Original subtitles

Det var en helt almindelig morgen.

Dræb, dræb, dræb!

Lidt mælk til dig, min skat.

Husk at drikke den.

Gå ind på min Instagram...

25 kilo krudt. Kilogram...

Stine! Gør dig færdig! Skolen begynder om lidt.

Du kan ikke...

Du kan ikke monopolisere badeværelset. Jeg skal i skole.

Jens...

Der er nogen, der har god tid. Ved I, hvad klokken er, unger?

Og han underviser landets ungdom...

Godmorgen. Fire dele salpeter og en lunte.

En moderne dansk familie snakker kun sammen 20 minutter om dagen.

Resten af tiden kigger de ned i en skærm.

Den her bog handler om, -

- hvordan alt det skærmværk nedbryder kernefamilien.

Jens. Det er chokerende læsning.

Men jeg er nødt til at forberede mig til sankthans.

Som formand for boligforeningens festudvalg er det mit ansvar, -

- at heksen bliver skudt af til sankthans på Krumborg-manér.

Min telefon går hele tiden ud. Kan jeg ikke snart få en ny?

Den der telefon har tjent mig, så mor, så Stine i mindst ti år.

- Man svigter ikke bare en god ven. - Vi kan ikke bare købe og købe.

Sommerferien skal betales og alt muligt andet.

Du må på arbejdsmarkedet, bro. Spar op til din egen ligesom mig.

Er Krumme for lille til at få job?

Det handler ikke kun om materielle goder.

I den her bog er en familie uden skærme i en måned.

Det bliver uden mig.

Kan du ikke undvære sladder og modenyt?

Tror du, jeg bruger min tid på det?

- Jeg er en del af en politisk kamp. - Om lave priser i Magasin?

- Klamme idiot! - Lave priser i Magasin!

- Pas nu på bordet! - Du er for langsom.

Stå stille!

Skat.

Hun er ikke død, vel?

- Så er det nok, Krumborg! - Gudskelov.

Unger, tiden! Skole! Tasker, nøgler, kom nu. Krumme!

Har du cykelnøglen, skat? Godt.

I glemte mig! Hvad med mig? Hvad med mig?

Grunk, Grunk, Grunk, Grunk. Er du der?

Som sagt en helt almindelig morgen.

Undskyld.

- Hej, Yrsa. Slog du dig? - Næ. Hvor er du på vej hen?

- I skole. - Den ligger den vej.

- Skal vi følges? - Okay.

- Den ser godt nok ny ud. - Jeg fik den af min far.

- Jeg var hos ham i weekenden. - Jeg går ikke op i det materielle.

Jeg holder mig til den gode, gamle 4'er.

Hva' så, Krumme, din scorekonge? Må jeg stjæle dine tricks?

Man ved aldrig, hvad der gemmer sig i Danmarks muld. Det skal vi vide, -

- inden vi skal på Nationalmuseet, hvor jeg har min yndlingstid.

Og det er altså... Er der nogen, der ved det?

Vikingetiden. Vi har talt om Egtvedpigen, Tollundmanden, -

- Grauballemanden, men vikingetiden kan noget særligt.

Hvordan mon Yrsa vasker hår? Stine bruger mindst en time.

Og hendes hår er helt normalt. Yrsa derimod...

er der intet normalt ved. Hun er...

Hvor på tidslinjen er det, at vi finder de vikinger?

Hvor er de henne?

Hvaffor nogle?

- Vikingerne. - Det ved jeg ikke.

Men hvis du fortæller mig det nu, lover jeg, jeg husker det.

Og din far er lærer...

800-tallet selvfølgelig.

Vi kan ikke komme uden om vikingeslag!

En af de vikingekonger, jeg holder allermest af, er Harald Blåtand.

Hvis der var noget, han kunne, så var det at bygge ting.

Ej, Krumme. Synd for dig, at du ikke kan se med.

Nederen med en 4'er, man ikke kan se noget på.

Det er ikke noget at grine af. Det var et hårdtarbejdende folkefærd.

De byggede på daværende tidspunkt verdens længste bro.

- Du er den vildeste scorekonge. - Din store idiot.

Kom så! Kom så!

Nu kan du stå her og læse om vikingerne på den gammeldags måde.

Hvis der er det mindste ballade, bliver du siddende i bussen, -

- og så bliver der slet ingen vikinger. Modtaget?

- Mm. - Det var godt.

Hej, Krumme.

Her. Er du okay?

No problemos. Det skader ikke at blive klog på livet.

- Du er ikke rigtig klog. Vi ses. - Farvel.

Hvor kedeligt, mand.

Nå, Krumme, Krumme, Krumme.

- Har du fået lært noget? - Ja.

De der vikinger dræber alle mænd og tager de kvinder, de vil have.

Cool strategi. Og de kunne ikke lide de kloge. Især ikke historielærerne.

Fed bog. God weekend, Jansen.

Den familie er livsfarlig.

Det er vicevært Svendsen. Godmorgen, fru Olsen.

Hvad vil du gøre ved det? Den lysekrone er over 100 år gammel.

Ja, det var jo din konfirmationsgave. Krumborg har lovet at passe på.

Folk lover til højre og venstre.

