All language subtitles for Out of the Ashes 2003 DANİSH

- Gisella Perl?
- Jeg er Dr. Gisella Perl.

- Det ved jeg. Den berømte læge.
Min mor fortalte mig om dig.

- Hun sagde du var en bemærkelsesværdig
kvinde og en fantastisk læge.

- Kom her.

- Tre uger. Højst.

- Tre uger? Det siger min læge også.
- Godt. Hvad er dit navn?

- Didi. Didi Goldstein.
- Didi Goldstein. Vent på mig der henne.

- Jeg mødes med dig derovre.

- Min Gud. Din tante Rachel
var min patient i Sighet.

- Ja. Jeg har aldrig mødt hende. Ikke endnu.
Vi håber, at hun kommer snart.

- Her er nogle flere.

- Kig på disse sko.

- Hvem går med den slags? Ikke en dame.
En stuepige måske, ikke en dame. Kom.

- Har du ikke set nok sko?
- Nej, jeg vil se dem alle, inden jeg køber.

- Værsågod, Frue.
Hvad synes De?

- Åh ja, de her meget fine.
- De er meget dyre, Dr. Perl.

- I Sighet gik vi kun med det bedste.
Vi havde så smukke ting.

- Du kan ikke forestille dig hvor smukt.
- Men det her er New York, ikke Sighet.

- Så vil jeg have smukke ting her.

- Disse er virkelig specielle.
Åh, Gud.

- Giska, lad være med at stirre på skoene.

- Hører du mig, stop med at stirre på skoene,
og hent så lysene til sabbatten.

- Far? Jeg vil gerne være læge, far.

- Cilla, hjælpe din mor med suppen.
- Ja, far.

- Hørte du hvad jeg sagde?
Jeg vil gerne være læge.

- Jeg ønsker at studere i Cluj.
- God ide, Giska.

- Den eneste pige og den eneste jøde.
- En læge.

- Men så vil jeg også være læge.

- Er det ikke nok du graduerer tidligere
med topkarakter? Er det ikke nok?

- Nej, far. Det er ikke nok.

- Dr. Perl? Dr. Perl.

- Skoene.

- De er perfekte.
Vi tager dem.

- Jeg troede kun jeg skulle hente hende.
Ikke tage hende på en kæmpe shoppingtur.

- I Sighet var Dr. Perl vant til,
at tingene blev gjort på en særlig måde.

- Det må du nok sige, hendes måde.
Hun rippede mig.

- Hør, hun har været igennem så meget.
Vi er nødt til at hjælpe hende.

- Det ved jeg. Men se de sko ...
Hun har ikke engang en ordentlig kjole.

- Sarah, hvad er der galt?

- Rachel. Min kære søster.
Rachel er død.

- Giska, jeg fandt Rachel.

- Rachel, var du med os i toget?
- Ja.

- Jeg tager mig af din mor.
- Gisella?

- Da Rachel ...
Da hun døde ...

- Da Rachel døde, ja...

- Var hun da alene?

- Dr. Perl, jeg tager mig af din mor.
Du skal ikke bekymre dig.

- Det var hvad jeg håbede.

- Jeg synes det er bedre, at en person
var sammen med hende. At hun ikke var alene.

- Er du sikker?
- Ja, jeg er sikker.

- Det er godt.

- Jeg skal tilbage til arbejdet.
- Jeg er nødt til at gøre det, far.

- Hvorfor?
Er der ikke nok læger i Verden?

- Der er ingen kvindelig læge
i Sighet. Og ikke en gynækolog.

- Jeg ønsker ikke, at du mister din tro.
- Det sker ikke.

- Du er min ældste datter.
Min kære pige.

- Du bør gifte dig og få børn
og være en god observerende jøde.

- Og jeg kan ikke gifte mig, og være
en god jøde, og en mor, og en læge?

- At give liv som en mor,
det burde være nok.

- At give liv som mor,
og beskytte liv som læge.

- Forstår du det ikke?
Jeg kan blive en vigtig person.

- Hvorfor skal det være dig?
- Hvem skulle det ellers være?

- Kan du ikke bare én gang,
være som andre piger?

- Far, jeg vil gøre dig stolt.
- Mit barn, det har du allerede.

- Jeg vil gøre dig endnu mere stolt.
Du gav mig denne.

- Ja, det jeg kan huske.
- Jeg sværger, far, jeg sværger på denne bog:

- hvor jeg går, uanset hvad jeg gør,
uanset hvad der sker ...

- jeg vil altid forblive en god,
tro og loyal jøde.

- Dr. Perl? Dr. Gisella Perl?

- Jeg er Esther Jacob fra
Den Amerikanske Jødiske Komité.

- Vi mødtes i Paris. Jeg hjalp dig med
at arrangere overfarten.

- Nu husker jeg dig.
- Skal vi gå?

- Godt. Er du klar?

- Undskyld Esther, men ...
Jeg er nødt til at praktisere som læge igen.

- Selvfølgelig.
Det sørger vi for, kommer til at ske, ikke?

- Du forstår ikke.
Hvis jeg ikke kan praktisere...

- Så kan jeg ikke leve.

- Hvis De ønsker at praktisere her som en læge...

- skal De først ansøge om
amerikansk statsborgerskab.

- De skal også tale med vores
medicinske komité. Jeg tror ikke ...

- Beklager Doktor, men De forstår ikke.

- Hun har et midlertidigt visum.
Statsborgerskab er ansøgt.

- Saul Bloom har sendt anmodningen, og
det er allerede sat i gang af Eleanor Roosevelt.

- Det er godt. Måske kan vi
sørge for hurtigere ekspedition her.

- Har De Deres diplomer med Dem?

- Mine diplomer?
Vil De vide hvor mine diplomer er?

- Det vil jeg også gerne vide.

- Nå, det er så sådan det må være i en tid.
Det er okay. Det er okay.

- Hvordan går terperiet?
- Terperiet?

- Terperiet. Til komiteen.

- Det går som det går.

- I amerikanere er på det
medicinske område langt bagefter Europa.

- Det er jeg ked af, men meget langt.

- Du må have været en forbandet god
læge i Ungarn.

- Er det noget du har hørt?
- Nej, men det kan jeg forestille mig.

- Jeg vil holde det rent og helligt,
både mit liv og mine færdigheder.

- Hvad var jeg?
Hvad jeg var.

- Jeg vil aldrig skade nogen med vilje.

- Hvis det modsatte skulle ske,
har jeg overtrådt mit løfte.

- Er det ikke fantastisk?

- Hvad er der, lmre?
- Lynet kom ind i huset.

- Kom hen til mor. Kom.

- Lynet vil ikke såre dig, skat.
Det bliver udenfor, hvor det hører hjemme.

- Imre rolig. Stille. Luk øjnene.
Kig ikke.

- Tag det roligt.
- Jeg synger så du ikke hører uvejret, ok?

- Godt. Hold fast.
Min lille skat.

- Og nu en af mine favoritter:
Strauss' An Der Schöenen Blauen Donau.

- Han holder godt fast i min finger.
Han klemmer den.

- En skål. Vi skåler for en
glad og sund baby Jacob.

