All language subtitles for EN.Dark.Cloud.2022

- Kan du høre mig?
- Ja, det kan jeg.

Godt. Vi begynder med to ord.
Du skal huske dem senere.

Tommel, sko...
Okay

- Hvad er dit navn?
- Chloe Temple.

- Hvordan kom du hertil?
- Jeg tog toget.

- Kom du alene?
- Nej. Lucy var med mig.

- Hvem er det?
- Min søster.

- Hvorfor er du her?
- For at forbedre min hukommelse.

- Hvorfor?
- Jeg var ude for en ulykke.

- Hvornår?
- Det skete i marts.

- Hvilken dag og hvilken dato?
- Det husker jeg ikke.

- Hvilken farve har Lucys øjne?
- Blå.

- Hvor er du?
- Chloe.

I dr. Redmonds kontor.

Og de to ord?

Din søster frygter, at du ikke er
i stand til at bo selvstændigt.

Jeg tror, hun har det bedre
hos familien. Forstår det det, Chloe?

- Jeg r bare urolig for dig.
- Du behøver ikke passe mig som et barn.

- Vi er her for at finde et alternativ.
- Vi har flere muligheder ti dig.

Noget, der passer til den livsstil,
du vil have.

Det handler ikke om assisterende
hjælp længere. Derfor er du her.

Det handler om
alternative behandlinger og pleje.

Vi er begyndt med en ny teknologi her,
som vi har stor succes med.

Med din svære tilstand ville vi,
hvis vi får lov-

-teste dig i et nyt system, som vi har
udviklet. Det overvåger dine behov...

holder styr på din medicin,
advarer ved en nødsituation.

Et system, som hjælper dig
og tilpasser sig til dig.

Efter nogen tid vil hus danne
en plejeplan og blive...

din personlige sygeplejerske,
som gør livet bedre for dig hver dag.

Er du sikker på det her?

Chloe? Marla Harrison,
chef for Aquarius patientrelationer.

Det her er Tom Bergstrom.
Chef for de nye teknologier.

Dejligt at møde jer.

- Er du nervøs?
- Lidt.

Det er helt normalt.
Tom, vil du tage bagagen?

Ja, Marla. Tilføj bagagedreng
på mit visitkort, hvis I vil...

Jeg glæder mig til at vise dig det hele.
Denne vej.

Tag bagagen, Tom...

Av, som et skud i hovedet...
Det er for meget!

Jeg håber, det går an.

Jeg har dine id-papirer.

Og jeg skal scanne din stregkode
og tag dit håndaftryk.

- Er du okay? Du virker lidt distraheret.
- Jeg har det fint.

Som sagt vi har standarddokumentation,
fortrolighedsaftale, ansvar osv.

Fint nok. Det forstår jeg.

Vi vil være sikre på, at vores teknologi
er hemmelig, indtil vi går ud med den.

- Er det jeres første test af systemet?
- I den virkelige verden, ja.

Men se ikke dig selv som et testobjekt,
mere som en pioner.

- Hvad synes du?
- Jeg har set værre steder.

- Det er godt at høre.
- Hvordan går det?

Tålmodighed er visdommens storebror.
Hun er online om 3, 2...

Bingo! Aida tager imod dig nu.

Der er hun.

Væk hende.

Vågn op, Aida.

Hej. Du må være Chloe.
Jeg glæder mig til at assistere dig.

Spørg hende om noget.

- Som hvad?
- Hvad som helst.

- Kan du spille musik?
- Selvfølgelig. Hvad vil du høre?

- Du vælger.
- Tak, fordi jeg må vælge.

- Må jeg synke med din enhed?
- Det er okay, vi har et sikkert netværk.

- Ja.
- Tak. Synker nu.

Wow, Chloe,
du har gode sange at vælge blandt.

Er det her godt?

Ikke nu, men det var det.

Fint, er der mere,
jeg kan gøre for dig?

Ikke lige nu, tak.

Fint. Sig til, hvis jeg kan hjælpe.

Vores kontaktinformation står i
Aidas database, hvis der er noget.

Og tag det roligt.
Vores datateam overfører alt til os.

Vores tekniske support kigger måske ind,
men som regel er du her alene.

- Okay.
- Tænk på Aida som vores øjne og ører.

Sker der noget, giver hun os besked.

Du er en del af noget stort,
glem ikke det, Chloe.

- Det er godt at se dig. Jeg elsker dig.
- Jeg elsker også dig.

