galskab.

- Og alle, der deler hans opfattelse. - Javel, general.

Gå ikke i kamp mod tyskerne.

Hold landet i live.

Træk jer tilbage mod vest.

De følger med mig til Brindisi. Derefter må De klare Dem selv.

Og meddel Tatar, at jeg bestemmer her.

Jeg ved ikke, om der må være kvinder herinde.

Igen mødes vi for sent. Jeg må af sted med det samme.

Måske mødes vi igen en dag.

I en by langt herfra...

...står en smuk kirke og foran den bærer Jesus på det hellige kors.

Han leder sit folk.

Og der vil jeg bede til, at vi mødes igen, når krigen er forbi.

- Bede til? - Ja.

Nogen gange ville jeg ønske, at De var en skide yankee.

Burleigh Street 21B. Lejlighed 5.

Jamen dog...

- Overrasket? - Burde jeg være det?

Det er jeg ærlig talt.

Det forhindrer Dem sikkert ikke i at træde indenfor.

Nu da jeg er her, kan ingenting stoppe mig.

Godaften, frøken.

Løjtnant, vi bliver nødt til at tale sammen. Det haster.

Naturligvis. Jeg skulle lige til at gå. Farvel.

Farvel.

Kom indenfor, major.

Der er mikrofilm skjult i børstens håndtag.

Bring dem til Bór.

Vogt dem med Deres liv. Destruer dem først, hvis der sker noget.

- Red Dem selv bagefter. - Javel, major.

Skræmte jeg Dem?

- Godmorgen. - Hop ind. Vi skal tale sammen.

Faldskærmstropper fra RAF er landet i provinsen.

Der landede tilmed et britisk fly tæt på Tarnów.

Før De rejser til Tarnów, så få sendt et fly til Bremerhaven.

Når u-båden ankommer, skal vores engelske agent flyves hertil.

Til Warszawa?

Agenten skygger Kwiatkowski.

Når han lander i Polen, skal vores agent også være her.

Satans...

Nu skal jeg til Polen.

- Godaften, løjtnant. - Hvordan står det til, drenge?

Kør videre, løjtnant. De må ikke være her.

- Med det samme? - Ja, løjtnant. Med det samme.

Forbandede yankee'er.

Dette er Radio Berlin med de seneste nyheder.

I går forsøgte en gruppe forrædere-

- bestående af blodtørstige militser og preussiske baroner, -

-at gennemføre et fejt kupforsøg...

- Har De ild? - Værsgo.

Hundredvis af tyskere flygter fra Warszawa.

Mød mig ved Poniatowski-broen.

Følg mig, løjtnant.

Angrebet på Hitler kan bruges som påskud for oprøret.

- Stop dem. - Javel, general.

Stop dem.

Løjtnant Nowak, major. Her er mine papirer.

Jeg anmoder om at boarde det næste fly til Polen.

Kom forbi hver dag kl. 5.00 og 17.00 og spørg, om der afgår et fly.

- Hvor lang tid vil det tage? - Måske 24 timer. Måske 24 dage.

De må bare være tålmodig.

Jeg skal af sted nu. Om 24 timer kan det være for sent.

- Kan De se, hvad der foregår her? - Jeg skal til Polen.

Jeg hører, hvad De siger, men der er krig her, løjtnant.

Rigtig krig.

Jeg ville ønske, at min krig ikke var rigtig, men det er den.

Alle har sine krige. Desværre er resten af verden ligeglad med Deres.

Kom tilbage og spørg hver dag.

Herrefolket.

De samler dyr som hyrder. Stjålne dyr.

Byen eksploderer. Folket tillader ikke, at de stjæler og så flygter.

Angrib nu, før de når at reagere.

Vi kan ikke. Russerne er for langt væk.

Vi må gå i gang, før de kommer.

Vi kan ikke gøre det selv. Vi har brug for britisk støtte.

- Og vi ved stadig ingenting. - Hvor er den forbandede kurer?

- Mangler De et sted at sove, løjtnant? - Nej, overhovedet ikke.

Jeg går ingen steder, før jeg har en plads på flyet.

Det her minder om ulydighed i krigstid.

Eller sågar oprør.

Jeg organiserer tusindvis af afgange med fornødenheder-

- til partisaner i Frankrig, Jugoslavien og Grækenland.

- Og vi har en anden front i Frankrig... - Den første front er i Polen, major.

