Original subtitles

Downloaded from YTS.MX

Official YIFY movies site: YTS.MX

Andalasia

Andalasia

Stedet, hvor alle lever lykkeligt Til deres dages ende

Husk altid på Andalasia

Og så vil dit ansigt Altid lyse op i et smil

Bonjour.

Der var engang en baby, der blev fundet i skoven i det magiske kongerige Andalasia.

Uden nogen mor eller far.

Dyrene opfostrede babyen, der elskede hende som en af deres egne.

Og hendes navn var Giselle.

Giselle voksede op til en smuk, ung kvinde

med et kærligt hjerte og et hemmeligt ønske.

Jeg har drømt om den ægte kærligheds kys

Og jeg håber, en prins kommer med det

Indtil hun en dag vandt hjertet fra Andalasias modigste prins.

Men så blev Giselle skubbet igennem en portal af en ond dronning,

og landede i et sært og ekstremt forvirrende kongerige kaldet…

New York City

Hvor hun mødte Robert, som var en advokat med skønne øjne

og en datter, der hed Morgan, som så magi alle vegne om sig.

Så Giselle og Robert blev forelskede, og de levede

Lykkeligt til deres dages ende

-Far. -Far!

Kom nu. Læs den igen, far.

Hvad nu, hvis deres dages ende ikke er slutningen på historien?

Vi har hørt historien en million gange.

-Sådan ender den altid. -I har kun hørt en del af historien.

Giselle var ikke lykkelig til sine dages ende i New York alligevel.

Hvad?

Affortryllet

Jeg er ikke stolt over min del i den her, men jeg læser den, hvis I går i seng.

Historien begynder, hvor den gamle endte.

I kongeriget New York efter "lykkelig til deres dages ende".

Efter? Men der er ikke noget efter "lykkelig til deres dages ende".

Ja. Man bliver bare gift, og så sker der aldrig noget igen.

Ikke i den verden. Der holder ting aldrig op med at ske.

Der gik nogle år for Giselle.

Morgan voksede op, og Robert og Giselle fik en baby.

En smuk pige, der hed Sofia.

Og i et kort øjeblik havde Giselle alt, hun ønskede sig.

Og så begyndte tingene at ændre sig.

Deres slot i skyerne krympede, da alt babyudstyret ankom.

Så fik de så travlt, de følte, de blev ramt af en søvnforbandelse hver aften.

Men den sværeste del var Morgan.

Hun blev til det, den verden kalder for en teenager.

Giselle følte, hun var rejst langt væk, hvor hun ikke kunne følge med.

Alle forandringerne fik Giselle til at føle,

at livet i kongeriget New York måske ikke var så eventyrligt alligevel.

Og da så hun et skilt.

Monroeville Dit eventyr begynder her!

Hun indså, deres lykke måske kunne findes et andet sted.

Så Giselle og Robert begyndte at søge efter deres nye lykkelige slutning.

-Det næste stop er Monroeville. -Hvor helvede er Monroeville?

Det ved jeg ikke. Det må være bedre end her.

Forandring kan være skræmmende, men det kan også være spændende.

Tænk på alle de vidunderlige nye folk, I vil møde,

som vil elske jer lige så højt, som jeg gør.

Og husk på, når man har brug for en ven, hvad gør man så?

Morgan, kan du prøve på at hjælpe til?

Jeg hjælper ved at fortælle alle, jeg bliver kidnappet.

Alle mener, det er tragisk.

Mange er lykkelige for at flytte fra byen til forstaden.

Ja, men jeg var lykkelig her. Kan du give mig lidt opbakning, Sofia?

Du er ingen hjælp.

-Hvem er spændt på vores nye eventyr? -Så spændt.

-Det er sarkasme. -Sarkasme, ja.

Men, Morgan, jeg lover, Monroeville er det perfekte sted.

Måske perfekt for dig, men ikke for mig.

-Morgan… -Ingen taler.

Lad os komme afsted, hvis vi skal.

-Sådan er teenagere. Hun klarer den. -Det håber jeg.

-Vi havde magiske minder her, ikke? -Det havde vi, og vi får flere.

Hvis jeg har lært noget af at møde en prinsesse på et billboard,

er det, at nogle gange må man vove springet.

Lad os starte på ny.

Og så pakkede de sammen og flyttede

Til et sted, hvor intet kan forurolige en

Eller forstyrre en

Et nyt og magisk kongerige

Kaldet forstaden

VELKOMMEN TIL MONROEVILLE Dit eventyr begynder her!

Er det ikke vidunderligt?

Det er det tætteste på Andalasia, som jeg har set.

Vores hus er som et slot. Jeg får mit eget værelse. Du har sagt det en million gange.

Se der.

Man ved aldrig, Morgan.

Måske giver Monroeville dig lidt magi, som jeg havde i min barndom.

Her er det.

-Hvor godt, at murene er opført igen. -Var murene fjernet?

Jøsses.

Interessant slot.

Tidsplanen er skredet lidt, så du må forestille dig det.

En ny baby i byen. Vi skulle have taget gaver med.

-Vi kan hjælpe med lure, hvis du vil. -Hold da op. Tak.

Det tager jeg gerne imod.

-Skal vi se nærmere på vores nye hjem? -Ja.

Det er alt sammen en del af eventyret.

Farvel.

Det skal ind i stuen. Tak.

Det er ikke et eventyr, det er en losseplads.

En plads fyldt med eventyr.

Jeg tager lige min lille prinsesse, og viser dig resten af huset.

Det er okay. Kom så.

Jeg vil prøve på at få en flyttemand til at flytte mig tilbage til New York.

Jeg ved, det er svært at starte forfra et nyt sted.

Jeg gjorde det engang. Ikke rigtig med vilje.

Men jeg opdagede, man bare skal se på ting på den rette måde.

Åh nej.

-Her, lad mig vise dig. -Vi behøver virkelig ikke at…

-Her er vi -…synge.

En familie, der starter forfra Hvor livet bliver bedre og nyere nu

Pas på.

Under den strålende sol I en frisk, klar himmel

Vores drømme vil gå Endnu mere i opfyldelse nu

I en have fyldt med firkløvere

Vi vil blomstre Hvor vi er blevet omplantet

Og livet vil overstrømme af endnu mere

Glæde end før

Og blive endnu mere fortryllende

Undskyld.

Vi er velsignede med vores lille slot

Vi synger Mens vi muntert pakker kufferterne ud

Vi bliver bedste venner med lokale rådyr Lodne vaskebjørne og nuttede stinkdyr

Hold da op.

Langt væk fra trængsel og alarm

Vores ønsker bliver alle opfyldt

Og selv de ækleste fugle vil kvidre Ekstra sødt

Jeg gentager

Vi har efterladt byens lys

For at køre på cykler og flyve med drager

Nu bliver vi

Forstadsfolk

Og endnu mere

Fortryllende

Jeg klarer den!

Tror jeg.

-Hold dem lukkede. -Du må ikke åbne øjnene.

Det føles lidt skræmmende. Jep, de er lukkede.

-Du skal ikke være bange. Sådan. Klar? -Okay.

Åbn dem.

Wow.

Det er… wow.

Wow.

Jeg ved, jeg blev revet med, og du kan ændre alt.

Jeg ville bare sikre, du havde et værelse, når du ankom.

Morgans mindetræ

Hun fik dem til at love, det ville være færdigt.

Det er smukt, mor.

Virkelig?

Snart vil hele huset føles som et hjem. Du får se.

-Ja.

Godt gået, skat. Det er flot.

Åh nej, nej, nej.

Sluk det!

-Det er mine ting! Hjælp! -Kvæl flammen!

-Hvad… -Tag et tæppe!

-Sluk det! -Forsigtig!

Jeg kan ikke… Det var alt mit tøj.

Halløj, halløj!

-Kender vi nogen? -Nej, men det kan vi komme til.

Er du farveblind? Det er ikke grønt. Det er turkist.

Er de fisk eller hvad?

Jeg håber, det går. Døren var åben.

Giselle og Robert, ikke? Og Morgan.

Og lille Sofia.

-Ja, hvordan vidste du det? -Hej.

Malvina Monroe.

Jeg havde gerne solgt jer huset, men mine huse er lidt mere eksklusive.

Rosaleen og Ruby!

Det dufter så godt.

Wow!

