All language subtitles for Origin.Wars.2017.NORDiC.720p.WEB-DL.H.264.DD5.1-TWA.da

Team Wild Animals Only Released On:
www.HoundDawgs.org

Min far sagde altid: "Stol aldrig
på nogen, som vil have noget af dig."

Min far sagde altid: "Stol aldrig
på nogen, som vil have noget af dig."

Han sagde også,
at han aldrig havde mødt nogen-

-som ikke ville have noget af en anden.

Det var muligvis derfor,
han aldrig viste smerte.

Måske var det derfor,
han altid flygtede fra problemerne.

Jeg ved bare,
at han mistede orienteringen undervejs.

Derfor rejser jeg
til universets yderste grænser.

For at finde ham igen.

KAPITEL ET:
DELSTATEN INDIANA

Fars ulykke skete under en opgave,
som han ledede i Trinity-systemet.

Hans fejl var beskeden, men medførte,
at næsten hele hans stab omkom.

På Jorden blev far anklaget
for forsømmelighed i påvirket tilstand.

Men bevismaterialet
var ikke fyldestgørende.

Takket være en karriere
som jagerpilot blev han frikendt.

Det betød dog intet.
Han blev aldrig den samme igen.

Vor familie blev aldrig den samme igen.

Du valgte selv at tage med herud.
Du ville med herud.

Jeg ville ikke herud,
jeg ville være sammen med dig.

Men vi er jo sammen nu. Ikke?

Savner du at være hjemme?

-Jeg er hjemme.
-Jeg mener rigtigt hjemme.

På Jorden.

Nej. Jeg elsker at være her.

Mor siger, at du bare flygter.

Jeg har ikke talt med din mor i lang tid.
Hun ved ikke, hvordan der er her.

Det er rigtigt.

Her er jeg en del af noget nyt.
Jeg skriver historie herude.

-Vi bygger en ny verden op fra grunden.
-En møgverden, indtil videre.

Vi tager en lille omvej.
Jeg tror, at du ville kunne lide dette.

-Vi siger, at du ramte.
-Nej, far. En gang til, jeg kan godt.

-Vi har ikke tid... En sidste gang?
-Den sidste.

Godt, kom med den.
Bagefter skal vi inspicere bunkeren.

Er der spil, boblebad
eller bowlingbane i bunkeren?

-Der er udrustning og mad i en bunker.
-Det lyder kedeligt.

Jeg hader fluerne.

Ved du, hvad vi kalder dem her?
Ufoer. Ved du hvorfor?

-Oplys mig.
-Fordi de flyver i rummet.

Fik du den? Exor tog dem med herud,
og nu er de i rummet.

-Hvorfor bunkere, når her er så sikkert?
-Det er Exors regler.

Det hænder,
at der sker ulykker eller noget uventet.

-Så skal de højtstående i sikkerhed.
-Hvorfor er de så vigtige?

I krisetider har vi brug for ledere.

Ellers bliver det bare anarki.
Du ved, kaos.

Uroligheder. Folk går amok.

-Nå, som zombier?
-Ja, lidt som zombier.

Har du fat? Slap af i skulderen.

Fokusér på din vejrtrækning.
Til hvilken side skød du forbi?

-Til højre.
-Hvordan skal du så sigte nu?

Lidt til venstre.

-Hvordan er vindretningen?
-Jeg har fat på det.

Er du sikker? Tryk på aftrækkeren.

-Sådan, min pige! Godt skudt!
-Bedste skud nogensinde.

Bedste lærer nogensinde.

Og nu til bunkeren. Bagefter skal du
tilbage til byen. Rominya skal bo hos dig.

Jeg har ikke brug for en barnepige, far.
Hvorfor må jeg ikke bo i din flotille?

Fordi det er en militærbase.
Der er kedeligere end i en bunker.

Jeg er tilbage om en uge, og du kan
ringe til mig. Jeg er i himlen over dig.

-Bliver fangerne betalt for at arbejde?
-Betalt? Nej.

Nej, de betaler af
på deres gæld til samfundet.

-Hvordan ved man, at de har gjort nok?
-Den slags gør aldrig nok.

Kan nogen høre mig? De nærmer sig,
og der er optøjer i fængslet.

Vi har mistet kontrollen!
Bæsterne myrder alt på deres vej!

-Hvad er klokken, Travek?
-Det er tid til at stå op.

Godmorgen, løjtnant.

-Nej. Nej, ned.
-Så står vi op.

Ned.

De har mere alkohol
i blodet end normalt.

De har syv infrastrukturrapporter,
som De skal gennemgå.

-Og De har tre nye beskeder.
-Afspil dem.

Placering: Flotillen.

Sommerville, du sneg dig vist ned
til udposten i går aftes.

-Hvorfor inviterer du aldrig mig med?
-Fordi du er et røvhul.

-Dine ting kostede det dobbelte.
-Slet beskeden.

-Placering: Jorden.
-Du skulle være sammen med Indi, Kane.

-At skyde med hende er ikke...
-Næste besked.

Placering: Osiris.

Hej far. Jeg ringede til dig meget sent,
men du var der åbenbart ikke.

-Godaften, mr Sommerville.
-Vi har selv plukket de her i drivhuset.

De er gode, ikke?

Vi skal på en udflugt, som du skal
godkende, ellers går jeg glip af den.

Det er nederen, medmindre du stadig
ikke synes, at jeg skal have venner.