Du har lovet at gøre lejligheden derovre klar.

Vi skal have fyldt op, så der er flere til at betale til gården.

Hvad laver du? Sidder du og spiser flødeskumskager?

Nej, spandauere.

Jeg skal lægge et par gulvbrædder, så hvis der ikke var andet...

- Skrækkelige kvindemenneske. - Hvad siger du?

Skrækkeligt, så travlt jeg har.

Det kan du saftsuseme tro. Du har ikke engang sat et til leje-skilt op.

Kom i gang! Din drønnert.

Tom?

Kan du komme væk, din møgunge!

- Jeg vidste, det var dig. - Ja, selvfølgelig.

- Hvor er den gamle indgang? - Der er kommet en ny.

Gå hen til skabet.

- Ja? - Luk den midterste dør op.

- Og hvad så? - Fjern jakken.

- Hej, Krumme. - Hej, Tom.

- Henter du et par sodavand? - Det skal jeg nok.

Skål!

- Jeg har lavet en sankthansraket. - Sejt. Hvad kan den?

Man putter raketten herned, og så pumper man.

Og så gør man sådan her, og så skyder man.

Vildt! Hvad sker der så?

Hvis man rammer en ufo, bliver den helt blå og skydes ned.

Amerikanerne vil helt sikkert købe den.

Jeg eksperimenterer med doserne.

Jeg mangler bare det sidste, så den kan komme ud i rummet.

Min far vil fyre heksen af big time til sankthans.

Han snakker hele tiden om salpeter.

Salpeter? Genialt! Det må være det, de har brugt.

Salpeter. Her er den. Det er smart.

Jeg gad godt fyre én i hovedet på Hans. Eller lige forbi hovedet.

Det lyder som en sankt-Hans-plan.

- Er Hans et seriøst problem? - Ja.

Så må vi få Hans ned med nakken.

Det ville være fedt at slippe for den her.

Hvorfor? Den er totalt cool. Altså på den gamle måde.

Hans får hele tiden klassen til at grine af den.

- Hvorfor smider du den ikke væk? - Nej. Det kan jeg ikke.

Hvis du ikke har nogen mobil, har du heller ikke problemer med Hans.

Vi skal have familiemøde. Mor har noget, hun gerne vil sige.

Jeg er inviteret til at holde foredrag -

- til pædagogforeningens årlige sommerkonference.

- Fortæl det. - Undervisningsministeren kommer.

- Selveste undervisningsministeren. - Sejt, mor!

Så mor kan måske få et job i Undervisningsministeriet.

- Giver det flere skejser? - Kan jeg så få en ny mobil?

Nej, Krumme. Men vi kan tænke på sommerferie.

Og så skal Grunk have et nyt værelse.

Vildt fedt. Hvad skal det handle om?

At alle de her skærme, vi har, mobiler og tablets, -

- har ikke en chance i forhold til at være sammen med mennesker.

At have noget nærvær med skønne børn som jer.

Det skal nok blive en succes.

Hop ind på min Instagram-profil...

Flyt dig!

Pludselig fik jeg, Mads Krumborg, verdens fedeste idé.

Jeg synes, vi skal holde skærmfri. Bare en uge. Så vi ikke får stress.

What?

Det er lidt voldsomt med en hel uge, skat.

Du kan bruge vores erfaringer til dit foredrag.

Nej.

Jo! Det er genialt, det der. Vi holder skærmfri i en uge.

- Forstår I ikke mit onlineliv? - Det er ikke så lang tid.

I kan ikke undvære det. Hvordan vil du lave dit foredrag uden nettet?

- Jeg holder med Stine. - Tak, Grunk.

- Det er ikke noget problem. Jeg... - Der kan du se.

- Jeg går på biblioteket. - Må jeg lige sige...

Stine har en pointe. Jeg har bestilt salpeter på nettet til sankthans.

Jeg vil google, hvordan man gør. Og ikke gør.

Jens. Prøv at lytte til, hvad din kloge søn siger. Ikke?

Stine, nu skal du gøre som mor og...

Som mor og jeg...

- Som mor og du siger. - Tak, Krumme.

Som mor og jeg siger.

- Så nu er det slut med skærmtid. - Internettet slut.

- Ingen sms'er. - Instagram.

- Det er slut med TikTak. - TikTok.

- TakTok. - Ja, TikTok.

Jeg kan ikke vente med at flytte hjemmefra!

I ødelægger mit liv!

Nej. Åh!

Bare fordi den møgunge ikke gider sin skodmobil!

Stine kan råbe højt, når det er en sag, hun brænder for.

Hold op. Jeg finder mig ikke i mere. Vil I så stoppe deroppe!

Ej, den går sgu ikke, fru Olsen.

Svendsen! Tag den telefon.

Tag den telefon, eller jeg slår dig ihjel! Nu!

Verdens fedeste idé var ikke helt gennemtænkt.

Måske finder de os som mumier om 100 år.

- Hvad skal vi lave? - Kan vi ikke bare droppe det?

Hvad? Droppe det? Nej, nej, nej. Nu skal vi komme hinanden ved.

- Ligesom i gode, gamle dage. - Hvordan?

- Sad I bare og kiggede ud i luften? - Nej. Vi legede.