-Giselle. -Den er virkelig noget særligt.

Hun lavede det hele selv.

-Selv kurvene. -Virkelig?

-Jeg fletter kurve. -Det er så sødt af dig.

Og lidt sært.

Morgan, lad os tage dem ind i køkkenet?

-Tak.

-Rart at møde jer. -Farvel.

Jeg har også en på den alder. Så mopset.

Men han er stadig min øjesten.

Han er alles øjesten.

Han er mere som alles ansigtssten.

Hvis I har brug for noget som helst, skal I bare sige til.

Jeg kender denne by bedre end nogen anden.

Hun er så beskeden. Hun har gjort byen til det, den er.

Hun er som en dronning heromkring.

Så er jeg dobbelt så beæret.

Jeg synes, hver by bør have en dronning.

Ja.

Godnat.

Det var ikke ligefrem den første dag, vi havde håbet på, men…

Måske skulle vi have ventet mere.

Nej, vi udskød det tre gange. Vi skal bare falde til.

Lyt til det. Det er langt bedre end 5th Avenue.

Nej, det larmer bare mere.

Fårekyllingerne komponerede sangen for at byde os velkommen.

Vi bør bygge dem en forlystelsespark som tak. Jeg tror ikke, de har en.

Kan vi adressere, vi flyttede herud for at få mere plads, og nu deler vi et værelse?

-Jeg ved det. -Morgan, vi talte om det.

Det er kun til røgen forsvinder fra dit værelse.

Ja.

Her er vi En familie, der starter forfra

Mor.

Okay.

Hvorfor ringer din alarm? Det er stadig i går udenfor.

Jeg er pendler nu.

Hvor er ilden? Det er okay, baby. Det er okay, skat.

Ild!

Åh nej!

Ja, det er da en skøn morgen, ikke?

Vi må flytte kasserne. Jeg er så forsinket.

Jeg kan ikke finde ud af at pendle. Tak for kaffe. Jeg snupper lige fløden.

Åh gud. Hvad er det for lugt?

Godmorgen. Jeg har lavet noget…

-…toast. -Toast?

En af mine trøjer overlevede mirakuløst.

-Det er jeg ked af. Er du okay? -Åh nej.

-Blev du skoldet? -Jeg har det fint.

-Men det er mit eneste tøj. -Undskyld.

Det er kongen og dronningen af Andalasia.

Nancy! Edward! Hvad laver I her?

Vi måtte jo bygge en portal til dit nye hjem.

-En pige! -Hej.

-Hey, wow. -Robert!

-Tillykke med din forøgede slægt. -Tak, tak.

Dit bosted. Er du fattig nu?

-Edward! -Nej, vi er ikke fattige.

Det kaldes et håndværkertilbud.

-Ja, vi er… -Javel, et håndværkertilbud!

Når jeres bønder har udgravet voldgraven og tilføjet et tårn

og en balkon, hvor I kan synge badet i det blide måneskin. Jeg ser det nu.

-Okay, jeg skal hermed afsted nu. -Farvel.

-Lad mig vise jer huset. -Okay.

Robert!

-Du har vist glemt dit sværd. -Nej, jeg har ikke noget sværd.

Nu, hvor du er herremand på landet,

-behøver du et sværd. -Jeg er stadig advokat.

Tragisk. Hvor må du være desperat for at gøre noget ordentligt.

-Jeg gør meget. -Ja, selvfølgelig.

Man må være tapper for at udholde dette nyttesløse liv.

-Måske vil dette hjælpe. Det er dit. -Nej. Det kan jeg ikke tage imod.

Men det må du. Robert, sværdet og jeg har nedlagt mange bæster.

Og set storslåede eventyr, der afprøvede både krop og sind!

-Må det gøre det samme for dig. -Tak.

Lykke til.

Tak, bonde.

Vi gik glip af hendes fødselsdag sidste måned, men vi måtte sikre,

at kongen og dronningen af Andalasias guddatter

fik sådan en her.

En andalasisk tryllestav.

-En hvad for en stav? -En andalasisk tryllestav.

Jeg har hørt om dem, men jeg har aldrig set en før.

Når ens gudforældre er royale…

…må de gøre noget særligt.

Vi forærer dig tryllestaven Det mest magiske redskab

Brug den til glæde og lykke

Men sørg for at kende reglerne

Siger nogen i Andalasia bare ting direkte?

Ikke hvis vi kan undgå det.

Her er Andalasias magi

Indfanget i denne forunderlige tryllestav

Vi har magi med fra Andalasia

Til denne triste og umagiske verden På den anden side

Denne tryllestav Vil gøre hende så begejstret

For hvor sjovt, hun kan have det Med denne gave, vi forærer hende

Men husk på, at den kun kan bruges af En ægte andalasisk søn

Eller datter

Hun er vores ægte andalasiske guddatter

-Med denne magi

-Fra Andalasia

Når hun længes efter noget Med liv og sjæl

Kan hun bruge Andalasias magi

Hvis hun har spørgsmål Kan hun spørge bogrullen

Bogrullen?

Man spørger bare bogrullen, og så kommer svaret frem.

Eller i dette land læser man det vel bare?

Hvordan kan du bo her?

Hvad siger du så? Du er en ægte datter af Andalasia.

Hvis I ikke har en tryllestav til en uægte datter af Andalasia, så skifter jeg tøj.

Ja, jeg skal nok se i dit skab. Der er nok masser af sjove ting der.

Til at virkelig vække opmærksomhed på min nye skole.

Ja.

Nogle gange siger hun en ting, men mener det modsatte.

Jeg kan aldrig finde ud af det. Det er… ja.

Sådan er teenagere.

-Er du okay? -Ja, det er fint.

Jeg er bare…

Er det nogle gange lettere at bo i Andalasia?

Det er ikke ligefrem lettere.

Vi har drager og troldeoprør.

I Andalasia er den sværeste del af livet at finde ens lykkelige slutning.

Alt andet virker let.

-Den her verden føles meget anderledes. -Ja, det er sandt.

En lykkelig slutning er mere et koncept her end en reel ting.

Virkelig? Hvor er det frygteligt trist.

Jeg mener, at hvis verden ikke er, som man ønsker, må man forandre den.

-Så let er det ikke altid, skat. -Nonsens.

Hvis der er nogen, der kan få det bedste ud af dette, er det vores Giselle.

-Jeg nåede det. -Er det et sværd?

Ja, det er det.

Lille tip: Du bør bede om ingen pose med dobbelt indpakning.

Og måske bør du efterlade sværdet derhjemme næste gang.

Du skal ikke lytte til ham. Bare vær dig selv.

Du vil jo tage det her tog igen og igen.

Og igen og igen. Og igen og igen. Og igen.

Indtil du dør.

Sådan er det bare, mand.

Metro North toget til Grand Central Station. Det næste stop er Poughkeepsie.

Jeg skal ind! Gem en plads til mig.

MONROEVILLE GYMNASIUM

Jeg har det som en menneskelig god-bedring-buket.

Hold nu op. Du ser smuk ud.

Blomsterne på din nederdel fremhæver de andre blomster på din nederdel.

Fedt nok.

-Hold da op. -Flot. En stor forbedring fra sidste år.

Hun er virkelig involveret.

STEM PÅ TYSON MONROE SOM PRINS

Tillykke, I nåede det.

Du har virkelig et talent for bagværk.

-Det er bare en lille fundraiser. -Til Monroe-festivalen? Hvad er det?

Det er årets største event. Malvina organiserer det hele. Det er mageløst.

Der er også lege og en lille, sjov afstemning om prins og prinsesse.

Hendes søn, Tyson, har vundet prins tre år i træk.

Selv da han brækkede begge sine ben.

-Jeg lover, det ikke er valgfusk. -Jeg synes, det lyder vidunderligt.

Jeg elsker festivaler. Vi har mange, hvor jeg kommer fra.

De blev tit afbrudt af onde magter af en art,

men når de ikke var, samlede de virkelig folk.

Jeg vil meget gerne hjælpe til.

Det bør I tage imod.

Engang lavede hun en skov ud af M&Ms og sendte en due med den til min skole.

-Nå ja. -Ingen overgår hende til den slags.

Jaså?

Så er det nu.

Morgan? Du kommer til at klare det så godt.

Tak.

Bare tro på dig selv!

Hvad var det?

