All language subtitles for The.English.S01

TIDLIGERE

Dette er en lok af min søns hår.

Den fik mig hertil. Som var det magi.

-Var det vold eller sygdom?
-Hvorfor?

Vold er den korte vej.

Sygdom er den lange.

Hvad med dine?

Du er ikke nogen gentleman.

Det er en fejl at give folk som
Billy Myers chancen for at starte forfra.

Hey!

Var du i hæren?

Jeg har fjender.

Landevejsrøveri?

Slut dig til os.

Clegg har arbejdet der længe.

Det er en konkurrence.

Sortøjede Mog og hendes drenge?

Jeg ved ikke, drenge.

Jeg vil gemme min kusse til noget større.

Det kan ikke passe at hele landet
er fuld af mordere og tyve.

Hvor er han?

-Hvem solgte du ham til?
-Ingen.

Mit navn er Kills on Water.

Du kender mig ikke.

Massakren ved Chalk River.

De var min familie.

KILLS-ON-WATERS BOOTLEGGING-LAGER

Hvorfor kæmpede du for de blå?

-Jeg kæmpede for mit folk.
-Englænderne var aldrig dit folk.

Min fjendes fjende.

-Og du tror, jeg er din.
-Krigen er forbi.

Da du tog hjem,

var den der stadig?

Leder du stadig?

Jeg ønsker hverken skyld eller ære.

Hvad så?

64 hektarer, efter eget valg.

-Hvor?
-Nebraska.

The Loop.

Er det drømmen?

Min virkelighed.

Det er min ret.

Hvor lange var du ude?

-Hæren?
-Længe.

Hvornår på din første dag indså du,
at du ingen rettigheder havde?

De tog dem.

De tog dem alle.

Og i dit tilfælde
stjal de endda din loyalitet.

Jeg var stolt af at tjene.

I en krig, du var sikker på at tabe?

Men det er vel drømmen,
der holder dig i live.

Sandheden er, at du aldrig når dertil.

Det ved du sikkert også,

inderst inde.

Og du prøver bare at finde noget,
der kan erstatte den.

Kvinden, som du rejser med,

hvor skal hun hen?

Måske er det bedst, at du ændrer retning.

Før hende dertil i stedet.

Der er ingen andre drømme at følge.

Først...

...er der noget,
jeg vil bede dig gøre for mig.

Du er en anstændig dræber.

Kaptajn Clegg og hans mænd.

En pawneeindianer med en pil i ryggen.

De arbejdede for mig på ruten.

Min forretning.

Det er to gange nu,

at du har vendt min verden på hovedet.

Ja, du skal vende den tilbage.

Der er en kvinde, som vil overtage linjen,
men ikke for mig.

Hun hedder Sortøjede Mog.

Men kom ikke så tæt på,
at du opdager hvorfor.

Hun tager gerne vores skalp.

Cheyenne, pawnee, hun er ikke kræsen.

Alt hud, der ligner vores.

Hun har noget af en samling.

Mænd, kvinder, børn.

Du skal stoppe hende.

-Dræbe hende?
-Ellers sker det ikke.

Gør det til dit mål.

Se verden, som den er.

Os.

Dem.

Som det altid var og altid vil være.

Og så giver jeg dig måske den her tilbage.

Og måske bliver min fjendes fjende
omsider min ven.

AFSNIT V:
BISONPISTOLEN

SORTØJEDE MOGS BOOTLEGGING-LAGER

Nå,

omvandrende gøgler.

Hvor herligt det end er
at se en sais i Kansas...

Jeg undrer mig over,
hvorfor du valgte min dør.

Hvis er de?

Folk, der var tåbelige nok til
at trodse mig.

Jeg så, du har en dreng i stalden.

Også ham?

Jeg kan lide at nyde øjeblikket.

Hvorfor?

Cheyenne, '68.

Jeg var 21.

Og de tog alt andet.

Min mødom.

Min familie.

De gjorde mig voksen.

Bør jeg fortælle dig om mine øjenlåg?

Det var over 20 år siden.

Hvad er det, 50 skalpe?