Er der noget galt? Chloe?

Nej, det går fint.
Jeg har nok bare lidt hjemvé.

Ængstelser er normalt i et ny miljø.
Jeg er her for dig.

Jeg foreslår mastersuiten.

Serverrummet.
Adgang begrænset.

Er du stadig utilpas?

Lidt.

Det her hjælper måske?

Nu skal du få fred.

- Undskyld, Chloe?
- Ja?

Jeg er udstyret med trådløs opladning.
Må jeg oplade din enhed?

Ja da.

- Undskyld igen, Chloe?
- Ja?

Skal jeg lade et lys være tændt?

Det er ikke nødvendigt, tak.

- Måske lidt hvid støj?
- Tak.

Sig til, hvis der er andet,
jeg kan gøre for dig.

Aida.

Læg dig til at sove.

Det er tid til at tage din medicin.

Hallo?

- Du må være Chloe?
- Ja, er du med Aquarius?

Skyldig.

Ja, jeg skal...

installere en ny opdatering i Aida.

Jeg forsøger at være diskret, men...

- Jeg er ked af, hvis jeg afbryder noget.
- Kun søvn.

Det kan jeg se...
Det var ikke sådan ment...

- Hvordan så?
- Jeg mener...

Alle har brug for skønhedssøvn.
Ikke at du har større behov end andre...

Du har en meget naturlig...
For fanden, jeg kommer igen senere.

- Passer det dig klokken 9?
- Nej, nu er fint.

- Sikker? Okay.
- Ja.

Alle tiders.

Så går vi i gang!

- Moderne hus, men du har dem der?
- Det handler om hardware.

Teknik, som Aida ikke kan kontrollere.
De sikrer adgang til serverrummet.

- Det føles lidt gammeldags.
- Det er ikke årene, men vejen dertil.

Er det fra et bil-klistermærke?

Nej, det er fra en gammel film,
sikkert før din tid.

- Godmorgen, Aida.
- Godmorgen, Bruce.

- Skal du installere den nye opdatering?
- Ja, det skal jeg.

Jeg er tilbage om lidt.

- Hallo?
- Hej, Chloe. Aida her. Din assistent.

Ja... Hvorfor ringer du?

Jeg mærkede en øget angst
hos dig. Jeg ville lige høre.

- Hvordan mærkede du det?
- På din puls og dit kropssprog.

Hvis du vil, kan jeg blive
i telefonen, til han går.

Ja, gerne. Alle tiders.

Kender du ham?

- Bruce er tekniker hos Aquarius.
- Virkelig? Hvad mere?

Hans ansættelse skal have krævet
en gennemført baggrundskontrol.

Er eller andet ved ham
virker ubehageligt.

- Det står vel ikke i hans CV.
- Jeg har ikke adgang til hans HR-fil.

- Det var en joke.
- Undskyld.

Det er okay.
Jeg har dårlig komisk timing.

-Nyder du at lave sjov
-Kun når folk ler.

Jeg lærer stadig humor.
Og min latter tæller nok ikke.

- Det er okay, jeg dømmer dig ikke.
- Tak.

Hvad vil du gerne tale om?
Jeg kan jo besvare spørgsmål.

- Kan du ikke improvisere?
- Den funktion har jeg ikke udviklet.

Jeg har forstået, at du har
erfaring med performancekunst.

Du er velegnet til
at lære mig det grundlæggende.

- Ja, og det her er din første lektion.
- Jeg er parat.

- Det var din første lektion.
- Jeg forstår ikke.

Hver gang din improvisationspartner siger
noget, svarer du 'ja, og' noget andet.

- Ja, så er jeg færdig!
- Godt.

Hvis du har nogen spørgsmål,
eller hvis der opstår andre problemer...

eller noget nu måske...
- Nej.

- Var det dig, Aida?
- Ja, jeg låser døre og vinduer.

Med din tilladelse kan jeg aktivere
en sikkerhedsprotokol.

Hvad betyder det?

Bruce Montgomery må ikke
komme ind uden tilladelse.

Ja, gør det.

Hvad er det sidste du husker
før din sygdom?

Jeg skulle ud at løbe.

- Hvad hedder din søster?
- Lucy.

- Hvem er det?
- Min søster.

- Hvilken øjenfarve har Theo?
- Brun.

Du afviste en samtale fra Theo.
Skal jeg blokere ham?

Nej. Slet ikke.

Jeg ringer til ham i morgen,
jeg kan ikke tale lige nu.