- Gisella, skål med os for babyen.
- Selvfølgelig. For Jacob.

- Men det kejsersnit
var ikke nødvendigt.

- Hvis jeg havde været der havde
der ikke været nogen problemer.

- De ville ikke tillade det. Ifølge loven...
- Du kan tage imod vores næste barn.

- Og den næste, og den næste.
- Jeg rengør reagensglas...

- mens andre bestemmer, hvad jeg kan
og ikke kan. Det er ikke rigtigt.

- Du af alle kender det.
Hvad er det med de komiteer?

- Ting jeg for 25 år siden
lærte i Cluj.

- Jeg er Dr. Ruben. Er Gisella Perl her?
- Jeg er Dr. Perl.

- De er nødt til at hjælpe mig.
En nødsituation. Vær så venlig.

- Min kone er ved at føde.
De har tilkaldt en kirurg.

- Barnet sidder fast. Hun skal ikke opereres.
- Jeg forstår. Er hun blevet bedøvet?

- Ikke endnu.
Esther Jacob fortalte mig om dig.

- Min far var en gynækolog
i Cluj. André Abrams.

- Er Dr. Abrams her? Han kan hjælpe mig.
- Han er desværre ikke længere i live. Kom.

- Er Deres kone ungarer?
- Ja. Hendes navn er Eva.

- Tag suturen til mig.
- Ja, Doktor.

- Giv hende et forklæde. Tag det roligt.
- Hvad laver hun her?

- Hun er en specialist.
- Hun er ikke blevet godkendt af alle.

- De skal bruge en, og hun opererer kun
hvis der ikke er noget alternativ.

- Eva er min kone. Gå nu tilbage
og giv Dr. Perl plads.

- Okay, hvis det er det du vil.
- Eva, jeg er Dr. Perl.

- Tag korte vejrtrækninger, og ikke presse.
Det er godt. Jeg er med dig.

- Hvor længe har hun haft veer? Hvor længe?
- Atten timer.

- Og hvor længe har hun været åben?
- Hun har været helt åben i en time.

- Hvordan er placeringen?
- Hoved.

- Eva, lyt til mig.
Meget godt. Hurtig vejrtrækning.

- Jeg undersøger dig, og så vil jeg rette
barnet. Jeg gør ikke babyen noget.

- Hurtig vejrtrækning. Meget godt. Godt.

- Hjælp mig, Gud. Jeg skal hjælpe
med en fødsel.

- Sikke en smuk dreng.
- Du er livredder.

- Tak. Havde det været en pige
var hun blevet opkaldt efter dig.

- Det plejede jeg at bede mine patienter om.
- Gud velsigne dig, dr Perl.

- Kald mig Giska.
Det gør alle mine venner. De gjorde.

- Du vil blive belønnet.
- Du har allerede belønnet mig enormt.

- Velkommen, frue. Forsigtig.
- Åh Didi, dette er perfekt.

- Jeg kan tilse patienterne
og bo ovenpå, som i Sighet.

- Sighet, Sighet, Sighet ...

- Didi, det er virkelig smukt.

- Du leverede hans baby, og han giver dig
et hjem i Central Park.

- Jeg sagde jeg foretrak Manhattan.
- I forhold til hvad?

- Queens, hvor Michael og jeg bor?
- Han ville så gerne takke mig.

- Men er det ikke lidt overdrevet?

-Han stolede på mig.
Og jeg har reddet hans barns liv.

- Et barn er den største gave.
En hellig gave.

- Hvis du kan få det til at ske...
- Den er tom.

- Du har ikke noget med i den.
- Jeg havde intet.

- Hvorfor har du så taget den med?
- Så jeg havde noget der kunne fyldes.

- Nå, jeg må gå.
Jeg skal se til mit barn.

- Giv det smukke barn
et kys fra mig.

- Dr. Perl.

- Doktor, vær så venlig.

- Kom indenfor. Hurtigt.

- Kom. Jeg har dig. Kom.
Slap af.

- Ssssh, Elizabeth.
Træk vejret.

- Jeg havde hørt om dig. Jeg er ikke jøde,
men jeg vidste ikke, hvor jeg skulle tage hen.

- Du kom til mig, og det er jeg glad for.
Undskyld.

- Men jeg er nødt til at tale med dine forældre.

- Mine forældre er døde.
Jeg bor sammen med min onkel.

- Han tvinger mig til at arbejde.
Jeg må ikke gå i skole.

- Har han gjort det?

- Han drikker hver aften. Så kommer han
til mig, og jeg prøver at få ham væk.

- Men da jeg gik ind i laden i dag,
gjorde han ...

- Jeg vil ikke gå tilbage.
Jeg vil hellere dø.

- Du får ikke love at dø, skat.
Og du kommer ikke tilbage til ham.

- Du bliver her. Vi har plads nok.
Og du kommer tilbage i skole. Kom.

- Jeg kan også arbejde. Jeg arbejder hårdt.
- Stille nu.

- Nu kommer du i seng.
Du trænger til noget søvn.

- Tak, doktor.

- Giska? Hallo, Giska?

- Det er Jonas Ruben.
Jeg forstyrrer vel ikke.

- Dr. Ruben, lejligheden er så smuk.
Jeg betaler dig tilbage, så snart...

- Det er i orden. Godt du kan lide den.
Jeg vil gerne fortælle dig noget.

- Du har klaret den afsluttende komité.

- Giska, er du der stadig?
- Ja, Dr. Ruben.

- Kald mig Jonas. Nu er det kun
statsborgerskabet.

- Nu, du siger det.
Er der et problem?

- Det tager så lang tid.

- Det er en masse papirarbejde.
Der er intet at bekymre sig om.

- Ingenting?
-Intet overhovedet. Virkelig.

- Dette er meget gode nyheder.
Tak, Dr. Ruben.

- Jonas.
- Jonas. Mange tak.

- Salonen kan ikke gå videre uden dig.
Dit publikum venter.

- Smukt.
- Hej, mor.

- Det var på tide.
- Hvor har du været?

- En læges arbejde er aldrig gjort.
- Lad os høre dit digt.

- Ja, det er så smukt.
- Nej, far.

- Giska, lav Ophelias tale,
den fra 3. akt.

- Sikke en sød bror. Min kære David.
Han vil bare have noget Shakespeare.

- For Helen. Den anden kvindelige læge
i familien.

- Glem det. For mange læger.

- Måske noget for Rosie eller Cilla?
Der må være noget, du ønsker, Cilla.

- Noget, vi begge ønsker. Synge.
- En sang. Godt?

- Ja, syng.
- Kom nu, syng.

- Dr. Perl, jeg vil først lykønske
Dem med at klare de medicinske komiteer.

- Immigrationsmyndighederne har bedt Dem komme
fordi der er nogle spørgsmål ...

- omkring Deres anmodning
om statsborgerskab.

- Hvilken slags spørgsmål? Medicinske?
- Når det kommer til hendes evner ...

- Nej. Etiske spørgsmål, Dr. Perl.
- Det forstår jeg ikke.

- Om hvad der skete i krigen.

- Det ved jeg ikke. Jeg var i Auschwitz.
Er det ikke klart nok i min ansøgning?