Det er Sovjetunionens krig. Jeg har intet at skulle have sagt der.

Må jeg fortælle Dem en hemmelighed?

Men De må ikke sige det videre, om så de skærer Dem i småstykker.

I dette øjeblik, efter fem års krig...

Et kort øjeblik, som snart er forbi, hvorefter De er magtesløs igen...

I dette øjeblik, lige her og nu, og i løbet af et minut-

-afgøres Polens fremtid af os.

Smid alt væk, som kan forbinde jer med England.

Cigaretter, tændstikker, gamle billetter, -

-æsker, dokumenter, pistoler...

Jeg smed det hele væk, før vi gik ombord.

Tjek igen. Har De revet alle mærker af tøjet?

Det er ordnet.

- Har De et tjenestevåben? - Nej, jeg afhentede det aldrig.

Bare for en sikkerheds skyld...

Smid mere på! Jeg kan høre det!

Gør klar til landing.

Gå ikke ud om natten! Der er partisaner derude.

- Hold kæft, kvinde! - De har advaret dig!

Klap så i! Inden jeg bliver tosset!

De myrdede Staszek. Er det ikke nok?

Hold kæft! Gå hjem!

Kan du høre det?

En tomotors Dakota. Jeg tror ikke, at de bomber os.

- Hvor mange mænd har De? - Mine mænd er mekanikere.

Landingsbanen bliver bevogtet af mindst hundrede partisaner.

Jeg sender ikke mine 12 mekanikere derhen.

- Det er mytteri. - Og sund fornuft.

Tilkald SS fra Tarnów, så går vi ind.

Hallo! Min hat!

- Min sko! - Skynd jer!

- Hvad foregår der? - Hurtigere!

- Hurtigere! - Hent båren!

Chef!

Værsgo. De troede, at det var min.

Skynd jer!

Og hatten?

Flyet larmer meget! Tænk, hvis tyskerne hører det!

SS-anlægget ligger i Tarnów. Det er en time herfra.

Skub den fri!

Grav hjulene fri!

- Vi har ingen skovle. - Så brug noget andet!

- Ingen skovle? - Nej.

- Det andet fly lettede uden problemer. - Marken er våd.

Vi skal af sted. De kan høre os.

Hvis flyet ikke kan lette, må vi flytte lasten over på vognene.

Vent.

Vi kan bruge brædderne.

Hun sidder for godt fast. Det går ikke uden skovle.

Riv brædderne af. Grav dem ned under hjulene.

Kan De tolke? Jeg må tale med piloten.

Kaptajn!

Vi har ingen skovle at grave jer fri med.

Kan I lette før solopgang?

- Oversæt det. - Det gør jeg.

De spørger, om vi kan lette under disse forhold.

Nej, vi må tømme flyet og brænde det.

Han siger, at det er umuligt. Tøm flyet.

- Vi brænder flyet. - Brænder flyet?

Det kan vi ikke tillade!

- Hvad vil I gøre? - Grave det fri.

Det går ikke. Hvor mange holder vagt?

- Femten. - Hent dem.

Hent brædderne!

Resten fortsætter med at skubbe!

Skynd jer!

Af sted!

Skub!

De kommer til at flyve i dagslys.

SS er her snart. Vi må væk.

Giv agt!

Rør.

Det næste fly lander om en uge.

- Tag dem her med hjem til din mor. - Javel, sir.

Snigskytte!

Gennemsøg skoven!

De bliver her.-Kazek, af sted

Først sønnen, nu hans far.

Hvornår slutter denne forbandede krig?

Hvorfor er De her endnu?

De har vigtigere ting at tage Dem til.

Vi kan ikke snakke os ud af det her, hvis de standser os.

- Hvor gammel var han? - 19 år.

Tyskerne skræmmer mig ikke, men det gør Stolarska.

Hun ville ikke have, at han tog med.

Hun låste ham inde i huset. Sikken verden vi lever i...

Løft ham.

Hattene.

Skynd jer.

Jeg spørger ikke igen.

Det ryger endnu.

Flyet var kørt fast, så de måtte grave det fri.

Jeg kontakter Luftwaffe.

Gennemsøg alle huse, stationer og veje.

Hvem leder vi efter?

Denne mand.

I tager til stationen.

- Jeg gennemsøger husene i området. - Javel.

