All language subtitles for Tuntematon.sotilas.2017.NORDiC.1080p.BluRay.x264-RAPiDCOWS.da

DEN UKENDTE SOLDAT

PALOAUKEA JUNI 1941

Højre om!

Hvad fanden!
For satan i helvede.

Maskingeværdeling!

Rør.

Delingen flyttes til et andet sted
med biltransport.

Derfor skal I efterlade
al unødig udrustning her.

Tag jeres rygsæk, et sæt undertøj,
fodlapper og frakke med.

Og våbnene, selvfølgelig.

Resten til forrådet.
Hietanen overvåger det. Fart på.

- Hvor skal vi hen? Til helvede?
- Få fart på.

Nu bliver der ballade, drenge.

Tysken tramper af sted,
og vi halter bagefter.

Officererne er bange for,
at russerne kommer her.

Russerne har ikke angrebet nogen,
men tyskerne er her allerede.

Ifølge bataljonens hestekarle skal vi
til garnisonen i Helsinki.

Alt gammelt tøj udskiftes med nyt.
Vi får posebukser.

Det har jeg hørt.

- Giv agt!
- Fortsæt, fortsæt.

Ved I, hvad der står
på spejderbæltet?

"Vær beredt."

En kop kaffe og en basse, tak.

Hvad skulle det være?

Hvad vil pigen sælge Rahikainen
den sidste aften?

- Kaffe og en basse.
- Basser så længe, der er nok.

- Alt bliver solgt ud.
- Der er krig på vej.

Så dine smukke øjne
ser vi nok aldrig mere.

Fart på, så vi andre også kan få.

Vi har tid nok, løjtnant.
Hvor meget tobak kan man få?

- Hvor meget vil I have?
- En pakke og ti basser.

Fart på!

Hun bliver ikke mor til jeres børn.
Der skal knapper på kraven til.

Det er, hvad man har i bukserne,
der tæller.

Jeg vil savne dig.

- Jeg kommer tilbage.
- Er du sikker?

- Hvis du venter på mig.
- Det gør jeg.

Gør du det?

Ja.

Jeg svigter aldrig min
trup eller min fane.

Så længe kræfterne står mig bi -

- følger jeg dem og beskytter dem
til sidste bloddråbe.

Han var vor hjælp i al vor sorg,

vort værn i al vor fare,

den gamle fjende led

er nu for alvor vred,

stor magt og argelist

han samler mod os vist,

ej jorden har hans lige.

Vor egen magt ej hjælpe kan.

En statelig begyndelse.

Første halvdeling i den her bil,
anden i den næste.

Første og tredje,
op på ladet!

Anden og fjerde
afventer næste køretøj.

- For satan, Eki!
- Sid ikke på min rygsæk!

- For helvede mand.
- Pas på, for fanden!

Flyt dig.

Nu er det farvel til det her hul!
Farvel for altid, lortested!

Gid du er lige så nederdrægtig
over for alle de nye rekrutter!

Statsborgere.
Vort fredselskende folk -

- som for andet år har presset
sine kræfter til det yderste -

- for at opbygge sit land
efter sidste krig -

- er atter blevet offer
for et brutalt anfald.

Endnu engang møder vi den
samme fjende, som i over 500 år -

- har ført ødelæggende og
blodige krige mod vort lille folk.

Når bøsserne begynder at gløde,
flygter russen, så håret flagrer.

Der er ikke meget at prale af.
Russen har også bøsser.

Og iveren forsvinder,
når det brager løs.

Østerbotningerne skal bindes fast,
så de ikke starter for tidligt.

DET NORDLIGE KARELEN
4. JULI 1941

Vågn op, drenge!
Det er begyndt.

Kanonerne synger.
Fart på!

De skyder med kanoner.

Det er langt væk.
Man kan ikke engang høre fløjt.

Kanonerne synger...

Det er ingen kunst,
men man skal tage det roligt.

Sigt i højde med bæltet.
Det er bedst.

Husk, at de er bare mennesker.

Bly bider også på dem.

Så går vi.

Autio lovede mig to
af dine geværer.

Affyr så mange skud,
du orker, Ville.

Vi ses der.

Fremad.

Der ligger allerede døde.

Kariluoto.

Kanonerne skyder foran toeren,
og så rykker vi frem.

Lad dem ikke standse.
Prøv at komme frem i ét hug.

I må ikke blive liggende i ilden.

Held og lykke.

Fyr!

- Fjerde, fremad!
- Fremad!

Fjerde, fremad!

I må ikke blive liggende i ilden!
Fremad!

I må ikke standse!

Maskingeværerne i stilling.

Fremad, fremad!

- Skyd!
- Skyd!

Det er en kampvogn.

- Jeg tvivler.
- Gør det, men det er en kampvogn.

Har du set?
Der kommer mange bær i år.

Det blomstrer så smukt.

Hvad...?

Hvad er det her?

Nej, nej, nej, drenge.
I har misforstået det.

Sådan kæmper man ikke.

Nabodrengene er allerede i stilling.

Den her mose indtager vi
i en ruf.

Vi prøver igen, fændrik.

Det går nok.

Mej dem ned, søn af Norden!

Fremad!

Fart på!

Sygehjælper, sygehjælper!

Fjerde, fremad!

Ikke en eneste russer fældet.
Jeg så, da vi kom.

Her ligger en med næsen i jorden.

De er ligeglade med kammeraterne.
Han er efterladt til at kravle.

Fy for satan.

Hallo!
Er der koldt i russerhelvede?

Hvad fandt du?

- Vis mig det.
- Det her er mine.

Hit med en.
Hvad er det her? "Konek, konek."

Hvad fanden er det
for en langskægget tater?

Det er jo Lenin.

Han er så skeløjet, at han kan se
begge søndage midt på ugen.

- Drenge, tag lidt lavendelparfume.
- Løjtnant.

Kariluoto.

Det var en god begyndelse.
Hvordan føltes det?

Det gik, da vi først kom i gang.
Det var svært at få dem i gang.

- Kaptajn Kaarna...
- Jeg har hørt det.

Men du skal have stor tak.
Du klarede det fint.

Deling, vi går videre.

Det her er vores tid. Finlands tid.

Vi skal kræve det tilbage,
som Finland har tabt.

Det er vores ret.

Ikke sandt?

"Er der koldt i russerhelvede?"

Hvis jeg var Gud, havde
jeg ikke have skabt nogen stjerner.

Jeg ville ødelægge dem.
Hvad skal man med sådan nogle?

Gud har ikke skabt dem.
Det er bare snak.

Mennesket er ikke skabt.

Mennesket er født i havet,
og det består af kul og andre ting.

Enkelte bliver bare snydt,
så de er kapitalisterne underlegne.

Kul?

I havet? Kul?

Lahtinen, du vrøvler.

Hvordan i helvede skulle
et menneske kunne fødes i havet?

Et halvt minut under vand,
så er man død.

- Ikke hvis man har gæller.
- Nej, for satan.

Mennesket er kød og knogler,
det ved alle da.

- Mennesket var fisk i starten.
- Fisk?