- Nej, hvad du har gjort i krigen.

- Det er bare proceduren.
En formalitet.

- Du kan medbringe vidner.
- Jeg kan bevidne, at ...

- Vidner fra fortiden.
- Vent lidt.

- Undskyld, men jeg kender ikke nogen
fra Sighet der nu er i New York.

- Ingen overlevede.
Ingen der kan vidne...

- De kan finde en anden.
Man ved aldrig.

- Hvad er der med min person?
- Sid nu ned.

- Sid ned, Dr. Perl.

- De er en af de første flygtninge
der ankom til New York.

- Vi har kontrolleret, at De er den, De siger ...
- Hvem skulle jeg ellers være?

- Der kommer mange ind i landet lige nu.
Gode og onde. De må forstå...

- Dr. Perl er en respekteret...
- Nej, nu forstår jeg det.

- De har mistanke om at
jeg er en af de onde.

- Og jeg er nødt til at bevise,
jeg er en af de gode.

- Vi ved, De har været i
forskellige lejre..

- Lejre? Det er hvad I kalder Auschwitz
og Bergen-Belsen i Amerika?

- Lejre? Som hvor Jeres børn
kommer på ferie?

- De herrer, I forstår ...
- Og vi ved, at De i lejrene ...

- havde visse privilegier som en læge og
derfor havde megen kontakt med nazisterne.

- Tæt kontakt, ja. En pistol mod
min tinding, en støvle på min hals.

- De har arbejdet som læge med tyske
læger. Nazistiske læger. Er det korrekt eller ej?

- Selvfølgelig var der tyske læger.
- Nazistiske læger.

- Og De har arbejdet sammen med dem.
Er det korrekt eller ej?

- De herrer, har De nogen idé
hvad hun har været igennem?

- Sid ned.

- Vær så venlig.

- Meget vel.

- Tag venligst notater.
Jer alle sammen.

- Nazisterne har taget mors penge.
De betaler Dem tilbage med smykker.

- Nej, det er ikke nødvendigt.
De kan betale mig efter krigen.

- Nej, men de ...

- Hun insisterede.
- Ja, og far var enig.

- Nej, det kan jeg ikke acceptere. Ikke nu.
Vi hjælper hinanden.

- Gå nu hjem og fortæl jeres
forældre, hvad jeg sagde. Ok?

- Katya, Marta, gå nu.
- Hør efter, beboere i Sighet.

- Fra nu af er der et udgangsforbud
fra 23:00 til 6:00.

- Ungarerne er deres allierede.
Lyt til Frederick.

- Moshe, tyskerne ...
- Vi vil ikke væk fra Sighet.

- Hvordan kan du vide, om Cilla er sikker?
- Ifølge Helen hun er i Budapest.

- Er de sammen?
- Jeg tror det.

- De er nødt til at komme tilbage.
Sørg for, at de kommer tilbage.

- Nej, bed hellere for
at de i sikkerhed der.

- Far, vi må gøre noget.
Og Bela? Og Chandor og Julius?

- De er voksne mænd, der kan
tage vare på sig selv. Men du og far ...

- Jeg vil ikke nogen steder uden din far.
- Lyt til mig.

- Vi har forbindelser og penge.
I tager til Rose i Palæstina.

- I vores alder, kan vi ikke bare
starte forfra igen.

- Dette er vores liv. Vores verden. Sighet
er vores hjem og det bliver det ved med.

- Tyskerne udrydder os.
- Det tillader ungarerne ikke.

- Ungarerne hjælper dem.
De går side om side.

- Så tillader Sighet det ikke.
- Moshé, Moshé, Sighet er kun én by.

- Giska har ret. Du skal ...
- Lyt til mig.

- Vi er en familie.
Vi holder sammen.

- Sammen.

- Jeg har gode nyheder til dig.
- Gode nyheder i disse forfærdelige tider.

- Mener du ...
- Det kunne være.

- Jeg er endelig ...
- Ja, hvis du opkalder hende efter mig.

- Hvor bliver min mand lykkelig.

- Tak, Dr. Perl.
Var det ikke for dem, ville det ikke ske.

- Nej, Gud har villet det så. Jeg er
kun en læge. Jeg er så glad på Jeres vegne.

- Hent nogle småkager.

- Hvad sker der?

- Ransag huset.
- Hvor vover du?

- Beskidte forræder. Jødeelsker.
Skam dig.

- Hvad laver du?
- Hvordan kan du gøre det nu?

- Du kan ikke gøre dette.
- Hvad laver du?

- Lad mig gå.
- Du er nødt til at komme.

- Hvorfor? Han er bare læge.
- Lad min datter går.

- Fjern jeres hænder. Gisela.

DEN JØDISKE GHETTO
EN MÅNED SENERE

- Imre, kom hurtigt.

- Charlotte, hent noget vand.

- Hvad har de gjort ved dig?
Min Gud.

- Det næste rum er bedre.
Charlotte, bare hent noget vand.

- Her. Tag dette.

- Tag disse piller. Elizabeth har
smuglet dem hertil. Her, Frederick.

- Hvordan har han det, Dr. Junger?
- Stadig høj feber.

- David, du skal tage dette.

- Her. Kom, du brænder op.
- Jeg kan ikke synke.

- Prøv nu, for mig.

- Godt.

- Dr. Junger, hvornår løslod
de Dem?

- I går. De besluttede pludselig,
jeg intet havde at fortælle dem.

- Hvorfor tog de dem? Hvorfor
de slog dem? Hvorfor gør de det?

- For at skræmme os.
De ønsker blot at skræmme os.

- Magda, tak. Det er i orden.

- I morgen, Giska.
I morgen tager de os væk.

- I morgen?
- Hvor skal vi hen?

- Til Polen.
- Polen?

- Gå i seng, Charlotte.
Gå i seng.

- Måske vil vi i hvert fald være
sammen.

- Hvad med Cilla? Og Bela?
Og alle de andre?

- Jeg ved det ikke,
men de er meget stærke.

- De passer godt på sig selv.

- De ville ikke ønske, at vi
er urolige for dem.

- Her.

- Der er nok til os alle.

- Læg den i din sko.
Bare for tilfældets skyld.

- Er du seriøs, Frederick?
Selvmord?

- Jeg foretrækker selv at ende det,
end at give de skiderikker den fornøjelse.

- Også mig.
- Ikke så højt.

- Jeg ønsker ikke mor og de
andre hører jer.

- Giska, læg det i din sko.
Vær nu sød.

- Undskyld mig.

- Undskyld mig. Gisella.

- Frederick, her.

- Hvor er Dr. Junger? Hvor er de?
- Døde.

- De har taget giften.
Charlotte har overlevet.

- Han har ikke givet hende nok. De
må være her. Jeg kunne ikke finde hende.

- Slap af, far.

- Charlotte. Charlotte Junger.

- Dr. Perl. Hvor er Dr. Perl?

- Kun for jøder.
- Lad mig tage med dem.

- Lad mig tage med dem.

- Dr. Perl. Stands toget.
Vær nu sød.

- Auschwitz.

- Giska. Kære Giska.