Tyskerne holder sig inde om natten. Så tilpas stærke er vi.

Kom så!

Når russerne kommer, udsletter de tyskerne.

Ja, sammen med os.

- Hvem skal til Kraków? - Os!

Få dem op i vognen, og lad os komme af sted.

Hvordan går det med Stolarska?

Hendes ældste søn døde i Auschwitz, og den yngste...

Held og lykke.

Vask blodet af vognen, ellers dræber de jer.

Vi cykler til Slotwina.

- Er der langt? - 20 kilometer.

Vi har to timer. Det er fint.

Kommer De?

- Kan vi ikke tage en vogn? - Vi har ingen.

- Så lad os bytte med dem. - De er kørt. Vi har travlt.

Jeg skal til Slotwina og kontrollere stationen.

Hvad er problemet?

Vi tager cyklen med på vognen.

Vi har ingen vogn. Hvad handler det her om?

- Ingenting. - Nå?

- Jeg kan ikke. - Hvorfor ikke?

De behøver ikke at anstrenge hånden.

- Jeg kan ikke cykle. - Hvad?

Det kan alle da.

Muligvis, men ikke mig.

Godt! Bliv ved!

Drej! Fortsæt fremad!

Stop. Prøv igen.

Prøv igen.

Bliv ved.

Hold styret lige.

Vi er på røven... En faldskærmssoldat, der ikke kan cykle.

Jeg er ikke nogen faldskærmssoldat.

- Vi når ikke frem i tide. - Tag min vogn, nogle høns og æg.

Vi skal til markedet.

- Gudskelov... - Tyskerne kommer!

Op på loftet.

Tag knægten med!

Op med ham.

Sig, at hun skal holde op med at feje.

Stolarska, hold op med at feje.

Hvor er hendes mand og sønner? Sammen med banditterne?

Hendes mand døde i 1939.

Hendes ældste søn blev arresteret.

Kun den yngste er tilbage. Ude i skoven.

Han er formentlig død.

Spørg, hvor han er?

Hvor er din yngste søn, Stolarska?

Svar ham.

Han er SS, ikke en simpel vagt.

Har hun set nogen fremmede?

Er der kommet nogen fremmede forbi i dag?

Sig, at hun skal svare.

Hvad laver De? Witze?

Sig noget, selvom du ingenting ved.

Spørg, hvorfor hun har grædt?

Hvorfor har du grædt?

Brænd huset ned...

- Gør det ikke! - Vi lever kun én gang.

De kan ikke hjælpe hende nu. Har De ikke en mission at udføre?

Officer... Alle disse ting...

Vi er ikke tyve.

Til stationen.

Kommer De, løjtnant?

Hent hestene og vognen, før det hele brænder op!

Så vi to skal på marked? Er det planen?

Det er latterligt.

Vi har brug for en anden dækhistorie.

Noget mere troværdigt.

Papirer.

Er I på vej til markedet?

Ja.

Det tænkte jeg nok. I har jo høns med

Tyskerne kontaktede stationen. De leder efter en faldskærmssoldat.

Blond. Normal af bygning. Cirka 35 år.

Akkurat som Dem.

Vi er bare handlende.

Handlende! Så må I være på vej til markedet.

Hold op med det vrøvl. I skulle være sammen med Wlodek.

Tre mænd på cykler. Ikke to mænd på en vogn.

Hvordan ved jeg, hvem I er? Er I mon dem, som I giver jer ud for at være?

Her kommer tredjemanden.

Her er jeres billetter.

Hold jer på afstand af stationsbygningen.

Der er kun få rejsende. Ingen tyskere.

- De leder efter en blond mand... - Okay.

- Tag Deres hat på. - Jeg har tabt den.

Held og lykke.

Sygetransporten får aldrig ende. Vi er kun 30 minutter forsinket.

Russerne knuser dem. Få vender tilbage med livet i behold.

Toget er 45 minutter forsinket.

Tag det nu roligt.

Tyskerne har ikke været her en uge.

De kom for sent.

De ringer til stationen i Podleze. Gendarmerne standser os.

De er ude efter mig.

Der er et skarpt sving om seks-syv kilometer.

- Spring af der. - Jeg skal til Warszawa.

De kommer ikke til Warszawa, hvis Gestapo fanger Dem.

Det er op til Dem.

Stig ikke ud! Bliv inde i toget!