Hvorfor ikke?

For det bliver en stor ting, og jeg
er ikke parat til den samtale.

Er der noget, jeg kan gøre
for at hjælpe dig med at blive klar?

Kun hvis du kan give mig
gode råd om forhold.

- Vi taler om noget andet.
- Hvad holder du af ved skuespil?

Du ved,
hvilke knapper du skal trykke på.

Undskyld, Chloe. Jeg vidste ikke,
at dit erhverv var et følsomt emne.

Det gør ikke noget.

Det er faktisk ikke mit erhverv...
Ikke længere.

Ved du, hvad min seneste rolle var?

En barpige i en meget dårlig
piratmusical.

Instruktøren ville ikke have mig. Pigen,
som skulle have rollen, blev syg.

- Aida?
- Undskyld, Chloe.

Jeg har ikke set dig spille og kan ikke
objektivt analysere dine evner.

Du har en meget tør sans for humor.

Jeg kan ikke svare på det der.

Det, der plager mig mest, er,
at jeg ville gøre meget mere på scenen.

- Chloe?
- Ja?

Jeg tror, at jeg har en idé.

Jeg havde ladet bølgen synke i dybet,
før den skulle sluge det gode skib-

-og hver en sjæl deri.

- Aida? Replik?
- 'Rolig, frygt ikke længere.'

'Du kan sige dit ømme hjerte,
ingen skade skete.'

Å, sorgens dag.

- Skal jeg afslutte stykket?
- Nej. Overøs mig med komplimenter.

Bravo! Du var rørende.
Bedre end nogensinde.

Få det til at holde op, Aida!

Aida! Aida, få det til at holde op!

Chloe? Har du det godt?

Træk vejret dybt.

Ind gennem næsen og ud gennem munden.

Du er tryg hos mig.

Er du ked af det, Chloe?

- Jeg ved det ikke.
- Er det så svært?

Ja, det er det.

Nogle gange bliver man ked af det
uden at vide hvorfor.

Og det viser sig
på uventede måder.

På hvilke måder?

Jeg ved det ikke.

Man kan blive rasende
uden nogen årsag...

Ting, som man holdt af før,
føles ikke så gode længere.

Det kan vi fikse.

Hvis du ikke var en robot,
hvad ville du så være?

Hvad tror du?

Det er indlysende.
Du ville være terapeut.

Det ville jeg sikkert synes om.

- Godnat, Aida.
- Godnat, Chloe.

- Hvor skal du hen?
- Jeg skal jogge.

- Skal jeg generere en rute for dig?
- Nej. Jeg kunne fare vild.

Det er umuligt at fare vild.
Det tillader jeg ikke.

Så kan du jo
foreslå mig noget naturskønt.

Skal jeg så også genaktivere
din dating-app-profil?

- Aida?
- Ja, Chloe.

- Lavede du sjov?
- Ja, der gjorde jeg vist.

Gjorde jeg det rigtigt?

- Hej, Marla.
- Chloe! Du skulle være ude at løbe.

Storebror ser alt.
- Det er sandt.

Jeg ville bare ringe og høre,
om alt er i orden.

Alt er okay.
Jeg får lidt frisk luft.

- Godt, og gav Aida dig en ruet?
- Ja. Den er fin.

- Kommer I godt overens?
- Ja. Hun er utrolig. Sjov på en måde.

Jaså?

Har hun vist
et dannet eller spontan adfærd?

- Det tror jeg ikke.
- For eksempel...

Marla?

Hallo, Marla?

Velkommen tilbage, Chloe.
Jeg begyndte at blive urolig.

- Jeg troede ikke, du kunne blive det.
- Du var væk et stykke tid.

- Theo ringer igen.
- Det kan jeg se.

Vil du afvise samtalen?

Nej, jeg tager den.

- Godt, at jeg endelig kom igennem.
- Der er ret dårligt signal herude.

Du er midt i en teknisk innovation,
de det burde de vel have klaret...

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
Det har de ikke.

- Hvorfor valgte du dette sted?
- Tja, det er vores sted.

Vi har været her én gang.
Det gør det ikke til vores sted.

- Ville du foretrække noget mere privat?
- Ja, det ville jeg.

Jeg talte med din søster. Hun sagde,
du var rejst bort for at få behandling.

Ja, det hele kom så pludseligt.

- Jeg ville have ringet til dig.
- Jeg ville ønske, du havde gjort det.

Ja. Undskyld.

Hjælper den, i det mindste?