- Lov mig, at vi mødes igen
i det forjættede land.

- Det lover jeg, far.
Det lover jeg.

- Vand.
- David. David.

- Vand.

- Kvinder til højre,
mænd til venstre.

- Vand. Vand.

- Fart på.

- Kvinder til højre. Til højre.

- Vent et øjeblik. Min bror er meget syg.
Han har lungebetændelse.

- Det kan jeg se. Han har brug for hjælp.
Vi tager os godt af ham.

- Tag ham til ambulancen.
- Jeg kan selv gå.

- Må min søn gå med ham?
- Ja, hvis du ønsker det.

- David.
- Bring dem begge til ambulancen.

- Jeg er snart tilbage.
- Vent på mig.

- Hvor er hospitalet?
- Meget tæt på. Videre.

- Ind i rækken. Videre.

- Fart på.

- Stig ind.

- Du skal ikke være bekymret.
Vi vil få det fint.

- Fortæl din mor, at hun skal blive hos dig.

- Giska. Jeg har fundet Rachel.

- Rachel, var du med os i toget?
Har du set Charlotte Junger?

- Hvordan har Isabel det?
- Hun er svag og tørstig.

- Min kære Isabel.

- Dr. Perl.
Dr.. Perl, jeg tager mig af din mor.

- Du skal ikke bekymre dig.
Jeg tager mig af din mor.

- Stop, jødiske svin.

- Hvad laver du?
- Jeg er læge.

- Tilbage i rækken.

- Og De vover at spørge,
hvis side jeg var på. Her.

- Kig. Kan De se det?
Skriv det ned.

- Jeg er Dr. Gisella Perl, nummer 25404.

- Fange. Ikke kollaboratør.

- Dr. Perl, godmorgen.

- Det var ikke vores hensigt i går
at gøre Dem ked af det.

- Jeg forstår. Godmorgen, mine herrer.
Det er min ven Didi Goldstein.

- Godmorgen.
- Miss Goldstein.

- Vi vil fortsætte
hvor vi slap.

- Toget ankom, Deres familie var
separeret, De var blevet desinficeret.

Deres hår blev barberet. De kunne
ikke hjælpe en kvinde der blev slået.

- Og så fik De tatoveringen.
Er det korrekt?

- Dr. Perl, vi er her for at bestemme
hvad Deres rolle som læge var i lejren.

- I Auschwitz, ja.

- Før De blev tatoveret,
sagde De da til kvinden...

- Det var en nazivagt.
- Sagde De, til nazivagten...

- De var læge. Har De fra da
af arbejdet som læge?

- Nej. Jeg så hende aldrig igen.
Der var så mange.

- Nej, det var ikke sådan jeg begyndte.

- Ikke på det tidspunkt.
- Hvordan? Og hvornår?

- Var det frivilligt?
Blev De udnævnt?

- De sagde De ikke samarbejdede.
Blev De tvunget til at gøres Deres job?

- Nej, jeg ...

- Jeg meldte mig frivilligt.
Men...

- Jeg havde ingen idé om
de ting, de ville gøre.

- Kom.

- Ved du, hvor hospitalet er?

- Ved du, hvor de tog mændene hen?
- Jeg ved det ikke.

- Min Gud, hvor er de?

- Hvorfor kniber du dig selv?

- For at få farve på mine kinder
Så bliver du ikke valgt.

- Hvorfor tog det dig så lang tid?
- Undskyld mig?

- Spiser kaviar, mens vi rådner her.

- Man vænner sig til det.

- De skal brænde os alle
før russerne kommer.

- Charlotte.

- Charlotte Junger.
- Stille.

- Jeg giver hende tre dage.
Så... Kaput.

- Giv agt.

- Hvad har vi her?
- En danser.

- En danser?

- Vil du danse for mig?
- Far?

- Bravo. Godt gået.

- Må jeg?

- Nej, nej, nej. Hun er så smuk.
Og hun danser så godt.

- Tak, far.

- Fortryllende. Kom.

- Er der nogen læger til stede?

- Er der ingen læger?
Ikke én?

- Er der læger til stede?

- Aha. Endelig.

- Og hvilken slags læge er du?
- Gynækolog.

- Meget godt. Har du en privat praksis
eller på et hospital?

- Jeg har en praksis.
Jeg har studeret i Cluj og Berlin.

- I Berlin? Det burde jeg
have vidst.

- Jeg har også studeret i Berlin.

- Du ved, du udstråler
en vis autoritet.

- En sådan holdning er altid godt, men
hos en læge er det helt fantastisk.

- Undskyld, men jeg ville spørge Dem,
Hvis De vil tillade det ...

- om De kan finde min søn.
Han blev taget til sygeafdelingen.

- Han venter mig der.
Jeg er bekymret for ham.

- Og han bekymrer sig nok om mig.
- Det ville enhver god søn gøre.

- Jeg vil gerne besøge ham.
- Det kan vi godt arrangere.

- Måske De kan give ham en besked?
- Bestemt. Hvad er hans navn?

- Vi vil fortælle Imre,
det går godt med hans mor.

- En ting mere, tak.
Undskyld mig, må jeg?

- Fortsæt.
- Min bror er meget syg, og min mor ...

- Vent et øjeblik. Du, din mand,
din mor, din familie ...

- du vil snart se dem
alle sammen igen.

- Nu, vil du så gøre noget for mig?

- Du er ungarsk, jeg er tysk. Jeg tror
at kvinderne hellere lytter til dig.

- Vi har lige bygget et hjem,
til de gravide kvinder.

- Der får de rene senge,
god mad og lægehjælp.

- De må ikke gå dertil, så vi
har nogle biler fra Røde Kors.

- Jo før de kommer dertil,
jo hurtigere de får god pleje...

- Jeg føler mig næsten flov over, at jeg
må sige, at det får de ikke her.

- Vil du gøre det for mig?

- Vil du indsamle de gravide,
og sørge for de kommer videre?

- Selvfølgelig vil jeg hjælpe Dem.
- Tak.

- Nej, tak.
- Meget venligt af dig.

- Undskyld mig.

- Dr. Mengele fortalte mig om
et hjem for gravide kvinder.

- Der er rene senge, lægehjælp
og god mad.

- De biler fra Røde Kors
bringer jer dertil.

- For gravide kvinder, virker dette
som en god mulighed.

- Føler du dig nu vigtig,
og magtfuld, Herr Doktor?

- Hvad taler du om?

- Du sender alle de kvinder i døden.
- Han sagde...

- Ved du ikke hvem han er, ham Dr. Mengele?
Han er dødens læge.

- De biler er fra Røde Kors.
- Hvor er så folkene fra Røde Kors?

- Men...

- Min søn hjalp min bror i en bil
fra Røde Kors i aftes.

- De steg begge på.

- De er bragt derhen,
hvor kvinderne også kommer hen.

- Dr. Mengele lovede at give Imre besked.
- Dr. Mengele lovede at give Imre besked.

- I sygeafdelingen.

- Infirmeriet er et gaskammer.
Et krematorium.

- Din søn er død.

- Kig. Se der.

Der har du Mengeles biler
fra Røde Kors. Kan du se dem?