- Sørg for, at ingen forlader toget. - Værsgo.

Kom med mig.

Papirer! Af med hatten!

Papirer! Af med hatten!

Papirer!

Af med hatten!

Af med hatten!

Papirer!

Papirer!

Papirer!

Af med hatten!

I kan køre videre.

Kontakt os, hvis I ser ham her.

Hr. Janicki!

Sig til passagererne, at de kan forlade toget nu.

I kan stige af toget nu. Toget afgår om et minut!

En folketysker, men en god mand.

- Når vi frem før udgangsforbuddet? - Det burde vi.

Hvilken konduktør spørger passagererne om det?

En konduktør i krigstid, frue.

Alle ombord! Toget afgår!

Giv agt!

Skyd!

Undskyld. Undskyld mig.

Vi kan overmande byens garnison.

Måske.

Faldskærmstropperne fra Göring- divisionen kom til Zyrardów i går.

Vi har ikke en chance uden Sosabowski.

Har vi hørt noget fra kureren?

Et fly fra Brindisi landede i går nat.

Men beskeden fra Tatar omtalte kun Wolski og to mænd fra Kraków.

Kureren står ikke på passagerlisten.

- Det er efter udgangsforbuddet. - Vi trænger til en rolig nat.

En anden gang...

Ham der.

Og ham der.

Papirer. Hvad har du der?

I to!

Papirer. Åbn jeres kufferter.

- Ikke andet? - Nej.

Sikker?

Herind!

Herregud... De sårede, som ikke klarede den.

Det er vedrørende engelsktimerne.

Kom ind.

Tag plads.

- Giv mig en time. - Det haster!

Jeg ved ingenting om det. De bad mig om at hente pigen, -

-så hende henter jeg.

De sagde, at I ville vente her. Men hvis ikke, så bare gå.

Det gør mig ikke noget. Særligt med tanke på, hvordan I lugter.

Drop hilsnen.

Har de anmodet om 100.000 mænd til at grave? De stjæler vores hær.

Operation Burza er sat i værk.

- I morgen klokken 17.00. - Herregud, det er nu.

Hvad har De gjort?

Vi kan ikke lade tyskerne tage det første træk.

Men tiden er ikke inde.

- Det er den aldrig. - Vi kan vælge det bedste tidspunkt.

- Afbryd det øjeblikkeligt! - General...

Vi har mobiliseret 40.000 soldater, som er i gang med at bevæbne sig.

- Det kan ikke stoppes. - Oberst Monter, træk ordren tilbage.

Javel, sir.

Han var ombord på nattoget fra Kraków.

For fanden! I havde ham, Witze!

En fejl til, og missionen ender galt.

Ja, obersturmbannführer.

De vil slå os alle sammen ihjel.

De har forberedt sig på det i årevis.

De smeder intriger. De har Europas største undergrundshær.

Og nu sker det snart. Måske allerede i dag...

Himmler beordrede mig til at kontakte Bór for at overbevise ham om, -

-at russerne er hans virkelige fjender.

Og at vi... er et mindre onde.

Polakkerne ville gladeligt slå både os og russerne ihjel.

Har vi nogen, som har set Kwiatkowski med egne øjne?

Kun Jarach. De andre blev taget af Gestapo i Gdynia.

Nå ja, vores agent er ankommet fra London.

Det var pokkers.

- Der er de. - Godmorgen.

Jeg er kommet efter hr. Wolski.

- Det er mig. - Og hvad med mig?

Jeg ved ingenting om Dem.

Har de ikke fortalt, at jeg var på vej?

- Som sagt så... - Har general Tatar ikke...

Jeg er løjtnant Jan Nowak. Jeg skal øjeblikkeligt mødes med ledelsen.

- Jeg har aldrig hørt om Dem. - For helvede.

Der er tale om ekstraordinære omstændigheder.

Forstår De det?

Hvad er det her for noget?

Tror De, at jeg har adgang til alle og fører fremmede til de øverstbefalende?

Kom, hr. Wolski.

Jeg har informationer, der er af stor betydning for nationen.

De øverstbefalende skal bruge dem.

Hvis det er så vigtigt, havde de fortalt mig om det.

Jeg kan ikke gøre noget. - Kommer De, hr. Wolski?

Hvad så med ham? Han kan ikke blive her.

Ingen af os kender ham. Han virker ekstremt påtrængende.