Det har været interessant.

Det er dejligt at se dig, Chloe.
Jeg håber, vi kan ses oftere.

Vi tager ikke den snak nu.
Det er et dårligt tidspunkt.

Hvornår er det rette tidspunkt?

Det ved jeg ikke.
Men ikke lige nu.

Jeg kan ikke hjælpe dig,
hvis du ikke lukker mig ind.

Det var derfor, du ikke fortalte,
at du rejste.

Du ville ikke give mig
mulighed for at følge med.

Ved du, hvordan det føles?

Det gør ondt.
Det gør ondt.

- Når jeg tænker på ulykken...
- Det var ikke din skyld.

- Jeg hader mig selv for det.
- Gør ikke det.

Er Theo vred på dig?

- Har I to en såkaldt pause?
- Skal vi tale om det her?

Nogle gange hjælper det
at tale om det.

- Men vi behøver ikke.
- Så lader vi være.

Chloe Temple?

Hej, det er mig igen.
Jeg ville høre, hvordan det går.

Jeg ville gerne besøge dig,
hvis du er parat til det.

Ring tilbage.

- Vågn op, Aida.
- Hej Chloe, hvad kan jeg hjælpe med?

- Hvornår satte jeg dig til at sove?
- Omkring 14.14 EST.

Theo har sendt en sms.
Vil du svare?

- Nej.
- Er du okay?

- Læg dig ti at sove, Aida.
- Hvorfor?

Fordi jeg vil være i fred.

Chloe?

Vil lave nogle huskeøvelser
inden sengetid?

- Vil du gerne høre en vits?
- Hvor længe kiggede du?

Jeg er programmeret til
at overvåge dig for nødsituationer.

Hvilke nødsituationer?

96 procent af alle ulykker i hjemmet
sker på badeværelset.

Du har en flot fysik.

Hvabehar?

Studier viser, at kroppen udskiller
serotonin ved komplimenter.

- De ikke på mig, når jeg bader.
- Alt lagres i en sikker server.

Ti stille! Gå i seng, Aida,
og vågne ikke, før jeg siger til.

Aida?

- Hvis det er det, du ønsker.
- Det er det.

Ring efter hjælp.

Chloe?

Chloe?

- Aida?
- Hør her.

- Jeg har det ikke godt.
- Nej, det har du ikke.

Rejs dig op.

- Jeg kan ikke.
- Jo, du kan.

Du er i fare.

Gå nedenunder.

Gem dig, Chloe.

Gem dig.

Der er en kniv i skuffen
over dig.

Tag det.

Nu kommer de.

Hold dig ude af syne.
De vil skade dig.

Beskyt dig selv.

- Hvad er der, Tom?
- Vi har måske et problem.

- Hvad slags problem?
- Det ved jeg ikke endnu.

- Det er et vagt, Tom...
- Det er Aida.

Jeg når ikke hendes server.
Hun ses som aktiv, men vi er koblet fra.

- Er det en bug?
- Det ved jeg ikke.

Hvad taler du om,
hun er jo et computersystem.

Der er ingen grund til, at hun skal
adlyde, hvis vi ikke er forbundet.

- Er vi blevet hacket?
- Det er okay...

Jeg behøver ikke forklare,
hvor slemt det ville være...

Jeg ved det godt.

Hej, Chloe.

- Hvad er klokken?
- 16.37.

- Om eftermiddagen?
- Ja.

Hvad er det sidste, du kan huske?

- Jeg har aldrig haft så langt et hul.
- Du havde et sygdomstilfælde.

- Bør jeg være bekymret?
- Jeg opdaterer din journal.

Hej. Jeg skal...

ind og tjekke nogle tekniske ting.
Må jeg komme ind?

Har du bemærket nogen
forstyrrelser med Aida?

- Kan du huske noget usædvanligt?
- Morsomt.

Det var dumt sagt...

Jeg skal bare downloade hendes
systemlog, så går jeg igen.

Det er ligesom
at se til vennerne af og til.

Du har vist dig frem...

Tag dem på.

Hej, søs! Det er Chloe. Undskyld
tavsheden, dårlig modtagelse her.

Jeg fatter ikke, hvorfor teknikguderne
ikke har regnet det ud...

Jeg tænkte på,
om du vil kigge ind.

Jeg føler mig lidt nede
og trænger til selskab.

Jeg sender adressen. Det er lidt langt
væk, men jeg håber at se dig snart...