- Du er den store læge, hva'?
Hvad er det så for en sød lugt?

- Det har du lugtet før
hvis du er virkelig læge.

- Lyt. Kan du høre det?
Ved du, hvad der bliver brændt?

- Menneskekød.
Forstår du det?

- Menneskekød.

- Da De tog gift,
var det da et selvmordsforsøg?

- Ja. Jeg vidste, hvad der skete,
hvad der var sket...

- krematoriet, Imre, min søn ...

- det var bare for meget.
Det var for meget for mig.

- Vi er kede af Deres tab.

- Hørte De den første dag for første gang
om eksistensen af gaskamre?

- Og De indrømmer, at De sendte alle de
kvinder til gaskamrene?

- Jeg blev narret.
Hørte De ikke hvad jeg sagde?

- Ligesom de kvinder blev.
Men jeg overlevede, og de...

- Dr. Mengele sagde, at kvinderne
ville få lægebehandling.

- Jeg var læge og som læge,
ville jeg ønske det var sådan.

- Jeg troede, at der var en sygeafdeling
for alle.

- Men jeg var ny.

- Jeg vidste ikke dengang, hvad "pleje"
betød for gravide kvinder.

- Så "behandling" betød
de blev sendt til gaskammeret?

- Normalt, ja. Nogle gange blev de
anvendt til eksperimenter.

- Har De deltaget i
disse eksperimenter, dr Perl?

- Ikke engang under tvang?

- Jeg ville hellere skydes, end jeg
ville eksperimentere på folk.

- Så De har ikke hjulpet Dr. Mengele?

- Dette er et spørgsmål om semantik.
Om jeg hjalp ham? Ja, i Deres definition.

- Den første dag, uden at vide det.

- Men så snart jeg vidste, hvad der var sket
med de kvinder, jeg troede at jeg hjalp...

- Jeg svor, at der ikke ville være nogen gravide
kvinder i Auschwitz, så længe jeg levede.

- Det er stærke ord, Dr. Perl.

- Ja, ord.
Hvad er ord, mr Prentiss?

- Der findes ikke ord til at beskrive
hvad jeg har set.

- Skal vi holde en frokostpause?
Så mødes vi igen kl. 14.

- Selvfølgelig.

- Er det allerede slut?

- Jeg vil ikke tilbage.

- Hvorfor ikke?

- Har hun fortalt om Rachel?

- Hun fortalte om Rachel, ikk'?
Og Isabel? Fortæl.

- Hun taler kun om sig selv.

- Dr. Perl, vi vender tilbage til abort
som vi talte om inden pausen.

- I Deres ansøgning om visum, har De
skrevet De har udført tusind aborter.

- Det vil lyder meget rigtigt, ja.
- Det er et meget stort antal.

- Det tjente et meget vigtigt formål.
At redde mødre.

- Kvinder, som du tror
til sidst måtte dø.

- Det var nazisternes hensigt
at myrde os alle. Alle jøder.

- Sulte, skyde, brænde,
gasse, bare vi døde.

- Vi forstår...
- Men det var min hensigt, som læge...

- og som et menneske for at overleve.

- Jeg holdt ud, og jeg tvang andre
til også at holde ud...

- fordi jeg håbede, at russerne,
eller måske endda I...

- ville finde os og gøre en ende
på alle drabene.

- Jeg gennemførte min egen krig.

- Måske kan De forklare denne,
Deres krig.

- Mine herrer, tak.
Det er så simpelt.

- Gravide kvinder blev dræbt.

- Jeg udførte aborter, så moderen
måske overlevede.

- Så den kvinde, der overlevede ...

- måske stadig havde mulighed
for at blive mor.

- Det jødiske folk kan ikke udryddes,
så længe de jødiske kvinder får børn.

- Blev der født nogle børn
i Auschwitz?

- Ja, nogle...

- men hver nyfødt blev straks
dræbt sammen med moderen.

- Kvinderne blev separeret fra
mænd. Hvordan blev de gravide?

- De fleste var allerede gravide.

- Og resten... Nogle blev
voldtaget af SS...

- og andre solgte deres krop
for mad på latriner.

- Det var mandlige fanger
der arbejdede der.

- Men stadig. Tusinde gravide
kvinder. Vil De ikke mene, at nogle...

- Auschwitz var på størrelse
med en lille by.

- Der var alene
30.000 ungarske kvinder.

- Dette tal, 1000, er faktisk meget lavt.

- De sagde, at Dr. Mengele udførte
eksperimenter på gravide kvinder.

- Ja. På både fosteret og moderen.

- Uden bedøvelse.

- Det eneste formål var hans
egen perverse fornøjelse. Han ...

- Uforståeligt. Ingen bedøvelse, men
han ønskede sterile instrumenter.

- Den mand er virkelig ikke til forstå.

- Hvis De ikke var til stede,
ved disse forsøg...

- hvordan kan De så vide
at de foregik?

- Fordi jeg skulle tage mig
af kvinderne bagefter.

- Så de kunne vende tilbage til arbejdet.
De fleste overlevede ikke.

- Det gav mig bare endnu flere
aborter at udføre.

- Dr. Perl, det er meget vanskeligt
for os...

- for os at forestille sig situationen.
- Godt, godt.

- Kvinderne fra Sighet
var de første.

- De havde hørt om mig
og de opsøgte mig.

- Pigen der hentede mig, siger du kender mig.
- Dr. Perl.

- Min Gud, Leiku. Leiku.

- Kan du hjælpe mig?
- Ja, selvfølgelig.

- Jeg ønsker det ikke, men finder Mengele
ud af det, bliver jeg gasset.

- Jeg ved det. Helt stille. Lyt.

- Når vi er ude af dette helvede, får du
og din mand et andet barn. Et smukt barn.

- Men det tog så lang tid ...
- Stille. Du vækker bare vagten.

- Skal jeg gøre det?
- Lig dig. Spred benene.

- Lyt. Træk vejret langsomt gennem næsen.
Forstår du?

- Må jeg i det mindste se mit barn?
- Selvfølgelig. Lig dig ned.

- Hold hende for munden.

- Sshh, stille. Slap af.

- Leiku, du får et andet barn.
Det lover jeg.

- Så De abortered Leiku's foster?

- Nej. Jeg mener ja.
Leiku's foster overlevede ikke.

- Hvordan kunne De,
uden adgang til infirmeriet ...

- Selv på infirmeriet,
hvis man kan kalde det det...

- var der meget få instrumenter.

- Men Dr. Mengele brugte alligevel
instrumenter?

- Ja. I eksperiment-blokken. Blok 11.
Han arbejdede ikke på infirmeriet.

- Før De aborterede babyer på...
- Fostre.

- Hvordan kunne De gøre det
uden instrumenter?

- Med mine bare hænder, Mr. Prentiss.

- Tilgiv mig Dr. Perl, men De synes ikke
at være ked af Deres gerninger.

- Undskyld Mr. Prentiss,
men De lytter ikke særlig godt.

- Hvorfor skulle jeg være ked af det?
Jeg har reddet 1.000 kvinder.

- Og hver gang risikerede jeg
mit eget liv.