Giselle, hvis du har tid, vil jeg gerne købe en kop kaffe til dig

og høre mere om dit M&M-mesterværk,

og alt andet om vores nyeste monrovianere.

Det ville være så hyggeligt. Tak.

-Hey. Pas dog på. -Jeg lever i en total kliché her.

De har nok skulle skynde sig at poste en selfie. Du er den nye pige fra New York.

-Morgan. Og du er Tyson fra cupcakes. -Du har mødt min mor.

Jeg prøver på at ignorere, hvad hun gør. Hun bliver ret intens.

Forestil dig, hun var magisk og sang i driveinrestauranten.

Jep.

Tyson! Kom nu.

-Skynd dig, bro. -Kom nu, mand.

Se hendes tøj.

-Det er mange blomster. -Rigtig mange.

-Ekstra stor cappuccino med fem shots. -Sådan.

Lad mig nu se.

Urtete.

Kamille… Nej!

Hibiscus.

Du har ret. Han har ret.

Edgar ved alt. Han er mine øjne og ører.

Tak.

-I kommer hurtigt rundt. -Vi er, hvor hun har brug for os.

Som du kan se, Giselle, er vores by som én stor familie.

Og ligesom en familie har alle deres plads i den, ikke?

Og når du finder ud af, hvor du hører til, kan Monroeville blive alt, du ønsker.

Ved du hvad? Jeg tror, du har ret.

Jeg er glad for, I kan lide det. Bør vi tilføje lidt musik?

-Hej, Morgan. Hvordan gik det? -Fint nok.

Betyder det, det ikke gik godt?

Ingen talte til mig hele dagen, så jeg fik en masse alenetid. Det var skønt.

Det var sarkasme. Det var en skoddag.

Det er ikke noget, der ikke kan fikses med lidt glitter.

Det er gammelt. Hvad er pointen?

Pointen er, det er et mindetræ, og som vi siger i Andalasia…

"Minder er den mægtigste magi." Jeg ved det. Sådan fungerer det ikke her.

Morgan.

Jeg ved, du ikke ville flytte. Men det bliver bedre, hvis du giver det en chance.

Hvad hvis det ikke gør? Jeg bør gå i skole i New York. Jeg kan pendle med far.

-Det skal nok gå. -Der er kun gået én dag.

Vi skal bare finde ud af, hvor du hører til.

Vi skal ikke gøre noget. Jeg må gøre det her alene, okay?

-Okay. -Jeg er ikke en lille pige længere.

Jeg klarer det.

"Vi ses ved skolen. Jeg har en vidunderlig idé."

Det kan ikke være godt.

Og værsgo. Værsgo.

Stem på Morgan. Hun er ny her, og hun er en god ven.

STEM PÅ MORGAN

-Hvem er Morgan? -Godt, I kan lide dem.

Værsgo. Stem på Morgan.

-Hvad laver du? -Jeg tænkte bare,

at i Andalasia havde vi tit festivaler.

Og alle kendte prinsen og prinsessen, og nu vil alle kende dig.

Ja, men jeg sagde jo, jeg selv kunne klare det.

Hvorfor vil du ikke lade mig gøre det?

Morgan. Morgan.

Beklager, men du kan ikke have en bod på skoleområdet, hvis du ikke er i udvalget.

-Undskyld, det vidste jeg ikke. -Men det gør du nu.

-D'damer. -Med glæde.

Undskyld mig. De cupcakes ser skønne ud.

Riv det hele ned. Det hele.

Hun har aldrig været så forsinket uden at ringe. Hun har vist slukket sin mobil.

Det er det. Hun får udgangsforbud.

Kan du huske, da vi lavede det?

Hun plejede at tigge om at høre historier om Andalasia hver aften.

Og hendes yndlings var altid om det magiske mindetræ. Hun elskede dem.

-Jeg ved ikke, hvad der skete. -Der skete ikke noget.

-Sådan gør teenagere tit. Det er alt. -Det er mere end det.

Jeg synger aldrig den rette sang længere.

Selv når jeg laver cupcakes, går alt galt.

Jeg plejede at være god til ting.

Det skal nok blive bedre. Bare giv det tid.

Robert, er du lykkelig her?

Vi er lige ankommet.

Hvornår var du sidst helt lykkelig?

Tja…

Jeg er jo ikke ulykkelig.

Jeg spekulerer bare på…

…om tiden svinder væk.

Og jeg skal tage toget igen og igen og igen resten af mit liv.

-Morgan. -Hvor har du været?

-Jeg tog til New York. -Alene?

Jeg har taget metroen alene, siden jeg var 13. Slap af.

Du skal ikke sige, jeg skal slappe af.

-Hvad tænkte du? -Det ved jeg ikke.

Nok at du burde have efterladt mig, hvor jeg hørte til.

-Du hører til her. -Nej, jeg gør ikke.

Jeg ved, du vil bo i et perfekt eventyrland, men det gør vi ikke.

-Vi bor her… -Hvis du vil være sur, så vær sur på mig.

-…i den her dumme by, jeg hader. -Men sådan taler du ikke til din mor.

Min mor?

Hun er ikke min mor.

Hun er min stedmor.

Det er alt, hun nogensinde bliver.

-Stedmor? -Det mente hun ikke.

Det tror jeg måske, hun gjorde.

-Det kan jeg ikke ændre. -Giselle.

Der var engang

Tilbage i Andalasia

Reglerne var klare Og farverne falmede ikke

Og når man fandt ens lykkelige slutning

Varede ens lykkelige slutning altid ved

Og så rejste jeg hertil

Hvor den ægte kærligheds kys ventede mig

Mødte min prins Blev hans prinsessehustru

Men var min lykkelige slutning Kun midlertidig?

Jeg savner sådan det eventyrliv

Hvor man vågner hver dag

Og intet er forandret

Og ens datter ikke føles så

Fjern

Jeg troede, jeg havde fundet et sted

Hvor jeg kunne forbedre ting

Men jeg ændrede kun stedet Hvor jeg ville mislykkedes

Hvad skal jeg gøre Hvis jeg ikke hører til

Hvor livet aldrig kan være som et eventyr?

Hvor livet aldrig kan være som et even…

Pip! Min gamle ven.

Hej, Giselle.

-Giselle, du ser så trist ud. -Jeg ved det.

-Jeg ville bare ønske… -Hvad ønsker du?

-Tryllestaven. -Har du en tryllestav her?

Wow.

-Det er svaret. -Jeg håber, du ved, hvad du laver.

Jeg ønsker hermed at

Her hvor livet er så forvirrende

Og smerte kan skære dybere end en kniv

Jeg ønsker At vi alle kan bo et sted

Hvor blomsternes sang klinger i luften

Og trolde og drager Er det eneste skræmmende

Giv os alle sammen et eventyrliv

Jeg ville ønske, vi havde et eventyr…

…liv

-Det virkede vist ikke. -Det er måske meget godt.

-Sådan er det.

-I morgen er der jo også en dag. -Ja.

Hvorfor sover du ikke her? Vi har nogle behagelige kviste.

-Okay. -Ja. Jeg er så glad for, du er her.

-Godmorgen, godmorgen. -Godmorgen, Giselle.

Det er desværre ikke en særlig god morgen.

Så må du bare gøre det til en god morgen.

I har jo helt ret, venner. Jeg skal bare…

Du er ekstra pjattet her til morgen.

-Få bordet dækket -Din kaffe brygger

Jeg kan ikke tale lige nu, jeg steger æg

Hold da op.

-Pisk den omelet -Din smoothie venter på dig

Foretrækker du fuldkorns- eller rugtoast?

Morgan?

Det er en ny dag Der er arbejde at lave nu

Skrubbe og feje Al glæden ved husførelse

Kælder til loft Jeg er bare ekstatisk

Mens jeg klarer mine pligter Lad os feje gulvene

Giselle! Du er endnu smukkere, end du var i går.

Det er atter en dag

Atter en færd

Atter en chance for at bevise mit mod

Sikke en solrig dag Og sikke en lækker morgenmad

-Du forbliver tom, hr. Skraldespand -Pyt.

Vi spiser det så hurtigt som Den store stygge ulv og skynder os i gang

-Værelser, der skal støves af -Og søge efter gralen

Vores liv er næsten som et eventyr

Jeg skal afsted. Det er tid til et nyt eventyr.

En chance for at vise, hvad jeg er værd og mit heroiske mod.

