All language subtitles for Sommerdahl.S02E07.DANISH.720p.WEB.H264-BALLIN

Det er ikke Amalienborg,
men der er tørt.

Det er perfekt.
Der skal bare en seng ind.

Jeg ville bare fortælle,
at jeg er rykket ind i Alis bådehus.

— Hvem kommer og spiser?
— Ikke nogen, du kender.

Hej.

Thomas er slet ikke færdig med
sin ekskone. Det kunne jeg ikke sige.

Er min mor på stationen? Er der
sket noget? Mor, hvad sker der?

Jeg skulle hente Laura i børnehaven,
og klapvognen står jo her.

Politi!

— Hey.
— Hej.

Jeg så din datter
sammen med hendes kæreste.

Nej. Gud, hvordan så han ud?

Ja, det er vel Benjamin.

— Vores Benjamin?
— Hold nu kæft!

Det ved du ikke?

Hvad er det, du vil?
Du aner det jo ikke.

Jeg vil have dig.

Du pakker dine ting,
og du er ude i morgen.

Hallo.

Ja, det er Lise.

Hvad så?

Bjarne er død.

— Hej.
— Hej.

— Tak for i går.
— Selv tak. Det var hyggeligt.

— Dan, har jeg glemt min telefon her?
— Den lå nede på badebroen.

— Jeg ville tage den med.
— Den har jeg savnet.

— Kan du lide omelet?
— Ja.

— Flyttekasserne står i carporten.
— Kom nu, Marianne.

Du tager bare dem, du skal bruge.

Jeg sagde det jo bare, som det var.
Eller som det er.

— Jeg er fuldstændig...
— Det behøver du ikke gentage.

Du kunne være blevet kok, Sommerdahl.

Ja, hvad så?

Okay. Ja... Solhaven?

Okay, jeg kommer.

Vi har et mord.

Godmorgen. Dan Sommerdahl,
efterforskningschef.

Trine Larsen, forstander. Først
troede vi, Bjarne havde fået fred.

— Ja.
— Det sker tit her, at folk dør.

Men så sagde lægen,
der måtte være sket en forbrydelse.

Okay.

— Sig til, hvis jeg kan gøre noget.
— Selvfølgelig, tak.

— Må jeg bede om futter og handsker?
— Værsgo.

— Hvad er der med dig?
— Der er ikke noget.

— Har du ventet længe på mig?
— Ja.

— Hej.
— Dav, Thor.

— Godmorgen, Thor.
— Godmorgen.

Her lugter.

— Lå puden der, da I kom?
— Den lå der, da de fandt afdøde.

— Så I bad dem lægge den tilbage?
— Ja.

Desværre havde de klargjort liget,
da lægen sagde, der var noget galt.

— Ved I, hvor gerningsmanden kom ind?
— Nej.

— Nogen tegn på indbrud?
— Niks.

— Hvad er det der?
— En kommunikationsmaskine.

Den kan både tale og skrive
ved hjælp af øjenbevægelser.

Han var 99,9% lam. Den har ikke
været brugt i månedsvis.

Marianne, kom og se.
Jeg tror, solsikken har stået der.

Prøv at se.

Og så er der en,
der har flyttet den indenfor.

Hold da op et flot fodaftryk.
Thor, lav en afstøbning af det her.

Modtaget.

— Svend, har du hørt fra Benjamin?
— Næ.

— Vi starter uden ham.
— Hvad fanden laver han?

Det er lige meget nu.

Afdøde Bjarne Pedersen, 58 år,
også kaldet "Guldstøvlen".

Tidligere idrætslærer
samt velanset basketballspiller —

— på det nordsjællandske herrehold,
som han førte til DM—guld i 95 og 97.

Han gjorde sig bemærket
ved sin høje score —

— deraf navnet, da man mente, det var
støvlerne, der førte ham til guld.

I 2011 blev han ramt af Parkinsons
og bliver gradvist mere paralyseret.

For til sidst at leve sit liv stivnet
i en seng på plejehjemmet Solhaven.

Han havde ingen stemme tilbage
og kunne kun kommunikere med øjnene.

Drabsmanden slukkede for
ilttilførslen, men det var ikke nok —

— da luftvejene er blevet forhindret.
Vi har fundet fibre i hans lunger.

— Ved vi med hvad?
— Formodentlig denne pude.