Det er en endagstur til sansebanerne.
Jeg har alle detaljer.

Jeg ved, at du vil godkende alt,
så vi ventede på dig.

Hun ventede på dig.

Naboerne er vist ved at flytte ind.
Jeg hørte nogen derinde i går.

-De har en søn. Det er heldigt for Indi.
-Drenge er irriterende.

-Sådan skal det lyde, min pige.
-Mor ringede.

Hun vil tale med dig om en rejse
til Europa, som hun og Todd overvejer.

-Hvem fanden er Todd?
-Det kan jeg ikke svare på.

Travek, opdatér mit feed.

Al kommunikation med overfladen
er midlertidigt afbrudt.

Det var jo til stor hjælp.

-Ved du, hvornår den er oppe igen?
-Ikke for øjeblikket. Jeg forsikrer Dem:

-Vi gør alt for at korrigere det.
-Det gør I sikkert.

Travek, send et ingram til min datter.
Sig, at hun må tage på udflugt.

Send min tilladelse i dag.

-Ved vi noget om uroen i fængslet?
-Ikke for øjeblikket.

-Travek.
-Ja, løjtnant?

-Find alt, hvad du kan om denne Todd.
-Javel, løjtnant.

Kapløbet om at kolonisere nye planeter
blev suverænt anført af Exor, -

- som hundredvis af millioner arbejdere
under dets styre satte deres lid til.

Derfor kunne generalen aldrig afsløre
det projekt, hun var sat til at lede-

-i fængslet langt under os.

-Sikker afspilning.
-Der er optøjer i fængslet.

Vi har mistet kontrollen!
Bæsterne myrder alt på deres vej.

Jeg ved ikke, hvad der foregår, men
fangerne er sluppet fri og er overalt.

Slut på transmissionen.

Da jeg mødte hende, sagde hun,
at mit navn mindede om hendes delstat.

Indiana.

Jeg burde have vidst, at hun var mere
optaget af sin egen plads i universet-

-end af dem, som faktisk bor i det.

General, byerne i udkanten er væk.
Væsenerne dræber alt på overfladen.

Det er vort ansvar nu. Vi skabte dem.

Snart er der ingen vej tilbage.

Hvis De var i mit sted, oberst, hvordan
ville De så løse det etisk forsvarligt?

Vi redder så mange mennesker, som vi kan,
og fortæller sandheden.

Hvis vor indblanding kommer frem,
ville det lamme selskabet.

Efterdønningerne ville skade flere
generationers opofrelse og eftermæle.

Hvor længe kan vi afbryde
kommunikationslinjerne?

Ledelsen finder først ud af det
om nogle dage.

-Til den tid bør situationen være løst.
-Løst?

Det er ikke vedligeholdelse,
men hundredtusindvis af mennesker.

-Vore folk har familier dernede.
-Millioner af liv står på spil...

-...hvis selskabet rammes af skandale.
-Hvad er det værste, vi kan anklages for?

Folkedrab.

Det ville bare være én af anklagerne-

-men dén, som ville blive hængende.
Som vore børnebørn ville huske os for.

Vi må ikke træde forkert.

Naturligvis ikke.

Indkald til møde.

Jeg må desværre meddele,
at der er opstået optøjer i fængslet.

Fangerne har fået fat på
det livsfarlige etholanidvirus.

Vi har fået at vide, at tager vi affære
eller forsøger at hente nogen dernede-

-vil viruset blive spredt
i hovedstaden Osiris.

Sommerville, Kane. Jeg skal sende
en besked til Indi. Kan jeg det?

Ikke i øjeblikket.

Jeg vil have styr på alle her ved bordet
i de næste 23 timer.

Isoler alle, som opfører sig mistænkeligt.

Oberst.

Dette kan fungere.

Jeg skal bruge en tidslinje over alle
hændelser i hovedstaden og i fængslet.

Informationen er nu hemmeligstemplet.

Hemmeligstemplet på hvis ordre?

For vort venskabs skyld vil jeg fortælle
sandheden. Derefter er det op til dig.

Det meste af det, du lige har hørt,
er løgn. Der er ingen virus.

-Fangerne har det livsfarlige virus.
-Det er jo absurd.

Det er et våben. Det må ikke fragtes
hertil eller opbevares i et fængsel.

Fængslet huser et hemmeligt afsnit,
som forsker i sygdomme.

Vi har altså dyrket det her?

For fem år siden byggede vi et anlæg
i fængslet, men ikke til forskning.

Vi fremavlede et væsen,
en såkaldt "pjalte".

Tanken var at holde dem dér, til der
var nok til at sende dem til nye kolonier-

-hvor de skulle dræbe
eller assimilere faunaen.

Fangerne har taget tre fragtskibe
og kræver frit lejde ud herfra.

Viruset vil kunne lægge
alle galaksens kolonier øde.

Ifølge vore ordrer skal vi, ved højt
trusselsniveau, aktivere protokol 84.

Det kræver,
at vi tilintetgør hele kolonien.

Når fangerne bliver klar over, at vi
er tvunget til at aktivere protokollen-

-vil vi kunne forhandle os frem
til et gunstigere resultat.

Der er ingen gidseltagning. Pjalterne
er brudt ud af deres indhegning.

De massakrerer byen og
er på vej mod hovedstaden.

-Har de givet os en tidsfrist?
-Vi har 23 timer og 11 minutter tilbage.

Det er en dækhistorie.
Om 23 timer sprænger vi reaktorerne.