Det har kapitalistiske
videnskabsmænd også tilstået.

Nej, for satan.
En fisk?

Vanhala, jeg er en aborre.
En aborre af kul.

Folk kan sige, hvad de vil,
men det er naturen, der skaber.

Herrerne ved nok, hvordan man
snor sig, når det gælder penge.

Nu skal vi videre igen.
Vi får se, hvordan det ender.

De har massevis af mænd
at stille op mod os.

En finsk soldat svarer til
ti russere.

Men hvad gør man,
når den ellevte kommer?

Kravl fremad, for satan.
Fremad for helvede, drenge!

Fremad, drenge!

Tre mand og min bedste gruppechef
er faldet.

Hele bataljonen sidder fast. Det er
din dag i dag, hvis I bryder igennem.

- Du ved, at jeg ikke sparer på ord.
- Jeg gør alt for at få dem i gang.

Fjerde, fremad!

Lad være.
Du ofrer livet unødigt.

Hvis vi fik en mand frem
med en sprængladning.

- Jeg skal forsøge.
- Jeg går.

- Det er min opgave, ikke din.
- Du skal få mændene i gang.

Lehto! Når jeg går,
skal du skyde hele tiden.

- Fortsæt, Lehto!
- Få ham væk.

De retirerer!

Første deling. Viirilä!

Første og anden til højre. Tredje
og fjerde til venstre. Mäntynen!

Mäntynen!

Viirilä.

Vi fortsætter.

Der er ikke tid til at evakuere.
Vi fortsætter.

"Ond er intet menneske,
men mangen af os er svag"

"Der er noget godt i hver bringe,
selvom det måske er skjult i dag"

Ja...

- Har I fået mad?
- Ja, major.

- Jaså. Har drengene tobak?
- Ja, major.

Vi ruller mahorkacigaretter.

Jaså?
Hvordan smager de?

Som bondetobak, major.
Almindelig bondetobak.

Naturligvis.

- Jeg fandt kartofler.
- Kartofler?

- Skift bærere.
- Vanhala.

- Jeg bar længere lige før.
- Klynk ikke. Hit med kanonlavetten.

Jeg er hundesulten.

Hvor længe tror officererne,
vi klarer os på de rationer?

De har talt kalorier,
eller hvad fanden det hedder.

Klag, så viser de en udregning, der
beviser, at du ikke kan være sulten.

Lehto, ved du ikke,
at det er forbudt?

Det er også forbudt at dræbe.

Jeg har aldrig set magen
til ædedolke.

Drenge...

Jeg tror ikke på kalorier,
men én ting ved jeg.

Lahtinen tror, at kalorier
er opfundet af kapitalisterne.

Jeg ved ikke noget om kapitalisme -

- men hvis min far dør før mig,
får jeg 9,5 hektar...

Der løber en!

Se, om han har venner.
Tjek lommerne.

Stormagter kan åbenbart
også have mangel på ting.

Er der flere?

Han kunne have sprængt os
og sig selv i luften.

Han er ikke den slags mand.
Det kan man se på ham.

Hør her, russer.

Hvem tager ham med
til kommandopladsen?

Jeg.
Af sted i den retning.

Gå nu.

- Hvad gjorde han?
- Døde.

- Prøvede han at flygte?
- Ja.

Det var ikke nødvendigt.
Han var ikke den slags mand.

Du skød ham bagfra.
Han forsøgte ikke at flygte.

"Bagfra!" Hellere bagfra end forfra.
Flæb bare.

Skyd, hvis I vil.
Jeg er ikke krigsdommer.

Manden var jo skrækslagen.

Vi flæber ikke
for en russers skyld.

Lad os komme videre.

- Hvor mange dage varer marchen?
- Infanteriet er rutineret.

En finsk soldat
kan marchere i en uge.

Af banen!

Rør ikke bilen!

Kast bare støv i fodfolkets øjne,
for satan.

Der er ikke benzinmangel, når
de tager deres feltludere på køretur.

Drenge, den gamle grænse!

Vi er i Rusland.

Nu i dette øjeblik
drager Hietanens søn udenlands.

Her gælder vores lov ikke.
Fra nu af er vi på røvertogt.

Når man går over grænsen,
er man på røvertogt -

- selvom andre kalder det
en sikkerhedsforanstaltning.

Vi marcherer
i det karelske sangland.

Her synger gamle mænd
og kvinder grædeviser.

Det bør vi også, for nu begynder
russen for alvor at stritte imod.

Vi har vore egne foran os,
vi havner ikke ved fronten straks.

Vi skaber Storfinland. Hovederne
er så varme, at savsmulden ryger.

- Finland bliver en stormagt.
- Snart er vi hjemme og slår hø.

HJEMMEFRONTEN AUGUST 1941

Du er vist kompagnichef.

Vi er erstatningsmandskab.
Her er vores papirer.

De er undersergent.

Ja, det blev jeg i vinterkrigen.

Ved ikke hvorfor.
Jeg har aldrig gjort nogen fortræd.

Sæt os i samme gruppe. Vi er naboer
og kæmpede sammen i vinterkrigen.

Det her er ikke
et reservistregiment.

Her er vi ikke dus.
Det ville forværre disciplinen.

Nå, på den måde.
Det vidste jeg ikke.

Men løjtnant, jeg mente bare, at jeg
og Ulvepote gerne holder sammen.

- Hvem?
- Ulvepote.

Hvad hedder du?

S-s-soldat Sus.

Susi?

- Og hvad hedder du?
- Rokka. Antero til fornavn.

Folk kalder mig Antti,
og det gør jeg også.

Sikken vigtigper. Hvis alle er sådan,
bliver det ikke sjovt.

Vi klarer os nok.
Tag det roligt. Han er ung.

- Vi har klaret os før.
- Ja.

Hold kæft, hvor de skyder
med kanonerne. Der skal vi hen.

Hør her, fændrik,
vi tager af sted i dag.

- Har I været ved fronten før?
- I Taipale. Der var vi bange.

Vi er fra Det Karelske Næs. De tog
vores gårde, men ikke vores liv.

Lad os se, om det lykkes dem nu.

Jeg har et udestående med naboen.
Jeg har intet at gøre her.

Vi tager deres hytter
helt til Smolensk.

Smolenskerne lovpriser tysken -

- men på vej hertil, så jeg, at han
slår hælene sammen lidt for meget.

Det er ikke vores problem.
Vi giver pokker i Europa.

Vi tager Karelen,
og så rejser vi hjem.

- Gør jer klar.
- Til hvad?

Til angreb.

Stormbåde.
Nu gør de os til havdyr.

- Nu er vi på skideren.
- Næ, på vandet.

Det er da ét fedt,
om man dør på vand eller på land.

Tal ikke om døden.
Jeg får tyndskid.

- Hør her, fændrik.
- Ja?

- Snart bevæger vi os over floden.
- Det ved jeg godt.

Så var der ikke noget.
Bare tag det roligt.

Stil maskingeværet op i boven.

Kære ven, det er unødvendigt
på en så kort strækning.

Så tager det længere tid
at komme i land.

Jeg er ikke jeres ven,
men jeres kompagnichef.