- Han kræver at møde ledelsen. - Jeg pander Dem snart en.

De kommer anstigende, ingen kender Dem. Måske er De stikker...

- ...eller det, der er værre! - Rolig nu.

Det er et brud på reglementet, men okay. Og I har bare at holde mund.

Vi fløj hertil sammen.

Fra London. Jeg så ham sammen med den polske kommandant.

Jeg ved ikke, hvad hans mission er, men det må være meget vigtigt.

- Vi kan ikke efterlade ham her. - Lige mine ord.

Kom med os, men jeg lover ingenting.

De må bo hos min søster, Kasia.

Jeg stod ikke på passagerlisten, eftersom at jeg fløj til Brindisi...

- ...uden Tatars tilladelse. - Stille! De er ikke i London!

- Jeg skal nok forsøge at hjælpe Dem. - Tiden er knap.

Jeg var nødt til at vente på alle de involverede, vejret, helbredet...

...tilladelse, fly, kontakter... - Slap så af!

De kan sagtens starte oprøret uden Dem.

Det er præcis, hvad jeg frygter.

Obersturmbannführer Steiger. Sturmbannführer Witze.

I sendte et transportfly efter mig.

Det var noget af en overraskelse.

Hvordan var rejsen?

I den stinkende u-båd eller i det iskolde transportfly?

Hvad laver jeg her?

Jeg taler ikke engang polsk.

Det er ikke for at være uforskammet, men jeg skulle forflyttes til Tyskland.

Jeg står over for en dødsdom her.

Det drejer sig om den polske agent, som De mødte i London.

Vi ved, at Kwiatkowski er i Warszawa.

Skal jeg slendre rundt i byen på jagt efter en polsk løjtnant?

Er det Deres plan?

Jarach ved, hvor Kwiatkowski opholdt sig i 1943.

Så han og jeg skal finde kureren?

Vi havde ham, men han slap bort.

Han ved, at han er den mest eftersøgte person i Polen.

De er vores sidste håb.

Jeg har en plan.

Men først skal jeg på kirkebesøg.

Tænk Dem. En halv million soldater, som vi kan bevæbne til tænderne.

De ville være det perfekte våben mod russerne. Polakkerne hader dem.

De hadede dem mere end os... Men det var før 1939.

Jeg frygter, at det er for sent nu.

Heinrich Himmler er uenig. Og ham bør man ikke modsige.

Overlad resten til mig.

- Ring til en fra organisationen. - Telefonerne kan være aflyttede.

Jeg må finde min gamle kontakt.

- De venter her. - Jeg kan bare sidde her og glo!

- Jeg bliver ikke længe. - Jeg tager af sted nu.

Pas på Dem selv.

Halt!

Deres papirer, tak.

- Kontrollen er færdig. Gå videre. - Vi er i tjeneste.

Det er vi også.

Alt er i orden. Tak.

Bare rolig. Vi holder øje med dem.

Tak.

Gudskelov at De er her.

Jeg ledte efter en kontaktperson, men har brug for Deres hjælp.

Jeg dobbelttjekkede. London har ikke sagt et ord om Dem.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op. - Før mig til Bór. Så enkelt er det.

Kender De hans adresse? For jeg gør ikke.

Farvel.

- Det er ikke så enkelt. Det tager tid. - Oprøret bryder snart ud.

Når det er begyndt, er det for sent. For os alle.

Jeg skal nok prøve at hjælpe Dem.

Men jeg advarer Dem. Det bliver ikke let.

Han insisterer, og virker troværdig.

Løjtnant Wolski så ham tale med kommandøren i London.

Til et bal.

Jeg ved ikke rigtig... Efterlysningen virker ægte nok.

Han fløj ikke hertil fra London.

Ifølge passagerlisten var han ikke ombord på flyet.

Ingen kender ham.

Han vil tale med Bór. Det virker mistænkeligt. Hvad tror I?

Det er ikke svært at forfalske en efterlysning.

Har han en gips på armen?

Hvad?

Nej, det har han ikke.

Lutek må tage sig af ham. For en sikkerheds skyld.

- Uden rettergang? - Vi er i krig.

- Måske er han gal. - Eller også er han ikke.

Vi må beskytte Bór.

"Desværre må jeg meddele, at hjemmefrontens ledere-

- fulgte i sine forgængeres fodspor og forlod os, da vi behøvede dem mest."