Vi læste bøger, hyggede os, brugte vores fantasi.

De gode, gamle dage var en god tid. Vi kom hinanden ved.

- Ligesom mor altid siger. - Har jeg sagt det?

Hvem kommer der?

Åh! Hun truede med at slå mig ihjel. Det går ikke mere, Krumborg.

Stine blev lidt mopset.

Lidt? De har smadret min tilværelse.

Også min.

Indrømmet, Svendsen. Det er en hård tid.

- Så slemt er det da heller ikke. - Er Jorden gået under?

Det her er værre.

Vi har skærmfri uge og skal lære hinanden at kende.

- Hyggeligt. Ligesom i gamle dage. - Ja, lige mine ord.

Men hvordan?

Den her kasse er guld.

Et stykke historie fra tiden med håndskrift og hjulpiskere, -

- hvor folk ikke hele tiden kiggede ind i en skærm.

Her er underholdning til de næste fem år.

Nej! Har du set, Stine? Det er en klassiker.

Min mormor havde den, da jeg var en lille pige. Må vi låne den?

Okay, tændte hun også bål med sten?

- Hold da op! - Prøv nu at se engang.

Ej!

Prøv at se. En gammel politiuniform.

Sådan en fandt jeg på min fars loft. Jeg havde den på dag og nat!

- Den passer lige mig! - Den passer lige dig, Grunk.

Skat.

- Kedede I jer ikke lidt? - Vi kedede os ikke.

Togbanen kan vi sætte op i køkkenet. Skal vi ikke gøre det?

Vi kan vænne os til det her.

Det der er kvalitet. Det holder endnu.

- Er der mange tilbage af de der? - Der er masser.

Er det ikke godt? Værsgo.

Hvad blev de her brugt til?

- Det er et gammelt detektivsæt... - Som du også havde som barn.

- Du har bare tømt en legetøjsbutik. - Skyder du ikke lige Stine?

Nej, det er jo ganske enkelt en skattekiste.

Kimbøgerne. Krumme, jeg elskede Kimbøgerne.

Det her handlede om godt kammeratskab.

Ikke breezere og mobiltelefoner.

Det handlede om raske knægte ud på eventyr med dynamolygte på.

Dem vil du have godt af at læse. Jo, jo, jo. Og Katja.

Katja... med det lange, sorte hår.

Hov, hov, kammerat.

Stop, Hans! Du er en ussel bankrøver.

Nej, Krumme!

- Nu stopper du, Hans. - Undskyld, Krumme.

Det var ikke meningen. Du er verdens bedste detektiv.

Undskyld!

Hej, Yrsa.

Det er rigtigt.

Ja. Kan den ikke køre med dem her?

Hej, cuties.

Ej, det er seriøst totalt retro-cool.

Altså, men med Simon dér...

Krumme? Krumme?

- Det er fantastisk litteratur. - Det har du ret i.

- Hvad skal du? - Ud at finde noget nærvær.

- Hej, Krumme. - Hej, Svendsen.

- Er du ikke i lejligheden? - Jeg sidder jo lige her.

Der er nogen deroppe. I hvert fald én.

Sæt dig ned, Krumme. Kan du holde på en hemmelighed?

- Jeg tror, det spøger deroppe. - Ej, der findes jo ikke spøgelser.

Jeg ser skygger og hører lyde. Hold dig langt væk fra lejligheden.

Det er vildt farligt deroppe.

Nå, hvordan går det med underholdningen?

Det går helt fint. Jeg skal lige på toilettet.

Hav det godt, Krumme.

Så. Så er der ikke lang tid til millionerne og et liv i luksus.

Hvor mange millioner?

Russeren vil give 20 millioner for Anastasia-diamanten.

- Den betyder alt for en russer. - Hvorfor? Er den meget pæn?

Nej, din tumpe. Den har tilhørt Anastasia Nikolaevna af Rusland.

Den yngste datter af den sidste zar.

Anastasia og familien blev halshugget.

- Det er altså synd. - Men godt for os.

Den sad på hendes hals.

Med alle de millioner kunne vi få et hus på landet -

- og lytte til lyden af små, dappende barnefødder.

- Hvad snakker du om? - Et hus på Lolland.

Måske et lille barn. Male lidt, dyrke kartofler og se Badehotellet.

Er du sindssyg? Jeg skal ikke bo på Lolland.

Jeg skal bade i champagne i et stort badekar i Caribien.

Lille pus, jeg troede, det var vores sidste job...

Kan du se den her?

Hvis du kalder mig lille pus en gang til, så...

Repetér planen.

Hvad for en? Vi har så mange planer, skat.

Yachten i Caribien eller et lille hus på...

Planen for, hvordan vi får fat i Anastasia-diamanten.

Bent og Holger er vagter på Nationalmuseet og arbejder i morgen.

De passer på diamanten. Ingen af dem kan lide kantinen med økologisk mad.

Og Bent skal på toilettet hvert 20. minut.

Dygtig dreng.

'Vi havde drømt om et rigtigt detektivbureau med eget skilt.

Det var bare en drøm. Men inden skiltet blev tørt, -

- fik vi vores første sag.'

- Detektiver. Det falder Yrsa for. - Hans er så færdig.