Tror du ikke, du har taget hævn?

Ikke før de alle er på væggen.

Og hvad med mig?

Du har vel fundet indholdet i mine tasker.

-Det er mange penge.
-Vil du sætte mig derop?

Det ville ødelægge mønsteret.

Jeg ved ikke,
hvad mine drenge vil med dig.

Men det skal nok blive sjovt.

Jeg mødtes med en John Clarke.

Han er en kickapoo.

-Vil du arbejde med ham?
-Kun med en kniv.

Han fortalte mig noget.

Jeg tænkte, du ville vide det.

Kills on Water. Har du hørt om ham?

Han hader mig.

Det gør de fleste.

Han efterlod dem inde i min krop.

Jeg rejser med en ven.

Han er pawneeindianer. Garvet dræber.

Og John Clarke fortalte mig, at din fjende

snart vil sende min ven for at dræbe dig.

Hvorfor fortælle mig det?

Jeg ønsker ikke, at min ven dør.

Hvorfor så ikke forhindre ham i at komme?

Fordi jeg ikke kan kontakte ham.

Din fjende har taget ham til fange,
og jeg tror...

...at dit liv er prisen for hans frihed.

Så jeg besluttede, at det næstbedste var

at besøge dig i stedet.

Så begik du en fejl.

-For nu giver du mig forspringet.
-Det var risikoen, ja.

Men jeg tænkte,
at hvis jeg fortalte dig det,

og du så pengene,
og alt gik, som det er gået,

så ville du måske lade mig få forspringet.

Du skød min mor.

Mor sagde, du ville more dig med mig.

Lige nu vil jeg mene,
at det at skyde pikken og kuglerne af dig

ville være meget morsomt for en kvinde.

Men heldigvis

er jeg ikke i et muntert humør.

Jøsses, jeg kunne have skudt dig.

Da jeg kom hertil,
fortalte min ven mig, at forskellen på,

hvad du ønsker, og hvad du har brug for,

er, hvad en hest kan bære.

En fantastisk lektie.

Vælg din hest.

Jeg er her efter Eli Whipp.

Det er varmt.

Blev du brændt?

Det er intet.

-Vil du se på det?
-Nej, det er okay, tak.

-Lad det ikke blive betændt.
-Nej.

Heller ikke heroppe.

Det er hurtigt, du er rejst så langt.

Fra Oklahoma.

Du ved ikke, hvor jeg begyndte.

Det bliver tydeligere hver dag.

Hvem er drengen?

Jeg reddede ham...

...og han gjorde det samme.

Jeg kalder ham No Trouble,

for det har han været.

Hvor skal jeg tage ham hen?

Han kan gå sin egen vej.

Med eller uden os.

Os?

Jeg tænkte, at tage dig hen, hvor du vil.

-Har du hørt navnet Billy Myers?
-Nej.

Han bor oppe, hvor du vil hen.

-Jeg vil nok besøge ham.
-Hvorfor?

En hemmelighed?

En, du ikke har fortalt.

Det er okay.

Du er ikke den eneste.

Jeg sagde jo, der er magi i det her.

-Vi er der ikke endnu.
-Men det kommer vi.

Når du råber sådan,
er det ikke kun lynet, der vil ramme os.

Vi kunne splitte skyerne, hvis vi ville.

Der er ingen skæbne i det her, Cornelia.

Bare en masse sigten.

Og så endda rammer du forbi.

Det er alt.

Tror du, jeg rejser med håb?

Nej, Eli,

bare uden frygt.

Ved du hvorfor?

Fordi jeg allerede er død.

Det minder mig om formanden.

Ethan Coolidge. The Guards.
I vil synes om dem.

-Jaså?
-Søn af en greve.

Det lyder som min type.

Han prøver at dykke
ned i David Melmonts lommer...

Bare der er plads,
eftersom I nu allerede er der.

Vil du give Martha Myers
sine kvæg tilbage?

Loven i Maverick siger, det er mine.

Jeg håber,
du har nok til at klare vinteren.

-Er du kvægavler, sherif?
-Jeg var her i '86.