For dem er det acceptable skader
på en mine, nogle byer og et fængsel.

Alle dernede er der, fordi vi har placeret
dem der. Vor organisation.

-Generalen er bevidst om...
-Jeg ved, at din datter er i hovedstaden.

Forflyttede du mig herud,
selvom du vidste, hvad der foregik?

-Risikoen for dette var minimal.
-Du lod mig flytte min familie herud!

Vi betragter dette fra alle synsvinkler.

Vi kommer til at klare det udmærket,
også jeres familier og alle på overfladen.

De låser hangaren om 20 minutter.
Derefter kommer ingen ud eller ind.

Vi skal forholde os roligt og holde ud.
Vi skal nok klare os.

Vi skal nok klare os.

Du er hendes eneste håb. Jeg håber,
at du stadig er lige så god en pilot.

ADVARSEL

Kom nu.

Jøsses.

Aktivér missiler!

Affyring!

Advarsel.
Den maksimale G-kraft overskrides.

Advarsel.

Advarsel.
Den maksimale G-kraft overskrides.

Advarsel. Autopilot aktiveret.

Advarsel. Overbelastning.
Katapultsæde aktiveres.

Hvem er du?

Det betyder intet, hvem jeg er.
Du har et våben rettet mod dig.

Så fortæl mig, hvad du har gang i,
for du er lige faldet ned fra himlen.

Jeg var på flugt.

Fængslet er hernede, ikke deroppe.

Jeg er ikke fange, men dødsdømt.
Det er du også, hvis du bliver her.

-Skal jeg opfatte det som en trussel?
-Det er ikke en trussel, men en realitet.

-Om 22 timer bliver dette en død zone.
-Taler du om bæsterne?

Hvilke bæster?

Fortæl om dine problemer,
så fortæller jeg måske om mine.

Der er en gidseltagning i fængslet.
Fangerne vil sprænge atomreaktorerne.

-Gør de det, sket det om 22 timer.
-Er det, hvad de siger deroppe?

Jeg var der, da optøjerne brød ud.
Jeg var sygeplejer i sektor 2.

Der er ingen tilbage i fængslet.
Enten lyver de for dig, eller du for mig.

-Jeg er ingen trussel mod dig. Glem alt.
-Sæt dig!

Du klarer dig ikke alene.
Ikke med tingesterne derude.

Så hjælp mig dog! Det hjælper ikke,
at vi sidder og lærer hinanden at kende!

-Du vil have hjælp? Hvad får jeg?
-Fortæl, hvad der er derude!

Tilbyd mig noget.

Vi har 22 timer,
før de sprænger hele planeten i stykker.

Det siger du.
Held og lykke, det får du brug for.

Jeg skal redde min datter!

Hun er elleve år gammel
og alene i hovedstaden!

Hjælp mig!

Hvis jeg ikke når derhen, dør hun!

Jeg garanterer for, at alle deroppe
er skideligeglade med folk hernede!

Og?

Jeg har adgang til en militær bunker.

Hvis du hjælper mig med at komme
til hovedstaden og finde min datter-

-vil jeg yde dig beskyttelse.

Hvordan lyder det tilbud?

Du er nødt til at stole på mig.

Der er hårdt hernede.
Tillid gør man sig fortjent til.

-Det har jeg ikke tid til.
-Hallo! Hallo!

Du ville til hovedstaden, ikke?

Osiris er den vej.

Du skal østpå.

Godt.

Fed jakke.

KAPITEL II:
ET FORNUFTSÆGTESKAB

Jeres liv sluttede, da I blev dømt.
I er ikke længere mennesker.

I har ikke længere værdi
for menneskeheden.

Det eneste, I kan bidrage med,
er en utrættelig arbejdsindsats-

-og en vilje til at dække alle behov
i fængslet og hos koloniens medborgere.

Hver dag finder jeg
et af disse hårstrå i min mad.

Jeg ved, hvor de kommer fra. Jeg ved,
at fængselsinspektøren går ud i køkkenet-

-for at tage et af sine hårstrå
og lægge det i min mad.

Kan du se det? Ser du det, Vim? Hver dag.

Grønt lys.

Carmel sidder i isolation.
Han har nøglen. I husker vel hans tegning?

Vi mangler kun at lede
hexonfibrene væk fra nødventilerne.

Fattede du alt det der?

-Skal vi ikke bruge en leder af en art?
-Jo. Det er den enkle del af det.

Vores strømper. Bomuldsfibre.
Hvem som helst af os kan gøre det.

Carmel mistede forstanden,
sidst han blev isoleret.

Vi er nødt til at være skeptiske over for
sandhedsværdien af denne oplysning.

Han kan have spillet den af
ved lygtepælen, så vidt vi ved.

Vi kan ikke engang komme ind
i spektralrørene. De er trykforseglede.

Vi kan ikke engang komme til fibrene,
så hvorfor diskuterer vi det overhovedet?

Carmel har allerede været inde i et,
uden at blive opdaget.

-Pis.
-Vi skal gøre det nu, før det opdages.

-Hvilken celle?
-Han ved det ikke.

-Han ved ikke, at de alle er ens.
-Naturligvis ikke, han er vanvittig.

-Vanvid er normalt her omkring.
-Det er vores eneste chance.

Kun hvis alle isolationsceller er i brug,
kan en af os være i den rigtige.

Så bryder vi ud.
Vi får adgang til systemet via vagtposten.

Så udløser vi nødåbningen af alle celler.