- Og her er det vildeste udstyr. - Var alt det i kassen?

Det lyder helt rigtigt, ligesom i gamle film.

- Kalder Krumme, skifter. - Detektiv Krumme her, skifter.

Gamle UHF'er kan opfange alt.

Vi har observeret en mistænkelig vogn i Sydhavnen.

- Er det politiet? - Det lyder sådan.

- Tror du ikke, vi skal slukke? - Jo.

Se her.

Det her er vores manual. Den må ikke blive væk.

Hvad skriver du?

'Tilhører Mads Krumborg. Superdetektiv.'

- Hvordan kommer vi i gang? - Vi må øve os.

Jeg har en sag, der kræver modige detektiver.

Måske er Svendsen spion for en fremmed magt.

Hvis han er, har vi vores hemmelige våben.

Der er pulver i, hvis de prøver på noget.

Og jeg har bevismateriale.

- Det der er ikke spøgelser. - Og hvis det er, så...

Der skal bare betales ved kasse et.

- Hvad siger du til mig? - Du skal få så mange tæv!

- Bed din sidste bøn, kammerat! - Skal vi ringe til politiet?

Krumme?

Tror I, det var en fuser?

Hvad i alverden er det?

Det er Krumborg igen! De modbydelige unger.

- Jeg må få lejligheden sat i stand. - Den derovre må du også kigge på.

- Ja, hvis du overlever det her. - Kom, min ven.

Det var en dårlig start. Men far siger: 'Man skal starte et sted.'

- Hej, Krumme. - Kender du noget til det her?

- Lidt. - Krumme! Så må du...

Fortæl mig, hvad for noget krudt du brugte.

- Ikke så kedeligt med skærmfri uge. - Stine...

- Ét er, at min stue er blå. - Dit ansigt er også blåt.

Men det er 20. gang, der er gået en prisme af min lysekrone.

Det er vi virkelig kede af.

Krumme må finde en ny hos Orla, som han plejer.

- Husk, den skal være antik. - Ja.

Har nogen set Svendsen? Jeg kan ikke ringe.

Min telefon er også gået i stykker.

Jeg har set dig, Svendsen.

- Fru Olsen, goddag! - Jeg skal have lysekronen op.

- Undskyld igen. - Det positive er da...

Nu kan det ikke blive værre.

Jeg vidste ikke, den sprinkler stadig virkede.

Det er nok det eneste, der fungerer her.

Helt ærligt, Krumme.

Jeg skal ikke tisse.

Og Bent kommer nu.

Hej hej, Bent. Vi er de nye fra kommunen. Aktivering, you know.

I ligner ellers ikke nogen fra aktivering.

Til daglig er vi diamanttyve, så...

Nå!

Den var god. Du er rigtig sjov.

Vi afløser dig, så du kan få tidlig frokost.

Nå, men min blære er på størrelse med en golfbold, så...

Vi har frokost med.

- Fiskefilet. - Der var den.

- Lækkert. - Skulle vi finde makkeren?

Holger, to diamanttyve redder vores dag.

- Pilsner! - Og smørrebrød, sådan.

Bare tag jer god tid, d'herrer. Velbekomme. Vi passer biksen.

- Uniformer finder I i skabet. - Aye, aye, sir.

- Kom, Holger. - Hej hej! Velbekomme.

Diamanttyve! Har du brækket hjernen, hva'?

- Pusser... - Lad være at kalde mig pusser.

Vi har travlt. De spiser det på ti minutter.

Vi skal have fjernet optagelserne fra i dag.

Okay.

- Smørrebrød virker hver gang. - Vi skulle have købt flere.

- Jeg er sulten. Måske levner de. - Hold din kæft, og følg planen.

Og sluk alarmen.

Så har vi tre minutter, før alarmen slukker i montren.

Nej nej. Niksen biksen. Uniformer.

Pas på, I ikke falder i søvn. Det her er kedelighedens kammer.

Vi er næsten fremme ved Danmarks vigtigste kulturhistoriske periode.

Vikingetiden, ikke? Avanti! Fremad uden frygt.

Hvor er den flot.

Sådan en kunne jeg godt tænke mig en dag.

Den ville også klæde dig.

- Synes du? - Mm.

Hallo! Er der nogen hjemme? Der er foredrag om vikingetiden. Kom!

Godt. Jeg skal lige ind først.

Nej! Så, venner. Prøv lige at se engang.

Kom her og kig. Prøv at komme og kigge.

Se her. Nyd det her stykke kunstværk, for det er det faktisk.

Læg mærke til den elegante finish.

Tænk over, hvordan det ser ud i dag i forhold til dengang.

Tre, to, en. Nu.

Wauw!

- Den er flot. - Hvad koster sådan en?

Hold op, et chok, du gav mig.

- Hvad spurgte du om? - Hvor meget den koster?

Den der koster 700 millioner kroner. Er det ikke utroligt?

Så man skal løbe en del med aviser, ikke?

Smut. Er du sammen med en børnehave? Afsted.

- Krumme! - Så kunne pædagogen være der.

Vi står og venter. Vi skal ikke kigge på småsten, vel?

Vi skal kigge på vikingeskibe. Det er sjovt.