Jeg så, hvad hård frost
kan gøre ved din flok.

Jeg har været her siden '75.

Jeg ved præcis, hvad dette land kan gøre.

Ingen ved det bedre.

På nær David Melmont.

For han ankom sammen med dig, ikke sandt?

I åbnede hele dalen her. Bare dig og ham.

Noget af en udfordring.

Vi var ikke partnere.

Han var min medarbejder.

Det må være hårdt.

En ædel englænder som dig
udkonkurreret af en tidligere medarbejder,

som ikke tjente sin formue
på noget så gement

som handel.

Han mislykkedes som handelsmand.

Det vil han rette op på nu.

Det vil han.

Og de eneste,
der får gavn af din forretning,

er gribbene.

Tag slangen.

Den kan I få to måltider
og et hattebånd ud af.

Det gjorde jeg engang.

Tak, men Melmont har noget kød på køl.

Jeg kunne godt tænke mig
en lækker svinekotelet.

Hvis du betragter det nøje,

kan du måske
se nogle bogstaver under arret.

Skal jeg stirre på en død mands døde røv?

Sagen er,

at Timothy Flynn havde præcis samme mærke

præcis samme sted.

Men han forsøgte ikke at...

-Skille sig af med det.
-Og det gjorde din mand.

Hvorfor?

Er det alt?

Grover Best spekulerede på..

...hvor du ønsker at foretage anklagen.

Det ved jeg ikke.

-Har du talt med Thomas Trafford?
-Ja.

Det er Mavericks lov, fru Myers.

-De var mærket.
-Ikke officielt.

-De er mine.
-Ikke hvis de er uden for rækkevidde.

-Hegnet gik i stykker.
-Jeg kan kun håndhæve loven,

som den står skrevet.

Jeg vil have dem tilbage!

Jeg kan kigge endnu en gang.

Jeg er ked af dit tab.

Han får dem ikke.

Af din mand.

Fru Myers,

var alt vel i dit ægteskab?

Vel?

Du virker blot

en smule mere interesseret i dine kvæg.

Om jeg må sige det.

Forskellen mellem
mine kvæg og Williams Myers:

Da en okse brækkede min arm,

var det et uheld.

Smid ham på kirkegården.

Det er ødelæggelse af ejendom.

-Min.
-Vores.

Jeg ser gennem fingre med det denne gang,
fordi du sørger.

Men gør du det igen,
tilbyder jeg ikke samme høflighed.

Du tilbyder mig intet.

Og jeg vil tage, hvad der er mit.

Luk hende ud.

Hent sheriffen.

Hvem er det?

Sherif Marshall.

-Ja?
-Jeg kommer for at tale.

Om hvad?

Om det dér.

COLORADO
GRÆNSEN TIL WYOMING

Følg linjen fra Den Store Båre
til Karawi'wari...

-Stjernen, der ikke bevæger sig.
-Nordstjernen.

-Høvdingestjernen.
-Høvdingestjernen.

Og ser du der?

Tre stjerner på række?

I kalder dem Jægerens bælte.

Vi kalder dem nahudaki. Hjorten.

Der, hvor de alle peger direkte ned,
er syd.

Nord.

Syd.

Aftenstjernen, vest.

Morningstjernen, øst.

Mere eller mindre.

Så hvis du er alene...

...vil jeg altid tænke på dig.

Du er stadig varm.

Her.

Jeg har aldrig levet sådan her før.

Jeg har aldrig levet anderledes.

Hvor længe nu?

-Et par dage måske.
-Hvor er vi?

Casper er forude, Nebraska bag os.

-Er du sikker på, du ikke vil...
-Forlade dig?

Tage hjem.

Det er langt østpå.

Hvordan er der?

Da jeg var dreng, var det én ting.

-Da vi rejste, var det noget andet.
-Og nu?

Nu er det nok noget tredje.

Tror du, de vil lade dig
være en del af det?

Tror du?

Ikke på en måde, du ville godtage.

Gad vide, hvad der ændrer sig hurtigst.

Landet eller dig.

Eller dig, særligt nu,
hvor du intet hjem har.

