All language subtitles for Kroniken - S01E03

Hr. Nielsen? Hr. Nielsen? De er
vel ikke på vej ind til Deres far?

- Er han der ikke?
- Jo, men det er jo tirsdag.

De ved, han ikke vil forstyrres,
når der er chefmøde.

- Hvor er den nye sekretær?
- Fru Sørensen er syg.

Så er det godt, min far har Dem.
Det siger han også derhjemme.

- Siger han det?
- Ja.

- Hvad er det, De har der?
- Hvad mener De?

Dér.

Undskyld, far.
Men det er meget vigtigt.

- Jeg har sagt, De sidder i møde.
- Tak.

- Dav, Erik.
- Det skal være meget hurtigt.

Her er avisudklippene
om udstillingen i Forum.

- Kunne det ikke have ventet?
- Jeg kommer lige fra Radiohuset.

Det er egentlig fortroligt. Det er
Lawaetz' indstilling til Radiorådet.

Han foreslår indførelse af fjernsyn
i Danmark fra 1. november.

Kun her i København i starten.
Men nu kører det!

- Træk nu lige vejret, Erik.
- Succesen er kommet bag på dem.

Besøgstallet var tæt på 100.000,
og de har alle set Meyers fjernsyn.

- Ja, det vakte berettiget opsigt.
- Det slog virkelig Bellas navn fast.

Vi diskuterer,
hvordan vi kan udnytte det.

Vi skal bruge
alle kræfter på vores radio.

- Og fjernsyn, mener du vel?
- Jo, når der er et marked.

Det er muligt, Radiorådet siger ja,
men regeringen bestemmer.

Det ser ret overbevisende ud. Det
kunne godt få nogle til at gå i gang.

- Det mener du?
- Det vil jeg da ikke udelukke.

Så lad os sige, vi diskuterer det,
når vi kender valgresultatet.

Jeg er gået.

Du har ikke ventet længe, vel?
Jeg fik lige lyst til at købe noget.

- Hvad?
- Det får du ikke at vide nu.

- Du er tosset.
- Jeg er tosset med dig.

Min far vil måske lave fjernsyn.

Bomholt var radiorådsformand før,
og han er helt vild med fjernsyn.

Min far vil se, at jeg har ret. Bella
kommer til at tjene masser af penge.

Og så tager vi to til Ringkøbing,
hilser på dine forældre -

- tæller alle dine brødre
og fortæller, at vi gifter os.

Når du er i det humør,
så er du fuldstændig utilregnelig.

Er jeg måske ikke et godt parti?

Jeg skal da hverken
giftes eller forsørges.

- Hvad så med børn?
- Jeg skal ikke have nogen børn.

- Bare et lillebitte ét?
- Jeg skal have min uddannelse.

- Jeg skal altså køre lige om lidt.
- Vi er lige kommet.

Du kunne lade være
med at komme så sent.

- Mit kursus starter igen i dag.
- Jeg troede, vi skulle ud og spise.

- Det kan først blive på søndag.
- Det er om næsten en hel uge.

- Så længe kan jeg da ikke vente.
- Erik ...

- Så her.
- Hvad er det?

Åbn nu.

- Det er den, du viste mig.
- Du sagde, den var pæn.

- Jeg sagde, du ikke skulle købe den.
- Jeg har lyst til at give dig den.

Lad os se, om den passer.

Du vil ikke have den?

Jeg vil ikke have den lige nu.

Jeg kan ikke lige pludselig tage
stilling til ringe og forlovelse.

Erik ... Erik, du hører aldrig
nogensinde, hvad jeg siger.

- Fint!
- Hvad laver du?

Så fik vi løst det lille problem.

Erik, det kan du da ikke.

Emma! Halv syv!

- Er du her allerede? Er du syg?
- Nej, jeg kunne bare ikke sove.

- Var der fest i partiet?
- Gravøl.

Godmorgen.
Har I hørt valgresultatet?

Kommunisterne er gået tilbage,
og Socialdemokratiet er gået frem.

- Far, du har glemt din madpakke.
- Tillykke med valget.

Palle har fået brev
fra Jens Otto Krag.

- Han er imponeret over artiklerne.
- De har gjort udfaldet.

Fenger bliver vred,
hvis du kommer for sent.

Fenger tror, han har fået betydning,
fordi han har fået kittel.

Han skal ikke ødelægge vores dag.
Os socialdemokrater har vundet.

I har ikke vundet en skid.
I har tabt i stemmetal.

Hvorfor er I kommunister så dårlige
tabere? 11 mandater siden 45.

To valg til, så er I ude. Sikke
meget fritid du får, Karen Jensen.

- Ja, ja. Den bliver borgerlig.
- Var Venstre ikke gået tilbage?

