All language subtitles for Kingslayer.2022.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264.AAC5.1-TWA.da

Nu arbejder hun tidligt igen.

Morgenstund har jo guld i mund.

Vær ikke dum. Hun arbejder kun.
Hun har ingen mage.

Ja, for du er jo en fantastisk en.

Det er uretfærdigt.
Min ryg er problemet.

Netop. Så tænk du hellere på din ryg-

-og lad hende om,
hvad der gør hende lykkelig.

Det er ikke ham, vi venter på.

Skæbnen er lunefuld.

Det er bedst at ramme dem i ryggen.

Han må være kommet via gedestien.

Jeg havde ret.
Den burde vi også have overvåget.

Tag kun to mænd med.

Han har gjort det igen!

Han har gjort det igen.

- Staldene?
- Der har jeg kigget.

- Også volieren.
- Har du før set dem i volieren?

Fuglene larmede sådan,
og jeg er glad for, at jeg kiggede.

Ved du hvad? Hvis jeg skulle gætte...

- Kingswood?
- Nævnte han skoven for dig?

- Jeg sender vagterne ud.
- Hvilket rygter vil der så svirre?

- Jeg stoler på mine mænd.
- Ja, da.

Men ikke deres sladrekoner
eller pralhalsen Fray.

Pralhalsen Fray fik nedlagt
16 ballademagere i går. 16.

Hele landet balancerer på en knivsæg.

Men du har faktisk ret.

Fra tid til anden.

Vi har ikke råd til en skandale.

- Hvad vil kirken så foreslå?
- Jeg går ud efter ham.

Mød mig på gårdsplanen
og tag Fray med dig.

Vi lader hans sladder
arbejde til vores fordel.

Interessant tanke.

- Du er sent på den.
- Jeg iagttog dig fra træerne.

- Må jeg ikke våge over dig?
- Det er ikke sømmeligt.

Det er det heller ikke
at møde dig alene her.

Eller kalder du det selvtillid?

For meget fører til arrogance.

- Jeg troede ikke, det ville ske.
- Man har frarådet mig det.

Jeg burde ikke være her. Jeg lånte
det her for at komme forbi vagten.

Jeg turde næsten ikke nærme mig dig.

- Skal vi tale om hoffet?
- Generer det dig?

- Det trætter mig.
- Jeg vil ikke trætte dig med ord.

- Hvem er selvsikker nu?
- Jeg troede ikke, dette ville ske.

- Benægter du din konge?
- Det var dristigt.

- Jeg krones om to dage.
- Netop.

Lige nu er du kun det, som jeg ser.

En soldat, Richard.

Og du, Lea.

Vi går bare en tur
i skoven. Som venner.

Venner?

Hofpræst Anselm.
Jeg har tilkaldt den kongelige garde.

- Med hvilket formål?
- Kongen har forretninger i byen.

Rådet har bestemt, at kongen altid
skal have sine gardere med sig ud.

Er han da ude? Han krones
om to dage. Forretninger kan vente.

- Han beder.
- Hele dagen?

Han må ikke forstyrres.
Sagde rådet det?

Folk kommer og går i byen.
Man må være forsigtig.

- Der kæmpes om kronen.
- De kampe er ovre.

- De lader til at skulle ud.
- Det skal jeg også.

Han har ikke brug for mig.
Jeg beder ikke for ham.

Jeg er hans præst, ikke hans amme.

Fray, ikke sandt?

Jeg har hørt meget om dig.
Under skriftemål.

Jeg tænkte, at hvis De skal ud
vil kongen sandsynligvis med-

-så jeg ville sende en vagt.

Han behøver ingen. Han beder.

- Og det er han hele dagen?
- Netop. Bed manden hvile sig.

"Ja, Deres nåde."

- Jeg er ikke adelig.
- De misforstår mig.

De er blot kongens hofpræst Anselm.

- Mens jeg er...
- Adelig.

Det er let at glemme.
Hav en god gåtur.

I hørte ham.

Kongen forbereder sin sjæl til
den byrde, han skal bære i sit liv.

Stil to vagter ved kapellet.
Ingen nærmer sig eller går ind.

Jeg har omringet dig.

Du burde trække dit sværd.

Du er i fare. Er du
bange for at trække dit sværd?

- Nu ved jeg, hvor du er.
- Hvordan ved du det?

Duften af rosenvand og...

hestepærer.

Jeg lugter ikke af hestepærer!

- Hvorfor trak du ikke dit sværd?
- Det gør jeg kun, når jeg vil dræbe.

- Det er en grim sandhed.
- Det er en grim branche.

- Hvad hedder det?
- Et sværd.

- Det er ikke sjovt.
- Det er lidt sjovt.

- Alle de bedste sværd har navne.
- Det stemmer.

Men ikke mit. Jeg vil måske
kalde det... Richards sværd.

- Flot spillet.
- I lige måde.

- Jeg håber, du kan klare røflen.
- Det er det, som de vil huske.

Jeg får ham til stalden,
så det har lignet en promenade.