- Hvis jeg blev fanget, var jeg også
endt i gaskammeret. Hvorfor være ked af det?

- Disse historier, Dr. Perl.
Deres logik...

- Vent et øjeblik.
Vil De stoppe med at skrive, tak.

- Stop med at skrive.

- De herrer, Auschwitz var et andet land
med sine egne regler og sin egen logik.

- Og disse regler ændrede sig
fra situation til situation.

- Vi, der var der, kunne ikke fordømme
hinanden. Det er umuligt...

- nej, det er endda absurd...

- De sidder for at foretage
en vurdering af mig...

- Godaften, Dr. Perl. Det er Dr. Mengele.
Glad for jeg fandt dig. Jeg har en...

- Hvornår blev De bedt om at lede
kvindernes hospital i Auschwitz?

- Hvornår blev De spurgt?
- Jeg kan ikke huske det nøjagtigt.

- Jeg husker mit hår var begyndt at vokse
ud igen. Det var helt hvidt.

- Jeg ved det ikke.
Da jeg havde været der en måned eller to.

- Af Dr. Mengele?

- Ja, af Dr. Mengele.

- Jødiske læger, træd frem.
Vi starter et infirmeri for kvinder.

- Alle jødiske læger, træd frem.

- Dit navn?
- Dr. Ruth Stern fra Budapest, onkolog.

- Andre læger, træd frem.

- Tættere på. Vend mod dem.

- Alle jødiske læger, træd frem.
Dit navn?

- Dit navn?

- Ellers nogen?

- Dit navn?
- Dr. Gisella Perl. Sighet.

- Åh ja, gynækolog.

- Meget godt. Så kommer vi
til at se meget til hinanden.

- Hvad lavede De i infirmeriet,
som De kalder det?

- Vi behandlede de syge
og sårede så godt som muligt.

- Vi havde ingen forbindinger, kun en
slags papir, og næsten ingen medicin.

- Kom så, tilbage til arbejdet.
- Undskyld mig.

- Hvis De vil tillade det,
Jeg vil gerne give hende en hviledag.

- Hendes fod er betændt
og jeg tror ikke, det...

- Bang.

- Kom.

- Få den kvinde klar til i eftermiddag.
De arbejder bedst.

- Slap af.

- Dr. Perl, ifølge vores oplysninger var
en af Deres patienter en SS-officer.

- Er det rigtigt?

- Ufatteligt.

- Insinuerer De stadig, jeg selv
havde valgt det?

- At jeg frivilligt hjalp en nazist?
- Besvar venligst spørgsmålet.

- Ja. Irma Griese indkaldte mig til
at komme til hendes værelse.

- Kom indenfor.

- Hun troede, at hun var gravid.

- Få det ud af mig. Der er sterile
instrumenter i skabet. Hent dem.

- Og hvis du fortæller nogen om det,
så dør du.

- Jeg vil holde min mund lukket.

- Du er en god læge.

- Ærgerligt, du er nødt til at dø. Tyskland
kunne bruge gode læger.

- Gør det ondt?

- De vil mærke et stærkt knib
og noget masen.

- Så får De kramper
og De vil miste blod.

- Vent et øjeblik. Hvor lang tid vil det
gøre ondt? Jeg kan ikke fordrage smerte.

- Ikke længe. Et par timer.
De skal tage det roligt.

- Skal jeg?

- Tak, det er alt for i dag.
Vi ses i morgen, samme tid.

- Øjeblik. Endnu en dag med dette?
- Et par spørgsmål endnu.

- The Yankees tabte igen.

- Det har kostet mig 10 dollars.
- Det er din egen skyld.

- Auschwitz et øjeblik, baseball det næste.
Er det så let for Dem?

- Det er svært for os alle
at høre dette.

- Det tror jeg gerne. Undskyld, de herrer,
men der er noget, jeg ikke forstår.

- For nylig så jeg et blad.
Måske et De kender, Mr. Prentiss.

- Commonweal, tror jeg.
Et katolsk tidsskrift.

- Dette magasin indeholdt artikler om
lejrene, som De så dårligt kalder dem.

- Det var tre år siden.
De vidste det. Amerika vidste det.

- I vidste det hele. Og I gjorde ingenting?
Intet overhovedet?

- Jeg skal gå.
- Vær venlig at lade mig afslutte.

- Vi ses i morgen.

- Hvad lavede De, da vi blev massakreret,
i sommeren 1944?

- Mr. Smith? Gik De med Deres kone
til en picnic på stranden?

- Jeg forstår intet af det.

- Og De, Peter Schuman, også en jøde,
hvad holdt dem beskæftiget?

- Gik du i tempel, eller så din
søns baseball-kampe?

- Min søn blev dræbt på D-dag.

- Hans lig blev aldrig fundet.

- Tilgiv mig.
Gud, tilgiv mig.

- Undskyld. Jeg er virkelig ked af det.

- Men når jeg er nødt til af forklare,
hvad der skete, mister jeg besindelsen.

- Hvor trist at De har mistet Deres søn.
Undskyld.

- Vi ses i morgen.

- Dr. Perl?
Det er bare mig, Dr. Perl.

- Marta Weiss. Fra Sighet.

- Hvem ville have troet, at jeg ville gå
her ved siden af dig i Amerika?

- Og være så elegant,
sammen med den fantastiske Dr. Perl.

- Ingen ville tro det.
- Måske kan du overbevise disse herrer.

- De kan ikke se den store læge?
- Ikke endnu.

- Åh ja, de har aldrig
været i Sighet.

- De har deres Park Avenue
og deres Central Park...

- men vi havde den store Corso
og floden Tisa.

- Der er flere piger fra Sighet her.

- Jeg ved ikke hvem, men kvinden
fra UJA fortalte det.

- Smukt. Så kan vi snart holde
sammenkomst som vi plejede.

- Må jeg komme med?
- Du, min skat, du er æresgæst.

- Dit hår er mørkt igen.

- Stille. Det er farvet.
Jeg er for ung til at have hvidt hår.

- Vi har modtaget et brev fra
en kvinde, der var i New York for nylig.

- Hendes navn er Zozia...

- Under alle omstændigheder,
det Zozia skriver...

- er at hendes søster ikke blev behandlet i
infirmeriet, fordi hun ikke kunne betale.

- Som et resultat af dette er,
at hendes søster døde.

- Ja, jeg kan godt huske sagen.

- Kvinden var det vi kaldte
"En Levende Død".

- Vi havde meget få medikamenter.
Hun var ikke til at redde.

- Det var meget trist.

- De bad altså aldrig om penge,
for at behandle?

- Absolut ikke.

- Må jeg sige noget?
- Værsgo.

- Dr. Perl har reddet mit liv
i infirmeriet.

- Og jeg er ikke den eneste. Hun har reddet
mange kvinder. Jeg har set det selv.

- Hun bad aldrig om noget. Hun gav kun.

- Jeg kan fortælle Dem.
- Jeg vil gerne høre.

- Jeg kunne ikke gå.
Det var jeg for syg til.

- Min søster, Katya, var meget stærk.
Hun bar mig nærmest rundt.

- Er Dr. Perl fra Sighet her?
- Marta, Katya. Kom.

