All language subtitles for Who.Killed.the.KLF.2021.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264.DD5.1-TWA.da-Danish

Ifølge en russisk kilde er en ufo
landet i nærheden af Moskva-

-med tre meter høje rumvæsener.

I Storbritannien mener folk, at
ufoen danner sære mønstre på marker.

Kilden til disse mønstre
er et mysterium.

Det må være fra rummet.
Her i Stockbridge Down er der intet.

Det er cirklens centrum, hvor
energifelterne stadig imploderer.

Ingen ved, hvordan de opstod.

Nu ved vi,
hvem der skabte dem og hvorfor.

Nogle af cirklerne blev lavet
af undergrundsgruppen KLF.

De har skabt en række mediestunt,
der har fået alle til at gruble.

De ville sprede så meget kaos,
at ingen vidste, hvad der var sandt.

- Hvor kom ideen fra?
- Bill.

Vi havde store børster,
som vi tapede planker fast på.

Vi mistede kontrollen.

Da de spurgte, om vi havde gjort
det, svarede jeg: 'Aner det ikke.'

Vores plan var slet ikke at blive

et internationalt og meget
succesrigt-

-danse/pop/crossoverband.

Det var aldrig planen.

I 1992 VAR KLF
VERDENS HOTTESTE BAND

DA DE HOLDT MUSIKVERDEN
I DERES HÆNDER...

FORSVANDT DE

Mine damer og herrer,
KLF har forladt bygningen.

Lidt længere ned.

Det er godt.

I den nærmeste fremtid udgives
der ikke flere plader med KLF-

-eller andre navne, der har været
knyttet til vores aktiviteter.

Fra og med nu er alle vores
indspilninger slettet.

Vi har slettet alt.
På Itunes kan man ikke købe cd'er.

BANDET HAR I ÅREVIS NÆGTET
AT TALE OM DET

Jeg kan ikke tale om det.
Hvor skal jeg begynde?

TAKKET VÆRE
HIDTIL UHØRTE OPTAGELSER...

Man når til et punkt,
hvor alt er sort.

Det er svært for mig og Bill.

KAN VI OMSIDER
FORTÆLLE HELE HISTORIEN

Hvor begynder man?

HVEM DRÆBTE KLF?

Jeg har altid elsket ægte popmusik.

1900-tallets største kunstværk var
Beatles' 'Strawberry Fields Forever'.

Delvist fordi alle kunne købe den.

For seks shilling og syv cent.

Jeg elskede alt med Beatles.
Musikken tog én til helt nye steder.

Du indså, at popmusik
kunne være mange forskellige ting.

Jeg var på Liverpool Art School,
fordi John Lennon havde gået der.

Vi hang alle ud
på klubben Eric's i Liverpool.

Det var efter at have set The Clash
den 5. maj 1977-

-at vi dannede et band.

Det var Ian Broudie.

Holly Johnson.

Budgie, der skiftede
til Siouxie and the Banshees.

Jane Casey.

Dave Balfe, keyboardspiller.

Og Bill Drummond.

Godt et år senere opløste vi
bandet.

Jeg var gammel nok
til at leje en varevogn.

Jeg spurgte folk: 'Vil I udgive en
plade? Vi starter et pladeselskab.'

Ikke fordi det var gode bands,
men fordi det var folk, vi kendte.

Echo and the Bunnymen
og The Teardrop Explodes.

Jeg blev tvunget til at være
manager-

-selv om jeg ikke vidste noget om
det.

Jeg prøvede at hjælpe Bunnymen
på min måde.

Frøet til KLF blev sået dengang.
Det handler om at opbygge en myte.

Bill har altid været god til
at opbygge myter.

Jeg var interesseret i mystikken
med et band. Spændingerne.

Bill fik dem til at tage på turneer
på Orkneyøerne.

Han planlagde turneen
ved at tegne kaninører på kortet.

De fulgte den rute.

Når jeg ser tilbage,
ser jeg alle mine fejl.

De fleste managere vil tjene penge
og tæller sedler efter hver koncert.

Han kritiserer alt.
Først og fremmest sig selv.

MANAGEREN KORTFILM

Jeg ser ud over landskabet.

Derovre er popmusikken.
Et øde land.

Det er musikken! På det åndelige
plan er musikken bankerot!

I 1986 besluttede jeg
at forlade musikbranchen.

Jeg var meget træt af
de traditionelle, velskabte sange.

De var blevet kedelige, lamme
og sløve. Jeg begyndte at hade det.

Den 1. januar 1987 tænkte jeg:
'Jeg laver en hiphop-plade.'

Jimmy ville forstå det.
Jeg ringede samme dag og sagde:

'Vi danner et band.
Justified Ancients of Mu Mu.'

Han vidste nøjagtigt, hvad jeg
ville.

De kommunikerede med en form
for telepati fra begyndelsen.

Den ene vidste,
hvad den anden tænkte.

De bidrog begge lige meget
til det kreative.

Bill ringede og sagde, at han ville
lave en plade. Ville jeg være med?

Jeg var lige stoppet
i et rædsomt popband. Brilliant.

Nu til næste gruppe. Den består
af June, eks-sanger i QE2.

Guitaristen Jimmy har været
illustratør på Tolkien-plakater.

En plakat, jeg designede i 70'erne-

-var den bedst sælgende plakat
i verden i otte år.

RINGENES HERRE

Det eklektiske band er Brilliant.

Vores musik var noget rod.

Vi kunne ikke skrive popsange.

Vi kunne ikke skrive nogen sange.

Jimmy var med i Brilliant,
der blev produceret af Pete Waterman.

Han er manden bag 13 ettere
og over 100 top 40-hit.

Han lancerede Kylie Minogue
og Rick Astleys karrierer.

Alle bør være popstjerner.
Det er et vidunderligt liv.

Et øjeblik interviewes du, og så
sidder du på flyet til New York.

24 timer senere
er du tilbage i studiet.

Der sad en ung Jimmy Cauty.

Jeg var i studiet med min guitar.
De sagde: 'Vi lagde guitar på i går.'

Han og Youth var overflødige.
De kom ikke med på pladen.

Han har ret. Det lød rædsomt.
Vi måtte gøre noget.

Youth og jeg sad der og så dem
optage og producere den.

Vi lærte en masse.

Meget af det, der skete med KLF,
var på grund af Pete Waterman.

Scott, Aitken og Watermans hitfabrik
handlede om succes og hit.

Sådan var tidsånden.

I 80'erne var penge svaret på alt.
Det ledende princip.

En ting er sikker. Bill og
Jimmy gjorde det ikke for penge.

Bill Drummond eller Kingboy D.

- Rockman hedder jeg i dag.
- Vi er Justified Ancients of Mu Mu.

Vi købte samplere.

Vi ville begrave popmusik og
begynde-

-forfra ved at sample og opbygge det.