- Er vi ikke tilbage ved tusmørke...
- Så kommer jeg og leder efter jer.

- Altid et eventyr.
- Må Gud være med dig.

Markedet har ikke flere
afrikanske krydderier. Vi har lidt.

De er ikke så gode
som dem fra Jerusalem.

Det afhænger af ens smag.
En kanelstang fra Arabien?

- Vi har ventet siden solopgang.
- Dræb både ham og pigen.

- I har kun betalt for en.
- Jeg er blot budbringeren.

Så lad være med at forhandle.
Jeg gør, som jeg vil.

Jeg håber, at det i så fald
også passer til det forventede.

Det er bare beskeden.

Tænk, hvis alle dage var sådan her.

Forfærdelige, mener du?

- Du er forfærdelig.
- Det er jeg.

Jeg grynter, når jeg griner.
Det er usømmeligt.

Jeg bøvser, hvis jeg spiser
for hurtigt og foragter myg.

- Alle hader myg.
- Nej, jeg foragter dem.

Jeg hader dem ondsindet meget.
Desuden er jeg en staldpige.

Jeg er hverken født i dette land
eller til en adelig familie.

Jeg må ikke elske adelige.
Jeg må ikke elske en konge.

Jeg er ikke perfekt. Forfærdelig.

Tror du mig ikke?

Jeg hører fine ord
med vidunderlige tanker.

Tro mig.

Frier du?

Der skal ske meget før det.

Regler og ritualer.

Kroninger og ceremonier.
Traditioner og eftermæler.

Og det hele for at behage andre.

Hvordan ændrer vi fremtiden,
hvis vi ikke glemmer fortiden?

Visse traditioner må følges,
og visse eftermæler bevares.

- Hvorfor det?
- For at behage riget og andre.

"Andre"? Hvad så med dig?

Hvis jeg kunne gifte mig med dig,
ved jeg ikke, om du ville sige ja.

Er det din dolk?

Rolig, rolig...

Det gør ikke noget,
hvis hjorten ser med.

Driller du mig?

Lea!

Bliv der!

Jeg må trække den ud
og stoppe blødningen.

Har du prøvet før?

- Jeg har set det gjort før.
- Det betyder nej.

Før mig til apotekeren på slottet.
Vi kalder det en jagtulykke.

- Nej!
- Den skal ud.

Er det slemt?

Apotekeren var en god idé.

Det vil tage os en time
at gå tilbage på hovedstierne.

- Hvis vi kommer tilbage.
- Det sværger jeg, at vi gør.

- Levende, mente jeg.
- Det gør jeg også.

- Kan De undvære lidt vand, præst?
- Naturligvis.

Efterlad lidt til mig.

- Hvor skal De hen?
- Kingswood.

Er det slemt?

Du er for ærlig af dig.

- Lad mig få vejret.
- Der kan være flere.

Hvorfor tror du det?

Det er da ikke en rejse.
Det er knap 3 km.

- Hvor langt strækker den sig?
- 30 km, tror jeg.

50 km, hvis man farer vild.

Jeg troede ikke, I måtte bære våben.

Deres klinger var kongeligt stål.
De var lejefolk uden ringbrynjer.

Fattige bønner med fint stål.

Træk vejret.

Træk vejret.

Vi må ikke bære sværd.
Der står intet om køller i Biblen.

Jeg ville advare Dem om at passe på-

-men det lader til,
at banditterne må passe på.

- Er der da banditter?
- Alskens typer. Dette er England.

Hold øje med skyerne.
Vejret skifter lynhurtigt herude.

Træk vejret.

Træk vejret.

Klarer du den?

- Hvem har hyret dem?
- Mange var loyale mod min far.

Han er jo død og gav dig tronen.

Alle er ikke altid glade
for den enkeltes beslutning.

Jeg burde ikke have forslået dette.

Ellers havde jeg.
Husker du vingården sidste sommer?

- Du husker det kun på grund af vinen.
- Du fik mig til at glemme vinen.

- Det ville være første gang.
- Du var så smuk.

Hvad så med nu?

Skønnere end nogensinde.

Kom.

- Hvis man vil dræbe nogen...
- Spar på kræfterne.

- Når jeg taler, glemmer jeg smerten.
- Så tal lavmælt.

Hvis man vil dræbe en...

Hvor mange mænd hyrer man så?

For at dræbe mig?

Fem-seks stykker.

Måske flere.

Hvor mange?

Brug mig som lokkemad.
Har du nogen bedre idé?

Hjælp!

Takiras!

Hjælp.

Takiras, Takiras!

- Hvem er Takiras?
- Min hest.

Den kastede mig af.
Jeg kom til skade på en gren.

- Er du herude helt alene?
- Jeg var med et jagtselskab.

Du lyder udenlandsk. Det må
have været et kongeligt selskab.

Der er hårde straffe,
hvis pøbelen jager her.

Du ser borgerlig ud.

Du er så charmerende, som du er grim.

Morsomt.

Jagtselskaber
har det med at larme.