Hallo, tempus fugit, som man sagde i gamle dage.

Nu bliver du her og hører efter. Unger, hvad kom jeg fra?

Vikingetiden.

- Kom nu, Jeff. - Ja ja.

Kom så.

Kom til mor.

Og til far.

Forhold jer fuldstændig i ro. Træk vejret dybt ind.

De der yogaøvelser, vi lavede. Jeg ser lige, hvad her foregår.

Hvad venter du på?

- Tyveri! De har stjålet diamanten! - Hvis du ikke kommer...

- De har stjålet Anastasia-diamanten! - Nu stopper du.

Jeg har arrangeret, at vi skal...

Krumme.

Nu nåede vi næsten ikke at se noget. Jeg havde sådan glædet mig.

Vi bliver nødt til at komme igen.

- Hvad laver du? - Undersøger gerningsstedet.

Hva' så, Sherlock? Opklarer du et mysterium?

- Det kan godt være. - Krumme giver den gas som detektiv.

- I bliver helt blå i skallen. - Grin bare. Jeg vil finde diamanten.

Jeg tror ikke, det er nogen god idé.

Okay. Hvem udløste alarmen?

Ja... Brandalarmer er til brand. Ikke til diamanttyverier.

- Husk det. - Jamen jeg så jo...

Ja tak. Bland dig ikke i politiets arbejde.

Vi klarer det sammen med museets vagter.

Grunk. Så kører vi.

Sådan. Forbi Håndvaskdalen.

Hvis det her fungerer, bliver der fantastisk stemning til sankthans.

- Hurtigere! - Hvad siger du? Hurtigere!

Så kommer Høreværnsviadukten. Ja, fint under.

Sådan. Så skal den op ad bakke. Tror du, den kan? Se nu!

Se nu!

Ja! Det virker, Grunk!

Jeg kan ikke arbejde, når I larmer så meget.

Det er fantastisk!

Jeg kan ikke huske, hvorfor man fejrer sankthans...

Og du strikker, skat? Det havde du aldrig gjort normalt. Det er godt!

Ja. Det er meget hyggeligt. Sig det ikke til nogen.

Krumme? Er det dig? Så er vi her alle sammen.

- Sådan. Fantastisk. Er I klar? - Ja.

Da-da-da!

Sådan. Hvad siger I så? Er hun ikke flot?

- Ad, hun er ulækker. - Hun mangler bare en gammel kjole.

To sekunder. Jeg tænker, vi godt kan ofre den gamle kost.

- Du vil vel ikke skyde en heks af? - Jo. Det er jo sankthans.

- Det er måske lidt gammeldags. - Ja, det er megagammeldags.

- Det er en tradition. - Det er lige meget!

Som skolelærer er du rollemodel for landets ungdom.

Du fastholder et stereotypt billede af kvinder!

Det er totalt gammel kønsopfattelse!

Alle ved, at Jens Krumborg er damernes ven.

Mange bliver skuffede, hvis vi ikke får den heks afsted til Bloksbjerg.

Man burde skyde en hvid, gammel mand af i stedet for.

- Ja! Hvorfor ikke? - Det er overhovedet ikke det samme.

- Hej, Orla. - Hej, Orla.

Nå... hej. Er det lysekronen igen, hva'?

Ja, bare en enkelt prisme. Cirka så stor.

Nå. Jamen det må vi jo se, om vi kan...

Så vælg en, og smid den i posen.

- Kan du vælge en god én? - Ja.

Mojn, mojn.

Yes! Jeg er genial. Hvad sagde jeg?

Ingen vil mistænke jyske campingturister.

Lad lige være, Jeff. Se her, hvad vi har.

Begynd at vænne dig til kaviar og champagne ad libitum.

Jeg vil hellere giftes og have børn.

Jeff, for satan, nu stopper du med 'giftes og børn' hele tiden.

- Nej! - Jo.

- Tina. Po... Politi. - Tal tydeligt. Du mumler.

Politiet.

Politiet!

Kom nu!

- Goddag. Kom endelig indenfor. - Sikke en yndig butik, du har.

- I kigger jer bare omkring. - Det er den søde dreng fra...

Satans! Åh, politiet! Hvad gør vi?

Kom. Tag den på.

Hænderne op, det er politiet!

Undskyld! Vi gør det aldrig igen.

Det er bare en sød dreng. Hej, lille ven. Hvad hedder du?

Grunk. Og pas på.

Du må ikke skyde mig, vel?

- Har jeg ikke set jer før? - Jo, det er da os... Av!

- Hej, Orla. - Hej med jer to.

Vi går bare en runde. Har du set nogen mistænkelige typer?

Mistænkelige... Jo...

Der kommer mange mistænkelige typer her i min butik.

- I to. - Hva'ba'?

Vi er fra Jylland.

Hvor hyggeligt. Velkommen til København.

Tusind tak.

Vi leder efter en dame og en mand midt i 50'erne. Elegant klædt.

- Det var vi også, men... - Prøv at spørge de der to.

- Er det nu dig igen? - Nu opfører du dig ordentligt.

- Men jeg så... - Ikke noget men! Forstået?

Orv! Den er godt nok sej, den her.