Det sagde jeg ikke.

Måske bør jeg lægge en anden plan først.

Denne Billy Myers...

-Hvordan kender du ham?
-Vi mødtes for længe siden.

En ven?

Nej.

Men det troede han måske dengang.

-Hvorfor vil du se ham?
-For at sige, han ikke var min ven.

Det er langt at rejse for at sige farvel.

Ja, ikke?

Jeg fandt den. Netop nu.

Hvorfor handskerne?

Det er praktisk.

Det er ikke praktisk
ikke at røre ved verden.

Tager du dem af?

Det bør en dame ikke gøre,
før hun er hjemme.

-Siger hvem?
-Reglerne.

Så må du vente længe.

Det sker aldrig.

Jo, en skønne dag.

Det er usædvanligt optimistisk af dig,
hr. Whipp.

Du tager tilbage.

-Hvortil?
-Hjem.

Det er problemet.
Jeg har ikke noget længere.

Du vil finde det igen.

Det bliver jeg åbenbart nødt til.

Nej, Eli, det vil jeg ikke.

Han blev født på familiens ejendom.

Og...

...vi var beskyttede.

Ikke eftersøgte.

Måden, han blev skabt på,

gjorde os til udskud.

Og som pige...

...var murene...

...en antydning om min fremtid.

Men som mor...

...kunne jeg kun gå inden for dem.

Med ham...

...i 14 år.

Der efterlod jeg ham.

Under et piletræ,

nær en sø.

Så det er mit hjem.

Han er mit hjem.

Og jeg tager aldrig tilbage.

Førhen...

...tog en kvinde sig af denne.

Min kone.

Hun bevogtede den.

Hun hang den Wiharu

i aftenens stjernehave

på vestsiden.

Aftenstjerne til morgenstjerne.

Da vi flyttede,

tog hun den med.

Da vi kom tilbage,

hang hun den op.

Det her...

...er hjem.

Det der...

...er hjem.

Der er intet andet at vende tilbage til.

For den er her...

...med dig.

Jeg kan ikke.

Jeg beklager.

Ryttere.

-Drengen.
-Ingen problemer.

Ikke længere.

Tre, plus ham.

Jeg klarer mig.

Så lad os hente drengen.

Pæle i, gør klar.

På en god dag
kan jeg få lagt 32 kilometer kabel.

Men jeg er også erfaren.

Dette er en 4100-højhastighedspatron
til en Sharps-riffel '74.

Det er det bedste bisongevær nogensinde.

Det kan ramme en liggende ko
på 700 meters afstand.

Jeg gjorde det selv.

Fire meter mere,
og jeg havde slået rekorden.

Jeg har skudt så mange på så kort tid,

at man kunne lugte ådslerne
langs hele Kansas Pacific-banen.

I 50'erne

var der over 20 millioner bison derude.
Halvtreds år senere,

var der 100 tilbage.

Og det skulle til for

at kue dit folk.

Hvor kuglerne ikke nåede,
ville hungersnøden indtræffe.

Hvilket er ironisk,

eftersom jeg tjente en formue
på at sælge deres tunger.

Jager du ikke i England?

En aristokrat som dig.

Ikke hvis det resulterer
i udryddelsen af et helt folk.

Frøken,

giv mig nu ikke dårlig samvittighed.

Det er netop din slags,
jeg blev inspireret af.

Grevinden af Sutherland,

har du nogensinde moret dig
med en af hendes drenge?

Nej.

De ryddede min familie ud i 1819

fra Strathaven, Skotland.

De bruger husleje i stedet for kugler.

Men hungersnøden indtraf alligevel.

De tager vist på rypejagt der nu.

Slàinte mhath.

Hvorfor tog du barnet?

I modsætning til din slags
har jeg en samvittighed.

Måske fordi jeg ved,
hvordan det er at blive berøvet alt.

Dette land gav mine forældre
muligheden for at starte forfra.

Det var, hvad jeg kæmpede for.
Med næb og kløer.

Jennison Jayhawker under krigen.

-Har du hørt om dem?
-Var du i Red Legs?

