All language subtitles for MurderOrientEx.da

Transcoded from cinema DCP
and adjusted for SRT by PCDDK

Mordet i Orientekspressen

Grædemuren, Jerusalem

Han sagde præcis fire minutter.

Skynd dig.

To perfekte æg denne gang, ikke?

Måske.

Det er hønens skyld. Hvorfor lægger høns
æg af forskellig størrelse?

Mon ami.
Oeufs.

Jeg har tre religioner, der er
en revolte nær. Kan de levere et mirakel?

Allons-y!

Poirot!

Undskyld...

Det er ikke...

Det er ubalancen i...

Javel.
- Det var bedre.

Undskyld. Gør plads.

Kald de anklagede frem.

Rabbineren.

Præsten.

Og imamen.

Det er ligesom i en vits, ikke?

Rabbineren, præsten og imamen.

Mais non.
Tilgiv mig. Jeg er belgier.

Lad os begynde.

I Gravkirken over os -

- mødes de tre repræsentanter
under ledelse -

- af kriminalkommissæren for at aftale
et skema for brug af markedet.

En time efter dette anspændte møde
bliver et uvurderligt relikvie stjålet.

Det siges, at en af disse
tre mænd står bag.

Politiet har ingen beviser fundet.

Jeg har fundet ét.

På et yderst velbevaret freskomaleri -

- er en enkelt revne forårsaget
af klodset klatring -

- iført sko med hårde såler
eller måske støvler.

Så, mine damer og herrer, må vi spørge,
hvem der drager fordel af dette.

Vore tre hellige mænd lever ydmyge liv.

De har sko med tynde såler.

Pludselig rigdom og juveler ville vække -

- for meget mistanke.
De drager ingen fordel af det.

Vi må nu opstille en bevæbnet vagt
ved den sydlige port. Tak.

Den eneste, der drager fordel af tyveriet
og urolighederne, det forårsager, -

- er en mand, hvis kontor
jeg lod gennemsøge i morges, -

- mens jeg med en del skuffelse
ventede på min morgenmad.

Besvær med æggene.
Intet, I behøver at vide.

En mand, som får en overdådig løn
for at opretholde orden i Jerusalem.

Jeg taler selvfølgelig
om kriminalkommissæren.

En mand, som ikke ønsker
at miste sin stilling, -

- når der er uro mellem folkene
i selvstyreområdet, -

- som bærer støvler, og som,
mener jeg, nu fortryder, -

- at han bad mig hjælpe med sagen.

Hvor vover De at anklage mig?
- Hr. overbetjent.

Gennemsøgte De kontoret?
- Ja.

Og fandt De, hvad jeg forudså?
- Ja. Præcis som De forudså.

Stop!

Den skal leveres i morgen tidlig, kaptajn.
- Javel.

Bagagen er om bord.

Jeg vandt retten til
at følge Dem til skibet.

Så skal De til Istanbul?
Og derefter direkte til London?

Jeg er træt og har fortjent en lille ferie.

Jeg vil gerne se på malerier
og have for meget tid.

De stirrer. Hører det op?
- Det er blot...

Hvordan vidste De, at det var ham,
ud fra en lille revne i væggen?

Jeg har en fordel.

Jeg kan kun se verden,
som den bør være.

Og når den ikke er det,
stritter det uperfekte frem -

- som en næse i et ansigt.

Det gør det meste af livet ubærligt.

Men det er nyttigt,
når forbrydelser skal opklares.

Det er, som kan De se ind i deres hjerter
og tyde deres sande natur.

Og uanset hvad folk siger,
så findes ret og uret.

Der er intet indimellem.

Vore veje skilles her.
- Nej, jeg skal følge dem til færgen.

Au revoir, mon capitaine.
Vi mødes aldrig igen.

Og vil De rette på Deres slips?

Ja.
- Perfekt.

Sidste udkald!

Undskyld.

Vi arbejder på det. Snart er det ordnet.
- Ja, men bliver det ordnet i tide?

Jeg skal rejse videre fra Istanbul
i morgen klokken 19.

En meget syg patient
venter mig i London.

Jeg er læge.

Læge.

Jeg er læge.

Jeg råber ad jer på engelsk,
og nu gør jeg det højere og langsommere.

Tilgiv mig.

Tillad mig at hjælpe til.

Jeg genkender deres moustache.

Fra avisen. De er detektiven
Hercules Poirot, ikke sandt?

Hercule Poirot.
Jeg dræber ikke løver. Mademoiselle.

Mary Debenham, monsieur.
Jeg glemmer navne, men aldrig ansigter.

Ikke Deres i hvert fald.
- Kommer De fra Bagdad?

Det er sandt. De bemærker hver en detalje.
- Deres billet.

Jeg kunne spørge,
om De nød tiden som guvernante der?

Kridtet på Deres ærme
og geografibogen.

Guvernante eller kartograf.
Jeg kastede terningerne.

Jeg pisker dem altid gennem geografi,
indtil de kan hele verden udenad.

Måske farer de vild i livet,
men de skal vide, hvor de er.

Så er lænkerne kastet.
Og lige til tiden.

Jeg føler mig så fri herude på vandet.

Gid jeg kunne nyde det.

Vi bør være ude af det nu, Mary.
- Ikke nu.

Når det er forbi.

Når det er overstået.
Så kan ingen gøre os noget.

Her begynder min ferie.

Jeg kan se selve byens sjæl
i disse ydmyge brød.

Verden insisterer på ødelæggelsen,
men her -

- bages der mesterværker
på bestilling hver dag.

Monsieur Poirot!
- Mohammed!

Mohammed, min ven,
du er en kunstner.

Min ven!
- Om forladelse.

Her. Kom.

Vi leder bare efter
et sted til et privat skænderi.

Det tager omkring 20 minutter,
og så bliver vi enige. Eller jeg gør.

Monsieur Bouc!
- Poirot! I køkkenet?

Naturligvis. Han har en endnu bedre næse
for bagværk end for at fange juveltyve.

Mon ami!
Kan jeg ikke redde dig, når det går galt.

Det her er min ven, den højtagtede Poirot,
som jeg kendte før højagtelsen.

Dette er...
- En glædespige.

Ja. Bouc, du sagde ikke,
at du havde berømte venner.

Vi er venner, fordi jeg ikke spørger
til hans sager. Jeg er ligeglad.

Han ringeagter mig ikke for at være slet.
- Og det er du.

Madame, Bouc, nyd en drink med mig.
- Men kun en time.

Jeg tager Orientekspressen klokken 19.
Jeg fungerer som konduktør.

Min onkel betaler mig godt
for at køre med sit smukke tog, -

- langt væk fra ham i hovedkvarteret.

Sendt ud for at nyde god mad og vin
i en evighed.

Nepotisme er en kunstform.
- Og du er dens Michelangelo.

Mr. Poirot.
- Er De også glædespige?

Bestemt ikke.
- Generer denne mand dig?

Snart. De er fra det britiske konsulat.
- Ja.

Det drejer sig om Kassner-sagen.
- Ja!

Havde jeg ret i visse forudsigelser?
- Bestemt.

Jeg behøver ikke læse telegrammet.
- Sjovt. Er nogen utro eller død?

Begge dele desværre.

Nogen har afbrudt min længsel efter hvile.

Jeg må vist rejse med dig, Bouc. Kan du
finde mig en kupe på Orientekspressen?

Min ven, jeg er ikke god til meget,
men jeg kan skaffe dig en seng på mit tog -

- midt om vinteren. Tre dage fri for
kummerlighed og kriminalitet.

Madame, mig en fornøjelse. Den herre.

Deres bagage er blevet afhentet,
og Deres regning betalt.

Man møder Dem i Calais, de føres til Dover
og så med tog til London Victoria.

Tillad mig at takke Dem.
- Vær rar at tie stille. De gør det værre.

Lidt drikkepenge, makker.
- Tak. Jeg bar nu ikke Deres tasker.

Jeg har haft en god uge. Vi fejrer det,
når lykken tilsmiler os, og deler den.

Tal pænt om os amerikanere.

Nej!
- Stop!

Monsieur, bonsoir.
Jeg fører Dem til vort bedste bord.

Vort bedste bord.
- Nej, jeg vil have det der.

Masterman. Har De det hele?

Tak for interessen, mr. MacQueen.
Jeg begår ikke fejl.