- Den er fin, hva'? - Den vil jeg have.

- Det skal bare være den der. - Ja tak.

- Drenge, den får I for en tyver. - En tyver?

- Ja, det manglede da bare. - Værsgo.

- Farvel, Orla. - Farvel med jer, drenge.

Kom, Grunk.

Vi må løbe. Campingpladsen lukker om lidt.

Hallo, hvad med maskerne der?

- I skal få dem for en hund. - For en hund?

- De priser har vi ikke i Jylland. - Alt er dyrt her i København.

Så må vi jo hellere...

Vær så artig.

Nej, 1000 kroner. Den kan jeg sgu ikke knalde, frue.

- Behold resten. - Det er yderst elskværdigt, frue.

- Vi ses, Orla. - Ses, Orla.

Hvad glemte han der? Den lille mide.

'Tilhør Mads Krumborg.' Den lille lorteunge kan ikke stave.

Så har vi ham. Kom så.

Fru Olsen, Grunk har valgt en ny til dig.

- Nå. - Den skinner.

- Vi ses, Svendsen. - Hav det godt.

Den kan gå an. Men den anden var antik. Det bliver aldrig det samme.

Den her skinner jo som en diamant.

- Det har du ikke forstand på. - Nej, selvfølgelig ikke.

Lad mig se engang.

Sådan der.

Ej! Nu skal det blive godt med en kop kaffe og en bajer.

Ja ja, når du er færdig derovre, ikke sandt?

Hun er som et væsen fra det ydre rum.

- Hvor meget er diamanten værd? - 700 millioner.

Ja.

- Der er måske et lille problem. - Det kan mesterdetektiverne klare.

Det vil jeg håbe.

Jeg kom måske til at love Yrsa, at jeg nok skal finde diamanten.

- Og Hans, den idiot, var der også. - Det er lidt op ad bakke.

Jeg er sikker på, det var tyvene nede i Orlas butik.

Hvordan kan du bevise det? Ingen tror på os. Slet ikke politiet.

Jeg har en plan.

Mads Krumborg. Hvor er du henne?

Undskyld, Tina.

- Skal alle høre, vi er her? - Glemte du bogen med vilje?

Hvis de kommer med bogen, har vi et bevis på, at de er tyvene.

Men... hvorfor er de efter dig?

Forbrydere vil lukke munden på dem, der ved for meget.

Vi skal afsløre dem.

Han kan gemme sig hvor som helst, den lille møgunge.

- Goddag. Kan jeg hjælpe med noget? - Ellers tak.

- Er I her for at se på lejligheden? - Ja, det er da det, vi er.

- Den er ikke helt færdig endnu. - Juhu! I kan flytte ind straks.

Vi trænger til voksne mennesker her.

Ud over den rædselsfulde familien Krumborg har vi det dejligt her.

Ja, selvfølgelig. Undtagen det forfærdelige kvindemenneske.

Men kom endelig op og få en kaffetår. Så fortæller jeg mere.

Det må blive en anden gang. Vi skal sådan... på keramikkursus.

Skal vi det?

Men lejligheden vil vi rigtig gerne se på.

Hvor har du gemt den, lille Krumborg?

Kim og hans venner er dygtige detektiver.

Godt, man ikke har dem efter sig, Tina.

Vi har lige smidt danmarkshistoriens dyreste diamant væk.

Og så er du bange for nogle børn i en gammel bog?

Lille pus, hør her. Kan vi ikke bare droppe det og røve en lille bank?

Så kan vi købe et lille hus på landet. Vil du ikke nok?

Ved du hvad? Det synes jeg er en strålende idé.

- Mener du det, pus? - Det mener jeg, lille pus, ja.

Hvis du synes, det er sjovt...

at blive hængt op i dine brystvorter op over fire løver, -

- for det sker, hvis vi ikke afleverer diamanten til russeren!

Hvor har den lille, søde dreng gemt den lille, fine diamant?

- Ja, det var bedre. - Der er han!

- Hej, Krumme. Hvordan går det? - Fint nok.

- Kommer du til sankthans i morgen? - Ja, det regner jeg med.

Min far laver bål. Stå ikke for tæt på.

Det der detektivhalløj... Det har du opgivet, ikke?

Nej. Ikke rigtig.

Men hvis du ikke siger det til nogen, er vi faktisk på sporet.

Jeg lover ikke at sige det til nogen, hvis du heller ikke gør.

Som far altid siger: 'Det er svært at blive klog på kvinder.'

Vent...

Hvad sker der?

Krumme? Hallo!

- Hvem vinker du til? - Den søde dreng har også en kikkert.

Din store idiot. Så ved han jo, vi holder øje med ham.

- Ja. Var det ikke det, vi skulle? - Jeg kan ikke holde det ud.

Slip, slip, slip. Slip mig!

- Ser du noget? - Ja. De to jyske turister.

De holder øje med mig. Så det er tyvene.

- Så bryder vi ind igen. - Det dur ikke, når de er der.

Vi prøver i eftermiddag, når jeg er tilbage fra museet.

Over and out.

- Der er han. - Tina. Behøver vi følge efter ham?

Ja, vi gør! På et tidspunkt afslører møgungen, hvor diamanten er.