Det var meget spændende.

De stjal alt, hvad de kunne lide,
og brugte det, som de ville.

Vi troede ikke, at nogen ville se
os. Vi skulle være undergrund.

Jeg var på vej tilSounds,
et musikblad.

På vejen så jeg en kampagne
for avisenToday.

På plakaten stod der 'Bolletid'
med store graffitibogstaver.

På kontoret var der altid breve
med plader til journalisterne.

Da jeg åbnede brevet, fandt jeg
en plade med den plakat på.

Jeg lyttede til pladen
og var vild med den.

Jeg tog den med næste dag
og sagde: 'Det her er ugens single.'

Der var et stort skænderi.

Den snæversynede redaktør sagde:
'Man skal kunne købe ugens single.'

- Kunne den ikke købes?
- Den havde ingen etiket.

Der var en fyr, der sang
på vietnamesisk, vuggeviser...

MC5 skreg:
'What the fuck is going on?'

Nu for tiden er samplinger
og montager meget normale.

Men dengang... At tage en
andens sang og ikke hvem som helst...

Beatles og Abba. De bedst sælgende
popgrupper i 60'erne og 70'erne.

Vi interviewede dem
og satte dem på forsiden.

Justified Ancients of Mu Mu
entrede musikscenen i 1987-

-og skabte straks tumult med deres
ulovlige brug af andres musik.

Bill gør aldrig noget halvhjertet.

Hvis han påbegynder noget,
så fuldfører han det.

Det ville føre til problemer.

Men det er ikke nok til
ikke at gennemføre noget.

Sangen, der skabte problemer,
var 'The Queen and I'.

Den var baseret
på Abbas 'Dancing Queen'.

Vi miksede deres sang ind og ud.

Det var mere et remix
end deres egen ting.

De tog ikke små dele. De spillede
hele sangen og råbte af og til.

Så kom advokaterne efter dem.

De var rystede over, hvad vi
havde gjort, og ville destruere alt.

Ifølge vores advokat ville det
koste en formue, og vi ville tabe.

Der var kunstnerisk set ingen
forskel på dem og os.

Deres advokater så det ikke sådan.

'Vi tager til Sverige og taler
med Abba. Ellers stoppes pladen.'

Så vi kørte i Jimmys politibil.

Vi tog færgen.

Vi medbragte de resterende plader,
som vi skulle destruere.

De smed pladerne i havet.

De brugte det på en senere plade.

Man kan se,
hvordan de falder ned i vandet.

Jimmy så ud som altid. Uredt hår,
anorak, slidte jeans, støvler.

Bill var klædt
som en skotsk godsejer.

Turen tog en dag. Det var
første gang, KLF optrådte live.

De sang karaoke på scenen
og vandt en enorm Toblerone.

Vi kørte mod Stockholm om natten
og spillede Abba på hele turen.

Vi nåede frem klokken tre om
natten, og det var jo tosset.

Abba boede i Henley-on-Thames
og havde gjort det i mange år.

Klokken var '1 A.M. Eternal'
i Stockholm.

Receptionisten nynnede 'Waterloo'.

Vi ville bevise noget.

Vi havde en guldplade
over de nul album, vi havde solgt.

Jeg så en rund, blond prostitueret.
En sær version af Agnetha.

Jeg sagde: 'Giv hende pladen.'

Vi var ikke ude efter
at rive mure ned.

Jeg ville bare pointere, at det,
vi gjorde, var kunstnerisk korrekt.

Vi lavede en enorm gravhøj
med vores plader og brændte dem.

Jeg vågnede på bagsædet
midt ude på en mark.

De havde brændt deres plader der.
Et godt billede.

Det skulle være dramatisk.
De ville have en konfrontation.

Alt var en udfordring.

Justified Ancients of Mu Mu
er bandet, alle taler om.

Men hvem er de? Hvor kom
Justified Ancients of Mu Mu fra?

Justified Ancients of Mu Mu-

-var en af mange opfundne,
krigeriske sekter-

-der blev nævnt
i Illuminatus-trilogien.

En fiktion
havde gennemsyret Bills bevidsthed.

Før Sverige, før Big in Japan-

-var Bill blevet meget påvirket
af en bog. Illuminatus-trilogien.

Det var en hellig tekst
for en obskur 60'er-religion.

Discordianisme.

Den opstod ved et møde med
to venner i en bowlinghal i 50'erne.

Greg Hill og Kerry Thornley.

De mødtes, drak øl og prøvede
at forstå, hvorfor verden var absurd.

Vi drøftede filosofi
og talte om orden og kaos.

Jeg mente, at orden opstår fra kaos.

Greg mente, at orden bare var en
projektion, at den ikke eksisterer.

Det, vi behøver, er ikke
en forklaring på, hvad orden er-

-men en forklaring på kaos.

Vi valgte at skabe en religion.
Det var discordianisme.

Jeg vil finde en teknik,
hvor store folkemasser-

-kan bryde helt ud
af deres autoritære bearbejdning.

Meget af det, de gjorde, gik under
navnet 'Operation Mindfuck'.

De skrev breve til blade
med latterlige påstande.

'Lincoln og Kennedy
har det samme antal bogstaver.'

'De blev dræbt af mænd med
mellemnavne og afløst af Johnson.'

De ville sprede så meget kaos,
at ingen vidste, hvad der var sandt.

Det var i den ånd,
Bill og Jimmy ville fortsætte.

Vi stjal en masse fra
'Illuminatus'.

Det var der bare.
Klar til at blive brugt.

De opdagede discordianisme
via teksten i Illuminatus-trilogien.

Illuminatus-bøgerne var en parodi
på sci-fi og konspirationslitteratur.

De byder på surrealistiske fantasier
og konspirationer.

Jeg, Markoff Chaney, har opdaget
endnu en skjult joke i mit navn.

Forfatteren og instruktøren
Ken Campbell-

-skabte en forestilling med en
uhæmmet iscenesættelse af bøgerne.

Tropperne mistede deres frygt.
De var høje på rosmarin.

Forestillingerne blev en succes-

-selv om den første forestilling
varede 12 timer.

Jeg mødte op for at finde ud af,
hvad Illuminati er.

Det er måske folk bag kulisserne,
der styrer alt.

Det virker ret usandsynligt,
at Nixon styrede alt.

Scenechefen var tilfældigvis
en ung Bill Drummond.

Bill mente, at det var en god idé
at læse de bøger, det var baseret på.

Halvvejs inde i den første bog
havde han læst nok.

Ken sendte ham ud for at købe en
tube lim, og Bill kom aldrig tilbage.

Han ville ud i verden
og opleve det, der stod i bogen.

De tog navnet
Justified Ancients of Mu Mu-

-og blev den kaotiske kraft,
der udfordrede musikbranchen.