Du godeste. Det er grev Andrenyi.
Kom, kom, kom.

Jeg så Dem danse på Monte Christo.
Må jeg tage et billede af Dem?

Undskyld! Ikke mit ansigt.

Beklager.

Simplon Orientekspressen, -

- som stopper i Sofia, Niš, Beograd,
Vinkovci, Brod, -

- og med forbindelse til Bukarest, Zagreb,
Trieste, Venedig, Milano, Lausanne, -

- Dijon, Paris, Boulogne og Calais, med
forbindelse til London, afgår om et kvarter.

Denne vej, Michel. Værdifuld last.
Jeg har brug for en kupe på første klasse.

Sørg ekstra godt for min ven.
Han skal forkæles som en panda i zoo.

Men der er ingen plads om bord.
- Så gør plads. Han kan få nummer 11.

Den står altid klar til officiel brug.
Den er meget komfortabel.

Den østrigske professor
har reserveret den.

Er der ikke én førsteklasseskupe ledig?
- Nej.

Anden klasse?
- Alt er optaget.

Mademoiselle Debenham.
- Mr. Poirot, skal De rejse med?

Det afhænger af diskussionens udfald.
- Er alle passagerer ankommet?

Alle undtagen mr. Harris.

"Alle passagerer skal melde sig
en halv time før afgang, -

- ellers kan de miste pladsen."
Den halve time er gået.

Bær monsieur Poirots bagage
ind til mr. MacQueen i nummer tre.

Merci, Bouc.
- Nyd rejsen.

Velkommen.
- Merci.

Tre er et ulykkestal.

Pardon. Det var ikke for at forulempe Dem.
- De kunne godt gøre det lidt.

Om bord på tog
støder man altid ind i andre.

Det er skønt. Men jeg glæder mig nu
til at komme hjem.

Rejser er gode med krydret mad,
moskeer og mænd.

Til sidst vil man dog gerne sove hjemme.

Jeg er blevet anklaget for
at jagte mænd udenlands.

Og jeg kan ærligt talt ikke benægte det.
Jeg holder af at være alene.

Men en dame har visse behov,
der bør dækkes, hvis midlerne er til det.

Og gerne med jævne mellemrum.

Du godeste. Der er ild i køkkenet.
- Farvel, madame.

Godaften.
- Bonsoir.

Bonsoir, bonsoir.

Bonsoir.

Excusez-moi.
- Efter Dem.

Merci, merci.

Ah, nummer tre.

Er De mr. MacQueen?
- De har vist fundet den gale køje.

Undskyld, er der et problem?
- Nej, slet ikke.

Toget er proppet. Vi er vist...
hvad hedder det nu... "sloffer".

Virkelig?
- Jeg er lige så skuffet over Dem. Hvor rart.

Kom så.

Nej.

Nej.

Den her?

Hvorfor er min bagage ikke pakket ud?

Fem minutter til afgang! Sidste udkald!

Skal I børstes?

Hvorfor helvede tager det så lang tid?

Når vi kører, skal min seng redes.
- Det er arrangeret.

Nej. Sengen skal redes.
Og hent min diktafon.

Hunde på bordet.
Jeg har aldrig set noget æklere.

Javel.
- Find MacQueen.

Han skal tage kvitteringerne
fra Milano-handlen med. Gør det.

Gør det nu.

Sagde jeg ikke "gør det nu"?
- Javel.

"Pas på, for ellers ..."

Deres kaffe, mr. Ratchett.

Hvem står bag det her?
- Det ved jeg ikke.

Godaften, mrs. Hubbard.
- Halløj, mr. Masterman.

Halløjsa.

Hvis Deres blik bliver der,
må jeg opkræve det husleje.

Jeg betaler gerne.

Tag en drink til.

Er De fornærmet?

Skuffet.

Nogle mænd har et godt blik.
Det eneste, de behøver gøre, er -

- at lukke munden,
og så kan de hive enhver gevinst hjem.

Men stadig åbner han munden.

Er alt vel, mrs. Hubbard?
Jeg ved, De har en stærk intuition.

Det sagde min anden mand også.

Nej, vent. Det var min første. Ja.

En meget klog mand.

Et ansigt som en roe,
men jeg elskede den roe.

Rart at tale med Dem.

Godnat.

Godnat.

Monsieur Poirot?
- Entrez, Pierre Michel.

Voilà.

- flytter jeg MacQueen ind i Boucs kupe.
De rejser på første klasse.

Uforligneligt. Tak.

Bon appétit.
- Og æggene?

Godeftermiddag. Mrs. Hubbard.

Godeftermiddag.

Værsågod.

Med hilsen fra Orientekspressen.
- Tak, mr. Bouc.

Jeg stiller mig til Deres rådighed.
- Nej tak. Jeg drikker ikke.

Kan De ikke tåle det?

Jeg kan ikke tåle synd.

Og lasten er der,
hvor Djævlen finder sine skøger.

Vi bør ikke tale sammen mere.

Godeftermiddag.

Monsieur. Hvad med en aperitif?

Jeg har desværre en aftale
med chefkonduktøren.

Han skulle alligevel til at gå.
- Beklager. Madame, madame.

Madame. Madame.

Er du kommet på plads?

Merci.
- Som lovet.

Og alligevel er det bedste
om bord på toget ikke mad.

Der er noget ved en flok fremmede, stuvet
sammen i dagevis, uden andet til fælles -

- end behovet for at rejse fra et sted
til et andet og aldrig se hinanden igen.

Kedsomhed plus anonymitet
plus en konstant, blid vuggen.

Med dine hobbyer bliver
du aldrig til noget.

Forhåbentlig ikke.

Bestil fisk til mig.

Byt havaborren ud med søtunge,
endivie med kartoffel -

Zwei.

Garçon,
Må jeg bede om det samme?

Prinsesse Dragomiroff.

Skulle jeg gifte mig en formue til,
skulle den være af den størrelse.

Jeg børstede Dalia i morges.
- Nej. Du torturerede min hundeskat.

Jeg bad dig børste hende.
- Nyder du stadig at læse Dickens?

Mon ami.

Med dine bøger og eventyr,
så går du glip af en masse romantik.

Romantik bærer straffen i sig selv.
Der var...

Der var engang en.

For fremtiden vil jeg foretrække
ikke at sidde til bords med den mand.

Folk bør sidde sammen med sin egen slags.
Vi er ikke samme slags.

Ikke alle er lige optagede af
racernes adskillelse, professor.

Det er af respekt for alle racer,
at jeg foretrækker, at de skal adskilles.

Blandede vi Deres rødvin med den hvide,
ville det ødelægge begge dele.

Jeg holder af en god rosé.

Hvordan skær'n? Må jeg sætte mig her?

Dessert er ren nydelse, -

- og jeg føler mig fjollet
ved at sidde alene med den.

Jeg har det bedst alene.

Men mod et lille stykke af Deres fragilité
må De gerne sidde her.

Mig en fornøjelse.
Må vi bede om en gaffel til?

Jeg har gerne villet træffe Dem.
- Merci.

Aldrig før har jeg siddet så tæt på
en berømthed. Nej, det er løgn.

Engang kørte jeg i en bus
sammen med Ty Cobb.

Baseballspiller. Detroit.

Må jeg tage lidt af det på toppen?

De er en sær starut.

En underlig, besynderlig mand.

Jeg har en alder, hvor jeg ved,
hvad jeg kan lide og ikke lide.

Det, jeg holder af, nyder jeg.
Det, jeg ikke kan lide, tåler jeg ikke.

For eksempel småsnak før det, der viser
sig at være en forretningssamtale.

De er sjov.

Nuvel.

Jeg vil gerne tilbyde Dem en opgave.

"De uskyldiges hævner".
Er det ikke det, aviserne kalder Dem?

Er De uskyldig?
- Jeg er forretningsmand.

Jeg er kunsthandler. Jeg mener,
jeg er begyndt at handle med kunst.

Men jeg har haft begynderheld.

Relikvier, antikviteter.
Sære tæpper. Orientalske genstande.

Jeg er ny i spillet,
så jeg har en amatørs blik på det.

Jeg har et lille problem med de...

såkaldte vurderingsmænd.
Man kan ikke stole på en eneste af dem.

Nogle af mine kunder...

køber en genstand,
som de opdager ikke er helt original.