- Lyd høres ikke så langt i skoven.
- Det gør skrig heller ikke.

Hende skal vi more os med.

- Hvor mange er I?
- Vi er nok.

Du kan ikke tælle. Jeg tilføjer
"træg" på listen over kvaliteter.

- Om du er dum, ved jeg ikke endnu.
- Hvad skal det så betyde?

Hvis du overvejer at voldtage
en såret pige, så er du træg.

Jeg spekulerer bare på,
om du er dum nok til at prøve.

Jeg kan lide de modige.
De gør mere modstand.

Frankie? Du må tage hende først.

Frankie...
Giv kællingen en lærestreg.

Det er nemlig Frankies tur.

- Har I gjort det før?
- Ja, da.

Så er du også ynkelig.
Kom så, Frankie. Kom bare frem.

Du er uartig. Du vil vist gerne.

Du er en skøge. Kom, Frankie.
Giv kællingen en lærestreg.

Frankie?

- Lionel. Hvor er Frankie?
- Hvor er Frankie?

- Hold kæft.
- Giver Lionel mig også en lærestreg?

Hvad sker der, Harold?

Kom så, Frankie.

I er ikke så gode til det her.

Thomas!

- Hvem har sendt jer?
- Jeg må ikke...

Hvis du rører dig,
så kapper jeg dine kugler af.

Jeg kastrerer heste hver dag.
Dine er meget mindre.

Dine mænd er døde.

Fortæl hvem der sendte jer,
så får du lov til at leve. Skøge!

Vi befinder os i udkanten.
Vi er bare bønder, der holder udkig.

De rigtige krigere er i midten.
Jeg mener ikke noget med det...

Her er vi sikre. Er det
din første gang? Det er min anden.

Far forsyner slottet med armbrøster.
Jeg står for fjerene på pilene.

Jeg hedder Fletcher.

Den sidste kamp var slut
ved frokosttid. Jeg så aldrig noget.

Men jeg fik betaling.

En af os prøvede
at stikke af sidste gang.

Det ville jeg ikke anbefale.

Kom.

- Hvor skal du hen?
- Derhen.

- Hvilket ærinde?
- Jeg skal plukke svampe.

Skoven er lukket. På kongens ordre.

Har kongen beordret,
at skoven skulle lukkes?

Den konge må være
en kende tilbagestående.

Det lyder som forræderi.
Nu må du hellere begive dig videre.

Der er ingen konge. Han er død,
og kronprinsen er ikke kronet endnu.

Den nye konge ville ikke have
den gamle konges banner hængende.

Han havde heller ikke vagter
uden et våbenskjold på koften.

Og ikke mindst...

Selvom det var forkert
at kalde det forræderi-

-har I også taget spyd med
til en stridskøllekamp.

Vi må forlade stien.

Der er noget galt.

Du godeste...

Hvad?

- Richard?
- Det er inficeret.

Det kan være gift.

Eller måske snavs.

- Hvor lang tid har vi?
- Mindre end vi troede.

Vi må rense det igen.

Jeg vil se verden med dig.

Jeg har jo givet dig mit løfte.

Så må vi hellere komme af sted.

- Ved du, om det kan helbredes?
- Det ved min præst måske.

Hvis det er skarntyde,
kan det ikke helbredes.

Sådan dræbte de Sokrates
i oldtidens Grækenland.

Det er ikke skarntyde.

- Men lugten...
- Det lugter ikke af skarntyde.

Hvad nu, hvis det er?

Så har vi ingen tid at spilde.

Ingen tid at spilde.

Rolig.

Det var dumt.

Du kunne have ladet dem passere.

Lad ikke din vrede definere dig,
Richard. Du er bedre end som så.

Hvem siger, at jeg gør det?

Lad mig sætte tempoet.
Jeg går så hurtigt, jeg kan.

- Hvem tror du, står bag det?
- Der er meget fjendskab i Europa.

Skotterne vil være uafhængige.

Så er der jo franskmændene.

Der er spændinger mellem
Jerusalem og Konstantinopel.

Min fars allierede er
bekymrede for deres stand.

Men det er vel ingen af dem?

- England har mange fjender.
- Du har flere.

De fleste af dem kalder du venner.

Du har måske ret.

Vi må gå på stien.

- Som dyr i en fælde.
- Ulve på vej ind i løvens hule.

Skal jeg være lokkemad igen?
Lammet, der fører til slagtebænken?

Skulle du være et lam? Næppe.

Gå ikke for tæt på,
så kan jeg ikke slå til.

Lokke, men hold dem på afstand.

- Som en høg med en kanin.
- Du er en prægtig romantiker.

Du er en prægtig kvinde.

Det er et fint sted at dø.

Rører du dit sværd,
skærer jeg halsen over på dig.

Din ven skulle pisse.
Det var hans sidste gang.

Du kan dø tavst og diskret,
eller du kan hjælpe mig.

Træk dit sværd og stik det ned
i jorden, eller træk det og dø.

- Dolken også.
- De gav os kun et sværd.