- Ruth, jeg har brug for din hjælp.

- Hun gemte sig ved hver udvælgelse.

- Havde Dr. Mengele opdaget det,
ville hun blive skudt.

- Og også de andre læger,
fordi de hjalp hende.

- Tilbage til jeres senge.

- Hun holdt mig der,
i mere end en uge.

- Hun talte mod i mig,
gav mig hendes mad ...

- og byttede ting for margarine,
indtil jeg var stærk nok.

- Jeg skylder... Jeg skylder Dr...
- Det er helt i orden.

- Dr. Mengele var rædselsslagen
for sygdomme, især for tyfus.

- Det var almindeligt. Ved smitte
blev hele afdelingen gasset ...

- sammen med nabo-afdelingerne.

- Med andre ord: Der var 3.000 kvinder
der blev dræbt for et tilfælde af tyfus.

- Jeg vidste, at Marta havde tyfus.

- Hvis han havde opdaget det, var vi alle
blevet gasset, læger og patienter.

- Han kom på uventede tidspunkter
for at tage blodprøver.

- Det var ikke første gang vi gjorde det,
og heller ikke den sidste.

- Kom, Gisella.

- Skynd dig, Giska.

- Hold armene oppe.

- Da Martha var der, tog vi fem læger
vores eget blod i flaskerne...

- og satte patienternes
numre på.

- Vi var raske.
De flasker gav vi til Mengele.

- Og det virkede?
- Hver gang.

- Men det er ikke alt.

- Dr. Perl reddede mit liv
mange gange.

- Deres søster overlevede også?
- Nej.

- Nej, hun blev fanget
da de hentede mad til mig.

- Så skød Irma Griese
Katya i hovedet.

- Katya. Katya, kom.

- Jeg prøvede at tage hende til Dr. Perl,
men jeg var ikke stærk nok.

- Jeg kunne ikke bære hende.

- Vi skal hen til Dr. Perl.

- Du går op og tager et langt, varmt bad.
Jeg har vidunderlige badeolier fra Paris.

- Jeg går ud og shopper
og så spiser vi sammen senere.

- Du har ikke noget imod, at jeg er hos dig?
- Åh skat, du er Guds gave.

- Gå nu. Tag et bad.
- Okay.

- Zozia?
- I må ikke betjene denne kvinde.

- Doktor. doktor, vær venlig.
Min søster er meget syg.

- Se.

- Nej, hun klarer den ikke. Undskyld, Zozia.
- Hjælp hende, ellers vil hun dø.

- Hun overlever ikke natten.
Jeg beklager der er ikke plads.

- Lad hende dø her,
en smule værdigt.

- Se, der er ikke plads.
- Vær sød. Jeg beder dig.

- Hun dræbte min søster.

- Hun dræbte min søster.

- Du er ikke en læge.
- Du er en morder.

- En morder.

- Flyt dig.

- Fr.? Kender jeg Dem?

- Har vi mødtes?

- Jeg tror, jeg så ham i dag.
- Hvem?

- Mengele. Dr. Mengele.

- Han så anderledes ud. Han havde
en fransk accent, men det siger intet.

- Det kan være falsk.

- Ville han vove at komme til New York?
- Ja, hvis han vidste, jeg var her.

- Hvorfor skulle han komme efter dig?
- Fordi jeg ved...

- Jeg ved, hvad han gjorde.

- Jeg har set hans eksperimenter. Jeg har
set, hvad han gjorde ved de kvinder.

- Kom. Det tager kun et øjeblik.

- Jeg tænkte det kunne være
interessant for dig. Kom.

- Hvor mange tvillinger har
din praksis sat i verden?

- Ved du det ikke.
Du skal vide det.

- Sig mig. Jeg vil gerne vide det.
- To, måske. To tvillinger.

- Har du nogensinde haft en mor
der fik flere tvillinger?

- Nej.
- Så har jeg et særligt tilfælde til dig.

- Vi har en sigøjner kvinde
der venter tvillinger.

- Men der er noget særligt ved hende.

- Hun har en allerede et tvillingepar,
drenge på tolv.

- Skønne drenge. Store fyre.
Du er nødt til at se dem spille fodbold.

- De tog noget chokolade
ud af min lomme.

- Smarte fyre. Jeg er blevet meget
glad for dem.

- Så en kvinde, der allerede tvillinger,
får flere tvillinger.

- Imponerende, ikke? Sigøjnerlejren har
givet os mange fascinerende ting.

- Vi vil gerne vide, om de ufødte er identiske.
Men det ved vi snart.

- Så kan vi studere drengene,
og deres søskende sammen.

- Det er enestående. Og vi studerer
moderen også.

- Det kan hjælpe ...

- til hemmeligheden om hvordan
tvillinger bliver til.

- Desværre, men der er ikke nogen
hemmelighed der skal kastes lys over.

- Vi ved hvordan tvillinger opstår.

- Men hvis kunne isolere æggene,
fra sådan en kvinde...

- ville vi så kunne efterligne
den proces med andre kvinder?

- I ariske kvinder?
Forestil dig, hvad det ville betyde.

- Vi ville meget hurtigt få
den rene ariske race til at vokse.

- Men først måtte vi eliminire, alt det
forurenede ariske blod.

- En kvinde i verden,
med dine kvaliteter og din uddannelse ...

- du taler utvivlsomt fransk.
-Ja, jeg taler fransk.

- Vi har mere til fælles end
kun kærlighed for medicin.

- Sigøjneren forstår tysk
særdeles godt.

- Så du og jeg taler fransk i dag.
- Godt.

- Voilà. Ser hun ikke stærk ud?
- Jo.

- Da jeg så hende med tvillingerne,
vidste jeg, at hun var noget særligt.

- To tvillinger.

- Vi har taget os godt
af dig, ikke?

- Og du har virkelig
gjort det godt.

- Der kommer en kollega
og observerer alt.

- Jeg skal lige skrubbe mig.

- Nej, nej, ikke dig. Det behøver du ikke.
Gå du bare i gang.

- Ved du, hvad der kommer til at ske i dag?

- Jeg er også en fange. Jeg er her
for at bistå fødslen. I orden?

- Hvad håber du det er? Drenge eller piger?
- Jeg ved det ikke.

- Måske en dreng og en pige.
- Måske.

- Det ser godt ud.
Det vil gå fint.

- Hvad har jeg gjort?
Gud, hvad har jeg gjort?

- Gud, tilgiv mig.
Min Gud, hvad har jeg gjort?

- Du havde intet valg, Dr. Perl. Du gjorde
intet forkert. Du hjalp bare.

- Jeg vil fortælle dem det i morgen.
- Gud tilgive mig.

- En injektionssprøjte med phenol i hjertet
giver mindre rod.

- Men hvis de stritter imod...

- Dr. Perl, tør blodet af, så de kan
se instruktionerne til dissektionen.

- Dissektionen?
- Ja. Og skynd dig.

- Og bring hende hen til bilen.

- Vi skal være hurtige.
Og alt skal desinficeres her.

- Sikke dog et svineri.

- Fart på, fart på.

- Du er velkommen til at overvære det.