Der er rigeligt
med geværer i boven.

I gør, som jeg befaler!

Fremad!

Anden bølge, gør jer klar!

Sergent!

Giv mig bæltet.

For satan da, et maskingevær.

Sådan.
Vi angriber dem med det samme!

Ulvepote, tag dig af bæltet.
Giv mig geværet.

Giv mig maskinpistolen.
Tag håndgranater.

Når de springer, løber jeg op
og rydder op, og så går vi videre.

Kast.

Magasinskifte.

Giv mig den maskinpistol.

Det er gode sager. Vi havde for få
af dem under vinterkrigen.

Du skal ikke være kæphøj, knægt,
så dør du.

Undersergent.

- Hvad hedder du?
- Rokka.

Fornavnet er Antero.
Jeg meldte mig før fændrikken.

- Det var flot klaret.
- Spar på smigeren.

Du vil være helt.
Jeg giver pokker i den slags.

Man går frem, når man skal,
ellers holder man sig nede.

Vi er her ikke for at blive dræbt,
men for at dræbe.

Jamen så...

Tag teltdugen, den bliver et fint
tæppe. Snart kommer efterårsregnen.

- Er alle i live?
- Ja, alle har det fint.

Vi indtager Petroskoj, og så rejser
vi hjem. Hvad siger du til det?

Det skal række i tre dage.

Selvfølgelig rækker det,
for du giver os ikke mere.

Det er en krikke.

- Man kan se sporene af pisken.
- Klag ikke over maden.

- Den opfylder alle krav.
- Hvem er det, der brokker sig?

Kompagniets nye sergent Sinkkonen.
Maden er god under disse forhold.

Du skal ikke sparke min dåse omkuld.

Ja, det er ikke hestens fejl,
hvis den bliver sej med årene.

Bedre mænd end jer har gjort
deres pligt uden at klage.

Du har en alvorlig fejl,
du spøger virkelig.

Her skal der være morsomt.
Kom med i vores orkester.

Tag et køkkenredskab
som tromme.

- Kan du høre violiner?
- Hvad er det her for cirkus?

Vores nye sergent
er trist til mode.

Vi ville opmuntre ham,
men han brød sig vist ikke om musik.

Hold op med at spille klovn.

Vær marchklare om en time. Dem
uden hvidt klæde skaffer hvidt papir.

Gruppecheferne overvåger.
Gør det.

Sinkkonen.

Vi skal ud i ødemarken i nat.

Æd den grød, Ulvepote,
så du har kræfter til det.

Hvornår skal tysken tage Moskva?

Store sager, drenge.
Hele regimentet i et led.

Giv mig din hånd.

Flankemanøvren går godt.
Fjenden har ikke vist sig.

Prøv at få tøjet med.

- Jeg orker ikke at bære det også.
- Hit med rygsækken.

Op, for helvede!

Hit med rygsækken. Satans!
Du er en plage.

- Op med dig.
- Spark ham ikke.

- Man burde skyde folk som dig.
- Prøv bare.

Lad være.

Alt det lort,
man skal slæbe rundt på.

- Hvem går?
- Den første.

Fjenden er der nok, så vær på vagt.
Gå til vejen, hvis toeren er gået.

Jeg tager Vanhala og Rahikainen,
men ikke Riitaoja.

- Lahtinen vælger en af sine egne.
- Sihvonen.

Ingen snak.
Riitaoja skal udfylde sin plads.

- Hvor helvede er toeren?
- Tænk, hvis vi kunne vende hjem.

Vi kan vende hjem og sige,
at vi for vild.

Hold op med at brokke dig.
Jeg går lidt i forvejen.

Riitaoja!

Lad os komme væk.

Jeg bliver ikke her og bliver dræbt.

- Så Lehto var allerede død?
- Han svarede ikke, da vi råbte.

Jeg undrer mig virkelig.
Det gør jeg virkelig.

Det her er jo et mysterium.
En besynderlig gåde.

Hvordan kan en død skyde sig selv?

Rokka, du tager kommandoen
over første deling.

Sihvonen går til Lahtinen,
Susi til Rokka.

Lad os finde stillinger.

Her standser vi,
uanset hvad der kommer.

Vi venter lidt, Vanhala.

Fyr!

Det går ikke!

- Snart brager det løs.
- Lad os komme væk!

- Løb!
- Tilbage!

Tak.

De fik en på hovedet.
Nu giver vi dem også endefuld.

De ville have nikkel fra Petsamo.

Og vi er jo gavmilde drenge.
Vi giver dem så meget, de vil have.

Sådan. Koskela.

Gør jer klar.

Begynder de at løbe tør for mænd?

Nej, min dreng. De har rigeligt
med både mænd og materiel.

Løber de tør for mænd, sender de 15
mio. kvinder, også gamle kællinger.

Det ville blive grufulde nærkampe.

Selv Rahikainen ville få
Mannerheimkorset.

SOVJETKARELEN
SEPTEMBER 1941

Sygehjælper!

Soldater.
Husk, hvem I er!

Ikke et skridt tilbage.
Soldater.

Petroskoj venter.

Mäntynen, kom.

- Nu gør jeg min far selskab...
- Lig stille.

Det gør mere ondt,
hvis du bevæger dig.

Bed I, jeg orker ikke.

Fadervor, du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn

Komme dit rige

Ske din vilje
som i himlen således også på Jorden

Giv os i dag vort daglige brød

Og forlad os vor skyld

Som også vi forlader vore skyldnere

Og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde

Thi dit er riget og magten og æren

I evighed

Amen.

- Nu er vi i Rusland.
- Petroskoj, Petroskoj...

Og der bliver vi.
For helvede!

For hjemmet, religionen
og fædrelandet, for satan.

Har vi kæmpet for den rønne?

Andre rager allerede
de bedste stykker til sig.

Det her er et historisk øjeblik.
Der ligger Finlands nyeste by.

PETROSKOJ
1. OKTOBER 1941

Kiljufabrikken er erobret!

- Mannerheim sagde...
- Pis i din flaske.

Spritforråd er erobret.
Her går jeg, farveller.

Sekondløjtnant Kariluoto, 8.
regiment, 1. bataljon, 3. kompagni.

Velkommen til Hermanns
ungdomsforening. Jeg bestemmer.

Vi erobrede Petroskoj.
Opgaven er udført.

Byen faldt hurtigt.

Her løber du rundt helt alene.

ONEGABORG, F.D. PETROSKOJ
12. OKTOBER 1941

Maskingeværkompagni!

Hilsen til højre!

Blikket fremad!

Stå ikke der og vift.
Skur ordentligt.

Stalins rod...

"Velkommen
til Hermanns ungdomsforening!"

Nu er vi udenlands.

Kampagnen i Olonets og Svir blev
afsluttet, da floden Svir var nået.

Tropper omgrupperedes til et angreb
på Onegasøen og Onegaborg -

- som dengang endnu bar
det russiskklingende navn Petroskoj.

Finlands blåhvide korsflag vajer nu
over dette befriede land.

Hvilken en vil pastoren have?

Jeg tager den her.