Og det er da næppe min skyld,
hvis et kashan-silketørklæde er falsk.

Vel?
- C'est bon.

Men jeg har fået et par fjender.

Jeg har fået breve.
Folk har truet mig.

Jeg tror nok, det er italienerne.

Jeg solgte dem
nogle orientalske tæpper i Milano.

Og køberne var ikke så glade
for tæppernes proveniens.

Og de vil have pengene tilbage
med renters rente.

Italienere. Sådan er spaghettierne.

Og så kommer den geniale detektiv.
- Mig?

Ja, Dem. Hercules Poirot.
- Hercule.

Jeg vil gerne hyre Dem
til at passe på mig, -

- indtil jeg kommer i sikkerhed.

Det er lettjente penge for Dem.
Og så får jeg ro.

Det forstår jeg godt. Jeg nægter.
- Hvabehar? Det er skidt.

Måske har jeg ikke gjort det klart nok.

Der er nogen, der er ude efter mig.

Og jeg ved godt,
at jeg langtfra er Guds bedste barn.

Og hvis der er et liv efter døden,
så vil jeg blive dømt der ligesom Dem.

Men...

Jeg har ikke travlt med at nå dertil.

De truer mig med en pistol.
- Nej. Ikke Dem. Hele verden.

Jeg eksisterer i verden.
Sigt ikke på mig.

Hvad siger De til 10.000 for en uge?
- Generøst, men jeg må sige nej.

15.000?
- De hørte mig ikke. Nej.

Nu er jeg med.

Det er ikke prangende nok til den store
Hercules Poirot? Ingen blitzlys.

De sælger kopier til gangstere,
og nu må De lide for det.

Jeg fanger forbrydere.
Jeg beskytter dem ikke.

Så De siger nej til mine beskidte penge.
- Jeg siger nej til Dem, mr. Ratchett.

Det var det med pistolen, ikke?
- Det er langt mere personligt end det.

Jeg bryder mig ikke om Deres ansigt.

De må have mig undskyldt.

De kunne godt lide min kage, ikke?

Kagen var fremragende.
Hav en god eftermiddag, mr. Ratchett.

Tak.

Det er koldt.

Min kære Katherine.

Min elskede.

Mr. Dickens.

Mr. Ratchett?

Mr. Ratchett?

Der er ikke noget.

Udmærket. Godnat.

Une autre affaire.

Mrs. Hubbard?
- Det er altid mrs. Hubbard.

Mrs. Hubbard.

Døde vi?

Mine damer og herrer,
toget er afsporet.

Er alt vel, mr. Marquez?
- Ja, jeg har det fint. Tak.

Mr. Bouc taler med jer i morgen.
I er sikrest i kupeerne.

Naturligvis.
- Skal vi dø nu?

Min Katherine.

Min smukke...

Mine damer og herrer,
desværre kan toget stadig ikke fortsætte.

Det kan da falde.
- Hvor længe skal vi sidde her?

Ja. Nogen må da gøre noget.

Selvfølgelig gør jeg noget.
Jeg gør ingenting.

For to timer og ti minutter siden,
da vi ikke ankom til Brod, -

- har stationsforstanderen
regnet situationen ud -

- og har sendt folk ud
for at grave lokomotivet ud, -

- rydde sporet og sende os af sted.

Indtil da forsikrer jeg jer om,
at vi vil føle os varme og mætte.

Vi kunne gå.
- Vi kunne dø af kulde.

Jeg skal videre. Min færge afgår
fra Frankrig i overmorgen.

Uden Dem, vil jeg tro.
Og jeg kommer ikke til London.

De har ansvaret for spild af min tid.
- De kan ikke give mig ansvar for vejret.

Jo da. De er den, der er her.

Og min konference i Torino?

Jeg skulle møde
på automobilfabrikken i Sochaux.

Visse ting er i Guds hænder.

Vi kan ikke vide, om vi fortjener
at komme sikkert til vor destination, -

- eller om vi, som Lucifer,
må styrte til jorden.

Så er der morgenmad, mr. Ratchett.

Bonjour,

Er der et problem?
- Det ved jeg ikke.

Mr. Ratchett?

Undskyld mig.

Det er kold luft.
Hent monsieur Bouc og dr. Arbuthnot.

Du gode gud!
- Rør intet andet end liget.

Åh gud, det er forfærdeligt.
Først sneen og nu...

Nu må jeg tale med politiet
på en snusket station.

Og en mand er død.

Og en mand er død.
- Han blev dolket.

En lang kniv uden takker. Flere stiksår.
Nogle overfladiske, andre ind til knoglen.

I venstre eller højre side?
- Det er lige det.

Det ser ud til, at morderen måske
lukkede øjnene og stak i blinde.

Kan De estimere dødstidspunktet?

Det er svært at sige,
da vinduet står åbent.

Jeg vil gætte på mellem midnat og to.

Men ingen gik ind i hans kupe.
Jeg sad her hele natten. Umuligt.

Tak. Vær rar at gå tilbage til spisevognen.
Michel, aflås denne vogn.

Poirot.

Jeg har brug for hjælp, min ven.

Du må finde den skyldige. På vegne
af Orientekspressen trygler jeg dig.

Når politiet ankommer, har vi
opklaret sagen. Kun du kan redde mig.

Mon cher.
Men jeg må have hvile.

Tænk på det som et lille hovedbrud,
mens du ligger på stranden.

Det er intet for dit sind.
Du undersøger passagerernes baggrund.

Du fastslår, om de er oprigtige.
Og så gør du det, du gør.

Du sidder i din stol og spiser din kage.

Og så tænker du,
indtil løsningen viser sig.

Hvad vil du ellers lave, mens vi er fanget?
Dine hjerneceller dør uden udfordringer.

Tror du, jeg bare sidder og spiser kage,
indtil jeg får en god ide?

Jeg ved ikke, hvad du laver.
- Jeg læser Dickens.

Overlader vi det her til politiet,
så hænger de bare en tilfældig person.

Nok mr. Marquez,
blot fordi han hedder Marquez.

Eller dr. Arbuthnot
på grund af hans hudfarve.

Kun du kan sørge for,
at retfærdigheden sker fyldest.

Jeg skal have en tegning over denne vogn.
Og alles pas.

Jeg skal tale med alle passagerer. Bevis,
orden, metode, indtil den skyldige viser sig.

Jeg bryder mig ikke om mord, min ven.
Hver dag møder vi slette mennesker, -

- men vi dræber dem ikke.
Vi må være bedre end udyrene.

Så lad os finde denne morder.

Hvad foregår der?

Mine damer og herrer, tillad mig...

Det ser ud til, at vor kranke skæbne
er blevet værre. Altså...

En passager er død her på toget.

Monsieur Ratchett.

Så fik de alligevel ram på ham.
- De antager, han blev myrdet?

Nej nej. Jeg mener bare,
at han var ved godt helbred.

Han havde fjender. Ikke andet.
- Ja. Og han blev myrdet.

Du gode gud. Mord. Her?
- Desværre, madame.

Gud bevare hans sjæl.

Nogen gik rundt i min kupe
midt om natten.

Ingen troede på mig.

Hvad foregår der?

Da vi sidder fast,
har jeg påtaget mig sagen.

Jeg vil finde forbryderen.
- Og hvorfor så Dem?

Mit navn er Hercule Poirot,
og jeg er nok verdens bedste detektiv.

Jeg vil tale med jer alle,
men lige nu -

- må I blive
i jeres kupeer med døren låst.

Jeg føler mig fanget her.
- Det er for deres sikkerheds skyld.

Hvis der er begået et mord, -

- så var her en morder.

Morderen er iblandt os, -

- om bord på toget nu.

Dørene mellem vognene
blev låst om natten, ikke sandt?

Ja. Jeg gjorde det selv.

Toget er gennemsøgt.
Ingen skjuler sig her.

Derfor kan vi begrænse efterforskningen
til passagererne i Calais-vognen.

Bouc, du assisterer mig. Som den eneste,
som har sovet i en anden vogn, -

- er kun du uden for mistanke.

Mr. MacQueen,
bør De virkelig drikke nu?

Min chef er død. Jeg er arbejdsløs,
og I ser på mig, som var jeg morderen.

Vi anklager ingen. De kendte ham,
så vi må få oplysninger af Dem.

Var De hans slægtning?
- Nej, hans sekretær.