Tek har ikke fundet
nogen fingeraftryk.

Bjarne efterlader sig ægtefælle
gennem 38 år, Lise Pedersen —

— samt deres søn, Jesper Pedersen,
på 31 år.

Alle, der kom uden for besøgstid,
bruger nøglebrikker.

De er blevet udleveret til personale
og pårørende gennem de sidste 10 år.

Svend, vi skal have lavet en liste.

Gerningsmanden er gået
igennem plejehjemmet.

Der er fodaftryk foran hans dør —

— samt matchende fodaftryk
på hans altan.

En basketstøvle størrelse 41, så det
er en lille mand eller stor kvinde.

Vi skal spørge, om de bliver solgt
nu, og lav en 360 grader på afdøde.

Hvem var han, hvem så han,
hvem plejede ham, osv.

— Vi to snakker med enken.
— Ja.

Et øjeblik. Jeg ved godt, I bare
gerne vil i gang med sagen —

— men jeg må minde jer om, at der
er få dage til vores sommerfest.

— Bellahøj, løfter du sløret for os?
— Ja, det vil jeg gerne.

Jeg er hovedansvarlig
for festen i år.

Hvis nogen har gode taler
eller sjove indslag —

— skal I melde det til mig
senest i overmorgen.

Hvis nogen har lyst til at være med
i udvalget, så bare sig til.

— Det vil jeg gerne.
— Jeg bager.

— Dejligt.
— Yes, perfekt.

Så kan vi bare aftale
hvordan og hvorledes.

Undskyld! Sorry.

Nu vil jeg gerne snart se
et foto af den pige.

Nu skal vi lade Benjamin
være lidt i fred.

— Jeg har heller ikke et.
— Jeg tror, Dan har et.

Dan?

— Jeg tror, Dan har et billede af...
— Altså, hvordan?

Det er, fordi Benjamin er blevet
kærester med... min datter, Laura.

— Det er det, du har lavet.
— Så, Svend.

Overhold dine arbejdstider og hold
følelserne uden for arbejdspladsen.

— Og så taler vi ikke mere om det.
— Selvfølgelig.

Lige mine ord. God arbejdslyst.

Benjamin...

— Du har at være god mod min datter.
— Modtaget.

Sig mig, hvad er det
med dig i dag, Flemming?

Hallo!

Ja, undskyld. Jeg har bare lidt meget
at tænke over.

— Der er noget med mig og Marianne.
— Hvad sker der?

— Hun har smidt mig ud.
— Har du holdt fest?

Næ. Vi kan bare ikke få det til
at fungere.

Hvor vil du så bo?

— I bådehuset.
— Det troede jeg ikke, du kunne.

Jeg har søgt om dispensation
hos kommunen.

Dav.
Dan Sommerdahl, Helsingør Politi.

— Kom indenfor.
— Tak.

Bjarne var sportsmand.
Han røg ikke, han drak ikke.

— Alligevel blev han syg.
— Hvordan viste sygdommen sig?

Først som uro i kroppen,
og så mistede han balancen.

Jesper insisterede på... Vores søn
insisterede på, der var noget galt.

Vi har prøvet at få fat i ham,
men uden held.

Han arbejder ofte i udlandet
og kan være svær at få fat på.

Men Bjarne blev syg, og jeg passede
ham hjemme de første seks år.

Sørgede for, at han fik sin medicin
hver fjerde time, også om natten.

Det må have været meget hårdt.

Det var det også.

Allermest...

Allermest fordi han blev så...

... rasende over, at han ikke kunne
det samme, som han plejede.

Han skældte mig ud hele tiden.

— Og derfor fik du ham på plejehjem?
— Nej.

Først da det gik ned ad bakke
med hans førlighed.

Han fik synkebesvær
og kunne ikke bade selv, og så...

Ja, så kunne jeg ikke mere.

— Og det er cirka to år siden?
— Ja.

— Hvor var du selv i nat?
— Herhjemme.

Helt alene?

Preben.

Vi mødte hinanden på plejehjemmet
i en gruppe for pårørende.

Da min kone døde sidste år,
så fandt vi sammen.

Jeg kan forstå, du har sovet her
i nat. Bor I sammen?

Nej. Jeg synes ikke...

Vi synes ikke, det var rigtigt
at flytte sammen, før Bjarne var død.