Jeg havde ikke råd
til min egen. Visiter mig.

Du har en i støvlen.
Jeg så dig slibe den.

- Tilfreds?
- Hvem jagter I?

Du lovede at hjælpe,
hvis jeg skåner dig. Skal vi ære det?

Vi jagter et rigt svin,
som et andet rigt svin vil dræbe.

- Hvad hedder de?
- Hvad kommer det mig ved?

Jeg fik chancen for
at dræbe et rigt svin for penge.

Du kan ikke skjule din vrede
med et smil. Ej heller din frygt.

- Er pilen forgiftet?
- Nåde...

- Nåde...
- Hvad brugte I?

- Spyt ud, eller dø.
- Nåde...

Han talte sandt.

Der er mænd dernede og mod vest.

- Hvordan skal du signalere?
- Kalde som en krave tre gange...

- og så mødes vi.
- Hvor mange er I?

- Hvor mange har du dræbt?
- Hvor mange er I?

Var han den første?
Så må vi være 19 tilbage.

18. Du er på min side.

- Skal vi tage stien?
- Ser jeg da åndsforladt ud?

Langsomt.

Det er præcis det, Sokrates gjorde.

Han bevægede sig langsomt,
efter han havde drukket skarntyden.

Det er ikke skarntyde.

Men bare følg hans eksempel.

Fortsæt. Jeg er hos dig.

Det var rent held,
at du listede dig ind på mig.

Tror du ikke det?

Du havde modvind
og har ikke badet længe.

- Jeg var heldig, at du var oppe.
- Synd, at jeg ikke vendte mod dig.

Nu er vi på samme side.
De rige og adeliges. Charmerende...

Det er let at se dem sådan,
når man står i skyggerne.

- Jeg ville have retfærdighed.
- Du ville have guldmønterne.

Det er ikke sandt.

Den ubekvemme sandhed.

Vil du høre ubekvemme sandheder?

Dette kaldes for kongens skov.

Borgere må ikke jage
eller bo her uden at betale skat.

Hvis man gør noget galt,
mister man en hånd... eller værre.

End ikke om man sulter,
må man dræbe vildt her.

Hvis alle jagtede vildtet her,
ville der intet være. Hvad så?

Tænk, hvis alle huggede
træerne ned og boede her?

Så ville skoven forsvinde.

Dit argument er latterligt.

Det ville aldrig ske.
Der er nok dyr og træer til alle.

- Betvivler du menneskets gerrighed?
- Jeg ser menneskets gerrighed.

Der kommer nogle af vores.

Stille. Ned med dig. Ned.

Kom.

- Hvorfor går djævlen til smeden?
- For at få skoet sin hest.

- Selv djævlen har brug for det.
- Hestesko skal bringe held.

- Samt holde djævlen fra døren.
- Alt for at tjene en skilling.

Hvad har vi så her?

Vand.

Lidt vand, min gode herre.

"Herre"? Hun ved da,
hvem hun tiltaler.

Barrios! Lidt vand til vores gæst.

Hvad gør en fin frue som De herude?

De har da haft det bedre.

Er De bange?

Her er intet at frygte.
Læg jeres sværd.

Hun har brug for
vores hjælp, ikke beskyttelse.

Godt...

Hvem er De her med, min frue?

Jeg er ingen frue.

- Ikke for tæt på, sagde jeg.
- Jeg havde brug for vand.

Vi er snart ude af skoven,
så skyder vi genvej over sletten.

En lille bakke, og så ser vi slottet.

Jeg må hvile lidt.

Naturligvis.

- Hvis skjold er det? Tal eller dø.
- Det var kaptajn Houghtons.

Han var kaptajn i bygarden i Devon.

- Langt hjemmefra.
- Vi måtte ikke kende hinanden.

- Trubaduren fandt folk overalt.
- Hvem hyrede jer?

Kaptajnen. En mand
ved navn Mastiff hyrede ham.

Det er alt, hvad jeg ved.
En rig mand må have betalt dem.

- Hvor er du fra?
- Yorkshire.

Mor sagde, at folk fra Yorkshire
er venlige og stædige.

Vi er venlige, når vi vil være det.

- Lader du mig leve?
- Det sagde jeg jo.

- Jeg har svoret at dræbe dig.
- Du er altså stædig.

Betragt din ed som brudt.

Jeg kan nok ikke gå selv.

Jeg går med dig.

Jeg kunne have afsløret dig.

Du er utrolig.

Når man har hørt
så mange mennesker skrifte-

-så ved man, at svig
gemmer sig de særeste steder.

- Du har altid et svar.
- Jeg har tænkt i lang tid.

Du bør prøve det,
så lever du måske længere.

Tanker er meningsløse uden handling.

Hvad nytter handlinger,
som ikke er gennemtænkte?

Hvorfor leder du efter ham
og ikke bevæbnede soldater?

Han er for sent på den til bønnen.

- Vi må fange ham snart.
- Skal du da noget andet?

Jeg håber, de andre tager ham.
Jeg er ikke god med et spyd.