Er Bostoks gruppe stadigvæk med?

-De er fortsat fast ubeslutsomme.
-Selvfølgelig.

Uanset hvordan man ser på det,
er det et selvmordsforsøg. Hører du det?

-De vil bare have mere tid.
-Mere tid? Til hvad dog?

Nå, ser man det? Mr Carmel.

Hvad er det ved isolation,
som du holder så meget af?

Er den din?

Du er vist allerede et skridt foran.
Mange herinde vender sig mod Gud.

De bliver desperate, når de opdager,
at deres liv ikke mere har nogen mening.

Derfor beder de til et fiktivt ikon,
og bilder sig selv ind, at de er tilgivet.

Sådan håndterer de skylden
for det, de har gjort.

Men det foregår kun derinde.
For hvis der virkelig fandtes en Himmel-

-må der også været et helvede.

Selvom jeg ikke tror på noget af det-

-er det stadig min opgave at opfylde det,
så bevar tiltroen.

Hav tiltro til, at dette sted
skal blive dit eget personlige helvede.

De tror måske, at dette
er mit første ophold på sådan et sted.

Og første gang jeg skal håndtere-

-en impotent pralhals som Dem.

Ja, det gør jeg.

Der findes ingen steder som dette
noget andet sted.

-Vi er ikke engang underlagt UNSIs love.
-Skal jeg tage mig af det?

Ja, det skal du. Men det gør du ikke.

Det er derfor, du er her.

Ikke mere isolation til dig, mr Carmel.

Forstår du?

Tror du ikke, jeg har haft et hårdt liv?
At jeg ikke havde de samme valg som du?

Op med ham.

Næste gang du ser mig,
viser du mig fandeme lidt respekt!

Ud med den maddike herfra!
Han skal direkte i de nederste bure!

Ved I, hvor mange som havner
i isolation og ikke kommer tilbage?

Hvor mange drenge har vi mistet?
Hvor mange drenge kommer ikke tilbage?

Må jeg spørge om noget, Kreak? Hvor lang
er din straf? Har du 57 år tilbage?

Her på dette sted?
Du kommer aldrig herfra, makker.

Vim og jeg kommer aldrig ud herfra-

-hvis ikke vi gør noget ved det.

Det er nu eller aldrig. Det er mørkt
om dagen. Det er samme stinkende sjæl.

Krest. Kom nu.

Bostok er med.

Er du med, Vim?

Vi brænder stedet ned til grunden.

I skal samle styrkerne.
Lad mig ikke i stikken.

Goddag, fængselsinspektør Mourdain.

Hvad mener De om de seneste meldinger?
Udviklingen er lovende.

Vi har glimrende kildemateriale,
og personalet brænder for, at det skal gå.

Fotosyntetisk hud, regenerative lemmer.

Med den fart
kan vi være i gang om nogle måneder.

Der viser sig visse egenskaber
i toppen af kurven.

Kan De opretholde dette succesniveau?

-Noget galt, fængselsinspektør?
-Ikke noget, jeg ikke kan klare. Vi ses.

Slip ham!

Jeg slår selv kakerlakken ihjel.

-Der er problemer i messen, inspektør.
-Jeg ved det. Bed vagterne om at vente.

Jeg troede ikke,
at vi havde et problem, Sy.

Jeg havde ellers håbet på en date.

-Åbn den, tak.
-Javel.

Dræb ham!

Gå væk!

-Få det til at holde op!
-Gå væk!

Lad ikke mig stoppe Dem, mr Lombrok.

Vil De vise Deres status herinde?
Så lad os se, hvad De er god for.

Vagter! Hvis hoben behersker sig,
får de lov til at nyde forestillingen.

Mourdain. Mourdain.

Slip mig ud!
Jeg vil gøre alt, hvad I siger!

Stop! Stop det!

Mine herrer. Jeg er bare kommet herned
for at ønske jer en god rejse.

Se jer selv som pionerer.

Opdagelsesrejsende i en ny tidsalder.

Husk på, at I ikke længere
har en plads i samfundet.

Hvad vil du?

-Den der.
-Nej! Tag ikke mig!

Nej!

I har fundet jeres sande kald.

Nej! Nej!

Jeg er min egen sjæls erobrer!

I vil komme til at forstå
mytologien bag fugl Fønix-

-når I rejser jer fra fortidens aske.

Også den. Mr Lombrok.

Vi bedøver dig. Jeg har på fornemmelsen,
at du vil komme slemt til skade hernede.

KAPITEL III:
LØVETÆMMERE

Sig mig, hvad bestiller en sygeplejer
med et militært våben?

Du ved forhåbentlig, at vi ikke
når til hovedstaden i tide?

Nej, ikke til fods.

Har jeg overset noget?

Bag bjergene ligger der en smugudpost.

-Hvad er din plan, når vi kommer derhen?
-Det finder jeg ud af til den tid.

Hvad ved du om bæsterne?

Ned, ned, ned!

-Leder de efter dig?
-Ja.

Det her bliver underholdende.

Min engelsklærer læste engang
et underligt digt om kærlighed højt.

Jeg husker ikke mere af det,
men det havde passet disse to perfekt.

Op på dupperne.

Jeg havde håbet på flere slags køretøjer.
Jeg har ikke set de skrammelkasser længe.

-Lader I bare den slags steder være?
-Hvor skulle vi ellers få en øl?

Hej, skat, er du frisk på en date?

Hej, søde, kom her.