Det var begyndelsen.

Tiden var kommet i pophistorien-

-hvor alle kunne få en nummer et.
Så vi ville have en.

Vi gik ind i studiet og troede,
at vi ville lave en normal housesang-

-ved hjælp af kendingsmelodien
fra 'Dr Who'.

Vi indså, at den var i tredelt
takt, og det duer ikke i housemusik.

Den eneste takt, der ville virke,
var Gary Glitter-takten.

Den sang tog kommandoen
som en lastbil ude af kontrol.

Vi gik efter
den mindste fællesnævner.

Efter et par dage indså vi,
hvor ringe den var.

Tirsdag aften vidste vi,
at vi havde en nummer et.

Vi har en helt ny nummer et.

Er det en fugl eller et fly?
En bil. Her er The Timelords.

Denne uges nummer et-

-blev angiveligt skabt
af en politibil: Ford Timelord.

Han sidder i studiet,
og vi gør, som han siger.

Sangen var min idé. Den blev god.

Mit første minde var, at jeg ville
med i 'Top of the Pops'.

Og til sidst kom jeg med
som nummer et. Det er det bedste.

Det varede kun i en uge.
Så var det slut. Det gik i opløsning.

De fleste mente,
at det var en dum sang.

Og det var det også.

'Doctorin' the Tardis' viste,
hvor let det var at blive nummer et.

Du behøver bare en bunke møg:
Tre sangdele, som du sætter sammen.

Næste skridt blev at vise alle
andre, hvordan man gør det.

Det seneste fra Bill Drummonds
hjerne: 'Manual til en let etter.'

Køb den og bliv nummer et
på tre måneder.

I kommer med i 'Top of the Pops'.

Det hele er her. 'Tjen penge.'

Bliver du ikke nummer et,
får du pengene retur.

Den er kynisk,
sjov og videnskabelig.

Vi taler kun om at blive nummer et.
Selv om det kun varer i en uge.

Du står på toppen. 'Vi gjorde det.'

Bogen sagde: 'Vil du være nummer
et, så glem alt om et band.'

Men den sagde reelt: 'Gør det,
du vil, uden at vente på grønt lys.'

'Det er op til dig.'

'Accepter ikke et nej.'

Lad ingen sige,
at du ikke er god nok.

Sidste år udkom der en plade
med Edelweiss.

De kom til os
og ville blande jodlen med hiphop.

De var søde, men vi tænkte: 'De er
fra Østrig. De har ikke en chance.'

Vi sagde:
'Læs bogen. Så bliver I nummer et.'

Vi troede ikke, vi ville høre mere.

Fem uger senere ringer de og siger,
at de er nummer et.

De solgte fem millioner singler.

SIERRA NEVADA SPANIEN, 1988

I 1988 med The Timelords-singlen,
der indbragte mange penge-

-tog vi til Sierra Nevada, hvor alle
spaghettiwesternfilm blev filmet.

'Hvilken tåbelighed roder
alle popstjerner sig ud i? Film.'

Vi ville lave vores egen.

Her indspiller The Timelords
deres film.

Arbejdstitlerne er: 'The White
Room', 'The Liberation Loophole'-

-eller 'Memory:
Faltering the Keystone Cops'.

Jeg er med i filmen. Kom med mig.

Bill Drummond,
hvad foregår der her?

Det er en fest
i begyndelsen af filmen.

I finansierer den med
indtægterne...

Fra singlen.

Er der en rolle til en skotte?

Hvis programmet bliver godt,
finder vi en rolle til dig.

Action!

Vi troede dumt nok,
at vi kunne lave en roadmovie-

-uden et manuskript og en historie.

'Vi kører til Spanien i bilen
og filmer det, der sker.'

Vi kørte derned, men intet skete.
Det regnede kun.

Vi havde flere hundrede timers
meget kedelig film.

Mig og Bill, der kørte her og der
og så over en bakke...

En superkedelig film.
Helt katastrofal.

De havde spildt en million.

- Kom den ikke ud?
- Den blev ikke færdiggjort.

De var flade, sultne og vidste ikke,
hvad de nu skulle gøre.

Så kom verden til dem.
Deres tid var kommet.

Acid house-fester gjorde sit indtog
i sommeren 1988.

Først mødte hundredvis op.

Nu samles 10.000 for at danse hele
natten.

Da ravene kom, begyndte de
at tage ecstasy og føle sig hjemme.

Det var musik, der begejstrede mig.

Vi ville skabe
mere rendyrket dansemusik.

Uden referencer til
eller antydninger af rockmusikken.

Det er nok
den bedste intro nogensinde.

Paul Oakenfold spillede den på
Heaven. Han begyndte altid med den.

Laserstrålerne, røgen, lyden...
'What Time Is Love?'

At komme ind til et rave,
som politiet ville stoppe-

-var spændende.

Vi skulle have
en masse udstyr derind.

Halvdelen af gangene
kom du knapt nok selv ind.

Du begyndte altid ambitiøst
og prøvede at spille live.

Sampleren og sequenceren var klar.

Men vi var for høje
til at kunne se noget.

Vi tændte bare DAT-spilleren,
der jo lød meget bedre.

Alle var høje,
så de var alle ligeglade.

Ingen så på scenen.

Folk dansede bare rundt.

De fokuserede på musikken.

De befandt sig i nuet.

Det virkede.

Navnet stod ikke for noget.
Det var forskelligt hver gang.

Kopyright Liberation Front.

Kings of Low Frequencies.

King Lucifer Forever.

Ifølge Discordian-læren
ændrede de navne.

De holdt liv i den ånd
ved at gøre alt kaotisk.

De fleste artister tager fejl,
når det gælder tidsånden.

De tror, at de er de store,
men de er bare en del af noget.

De er en del af en større bevægelse
på et vist tidspunkt.

Lydmanden dræbte mig næsten.

'Hvad laver du med mine højtalere?
Kom ud herfra!'

Det var rødderne til KLF.

Læg jer ned på gulvet
og bevar roen.

Det her er KLF.

Storbritanniens nye nummer et: KLF.

De lavede sange, som folk elskede.

Sange med karakter i en tid, hvor
folk i musikbranchen manglede det.

De var dj's eller lydteknikere.

De fyre havde karakter
og viste det.

De solgte 200.000-400.000 singler
om ugen.

Seks millioner singler
og to millioner album.

Bandet med flest solgte singler i
år er KLF.

De blev store, selv om de ikke
ville.

Vi var begge i 30'erne-

-og var ikke optaget
af ungdommens lyst til piger.

Det var ikke det, der drev os.

Folk sagde: 'I lader til at have en
intern joke, som ingen andre fatter.'

Vi var aldrig uenige om noget.

Vi var i vores egen boble.

Det hele blev skabt i Jimmys hjem.

Der manglede et gulv.
Der var kontoret og deres studie.