Og derefter vende tilbage til jer, min familie,

med en glød efter en nyttig dag med et betydningsfuldt formål.

Vær forsigtig.

Og jeg skal også afsted, men ikke uden min lille hjælper.

Pligter er et eventyr i sig selv, det siger jeg altid.

De kviste var hård ved min lænd.

Vent, jeg taler. Hvordan kan jeg tale?

Pip, mit ønske fra i går gik i opfyldelse.

-Hvad mener du? -Vi har et eventyrliv.

Vilde vingummier! Har vi fået magi?

Hvad nu?

Hold da op.

Se dig om. Livet vil nu blive Så fyldt med sang, kærlighed og latter

Og du kan vædde med At vi endelig får

Vores lykkelige slutning

-Godmorgen. -Godmorgen. Godmorgen.

Over hele byen Regner glæde over os

I Monrolasia er livet én stor fantasi

-Damer de danser -Hør hver mand synge

Så hvis du har mistet gnisten

Kom vær vor gæst Vær vor gæst

Og så bliver du aldrig deprimeret

Hver dag er fyldt Med forundring og indfald

Alt som er magisk og eventyrligt

Når man har et liv Som minder om brødrene Grimm

Er der ingen bedre måde at leve Og derfor

Er det dette glædelige

Ekstraordinære

Eventyrliv

For os

-Det er dronningen. -Har Monrolasia en dronning?

En dronning?

Ja.

Og hun er en magisk dronning. De er altid sjove.

Hun ser ikke så sjov ud.

Giselle, hvor er det skønt at se dig.

-Er du ude at shoppe til i aften? -Hvad sker der i aften?

Deres Majestæt.

Til festivalen, frøken.

-Nå ja, festivalen. Sker den stadig? -Hvorfor skulle den ikke det?

Ingen kraft på jorden kan stoppe den.

Det er min lille gave til mit folk.

Selvfølgelig, Deres Majestæt.

Det er en interessant nipsting.

Hvorfor fokuserer De ikke bare på Deres lille fest?

Bagværk er jo det, De gør bedst, Deres Majestæt.

-Det var spydigt. -Så spydigt.

Springende slikkepinde, hvad var det?

Ved De hvad, det er lige gået op for mig,

at det er hendes første festival i Monrolasia, og vi må finde en ny kjole og…

Så det må vi komme i gang med.

Vi ses i aften, Deres Majestæt.

Der foregår et eller andet med hende.

Og jeg vil vide, hvad det er.

Deres Majestæt.

Deres Majestæt.

Alle skal smutte.

Ud, ud.

Lille spejl på væggen der,

hvem er den mest magtfulde af alle?

Spejl?

Niks.

Spejl!

-Hørte du ikke spørgsmålet? -Det gjorde jeg, Deres Majestæt.

Jeg vil bare ikke knuses på gulvet, hvis jeg kan undgå det.

Bare sig, hvem det er.

-Men det er altid Dem. -Han forstår det nok ikke.

Vi sagde mest magtfulde ikke den smukkeste.

Altså ham her, ikke?

Beklager, Deres Majestæt.

-Jeg ved bare ikke, hvad der foregår. -Det gør jeg.

Det er den tryllestav, hun er så tilbageholdende med.

Den drypper af magi. Det kan selv et fjols se.

I to, hent den til mig!

Mener De at stjæle den?

Ja, Deres Majestæt.

Men…

Åh, Giselle, hvad har du gjort?

Kjoler er skam anderledes, end da jeg næsten blev prinsesse.

Hvordan ser jeg ud?

Morgan, du ser vidunderlig ud. Hvad synes du?

-Den er smuk. -Så køber vi den.

Det behøver du jo ikke. Den er sikkert meget dyr.

Jo. Jeg har altid drømt om at dele sådan en aften med dig,

og det bliver perfekt. Nu skal vi bare finde sko.

Miss Giselle, vi må også finde en kjole til dig.

Nej tak. Jeg har nok.

Nonsens!

Disse er helt unikke: hånddyppet i ægte festøv. Du vil funkle som en stjerne.

Det er en meget aggressiv funklen, men jeg har ikke brug for…

Miss Giselle?

Miss Giselle, er alt okay?

Jeg tænkte lige på,

at jeg virkelig har en figur til mode.

Det fineste timeglas ville knuses af misundelse.

Lad os prøve dem alle.

Hvad er det for en lugt?

Det er mig. Ved du hvorfor? Jeg faldt ned i en kloak.

-Har du købt hele byen? -Det er ikke alt sammen til mig.

Virkelig?

Forestil dig vores Morgan, ballets dronning, i…

…den her!

Hvad?

-Nå da. -Nå da?

Okay.

Lidt til højre.

Den ser anderledes ud i det her lys.

Den er helt klart luftig.

Hvad er der sket? Den er flået i stykker.

Den er ikke engang god nok til en stuepige.

Sådan ville jeg ikke formulere det. Hvad? Det var lidt nedladende.

-Måske kan jeg reparere den. -Nej, ingen reparation. Jeg klarer det.

Jeg marcherer derned og forlanger en forklaring.

Okay, jeg tager til markedet.

Og så har jeg masser af tid til at gøre mig klar til festivalen.

Tak for alt, stedmor.

Stedmor?

Åh nej.

Hvad?

Hvad?

Mit hår er så højt, og min kjole er så nedringet.

Og selvfølgelig vil jeg have, den kjole bliver til pjalter. Det gør folk som mig.

-Folk som hvem? Hvad taler du om? -Åh nej, Pip.

Jeg er bange for, mit ønske forvandler mig til en…

En hvad?

-Det forvandler mig til en… -En hvad?

-En ond stedmor. -Hvad? Hold nu op.

Nej, det kan jeg faktisk godt se.

Åh nej, Pip.

Tag den med ro! Hvor skal vi hen?

-Hvem bor i det her rottehul? -Det gør Morgan.

Steddøtre bor altid på loftet eller i kælderen.

Pip, ved du, hvad det betyder?

-Jeg er Monrolasias skurk. -Så er du ikke den eneste skurk.

Det er fjollet. Der kan kun være én skurk.

Hvis man ikke tæller lakajer eller kæledyr.

Eller skurke, man ikke finder, indtil det er for sent.

Måske er Monrolasia anderledes.

For der er dig, og den onde dronning, som du har lavet.

Malvina? Hun er ikke ond. Hun er…

Så du hendes tøj? Med de store fagter og vanvittige øjne.

Åh nej.

Så du må hellere tage dit ønske tilbage hurtigt, før hun…

Pip?

Jeg har det ikke så…

Hvad er der galt?

Åh, Pip.

Onde stedmødre har ikke nuttede jordegern som venner, de har…

Katte! Og de er onde!

Jeg kan ikke være en ond kat. De spiser jordegern.

Jeg skal kaste op.

Der må da være et eventyr heromkring.

Et nødråb.

Endelig.

-Hvad skal vi gøre? -Jeg går ikke derind. Det kan du.

Jeg skal bestemt ikke derind.

-Er du en dragedræber? -Det er jeg vist.

Bare rolig. Jeg skal nok nedlægge bæstet.

Det ville jeg ikke gøre. Det er meget stort.

Og gnavent.

En meget stor og gnaven drage er lige det, jeg har ledt efter.

Jeg er straks tilbage.

Fremad!

Har du gjort det her før?

Selvfølgelig, ja. Jeg har nedlagt mange drager.

-Godt for dig. -Okay.

Varmt. Det er varmt.

Jeg vil holde ud. Jeg vil besejre det feje bæst.

Jeg vil…

Hey.

Det er ikke for at fornærme dig, men måske bør du skifte job.

Hvad laver du?

Nancy sagde, at hvis vi havde problemer, skulle vi bare spørge.

Velkommen til din magiske tryllestavsoplevelse!

Hvis du har et spørgsmål, skal du bare spørge, og så dukker jeg frem.

-Goddag. -Vi har ikke tid til det her.

Sød misser, sød misser.

Undskyld, min ven er lidt urolig, fordi vi skal ophæve et ønske hurtigst muligt.

-Du kunne ikke lide det, du fik? -Jeg ønskede mig et eventyrliv,

og det gjorde min by ligesom Andalasia.

Og nu bliver jeg langsomt forvandlet til en ond stedmor.