- Jeg har konserves fra Amerika.
- Nej tak.

Måske næste gang.

- Var det en god pige?
- Ja.

Vi danser og smiler,
når russeren skydes ned

Lige i panden, lige i panden
russeren sig en kugle får

Russisk soldat med stjerne rød
gør sig bedst, når han er død

Lige i panden, lige i panden
russeren sig en kugle får

Vi danser og smiler, når russeren
skydes ned, lige i panden...

Vi mangler heller ikke piger.

"Gogols gade."
"Maksim Goriki"... "Gorkijs gade."

Lenins bakke.

- Hej, Aleksi.
- Hej.

- Aleksi. "Ned med russen."
- "Ned med russen, heja Finland!"

- En gang til. "Ned med russen."
- "Ned med russen."

- En gang til.
- "Ned med russen."

Tanja...

- Aleksi. "Ned med russen!"
- "Ned med russen, heja Finland!"

- Goddag.
- Goddag.

Her er vi igen.

- Hentede I te?
- Ja. Lidt chai.

Og musik.

En plade.

Spasiba.

Hvorfor er du ked af det, Veerukka?

Lad være. Hun savner sin forlovede.

Verutjka har ingen forlovet.

Hvorfor er I kommet her?
Hvorfor lod du os ikke være i fred?

Det var jer, der begyndte.

De tog min gård. Tag hen og se,
hvordan næsset ser ud nu.

I skulle have ladt os være i fred.

Hvem var det, der kom?
Hitler!

Men han skal dø.

Hvorfor rettede du så geværet
mod mig?

Jeg kunne ikke vide,
hvem der kom imod mig.

Men jeg ved, at krig er djævelskab.
For begge sider.

Uanset hvem der begyndte.
Alle må lide, selv dem...

... som aldrig har gjort noget ondt.
Børnene for eksempel.

Du sagde, at vi gør folk fortræd.

Men Hietanen gav morgendagens
brødration til Aleksej og Tanja.

Vore drenge deler ud
af deres egne rationer -

- til stammefrændernes børn, der
har sultet under bolsjevikregimet.

Du giver ikke noget til børnene. Du
spiser det selv. Du er sangia priha.

Musik.

Stalins tale. Stalin...

Skal vi tænde for den?

Må jeg få det som minde?

Tag det.

Du burde være blevet der
og forenet de finske folkestammer.

Vi tager ikke Hietanen med mere.
Så får han hjertesorger.

- Tro ikke, at jeg er svag.
- Jeg laver bare sjov.

Jeg er en almindelig sorgløs dreng.
Jeg bryder mig ikke om noget.

Absolut renlighed
og pænhed kræves.

Reglementet skal følges
til punkt og prikke.

Underofficerer bor for sig
i underofficersmessen.

De skal sørge for
eksemplarisk orden.

Det går ikke. Ulvepote og jeg er
i samme tebande og holder sammen.

Jeg bor sammen med ham, ellers
flytter han til underofficersmessen.

Hold mund. I går hen, hvor I får
besked på at gå hen. Forstået?

Du skal ikke puste dig op over
for mig. Du ved, hvordan det går.

Tro ikke, at du får mig til at hoppe
som en rekrut.

Giv agt!

Rør.

- Undersergent Rokka.
- Ja, hvad er der nu?

I flytter til underofficersmessen.
Forstået?

Jeg gider ikke at skændes om det.
Ved løjtnanten, hvornår vi får orlov?

Jeg har familie og har været her
i månedsvis.

- Vi er ikke blevet dus?
- Det er ikke for sent.

Jeg hedder Antero. Jeg dusser dig,
fordi du er yngre end mig.

Giv agt!

Jeg straffer undersergent
Rokka for ulydighed -

- med straftjeneste i fire døgn.
Han fuldender fire ekstra vagtture.

Rør.

Sådan sang den lille sorte Sara

Et fattigt negerbarn så glad

Deroppe ingen smerte skal være

- Kompagni, gør klar til afgang!
- Vi tager ikke af sted.

Kompagni, vågn op!

For sidste gang, gør jer klar.

Gør Koskela til kompagnichef,
så tager vi af sted.

Det her er ikke den røde garde,
hvor man vælger kompagnichef.

- Er det forstået?
- Næ.

Jeg befaler jer for sidste gang.
Så tyer jeg til andre midler.

Det er vist på tide
at komme i omdrejninger.

Tag ikke for meget unødvendigt
med jer.

Spilledåser er rare at have,
men vi får nok ikke plads til dem.

- Hvor skal vi hen?
- Til Svir.

- Hvad fanden?
- Hvorfor kan vi ikke blive her?

Til Svir?

- Skynd dig nu, for fanden.
- Ind med jer.

Jeg nåede det.

For helvede, hvor skal vi hen?

På den tredje dag i måneden
nægtede menig Korhonen og Peltola -

- i nærheden af fjenden at adlyde
de overordnedes ordrer i tjenesten.

Derfor dømmer standretten
menig Korhonen og menig Peltola -

- for førnævnte forbrydelse
til døden.

Ja.

Dommen eksekveres for
at vise dem, der ikke vil adlyde -

- at hæren ikke har råd
til barnelege.

Jeg håber og tror på -

- at sådan en dom ikke behøver
at blive fældet i denne bataljonen.

SVIR JANUAR 1942

Alarm.
Nabo i sigte.

Hvem er det?

Hvem tror du?
Hvem kan det mon være?

Nu bliver helvede hedt.

Hvis vi stikker af,
tager vi maskingeværet med.

Jeg tager lavetten.

Vi ses på den anden side.

Kom tilbage! Hvem fanden gav
jer lov til at trække jer tilbage?

De løber.
Vi smutter også.

Ikke før de andre.
Sihvonen!

- Hentinen er død!
- For satan i helvede!

Määttä, gå hen og hjælp dem.
Jeg holder russerne tilbage.

Træk!

Træk!

- Lahtinen!
- Lad maskingeværet.

Satans får! I suser af sted
og efterlader de sårede.

Hvor er Lahtinen og maskingeværet?

De blev stående der, side om side.

Denne mand gjorde, hvad han kunne.
Det var ikke hans skyld.

Jeg spurgte om maskingeværet
og Lahtinen.

Vi grupperer os,
de kommer snart.

Du fændrik, hvis du mangler en
rigtig god mand, så har du en her.

Flankerne er værst. Tag nogle
mænd, og sikr venstre flanke.

Følg med, Sihvonen.
Ulvepote, giv ham dine ski.

Sammen med mig
er det så sjovt sådan.

For satan, hvor de er snu.

De har sendt et hold til at omringe
os. Underligt instinkt, jeg har.

Kom nu.

Hvorfor tøver du?

Der er fulde magasiner
i rygsækken.

Jeg tømmer dem, og du fylder dem.

Læg de fulde i en bunke så de ikke
blandes sammen. Tag det roligt.

Vi har intet at være urolige for.
Det er dem, der kommer galt af sted.

Hvis du kan synge, så nyn sagte.
Det holder humøret oppe.

Tænk på hvad som helst
af tossede ting. Det hjælper.