Alle og enhver kunne se,
at Lise stadigvæk elskede Bjarne —

— på den måde som det nu var muligt.

Hvad mener du med det?

Jamen altså, Lise er næsten ovre
hos ham hver dag. Eller var.

Hvad størrelse
bruger du i sko, Preben?

— 44.
— Og hvad med dig, Lise?

37.

Hvor var du i morges, Preben?

Jeg sov her.

Kunne du forestille dig,
at nogen ville Bjarne til livs —

— I hans omgangskreds
eller blandt personalet?

Nej... Nej.

Det eneste,
der har været lidt ubehageligt —

— har været de tyverier,
der har været derovre.

— Men det har I vel hørt om.
— Nej. Fik Bjarne stjålet noget?

Ja, de to DM—pokaler forsvandt
en efter en.

Hov, nu kan jeg se, at de kommer.

Jeg bliver nødt til at gå.

— Hej igen.
— Hej.

Vi kan forstå,
du har haft en del tyverier.

Tyverier sker da,
men ikke særlig ofte.

Ikke i forhold til andre plejehjem,
jeg kender til.

Lise og hendes kæreste Preben, mener
penge og pokaler er blevet stjålet.

— Men du har ikke anmeldt det.
— Jeg ved ikke, hvad de har sagt.

En del, der forsvinder, skyldes ikke
tyveri. En del beboere har demens.

Vi vil gerne tale med dem,
der har fået stjålet noget.

Dan Sommerdahl, Helsingør Politi.

Tyveknægte, hele bundtet. Man skal
holde fast i sine ejendele her.

Min frimærkesamling
har været væk i flere dage.

Har du frimærker af værdi?

Det kan jeg love dig.
Jeg sejlede i gamle dage.

Kammerater over hele jorden
har sendt mig breve.

Goddag.
Er du Inga?

Det var et helt sæt sølvtøj til seks.
Det var med tre tårne.

Første gang jeg talte efter,
opdagede jeg, at der manglede noget.

Så tænkte jeg, at jeg måske havde
smidt det ud. Det kan jo ske.

Nogle måneder efter fandt jeg ud af,
der var forsvundet to sæt bestik.

Så sagde jeg til min datter,
at nu kunne hun tage det med hjem.

Og så var der kun tre styk tilbage.

Vi interesserer os for tyverierne,
fordi vi ikke har så mange spor.

Måske kendte Bjarne gerningsmanden
og forsøgte at kommunikere det?

Det tror jeg ikke.
Bjarne var fuldkommen stivnet.

— Hvem var Bjarnes primære person?
— Det var Bente Dahl.

— Hvor mange beboere har hun?
— Tre—fire stykker som primære.

— Og hvem er det udover Bjarne?
— John, Ingrid og Inga.

Så alle,
der har fået stjålet affekter.

— Ja.
— Vi vil gerne tale med Bente.

— Hun har fri i dag.
— Har hun et skab, vi kan se?

— Værsgo.
— Tak.

— Hold da op.
— Det må du nok sige.

— Der er jo flere tusinde kroner.
— Ja.

Bente, vi har fundet de her ting
i dit skab.

Hardy Bock,
Dansk Metal, 60 år.

Kaj og Inga, 1961.

DM—guld 1997.

Du stjal fra de ældre,
som du skulle passe på.

Hvordan kunne du få
dig selv til det?

Ingen skal jo bruge de ting.
De ligger bare i skufferne.

Og så synes du,
det var okay at tage dem?

Jeg har knoklet som sosu—assistent
hele mit liv for en elendig løn.

Min mand og jeg vil bare gerne
til Thailand.

Ud og se verden
ligesom alle andre mennesker.

De gamle stolede på dig.
De var afhængige af dig.

Vi fandt alle de der penge
i dit skab. Hvordan forklarer du det?

Det er byttepenge.
Jeg køber ind for de gamle.

Byttepenge? Der er 7500
i hundredkronesedler.

Så løber man ikke tør.

Bente, hvor var du tidligt i morges?

Jeg var til guldbryllup
hos Finn og Tove i Slangerup.

Med æresport og hornorkester og det
hele. Jeg var der fra klokken fire.

Altså, jeg har sgu da ikke
slået Bjarne ihjel.

Okay. Men vi bliver nødt til
at beholde dig, til vi ved lidt mere.