Og jeg bliver snart hendes onde kat.

Så du ændrede verden. Hvad? Du ændrede verden!

Er du klar over, hvor meget magi det kræver?

Hvor tror du, al den magi kommer fra?

Fra Andalasia. Dette kan blive verdens undergang.

Det er helt klart et ønske, der skal ophæves.

Held og lykke.

Åh nej.

Men vi har brug for at vide, hvordan vi ophæver ønsket!

Velkommen til den magiske…

Nå, det er dig. Okay.

Vi indbygger altid en tidsperiode, hvor ønsket kan ophæves i.

Hvis man nu skifter mening. Gudskelov er du ikke helt en skurk endnu.

Pas på kvasterne, tak.

Så hvor langt er vi nået? Lad os se. Stedmødre er jo onde.

Onde på den gode måde.

Så det er sket. De andre tre er forfængelige…

Jeg er ikke forfængelig, jeg ser bare godt ud i alt.

Sådan. Og grusomme og ambitiøse.

Ja, jeg mener ikke, at nedtællingen på dit ur er omme.

-Hvad for et ur mener du? -Det kunne være alt.

Har du set en blomst, der taber sine kronblade?

Nej?

Hvad med et ur, der tæller ned til midnat med en ildevarslende klang?

Det er lidt åbenlyst, men det er en klassiker.

Det er ikke en kattebakke, det er, hvor jeg bor.

Men tag det roligt. Så længe, du ophæver ønsket før midnat, skal det nok gå.

Hvad sker der til midnat?

Når midnatsklokken slår det sidste slag, fæstner fortryllelsen sig,

og så bliver intet, som det var før.

Det betyder, dit ønske bliver permanent

for altid, tid, tid, tid.

Jeg lavede selv effekten.

Permanent.

For at ophæve dit ønske skal du bare bruge tryllestaven markeret "tryllestav".

-Hvor er den? -Ja, ja. Den er lige…

Den er væk.

Åh nej.

Held og lykke med det hele. Det får I brug for.

-Skynd dig. Det er allerede… -To.

Det betyder, det er grusomhed.

Nej, nej, nej. Vi kan ikke lade det ske. Vi må kæmpe imod det.

Jeg er ikke en ond kat.

Bliv her. Jeg må finde en måde at stoppe det på.

Og jeg må åbenbart slikke det her.

Ja, det er rigtig klamt.

Det skal nok gå alt sammen. Vi har bare brug for magi.

Som vi siger i Andalasia: "Magi fikser alt."

Eller ødelægger det? Men så finder man mere magi til at ophæve det,

-og så er alt godt igen. -Goddag, frøken.

I det mindste ser vi godt ud. Det er ikke vigtigt lige nu.

Tal for dig selv, men Robert vil bestemt værdsætte det.

Hvis han ikke er blevet dræbt af noget.

Åh nej, hun har ret! Jeg mener, jeg har ret.

Han tror, han er en prins med et sværd. Hvem ved, hvad han vil finde derude?

Eller Morgan. Selvom unge piger i Andalasia aldrig kommer til skade.

De synger bare og plukker blomster

og bliver af og til indespærret i et tårn eller fangehul eller kidnappet af trolde.

Eller hekse. Men dog!

Det er fint.

Tak.

-Det er noget af en kjole. -Hvad har hun på?

Godmorgen, Morgan. Er du klar til festivalen i aften?

Selvfølgelig. Min stedmor har endda købt mig en ny kjole.

-Det har hun aldrig gjort før. -Alt er perfekt.

Der er en festival i vores fremtid

Vi venter alle spændt

Jeg hænger blomster Fra det duftende løvtag

For at gøre det endnu mere festligt

Der vil være lystighed på gårdspladsen

Og der bliver danset vals igennem gangene

Bliver det ikke bare perfekt?

Bliver det ikke bare perfekt?

Bliver det ikke bare perfekt?

-Tror du ikke bare, det bliver perfekt? -Selvfølgelig.

Er det ikke altid det?

Det er endnu En perfekt morgen i Monrolasia

Strålende børn leger Under en strålende himmel

Hver fugl i hvert træ synger ekstra smukt

Det er alt sammen perfekt, Så hvorfor er jeg ikke det?

Jeg kender min rolle Og jeg spiller den hver dag

Jeg lader dem aldrig se Hvem jeg i sandhed er

Men jeg føler dybt indeni

Hvor de sære dele af mig gemmer sig

At måske er perfekt ikke perfekt for mig

Indeni mig er der en trang til eventyr

Indeni mig er der længsel efter romantik

Og jeg higer i al hemmelighed Efter en dag hvor jeg kan redde

Jeg kunne gøre det Hvis jeg nogensinde fik chancen

Og på denne perfekte morgen i Monrolasia

Er der spændende forandring i luften

For jeg har på fornemmelsen at måske i dag

Lige rundt om hjørnet eller ude ved bugten

Er der forandring på vej til mig

Noget vildt og uperfekt

Men helt perfekt

For mig

Nej, jeg ville aldrig være perfekt

Bare at få chancen for at gøre og være

Det som passer til mig

-Frugten er meget smattet i dag. -Så bør du passe på.

Den smattede dragefrugt kan være lidt…

…gnaven.

Sukkerdadler, figner og pistacienødder!

-Kan jeg hjælpe dig? -Ja. Har du noget, der kan ophæve magi,

som du ikke tilsigtede at bruge. Som et omslag?

-Eller en salve? De kan være kraftige. -Ingen salver, nej.

Den her buer dine øjenvipper.

Buede øjenvipper, hvorfor ikke?

Nej. Vi har ikke tid til forfængelighed, vi må tage os sammen.

Jeg går ud fra, du skal med til ballet i aften?

Ja, jeg skal. Jeg er meget spændt.

-Jeg har aldrig været til et bal før. -Stedmødre klarer ikke den slags.

Min mor elsker fester. Jeg føler, jeg har været til tusind.

Det må være vidunderligt.

Nogle gange. Det er bare ikke det, jeg ville vælge, hvis jeg kunne.

Det forstår jeg.

Må jeg så vise dig rundt, da det er dit første bal?

Sørge for, du har den perfekte dansepartner?

Er der uperfekte partnere?

Jada. Hold dig til mig. Det vil dine tæer blive taknemmelige for.

Så takker jeg dig på deres vegne.

-Og jeg accepterer. -Det er mig en ære.

Jeg giver den. Hun kan lide mig, når jeg giver hende ting.

-Men det er mig, der tog den. -Det er mig, der hev dig ud.

Giselles tryllestav kan da ikke være så magtfuld.

Men jeg bør nok se, hvad jeg kan gøre med den.

Lad os se. Jeg ønsker…

Ruby…

-…var en tudse. -Åh nej, nej!

Jeg er en talende tudse. Jeg vidste det…

Dumme stol.

Spejl! Hvilken slags magi er det?

Bare spørg, og så dukker jeg frem.

Det var let nok. Det er andalasisk magi.

Hvilket betyder, at kun en ægte søn eller datter af Andalasia kan bruge den.

Goddag. Hvem er I?

Fang ham.

Jeg fik dig.

-Stop! Stop! -Han er en sprælsk lille satan.

-Jeg er kilden. Mine kvaster! -Du er nuttet.

Pas på fodnoterne.

Undskyld mig, men sagde du: "Bare spørg"?

Åh nej. Væk. Vupti! Kom nu, vupti!

Nej, nej. Du går ingen vegne.

Jeg har en hel del spørgsmål.

Masser og masser af spørgsmål.

-Så nu starter du fra begyndelsen af. -Bed mig ikke om det.

Ellers må jeg jo redigere lidt.

-Det er noget af en buket. -De vil passe perfekt til min kjole.

Og de voksede vildt lige ved markedet. Er de ikke smukke?

Verden er i sandhed mirakuløs.

Der skete noget vidunderligt. Tyson inviterede mig til festivalen.

Hvor spændende.

Men du skal desværre ikke med til festivalen alligevel.

-Du har for mange pligter, der skal laves. -Men jeg har lavet alle mine pligter.

Hvad med tæpperne i opgangen? De er vældig støvede.

Og vinduerne? Jeg kan ikke se noget.

Og så er der havearbejdet, og syningen og lappearbejdet.

Og glem ikke skorstenene. Det er beskidt arbejde.

Ja, måske har jeg ikke nået dem alle sammen.