Sådan opbygger man
sin sindsstrategi.

Den første er officer.

Når hans skygge falder på grantræet,
er det ude med ham.

Det har jeg bestemt.
Og så får de andre samme tur.

I ved ikke, hvad der venter jer.

Snart skal du se,
hvordan Herren kalder dem hjem.

Hvis de har syndet, så tilgiv dem -

- men gør det hurtigt,
for nu begynder de at komme.

- Hvor skal du hen?
- Ingen steder.

Så bliv her.
Magasinerne tømmes.

Det var den der fanden bag træet.
Rokka narrer du ikke!

Satans!

Far er kommet hjem.

Far, far!

Hej med dig.
Jeg er hjemme i en uge.

Det var på tide.

- Føj, hvor du lugter.
- Hold op med at gå i krig, far.

Godt, du kom. Hesten skal skoes,
og så skal vi hente et læs brænde.

- Så skal det vel gøres.
- Vi går ind.

Begynder du at vågne op?

- Far, vi skal gøre Finland stort.
- Skal vi det?

Hvad har du der?

Sådan en gammel mand
gider ikke at larme.

4 JUNI 1942

Finlands marskals
75-års fødselsdag -

- blev den mest uforglemmelige
festdag i Finlands historie.

Højdepunktet var, da Stortysklands
leder Adolf Hitler ankom -

- for at lykønske
Finlands marskal personligt -

- på sine egne
og hele Stortysklands vegne.

Godt.

Vodka og cognac.

- Mannerheims sprut.
- Skål!

- Nu skåler vi for held.
- For held.

Det var ingenting,
nu tager vi brændevinen frem.

Sådan, ja. Kilju!

Ville, jeg hører ikke til de bedste,
men jeg har gjort mit, ikke?

- Hårde drenge.
- Jeg går ned i landsbyen.

- Hvordan vil du krydse Svir?
- De har kvinder på vejarbejde.

- Hvad siger løjtnanten?
- Man går, og man kommer.

I morgen drager vi af. Går du på eget
ansvar, vedkommer det ikke mig.

Vi skal udføre vores opgave.
Hvis du husker det, må du gå.

Jeg kommer til tiden, hvis jeg lever.

Hvad skal du med tæppet?

Man skal have noget under.
Hvem vil ligge på jorden?

Han klarer sig igennem krigen
uden en skramme.

Han kan sno sig,
så ikke engang kugler rammer.

Ikke for noget -

- men Rahikainen har ikke givet
kuglerne en chance.

Det ved jeg intet om,
men vi er nok alle sammen bange.

Der er ingen,
der ikke er bange for døden.

Dans, Hietanen.
Dans nu.

Fattigfolk i Finlands hytter
bryder deres lænker

Smertens bitre kalk er tømt til bunds

- Oprørssange, for helvede.
- Lad ham synge.

Trækker folkets ædle her til kamp

Fattigfolk i Finlands hytter
bryder deres lænker

Smertens bitre kalk er tømt til bunds

Jeg er en flyvemaskine.

Med det socialistiske
rådsrepubliks emblem.

Flyet styrter ned, Hietanen!

- Hvor skal du hen, Koskela?
- Til Jerusalem.

Mielonen.

Mielonen, for fanden.
Er du dørmand?

Herlig er døden, når modigt
i forreste geled du segner

Segner i kamp for dit land,
dør for din by og dit hjem

Derfor med ildhu
at værne om den fædrene jord

Ile med at ofre livet med fryd
for kommende slægt

En yngling dør,
mens han endnu

elskeligt i håret bærer
en forårsagtig blomsterkrans

Fager for kvinder, statelig for mænd,
når han falder

Skøn er han stadig som død

Og nu officerernes skål.
Mine herrer.

Uden at vakle går vi den vej,
marskallens kårde udpeger.

Ville, gamle dreng.

Hvem taler russisk her?

Koskela fra Finland.

Han spiser jern og skider kæder.

Har du noget imod mig?

Selvfølgelig kan jeg finsk. Det
er bedst, du holder dig til finsk.

Bedst, bedst... bøsse.
Snart brager det løs.

Bjørnedræberen Martti Kitunen.

Nu skifter jeg til andet gear.
For satan.

Ville, fald ned.

For helvede!
Sådan danser man ikke humppa.

Fald ned.

Ville, fald nu ned.

Ville!

Koldt.
Det er koldt, drenge.

To kister på en gang.
Mine brødre er borte.

Varmt.

- Prøv at få ham til at sove.
- Solokrigeren.

Smukt, rigtig smukt.

Hvad har du drukket?

Kilju.

I tager ansvaret for halvdelingen,
indtil Koskela og Hietala...

... Hietanen vågner.

Davs.

Davs med dig, gamle solokriger.

- Få ham i seng.
- Det gør vi.

- Prøv.
- Det gør vi.

Vi kom hjem...

Hvordan har du det, farfar?

Gå hjem med dig.

Vis dig ikke her igen.

- Er det her løjtnant Koskelas messe?
- Ja.

Er løjtnanten
løjtnant Koskela selv?

- Ja.
- Må jeg tiltale løjtnanten?

Det går nok.

Menig Honkajoki A, A1.

Det første A står for Aarne,
A1 står for duelighedsklasse.

Jeg melder mig
til løjtnantens deling.

Var i 50. infanteriregiments
2. maskingeværkompagni -

- blev såret, lå på krigshospital
og blev befalet hertil.

Jeg melder mig nu fast besluttet på
at udgyde såvel sit eget -

- som hospitalets flaskeblod
for fædrelandet og folkets frihed.

Velkommen. De to sidste går
til anden halvdeling.

Du ser ikke ud til at stole
på fremmede våben.

Med tanke på udstyrets tekniske
udvikling i stormagtskrigen -

- fandt jeg det nødvendigt
at gå over til nye våben.

- Hvad arbejder du med?
- Skovbrug, sergent.

Nærmere bestemt indsamling
af kogler.

Jeg er opfinder,
nu udvikler jeg en evighedsmaskine.

- Sådan en kan man ikke opfinde.
- Jeg tror, jeg vil hvile mig lidt.

Navn og alder?

Menig Hauhia, hr. løjtnant.
Jeg er lige fyldt 19, hr. løjtnant.

Rokka, tag drengen med på din
næste vagttur. Vis ham det hele.

- Har du nogen spørgsmål?
- Nej, hr. løjtnant.

Vi plejer ikke at sige "hr." her,
men det gælder kun mig.

Ja, hr. løjtnant.

Det skal nok gå godt.

Jeg har været med ved flyangreb,
men det er vel intet mod rigtig krig.

Rigtigere krig end det findes ikke.
Her er lokummet.

- Er det der flyveblade?
- Ja.

Russen sender lokumspapir til os.

Har I mistet mange?

Næsten hver dag er der nogen,
der ryger. Gå nu.

Kom, så skal far lære dig kæmpe.

Gå aldrig ud alene.

Soldater, I skal ikke tro
på jeres officerer...

Her har skytterne deres våben, og der
sidder vagtposten. Kan du se noget?

Jeres officerer
er jeres dødsfjender!