Hvor fanden har du været?

-Hej. Hvordan går det?
-Fint. Hvordan går det med dig?

Ved du, hvis bus der står udenfor?

-Hvorfor?
-Vi har brug for et lift.

Det er deres derhenne.

Ja!

Nej, lad være med at gå derhen.

Vent, til de er færdige,
ellers kommer I slet ikke ud herfra.

Sug til, skat. Du kan bare det der.

Sæt dig. De er helt væk.

Tag dig et glas.

Vi må hellere tage to.

-Hvor meget vil du have?
-Fyld op.

-Bare vand, tak.
-Vi har ikke vand.

Naturligvis ikke.

Fortæl, hvorfor du blev sygeplejer, Sy.

Jeg ville hjælpe folk.

De fleste af dem, jeg har hjulpet
i mit liv, har vist sig at være røvhuller.

Det var dit første kast!

-Har du også oplevet det?
-Ikke når det har betydet noget.

-Så er du et bedre menneske end jeg.
-Det er muligt.

Hvad laver du? Vi skal spille igen.

-Hører han aldrig efter?
-Bedste ud af fem.

Du! Er det din bus udenfor?

-Vi er midt i noget her.
-Jeg skal have et lift til Osiris. Nu.

Du er morsom, er du.

-Der kan du se.
-Sådan får jeg hende til at gøre hver nat.

Hvad glor I på?
Spil jeres latterlige domino.

Hallo! Spil videre.

-Spil musik!
-Musik! Spil!

-Du må hellere hjælpe ham.
-Tror du, at vi er et taxaselskab?

-Hvad hedder du, undermåler?
-Kane.

-Du er vist ikke herfra.
-Du må hellere fylde på.

Jeg er meget langt væk hjemmefra.
Derfor har jeg brug for et lift.

Jeg og min kammerat i baren.

For satan, se ham lige!
Jeg bøjer mig for dig! Du er jo perfekt!

I er det perfekte par.

I hører til på forsiden af et blad,
ikke herude.

Ikke så genert, kom herover.
Jeg vil have ham med hjem.

Åh nej.
Vi tager bardamen med hjem, ikke ham.

-Undskyld min ven. Den tid på måneden.
-Sæt dig ned.

Den rare betjent kan sit grej.
Du skulle bare give noget at drikke.

Du ser ud til at være i militæret.

-I får 10.000 for den ene vej.
-Du har en kniv mod struben.

Forsøger du stadigvæk at forhandle?

Han er deserteret fra Exor.
Han vil nå sin familie, før de tager ham.

-Jaså?
-Passer det?

Ja.

Skær halsen over på ham.
Vil du betale mig 10.000 for det?

Nej, nej, nej! Han lyver som en gravsten.
Jeg hørte ham sige 20.

Han sagde faktisk 20.

20.

-I får 20.000.
-Ja! Slip ham.

-Det er en helt anden historie.
-Bussen er bygget om. Er panseret godt?

Hvorfor? Bliver vi beskudt?

Det er ikke en gammel fangebus.

Det er Gracie.
Det er det samme navn som... min mors.

Ja, I må komme ind i min mor.
Og hun til tage sig af jer.

20.000, en vej. Er det en aftale?

-Så kører vi.
-Ikke endnu.

Vil du køre med mig?
Vil du køre i min mor?

-Så skal du kysse den her.
-På knæ.

Godt. Træk vejret ind i 20 sekunder.

Rammer du skiven med kniven,
er det en aftale.

Nu bliver du skæv.

Sådan!

For fanden, festabe. Der er gang i dig.

Du har anlæg for det. Så er det en aftale.

Vi skal skaffe våben.
Vi vil bare være trygge på rejsen.

Vi kan køre forbi Hopper og Mandel.
Men det koster ekstra.

-Hvor langt er der til Hopper og Mandel?
-Der er ikke langt. En halv times tid.

-Det er tæt på.
-Mere tungeslask, eller skal vi køre?

KAPITEL IV:
EN INDLYSENDE SKÆBNE

Ved du, hvad terraforming er, mr Lombrok?

Det er, når man gør et ugæstfrit miljø
beboeligt for mennesker.

Desværre bebos mange planeter af arter,
som nægter af samarbejde.

Vi havde brug for en mere rentabel måde
at udrydde dem på.

Jeg fortæller dig det,
fordi jeg vil have, at du forstår-

-hvad du har chancen for
at blive en del af.

Vor ven inde ved siden af har lige truffet
en af vore stjernespillere.

Mange af dem er dine tidligere medfanger.

Forhåbentlig, hvis hans helbred
tillader det, gør han dem snart selskab.

Så forvandles han til noget, som han ikke
kunne være som laverestående menneske.

Han bliver i stand til at udvikle sig-

-og tilpasse sig
til selv de sværeste forhold.

Jeg har set, hvad forvandlingen kræver
for at overleve. Kæmp ikke imod.

Vær ikke bange.

Lad dig forvandle til legemliggørelsen-

-af det uhyre,
som jeg ved, lever i din sjæl.

Overlever du det, som skal komme, vil
dit sind nå længere end nogensinde før.

Så skal du huske på,
at dette er en chance til.

Find trøst i det.

Vagter!

-Bostok? Du klarede det.
-Vi skal væk herfra.

-Er det alt? Har du legitimation?
-Her, din er noget særligt.

-Sygeplejer?
-Jeg har åbnet cellerne.

-Der var også andre døre, og jeg...
-Hvad?