De flygter ligesom i 1939. Gad vide hvorhen?

Madagaskar!

Det er bare Bolsjevikisk propaganda.

- Hvor ved De det fra? - Det ved jeg bare.

Har De da mødt dem?

- De får en kugle i hovedet. - De skal ikke true mig.

Moskva siger, at vi skal stå sammen mod tyskerne.

Er jeg bolsjevik, bare fordi jeg vil nedkæmpe tyskerne?

Jeg mistede to sønner ved Pawiak. Så tru ikke mig.

Stop!

Vi ved, at de er i Warszawa. Smut.

Aspic og vodka.

- Hvad laver De? - Jeg trængte til noget at drikke.

Jeg har ledt efter Dem.

I morgen, klokken 11. Vogn 27, Plac Unii.

Skal jeg møde ham, eller bliver jeg dræbt? En mand skygger mig allerede.

Hold op med at drikke.

Held og lykke.

Er De bevæbnet?

Denne vej.

- Skal jeg komme igen i morgen? - Nej, det behøves ikke.

Goddag.

- Telefonen, tak. - Derinde.

Hvor har De været? Vi skal af sted.

- Er alt i orden? - Ingen ide. Jeg er bare din eskorte.

Han er her.

Kransínskich 12. Jeg venter her, men skynd jer.

Stands.

Tyskere! Løb!

Tror De på drømme?

Held og lykke.

Er De bevæbnet?

Denne vej.

Løjtnant Jan Nowak melder sin ankomst til generalen.

Ordrer fra de øverstbefalende?

General Sosnkowsi anbefaler, at vi undgår russerne-

- og trækker os tilbage vestpå. Hvis vi kan nå over...

Vi kender allerede til alt det der.

Hvornår mødtes De med ham?

- Den 16. juli i Brindisi. - For to uger siden?

Siden da har de sovjetiske tropper indtaget Praga.

Ved De noget, som vi ikke ved?

Der er hemmelige mikrofilm skjult i håndtaget.

Tak. Sæt Dem.

I Moskva og Teheran blev det besluttet, at okkupationszonerne ikke-

-baseres på den endelige frontlinje.

Polen ender under sovjetisk styre.

De vestlige allierede vil ikke være til stede.

Russerne kan indføre deres administration her.

De allierede vil ikke modsætte sig.

De gik i krig for os, og nu har de solgt os til russerne.

Ufatteligt.

Jeg har et spørgsmål.

Hvis vi tager kampen op om Warszawa...

...kan vi så regne med, at de flyver våben ind?

At Sosabowski-brigaden og de polske RAF-divisioner vil støtte os, -

- og at de vil bombe de tyske stillinger?

Nej.

Vi råder ikke over egne faldskærmssoldater.

England kontrollerer dem og vil sende dem til vestfronten.

De polske divisioner er en del af RAF. De er ikke selvstændige.

Warszawa er for langt fra vestfronten til at have de allieredes interesse.

Hvis vi vil have militær støtte...

...må vi spørge Sovjetunionen.

- Det er deres territorium. - Hvorfor ikke spørge eskimoen?

Hvad tænker De?

Forstår de allierede, hvad der foregår her?

I overvurderer deres støtte.

Hvis Operation Tempest, opstanden i Warszawa, -

- var tænkt som en politisk demonstration-

- vil det overhovedet ikke påvirke de allieredes indstilling.

For offentligheden vil det være en storm i et glas vand.

De tyske enheder har positioneret sig ved broerne.

De vil formentligt sprænge dem i luften.

Tak. Hold mig underrettet.

Lad os spise.

Kom så!

Ud!

Hurtigere!

Jeg er ikke i tvivl om vores skæbne, når russerne marcherer ind.

Jeg vil hellere møde min skæbne, end give op uden kamp.

Vi må leve op til vore forpligtigelser. Til det sidste.

Hvad siger De, løjtnant?

Hvad er Deres syn på sagen?

Vi bliver nødt til at kæmpe.

Vi må håbe, at Sovjetunionen hjælper os, og at vi vinder.

Hvis de svigter os, og tyskerne er for stærke...

...så dør vi med æren i behold.

Taber vi, har vi ingenting tilbage.

Deres mening strider mod Deres ordre.

Jeg videregav kommandørens ordre.

Men min mening?