Læs ikke på vagten
som Ukkola.

Husk det her:
Stik aldrig hovedet op over kanten.

Næsten alle faldne har holdt
hovedet oppe for længe.

Brug periskopet. Kan du se?
Man gør sådan her.

Dræb jeres Lappo-officerer,
og kom her!

Lappoboerne blev myrdet
for længe siden.

Nu er det laihelaboernes tur!

Finske drenge.
Kom og få brød.

Kom du her,
så får du smør på dit brød.

- Sådan gør han hele tiden.
- Finske arbejdersoldater.

I udgyder jeres blod, mens tyskerne
skænder jeres koner og søstre.

Ja, og de unge kællinger får
også rigeligt.

- Hold op med at råbe, for helvede.
- Det var naboen, der begyndte.

Der er 14 lig.
Husk, hvor de ligger.

Så blander du ikke de levende
og de døde sammen. Se.

Den retning. Sådan der.
Og hold hovedet nede.

Godt.

Hvis de kommer, trækker du i tråden.
Den går til dækningsrummet.

- Og husk at holde hovedet nede.
- Ja.

Hvordan er det
at skyde et menneske?

Det ved jeg ikke.
Jeg har kun skudt fjender.

- Er de ikke mennesker?
- Næ.

Eller det ved jeg ikke.
Sådan siger de kloge.

Jeg grubler ikke over den slags.

Antti Rokka skyder og filer ringe.
Det skal du også gøre.

Krigere skal vi bli'

Midt i kuglernes tid lever vi

Hvor længe, hvem genser...

Alarm!

Salo og Sihvonen,
bær drengen væk.

Ingen kan sige,
at han ikke vidste det.

Og med et var der sammen
med englen en himmelsk hærskare -

- som lovpriste Gud og sang:

Ære være Gud i det højeste
og på jorden!

Fred til mennesker
med Guds velbehag!

- Glædelig jul, soldater.
- Glædelig jul, major!

Dejlig er jorden!

Prægtig er Guds Himmel!

Skøn er sjælenes pilgrimsgang!

Gennem de favre

riger på jorden

går vi til Paradis med sang.

Tider skal komme,

tider skal henrulle,

slægt skal følge slægters gang

aldrig forstummer

tonen fra Himlen

i sjælens glade pilgrimssang.

Glædelig jul.

Glædelig jul.

Den tid er kort,
der blev givet os en og hver

Så lad os brænde
med lue klar

Lad os slå højt
med flammerne af branden

Jord jorden bliver

Til himlens højde hører ånden

Soldater, I skal ikke tro
på officerernes løgne!

Jeres officerer er
jeres dødsfjender!

SVIR JULI 1943

Hvad skal det her betyde?
Hvem er I?

Jeg er vagtpost.

En vagt skal man ikke lave numre
med. Han har fået store beføjelser.

- Hvad laver De?
- En lampefod. Kan du ikke se det?

Den begynder allerede at tage form.
Det bliver en rigtig fin en.

- Forstår De ikke, at De er vagt?
- Selvfølgelig forstår jeg det.

Derfor sidder jeg her og kigger
i periskopet. Det skal vagtposten jo.

Hvad hedder De?

Forstået.
Jeg formidler ordren.

Rokka.
Det var Lammio.

Han vil have, at du og din gruppe
rydder op ved officersmessen.

Stiernes kanter skal dekoreres
med runde sten.

- Runde sten...
- Så I gør det altså ikke?

Godaften.

For helvede. Skal jeg gå ud og feje
og stille sten op ved stierne?

Jeg valgte det arbejde
for at afprøve jeres lydighed.

- Tror du, jeg vil adlyde?
- Det ville være bedst.

Tror du, at jeg er bange?

Overhovedet ikke.

Hvis De opførte Dem som en soldat,
især en i en befalingsstilling -

- kunne jeg på stående fod love Dem
Mannerheimkorset.

Og byde på en cigaret.

- I kamp er De den bedste mand.
- Ja, det er jeg.

Men De skal ikke bilde Dem ind,
at det retfærdiggør alt andet.

De kan rette op på det
ved at udføre opgaven.

Ved du hvad?
Jeg kommer ikke.

- Det betyder krigsret.
- Det betyder også meget andet!

Du skal ikke lægge dig ud
med mig.

Min gravide kone høster rugen
hjemme på næsset -

- og du, din idiot, sætter mig til
at stille sten op langs stierne!

Det gør jeg ikke.
Er du med?!

Jeg gør det, krigen fordrer,
men jeg leger ikke.

Stil mig bare for en krigsret,
men jeg dør ikke som en hund.

Andre ryger før mig.
Mærk dig mine ord.

Hvem er du?

Hvem er du?

Du skal ikke gå.

Bare rolig.

Gå ikke.

Gå nu i seng.

- Vi er på samme side.
- Så var der ikke noget.

- En cigaret?
- Jeg ryger ikke.

Lad være med det,
det er ren gift.

Alarm, alarm!

Kom ud derfra.
Det blev en brydelandskamp.

Sataner.

Hvad sagde han?

At de skulle tage en fange,
men det lykkedes ikke.

- En kaptajn.
- Ville.

- En kaptajn.
- En stor kanon.

Rapporter ikke om det her.
De har lovet orlov for fanger.

Vanhala,
tænd for grammofonen.

Hæng ikke med næbbet.
Vi ryger i spjældet sammen.

Vi snitter lampefødder.
Jeg kan lære dig det.

- Hvem er det her?
- Det er Baranov-drengen.

Baranov-drengen?

Jeg tænkte, at vi kunne skrive
hans papirer nu.

- Hvordan tog De en fange?
- De kom for at tage mig til Rusland.

Jeg sagde, at det går ikke,
for jeg skal for krigsretten.

Tre døde, men ham fik jeg.
Baranov er en stor kanon. Kaptajn.

- Hvordan ved De det?
- Drengene afhørte ham.

Han var patruljeleder.

- Hvad er De for en mand?
- Jeg er Rokka Antti.

Landmand fra Karelen. Nu om dage
er jeg mannequin for Tikkakoski.

- Ossi, før fangen ud.
- Javel.

De tager sig godt af dig.

Sid ned.

Hvorfor sætter De Dem gang
på gang imod militærdisciplinen?

Jeg ved ikke en skid om disciplin.
Det har jeg aldrig behøvet.

Jeg slås gerne,
jeg vil have Karelen tilbage.

Jeg er sådan en mand,
som ingen af jer kan få bugt med.

Jeg er ikke her for jeres skyld,
jeg har kone og børn.

I vil have, jeg skal adlyde
som en skide hund. Aldrig i livet!

Tror I, vi er her for at stå
foran jer og bukke og skrabe?

"Javel, hr., javel, hr."

Nej, det er vi ikke.

Det, De kalder bukken og skraben,
er det ydre tegn på disciplin.

Uden det
er der ingen disciplin.

De må forstå,
at ikke alle er som Dem.

Hvor skulle De finde en lige så
tolerant kompagnichef som mig?

Du har kun fulgt dine egne
indfald og ikke nogen principper.