-Javel.
-Røvere og tyve.

Javel!

Ved du, hvad den gamle kælling lærte mig?

Hvis man vil vinde,

så kan man hverken
kæmpe fair eller venligt...

Man skal nedbrænde og udsulte.

Så vinder man altid.

Ligesom under Sheridan.

En vinter

nedbrændte vi en landsby så komplet,

at sneen smeltede i en mils omkreds.

Men den krig er ovre.

Jeg vil se dette storslåede land
tilbyde dit folk det samme som mit.

Der er en indiansk skole
for enden af linjen,

som min formue har bygget.

Jeg ser det som en portal,

som enhver indianer kan gå ind i,

men kun amerikanere kommer ud.

Mine forældre elsker skotsktern,
som I elsker fjer.

Men nu må vi stå samlet under dette.

Jeg melder drengen til skolen.

Er du færdig?

Er dette dine elever?

Ja, det er de.

Jeg har haft Mabel i to år nu.

Vi samlede først Rose op

for to uger siden.

Hun er en smule stille.
Men hun skal få det lært.

At være...

Ædel og sart.

Det er ingen overraskelse.

Du ser lidt rød ud i det, frue.

Du bør tilmelde dig min skole.

Lærer de at tjene dig?

Vaskede vor frelser ikke
sine disciples fødder?

-Vasker du deres?
-Bestemt. Deres sind.

Jeg ser ikke andre måder,
indianere kan overleve.

Der vil ikke længere være en.

Præcis. Ligesom jeg ikke er skotte.

Skotland eksisterer stadig.

Ligesom Nebraska.

Men jeg forventer ikke, at en gammeldags
englænder som dig ville forstå det.

Eller formå at udtrykke.

Mabel, du må gerne rydde af nu.

Det betyder "fladt vand".

Det er otoe.

Ja, Nebraska. Som jeg sagde.

Du prøver at lære mig noget,
fornemmer jeg.

Men sprog ændrer sig, sønnike.

Det er hele min pointe.

Det skal de også.

Rose, kom så.

Jeg kender hende.
Vi har mødt hinanden før.

Hendes navn er Touching Ground.

Hun er cheyenne.

Hun er enke til høvding Running Hawk.

Og drengen, du samlede op, er hendes søn.

Jeg har fundet dig!

Den Store Ånd har ført mig til dig!

Hun var hustru til en cheyenne-høvding.

Han blev skudt på min sidste dag i hæren.

-Dræbte du ham?
-Nej.

Men jeg så det.

Derfor holder drengen igen.

Han så også mig.

Du er brandvarm.

-De har ikke blokeret udgangen.
-Godt.

-Vi rider hurtigt.
-Ja.

Vent!

Jeg beder jer!

Jeg beder jer!

Spørg til hendes navn.

White Moon.

Hurtigt!

Nej.

Det er okay. Kom.

Kom, vi må afsted.

Syv hundrede og fyrre.

Fem.

Halvtreds.

Fem.

Det er 770.

Otteog... tres.

Halvfjerds.

Hesten.

Jeg troede, du sigtede efter grevinden.

Jeg troede, jeg ramte.

-Hest.
-Ja.

I det mindste får jeg ram

på en løgnagtig ko.

Og på rekordafstand.

God linje.

Se skuddet.

Han skal lade. Hvor er dine pengetasker?

-Foran eller bagpå?
-Begge.

-Hvorfor så mange?
-Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge.

Det ved du nu.

Hvis du ser pistolen ryge,
så sæt drengen op hurtigt.

-Indianerne stikker af.
-Det gør de altid.

Bliv hos knægten.

Hest.

Igen.

Jeg ryster.

Hun flyttede ham.

Hvad? Fuck! Nej! Det er urimeligt!

Det handler om åndedrættet.

Skyd ham.

Åh fuck!

Kom nu.

Ingen prærievildmand...

...skal besejre mig.

Nej.

Knægt.

De vil dræbe dig!

Jeg beklager.

Tekster af: Jonas Kloch

Kreativ supervisor Lotte Udsen