Jeg god nok med armbrøst,
men det med at lade dem...

Far ødelagde ryggen
på det sidste år på markedet.

- Skød han dem på markedet?
- Nej, han ladede dem bare.

De giver en sølvmønt, når de vinder.

- Hvorfor er du her så?
- Det var ikke meningen.

Min bror meldte sig, men blev syg.
Han sagde, at ingen kendte hinanden.

Betalingen var fin,
så jeg tog hans plads.

Alletiders...

- Er du soldat?
- Jeg er smedelærling.

Men jeg har været med i tre slag.

Mor sagde, at verden kun husker
ens navn, hvis man gør noget stort.

Jeg tænkte, at det måske
kunne være det her.

Du tog fejl. Din mor havde ret.

At jage en mand i skoven er
hverken ædelt eller stort. Gå hjem.

Vælg nu.

- De er ikke lejesoldater.
- Nogle af dem er måske.

Din bror står velsagtens bag, ikke?

Han vil lade hvem som helst
udføre sit beskidte arbejde.

John har altid hadet dig.

Du kaster en stor skygge.

- Var det virkelig nødvendigt?
- Han kom efter døden og fandt den.

Hvorfor følger du dit rige svin?

Han er stædig, forkælet
og til tider egoistisk.

Alle de ting, man elsker at høre,
men som vi alle er på vores måde.

Jeg følger ham,
fordi han holder sit ord.

Det er let. Det gør alle med ære.

Er det let?

- Holdt din far altid sit ord?
- De var bagere.

- Mindre ansvar.
- Færre penge.

Holdt de altid ord?

- Far ville gøre os rige.
- Og?

Jeg er her.

Willliam Marshal. Adelsmand.
Han sloges mod Richard i krigen.

Da Richard vandt, gav han gods
til mennesker som William.

Alle der skiftede side til sidst,
fratog han deres gods.

Han belønnede de ærbare
og straffede de rygradsløse.

Ven eller fjende,
han behandlede alle lige.

Er dit rige svin kong Richard?

Hvorfor skulle de ellers
sende så mange af jer herud?

- Hvordan har du det så nu?
- Han er nok lige så ussel som faren.

- Hvorfor tror du det?
- Jeg hader adelsmænd.

- Hvor mange kender du?
- Jeg er ikke ven med den slags.

Lad den uden synd
kaste den første sten.

Tror du, at de kunne
være venner med mig?

De har allerede kastet stenen.

Tænk dig om, før du agerer.
Tænk to gange, før du reagerer.

- Er det også fra Biblen?
- Nej, den er min egen.

Kom.

Der er flere af dem.

- Lad mig hjælpe dig. Jeg kan...
- Jeg ved det godt.

Du kan slås,
så længe du trækker vejret...

men jeg kan ikke slås,
hvis jeg skal være bekymret for dig.

Advarede de dig virkelig mod
at gifte dig med mig?

Alle dem, jeg nævnte det for.

Nævnte du det virkelig for folk?

- Jeg har ikke set nogen længe.
- De er her.

- Vi burde være stødt på flere.
- Vi må have været færre. Hvad er...?

Slap af.

Man hører altid de rige, længe før
man ser dem. Alle de mønter.

Erfaring gør en mere rolig.

Man kan genkende en erfaren soldat
på hans afslappede holdning.

Du er ingen soldat.

Jeg er hyresoldat.
Det er det samme.

Det er det ikke.

Soldater er uddannede
og forsvarer sit land.

De slås for guld.

Ligesom os.

Der tales om et korstog.

Jeg tager derhen efter det her.
Det er der, det rigtige guld er.

Religion betyder penge.

Hvordan skal de ellers
betale for katedralen i Paris?

De har bygget i årevis.

- Hvad vil du med den?
- Hjælpe dig.

Der er noget derovre.

- Forråd mig ikke, kvinde.
- Hallo, jeg så noget!

Tilbage!

Er du her også for guldet?
Er det, hvad dit liv er værd?

- Hans svar var ja.
- Har du flere med dig?

Jeg var lige ved
at ikke lede efter dig.

Det er sjældent en god dag,
når det er en trøst at se en præst.

- Lea.
- "Frue."

Hun er ikke...

- En armbrøstpil?
- Bare en.

Du er heldig.
Den ramte ikke knoglen. Rotter...

Er det slemt?
Du lyver lige så dårligt som ham.

- Forgiftet?
- Ja, enten aftager det, eller...

Det er umuligt at sige.
Du må med tilbage til slottet.

Jeg kan ikke hjælpe hende her.

- En ven?
- Hun skal føre os ud.

- De sendte 20 for at dræbe dig.
- Jeg har allerede dræbt så mange.

Det er ganske let. Hvis hun dør,
så dør du. Hvor mange flere?

- Jeg ved det ikke.
- Før os til slottet.

Slip kniven.

Tak. Smerten kommer og går.

- Har du følelse i fingrene?
- Ja.

- I tæerne?
- Nej.