De havde raves der.

Der kom alle kasserne med plader.

Vi havde vores pladeselskab og
ingen manager. Vi havde fuld kontrol.

Det havde jeg stræbt efter
hele tiden.

Der var to brancher.
Det var os mod dem.

De store selskaber.

KLF var 'os'.

Det var meget intenst.

Det var det,
du gjorde hver dag i nogle år.

Vi skabte og skabte. Det var godt.

Intet holder os tilbage.
Vi gør, hvad vi vil, når vi vil.

Vi gjorde alt det, som store
selskaber sagde, man ikke måtte.

Vi så en film med Norman Wisdom.

'Vi optager det.'

U-bådslyden på '3 A.M.'
var fra 'Ubåden'.

Jeg indspillede noget et sted, og
de sagde: 'Kom forbi Olympic Studio.'

Da jeg kom, var der tre busser
og mænd med sandwichposer.

De havde det russiske armékor.
De skulle synge 'Que será será'.

Der blev aldrig sparet.

Behøvede de to mexicanere,
så ringede de til Mexicos ambassade.

Grænserne blev rykket konstant.

En dag i studiet
undrede jeg mig over, hvor de var.

Otte timer senere kom de.
'Vi røg i fængsel.'

De ændrede en plakat om Golfkrigen.
Politiet så det og arresterede dem.

KLF ARRESTERET

Pressen promoverede dem
og opbyggede myten.

Jeg styrede det.

NME's nye redaktør sagde-

-at vi skulle genopbygge NME med
bands, som vi og publikum kan lide.

Igen og igen og igen.

Budskabet var: 'Hvis der ikke
sker noget, så find på noget!'

Det var mottoet.
Hver uge fandt jeg på noget nyt.

Det her var et band uden en
pladekontrakt eller en manager.

De kunne finde på hvad som helst.

VI KOM TIL AT DRÆBE EN ELG

KLF VENTER PÅ SPRÆNGSTOFFER

MOTOREN EKSPLODEREDE

Ingen vidste, om det passede.

Er det dig,
der stiller spørgsmålene nu?

En anden ting.
Nu er det for sent, men...

Når den anden taler, er det bedst
at se lidt interesseret ud.

Det kan jeg desværre ikke.
Det er mit popstjerne-image.

Jo mere succes du får,
jo flere ting forventes du at gøre.

Du er med på alle radiostationer,
der er show og interview...

Det hele er pladder. Vi besluttede
tidligt at droppe interview-

-og kappe båndene til verden
udenfor.

Ikke sige noget til nogen om noget.

Det var til vores fordel.
Folk blev endnu mere interesseret.

ØEN JURA SKOTLAND

På skærmen med afgange stod der:
'Destination: Videre'

Der var musikjournalister
fra hele verden.

Vi var alle blevet inviteret.

Jeg arbejdede
som produktionsassistent.

Bandet kontaktede programmet.

De sagde:
'Kom til Heathrow på lørdag.'

- Vidste I ikke, hvor I skulle hen?
- Ingen anelse.

Men vi skulle have pas.
Så vi gættede på udlandet.

Vi blev sat på et lille fly
og fløjet til Islay.

Jeg vidste ikke, hvor jeg var.

Vi tog færgen over til Jura.
Bill og Jimmy tog imod os.

De havde militæruniforme på.

Vi skulle aflevere vores pas
for at få et KLF-stempel.

Jeg har stadig stemplet. Det var tæt
på at stoppe min ankomst til USA.

Så blev jeg sat i en bil
med Andy bag rattet.

En langhåret, solbrun 19-årig
med hul i øret.

Vi skulle alle klæde os ud.

Vi havde ingen anelse om, hvad der
foregik, og hvorfor vi var der.

Vi skulle gå langs foden af
bakkerne.

De havde fire japanske piger klædt
i gennemsigtige, hvide natkjoler-

-der nærmest svævede i havet.

De brændte en halmmand.

Vi udførte en falsk hedensk
ceremoni.

Bill stod oppe på en scene
med et horn på hovedet-

-og holdt tale på et opdigtet sprog.

Det var forrygende.
Alle var forbløffede.

Det var sådan noget, vi nød at
gøre-

-for at kommunikere med omverden.

Det var et stort 'tak'
eller et stort 'rend mig'.

- Men de sagde ikke hvorfor?
- De siger aldrig hvorfor.

De gjorde det bare.
Og vi nød øjeblikket.

De havde et lydsystem.

Lydsystemet var enormt.

Folk fra nærliggende øer klagede
over larmen.

Et midsommeraften-rave.

En masse mennesker dansede længe.

En dåse med ecstasy gik rundt.
Ingen vidste, hvad det var.

Det var godt.

Der var et rum omme bagved
med høj musik og stroboskoplys.

Hvidt lys.

Du tænkte:
'Så det her er 'The White Room".

Det gav mening.

Jeg elskede KLF.
Det var to seje fyre-

-der gjorde noget helt anderledes.

En helt ny blanding-

-af kunst, musik, terrorisme...
Hvordan man nu vil se på det.

Om søndagen var vi alle lidt trætte,
da vi tog flyet tilbage.

De førte os til et teater,
hvor Pee-wee Herman optrådte.

På scenen ved komediefestivalen
stod vi foran en isbil og sang.

'We're justified and we're ancient.
And we drive an ice cream van.'

I studiet om mandagen-

-udsendte jeg
en personlig besked i BBC.

'Hvis fyren, jeg mødte, lytter
vil jeg snakke med dig.'

Han kom hjem til mig.
Så tog vi tilbage til Jura.

Nu har jeg fire børn. Kitty Lily
Fletcher hedder et af dem. KLF.

Det var skæbnen.
Hun hader den historie.

Vi skabte alt det. Jeg ved ikke,
hvordan det så ud udefra.

Mange troede nok,
at vi havde en egentlig vision.

Men vi fandt bare på ting.

Vi improviserede fra dag til dag.

Vi kunne mange gange ikke beslutte,
hvad vi skulle gøre.

Så tænkte vi: 'Hvad ville KLF gøre
i sådan en situation?'

Vi måtte træde ud og spørge os,
hvad KLF ville gøre.

Næsten som om KLF var opfundet...

og vi var deres managere.

Vi er ikke en gruppe,
men to individer, der samarbejder-

-for at udleve vores fantasier.

Vi prøver ikke at være vanskelige
eller anderledes.

Vi gør det, der virker naturligt.

Især hos Bill-

-vejer den oprindelige impuls
og at bevare den meget tungt.

Kort nul i tarot er tåben.
Det står for den oprindelige impuls.

Han er ren, uskyldig og naiv.

Vores mest frugtbare handlinger
er ikke drevet af resultater.

De er mest ægte. Du har intet mål.
Du gør det, fordi det skal gøres.