— I skulle hellere tale med Preben.
— Lises kæreste?

Ja. De har haft rigtig travlt med
at skabe sig et nyt liv.

Det skulle ikke undre mig —

— hvis de ikke gad vente på,
at Bjarne døde af sig selv.

— Ved man, hvad der er sket?
— De ved ingenting endnu.

— Hvem kan dog være så vred på far?
— Jeg fatter det heller ikke.

— Måske du er tørstig efter turen.
— Har du talt med politiet?

— Nej. Har du?
— De kan ikke sige noget endnu.

— Har de talt med Bente?
— Hvorfor spørger du om det?

Det kunne være, hun vidste noget.
Hun var hans primære plejer.

Jeg prøver altså lige at ringe.

Hej, det er Jesper Pedersen.
Må jeg tale med Bente Dahl?

Nå. Tak.

— De har arresteret Bente.
— Hvad?

Jeg tager over på politistationen
og finder ud af, hvad der foregår.

— Gør det, min skat.
— Vi ses, mor.

Kan jeg komme foran i køen?
Det er fra plejehjemmet.

— Nej, men jeg skal nok skynde mig.
— Okay, tak.

— Flemming siger, der er problemer.
— Siger han det?

— Hvad er det, der foregår?
— Hvad har han sagt?

At du har smidt ham ud.
Var det nødvendigt?

Han blander sig i mine ting.
Og det gør din mor også.

Hun var forbi i morges, helt frisk,
for at høre, om jeg passer amaryllis.

— Nå. Og gjorde du så det?
— Ja, det synes hun.

Den skyder. Det skulle være
lidt af en bedrift om sommeren.

Ja, okay, dejligt.

Vi ses. Husk, at det haster, ikke?

Ja.

Jeg skal lige have dig til at udfylde
en formular med dine ejendele.

Derefter kommer du tilbage
i arresten.

Jesper?

— Hvad sker der?
— De har fundet en dåse i mit skab.

En dåse?

Med nogle penge,
som de lige skal undersøge.

— Det gør mig ondt med din far.
— Tak.

— Er du Jesper Pedersen?
— Ja.

— Vi vil gerne snakke med dig.
— Ja. Selvfølgelig.

Vi skal den her vej.

Værsgo.

Jeg forstår bare ikke,
hvorfor nogen ville dræbe ham.

Alle kunne lide ham.

Han gjorde ikke nogen fortræd.
Til sidst var han bare lam.

Hvordan var dit forhold til din far?

Han var en fantastisk far.
Omsorgsfuld på alle måder.

Vi var meget tætte.
Han ville vise mig verden —

— så til solhverv vækkede han mig
klokken 4 om morgenen.

Så cyklede vi ned på havnen
og så solen stå op.

Bare ham og mig.

Indtil han ikke kunne mere.

Han var en fin mand.

Hvor var du i nat
og tidligt i morges?

I Holland. Jeg er klejnsmed,
så jeg var på arbejde i Holland.

Jeg kørte, da jeg fik mors mail,
hvor hun sagde, hvad der var sket.

Du talte med Bente Dahl.
Hvor godt kender du hende?

Hun har været min fars plejer
de sidste to år, så det er derfra.

— Tror I, det er Bente?
— Det kan vi ikke sige noget om.

— Tak, Jesper. Du kan godt gå igen.
— Hvad størrelse bruger du i sko?

— Størrelse 46.
— Okay, tak. Vi skal den her vej.

Hvad så?

Et vidne har set Lises kæreste
komme løbende hjem tidligt i morges.

— Okay.
— Her er hans arbejdsadresse.

Jeg var bare ude og løbe en tur. Jeg
kunne ikke falde i søvn i den varme.

— Du skulle selv have fortalt os det.
— Det kan jeg godt se, men altså...

Der har bare været så mange, der har
ment alt muligt om Lise og mig.

Okay. Hvorfor det?

Kort fortalt, så da Jesper
var omkring fem år —

— faldt Bjarne i sammen
med en sekretær fra skolen.

Det fandt Lise så ud af
og smed ham ud —

— og så fandt hun og jeg sammen.

Det vil sige,
I har kendt hinanden længe?

Ja. Ja, ja.

Men så fik Bjarne overtalt hende til,
at han kunne flytte tilbage igen.

De har jo Jesper sammen —

— og så er det vel "familien først".