Du står i hvert fald. Godt tegn.
Læg din vægt på mig. Bare kom.

Lea!

Vand.

Pilen lader til at have
stoppet blødningen. Det er godt.

Smerten tiltager. Jeg er tørstig.

Ved du, hvilken gift de brugte?

Langsomt.

- Du var et sludrechatol før.
- Hvem er hun?

- Hun er klædt som tjenerinde.
- Hans ven.

Jeg må have et øjeblik.

Hun kan ikke være adelig.

Hun arbejdede i stalden,
ved siden af hans sværdmester.

Ingen blev overraskede,
da han begyndte at ride bagefter.

Vi fik at vide, at han var på jagt.

På jagt.

De kaldte ham en slagter.
At han dræber for sjov.

Han kan ikke lide at jage.
Han kan godt lide fugle.

Falke og høge. Han lader dem jage.

Hvad med de mænd?

Stikker man løven med et spyd,
så må man regne med at dø.

- Hvordan føles benene, Lea?
- De er meget trætte.

Det er et godt tegn.

Er det den hurtigste vej?

Forbi krattet, søen og så bakken,
og så er vi ude af Kingswood.

- Det er sikrere at blive i skoven.
- Det tager længere tid. Gedestien.

- Vi tager den korteste.
- Hun må godt læne sig mod mig.

Kongen skal nok
selv bede om din hjælp.

Han er ikke konge endnu.

- Hvilken hest red du i går?
- Druss.

- Han er et monster.
- Han er hurtig og modig.

- Motionen gjorde ham godt.
- Men det gør den ikke os nu.

Vi går arm i arm i andres selskab.

I åbent terræn.
Jeg kan lide denne motion.

Du udbedrer det utålelige.
Det er et talent.

Et ud af mange.

Det her er...

- Efter hende.
- Jeg efterlader dig ikke. Anselm!

Jeg fik poleret kronjuvelerne.

- Hvor mange flere?
- Der er nok de bedste tilbage.

De andre var nok spejdere.
De har lagt sig i et baghold.

Tanken har strejfet mig.
Lad os ikke gøre det let for dem.

Du har aldrig
kunnet lide mig, Anselm.

Jeg er nødt til at gå.
Ned ad trappen og til højre.

Følg korridoren
tilbage til stalden.

Gå hurtigt, men ikke for hurtigt.

Vær sød. Mine venner
løber tør for undskyldninger.

Sig, at du blev holdt gidsel.

Gidsel? Utroligt...

Men jeg er din fange.

Har du faret vild, mit barn?

Barn?

Undskyld.

- Jeg så dig på gulvet og...
- Jeg bad.

- Dit tøj er...
- Ridetøj. Det er mit job.

Jeg er ked af, at jeg ikke
klæder mig som andre gæster.

- Er du en gæst?
- Jeg benytter bekvemmelighederne.

Et stort ord for en fremmed.

- Skulle jeg have brugt et mindre?
- Formodentlig... mit barn.

Vær sød.

Hvis jeg ikke var det,
havde jeg tilkaldt vagten.

- Men det vil De ikke gøre?
- Nej.

Lea.

De overrumpler.

- Jeg er hofpræsten Anselm.
- Jeg har hørt meget om Dem.

- Og jeg om dig.
- Han stoler på Dem.

- Det har vi tilfælles.
- Hvorfor siger De det?

Du er her jo.

Vi vil nok se mere til hinanden.

- Det håber jeg.
- Det gør jeg ikke.

- Farvel.
- Farvel.

- Undskyld.
- Det gør ikke noget.

- Smerterne?
- Det går fint.

Jeg har ikke kunnet
mærke mine ben længe.

Det er skarntyde.

- Det ved du ikke med sikkerhed.
- Jo, og det gør jeg.

Jeg ville ønske, at jeg tog fejl.

- Hvad kan vi gøre?
- Det kan ikke helbredes.

Vi kan kun gøre det bekvemt for dig.

Vi går hen til søen derovre.
Du har altid holdt af svanerne.

De skal bøde for det her.

Rolig.

Jeg holder udkig.

Farvel... min frue.

Lad os se svanerne.

Svaner har kun en mage.
Derfor kan jeg godt lide dem.

Jeg ved, at du elsker dem,
så derfor gør jeg også.

De er fredfyldte og yndefulde.

Kys mig.

- Jeg kan ikke...
- Så lad mig.

Læg dig ved siden af mig.

Det vigtige er ikke livet,
men at leve på rette vis.

Sokrates?

Han tog alle de bedste replikker.

- Det er en passende afsked.
- Aldrig!

Jeg gav dig et løfte.

Jeg har hørt mange i dag.

Det bør du kalde dit sværd.
"Løftebryderen."

Der vil altid være dem,
som udfordrer dig.

Kun dem der ikke kæmper
for noget, har ingen fjender.

De der kæmper for sandhed
og ære har flest.

Jeg kalder det Løftebryderen.

- Sokrates havde været stolt.
- Det her ville aldrig ske.

Måske i en anden verden.