Historien om KLF
er en påmindelse om-

-at du ikke behøver at gøre
alt 'rigtigt' for at få succes.

I vores kultur hyldes
'The X-Factor'.

Vi ville prøve noget anderledes.

Rædsomt.

Du skal synge sangen 'rigtigt'.

Jeg elsker det spøjse i din stemme,
men du bruger det for meget.

Så bliver de glemt.
Det betyder intet.

Men Bill og Jimmy...

Simon Cowell ville ikke have
godkendt en eneste beslutning.

At gøre alt rigtigt hele tiden
giver ikke interessante resultater.

Jimmy og jeg var i studiet og
arbejdede på 'Justified and Ancient'.

Nogen havde lagt sang på,
men det fungerede ikke.

Jimmy sagde lidt for sjov: 'Den her
sang har brug for Tammy Wynette.'

Jeg ringede lidt rundt. Inden for
en halv time talte jeg med hende.

Få dage senere
sad jeg på flyet til Nashville.

Hendes mand hentede mig i sin
Jaguar-

-og kørte mig til First Lady Acres
med en klassisk hvid port.

Inde i huset hører jeg en stemme:
'Hej, Bill, er det dig?'

Tammy Wynette taler med mig!
Jeg var en stor fan.

Hun bliver sminket i sit boudoir
for at tage til studiet den aften.

Jeg spiller 'Justified and Ancient'
på det hvide flygel.

Hun synger med, og jeg prøver
at styre mine rystende hænder.

Vi begyndte at optage den,
og hun var håbløs.

Hvordan siger du til Tammy Wynette,
at det ikke duer?

Hun havde altid sunget med sit
band, der fulgte hendes tempo.

Hun havde aldrig sunget med
maskiner og kunne ikke holde tempoet.

Jeg fløj hjem og fortalte Jimmy,
at det var en katastrofe.

Men lydmanden havde købt nyt
udstyr.

Man kunne øge tempoet, krympe og
trække... Alle bruger det nu.

Han sagde:'Det fikser vi.'

Efter et par timer fik vi det
til at fungere og lyde rigtigt.

Det var kloge, kreative fyre.

Det var datidens største popband.

Hundredtusindvis af pund
blev betalt til KLF hver måned.

De var både pladeselskab og
artister, så de fik hele kagen.

Jeg skrev min første check
på en million pund til KLF.

Det kørte for os.

Vi var så populære, at alt,
hvad vi lavede, blev et hit.

Selv om vi gjorde det, der faldt
os ind, var det let at få et hit.

Store summer cirkulerede.
Der var stort pres på for at levere.

Det bedste ved dem var det visuelle.

Deres storslåede musikvideoer.

Det var, som om musikbranchen var
deres atelier, og de var kunstnerne.

Deres videoer er ret vanvittige.

De fleste har et begrænset budget.

De bruger ikke mange penge på
noget provokerende og uhyggeligt.

Den musik, du nu skal opleve-

-er en hyldest til forfædrenes
stiftelse af vores fine nation.

'America: What Time is Love?'

En episk video.

Med en kommende sanger
i Deep Purple.

Vi lånte et vikingeskib
fra en Monty Python-optagelse.

Da vi nærmede os enden,
føltes det en smule underligt.

Vi havde begge givet alt,
så vi var udmattede.

Der er ingen manager med råd om,
hvad det næste træk bør være.

De gik mere og mere ind
i deres private tankeboble.

Det var en meget mørkere side,
som kun Bill og jeg kendte til.

Det var et ægte mørke
hen mod slutningen.

Det er som en vulkan.
Alt nedenunder skubber dig fremad.

'Vi vil også have vores del.'

Til sidst forsvinder alt
efter at være nået til toppen.

Musikbranchen var fjenden,
de ville destruere.

Stoppe den. Udslette den.

I 1992 ramte katastrofen.

Den britiske musikbranche
nominerede dem til bedste band.

På typisk KLF-manér ville de ikke
give folk, hvad de ville have-

-men i stedet
en uforglemmelig oplevelse.

KLF ville hyre os til at spille
i Hammersmith Odeon.

Jeg havde aldrig været der. Scenen
er større end de steder, jeg var.

Bill Drummond kom med sin varevogn.

Han havde spande med svineblod,
som han ville smide på publikum.

Jeg vidste,
at noget var ved at ændre sig.

Jeg kunne mærke galskaben
gribe fat i mig.

Der blev snakket om at ofre
et levende får på scenen.

'Vi hakker fåret i stykker
og smider det ud blandt publikum.'

Extreme Noise Terror
var vegetarer.

Det ville ikke være godt
for vores publikum.

En modbydelig handling,
som ingen ville tilgive dem for.

En tidlig idé var, at Bill skulle
hugge en hånd af og smide den ud.

Det står for Nordirlands flag og
skotske konger, der krydser havet.

En hugger sin hånd af og smider den.
Så gør han krav på landet.

De ville gøre krav på branchen
for at få en bedre magtbalance.

Fra Hammersmith Odeon-

-præsenterer den britiske
pladeindustri The Brits 1992.

For første gang har vi
efter stemmeoptællingen-

-en delt førsteplads
med to vindere.

Tillykke til Simply Red...

og KLF.

Musikbranchen sagde:
'I er så gode som Simply Red.'

- Svært at håndtere.
- Hvordan håndterede de det?

Dårligt.

Extreme Noise Terror
og Justified Ancients of Mu Mu!

Det her er tv-frihed!

Jeg havde altid fantaseret om
at blive rockstjerne.

Jeg ville spille en guitarsolo.

Jeg havde øvet og øvet.

Jeg skulle omsider spille min solo
i Hammersmith Odeon.

Jeg går frem og rykker.

Så røg ledningen ud af min guitar.

Min solo varer kun 20 sekunder.

Jeg brugte den tid
på at finde ledningen.

Det var det sidste, jeg gjorde
inden for musik:

At få liv i guitaren.

Sikke en skam.
Soloen var fantastisk.

De havde ikke sagt, at de ville
tænde fyrværkeri bag mig.

Jeg var tæt på at gå op i flammer.

Bill havde sin lange læderkappe,
der mindede om Bormann, en nazist.

Jeg havde
smuglet et maskingevær ind-

-og skød på publikum med løst krudt.

Så gik jeg og sagde: 'Rend mig.'

Det var vores farvel
til musikbranchen.

De modtog ikke deres trofæ.
En kurer hentede det.

De smed et får på trappen.
'Jeg døde for jer.'

Når man er fuld, får man skøre
ideer.

Næste morgen dropper du dem.

De realiserede ideerne.

De havde
et helt andet perspektiv.

De var ikke unge fyre, der ville
ind.

De var ældre og ville ud.
Stoppe det, de så.

Jeg har altid hadet ideen
om guldplader på væggen.