-Men de kan vel vente… -Er du næsvis overfor mig?

Nej, selvfølgelig ikke. Det ville jeg aldrig være.

Måske bør du mindes om din plads her.

Indtil da må du ikke forlade værelset bortset for at lave husarbejde.

Og kun når jeg giver tilladelse.

-Men jeg lovede Tyson, jeg ville komme. -Hold nu op, Morgan.

En dreng som Tyson har mange muligheder, som ærlig talt er bedre.

Men bare rolig. Du kan nyde din aften her fra din lille plads.

Den bliver nok præcis lige så magisk.

Det er sarkasme, ikke?

Det er ikke så svært at forstå, alligevel.

Stedmor.

Stedmor, jeg beder dig. Du kan ikke være så grusom.

Jeg kan ikke gøre for det, min kære. Det er bare den, jeg er.

Nej Nej!

Du må løslade mig. Du kan ikke være så grusom.

Jeg beder dig. Lad nu være.

Stedmor!

Æbler. Saftige æbler!

Kæmpe!

Kæmpe!

-Kommer der en kæmpe? -Der kommer en kæmpe!

I må søge ly.

-Reb. Sådan! -Hvad laver du?

Jeg vil bruge rebet til at spænde ben for kæmpen.

Og så bliver han eller hun min.

Åh nej!

Det går fint.

Nej!

Hjælp! Jeg sidder fast!

-Hjælp! Hjælp mig nu! -Jeg kommer!

Det er okay. Det er okay.

Det er overstået nu. Den store, stygge kæmpe er væk.

-Bella! -Mor!

Mor.

Undskyld. Jeg vendte mig om et kort sekund.

-Vi står i gæld til dem, sir. -En ægte helt.

Det ved jeg nu ikke.

Takket være dig er vores familie uskadt. Jeg er taknemmelig.

Okay.

Skal du et sted hen?

Det er ikke, som du tror. Jeg skal bare fortælle ham, hvorfor jeg ikke kommer.

Stedmor, jeg beder dig. Jeg kommer straks hjem.

Det har du ret i.

For du skal ingen steder hen.

Jeg beder dig! Lad nu være!

-Morgan? -Stedmor?

-Morgan. -Er du okay?

Jeg har aldrig haft det bedre. Vi skal op i tårnet.

Det kan ikke passe. Ikke endnu.

-Hvad taler du om? -Ambition.

-Det er det sidste, før jeg bliver hende. -Hvad sker der?

Morgan, jeg er så ked af det. Det er alt sammen min skyld.

Jeg ønskede et eventyrliv, og det er gået frygtelig galt.

-Eller frygtelig godt. -Nej, vent.

Staklen ved ikke, hvad hun vil, men det gør jeg.

-Stedmor, du må… -Morgan, du må lytte til mig.

Ja, perfekte lille Morgan er ikke så perfekt nu, vel?

-Hvor vover du! -Jeg skal nok vove, som jeg vil.

Stop det! Du skræmmer mig.

Det ved jeg. Gid jeg selv kunne gøre det,

men hvem ved, hvad der ville ske, hvis jeg tog derhen sådan her?

Du må gøre det.

Ja! Find hjælp, før det er for sent.

-Og du må gøre det før midnat. -Gøre hvad?

Redde os.

Usle pige.

I tre. Det ligner, I er gode med børn.

Min lille skat skal passes. Sørg for det.

Jeg føler mig bedre end alle levende væsner.

-Jeg ved ikke, hvorfor vi kæmpede mod det. -Ganske rigtigt.

Hvem vidste, det kunne føles så befriende at være en skurk?

Nu skal jeg bare finde den tryllestav.

Hvad har vi her?

Stedmødre er mange ting.

Men vi er ikke ligefrem magtfulde.

Det er derfor, vi må manipulere os frem. Vi har ikke selv nogen magt.

Nu da Morgan er væk, er jeg ikke længere stedmor.

Så det er på tide, jeg får en ny rolle her i byen.

Jeg vil være dronning!

Ja, men der er allerede en dronning, og hun virker ret knyttet til jobbet.

Det bliver let nok at fikse.

En skurk som Malvina kan ikke modstå chancen for at vise, hvor ond hun er.

-Så hvor skal vi hen? -Lad os give hende chancen.

Og så har jeg et lille job til dig, min kære.

Får jeg lov til at være ond nu?

Åh ja.

Lille spejl i hendes hånd, hvem er den mest åbenlyst usikre kvinde,

hvis behov for at bede sit spejlbillede om anerkendelse

tyder på, hun i virkeligheden har brug for at elske sig selv.

I landet her?

Giselle, det er som altid en fornøjelse.

Ja, det er det vel.

Jeg håbede på at løbe ind i dig, og det har jeg vist nu.

Hvad kan jeg så gøre for dig?

Jeg vil give dig chancen for

at fredeligt overdrage Monrolasia til mig, før der opstår nogle ubehageligheder.

Og hvorfor ville jeg gøre det?

Fordi byen er min. Det tror jeg, vi begge ved, ikke sandt?

Jeg må desværre afslå dit gavmilde tilbud.

Efter min snak med din lille bogrulleven,

er det tydeligt, at Monrolasia er alt, som det bør være,

uanset hvordan det er sket.

Jeg gjorde et forsøg.

Men hvis du ikke accepterer tilbuddet, ved du, der kun kan ske én ting.

Absolut.

-Dansekamp! -Kan De se, hvad jeg må leve med?

En af os må dø.

-Skal vi sige til midnat? -Det lyder rigtigt.

Jeg beklager virkelig, jeg ødelægger din lille fest,

fordi jeg er nødt til at tilintetgøre dig.

Åh, Giselle. Du er så morsom.

Selvbedragerisk, men morsom.

Du skal ikke være bange for at ryste mig

Kære, jeg ved knap nok, du er der

Undskyld talte du? Du er svær at se

Som en stank, der hænger i luften

Du prøver på at være skarp Det giver ingen mening

Det er en rolle, du ikke har fortjent

Du kan ikke se, hvor ubetydelig du er

Så det er på tide, du finder ud af det

Du tror måske, du er ond Men jeg er ondere, min kære

Min søde Hvad er det spændende ved at være

-En forhenværende… -En efteraberskurk

Du er en strømpebåndssnog Og jeg er en stor puffadder

Indse, at jeg er langt ondere end dig

Du kan vel se, det er latterligt

To skurke i ét eventyr

Denne by er for lille til os begge to

Så du bør sejle ud i solnedgangen

Jeg kan sende mine lakajer Til at pakke for dig

-Jeg lover ikke at hovere -Min kære, jeg vil savne dig

-Ak

Men du må forsvinde

Du kan hævde, du er ond Men jeg er bedre til at være ond

Hvad end du har oppe i ærmet, kan det ikke Overgå mig som ondskabens herskerinde

Jeg er hjertet og hjernen Og du er bare blæren

Hvordan kan du tro, du er ondere end mig?

Ingen ville nogensinde gide at fortælle

En historie med Malavia og med Cruella

Mine kindben er skarpere

Mit hår er langt højere

Så hop i et kaninhul

Klatr op ad en bønnestage

Det er ikke au revoir

Men farvel

Nogen burde virkelig stoppe hende

Nogen burde virkelig stoppe hende

Det er op til mig at finde en måde

Måske kan jeg smide et hus over hende

Er et giftigt æble en kliché?

Slæbe hende op på taget Og skubbe hende ned

En forbandelse Der får hende til at forsvinde

Og når hun er væk, vil jeg eje byen

Og så vil alle juble

Hun var lidt ond, men du er langt ondere

Derfor må jeg jo sikre At hun finder sin ulykkelige slutning

Når jeg sidder alene Øverst på skurkestigen

Vil alle i Monrolasia Være tryllebundet af mig

De vil sige: "Vi hylder dig, dronning."

For jeg bliver ikke blot ondere

For jeg bliver ikke blot ondere

Ondere

-Men den nedrigste -Uendeligste

Umanérligste

Allerondeste skurk af dem alle

Hvad skete der?

Brønden!

Åh nej.

Hvorfor er jeg så spids? Og mine øjenbryn er så perfekte.

Hvad pokker har jeg på?

Er det Andalasia?

Det er slet ikke, som jeg forestillede mig.

-Morgan? -Nancy.