Når vi begge er svaner.

De samler sig.

- Hvor mange?
- Omkring 20, tror jeg.

Hvis du bærer hende,
så vil du blive udmattet.

Som du vil.

De vil skyde os
med armbrøst, når de ser os.

- Det ser sort ud.
- Hold op, Richard.

Vi er snart inden for skudhold.

Vi hastede før...

- men det gør vi ikke længere.
- Min bror John gjorde det her.

Dugjorde det her.
Hvor end du går, følger faren efter.

- Hvis jeg dog bare kunne...
- Hvad? Gøre, som du ville?

Hvis alle gjorde det,
så ville der være kaos.

Man skal gøre det rigtige.
Det var forkert at mødes. Det ved du.

Du skal ikke begå
den samme fejl for min skyld.

Jeg behøver ikke høre på det her.

- Du gjorde det, du ikke måtte.
- Se den kvinde, jeg elskede?

Du satte hele landet på spil.
Du tænker kun på dig selv.

På det, som du vil have.

Som konge vil alle dine beslutninger
få konsekvenser, men gør således?

Hvis pilen havde ramt,
havde dine brødre taget tronen.

Der var udbrudt borgerkrig,
fordi du var kåd efter en pige!

- Du går for langt.
- Det gør du også.

Lad os lægge Lea her,
og nærme os forsigtigt-

-og så henter vi hende.

Jeg vil ikke efterlade hende.

Og min død skal ikke skyldes
endnu et af dine fejltrin.

I skumringen vil
vores mænd lede efter os.

Jeg står ikke og venter på
at blive brugt som nålepude.

Hvis de tør angribe først
og i flok, så taber vi.

Enten deler vi dem op
i små flokke, eller angriber først.

Jo længere tid de når at sigte,
desto mere træfsikre bliver de.

Bed en bøn for dem, hofpræst.

Djævlen går løs.

- Hvem har sendt dig?
- Jeg aflagde ed...

Hvis en af dem tilstår,
så må vi holde dem i live.

Jeg genkender stedet.
Det var her, jeg kom ind i skoven.

- Hvis vi når bakken...
- Så har vi højdefordelen.

- Vi har brug for alt, hvad vi kan få.
- Med lidt held kan solen hjælpe.

- De får solen i øjnene.
- Følg mig.

- Det er alt, hvad jeg ved.
- Vi må hen til bakken nu.

Vi lægger et baghold,
når de forsøger at nå ud. Mastiff?

Du sagde, at de går i åbent terræn,
men alligevel så vi dem ikke.

- Du er bange.
- Du skulle se dem slås.

Frygt leder til tøven,
som dernæst fører til døden.

Vi har 40 mænd, der nærmer sig,
med armbrøsterne først.

De har dræbt halvdelen.

Vi deler lige.
Så er der mere til dig.

- Du tænker kun på penge.
- For den rette er blod lig med guld.

Men du er her ikke for guldet, vel?

- Min bror sidder fængslet.
- I kongens fangekælder?

Han blev taget i at jage
i Kingswood sidste vinter.

- Jagter du adelige for hævn?
- Det her er ikke bare en adelig.

Hans elskerinde blev dræbt af
en af vores pile. Med skarntydegift.

En rival ved hoffet
har måske hyret os.

Ingen anelse. Når trubaduren
betaler mig, betaler jeg jer.

- Skarntyde?
- Og hvis han ikke betaler?

Så dræber vi ham.
Men det skal han nok gøre.

- Vi må have bonus.
- Og hvis bagmanden ikke betaler?

Så afslører trubaduren ham.

For adelige er viden
vigtigere end penge.

Vi må hen til bakken nu
og lægge os i baghold.

De nærmer sig.

Bakken er en god idé.
Det er bonussen også.

Det er tid.

Tre kragekald. De kommer.

Vi håber, de ikke er på toppen af
bakken og får solen i øjnene.

- Det er mange antagelser.
- Vi er nødt til at have tiltro.

Tiltro til andre
fører ofte til skuffelse.

Så lad os have tiltro til os selv.
Er der en chance, har vi et håb.

- Hvem kaldte tre gange?
- Jeg. Som svar på jeres. Hvor er de?

- Trubaduren er uduelig.
- Blondel er hæslig.

Blondel? Det er Beauchamp.

Men det skulle du ikke vide.
De er på vej op ad bakken.

Solen kan gavne os.
Armbrøsterne har kun et skud.

Følg mig. Vi må højere op.

Op med dig!

Der!

Angrib!

Vent.

Nu!

- I behøver ikke dø i dag.
- Vi er fire mod en rig knøs.

Jeg er ingen knøs, men prins Richard,
Englands kommende konge.

Hertug af Normandiet,
Aquitanien og Gascogne.

I har alle begået forræderi i dag-

-men jeg giver jer mit ord.
Der er udgydt nok blod.

Fortæl mig hvem, der sendte jer,
så kan I gå. Med livet i behold.

Hvem betaler os så? De?

Livet er dyrebart,
når man betragter et lig.