Jeg bestilte hans billetter og bøffer.

Manden spiste flere bøffer,
end jeg har set hele mit liv.

Han handlede med antikviteter.

Han havde ingen kvalifikationer,
intet blik eller sprog for det.

Sandheden er, at han intet talent havde
for handel eller regnskaber.

Intet af det. Jeg ordnede alt.

Hvor længe var De ansat hos ham?

Tyve dage mindre end et år.

Spiritusforbuddet huede mig ikke, -

- så jeg endte udenlands med en gæld.

Jeg er advokat af uddannelse, -

- ikke af natur. Jeg var frygtelig til det.

Holdt De af ham?
- Jeg holdt af hans penge.

Ratchett var grov. Krævende, fornærmende
og sandsynligvis forbryder.

Hvornår så De ham sidst?
- Det må have været lige efter 22.

Vi skulle gennemgå salget i Italien.
- Forfalskningerne i Milano?

Ja. Ja. Han ville se på kontiene.

Jeg måtte oversætte, for kontrakterne
var på fransk, og han forstod intet.

Da vi stoppede i Vinkovci, sludrede jeg
med den farvede læge, Arbuthnot.

Vi fik et par drinks og strakte benene.

Han havde nogle sære holdninger
til Stalin, jeg måtte tale imod.

Jeg gør ikke forskel på hudfarve,
men jeg holder ikke af britiskere.

Hvornår sluttede jeres fest?

Han gik lidt efter klokken to.

Kender De til nogen specifikke fjender,
Ratchett havde?

Du godeste. De stod i kø.

Sagde han, at han modtog trusler?
- Han fik nogle grimme breve.

Jeg har dem, hvis De vil se dem.
Nogle af dem i hvert fald.

Han rev resten i stykker.

Han brændte nogle.

Her.

PAS PÅ, FOR ELLERS...

INGEN SKAL NARRE OS

Merci,
- Tak.

Har vi flere spørgsmål,
så hidkalder vi Dem.

Har De overvejet spanioleren?
Marquez. En helvedes mand.

Og I kender jo hans slags.

De har ikke samme foragt for mord,
historisk set.

De sagde, De ikke gør forskel på hudfarve.

Det...

kommer vel an på hudfarven.

Han klarede sig ellers så flot.

Er det MacQueen?
- Det vides ikke.

Jeg kan ikke se ham
dolke en mand 12 gange.

Ikke ædru. Hvem var det så?
- Det vides ikke. Vi må spørge.

Spørge hvem?
- Offeret.

Han har 12 stiksår, og som Arbuthnot
konstaterede, er der intet mønster i dem.

Hvis lægen gjorde det, har han ikke
ladet det farve sit arbejde.

Uret. Det stoppede klokken 01.15.
Det bekræfter lægens dødstidspunkt.

Muligvis, ja.

Jeg forstår ikke.
- Jeg forstår heller ikke noget selv.

Hvis du ser på de to sår her, -

- så er det dybe sår,
men der er kun lidt blod.

Men morderen angreb i raseri.

Der blev stukket i vildskab,
helt uden mønster. Ren, ekstrem vold.

Og under alt dette ligger vores offer,
som er anspændt og fyldt med kaffe, -

- helt stille og accepterer dødens komme
uden at kæmpe imod.

Og han har ellers her et middel
til at forsvare sig med.

Værsgo.

Lad os så se her.

Veronal. Godnatmiddel.

Han blev bedøvet,
så han ikke kunne bruge den her.

Og heromkring
et damelommetørklæde.

Objet de luxe.
200 franc i Paris.

Ovenikøbet med broderet initial. "H."

Og vor lille ven, piberenseren.
- Endnu et spor.

Ja. Et væld af meget bekvemme spor.

Men kun et af dem virker ægte.

Måske vil dette askebæger give os
et utilsigtet spor.

En forkullet rest af en besked.
Måske et forsøg på at brænde et bevis.

Mange tak. I kommer lige i rette tid.

Må vi låne jeres udstyr?
- Tak.

C'est parfait. C'est parfait.
Merci, merci.

Jeg foretrækker at forstå, hvorfor et spor
blev efterladt, frem for hvad det er.

Vi søger sandheden indefra, ikke udefra.

I dette tilfælde hilser jeg dog
lidt videnskabelig hjælp velkommen.

Tilpas flammen.

Kom så!

Det er bare endnu et af de grimme breve.

Mon ami.
Bærer på en hemmelighed.

Se.

"Du har da is og blod på der.
Du skal dø."

Hvad skal det sige?

Kom med, Bouc.

Lad os fylde hullerne ud.

Det her var aldrig et strand-hovedbrud.

Jeg kender den døde mands rigtige navn.

Han hedder ikke Ratchett, men Cassetti.

Det navn kender jeg.
- Så kender du også navnet Armstrong.

Armstrong-sagen?
- Historien chokerede verden.

For to år siden vågnede den berømte pilot
oberst John Armstrong -

- og hans kone, Sonia, op og fandt ud af,
at deres eneste barn, Daisy, -

- var blevet taget fra sin tremmeseng,
mens hun sov.

I desperation
betalte Armstrongs løsesummen.

Men så blev Daisy fundet, myrdet af...
- Ratchett, som var Cassetti.

Sonia Armstrong var med barn,
da hun fik nyheden.

Chokket gjorde,
at hun gik i fødsel før tid.

Hverken hun eller barnet overlevede.
- Hvor ved du alt det fra, Poirot?

Fordi John Armstrong selv
fortalte mig det.

Han skrev og bad mig om hjælp,
men da jeg modtog hans brev, -

- var det for sent.

Han blev fundet død af et skudsår.

Selvpåført.

"Du har Daisy Armstrongs blod
på hænderne. Du skal dø."

Og det gjorde du.

Monsieur Poirot?

Mrs. Hubbard vil gerne tale med Dem.
Jeg har forsøgt at holde hende hen.

Undskyld ventetiden. De har hovedet
fuldt af damp og munden fuld af ord.

Det kan De bande på. Hvad har jeg
prøvet på at fortælle Dem hele dagen?

Morderen var i min kupe i nat.

Jeg troede, jeg ville blive myrdet,
men så blev Ratchett myrdet i stedet.

Jeg vågnede op og vidste,
at der var en mand der.

Er De sikker på, at det var en mand?

Jeg kender følelsen af,
at der er en mand i mit soveværelse.

Jeg sagde det til konduktøren,
men han troede ikke på mig.

Jeg sagde: "Se på døren
mellem min kupe og Ratchetts."

"Han må være kommet ud den vej."
Og ganske rigtigt, så var den ulåst.

Jeg ved, at jeg låste den efter det,
Ratchett sagde.

Han gjorde tydelige tilnærmelser.

Har De måske hørt
om Armstrong-bortførelsen?

Det kunne man jo ikke undgå.
En morbid sag.

Barnets morder, Cassetti, -

- døde i nat.
Det var Ratchett.

Jeg sagde jo,
at der var noget lumsk med ham.

De tror vel på,
at der var en mand inde hos mig?

Jeg ved, De synes, jeg er en fjollet dame,
men jeg kan bevise det.

Den er fra en konduktør
på Orientekspressens uniform, -

- men den kan være faldet af
Michels uniform.

Jeg mangler ingen knapper.
- Jeg fandt den lige ved min seng.

Hvad kalder De det?
- Beviser. Mange tak, mrs. Hubbard.

Har De været i Amerika?
- En enkelt gang.

Det er mange år siden. En kort tur.
- Med hvilket formål?

For at bekræfte en mistanke.
- Og det var?

At jeg ikke ville bryde mig om det.
Jeg blev tilbudt en stilling i Boston.

Jeg så Boston og tog til London igen.
- Er det der, Ratchett var fra?

Det ved jeg ikke.

Det ville være upassende at spørge.

Fortsæt.

Jeg så sidst mr. Ratchett klokken 21.

Jeg bragte ham hans kaffe
og hængte hans tøj op.

De har tandpine.

Jeg skal have trukket en tand ud i London.

Mr. Ratchett insisterede på,
at det ikke kunne vente længere.

Han var træt af at høre
på min vånden.

Den medfølende Ratchett,
drak han altid kaffe om aftenen?

Bestemt ikke.
Men han havde været anspændt.

Han sagde, han ville holde sig årvågen.
Især i går aftes.