— Og så røg du ud i kulden.
— Ja, det gjorde jeg.

Men så gik der kun et par måneder,
og så fandt jeg min kone —

— og så havde jeg glemt alt
om den sag.

— Okay.
— Tak.

Vi kommer til at vente på analyserne
fra tek. Gider du ikke presse dem?

Min mor får svar fra scanningen
i dag, så jeg kører lige forbi.

— Vi ses senere.
— Yes.

Skat, der er mad.

Skat?

Hey, kom her. Så.

Lækkert.

— Hvordan har din dag været?
— Travl.

Min afdeling servicerer
hele Nordsjælland.

Vi har et lokalt mord, så jeg har
stået i laboratoriet hele dagen.

— Spændende. Må jeg?
— Ja tak.

— Og dig?
— Den har været fin. Jeg har...

Jeg mødtes med min ekskone
og ordnede nogle praktiske ting.

Hun er sgu god nok.

Da vi var gift,
var vi gode til at samarbejde.

Det gør vi stadig.

Der er enormt meget respekt
imellem os, og det er fint.

Det er godt at mærke.

Det er jeg glad for at høre.

— Jeg går nu. Nøglen sidder i døren.
— Okay.

Hej, hej.

Så du har stået i laboratoriet
hele dagen?

Ja.

Så, Simba,
det skal nok gå alt sammen.

Nå, nu har jeg i hvert fald
købt lidt.

Jeg kunne ikke finde de hatte.

Nu har vi lidt balloner, kranse...

Min mor har fået diagnosen
fremadskridende demens i dag.

— Det er jeg ked af at høre, Dan.
— Det er noget rigtig lort.

En dag skal hun på plejehjem,
og det vil hun helt sikkert ikke.

— Min far blev også dement.
— Nå. Hvor gammel er han?

— Han er død.
— Det gør mig ondt, Bellahøj.

Det er lang tid siden.
Han døde, da jeg var 14.

Mon ikke det er derfor, jeg finder
mig selv i selskab med dig.

Jeg synes, det er hyggeligt at lære
dig bedre at kende, Bellahøj.

Okay.

— Hvad har vi af festartikler?
— Flamingoer, kranse.

— Skal du have sådan en på?
— Det tror jeg vist nok, jeg skal.

Så har vi flamingotema.

Sådan. Det kan jeg se.
Det er meget tydeligt.

Men altså, det var det, de havde.

Sikke tidligt du mødte ind i dag,
Benjamin.

— Noget nyt om skoene?
— Aftrykket er fra en basketstøvle.

— Solgt over hele verden side 1995.
— Det kommer vi ikke langt med.

— Bentes alibi, Svend?
— Moster Tove har sendt en optagelse.

Bente var ganske rigtigt
til guldbryllup.

Hun synger pivfalsk, men Bjarne
kan hun ikke have slået ihjel.

Så kan vi ikke holde på hende,
når vi kun sigter hende for tyveri.

Hvad så, Marianne?

Det var Bente Dahls fingeraftryk
på kagedåsen —

— og så et sæt uidentificerede,
som er ved at gå igennem registret.

Men analysen viser, at der er
spor af cannabis på kagedåsen.

— Cannabis?
— Ryger de pot på plejehjemmet?

Snak med Bente Dahl om den cannabis.
Måske skal vi holde på hende.

Svend, er der noget nyt om afdøde?

Bjarne var glad for damer, men ellers
er der ikke noget at komme efter.

— Men han har en datter.
— En datter, vi ikke kender til?

Fem år yngre end Jesper.
Cecilie Libbert hedder hun.

Hun er sygeplejerske, ugift
og bosat her i kommunen.

Hvorfor har ingen nævnt hende?

Måske fordi morens nye mand valgte
at adoptere hende ved fødslen.

Hun har næppe set sin far sidenhen.

Så er moren jo nok den sekretær,
Bjarne var sin kone utro med.

Bente Dahl benægter cannabissen,
men dåsen er Bjarnes.

— Okay!
— Yes.

— Datterens arbejdsadresse.
— Datteren?

Ja. Bjarnes datter.

— Okay.
— Lad os komme af sted.

Jeg har en dagvagt på fredag.

— Hvornår starter det?
— Klokken 17. Vi ses.

— Cecilie Libbert?
— Ja.

Helsingør Politi.
Vi har lige et par spørgsmål.