Hent fændrikken, så skriver vi
protokol. Jeg har sgu fået nok.

Bataljonen klarer sig fint uden Dem.

Ingen er uerstattelig i krig,
uanset hvem han er.

Jeg tilgiver Dem.
Indtil videre.

Fra nu af adlyder De,
ligesom alle andre.

Hvis De råber op om det her,
gør De det til en prestigesag -

- og i så fald sætter jeg
maskineriet i gang.

Deres opførsel afgør,
hvordan det går Dem. Gå nu.

Jeg havde nær glemt det.
Man får jo orlov for fanger.

Så skal jeg have 14 timer ekstra.
Desuden var det en kaptajn.

De får orlov.
De har unægteligt ret til den.

Indlever Deres ansøgning
hurtigst muligt.

- De kan gå.
- Major.

Far.
Tag ikke tilbage dertil.

Det er nok snart slut
med at føre krig.

Spis din suppe.

Jeg går nu.

SVIR DECEMBER 1943

Vi taber den her krig, Antti.

Vi kommer til at miste alt.

Du skal ikke bekymre dig.
Lad officererne bekymre sig.

Giv agt!
Højre om!

For satan, soldater.
Hør efter! Højre om!

Spred jer!

Vi mister alt.

Det er sent, så det må være
på sin plads med en aftenbøn.

Beskyt os mod fjendens udåd
og hans skarpskytter og kanoner.

Madrationen kunne være større -

- hvis du har et ubrugt forråd
at mætte dine børn med.

Giv os godt vejr, så det er
rarere at stå på vagt for dig.

Måneskin er velkomment
for at lindre spændingen -

- og for at spare på nødblus.

Beskyt alle patruljemænd,
vagtposter og hestekarle.

Tag det ikke så nøje
med artillerister.

Beskyt den øverstbefalende,
generalstabschefen -

- og mindre store kanoner,
hvis du har tid.

Beskyt hærkorpsets kommandør,
regimentschefen, bataljonschefen -

- og frem for alt
maskingeværdelingens chef.

Og til sidst,
i det hele taget og især:

Beskyt Finlands høje herrer.

Så de aldrig mere slår hovedet
på det karelske fyrretræ.

Amen.

RETRÆTEN FRA SVIR
JUNI 1944

Goddag.
Nu skal vi væk herfra.

Fjenden har indledt en storoffensiv
på Det Karelske Næs.

Han avancerer kraftigt
på begge flanker.

Derfor trækker regimentet sig
tilbage mod den gamle grænse.

Bataljonens afgangstid er 06.00.
Udfør.

Tag rygsækken på.

Sidder den godt?

- Hvad med dem her?
- Stil dem tilbage.

- Kommer vi tilbage?
- Ja da.

Vi skal til et meget fint sted.

Skynd dig.
Tag køerne ud i gården, de skal med.

Lidt af Onegas bølger.

Den bæk blev ikke
grænseflod for Finland.

Flyangreb!

- Jaså...
- Salo er såret.

- Op på vejen, drenge.
- Fremad!

Fremad!

Vi løber, vi løber.

Så tilspørger jeg dig,
Jorma Juhani Kariluoto:

Vil du have Sirkka Linnea
Klejnbjerg til din ægtehustru -

- og elske hende i medgang
og modgang, til døden jer skiller?

Ja.

- Hej!
- Tag ikke af sted.

Kan du ikke ansøge
om forflyttelse til Helsinki?

Det ville sikkert gå let.

Ja...

Du har allerede gjort dit.

De har brug for mig. Der er brug
for alle officerer ved fronten.

Det er min pligt at kæmpe for
Finland, Ingermanland, Karelen.

Hejsa!

Gamle Ville lever endnu.
Ukrudt forgår ikke så let.

Gud siger nej tak, og djævelen ved,
at han får dig til sidst.

- Tillykke.
- Tak.

- Hvordan går det?
- Her er vi nu. Så langt så godt.

Anden deling er på den anden side
af vejen, første og fjerde på denne.

Jægerdelingen patruljerer flankerne,
Der er ingen anden reserve.

- Sarastie mente, at bæklinjen holdt.
- Måske.

Men begge flanker er åbne.

Jeg har et og andet i rygsækken.

Jeg skifter tøj
og overtager kompagniet.

Alt er slut.

Så slut som det kan være.

Der er intet håb. Intet.

Så slås vi uden håb.

Det er jo det,
vi har gjort hele tiden.

- Hvor gamle er I?
- Vi er født i 1925, sergent.

19. Vi var også unge, da vi begyndte,
men børn var vi ikke.

Sergent, hvor er russerne,
så man kan slå dem ihjel?

Råb ikke så højt. Hører de,
at du er kommet, løber de deres vej.

Bliv i skyttegraven!
Ned med jer!

For satan, jeg sagde,
du skulle blive i skyttegraven!

Du fik lidt på næsen.

Det gør så ondt.

Bare tag det roligt.

Man kan godt leve uden øjne.

- Hvis vi overlever, mødes vi nok.
- Så ses vi.

Hils drengene mange gange.

Pas godt på dig selv.

Jeg kan gå selv.
Jeg kan gå selv.

Hvem skyder?
Er det vores egne?

- Hjælp mig. Jeg brænder.
- Jeg forlader jer ikke.

Tag fat i min hånd.
Jeg vil forsøge...

Hjælp! Hjælp!

Hvorfor forlod I mig?

Kaptajn,
fjenden har splittet bataljonen.

Lammio har givet ordre til
at retirere.

- De er den ældste kompagnichef nu.
- Få fat i kampgruppens chef.

Forbind mig til oberstløjtnanten.

Kaptajn.

- Første deling.
- Ryk så langt frem, I kan.

- Stillingen skal holdes.
- Jeg kan gå udenom.

For satan! I skal ikke gå udenom,
I skal holde stillingen.

For satan da!
Et hurtigt angreb løser situationen.

- Kæmp videre. Løs opgaven.
- Javel, oberst.

Flytter vi os langsomt
over mosen, kommer vi ud.

- Ordren er tydelig.
- Linjen holder ikke.

Obersten kender situationen.
Forklaringer hjælper ikke.

Karjula ved ikke,
hvad han forlanger.

Russen har været der i tre timer
og har gravet sig ned tæt på.

Det gør ondt, så er det ovre.

Du kender vores ordre.

Vi burde samle en angrebspatrulje.
De har taget kommandoposten.

- Vi laver et modangreb.
- Jeg er din patrulje.

Kariluoto angriber
på den anden side af vejen.

Kom her, Asumaniemi.

- Undersergent?
- Du kommer med mig.

Fremad!

Skyd mod kvistene ved fyrretræet.
Skyd så! Dæk mig.

Dæk mig!

Dæk mig!

For satan i helvede!

Brød.

Vi tømmer nogle flere skyttegrave,
så slår vi til.

Satans!

Vi kan ikke komme frem!

- Har du håndgranater?
- Næ.

Kom så!

Koskela, herovre!

Fremad, drenge!

- Soldat.
- Løjtnant.

Meddel kaptajn Kariluoto,
at kommandoposten er generobret -

- og at major Sarastie er død.