- Så smadrer du hans tænder? - Nej, vi forklarer, det er vores.

Og så tager vi den stille og roligt.

Og så... smadrer jeg hans tænder.

Jeg forventer god ro og orden inde på museet.

Vi går to og to, og denne gang skal vi have fokus på vikingerne.

Ikke brandalarmer og diamanter. Vel, Krumme? Godt.

Har du husket forstørrelsesglasset, så du kan finde fingeraftryk?

- Kom så. - Tag dig ikke af den idiot.

Han vil aflevere diamanten tilbage, den lille spejderdreng.

Stop. Hold op.

Krumme! Hvad er det, jeg har sagt i dag?

At jeg ikke skal røre ved diamanter og brandalarmer.

Nemlig. Og nu ...?

Det er synd, den er blevet stjålet.

- Et stykke historie er forsvundet. - Det når vi først til i 7.

På det tidspunkt har de fået den tilbage igen.

Kom med mig. Hej med jer.

- Kom nu. - Hej.

- Hvorfor er I her? - Nej! Pudsigt, at du også er her.

I stjal diamanten. Hvorfor følger I efter mig?

- Fordi... - Skal vi ikke lige se stenalderen?

- Hvorfor? - Stenalderen, din idiot. Nu.

- Så tager vi stenalderen. - Hey!

Afsløret! I har taget min bog. De følger efter mig, fordi jeg ved det.

- Han har en livlig fantasi. - Det er så fint! Vi må videre.

- Vil I ikke have bogen? - Pyt med bogen.

- Nå. Krumme, kom med mig. - Jamen, Jansen! Hør nu.

Jeg gider ikke høre! Du lyder som en myg.

Jeg vil høre hvaler, skumsprøjt, lurblæsere, der gjalder.

På vej til Normandiet. Harald Blåtand. Skjoldmøer, ringborge.

Nej. Krumme, stop. Krumme.

Det skal du ikke. Nej!

Okay, så to jyske turister, der ligesom alle andre tog til -

- et af landets kendte museer for at se den berømte vikingeudstilling...

- Dem påstår du... - Krumborg. Mads Krumborg.

Dem påstår du, Mads Krumborg, -

- er to af Danmarks mest eftersøgte forbrydere.

Du er sikker, -

- fordi de to jyske turister har din Kimbog med dit navn i, -

- som du med vilje glemte hos en marskandiser, -

- så dit og Toms detektivbureau kunne opklare tyveriet af diamanten.

- Ja, for I kan vel ikke. - Nu skal du slappe af.

Ring til din mor, så hun kan hente dig. Lav nu ikke flere ulykker.

- Det kan jeg ikke. - Hvorfor ikke?

Fordi vi har skærmfri uge. Jeg og min mor har ingen telefon.

Krumme, er vi enige om nu, -

- at du ikke trykker på flere brandalarmer?

Altså medmindre det brænder selvfølgelig.

Du har en livlig fantasi, og det er en gave.

Der er ingen store forbrydere i vores gård.

- Jeg skal nok bevise det. - Du skal stoppe.

Fru Olsen siger, det er to søde jyder.

- Fru Olsen er ikke til at narre. - Hun er ikke nem at narre.

De er søde. De kom med den bog, du glemte hos Orla.

I tror simpelthen ikke på mig?

Hvor er I tarvelige.

- Krumme... - Husk sankthans i aften!

- Det bliver kæmpestort. - Jeg gider ikke med til sankthans.

- Kommer Krumme ikke? - Han er ikke helt sig selv i dag.

Folk er meget utålmodige. De vil have, det sker nu.

Bare gå i gang.

- Har du en situationsrapport? - Jeg tror ikke, der er nogen.

- Jeg går i forvejen. - Modtaget. Vær forsigtig.

- Jeg er på vej. - Nu går vores drøm i opfyldelse.

Vi bliver rigtige detektiver. Skifter.

Russeren... Honte... havnen... sankthansaften.

Vi har ikke diamanten til russeren. Han slår os ihjel!

- Uden mad og drikke dur helten ikke. - Men tre pizzaer, Jeff!

Du ville jo ikke have en.

Kom så!

Jeg vidste det. Nu har jeg jer.

Nå, så det tror du. Kom så her.

Sæt dig. Sæt dig!

Jeg er blevet tvunget til at binde dig. Er det for stramt?

Det skal være stramt. Nå, kammerat. Nu skal vi have os en lille snak.

Er det nødvendigt? Skal vi ikke ud at finde diamanten?

- Har I ikke den? - Nej, den har du.

- Jeg har ingen diamant. - Du stjal den i butikken.

Det er ikke godt at stjæle.

Selvfølgelig. I gemte diamanten, da politiet kom.

Mig og Grunk købte den til fru Olsens lysekro...

Fru Olsens lysekrone.

Sådan. Dygtig mesterdetektiv. Kom så, Jeff!

- Der er du jo, lille ven. - Og det er også min ven, Tina.

Ti stille, Jeff.

Nej, vi har ikke tid. Jeg skal skifte tøj inden russeren.

Fru Olsens lysekrone, hvor vildt.

- Se, hvad jeg fandt i Kimbogen. - De er ved havnen.