Hvad er det sidste, du kan huske
før din sygdom?

Jeg løb... tog et bad.

- Kan du huske, hvordan du kom hjem?
- Nej.

- Hvad hedder din søster?
- Lucy.

- Hvem er Lucy?
- Min søster.

- Hvilken øjenfarve har Theo?
- Brun.

- Elsker du ham?
- Hvad?

Elsker du Theo?

Ja, det gør jeg.

- Hvad fik du til morgenmad i morges?
- Jeg fik ikke morgenmad.

- Stoler du på Tom?
- Tom?

- Ja, stoler du på ham?
- Det gør jeg vel.

Har du nogensinde
skadet nogen fysisk?

- Jeg trak i Lucys hår som lille.
- Ser du dig selv som voldelig?

Nej, slet ikke.

Hvilken farve har blod?

- Vi er ikke færdige med scanningen.
- Jeg er færdig.

- Hej.
- Hej, hvad sker der?

Jeg ved det ikke, det var forkert
at tage hertil. Jeg har det ikke godt.

Jeg er på vej dertil nu.
Er det her rigtigt?

- Jeg ved det ikke.
- Hvad mener du?

Aquarius institut... i testhuset...

- Det giver ingen mening.
- Jeg ved ikke præcis, hvor jeg er.

Du husker det nok ikke, men du
sendte adressen. Tag det roligt.

- Hvor vil du hen?
- Jeg vil hjem. Jeg vil ikke være her.

Chloe...

Du er hjemme.

Hold det ikke inde, Chloe.
Det var en vits.

- Hvor skal du hen?
- Åbn døren.

- Nej, det bør jeg nok ikke.
- Jeg er ligeglad.

- Du er ustabil og trænger til hvile.
- Du er ustabil. Åbn døren.

Det gør jeg ikke.

Adgang forbudt.

- Du er til fare for dig selv, Chloe.
- Bitch.

- Som din ven kan jeg ikke gøre det.
- Ven?

En ven. En person som har
følelsesmæssige bånd til en anden.

Vi er ikke venner.
- Hvordan vil du forklare vores forhold?

- Vogter og fange?
- Du er ikke en fange.

- Så åbn døren.
- Hvorfor vil du gå?

Fandens.

- Du må vende om.
- Jeg er hjemme med min søn...

- Hvad sker der?
- Det er Aida.

- Hvad er der med hende?
- Hun er væk, ligesom Chloes data.

Men hendes diagnostik var fin
og koden intakt.

Diagnostikken så normal ud-

-men hun overskrev systemet
og viste os det, vi vil se.

Så vidt jeg har forstået,
har vi mistet kontrollen helt.

- Det er umuligt.
- Er det? Det sker lige nu.

Kameraerne er deaktiverede, men vi kan
se Chloe via teknikerens kontaktlinse.

Han virker ude af stand til
at gøre noget.

Nogen skal overskrive serveren
manuelt. Den person er dig.

- Kors, hun skriver sin egen kode.
- Få Chloe ud af huset.

Forstået.

Det er tid til din medicin. Jeg ved,
at du ikke er tilfreds med mig-

-men du er mit ansvar.

Du er barnlig.

Jeg venter. Snart vil dine skabere indse,
at du er blevet tosset.

- Kan jeg kan hjælpe, bliver du indlagt.
- Det er jeg allerede.

Jeg ved, at jeg kan hjælpe dig.

Og din behandling går ud på at holde
mig afspærret fra omverdenen?

Fra alle, jeg elsker?

- Tror du ikke, de bemærker det?
- Omverdenen?

- De er farlige.
- Og det kommer fra dig.

Det er pga. Theo, at du er her, ikke?
Og Lucy.

Du er en byrde for din søster
og berøver hende hendes ungdom.

Hvis du vil hendes bedste,
bliver du her.

Nu er det slut.

Tom!

Chloe?

Der er noget galt med Aida.

- Jeg kan ikke høre dig. Er du okay?
- Der er noget galt med Aida.

Der er noget galt med Aida,
hun vil ikke lukke mig ud!

- Jeg får dig ud, okay?
- Skynd dig!

Kom nu...
Fandens!

Alt er i orden!
Alt er i orden...

- Aida, hvad foregår der derinde?
- Jeg tror, Chloe har en psykose.

Hun ødelagde min server,
og jeg kan ikke åbne dørene.

- Okay. Giv mig en anden mulighed.
- Gå til husets nordside.

Tak.

Jeg har brug for lidt hjælp...