Ukkola!
Ukkola!

Skyttekæde.
Dan en skyttekæde.

Nu rykker vi frem!

Vi giver ikke op.
Fjerde fylder hullet. Fremad!

Angrib!
Fremad!

Fremad!

- Angrib!
- Ordonnans.

Koskela kan ikke fortsætte
angrebet lige nu.

- Han foreslår, at De venter...
- Venter på hvad?

Det er vores eneste chance
for at bryde igennem.

Sig til Koskela, at vi rykker frem.

- Vi trækker os tilbage.
- Fjerde, fremad!

Bataljonen fortsætter ikke
angrebet under min kommando.

I forlader fandeme ikke stillingerne.

Løjtnant.
Fjenden rykker frem mod bæklinjen.

Vi risikerer at blive omringet.
Vi trækker os tilbage.

- Materiellet skal med.
- Jeg tager bataljonen med.

Sluk den.
Alle sårede til nordsiden af vejen.

- De døde? Vi bar kaptajnen hertil.
- Vi har nok med de levende.

Saml kompagnierne.
Fart på!

Vi kaster maskingeværerne i søen.

Et beholder vi.
Som minde. Tager du det?

- Hvad forskel gør det?
- Vi smider dem i.

Sådan skal det gøres.

Farvel, satans kalv.

Hent de sårede, så er der afgang.
Viirilä tager teten.

Efter mig.

Fart på.

Vanhala.
Dæk mig til med noget.

Kun sårede på ladet.

For helvede,
hvor var mandens reserve?

Her ligger I og trykker jer
uden ildstillinger.

På grund af Deres beslutning mistede
vi vores bedste stilling.

- De var rystede over tabene.
- Jeg kender situationen.

Led bataljonen, til Lammio kommer.
Ovaska får maskingeværerne.

Jeg smed dem i søen for at få de
sårede med. Vi har kun et tilbage.

I søen?
For helvede, hr. løjtnant!

Det her er mytteri.
De hjælper fjenden med vilje.

Våbnene skulle med.

Maskingeværskytter
er ikke sygehjælpere.

De er bataljonschef,
ikke sygeplejerske!

Og I mænd,
giv agt!

Er I får eller finske soldater?

Man holder stillingen,
eller også dør man.

Skam dig, for satan!

Jeg ville ikke kunne kalde mig finne,
hvis jeg var ligesom jer.

Og nu går I i stilling.

Hold stillingerne.

- De knuser os.
- Nej.

Det er mineret.
Hold stillingerne.

- Tag sprængladningerne og kom.
- Det går ikke.

Sprængladning.

Væk!

Kom, kom!

Fjenden er brudt igennem.
Tredje kompagni er delvist i panik.

Forbandede får!
Ikke ét skridt til!

I stilling!
Den, der løber væk, er dødsens.

Ikke ét skridt til!

Kampvognene kommer.

Stands! Hvor skal I hen?
Stands! Hvor skal I hen?

Til Enare og kneppe ulve.

I henhold til krigsloven
dømte jeg forræderen til døden.

Det gælder Finland.

I stilling med jer, for satan!

I stilling!

- Søg dækning!
- Fart på!

Flygt ikke!

Flygt ikke.
Gå i stilling!

Flygt ikke.
I stilling!

Hjælp mig!

Hold længere afstand til hinanden.
Længere afstand!

Må jeg køre med?

Man har vel aldrig kørt
med gødning om søndagen.

Efterlad cyklen
og kør med den næste kærre.

Menig Korpela,
hvad sagde De lige før?

Det, jeg sagde. Hvad er det for
et et fjog, der render efter mig?

Spyfluer plejer
at holde sig til hesterøve.

I dækning!

Af sted med dig!

Skyd du bare, din satan!
Skyd bare!

DE SIDSTE
FORSVARSSTILLINGER JULI 1944

Kan du huske, da vi svømmede
i Vuoksen som børn?

Vuoksen får vi aldrig mere at se.

- Nu svømmer der kun lig.
- Vi kommer til at svømme der igen.

Ingen kommer så langt.

Spar ikke på sukkeret, drenge.

For det bliver vådt.
Vi svømmer om lidt.

- Bækken er lige til at springe over.
- Hold mund, knægt.

Æd sukkeret, så det ikke bliver vådt.
Officerer siger, stillingerne holder.

Hvorfor kan jeg ikke tåle officerer?

Aner det ikke.

Har du nogensinde tænkt på, at det
måske er dig, der er noget galt med?

- Mig?
- Ja.

Jeg holder mig til fakta,
mens de render ørkesløst rundt.

Karelen er tabt.
Krigen er tabt.

Jeg har ikke mere at tabe. Nu prøver
jeg bare at få betalt for Karelen.

Om lidt skal vi slås, gutter!

Antti, kom væk derfra.
Kom ned i skyttegraven.

Nu smutter vi.

- Vi trækker os tilbage.
- Også dig, Ulvepote.

Tilbage, drenge!

- De unge går over først.
- Määttä, væk med maskingeværet.

Kom så!

- De kom over, nu går jeg.
- Lad os komme væk.

Gå over, Ulvepote.
Gå nu!

- Antti!
- Hvordan gik det?

Efterlad mig.

Rokka.

Dæk os!

Antti, du blev ramt.
Jeg hørte, da de ramte.

Vanhala, saml en kamppatrulje.
Vi må genoptage skydningen.

- Kan du se liget der?
- Ja.

Ved siden af har de et maskingevær.
Kom ned i graven og slå dem ud.

Jeg kommer i graven,
enten i den eller i min egen.

- Asumaniemi og Honkajoki går med.
- Vi giver ildstøtte.

Jeg tør ikke gå frivilligt,
jeg skal beordres.

- Så beordrer jeg dig.
- Så er det en anden sag.

Giv mig maskingeværet.

Af sted!

- For satan, knægt!
- Er du klar med granaterne?

Kast mod højre.

Russerne smutter.

Fremad!

- Vi gjorde det.
- Kamppatrulje Vanhala. Flot!

Fædrelandet glemmer jer ikke.

Jeg er løbet tør for magasiner.

VÅBENHVILEN
4. SEPTEMBER 1944

- Jeg kan ikke mere. Hold op!
- Søg dækning!

Jeg må væk. Jeg vil væk.
Slip mig!

Taberen skæres ned til
sokkeholderne, og sådan er det.

Tænk, hvis du også havde
pilebøssen.

Ærede medborgere, situationen er
kort fortalt følgende:

Vi har taget det første skridt til -

- at genoprette venskabelige
relationer til vores nabo mod øst.

Vi har taget et skridt på en vej,
hvor der kan være skjulte farer.

Vi ved endnu ikke,
hvilke vilkår der pålægges os.

Men da vores nabo mod øst ikke har
krævet betingelsesløs kapitulation -

- har vi anset os forpligtede til -

- at opfylde sovjetregeringens og
dens allieredes forhandlingsvilkår -

- for at vise vores oprigtige
vilje til fred.

DEN UKENDTE SOLDAT

Tekster: Malene Faust Pedersen
www.sdimedia.com