De betragter en kongedræber.

I ser ud til
at ville gøre noget dumt.

- Sig, hvem der hyrede os.
- Mit ord er stærkere end egetræ.

- Vær ikke dum. Sig det.
- Nej.

- Sig det. Du får ingen penge nu.
- Du har ret.

- Jeg har kun min ære nu.
- Ikke så længe endnu.

Få ham til at sladre, drenge.

Stop. Hvad er det?

Det er skarntyde.

- Rottegift.
- Fortæl, hvem der hyrede os.

- Ingen bad os bruge skarntyde.
- Hvem hyrede os?

Dig!

- Jeg ville aldrig bruge gift.
- Hvem hyrede jer?

Jeg har et æreskodeks.
Jeg bryder aldrig mit ord.

Så spørger jeg ikke igen.

- Lad os se, hvem der kæmper bedst.
- Jeg ved det.

Der er ingen skam i at sige det.
Du har kæmpet godt, men vi er to.

- Nå?
- Jeg kender trubadurens navn.

De må love at befri dem, som er
fængslet for at jage i skoven.

Kommer du også med krav?

Det er et ønske.

Vi vidste ikke,
at vi jagtede Dem.

Deres far var en plag,
men Dem kender jeg ikke.

Jeg kan kun have tro på,
at De er anderledes.

Hvis De vil starte forfra,
bør de fængslede også kunne det.

Jeg giver navnet uanset,
men jeg må bare spørge.

Hun døde, ikke?

Han sagde,
at de ikke skulle bruge gift.

- Trubaduren hedder Beauchamp.
- Han arbejder for John.

Det gør mig så ondt for Dem.

Du siger, at du holder dine løfter.
Så jeg vil bede om et løfte nu.

- Er der flere tilbage i skoven?
- De er enten døde eller på flugt.

Jeg giver Dem mit løfte.

Så skal jeg give dig mit. Knæl.

Svar hurtigt og sandt.
Har du svoret at dræbe mig?

Jeg svor på at dræbe en,
men ingen navngiven. Jeg beklager.

Eskorter dem til slottet.
Du får arbejde i min tjeneste.

Så længe du lever.
Forråder du mig, så dræber jeg dig.

Som De vil, sire.

Jeg skal opfylde dit ønske.

Send William op til mig
og få ryddet op i dette rod.

Overvåg John døgnet rundt.
Anhold ham efter kroningen.

Vi er indkaldt.

Anselm?

Ved du, hvad kongen har i tanke?

Der var en familie.

Mor, far...
Hun var deres eneste barn.

De levede i fattigdom.

Jeg tager mig af dem.

Offentligheden ved ikke meget.

John er klar til krig.
Det kan have været hans mål.

Hvad gør vi med John?

Jerusalem er faldet.
Pilgrimmene er slagtet.

John må vente.

- Hvis jeg var konge...
- Ville du hævne dig.

Jeg ville være nødsaget.
Det er det ærefulde.

Han må dræbe dem, han vil,
men ikke elske den, han vil.

Jeg lod John flygte til Dover
og til Frankrig i morges.

Vi kan ikke risikere en borgerkrig.

Befri skovfangerne.

I to overvåger det.
Du følger med mig.

Søster?

Er den ikke tung?

Jeg bad dig komme,
fordi min bror vil have kronen.

- Han har hyret en lejesoldat.
- Chokerende.

Jeg står gerne til tjeneste.
Det lover jeg.

Det regner jeg så med. Her er han.
Kan man stole på ham?

- Tydeligvis ikke.
- Det betyder, at man kan.

- Du er forsinket, William.
- Jeg beklager, sire.

Jeg har ventet på
en brevdue fra Dover.

Det er, som Deres majestæt befaler.

Eskorter Beauchamp til
min bror John, som sidder i Dover.

Er John flygtet?
Det vidste jeg ikke.

Jeg har aldrig brudt mig
om hofintriger.

Jeg er måske blødsøden,
men min vrede kan mærkes.

Det vil du se,
hvis du forbryder dig mod mig.

Hvis du gør mig vred, vil jeg lade
min vrede hagle ned over jer.

- Jeg er...
- Stop!

Vil du se mig død? Vil du
have borgerkrig? Det stopper nu.

Dit forræderi er et evigt minde om
den mand, som du valgte at blive.

Lad det nedfælde, at min bror John,
hans følge, inklusive Beauchamp...

hermed er landsforvist.

Mercadier.

- Er det gjort?
- Vi begravede hende ved søen.

Hvordan vidste du,
at jeg lod ham flygte?

Du gjorde det,
du mente var det rette.

Man kan nogle gange ikke
gøre andet. Selvom det var forkert.

Sokrates vidste,
at det er ensomt at være leder.

At ens venner vil leve
længe nok til at skuffe en.

Eller kort nok til
at efterlade et afsavn.

Richard bragte knopsvaner til England
efter at have set dem på Cypern.

Disse svaner har kun
én mage i hele deres liv.

Camilla Mills Iyuno-SDI Group