Hvad?

Jeg har sluppet djævelen løs.

Vagter! Meld tilbage.

-Skynd jer!
-Ud af korridoren!

-Bliver Vim en af dem?
-Jeg ved bare, hvad jeg så på skærmene.

Vi skal til Osiris,
før mørkets frembrud. Kom.

-Jeg kan ikke tage med jer.
-Hvorfor ikke?

Hvad snakker du om? Vi skal holde sammen.

Rolig. Rolig.

Rolig.

Hvad skal du? Hvor skal du hen, Sy?

Jeg skal i operaen.

Lad være med det. De synger i operaen.

Vend mig ikke ryggen, Sy.

Held og lykke.

-Lad ham gå. Du og jeg.
-Du kommer til at dø derude.

Jeg skabte dig. Jeg skabte dig.

Farvel, Vim. Farvel, Vim.

KAPITEL V:
DEN LANGE VEJ

JORDEN

TO ÅR TIDLIGERE

Normalt havde du fået 20 år
i et højsikkerhedsfængsel.

Ude efter 15 år, måske.

Men det tvivler jeg på.

Trods alle vore anstrengelser
vil de fremstille dig som et uhyre.

De vil lægge vægt på regelbrud.

Et brud på den tillid, som samfundet
har vist dig i kraft af din stilling.

De vil statuere et eksempel.
Et øje for et øje og den slags.

Jeg ville ønske,
at jeg kom med bedre nyheder.

Det betyder intet.
Intet betyder noget længere.

Hallo.

Er de til at stole på?

Nej.

-Hvem betaler?
-Det gør jeg.

Jeg er ikke så vild med din Exor-jakke.
Vi kan ikke lide din slags her.

Hvor meget?

Mandel vil ikke handle.

Du kan vel spørge Mandel,
hvilken sum der ville gøre ham glad.

30 kilo.

-30 er rimeligt.
-30. Aftale.

Aftale.

Må man spørge,
hvor I skal hen med disse våben?

-Ja, spørg du bare.
-Jeg ville bare være høflig.

Sikke nogle rare venner.

Det var en virkelig god forretning.

Vi tjente en god klat penge.

Av!

30 kilo.

Mandel!

Kom her, for fanden!

Hvad er det? Sig mig, hvad er det?

Jeg sværger, at jeg så noget.

Tjek bagsiden!

De er overalt!

Hvor er bazookaerne?
Sig ikke, at vi har solgt dem!

De falder ikke! Jeg lader igen.

Jeg fik en!

Vi dør!

Du siger altså, at om mindre end 12 timer
er hele stedet tværet ud?

Alle levende væsener?

Dør vi alle sammen?

-Ja, det stemmer.
-Der stod intet om uhyrer i brochuren.

Tænker du aldrig over,
hvordan du er havnet, hvor du er?

Man har så mange planer.

Man laver så mange planer,
og alligevel havner vi her.

Egentlig ikke. Jeg ved godt,
hvordan jeg er havnet her.

Taler du om skæbnen, Sy?
Om astrologi og den slags lort?

-Skæbnen findes ikke, kun konsekvenser.
-Det er rigtigt, pluskæbe.

Fortryd intet. Søg aldrig tilbage.
Bagklogskab skal kun hjælpe dig frem.

Jeg fortryder,
at jeg kom til denne lorteplanet.

-Hvorfor er det så morsomt?
-Jeg elsker at være her.

Så er vi to, min egen flødeskumskage.

Åbne vidder, ren luft, mad, som ikke
kommer fra et laboratorium. Et paradis.

Mor sagde altid, at folk ikke ændrer sig,
kun deres udgave af fortiden.

En tændstik varmer en mand i et minut.
Sæt ild til ham, og han er varm livet ud.

Ja.

Hvad med dig, undermåler?

Kan du lide stedet?
Kan du lide grænseområdet?

Jeg kunne bedre lide den for et døgn
siden, men havde brug for en frisk start.

Desuden kunne jeg ikke
komme længere væk fra Jorden.

De betaler sikkert godt i himmelflåden.

Ja, de betaler rimeligt.

Men karrieren har givet mig
et mislykket ægteskab-

-en skulder, som aldrig vil hele,
og en datter, som jeg knap kender.

Men ja, det er godt betalt.

Vore forældre smed os ud, så vi
blev nødt til at gøre noget drastisk.

Jeres forældre? Er I i familie?

Ja, hun er min lille papsøster.

-Det er derfor, vi ikke ligner hinanden.
-Og ikke kysser ens.

Tænder det dig, festabe?
Mit lille sukkerrør.

Hvad er dit område deroppe?
Hvad laver du deroppe?

Jeg stod for infrastrukturen
og førte opsyn med byernes udvikling.

Alt. Hovedstaden, minerne, fængslet.

-Slavelejrene, mener han.
-Fængselskolonierne forandrede alt.

Kolonierne kunne kun vokse så hurtigt
takket være tvangsarbejde.

-Ellers havde vi ikke været her.
-Det må være et godt samtaleemne deroppe.

Men fangerne,
uanset hvad jeg syntes om dem-

-var smadrede, når de kom til mig. De
havde arbejdet over al menneskelig evne.

Vi kørte til fængslet, da vi kom her.
Vi så frygtelige ting.

De gør i det mindste nytte. Et fængsel
skal være hårdt. Det er jo en straf.

Det er et svært valg at vende ryggen
til det, som man har stået for.