Han fandt et brev i sin kupe.

Sig, det ikke var dig.

Skulle jeg efterlade noget ubehageligt
på Deres pude, ville det ikke være et brev.

Kaffe.

En så ordentlig og præcis kammertjener
ville vel aldrig tale sådan til sin herre?

Medmindre han vidste,
at hans karriere snart ville...

ende.

Ikke blot en tandpine, tror jeg.

Lungerne?

Skjoldbruskkirtlen.

Det har spredt sig. Det tog også
livet af min far, da han var fem år yngre.

Måneder, i bedste fald.

"Kan ikke opereres bort, er jeg bange for,"
sagde lægen. Pludselig var jeg ikke bange.

Fra da af gjorde jeg, som jeg ville.
Nu taler jeg frit fra leveren.

Kaffen.

Nogen havde kommet Veronal i hans kop.
De vil sige, det ikke var Dem.

Selvfølgelig ikke.
- Hvornår og hvorfra fik du kaffe og kopper?

Fra køkkenet.
Jeg bestilte kaffen til klokken 21.

Enhver kan have fået fat i kaffen før mig.

Merci.

Mr. Masterman.
Det gør mig ondt med tandpinen.

Merci, merci.
Jeg holder så meget af de små kager.

Nå, miss Pilar Estravados,
De er missionær, -

- men De er uddannet
sygeplejerske, ikke sandt?

Det skyldte jeg Gud.
- Stod De i gæld til ham?

Der var...

nydelsesfulde tidspunkter i mit liv, -

- hvor jeg tog mere, end jeg gav.

Gerhard Hardman.
Professor i ingeniørvidenskab.

Det er videnskaben,
som skal genvinde Tyskland dets ære.

Biniamino Marquez.
- Mr. Marquez.

Jeg vil renses for enhver forbindelse
til mordet, så spørg endelig løs.

Om hvad som helst.
Jeg lyver ikke længere.

Forlod De Deres kupe i går nat?

Kun én gang for at hente en aspirin.

Mrs. Hubbard tilbød mig en tidligere.

Jeg afslog først tilbuddet, men da jeg ikke
kunne finde hvile, gik jeg derhen.

Min konference afholdes i Torino.

Jeg er den eneste østrigske taler der,
så uden mig -

- vil kvaliteten dale.

Så flygtede jeg fra fængslet,
bestak mig ind i Amerika -

- og svor, at jeg ikke
ville lyve eller stjæle.

Når folk stoler på en,
så køber de flere ting.

Italienerne er nogle køer.
Spaniolerne er får.

Belgierne...

Jeg gik hen i min kupe,
som jeg deler med den triste butler.

En sær fisk. Han vånder sig meget.

Jeg er sikker på,
at han så mig sove her hele natten.

Jeg må sige, hvis det nu er relevant, -

- at der var et pinligt øjeblik.

Da jeg gik hen til mrs. Hubbard,
kom jeg først til at åbne den forkerte dør.

Undskyld.

Hvornår skete dette?
- Det må have været...

Det skal du ikke sige.

Tyve minutter i elleve.

Interessant.

Så vidt vides er du den sidste,
der så Ratchett i live.

Deres branche?
- Automobiler. Jeg har tre salgssteder.

Jeg kom helt tomhændet
til Amerika, og nu...

Hvis det passer, bekræfter hun det.
- Det passer.

Jeg lyver ikke. Jeg lyver ikke.

Kan miss Debenham have forladt kupeen,
uden at De bemærkede det?

Nej. Jeg sover meget let.

Jeg farer op ved den mindste lyd.

Jeg blev engang overrasket.

Det skal ikke ske igen.

Nej, jeg sagde ikke, at jeg var chauffør.
- Billederne, der faldt ud af Deres bagage.

Der var et smukt et af en lille dreng
med en chaufførkasket, -

- som besøgte sin far på arbejdet.
Hvem var De chauffør for?

Deres hænder har hård hud
som en boksers.

Jeg arbejder i farlige byer, -

- hvor jeg ikke kan lade mig styre
af frygt. Jeg har kamptræning.

De stoler ikke på Deres Gud længere
efter overraskelsen?

Det er i tilfælde af, at han har travlt.

Gud har altid travlt.

Det er Masterman.

En døende mand har intet at tabe.
- Bravo, men så er der Marquez.

Han har bekræftet, at Masterman
lå i sin seng og læste på mordtidspunktet.

Hvis det var let,
ville jeg ikke være berømt. Næste.

Miss Debenham,
De har ikke noget imod lidt frisk luft?

For Deres skyld, en picnic.

Mens De lod min sambo
lide under den trange plads. Javel.

Vælg det bedste sted
til at få sandheden ud af mistænkte.

Hun skulle presses, jeg skal fryse.
Hvor snildt.

Vil De skrive Deres fulde navn
og adresse ned, tak?

Støvet lyslilla.

Miss Estravados sagde, at De
spurgte om farven på hendes morgenkåbe.

Merci.

Kalder De Dem nogensinde Hermione?

Jeg er altid Mary, når jeg ikke er ansat
som miss Debenham. Venstrehåndet.

Det er usædvanligt, ja. De må være i tvivl,
hvis De tester min håndskrift.

Hvad syntes De om afdøde?

Jeg kan ikke påstå, at jeg tænkte på ham.

Jeg forstår ikke relevansen af dette.
- Tilgiv mig min excentricitet.

Menneskets natur er perverst kompleks.

For at bore i den
skal man have de rette redskaber.

Det er legetøj, ikke værktøj, Hercule.
Vær rar at lægge dem fra Dem.

Parfait.
Kendte De dr. Arbuthnot, før toget afgik?

Nej.

Men en så øjeblikkelig forelskelse?

Vi er ikke i Amerika, miss Debenham.
Deres følelser er ikke forbudte her.

Der er heller ikke forbud mod tavshed,
som jeg vælger at...

Jeg har aldrig været i Amerika.

Måske må jeg spørge
om nogle... ord, jeg hørte.

De og Arbuthnot er nærere knyttet,
end fremmede plejer at være.

De sagde:

"Ikke nu. Når det er overstået.
Så kan ingen gøre os noget."

Hvad mente De med det?

Tror De, jeg mente mord?

Når man har en hammer, ligner alting søm.
De lever og ånder for forbrydelse.

De ser ondskab hver eneste dag.
- Nej.

Jeg ser nok forbrydelser til at vide,
at forbrydelsen er afvigelsen.

Ens sjæl skal være knækket, -

- for at man kan myrde et andet menneske.

Jeg spørger igen.
Hvad mente De?

Som tidligere sagt, -

- så er min tavshed ikke forbudt.

Udmærket.

Og bagefter, prinsesse Dragomiroff?

Efter middagen gik jeg i seng.

Gud har velsignet mig med et langt liv
og en dårlig ryg til at gøre det ulideligt.

Omkring klokken kvart i et
tilkaldte jeg fräulein Schmidt.

Hun gav mig massage
og læste højt for mig. Så sov jeg.

Er De bekendt med en familie,
der hedder Armstrong?

De blev udsat for en ufattelig tragedie.

Jeg beundrede Sonia Armstrongs mor,
skuespillerinden, Linda Arden.

Et talent, man kun ser
én gang hvert århundrede.

Miss Arden ville være instruktør.

Hun ville være blevet den første
kvindelige Broadway-kæmpe, -

- hvis det ikke var for tragedien.

Og er denne Linda Arden også død?
- Det kunne hun lige så vel være.

Hun forlader ikke sit hjem.

Daisy var min guddatter.

Hun var en...

Jeg forstår ikke, hvad dette har at gøre
med vore problemer.

Den myrdede mands
rigtige navn var Cassetti.

Manden, som myrdede
lille Daisy Armstrong.

Javel. Jeg erkender, at jeg kender
familien, og nu er denne mand død.

Sammentræffet må være
nærmest ubærligt.

Et sammentræf er Dem tilladt.

Nu må jeg stille nogle spørgsmål
til Deres fräulein Schmidt.

Det behøver De ikke.
Jeg borger for hendes karakter.

Alligevel, med Deres tilladelse...

Svar venligst på tysk.
- Så forstår excellencen mig ikke.

Det er netop det.

Er det Deres? H for Hildegarde?

Det er alt for fint til mig.

Talte hun sandt om i nat?