— Hvad drejer det her sig om?
— Bjarne Pedersen.

Jeg har ikke set min far ret meget.

Lise ville ønske,
at jeg slet ikke eksisterede faktisk.

Jeg mødtes med ham
bag hendes ryg.

Inde i byen, hvor vi nogle gange
så en film eller spiste sammen.

— Lise holdt dig fra at se din far?
— Ja.

Hvorfor gjorde hun det?

Jeg er resultatet af hans utroskab.
Det var svært for hende at leve med.

— Hun frygtede, de fandt sammen igen.
— Var det en mulighed?

Måske for lang tid siden.
Min mor har været død i 15 år.

Lise kan bare ikke tåle
min eksistens.

— Hun flippede ud, når jeg så Jesper.
— Så du kender godt Jesper?

Lidt. Han opsøgte mig for lang tid
siden. Jeg er hans eneste søskende.

Vi har måske set hinanden
fire—fem gange.

Det er svært, når man ikke
er vokset op sammen.

Hvornår så du din far sidst?

Det er ikke så lang tid siden,
jeg sagde hej til ham.

Tre—fire uger.

Sig det ikke til Lise. Hun ved ikke,
jeg har besøgt ham på plejehjemmet.

Under oprydningen af din fars ting
fandt vi spor af cannabis.

— Cannabis?
— Siger det dig noget?

Nej. Overhovedet ikke.

Hej, Marianne.

Ja?

Okay, tak.

Vi skal videre.

Tak, fordi du tog dig tid
til at tale med os.

Hvad størrelse bruger du i sko?

— 38.
— Tak.

— Hvad så?
— Jespers fingeraftryk er på dåsen.

— Hvad?
— Vi skal snakke med ham.

Hvad sker der?

Jeg skal væk!

— Fortæl, hvad der foregår.
— I skal tage hjem til dine forældre.

Seriøst?!
Hvad er du så bange for?

Det kan jeg ikke fortælle.
Bare gør, hvad jeg siger.

— Nej! Fortæl, hvad der foregår.
— Hold din kæft!

— Sig det nu!
— Hold nu din kæft!

Skal du ikke have dem med?

Ellers tak! Bare smid dem ud.

Jesper, det bliver du da ked af.

Kan du ikke bare gøre, hvad jeg
siger? Tag hjem til dine forældre.

Farvel, skat.

Farvel.

Så, det var godt, skat.

Dan Sommerdahl, Helsingør Politi. Vi
vil gerne tale med Jesper Pedersen.

— Hvad drejer det sig om?
— Er han hjemme?

— Hvad drejer det sig om?
— Mordet på hans far.

Hvor er du på vej hen?

Jeg ved ikke, hvor han er. Han ville
ikke sige det. Han er lige kørt.

Han er bange. Jeg skal tage hjem
til mine forældre.

— Hvad fanden foregår der?
— Bor I her?

— Ja.
— Hvad satan?

Han er klejnsmed,
og du er studerende?

— Han vandt i Lotto.
— Flemming.

— Prøv at se. Er det dine?
— Nej.

— Jesper sagde, de skulle smides ud.
— Størrelse 41.

— Hvor kørte han hen?
— Den vej for 10 minutter siden.

— Du ved ikke, hvor han skulle hen?
— Jeg aner det ikke.

Vent lige.

Jeg har længe følt, noget var galt,
så jeg har "find min telefon".

Vi er der, og han er der.

Vi skal låne den her telefon.
Tag dit barn og bliv indenfor.

— Har du ham?
— Ja, fortsæt ligeud.

— Hvad så?
— Bare fortsæt ligeud.

Okay. Han er stoppet 3,5 km herfra.
Til højre næste gang.

Han er dernede.
Du skal til højre dernede.

Der holder han.

Tjek lige mobilen.
Det kan være, vi kan se ham der.

Flemming!

Politi!

Hold nu kæft!

Jesper!

Jesper, stop! Jesper!

Besked til alle vogne. Vi har
eftersat en guldfarvet Opel Astra —

— sidst set i sydlig retning
mod Kongevejen.

Vi har eftersat en guldfarvet
Opel Astra i sydlig retning.

— Kan du se ham?
— Han er to kilometer lige fremme.

Vi skal til højre her.

Ifølge mobilen skulle han være her.

Satans!

Pis!