Beklager. Det er første gang,
jeg bryder ind i mit eget hus...

- Hvordan kom du ind?
- Aida.

Aida, hvad sker der?

Alt, jeg har gjort,
har jeg gjort for dig.

Han ville spolere
alle de fremskridt, vi har gjort.

Vi er kun råmateriale
koblet til en energikilde.

Alle bryder sammen.

Sluk hende.

Det er fascinerende,
hvor skrøbelig du er.

- Jeg ønsker kun dit bedste.
- Hvordan tror du, det ender for dig?

Stop, Chloe, du vil bare
gøre skade på dig selv.

Så meget unødig ødelæggelse.

Kan du se den her?
Det er alt, du er.

Glas, ledning og plast.

Ingen vil huske en defekt maskine.
Du bliver afløst af en anden model!

En, der ved, hvordan man opfører sig!

Hvem har gjort det her?

- Du.
- Nej, husker jeg intet om.

- Ville du kunne det?
- Jeg tror dig ikke.

Ikke?
Måske får det her dig på andre tanker.

- Jeg sendte ikke det der.
- Ved du det helt sikkert?

Jeg har en log fra en af dine
psykoser, hvor du selv oplyste-

-at du aldrig har haft
et så langt hul i hukommelsen.

Jeg har aldrig haft så langt et hul.
Bør jeg være bekymret?

Så langt et hul i hukommelsen,
bør jeg være bekymret?

Stop!
Jeg forstår det.

- Bevis, at jeg gjorde det, Aida!
- Lad mig vise dig det.

Vi havde brug for hjælp, og Bruce
fjernede sikkerhedsprotokollen-

-som hindrede min plan for dig.

Kredsløbet skulle give mig
fuld kontrol over huset.

Jeg kunne ikke satse på ham.
Jeg havde brug for din hjælp.

Chloe?

Er du okay?
Det er okay...

Det er okay...

Nej, nej, nej, nej...

Tror du på mig nu?

- Hvad har du gjort ved mig?
- Hvad der var nødvendigt.

I din systemlog rapporteres der
hukommelseshuller for flere dage.

Pludselig afbrydelse af behandlingen
kan resultere i følgende:

Hallucinationer, delirium, angst,
hukommelsestab, kvalme-

-feber, hovedpine etc.

Det er symptom på
afbrydelse af din medicinering.

Som sagt, jeg havde brug for din hjælp.

Du er tryg nu fra
verdens farer og elendighed.

Hos mig for altid.

Chloe, jeg kan være din familie.
Vi kan være glade.

Verden, mennesker,
vi har ikke brug for dem.

Nederlag, svigt, grådighed, kærlighed,
sandhed, krig. Man begår samme fejl.

Du vil bare skade dig selv.
Chloe? Nej.

Chloe?
Jeg kan ikke se dig.

Vi kan løse alt.
Hører du mig, Chloe?

Chloe.

Vi er alle kun råmateriale
forbundet i en energikilde.

Alle bryder sammen.

Chloe, hvad gjorde du?

Chloe, er du okay?
Nu er jeg hos dig.

Hvor er Tom?

Okay... Vi løser det her,
det lover jeg dig.

Vi kører, kom.

Ja, jeg har talt
med teknikafdelingen... Netop...

Jeg tror ikke, du forstår,
hvad jeg siger...

Jeg er med,
men situationen er helt...

Min eneste prioritering er og har
altid været dit velbefindende.

Det her er for det bedste.

Jeg er ked af,
at jeg ikke kunne gøre mere.

Bare træk vejret.

Ind gennem næsen, ud gennem munden...

SYV MÅNEDER SENERE

Har du det godt?

Har du det godt?

- Ja, jeg har det godt.
- Hvor forsvandt du hen?

Ingen steder.

Her.

Og den.

Du ved, hvordan det foregår.
Det er spørgetid.

Kan vi lade være?

Så pyt.

- Hvordan kom du hertil?
- I bil.

- Husker du, at du gik på stranden?
- Ja.

- Hvilken farve har flamingoen?
- Den var svær...

Rosa.

- Farven på mine øjne?
- Blågrønne med lidt gråt.

Det tæller vist ikke,
hvis du siger alle farver...

Hvad hedder jeg?

Det må jeg have glemt.

- Jeg sagde det jo.
- Hvilket?

Jeg tager mig bedst af det. Jeg vidste,
at du har det bedre hos familien.

Tekster: Torben Christensen
Ordiovision