Det var, som hun sagde.
Hun bad konduktøren hente mig.

Så gik jeg i seng igen.
- Så De nogen, da De vendte tilbage?

Kun den anden konduktør.

Den anden konduktør? Mener De Michel?

Nej, en anden end ham,
der havde vækket mig.

Kom venligst med.

Er De vis på, at De ikke så ham?
- Ja. Det var en lille mand med kort skæg.

Der er ingen anden konduktør.
- Jo.

Hans stemme var lys,
og uniformen var magen til.

Men dog med en manglende knap.
Giv mig straks Deres nøgle.

Vi skal finde en uniform og en rød kimono.

Tusinder af fotografier,
endeløse bunker af sokker, -

- morgenkåber i alle nuancer undtagen rød,
og ingen forbudt konduktøruniform.

Har vi set alle passagerernes bagage?

Undtagen grev og grevinde Andrenyis
bagage. Den må ikke gennemsøges.

De rejser under diplomatvisa.
Hvor kan den ellers være?

Der er en kuffert,
vi ikke har gennemsøgt.

Min.

Morderen håner mig.

Godt. Det er hans første fejl.
Og ligesom nat kommer efter dag...

Pardon, mademoiselle.

Det er ikke min.
Jeg fortalte jer om konduktøren.

Hvorfor gøre det?
- Nej.

Derfor er Deres kupe det perfekte sted
Voilà,

Og hvis man har en konduktørs uniform,
hvorfor så ikke en konduktørs nøgle?

Nu ved vi, hvordan morderen
kom gennem de låste døre.

Bourbon.
- MacQueen.

Hvad leder vi så efter nu?

MacQueen havde et regnskab
over alle Ratchetts handler. Hvor er det?

Poirot?

Bouc, hold alle indenfor!

Stop, monsieur!

Monsieur!

Monsieur! Bliv der!

Mange tak, de herrer. Tak.

Så det var MacQueen?
Har De fanget morderen?

Pardonnez-moi, madame.
- Hvor kunne han?

Jeg dræbte ham ikke!
- De ville brænde regnskabet.

Det kan dog stadig læses. Kassen
stemmer ikke, for du stjal fra ham.

Det der er det rene...
Hvad hedder det på engelsk? Mug?

Møg.
- Møg! Det er det rene møg!

De stjal fra ham!
De tænkte, at det ville blive opdaget.

Derfor dræbte De ham!
- Ja.

Ja, det er rigtigt. Jeg stjal fra ham.

Tusinder.

Jeg vidste,
at hans penge ikke var ærligt tjent.

Hvad betød det så, hvis jeg tog lidt selv?

Men lad mig spørge jer om noget.

Hvorfor skulle jeg slagte
min egen guldkalv? Jeg gjorde det ikke.

Jeg myrdede ham ikke.
- Det gjorde han ikke.

Jeg går ud fra, at hans alibi er, at vi
drak sammen til sent på natten. Det passer.

Jeg så ham med noget whiskey og sagde
noget om dårlig amerikansk spiritus.

Han bød mig en sjus, så jeg kunne
ændre holdning. Og så en til.

Vi diskuterede politik.
Han havde nogle...

naive holdninger til Stalin,
men han har forstand på sprit.

Kan vi tale sammen, monsieur?

De var sammen med ham hele natten?
- Vi røg og talte sammen til lidt i to, ja.

Sikke venner. Han med cigaretter, og De...
De er den eneste om bord, som ryger pibe.

Må jeg se Deres pibe og tobak?
- Naturligvis.

Og De, dr. Arbuthnot, De rejste fra Indien?
- Afhører De mig nu?

Var De hos Ratchett, før han blev myrdet?
- Bestemt ikke.

Men det er en af
Deres piberensere, ikke?

Hvis De fandt den hos den døde,
så led andetsteds.

Jeg er læge. Jeg heler mennesker.
Jeg skader dem ikke.

De må have arbejdet hårdt
for at blive læge.

Ikke mange af Deres race
får den mulighed.

Middlesex Medical College tillader én
per årgang. Jeg havde æren i 24.

Jeg var finskytte,
da jeg var i tjeneste.

Skarpskytte.
Jeg har reddet en del officerer.

De mere taknemmelige af dem
anerkendte mine evner.

De støttede mig i min uddannelse.
Jeg ser deres gavmildhed som en gæld.

Kendte De en oberst Armstrong?

Jeg kan have kendt to eller tre,
der hed Armstrong.

Tommy i det 60. Selby Armstrong.
- Oberst John Armstrong.

Han havde en amerikansk kone,
og hans barn blev bortført og dræbt.

Ham har jeg aldrig mødt.
- Hvornår mødte De miss Debenham?

Vi mødtes om bord på en togkonvoj
fra Kirkuk til Nissibin.

Hun siger noget andet, og hun har
Excusez-moi.

Mary er en pæn dame.

Jeg kan sige god for hende.
- Som De gjorde det for MacQueen?

De vil ikke lytte til fornuft.
- Aldrig.

De er heldig. Den gode læge insisterer på,
at han ikke slap Dem af syne.

Kan De se? Jeg kan ikke have gjort det.
- Jo, De kan.

Ratchett drak sovemiddel hver aften.
De kunne let have tilføjet Veronal.

De kunne have gjort det samme
med en af lægens mange drinks.

Hvorfor det?
- Vi har fastslået Deres motiv.

Må jeg foreslå et andet?
En anden grund. En mere personlig grund.

"Advokat af uddannelse, ikke af natur."
Hvorfor læste De jura?

Var det for at føje en højtelsket,
men krævende far, -

- som selv havde nydt stor succes
på dette felt -

- og så mistet sin position?

Der var en anerkendt MacQueen,
ikke sandt?

Den offentlige anklager for New Jersey, -

- som havde ansvaret for Armstrong-sagen.

De havde ingen mistænkte.

Min far blev presset til at gå efter
en stakkels, fransk kvinde, -

- en stuepige med et svagt alibi, Susanne.

Hele hans sag hvilede på hende.

Hun tog livet af sig selv.

Hun var uskyldig.

Da beviserne førte til Cassetti,
var han for længst over alle bjerge.

De kastede sig over min far
som glubske ulve.

Jeg kunne intet gøre for ham.

Og alligevel hævder De, at De ikke vidste,
at Ratchett var Cassetti?

Nej. Nej.
- Men De fandt ham.

Nej.
- De fandt ham og lænsede ham.

De ville dække Deres fars gæld
og endelig få Deres hævn.

Nej, nej, nej.
Nej, sådan var det...

Sådan var det ikke. Det er ikke sådan...

Nogen sparkede døren ind.
Lagde hånden over mit ansigt.

Den skal ud nu.

Jeg vil gerne have min taske.
Den er i min kupe.

Der er ingen fingeraftryk på den.
Morderen ville af med mordvåbnet.

Der.

Kniven ramte ikke en lunge eller arterie.
Hun er heldig at være i live.

Det er I alle. Sikke et geni.
Hvorfor har De ikke opklaret sagen?

Giv ham lidt mere tid.
- Altså...

Jeg kan ikke give meget mere.
Jeg har ikke mere blod tilbage.

De anklager MacQueen, og den rigtige
morder er lige her. Det er en af jer.

Jeg ved ikke, hvem I er.
Jeg sagde ikke noget.

Lad mig være i fred.
- Spil noget.

Mine venner, sporet er ryddet i morgen.
Vær venlige at gå til jeres kupeer.

Jeg sover her, hvor alle kan se mig,
og jeg kan se alle.

I bør gøre det samme. Spare på varmen.
Finde sikkerhed ved at være i syne.

En morder tøver aldrig med at myrde igen.

Jeg giver Andrenyi-parret samme besked,
diplomatisk immunitet eller ej.

Med forlov vil jeg kigge i jeres pas.

De ved, jeg må tale med hende.

Der er en fedtplet
på deres kones navn. Det må De se på.

Elena har det ikke godt.

Føj mig, eller det jugoslaviske politi vil
blive underrettet, og De vil arrestere...

Hvor vover De!
- Min kære.

Min kære.

De ser sær ud, monsieur Poirot.

Ser alle detektiver sære ud?

Beklager, at jeg måtte vække Dem,
madame la Comtesse.

Jeg er altid vågen om natten.
Jeg sover om dagen.

Nogle frygter mørket,
men jeg kan ikke holde lyset ud.