Jeg har rejst gennem landet. Vi er dødsdømte uden de allierede.

Men jeg ved også, at vi ikke kan gøre andet.

Hvis vi slås, så kender vi ikke vor skæbne.

Men giver vi op, vil det, for første gang i historien...

...knuse nationens sjæl.

Vi gør det, som tyskerne ikke kunne, og som russerne ikke kan.

Vi vil ikke tabe. Vi vil trække os og blive ved med at trække os...

...indtil vi er blevet totalt og brutalt opslugt af Sovjet.

Det kommer til at koste os dyrt.

Men vi gør det for de kommende generationer.

Vi tænder faklen.

Bålet. Det er et bål, general.

- Hvad foregår der? - Razzia mod Krasinskiego 16.

- Vi må evakuere. - Du må fortælle resten i morgen.

De følger med os til Grottgera.

Vi må vente.

De fleste gik for en time siden. Mænd i 40-års alderen.

Kwiatkowski?

Vi kan pågribe ham og en anden agent...

...eller...

Hjælp mig! Jeg kender ikke byen!

Op ovenpå!

Til venstre!

Første dør til venstre!

Løb!

Den eneste grund til, at De er i Warszawa, er, -

-at De er agent for MI6.

De ved godt, at jeg ikke kan bekræfte det.

Var det ikke for razziaen, var vi aldrig mødtes.

- Har De en pistol? - Nej.

- Papirer? - Mit svenske pas.

Rolig nu...

Tiden er inde. I morgen klokken 17.00.

- Vi mødes her. - Det gør mig ondt med Deres søster.

- Vi skal nok befri hende. - Måske.

- Jeg informerer de andre. - Vent. Det handler om min ven.

Forstår De, hvad det betyder? Nu?

Ja. Der er ingen anden løsning.

- Det var bare min kontaktperson. - Var det vigtigt?

De øverstbefalende for hjemmefronten skal mødes her i morgen.

De flyttes af sikkerhedsgrunde. Jeg gør en seng klar til Dem.

- Jeg kan ikke blive her. - Jo, der er udgangsforbud.

Ejeren forlod byen. Hun frygtede, at byen ville blive en slagmark.

Jeg finder noget til Dem. Giv mig et øjeblik.

Vil der udbryde kampe?

Jeg er i lejligheden. Hjemmefronten samles her i morgen klokken 17.00.

- Er De ikke bange? - For hvad? Opstanden?

Jeg frygter kun tilfældigheder.

Jeg kan acceptere det uundgåelige.

I London troede jeg, at de allierede ville hjælpe os, men det vil de ikke.

Vi polakker må ordne tingene selv.

Jeg bliver nødt til at gå.

Jeg har en grammofon.

Vi var til bal i London, men fik aldrig muligheden for at danse.

Én dans, og så skal jeg af sted.

Følg efter hende.

Hvordan? Gaden er tom.

Nu, dit polske svin!

- Der er udgangsforbud om lidt. - Jeg skal ikke så langt.

Vi går ind.

Jeg har overvejet, at der kan være en anden grund til, at du er i Warszawa.

Du er agent for Gestapo.

De henter dig i morgen.

Du bliver nødt til at sove et sted, så...

Og hvad så nu?

Skyder vi hinanden?

Mine mænd er på vej. Du slipper ikke væk.

Heller ikke selvom du skyder mig.

Men det gør du ikke.

For du har aldrig skudt nogen.

Men der er en anden løsning.

Min chef vil tale med Bór. Vi kan hjælpe hinanden.

Deres mænd eksisterer ikke længere. Og De gør dem følgeskab.

Sikken skam.

Igen mødtes vi forgæves.

- Du kunne have hjulpet mig. - Det har jeg lige gjort.

Det er ham. Det er Kwiatkowski.

- Jeg troede ikke, at han ville blive. - Hvorfor ikke?

Doris er forsvundet.

Og det samme er fire af vores vagter.

Hvis Bór ikke er her klokken 17.00, så går vi ind efter Kwiatkowski.

- Doris er måske derinde. - Javel, sir.

Tiden er inde.

Den 1. august, 1944.

Torsdag, klokken 17.00. Tiden er inde.

Vi går ind.

Oprøret...

Følg mig!

Følg mig!

Til minde om Jan Nowak-Jezioranski.

Kureren fra Warszawa, hvis mål med livet var Polens frihed.