- Superdetektiverne går til angreb. - Jeg har lige, hvad der skal til.

For hvad er sankthans uden en heks?

Her kommer årets sankthansheks.

Nej!

- Al magt til kvinderne! - Den har I jo allerede.

Tror du, det er det?

Jeps. Det er Honte.

Prøv lige at se ham der.

- Ham kommer vi ikke forbi. - Vi må aflede hans opmærksomhed.

Forstår I, hvad det betyder?

Russisk er ikke vores stærkeste side, så...

'I bliver hængt op i jeres brystvorter og spist af løverne.'

Hvad har du gang i?

Du er dygtig. Du taler russisk. Du er min ven.

Tak.

Jeg kan også... sige et par ord.

Nej, du kan ikke.

Anastasia Nikolaevna af Rusland, den yngste datter af den sidste zar.

Diamanten skal tilbage til det russiske folk.

- Kan I hjælpe? - Det kan vi i høj grad.

For vi har den med her.

Hvabehar?

Er du klar, Grunk?

Der er meget mere. Er I klar til det allerbedste?

- Nu skal vi fyre heksen af. - Den gamle, hvide mand, far.

Ja, vi skal have fyret den gamle, hvide mand afsted.

Se, skat. Se nu.

Forfærdeligt, at Krumme går glip af det.

Det er politiet.

Der sker ikke noget.

This is the police.

Shh.

- Stille og roligt. - Jeg er helt rolig.

Hold da op!

- Vi skal have fat i politiet nu. - Ja.

Hallo? SOS. Politi, kom ind. Vi har brug for hjælp.

Vi er på skibet Honte. De har Anastasia-diamanten.

- Na Zdorovie. - Lastrovia.

Det er politiets nødlinje. Afbryd jeres børnepjat.

Det er ikke for sjov. Russerne har stjålet...

Og jeg er fra Mars. Sluk så.

Russeren kommer.

Lortevejr.

Lige så koldt som Rusland.

Gå en runde til, og sig, vi sejler nu.

Så siger vi tak for god behandling. Vil du sige det på russisk?

I bliver her. Der er for meget uro.

Nej.

- Vi bliver hængt op i brystvor... - Det har jeg forstået.

Nu skal vi feste. Vi har en lang rejse foran os.

Det kan vi godt.

- Tror du, det er motoren? - Det er jeg bange for.

Hvis Honte sejler, er diamanten væk for evigt.

- Der er kun én ting at gøre. - Virker den?

Jeg har forbedret den lidt... meget.

Haps, haps, haps...

- Nu skal vi ha' snaps! - Vodka.

- Nu tager vi dem. - Ja.

Nu skal små børn i vandet.

Løb, Krumme.

I er fanget.

Hvad det er?

Plaf-plaf-plaf.

Nu i vandet.

- Hvad var det? - Det lignede min fars heks.

Den heks har reddet vores liv.

- Verdens bedste detektiv. - Kalder vi snart på strømerne?

- Der sker ikke noget. - Nu skal du stole på din makker.

Med glans i hvert øje

Det ligner fru Olsens stue.

Ja, den farve virker bekendt.

Krumme var også meget hurtig til at ville blive hjemme.

Nej, ikke dig igen.

De jyske turister er låst inde i kahytten sammen med diamanten.

Det kan ikke være rigtigt.

Det betyder 'velkommen' på russisk.

Hvor er vi lettede over, at I kommer, fordi vi har...

Det har været forfærdeligt. Vi har været... spærret inde.

Han har holdt os fanget. Han er et monster.

- Det er løgn. - Her er jo ingen jyske turister.

Jo, det er dem. Det var deres forklædning.

Han er... lille... en lille, fjollet fyr.

Vi har... kan ikke tale jysk.

Jeg kan overhovedet ikke sige noget på jysk. Ikke et ord.

- Pus, pus... - Hvad?

Den søde, lille dreng har faktisk ret. Fordi, altså...

Fejrer vi ikke, at vi har fået 25 millioner for en stjålen diamant?

Jeg er lykkelig for, at I stjal den til mig.

- Nej, nej, nej! - Pus, kom her.

- Skål! - Skål!

Det gik da godt med den skærmfri uge.

Vi har været sammen på en anden måde. Og mit foredrag bliver skidegodt.

Jeg vil høre dig om en ting, mor. Vil du... sy en ny kjole til mig?

- De klæder mig faktisk ret godt. - Det kan du tro.

Hvad sagde jeg? Gode, gamle Krumborg ved sgu godt, hvad der sker.

- Den heks, ikke? - Ikke heks. Den gamle, hvide mand.

Selvfølgelig. Den gamle, hvide mand reddede diamanten.

Arh, Krumborg. Det gjorde Krumme. Ogmoi.

- Du overdriver vist. - Ja. Men det gør en ægte Krumborg.

Det er vist en underdrivelse, hva'?

Når man taler om solen...

Øhm...

Fru Olsen. Krumme henter en ny hos Orla.

Jeg har altid hadet det gamle skidt. Jeg køber en ny i morgen. Skål!

- Skål. - Skål, fru Olsen.

Krumme?

Du er så sej, Krumme. Du er min helt.

Danske tekster: Malene Hollnagel Scandinavian Text Service