De er altid påvirket af...
- Veronal.

Veronal. Veronal.

Jeg tager enorme mængder af det.

Det nytter ikke at lyve, elskede.
Han har gennemskuet os.

Jeg kan ikke gå udenfor uden.

Jeg kan ikke sove uden.

Jeg tager det for at dæmpe min frygt.

Hvad frygter De?

Alting.

I Deres pas står Deres pigenavn,
Goldenberg. De er jødisk?

Ikke så jødisk.
Mit mellemnavn er ikke Maria.

Og De er danser som Deres mand?
- Nej, ikke som min mand.

Corps de ballet.

Han er gudsbenådet, og jeg har
arbejdet hårdt på at blive tilstrækkelig.

Undskyld mig. Jeg må lægge mig igen.
- Er det Deres eneste morgenkåbe?

Nej, jeg har en til. Af gul chiffon.

Jeg kan godt lide at tale med detektiver.
Man ved aldrig, hvad de spørger om.

Jeg er særligt god til hovedstæder.
Min guvernante var streng til geografi.

Er De tilfreds?
- Ja, altid, når jeg afslører en løgner.

Deres navn er ikke Elena.
Det er Helena.

Trods Deres klodsede forsøg på
at ændre det her og på Deres bagage.

Min mand hørte om et bevis.

Et lommetørklæde broderet med et H,
og mit H skulle ikke blandes ind i det.

Så vi ændrede det
på bagagen og i passet.

Det er ikke ulovligt
at holde sig fra problemer.

Alligevel er problemerne her.

En sær detalje ved Armstrong-tragedien,
som er kernen i denne sag, -

- er, hvor mange mennesker
der blev såret af den.

Lillesøsteren.

Moderen, som var skuespillerinde
med kunstnernavnet Linda Arden.

Hun var vel også jødisk.

Og hvem tager oftest et kunstnernavn?
Er det at gå for vidt at tro, -

- at hendes pigenavn var Goldenberg?

Især når vi finder en ung kvinde
på omtrent samme alder -

- som hendes overlevende datter, -

- som lever i frygt?

Sonia Armstrongs søster.

Ud!

Jeg hørte larm og kom løbende.
Lige i tide, ikke sandt?

De må mene,
at greven og grevinden er morderne.

Greven beskytter hende.
Grevinden er harmløs.

Og De kan holde inde med komediespillet.

De er hverken østriger,
tysker eller professor.

Men det er en god imitation.
Har De baseret den på en, De kender?

En af de lokale slagtere,
hvor jeg voksede op, var pølsetysker.

En god mand med en fantastisk accent.

Hvad var det?
- De sagde "Tor-ino".

De lagde trykket på den forkerte stavelse
for en sand teutoner.

"To-rino."

De er skarp, det må jeg give dem.

Herr professor Gerhard Hardman
er mit dæknavn.

Undskyld udfaldene mod farvede folk.
Jeg er selv halvt smovs.

Cyrus Bethman Hardman.

De er Pinkerton-detektiv?
- Gennem 30 år.

Jeg var i Istanbul,
da hovedkvarteret telegraferede mig.

Ratchett bad om at blive overvåget.
Han betalte tredobbelt.

Heldigvis var jeg tæt på.

Han sagde, at jeg skulle holde udkig
efter en lille, mørk mand med lys stemme.

Jeg holdt øje med fællesrummet
hele natten med døren på klem.

Enhver forbryder ville skulle
forbi mig først.

Det sværger jeg gerne på.

Vil De også sværge på Deres 30 år
som Pinkerton-detektiv, -

- eller vil De lyve for mig igen og
benægte, at De tidligere var politibetjent?

Deres pistol,
det mønstrede greb, det blå stål.

En Police Positive-model.

Årgang 1927.

Det virker, som om der ingen ende er
på de løgne, jeg bydes.

De kan efterlade
Deres pistol her, professor.

Fra sin position i kupeen -

- kan han ikke have overset det.

Medmindre Ratchetts dør stod åben.

Pilar Estravados hævder,
at hun åbnede den.

I så fald kan nogen have været der
uden at blive set af ham.

Min kære Katherine.

Det her er en vederstyggelig forbrydelse.

Og jeg sidder fast, Katherine.

Jeg kan ikke finde revnen i muren.

Hvorfor er der en, jeg ikke kan få øje på?

Jeg har altid været...

så sikker.

For sikker.

Men nu er jeg helt ydmyg,
og jeg siger, som et lille barn:

Jeg ved det ikke.

Jeg er bange, Katherine.

Beklager. Det er farligt at være om bord,
mens lokomotivet kommer på sporet.

Vi skal vente i tunnellen.

Hvor fører de hundene hen?
- De har det fint.

Det duer ikke.
- De får lidt frisk luft.

Nej, det duer ikke.

Her er hundekoldt.
- Sidder vi fast her?

De spurgte efter mig?
Endnu en afhøring?

Nej, jeg nyder Deres selskab.

Merci,

Jeg har ti ubesvarede spørgsmål,
og toget kører snart igen.

De har et lyst hoved, -

- og jeg tænkte, De måske kunne hjælpe.

"Lommetørklædet. Piberenseren."

"Den røde kimono. Uniformen."

"Tidspunktet på uret."

"Blev han myrdet på det tidspunkt?
Før? Senere?"

"Af en eller flere personer?
Hvem af dem?"

Beklager, jeg kan ikke hjælpe Dem.

Merci.

Måske er der et 11. spørgsmål,
som kan give svarene på de andre.

Måske.

Jeg kan let pege anklagende
på grevinde Andrenyi.

Hun er Sonia Armstrongs søster.

Er De sikker på det?
- Ja. Jeg tror, hun er uskyldig.

Måske. Men så mange her om bord
har løjet for mig.

De løj også for mig uden besvær.
- Mig?

De sagde, De aldrig har været i Amerika,
men da tragedien fandt sted, -

- var De hos Armstrongs som guvernante
for deres datter. Det ved De godt selv.

Jeg må tjene et udkomme. En, som er
tilbageholdt i en mordsag, vil ingen hyre.

Miss Debenham,
De planlagde mordet på Ratchett.

Og så tilkaldte De grevinden.

Hvis hun så ham død, ville den gamle
Helena måske komme tilbage.

Deres kupemakker faldt ikke i søvn.

De bedøvede hende,
men hun fik blot hovedpine.

Hun bad om en aspirin,
mens konduktøren var på stationen.

Kysten var endelig klar, og De kunne
komme ind til Ratchett uset.

De elskede Daisy Armstrong.
De myrdede Cassetti.

Cassetti var et svin.
Han fortjente at dø.

Hun myrdede ham ikke.

Det gjorde jeg.

Af sted, Mary.

Du må ikke tage skylden for det,
jeg gjorde på egen hånd.

Kom nu af sted, Mary.

John Armstrong var min bedste ven.
Min befalingshavende.

Han troede på mig.

Han fik mig til at læse medicin.
Gav mig en fremtid.

Cassetti knuste ham.

Ramt af sorg fandt jeg Mary.

Og så fandt jeg Ratchett.

Vi ville overlade ham til politiet.
Det var det, De hørte.

Men da jeg så hans ansigt, -

- vidste jeg, at han ikke
fortjente en retssag.

Så De bedøvede MacQueen.

De stillede på uret,
så De kunne lyve om dødstidspunktet.

Jeg kunne ikke lade Mary få skylden.
Eller MacQueen.

Jeg alene må bøde for mine synder.

Jeg er soldat.
En soldat dræber for at beskytte andre.

Og nu, mr. Poirot, må jeg
beskytte mig selv mod Dem.

Hvorfor er du ikke død endnu?

Poirot?

Stop, de herrer!

Vi skal have alle passagererne
om bord igen.

I holder jer fra toget, -

- indtil jeg siger, I skal komme.

I lyver, -

- og I tror, ingen opdager det.

Men der er to, der opdager det.

Ja, to.

Jeres Gud.

Og Hercule Poirot.

Nu skal denne sag opklares.

Dr. Arbuthnot spurgte mig,
hvorfor jeg ikke er død endnu.

Han kendte selvfølgelig selv svaret.

En skarpskytte,
som ikke kan dræbe på kort afstand?

Deres skud var ikke en fejl.
Det var kirurgi.

De kunne ikke dræbe mig,
fordi De ikke er en morder.