-Hvad laver du her? -Jeg er ikke sikker.

Der skete noget sært.

Havde det mon noget at gøre med et kæmpe hul i himlen?

Hvad? Hvad pokker er det?

Det mystiske hul dukkede op i går aftes

og begyndte at suge al vores magi til et andet sted.

Okay, Morgan. Fortæl os, hvad der skete.

Giselle og jeg kom op at skændes, og så…

-Og så hvad? -Jeg er ikke helt sikker.

Men det sidste, jeg kan huske, er, at Giselle opførte sig ondt.

Så sagde hun noget om, hun ønskede noget, og at jeg skulle fikse det.

Edward, tryllestaven. Hun må have brugt den.

Men hvad kunne hun have ønsket, der ville føre til al dette?

Uanset hvad, har det forvandlet byen til et eventyrland. Ligesom Andalasia.

Et ønske så stort, at det ændrer verden, bruger ikke kun lidt af vores magi.

Det vil bruge det alt sammen. Hver eneste lille del.

Men alt her er lavet af magi.

Hvad sker der med Andalasia, hvis det forsvinder?

Hvis vi ikke kan ophæve det, vil alt andalasisk forsvinde for evigt.

Jeg vil ikke have, Andalasia forsvinder for evigt.

-Jeg ved det. -Nej. Der må være noget, vi kan gøre.

Giselle skal bare huske, hvem hun er, og så kan hun ordne det alt sammen.

Det ved jeg, hun kan.

-Huske? Edward! -Selvfølgelig.

Minders magi.

Mener I Giselles mindetræ? Findes det?

Det gør det. Og det er den stærkeste slags magi.

Goddag.

-Hvem er I? -Vi er dine havefeer.

-Jeg ville vende om. -Medmindre du vil skubbes af taget.

Babysitterne har vist haft noget af en dag.

Det har jeg også, min kære.

Vi får brug for noget langt mere royalt end det her.

Og lakajer.

Vi får brug for lakajer, hvis noget skal gøres ordentligt.

Hvor sagde du, Morgan var igen?

Hvem ved? Hun synger sikkert til en mus eller et eller andet.

Men hvad så? Aftenen handler om mig.

Stop vognen.

-Robert. -Morgan ville ikke bare forsvinde sådan.

Medmindre der er sket hende noget. Jeg må finde hende.

Endnu en mislykket færd, men held og lykke med det.

Kør!

Jeg troede, det var en træhule, ikke et hus i træerne.

Vi er gode til at forundre her. Jeg tror, træet er herovre.

Det er træet.

Åh nej.

Det er dødt.

Bare rolig. Vi finder noget i det sidste øjeblik, der løser alle vores problemer.

Edward.

-Det er sådan, det fungerer her. -Vi må kunne gøre noget.

For en lille pige, uden en mor,

var det magisk at se en prinsesse hænge fra et billboard.

Jeg vidste, det var ægte. Jeg overvejede det ikke engang. Det var lettere dengang.

Jeg glemmer dig aldrig.

-Hvad var det? -Du gjorde blomsten levende igen.

Gjorde jeg? Men hvordan? Jeg er ikke magisk.

Nej, men det er minderne, og de bor også inden i dig.

Hvilket betyder, deres magi også gør det. Morgan, du er løsningen.

Derfor sendte Giselle dig for at redde os.

Måske, hvis jeg kan tage noget af træet med tilbage,

vil magien i det minde hende om, at hun i virkeligheden er god.

-Så kan hun bringe det i orden. -Jeg tror, tiden løber fra os.

-Men hvad, hvis det ikke virker? -Morgan, det vil det.

Du må bare huske på det gode i minderne, for du er en del af dem.

Føl dem, og så klarer de resten.

Minder er magiske, Morgan

Er du virkelig en prinsesse?

Det er ligegyldigt Om de virker ubetydelige

Ordinære øjeblikke Som et blik eller grin, I delte

Kan få lyset til at funkle

I din mest dystre og mørke time

Minder kan redde os, Morgan

Når man lægger dem sammen Skildrer de et billede af

Al den kærlighed, du har givet Og al den kærlighed, du har fået

Og i den kærlighed er der kræfter

Kærlighedens kraft

Vi kan altid vælge at bruge den Hvis vi tør

Kærlighedens kraft

Kærlighedens kraft

Og vi finder den i minderne, vi deler Og vi har brug for den

Som solen og lys og luft

Når vi har brug for rigtig magi, Morgan Tager vi herhen

Find sangen indeni dig Som dine minder allerede kender

Lad den vokse, lad den stråle

Edward.

Tag afsted. Nogen må blive her og beskytte vores verden.

En blomst kan vokse fra en sten

En solstråle kan smelte en isgrotte

Så vi vil synge det højt Indtil verden synger med

Hvad gør os stærke?

Kærlighedens kraft

Kærlighed, kærlighedens kraft

Det er som at svæve På et magisk kosteskaft til himlen over os

Vi flyver på kærlighed

Kærlighedens kraft

Kærlighed, kærlighedens kraft

Bare husk på minderne

Der viser os kraften

I kærlighed

Jeg tror, jeg ved, hvad vi skal gøre.

-Hvad er det? -Mit mindetræ. Jeg kan få hende tilbage.

-Jeg får lige lidt frisk luft. -Som du vil. Vær tilbage før midnat.

Jeg burde deltage i festen. I stedet er jeg her,

hvor jeg er babysitter for dig og tryllestaven.

-Fordi hun ikke stoler på dig. -Måske stoler hun ikke på dig.

Jeg er ikke den, hun ønskede, var en tudse.

Måske kan hun godt lide tudser.

Uanset hvilket krybdyr, hun forvandler dig til, er jeg hendes højre hånd.

Så du burde klare de dumme opgaver.

-Og jeg burde se fabelagtig ud til ballet. -Så tag afsted.

Så fortæller jeg Malvina, at du forlod tryllestaven.

Og så får vi se, hvem der havner som en vortet tudse.

Jeg ville aldrig blive den vortede tudse.

Har du set dig selv i spejlet? Et ærligt et?

Nå, skal det være på den måde?

Så må vi vel begge babysitte tryllestaven.

Det må vi vel.

Her er et råd: Få jer et liv. Hun hader jer begge.

-Pas på! -Smut, bogrulle!

Pas på! Hvis der ikke er flere spørgsmål, så farvel.

Slip min hale!

D'damer, har I ikke lært noget? I må blive hurtigere.

Hvordan er han så hurtig?

-Vi kan få ham ned. -Pas på. Kom nu!

Og afsted!

I har været skønne, men jeg skal nå et bal. Vi ses.

Ser jeg klar ud?

-Der er du, kære. Var der nogen problemer? -Niks. Jeg er god til at være ond.

Nu til den sjove del.

-Jeg er klar nu. -Jeg håber, jeg er klædt ordentlig på.

Vent lige. Hvad er det?

Vent lidt. Jeg er sammen med hende.

Jeg skal af her. Halløj? Hr. Paryk?

Jeg er sammen med hende. Jeg skal ud. Hey!

Hvad sker der? Vent lidt. Du glemte mig!

Morgan, hvor har du været? Er du okay?

-Nej, faktisk ikke. Giver du et lift? -Selvfølgelig.

Smut, jeg indhenter dig.

Lad os nu se.

Jeg ønsker at blive dronning af Monrolasia.

Gør plads! Gør plads!

Vi må indenfor.

Jeg tror, du sidder på min plads.

Dig igen.

Og jeg tror, det er tid til at gøre en ende på dette én gang for alle.

Ja tak.

Dumme stol. Hvorfor bliver det ved med at ske?

-Gør min mor det her? -Nej, det er Andalasia.

Det bryder igennem.

Dyb indånding. Træk maven ind.

Jeg ønsker.

Vagter.

Tilintetgør hende.

Jeg ønsker.

Det er bare sommerfugle! Idioter!

Deres Majestæt!

Ruby vil sige noget om tryllestaven.

Nå, vil hun det?

Hej.

Det var hendes skyld. Hun bør blive til tudsen.

-Og du lod katten komme ind. -I to er de værste!

Apropos af tudser.

Jeg ønsker.

-Nancy! -Robert!

Har du set Morgan?

-Ja, hun er her. Hun har det fint. -Gudskelov. Folk går amok.

Jeg ved det. Det er Giselle. Hun er blevet forhekset.