Det gav mig kvalme
at have det på kaminhylden.

Så jeg tog min Brit Award
til Stonehenge midt om natten.

Du skal være stille,
for der er vagter.

Jeg gravede lidt græs op
og lagde trofæet der.

Det var et symbolsk måde
at afslutte det hele på.

To måneder senere var der en,
der fandt det og gik til politiet.

'Politiet gav mig dit trofæ.'

Anden gang gravede vi det
meget dybere ned. Det er der stadig.

Der var en udgravning. Jeg tænkte:
'Det er godt, hvis de finder det.'

Men det gjorde de ikke.

Alle ved,
at bands har en naturlig livscykel-

-og at de typisk laver karrierens
vigtigste plade i begyndelsen.

Vi ville begge gøre det kortvarigt.

Vi ville også gøre andre ting,
der ikke handlede om musik.

Musik er en jaloux elskerinde.

De stoppede fra en dag til en anden.

Vi fik et opkald, der sagde,
at de slettede alt. Det var det.

Vi solgte, hvad vi havde.
Der var ikke mere.

Ingen downloads, ingen streaming,
ingen turneer, ingen festivaler-

-ingen greatest hits,
ingen licenser til filmmusik.

De sagde bevidst nej
til millioner af pund i indtægter.

Vi blev også slettet og var ikke
længere med i historien om KLF.

Vi slettede det
for resten af vores liv.

Du kan ikke købe cd'er på Itunes.

Mange er kommet med tilbud,
men vi siger nej.

De gik så langt med at udslette alt,
som det var fysisk muligt.

Men de havde en masse penge i
banken.

De hyrede mig
til at skrive et katalog-

-til en kunstudstilling.

Vi havde rædsomt mange penge.

En million pund efter skat.

Jeg indtog rollen
som en vis Anton Peck-

-en 70-årig
homoseksuel kunstkritiker.

Jeg vidste ikke meget om kunst,
men fik lavet et ret godt katalog.

De stiftede en kunstfond,
K Foundation. Det er underligt.

Hvilket andet band fortsætter
samarbejdet efter opløsningen?

Vi ville have en udstilling.
'Money - a major body of cash.'

Pengene var fonden.

Det handler om at få kontrol
over pengene-

-så pengene
ikke får kontrol over dig.

Vi ville have kontrol over dem.

Det var interessant,
men uforståeligt.

Store summer i rammer blev
bortauktioneret for den halve værdi.

Et af dem var 250.000 pund værd,
men prisen var 125.000 pund.

Jeg var imod
at have udstillingen i Dublin.

At gå rundt med en million pund der
i 90'erne var lidt farligt.

Kunstetablissementet var
ikke interesseret.

Det var ikke noget,
jeg var særligt interesseret i-

-eller ville vise frem.

EN MARK I SURREY
DEN 23. NOVEMBER 1993

Da de ikke fandt et galleri, gjorde
de det ved en tank på motorvejen.

De inviterede pressen.

Pansrede køretøjer kørte rundt
og spillede Abba.

Et par vagter sørgede for, at ingen
journalister snuppede et par sedler.

Mange på NME-kontoret
fik penge med derfra.

De blev hurtigt ret giftige
i folks bevidsthed.

K FOUNDATION ER TILBAGE
HVEM RAGER DET?

Folk så mere og mere kynisk på det,
vi gjorde.

Vi blev til outsidere
og generede de forkerte personer.

Ærede lorder, damer og herrer.

Jeg åbner med påstanden om-

-at kunstneren
er samfundets vigtigste medlem-

-af den enkle grund,
at kunst, når den er bedst-

-er det mest ypperlige,
mennesket kan opnå.

Vinder af Turner Prize-

-er Rachel Whiteread.

Lige inden hun fik prisen
og et beløb på 20.000 pund-

-fik hun at vide, at hun også
blev kåret til årets værste kunstner-

-med en alternativ pris på 40.000
pund finansieret af K Foundation.

Det var en kampagne,
der skulle undergrave Turner Prize.

Hun fik ikke prisen,
fordi hun var lovende-

-men fordi folk havde stemt
på hende som årets værste kunstner.

Rammen med 40.000 pund blev
fastgjort-

-til Tate Gallerys port med kæder.

'Tager du ikke pengene,
så brænder vi dem.'

Jeg blev afpresset af K Foundation
til at tage imod pengene.

Ellers ville de brænde op
på grund af mig.

Hun kom ikke. De fumlede rundt
med tændstikker-

-og så dukkede hun op.

Jeg besluttede at tage pengene-

-og sagde så,
at jeg straks ville give pengene væk.

At brænde penge på trappen til
Tate Gallery ville have været noget.

Det havde givet gennemslag.
Hvis de havde gjort det som planlagt-

-ville det have været
noget helt andet.

Når du har haft
et verdensberømt band-

-bliver overgangen ret drastisk.
Du er i en underlig situation.

Jeg troede,
at fonden ville give mig ro.

Men jeg blev i stedet mere
underlig.

Vi prøver bare at gå lid længere.

Vi vil gøre det bedste, vi kan,
hele tiden-

-og se,
hvor langt vi kan gå med en idé.

Der var mange ideer
i en periode på omkring seks måneder.

Kernen var pengene. Den eneste
værdi, samfundet forstod, var penge.

Det ville de bevise.
Det gjaldt også for kunstverden.

En ting, vi ville gøre, var-

-at vores fond skulle gå længere,
end nogen anden vovede.

Hele vejen uden at se tilbage.

Vi var på grænsen på det tidspunkt.
Til hvad ved jeg ikke.

Ikke galskab... Men vi havde
en alternativ virkelighed.

Jeg husker,
at jeg mødte Bill i en café-

-og jeg sagde: 'Jeg ved,
hvad vi kan gøre med pengene.'

En del af mig håbede-

-at bartenderen ville læne sig frem
og sige:

'Det kan I ikke gøre.'

Men der var ingen, der sagde nej.

Sådan går det, når du ikke er
ansvarlig over for nogen.

Du gør vanvittige ting.

Vi ville gerne beholde pengene,
men vi ville hellere brænde dem.

Vi kørte til en lille flyveplads
og lejede et fly.

Jim Reid vidste ikke,
hvor vi skulle hen.

Vi fløj til Skotland.

ØEN JURA, SKOTLAND

De pakkede handlingen ind i
en symbolik, der gav mening for dem.

Vi har nok alle et særligt sted,
hvor vi vil brænde en million pund.

Det har jeg.

Jeg havde ingen anelse om,
hvad de ville gøre.

Vi havde pengene, jeg var med dem...

De kunne have sømmet dem fast på
får.

Vi tog tilbage til hotellet,
drak en hel del og gik i seng.

Før jeg faldt i søvn,
bankede de på døren. 'Vi kører nu!'