Har du familie, Sy? Har du familie, børn?

Så forstår du det ikke.

Jeg er nødt til at sige det:
Tænk, hvis din datter ikke er der.

-Hvad?
-Hun er der.

Og du fører os i sikkerhed i bunkeren?
Med sikkerhed?

Det lover jeg.
Når min datter er i sikkerhed.

Og hvis hun ikke er det?

Ja, også hvis hun ikke er det.

Vi bliver en stor, lykkelig familie.
Jeg bliver onkel. Det bliver sjovt.

-Hvor langt er der til Osiris, Bill?
-Et par timer til, pluskæbe.

Bare rolig, vi har tid til at skyde dyr.

Ingen kommer på tværs af Billy.
Det bliver sjovt!

Kors i røven! Mor bliver overfaldet
af en enorm skildpadde!

-Min lejlighed er på tredje etage!
-Hold jer fra min bus!

Bill og Gyp, I beskytter mor.
Sy, du følger med mig.

Så er det nu, venner! Kom i gang!

Hun er der måske ikke, eller det værre.
I så fald tager vi lige tilbage hertil.

-Jeg håber, at du finder hende, Kane.
-Hent din datter. Vi dækker dig.

-Kom så, Gyp!
-Herud med jer, drenge, kom så!

Af sted!

Åbn døren! Kom så!

Strømmen er gået, vi tager trapperne!

Af sted!

-Hold dig væk fra opgangen!
-Er det dig, Ozmin?

-Det er Kane fra lejligheden ovenover!
-Hvordan kan jeg vide det?

-Det er Kane fra 38.
-Har I set Indi eller Rominya?

Jeg bankede på, men de svarede ikke.
De er ikke kommet denne vej.

-Verden er gået amok.
-Vi går op, i orden?

-Det ikke mine trapper. Du betaler leje.
-Det var venligt.

Pas på jer selv. Og sigt lavere.

Kom her! Der fik jeg dig, skildpadde!

Fandens!

Indi! Væk fra døren!

Kane.

Far?

-Jeg er her, far! Jeg er her, far!
-Jeg elsker dig.

-Har du det godt?
-Rominya fik mig til at vente på dig dér.

Hvor er Rominya?

-Hun er taget hjem. Hun er her ikke.
-Okay.

-Vi skal af sted, Kane.
-Det er vores ven Sy, han hjælper os.

Du skal med os. Hold dig til mig.
Vi skal nok klare os, men vi skal løbe nu.

-Kane!
-Kom så! Løb!

Hvad er det?

Af sted!

Bill! Hvor er medicinen?

Nej, nej, nej!

-Kom så.
-Der er ingen steder at tage hen, far!

-Hvad gør vi nu?
-Lad mig tænke mig om. Indi, Indi!

Der er en bus dernede, far!
Vi kan løbe derned!

-Vi er nødt til at springe.
-Nej, der er for højt! Sy, Sy, Sy!

Giv mig hånden!

Åbn den! Indi, kom her!

Bill! Gyp! Åbn lemmen! Åbn den!

Åbn! Åbn døren! Åbn!

Åbn lemmen!

-Kom her.
-Tag imod hende!

Jeg har hende. Bliv der.

Godt, så kører vi! Er alt vel?

Bliv siddende. Kør!

Gyp! Vi skal køre nu!

Forstår du, hvad jeg siger? Om bæsterne,
om mine chefer, om det, der er sket?

-Det er vigtigt for mig.
-Ja, det gør jeg, far. Jeg forstår det.

Undskyld, at jeg er
verdens mest elendige far.

Undskyld, at det ikke gik med din mor.

Jeg elskede hende så højt.
Jeg elsker hende stadigvæk.

Undskyld, at jeg gik glip af din barndom,
og at jeg ikke kom til dine kampe.

Dine softballkampe, dine fodboldkampe
og dine sanglektioner.

-Det er i orden.
-Undskyld alt sammen. Du er fantastisk.

-Jeg må vide, om du kan tilgive mig.
-Selvfølgelig.

Klarer vi os igennem dette,
bliver det anderledes. Det lover jeg.

Gyp, om 1,6 kilometer drejer vi til højre.
Bunkeren ligger i en forladt mineskakt.

Vær på vagt, bæsterne kan være overalt.

Koden til døren er 14286.
Hørte du det, Sy?

-14286.
-Gyp? Sig det!

14286!

-14286, opfattet.
-14286.

Protokol 84 indledes.

General, en bus er tilsyneladende
på vej mod bunkeren i Apex Ridge.

Far!

Sy! Vi har selskab! Klokken tre.
Læg dig ned. Bliv liggende.

-Hvad laver den?
-Den undersøger, hvor vi skal hen.

Gyp, kør ligeud, ikke slingre.

-Det har vi ikke tid til.
-Vi har ikke noget valg.

-Hvad sker der, far?
-Bliv liggende, Indi! Hør efter.

Det vil tage den fire minutter at komme
på sikker afstand. Den klarer ikke braget.

Når han er væk, vender vi tilbage.
Vi har fire minutter og 15 sekunder

Hvad? Det er på et hængende hår.

-Tænk, hvis den ikke flyver væk?
-Så har vi ikke noget at være bange for.

-Far!
-Bliv nede. Rul dig sammen til en kugle.

En lillebitte kugle. Vær så lille, du kan.

-Hvordan har din datter det?
-Hun er bange.

-Kan du se ham, Sy?
-Han flyver over os.