-Vi må redde hende, så hun kan stoppe det. -Forhekset?

Kom så!

Morgan!

Far!

Far!

Hvordan har du det? Jeg har søgt hid og did efter dig.

-Vi må komme indenfor. -Hvornår blev min datter så modig?

Nu må vi redde Giselle. Tid til at være helte.

Har du brug for en hånd?

-Mor, stop det! -Giselle!

Morgans mindetræ

Værdiløst skrald.

-Nej! -Giselle, nej!

Det er et dejligt sted.

-Ja. -Det er en date.

-Hun er meget venlig og meget sød. -Ja.

-Giselle! -Jeg er lige her, Morgan.

Vent på mig!

-Mor, hvor skal du hen? -Jeg skal ingen steder hen.

Du vil altid være en prinsesse for mig.

Højere! Højere, mor!

Hvad pokker sker der her? Giselle!

Robert.

Min søde Giselle. Du er kommet tilbage til mig.

Jeg er så ked af det. Jeg vil ikke have lakajer.

-Nancy, hvor er Edward? -Han blev for at beskytte Andalasia.

-Åh nej. -Vi må skynde os.

Magien forsvinder.

Vi må stoppe det, ellers vil alt andalasisk dø.

Og det betyder, at du… vil?

Nej.

Nej, jeg…

Jeg kan fikse det.

Stop! Det ville jeg ikke gøre, hvis jeg var dig.

-Morgan. -Morgan!

-Mor, hvad laver du? -Slap af, min kære.

Det er bare en lille sovedrik.

Den var faktisk tiltænkt Giselle, men det går an.

-Malvina, du må ophæve det. -Det skal jeg nok.

Din bogrulle forklarede, når midnatsklokken slår det sidste slag,

bliver dit ønske permanent. Og jeg kan godt lide denne verden.

Nu slipper du tryllestaven og lader klokken slå, og så er hun fri.

Men hvis jeg gør det, dør Andalasia.

Og hvis du ikke gør det, dør hun.

-Nej. -Stands, onde heks.

Robert, synes du ikke, du er lidt barsk?

Malvina, jeg beder dig. Det her er ikke dig.

Det er det nu. Ligesom du ønskede det.

Nej!

Morgan.

Jeg føler mig svag.

Hvad sker der?

-Er du okay? -Jeg ved det ikke.

Nej.

Er det ikke eventyrligt, når to verdener finder så harmonisk sammen.

Når midnatsklokken slår, bliver fortryllelsen permanent.

Nej.

Sådan ender det ikke.

-Jeg tager med dig. -Robert.

Sikke nogle helte.

-Hvad skal vi gøre? -Forhindre midnatsklokken!

Det er som et ønske, der er gået i opfyldelse.

Hold ud.

Jeg er så ked af det. Det er alt sammen min skyld.

Nej, der må være noget andet, vi kan gøre.

-Jeg ville ønske… -Nej.

Tag tryllestavsstykket.

Tik-tak, tik-tak.

Tyson, dit sværd!

Hold ud!

Morgan.

Man kan ikke knuse magi.

Lyt til mig.

Du må ønske noget nyt, Morgan. Min magi er næsten forsvundet.

Ifølge din pudsige lille bogrulle,

Er det kun en sand andalasisk person, der kan bruge den knuste kvist.

Men gør et forsøg.

Hun har ret. Jeg kan ikke, for jeg er ikke en ægte datter af Andalasia.

Du er en ægte datter af Andalasia.

Fordi du er min datter, Morgan.

Og jeg vil fortælle dig Hvordan jeg ved det med sikkerhed

Det er Hvordan jeg vil lave en verden til dig

Der aldrig knuser dit hjerte

Hvor du kan vokse og trives

Og alle dine ønsker kan blomstre

Jeg vil altid elske dig, Morgan

Jeg er så stolt af Hvordan jeg ved, du vil fortsætte

Nej.

Jeg har kendt til meget magi i mit liv

Men aldrig noget lige så stærkt

Kærlighedens kraft

Min kærlighed for dig har kraft

Og du har den indeni dig

-Når jeg går bort -Nej. Nej.

Min kærlighed vil være der…

-Nej. Nej. -…til dine dages ende.

Nej.

Når jeg…

Nej, nej.

Hvad skal jeg ønske? Du må ikke forlade mig.

Jeg beder dig.

Giselle.

Hvad skal jeg ønske?

Tik-tak, tik-tak.

Vent.

Hvorfor slår uret ikke? Hvorfor er det ikke midnat?

Hvorfor er det ikke midnat?

Jeg ville ønske, jeg var hjemme med min mor.

Ja, min søde skat.

Mor.

Morgan.

-Mor! -Du gjorde det!

-Jeg var så bange. -Jeg ved det, men du reddede mig.

Du reddede os alle.

Godmorgen.

Jeg drømte de skøreste ting i nat.

Godmorgen.

Kan han virkelig ikke huske noget?

Kun den, der udøver magien, kan tydelig huske det.

Det er som en drøm for alle andre.

Jeg glæder mig til, du fortæller ham, han sang med en skraldespand

og besejrede en ond dronning. Held og lykke med det.

Jeg havde en forfærdelig drøm om tudser.

Også mig.

Godmorgen, Edgar.

-Giselle, det sædvanlige? -Ja tak. Tusind tak.

Godmorgen. Undskyld, jeg forstyrrer. Jeg ville bare sige hej.

Og jeg vil gerne sige undskyld for en masse ting.

Jeg ville bare have, Morgan blev glad her, så jeg lod mig nok rive med.

Okay. Nyd jeres kaffe.

Ved du hvad…

Jeg har også en tendens til at lade mig rive med af og til.

Nej.

Det viser sig, vi har plads i et udvalg, hvis du er interesseret.

Jeg tror, vores by kan bruge en som dig.

Det ville jeg elske.

-Nå, vi krammer. -Okay.

-Ikke din stol. -Niks. Okay.

Jep.

Og så begyndte en ny historie for Giselle og hendes familie i Monroeville.

Uden magien denne gang.

Robert åbnede en lille praksis i byen og tog aldrig toget igen.

Sofia voksede sig stor.

-Og Morgan… -Hey, Morgan!

-Jeg er tilbage om lidt. -Hun var stadig en teenager.

-Hold op med at stirre. Det er sært. -Vi stirrer ikke!

Undskyld forsinkelsen.

-Der var en horde bjergtrolde… -Det er okay.

…i skoven i dag. De ville bare ikke give op.

Hele landsbyen måtte jage dem ud.

Hvor er Edward? Blev han derhjemme?

Nej, han er her. Han er midt i en kamp.

-Selvfølgelig. -Tilbage, I vilde bæster!

-Du er død. -Nej, jeg er ej. Du strejfede mig kun.

Du strejfede mig! Jeg er ikke død.

Jeg halter knap nok.

Dine små bønder er ret skrappe.

Ligesom dig, Robert, som reddede alle på storslået manér med mit sværd.

Må dine eventyr med mit sværd fortsætte, min gode mand.

Jeg har faktisk givet afkald på sværdet.

Jeg kan med glæde sige, jeg ikke har brug for det her.

-Virkelig? -Ja.

-Sikke en tragedie. Må jeg få det igen? -Ja, selvfølgelig.

-Godt. -Skal vi spise?

Absolut, men først har vi en ganske særlig gave.

Hvilken som helst ret, I ønsker, vil dukke op på tallerkenen.

Det er alt, den gør, ikke? Vi er ret sikre.

-Måske bør I ønske. -Okay.

-Jeg må forsvare min ære. -Det klarer jeg.

-Lad mig hjælpe dig. -Ja, selvfølgelig.

Jeg kommer også!

Jeg fik dig!

-Hvad var det for? -Jeg elsker dig bare.

Og jeg kunne ikke ønske mig noget mere.

Og nogle dage er gode Og det er andre ikke

Men vi tager ingen for givet

-For det er både medgangen… -Skål.

…og modgangen, der skaber disse minder

Og selvom at her i virkeligheden

Er min lykkelige slutning muligvis ikke

Lykkelig hvert eneste øjeblik

Er den endnu mere

-Endnu mere

-Endnu mere

-Endnu mere

Endnu mere

Fortryllende

Slut

AFFORTRYLLET

AFFORTRYLLET

Tekster af: Camilla Isaksen