Det var en lade og mørkt,
så langt øjet rakte.

De tænkte nok ikke på, hvad de
gjorde-

-med deres eller deres børns fremtid.

I det øjeblik nød de nok at gøre
det.

Jeg var chokeret.
Når du er kommet over forfærdelsen-

-bliver det ret kedeligt.

Alle spørgsmålene kommer bagefter.

Tænk nu,
hvis mit barn bliver sygt om 15 år-

-og behandlingen
koster x antal tusinde.

Det er noget, du må leve med.

I 1994 arbejdede jeg som betjent
på øen Jura.

En familie gik langs stranden-

-og fandt en stor sum penge.

Jeg ankom hurtigt til stedet-

-og troede, at et fly eller en båd
var løbet ind i problemer.

Men så fandt jeg
det forfaldne bådehus.

Da jeg kom ind,
var der en stank af noget brændt.

Det var her, branden startede.

Jeg tvivlede på, at det var
ægte sedler, og tog dem til en bank.

De bekræftede, at de var ægte.

Det var ikke en lovovertrædelse.

Det eneste,
der blev kaldt en lovovertrædelse-

-var at besørge,
stemple eller skrive på sedler.

Det omfattede ikke den mulighed,
at man brændte penge.

Myndighederne fandt
det ikke sandsynligt.

PENGE AT BRÆNDE?

De sagde: 'Du må gerne skrive om
det, men du skal ikke.'

Det ville jeg selvsagt gerne.
Det var en utrolig hændelse.

Jeg skrev artiklen i Observer.
Den kom ikke på forsiden.

Det var det.
Ingen andre medier lod sig lokke.

Det var ikke det, de håbede på.
Hvordan reagerer du? Hvem ved?

Det er lettere bare at bladre videre
og tænke på noget andet.

- De ville have gennemslag.
- Men det fik de ikke.

Deres storhedstid lå bag dem.
Og det var ikke spektakulært.

Folk troede nok, at det var fup.

De valgte at gøre det,
så folk ikke troede på det.

Jeg var den sidste,
der burde have skrevet om det.

Jeg var jo knyttet til dem.

Hvis nogen skulle lyve om det,
ville det være en som mig.

Hvis de skulle narre alle,
var jeg bedst egnet til at hjælpe.

Hvis du brænder frugterne
af din succes, uden at nogen ser det-

-må det føre dig til dystre steder.

Jeg ved ikke, hvad vi gjorde.

Visse dage forstår jeg en del.

Men jeg har aldrig følt,
at det var forkert.

Jeg ved, at jeg finder det svært...

at tale med med mange om det.
Men jeg taler heller ikke med mange.

Jeg ville finde det svært...

Du ved... Venner... Folk...

Hvis jeg møder en i pubben...

Jeg ville aldrig kunne tale om,
hvad vi gjorde. Det er udelukket.

Hvor begynder du?

Måske, hvis jeg var...

Gå ud til mor.

Du vil lade, som om det er
et træfsikkert, kunstnerisk budskab-

-men det er faktisk fuld af fejl.

Jeg taler om at brænde pengene.

Det var måske bare en omgang
pladder. Spild af tid.

Når den tanke indfinder sig,
skal du håndtere den.

For det meste tænker jeg ikke på
det. Men hvis du tænker på det...

kommer du til et sted,
der er ret mørkt.

De havde filmet pengeafbrændingen,
men kvaliteten var ringe.

De gad ikke engang se på det.

Lige nu synes jeg, at det er
den bedste film, vi har lavet.

Det tog et år at forlige sig med
det.

Vi havde brug for tid til at finde
en måde at præsentere det på.

Vi skyldte vores familier
en forklaring på sådan en handling.

Du skal retfærdiggøre det.

KLF BRÆNDER IGEN

Et år senere begyndte vi
at vise filmen på forskellige steder.

'Hvorfor brændte K Foundation
en million?'

Filmen vises forskellige steder
i de kommende 12 måneder.

Cauty og Drummond
deltager i debatterne-

-og svarer på publikums spørgsmål.

Tak for, at I kom. Vi er
K Foundation, og vi viser vores film.

Den er en time lang.
Jeg håber, I nyder den.

Folk så, hvad de havde gjort,
og de fleste blev vrede.

Vi fik kvalme over
at se penge brænde.

Det er ikke uansvarligt nok.

Jeg kan ikke lide det,
for det er som en produkt.

Som om I prøver at manipulere...

Folk ville vide,
om vi virkelig havde gjort det.

Uanset hvor mange beviser
vi lagde frem.

De, der ikke ville tro, troede
ikke. De, der ville tro, troede.

Og alle ville vide hvorfor.

Hvorfor gjorde I det?

Det er derfor, vi er her.

Alle vil vide hvorfor, men du kan
ikke sige det, for du ved det ikke.

Og det er jo ikke svar nok.

De må kunne bruges bedre.

Jeg ville have bygget
et pladestudie for arbejdsløse.

'Hvorfor gav I dem ikke
til velgørenhed, møgdyr?'

De mener reelt: 'Til mig!'

Det er trist, at man må gøre det med
så mange fattige overalt.

At brænde pengene betyder ikke,
at der er mindre mad i verden.

Det eneste,
der er mindre af, er papir.

De viste filmen på sære steder.

Glastonbury Tor, Alan Moores stue...

- Du var et arrangement.
- Jeg var et sted.

Og jeg elskede det.

Jeg kan lide at se film,
hvor hele budgettet ses på lærredet.

De udførte en handling,
der underminerer konceptet penge.

Det spiller ingen rolle,
om folk forstår hvorfor.

Det fandt sted,
og en forandring er sket.

Der er ingen enkel forklaring,
der kan formuleres kortfattet.

De var hadet og blev svinet til.

I skulle have brændt jer selv.

I har egoer,
der overgik musikbranchen.

At brænde en million
får jer med i historien.

Tager I afstand fra det?

Så sig det!
Fortæl dem, hvad du tænker!

Ingen af grundene var gode nok.

Så vi besluttede, at det ikke
var op til os, men op til andre.

En lørdag aften var jeg hjemme
i Edinburgh, da telefonen ringede.

Det var Bill.

'Mød os i morgen ved daggry
ved Cape Wrath.'

Skotlands nordvestligste punkt.
Storbritanniens yderste kant.

Der er et skilt: 'Adgang forbudt'

Bill og Jimmy havde en ny bil,
en Nissan Bluebird.

De begynder at male på den
med maling.

Det er deres kontrakt.

'Jimmy Cauty og Bill Drummond-

-lover aldrig at tale om
afbrændingen af en million pund-

-i en periode på 23 år
fra datoen for underskriften.'

De skrev det med store,
sjuskede bogstaver.

De kunne ikke stoppes.

Når de havde en idé,
gennemførte de den.

De skubbede bilen mod klinten.