-Han flyver væk.
-Drej!

-Er alt vel, Indi?
-Ja!

Drej igen.

Gå efter bjergtoppen, og giv den fuld gas.

-Når vi det?
-Vi er nødt til at prøve.

Vi nærmer os! Jeg kan se skrotpladsen!

Kan du huske vejen til bunkeren?
Bliv liggende. Når vi er fremme, løber du.

Kane! Kane!

Duk jer!

Bliv liggende, Indi!

Indi.

Der var intet farvel. Ingen sidste ord.

Jeg vidste,
i det øjeblik jeg steg af bussen-

-at jeg aldrig
skulle se hans ansigt igen.

Min far, min far!

Bliv hos mig, Indi!

-Jeg vil have min far!
-Det ved jeg.

Jeg ville ikke efterlade ham.

Men en dømt morder, som afsonede
en livstidsstraf, gav mig ikke lov.

Hvad han end havde mistet på vejen, drev
ham nu i hvert eneste desperate skridt.

De er her!

Løb, Indi! Løb!

Men uanset hvor langt man løber...

Denne vej!

...og hvor godt man skjuler sig -

- kan man ikke undgå sin skæbne.

Løb, løb, løb, Indi!

-14286, Indi!
-Jeg ved det godt!

-Seks. Kom nu!
-Skynd dig, Indi!

Plutoniumkerne blottet.

Nedtælling påbegyndes.

Ni, otte, syv, seks...

-Tiden rinder ud. Tiden rinder ud! Kom nu!
-Fem, fire, tre, to, en.

Sy!

-Hvad sker der med dig, Sy?
-Jeg er ved at blive til en af dem.

-Hvad skal jeg gøre?
-Du er ikke i sikkerhed med mig her.

Skynd dig! Find noget skarpt.

Saksen. Giv mig den. Ja!

-Hvad skal du med den?
-Du er ikke i sikkerhed med mig her.

Kom så med den!

Nej! Jeg kan ikke klare det alene!

Jeg har brug for din hjælp.

-Jeg har brug for din hjælp. Kom nu.
-Jeg kan ikke.

Du skal jo beskytte mig. Det sagde far.

Jeg kan ikke gøre det alene!

-Du er alt, hvad jeg har, Sy!
-Nej!

KAPITEL VI:
ARVESYND

Charlton Sygehus. Jeg forbinder dig nu.

Lombrok. Hvad har du gjort
for at komme tilbage på denne vagt?

Hvordan har du det?

Folk sidder i baren og drikker whisky.
Gad vide, hvorfor jeg ikke er en af dem.

-Er der noget på vej?
-Bilsammenstød, tre personer.

-Hvordan var operaen? Din første, ikke?
-Ja. Det var så pompøst.

Datteren døde på stedet. Den 24-årige,
som forårsagede ulykken, er på vej.

Han er stærkt beruset, men stabil.
Tag operationsstue et.

Kiara og Kai elskede den virkelig.

Det var dejligt.
Sådan skal man have det med sin familie.

Gør det, mens du kan.

Blodtrykket måles.

Det kommer til at...

-Kiara?
-Hun bløder.

Kiara.

-Der er komplikationer.
-Bliv hos os, min elskede.

-Det er min kone.
-Vi gør alt for at redde hende.

-Du må hellere komme med mig, Sy.
-Bliv ved med at trække vejret.

Jeg elsker dig så højt. Jeg elsker dig.

Vi har en blødning her.
Hvis du kan høre mig, så tryk min hånd.

Tryk hans hånd! Vil du ikke nok, skat...

Vi mister hende!

Hvor er min datter?

Var det hende, som...?

Omkom hun også?

-Det gør mig så ondt.
-Hvor er min datter? Hvor er Kai?

Det gør mig så ondt.

Jeg henter nogen, som du kan tale med.

HJERTERYTMEFORSTYRRELSE

Sygeplejerske! Påbegynd hjertemassage!

Min skat.

De vil statuere et eksempel.
Et øje for et øje og den slags.

KAPITEL VII:
EFTERSPIL: DET FØRSTE ÅR

Min far sagde altid: "Stol aldrig
på nogen, som vil have noget af dig."

Han havde dog aldrig mødt nogen,
som ikke ville have noget af en anden.

Jeg siger, at vi er,
som vi er, når vi skal være det.

Der er senderen.

-Genkender du den?
-Det ligner en gammel model.

Den er manuelt aktiveret.
Der må være nogen her.

-Så må vi gøre det på den hårde måde.
-Vi starter i den nærliggende bunker.

-Jeg henter udstyret.
-Okay.

-Whitmore?
-Ja?

-Det er et barn.
-Bliv der, vi henter dig!

Et stort skib, en flotille,
lå førhen i kredsløb her.

-Hvad er der blevet af det?
-Det er på vej til Jorden.

-Det blev kaldt tilbage efter katastrofen.
-Hvad påstår de, at der er sket her?

De sagde bare, at -

- at fangerne gjorde mytteri
og saboterede reaktorerne.

Det forårsagede en nedsmeltning.

-Hvor mange overlevede?
-Ingen.

Det troede vi i hvert fald ikke.

-Vil du dø herude?
-Jeg vil ikke dø!

Så fører du os til flotillen og sørger
for, at vi kommer ubemærket om bord.

Ellers vil det koste dig livet.

Javel.

Sy, vi er på vej hjem.

Farvel, far.

Oversættelse: Dorte Langberg