Det er ingen af jer.

Og alligevel må en af jer være det.

Der er to mulige løsninger
i den her sag.

En er svær, fordi den stemmer med
de fleste, men ikke alle fakta, og en er...

kompleks.

Den første løsning.
Ratchett havde fjender.

En mafioso sniger sig
om bord på toget i Vinkovci, -

- mens MacQueen
og Arbuthnot trækker frisk luft.

Udstyret med en uniform og nøgle
dolker han Ratchett.

Han forlader toget
gennem mrs. Hubbards kupe og flygter.

Nej.

Nej, nej, nej. Det duer ikke.

Hvorfor skjule uniformen?
Hvem bedøvede så Ratchett?

Eller dolkede mrs. Hubbard?
For fanden da!

Så hvem drager fordel af dette?

Forbrydelsen er mordet på en morder.

Fordelen er måske...

åndelig. At ens lidelse lindres.

For at dæmpe en råbende stemme
i hovedet, som hindrer søvn.

Der er en morder iblandt os.

Nå.

Vi har dr. Arbuthnot,
oberst Armstrongs hengivne ven.

Han møder og finder trøst i guvernanten
Mary Debenhams selskab, -

- som næsten er
som en mor for den lille pige.

Og så nært knyttet til
mrs. Armstrongs lillesøster, -

- Helena Goldenberg, som er gift med
en stærk, vred og voldelig mand.

Vi rejser også med Daisys gudmor, -

- som er ejeren af -

- det broderede lommetørklæde,
som blev fundet på gerningsstedet.

Bogstavet H i det russiske alfabet
udtales selvfølgelig som N.

Natalia Dragomiroff. Og hendes
hengivne stuepige, som laver så god mad?

Hvad var hun, før hun blev stuepige?
Armstrong-familiens kokkepige.

Men vi er ikke færdige endnu.

Daisys sygeplejerske, hvis religiøsitet
skyldtes skyld over at lade sin patient -

- blive bortført. Det var Dem.

De var inde hos hende den nat,
Ratchett krøb ind ad vinduet.

Havde De drukket
et glas vin for meget den aften?

Har De bebrejdet Dem selv
for ikke at være i stand til at stoppe ham?

Hun kendte ikke til andet end
omsorg og kærlighed, indtil...

Indtil jeg...

De behøver ikke tyde mig. Jeg var
oberst Armstrongs tjener under krigen.

Og senere var jeg
hans kammertjener i New York.

Bedre menneske har Gud ikke skabt.

Er hans chauffør enig i det?

Et lån, kautioneret af Armstrong, var
begyndelsen til hans automobilimperium.

Han står i gæld til ham for evigt.
Hvem ellers?

Hvad med Pinkerton-detektiven,
en tidligere betjent, -

- som arbejdede med Armstrong-sagen?

Og han knytter sig til en, for der er
endnu et offer, vi ikke har hyldet.

De forelskede Dem i stuepigen,
før hun blev anklaget på falsk grundlag.

De sagde op, da De så retfærdigheden
blive trampet under fode, -

- da MacQueens far insisterede på,
at hun skulle anholdes.

Da hun tog sit eget liv.

Nej! Nej, nej!

Susanne var et blidt væsen.

Og hun faldt for mig.

Gammel og grånende.
Jeg sagde, hun kunne finde en bedre mand.

Men der var hun.

Altid punktlig til alle vore stævnemøder.

Hvorfor er toget så fuldt midt om vinteren?
Hvorfor de inkonsistente stiksår?

Hvorfor den overvældende
mængde af spor? Hvorfor ...?

Hvorfor konduktøren?

Pierre Michel fra Avignon, -

- som mistede sin søster, -

- den anklagede stuepige, -

- Susanne Michel.

Kun én kan hævde at have mistet mere
end nogen af jer.

Den stakkels Linda Arden, -

- Sonias mor, -

- bedstemor til Daisy, -

- som har trukket sig tilbage, -

- men er klar til én sidste optræden.

De er en meget kløgtig mand.

Et mord bør kun have ét offer.

Da Ratchett dræber Daisy Armstrong, -

- ødelægges, forandres, afsluttes
en gruppe menneskers liv.

De forlanger retfærdighed!

Blandt alle disse sårede sjæle
må vi søge svaret.

Hvem af dem er morderen?

Hvem førte kniven? Svaret er...

Ikke en af jer
kan have gjort det på egen hånd.

Ikke heller ét enkelt par.
Det kan kun være blevet gjort...

af jer alle sammen. Sammen.

Sammen.

Når lavinen ændrer alting, -

- ligesom detektiven,
så må planen ændres.

Kimonoen, uniformen.

En imponerende improvisation.
Lægen, som kan såre uden at dræbe.

Alle har en rolle at spille.

Gør det.

Det var min plan.

Jeg rekrutterede dem.

Jeg fik Hardman til at opspore Cassetti.

Jeg fik MacQueen til at arbejde for ham
og derefter Masterman.

MacQueen kunne arrangere rejsen
til den dag, Michel havde vagt.

Mr. Ratchett?

Der er ikke noget.

Udmærket. Godnat.

Og så er det gjort.

For den uskyldiges død.

Et liv for et liv.

Hævn.

Ingen anden end mig bør hænges
for det her. Det var min plan!

Sig til politiet, at kun jeg stod bag.

Der er intet liv tilbage i mig længere.

De har en chance nu.

Helena, håber jeg, har en cha...

har en chance nu.

De kan...

leve.

Finde glæden et sted.

Lad det her ende med mig.

De er ikke mordere.

De er gode mennesker.

De kan blive gode igen.

Der var ret, og der var uret.

Og nu er der Dem.

Jeg kan ikke fælde dom.

I må beslutte jer.

Hvis I vil undgå at blive straffet
for jeres forbrydelse, -

- så må I begå en til.

Jeg stopper jer ikke.

Du kan ikke lade dem dræbe dig.

I overlader mit lig til søen,
og så går I fri på stationen.

I må bringe mig til tavshed.

Bouc kan lyve.

Det kan jeg ikke.

Gør det! En af jer!

Lad være.
- Jeg døde sammen med Daisy.

Nej!

De sagde, Deres rolle var
at sørge for retfærdighed.

Hvad er retfærdigt her?

Nogle gange forslår menneskets love ikke.

Hvor findes samvittigheden?

Den blev begravet sammen med Daisy.

Min kære oberst Armstrong.

Endelig kan jeg besvare Deres brev, -

- i det mindste med mine tanker,
og med en følelse af, -

- at et eller andet sted,
så kan De høre mig.

Jeg har nu fundet sandheden
i denne sag, og den er...

yderst forstyrrende.

Jeg har set knækkede menneskesjæle.

Så utrolig mange knuste liv,
så megen smerte og vrede, -

- som afslører den dybe sorgs giftighed, -

- indtil én forbrydelse blev til mange.

Jeg har altid gerne villet tro,
at mennesket er rationelt og civiliseret.

Min tilværelse er afhængig
af denne tiltro -

- til orden og metode
og de små, grå celler.

Men nu, måske, beder man mig om...

i stedet at lytte...

til mit hjerte.

Mine damer og herrer.

Med denne sag har jeg forstået,
at retfærdighedens vægtskåle -

- ikke altid kan være i ligevægt.

Og jeg må lære, for én gangs skyld, -

- at leve med ubalancen.

Der er ingen mordere her.

Kun folk, som har fortjent en mulighed for
at lade sårene læges.

Politiet har accepteret
min første løsning på gåden, -

- den enlige snigmorder,
som slap væk.

Jeg forlader nu dette tog
for at sørge for formaliteterne.

I kan frit gøre, som det behager jer.

Og må I finde fred med dette her.

Må vi alle gøre det.

Goddag. Jeg leder efter en mr. Poirot.
Der er trængende brug for ham.

Han er på ferie.

Er det Kassner-sagen igen?

Nej, det er langt værre.

Jeg skal føre ham direkte til Egypten.
Et mord er begået. Lige på Nilen.

Er De detektiven?

Ja.

Jeg er detektiven.

Vil De være rar at rette på Deres slips?

Jeg støder til Dem ved bilen.

Værsgo at stige ind.

Merci. Allons-y.

Oversættelse: Jesper Buhl
Scandinavian Text Service 2017

Mordet i Orientekspressen