Fotografen løb og fotograferede den,
da den røg ned.

Så var der stilhed i en evighed.

Ingen eksplosion, ingen flammer,
ingen røg. Kun et brag.

Jo mere du taler om det,
jo mere udvandet bliver det.

Vi skabte et moratorium,
så folk kunne nå at bearbejde alt.

Så kan de udtænke grunde til,
hvorfor det her skulle gøres.

Alt det med konceptuel kunst
røg helt ud af kontrol.

Vi drev hinanden
til mere og mere ekstreme ting.

Til sidst kørte vi rundt
med to døde køer omme bagi.

Midt under kogalskaben.

Klokken var fire om morgenen.

Vi ville hænge dem fra en
elledning-

-men kunne ikke få dem ud af bilen.

Det var latterligt.

Vi vidste ikke engang, hvorfor vi
ville hænge køerne fra elledningen.

Det var rædselsfuldt. En ulækker,
stinkende, betændt rodebunke.

Jeg sagde til Bill:
'Jeg gider ikke det her længere.'

Han sagde:
'Det gør jeg heller ikke.'

Så kørte vi derfra
i modsatte retninger.

Det var slut.
Der var ikke mere at gøre.

En meget symbolsk afslutning
på en glorværdig karriere.

Begge kører i modsatte retninger.
Bill fik desværre de stinkende køer.

Vi kontaktede
ikke hinanden i lang tid.

Min kone, jeg og børnene
forlod landet og flyttede til USA.

Vi ville væk fra monstret.

De blev mændene, der brændte penge,
og ikke mændene bag hit-

-som '3 A.M. Eternal'
eller 'What Time is Love?'

De er mændene, der brændte pengene,
og det må være deprimerende.

Det er Brit Awards 1996!

Når hans fødder bevæger sig,
ser du Gud danse.

En hel generations artist
er selvsagt Michael Jackson.

Jarvis Cocker nægter at have
overfaldet Michael Jackson i aftes.

Ikke flere konjunktursvingninger.

TRACY EMINS 'MY BED'
DYSTER OM TURNER PRIZE

Nogle ser det ikke som kunst.

METALLICA SAGSØGER FANS
FOR AT DELE FILER

Det er det samme
som at stjæle en cd.

FANS DESTRUERER CD'ER

Jeg vil ikke høre dem længere.

Kapper man Napster i dag,
vokser 12 nye hoveder op i morgen.

93 millioner dollar.

BANKSTORMLØB

Ministeren sagde: 'Ingen panik.'

Ligesom kaptajnen på Titanic.

REGERINGEN BETALER
BANKERNES GÆLD

Hvem betaler min gæld?

GRÆKENLAND LØBER TØR FOR PENGE!

SLETTEDE KLF-PLADER
DUKKER OP PÅ ITUNES OG SPOTIFY

KLF-PLADER FJERNES
DET VAR PIRATKOPIER

NYE SEDLER TRYKKES
FOR AT STABILISERE ØKONOMIEN

De trykker sedler,
giver dem til indlånere-

-panikken aftager, de sætter dem
ind igen, og så brænder vi dem.

Vil I have 350?

'Salvator Mundi'
går for 400 millioner.

EKSPERTER KALDER
DA VINCI-MALERI EN KOPI

Godmorgen.

I de tidlige 1990'ere pumpede
den britiske duo KLF hit ud.

'3 A.M. Eternal'
og 'Justified and Ancient'.

Men i 1994 brændte de en million
pund og forsvandt.

De lovede
at komme tilbage 23 år senere.

Ved midnat var der gået 23 år.

Hundredvis af fans kom for at høre,
hvorfor KLF brændte pengene.

Vi ved ikke, hvad der sker,
men det bliver sejt.

Men i stedet for at komme med svar
leverede de bare mere mystik.

De har skrevet en forvirrende roman
inspireret af Illuminatus-trilogien.

Så forsvandt de igen,
og folkemassen spekulerede videre.

Fans kom helt fra Australien og USA
til tre dages hemmelige begivenheder.

Du skal have den på hele tiden.

Din underskrift, tak.

Behold den.

Når man ikke siger noget,
taler alle andre om det.

De har nok opnået det, de ville-

-selv om de ikke havde noget mål.

'Penge er målet
for den enkelte og for massen.'

Jeg husker, at jeg læste om,
at KLF spillede ved et rave.

De var dj's i toppen af et tårn.

De sluttede af med at smide de
penge-

-de havde tjent, ned på folkemassen.

Det gjorde mig nysgerrig.

Flere år senere, da YouTube kom,
kunne du tjekke de ting.

Så jeg tjekkede det.

Det var ringe.
Det er ikke specielt længere.

Men det går også over i historien.

Historien overgår
den dårlige dokumentation.

Anekdoten bliver kraftfuld,
smuk og vigtig igen.

For mig er det en række hændelser,
jeg er undsluppet fra.

Jeg vil ikke genopleve de tanker,
jeg havde dengang.

At skulle finde på nye ting
konstant.

Folk spørger:
'Hvornår genforenes I?

Hvornår udgiver I en ny plade?'

'Vi betaler!'

Og jeg tænker: 'Hvorfor var I ikke
tilfredse før? Hvad mangler?'

Der er intet værre
end at optræde med sange-

-som du skrev i en helt anden tid.

Det gode er,
at vi stoppede, da vi ville.

Jimmy og jeg blev aldrig uvenner.

Vi har formået at holde kursen
hele livet uden at flirte.

Under overfladen suser man frem
og kører i det samme spor.

Jeg gør det ikke for sjov.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det.

Du håber hver dag at komme
af med det, så livet kan fortsætte.

Men du kommer aldrig af med det.

JIMMY ANHOLDT FOR AT SPILLE
ABBA VED EN GADEPROTEST.

BILL TAGER LILLE STATUE AF ELVIS
MED TIL NORDPOLEN.

JIMMY TRYKKER FRIMÆRKER
MED DRONNINGEN I GASMASKE.

THE DAILY MAIL TRUER
MED SAGSANLÆG.

BILL RIVER MALERI TIL 20.000 I
STYKKER FOR EN DOLLAR PER DEL.

JIMMY VISER NY KUNST
PÅ OPTØJSSKJOLDE.

BILL MEDDELER, AT DEN NYE
TURNÉ VIL VARE I 25 ÅR.

BILL OG JIMMY BEDER OM ASKE
EFTER KREMERING TIL PYRAMIDE.

HUNDREDVIS ANSØGER.

DA FILMEN VAR FÆRDIG-

-LAGDE KLF SIN MUSIK UD
PÅ STREAMINGTJENESTER.

BILL OG JIMMY: 'FAKTA BLEV
SKYLLET VÆK SIDST I 1900-TALLET.'

Claus Christophersen
Iyuno-SDI Group