- Nej. Mine patienter.
Jeg er nødt til at komme tilbage til dem.

- Som du ønsker.

- Min Gud. Jeg vil holde rent og helligt
i både mit liv og mine færdigheder.

- Klart. Jeg vil holde rent og helligt
i både mit liv og mine færdigheder.

- I hvert hus jeg kommer ind, kommer jeg
af interesse for mine patienter.

- Jeg vil aldrig bevidst gøre
nogen skade.

- Jeg, hvis denne ed jeg
trofast holder...

- vil finde glæde i mit liv
og i udøvelsen af mine evner...

men hvis jeg overtræder denne ed,
så...

- kan det modsatte
være tilfældet.

- Så kan det modsatte
være tilfældet.

- Far. Far, jeg er så ked af det.
Tilgiv mig, far.

- Tilgiv mig, far. Far.

- Oh Far, tilgiv mig. Far.

- Jeg har virkelig gjort mit bedste, far.
Virkelig. Jeg har virkelig forsøgt.

- Jeg har forsøgt at tro.
Selv i det helvede, så prøvede jeg.

- Jeg beder dig.
- Nej, tak.

- Doktor. Dr. Perl.

- Vagten brækkede min arm.
Jeg ventes tilbage på arbejde om tyve...

- Stil dig op i køen.
De kvinder har ventet hele dagen.

- Øjeblik.

- Sæt dig ned. Stræk armen.

- Min søster dør, for jeg intet har?
Dr. Perl, hører du mig?

- Eller har du proppet al dit
brød ind i dine ører?

- Kære Gud.
Tilgiv mig for Zozia.

- Tilgiv mig for ikke at hjælpe folk,
fordi de ikke kunne give mig noget.

- Jeg prøvede bare at overleve.

- Er det sådan en forbrydelse
at ønske at overleve?

- Vil du overleve?
Vil du overleve Giska?

- Lyt til mig. Lyt.

- Som læge, er du stor, Giska.
Et rigtigt mirakel.

- Ja, vi griner ad dig, når du fortæller dem
om sammenkomsterne i Sighet.

- Dine digte og sange,
selv om de er døende.

- Jeg har kun ord til at behandle
dem med. Ingen medicin.

- Ord eller medicin, de går
alle i døden. Ligesom vi.

- Nej, du forstår ikke. Når du opgiver
håbet, så begynder du at dø.

- Hvordan kan vi bevare håbet
når vi allerede har solgt vores sjæl?

- Jeg har intet solgt.
- Hvorfor leve i denne fantasiverden?

- Hvad taler du om?
- Se, hvad du er blevet.

- Hvor vover du at beskylde mig?
Vent til Mengele udvælger dig.

- Jeg beskylder dig ikke for noget.
- Jo, du gør.

- Hør nu. Vi kommer alle sammen
i gaskammeret.

- Jeg går ikke til gaskammeret.
- Stop så.

- Jeg er ikke ved at dø her.
Kan du høre, hvad jeg siger?

- Nej. Jeg nægter.

- Jeg nægter at gå i gaskammeret.

- Jeg nægter.

- Jeg havde ikke lyst til at dø.

- Jeg havde ikke lyst til at dø, far.

- Jeg husker den lille pige,
der ønskede at blive læge.

- Og jeg blev læge.

- En meget god læge,
hvis jeg så må sige.

- Ethvert barn, som jeg hjalp i verden,
var en gave.

- Ikke fra mig, men fra Gud.

- Men alt ændrede sig, da jeg
gik på arbejde i Auschwitz som læge.

- I ved nogle af de ting, jeg har gjort
for de gravide kvinder.

- Men ja, jeg har også
uvidende...

- sendt mange kvinder i døden. inden for
en dag efter min ankomst.

- Og ja, nogle ting
jeg har gjort der...

- nogle ting, jeg var tvunget
til at gøre...

- var ikke hæderlige.

- Så I har ret.
Jeg har blod på mine hænder.

- Og tro mig, jeg ser det ligeså klart,
som I kan se tatoveringen på min arm.

- Det vil altid stå klart.
at jeg var læge i Auschwitz.

- For omverdenen, men også
for mig selv.

- Jeg ved, det er meget vanskeligt
at forstå, fordi I ikke var der...

- men jeg har kun gjort hvad
jeg måtte gøre for at overleve.

- Måske dem, der ikke
overlevede var de bedste folk.

- Min familie.

- Frederick, min mand.
Min mor og min far.

- David, alle mine brødre.
Imre, min søn.

- De kommer ikke hertil.
De kommer ikke hjem.

- Hvorfor har Gud ladet mig
overleve? Ingen ved det.

- Jeg må tro på, at det var for
at jeg kunne hjælpe flere børn til Verden.

- Frie børn. Børn med
en chance for at overleve.

- Ser De, hvis jeg kunne hjælpe et
jødisk barn til verden...

- og de fik børn og børnebørn,
så vandt nazisterne ikke.

- Mengele har dræbt en million børn.

- Jeg vil hjælpe en million
børn til Verden.

- Jeg har brug for at genoprette
hvad nazisterne har ødelagt.

- Lad mig gøre det, de herrer,
her i Amerika. Hvis jeg ikke kan...

- så ville Gud ikke have mig
til at overleve.

- Vær så venlig.

- Hvad foregår der?
- Russerne er her. Russerne er her.

- Simone...

- Simone, dit barn er frit.

- Dit barn er frit.

- Den første frie baby i Auschwitz.

- Dr. Perl, Deres handlinger var undertiden
tvivlsomme, men Deres hensigter var ikke.

- Deres handlinger var relateret til
Deres overlevelse og Deres patienter.

- Deres anmodning om et statsborgerskab
er godkendt.

- Deres sekretær har ringet...
-Jeg er der om en halv time.

- En kvinde er ved at føde.
Her er Deres remedier.

- Få Olga til at sende kvinden hertil.
- Men hun er rædselsslagen for hospitaler.

- Hun bor i Lower East Side.
Hun kender dig fra Sighet.

- Tak. Tak.

- Dr. Perl? Her oppe.

- Hurtigt. Min kone.
Vær så venlig. Her oppe.

- Hvor er hun?
- Her. Hun har spurgt efter Dem hele dagen.

- Har De et forklæde?

- Her. Værsågod.
- Tak.

- Hun er her.

- Kog noget vand. Find rene lagner
og varm dem op. Hurtigt.

- Her er din Dr. Perl.
Her er hun.

- Åh, Leiku. Der bliver masser af tid til gråd.
Vi er først nødt til at arbejde.

- Træk vejret roligt.
Tag en dyb indånding og slap af.

- Meget godt. Træk vejret stille og roligt.

- Hjælp mig, Gud. Jeg kan hjælpe
med at give liv i dag.

- En gave, Leiku.

- En gave fra Gud.
Endelig.

Dr.. Gisella Perl havde
en blomstrende praksis i New York.

Hun bragte mere end 2.000 spædbørn i verden
før hun immigrerede til lsrael i 1981.

In Israel arbejdede hun på Shaare Zedec-
hospitalet i Jerusalem.

Hun døde i 1988.

Oversættelse:
Klaus Schiesewitz