Jo, men vi er gået ti mandater frem.
Hedtoft kan ikke fortsætte.

- Så går vi ikke i gang?
- Med hvad? Nå, fjernsyn. Nej.

- Godmorgen, Erik.
- Godmorgen, mama.

Kjeldsen fortalte, du har indvilliget
i at vikariere for Peitersen?

Skal du til Lolland, Erik?

Skal du til Lolland, Erik?

Jeg trænger til at komme
til provinsen og sælge nogle radioer.

Erik, er der noget i vejen?

Hvad skulle der være i vejen?

- Gæt, hvem jeg har fået brev fra.
- Nogen, vi kender?

Både ja og nej.
En, der ser ret godt ud, faktisk.

Jeg traf ham
inde på radioudstillingen.

- Er det Jens Otto?
- Hold dog op!

Jeg viste Krag rundt derinde. Han
er sød, men han er alt for gammel.

- Det er Viggo Valentin.
- Skuespilleren?

- Han har sendt et fotografi.
- Han er lige så gammel som Krag.

Gud, han inviterer mig ind
på teatret. Hvor er det sødt.

- Kvalmende.
- Det har du vel ikke tænkt dig?

Nej, nej. Selvfølgelig ikke, mor.

Har Jens Otto Krag
skrevet personligt til dig?

- Ja, det har han faktisk.
- Hvad skriver han?

- Vil du se det?
- Ja.

- Skal jeg læse det højt?
- Ja.

"Kære Palle From. Det hænder også
i mit liv, at man får ryddet op."

"Jeg fandt i den anledning Deres
brev, som jeg aldrig fik besvaret."

"Jeg håber ikke,
De led overlast nytårsaften."

"Måske var skaden størst for mig,
der ikke fik truffet Dem."

"Min lyst til at hilse på Dem er ikke
blevet mindre efter at have læst -"

"- flere interessante
indlæg fra Deres hånd."

"De er velkommen til at aftale tid
med min sekretær. Jens Otto Krag."

- Så skal du endelig møde ham.
- D. 15 i ministeriet.

- Ellers på Christiansborg.
- Tillykke. Hov!

- Skal I have ny radio?
- Nej.

Det var en brochure,
jeg tog inde ved radioudstillingen.

- Var du derinde? Så du fjernsynet?
- Ja. Det var flot.

Nej, har du set!
Der er et billede af Søs Nielsen.

Ja, det er der søreme også.
Jeg må videre.

- Skal du ikke have dem her med?
- Nå ja ... Godaften.

Det må du undskylde.
Jeg kunne ikke nå at hente dig.

Personaleproblemer.
Den nye sekretær er syg hele tiden.

Det er ikke bedre, når hun er der.
Frk. Nørregaard, er hun hos dig?

- Hende får du sgu ikke tilbage.
- Jeg spørger også bare.

Du var selv ude om det
med den anbefaling.

Den, du gav frk. Nørregaard.

Værsgo.

- De kender tjeneren?
- Jeg arbejdede ude i opvasken.

Tak.

Det er jeg ked af at høre.
Ville De foretrække et andet sted?

Nej, det er lige meget.

Jeg er glad for,
De havde tid til at komme.

Jeg har bestilt noget smørrebrød
til os og en lille snaps.

Det kan vi godt tillade os.

De bruger måske mest søndage
til at læse lektier i?

Så har De nok godt
af et lille frikvarter.

Jeg har lyst til at begynde
med en lille tilståelse.

Jeg synes ikke,
at jeg har behandlet Dem korrekt.

Jeg bad Dem om at kontrollere min
søns regnskaber. Det var urimeligt.

- Jeg burde kunne håndtere det.
- Giv mig lov til denne indrømmelse.

Jeg er glad for,
De arbejder hos direktør Vang.

Ja, takket være den anbefaling,
De gav mig. Det var pænt af Dem.

De skrev, De gerne ville se den.

Tak.

Tja, det er jo fuldt dækkende.

Problemet er bare, at det ikke
er mig, der har skrevet det.

- Hvem har så skrevet den?
- Det er uden tvivl min søn.

- Erik?
- Han har haft dårlig samvittighed.

Men han har gjort sig umage med
stavningen. De kender ikke min søn.

Men han har nogle
specielle sider i sin karakter.

Han har svært ved at skelne imellem,
hvad der er rigtigt og forkert.

Nå, det var dejligt.
Så vil vi gerne bestille en snaps.

Nu ser De jo helt forskrækket ud.
Jeg siger intet til direktør Vang.

- Hvordan går De og har det?
- Nej, jeg ...

- De er da ikke blevet dårlig?
- Undskyld. Jeg bliver nødt til ...

Jeg beklager meget, når De nu
har gjort så meget ud af det.

- Han har forfalsket underskriften.
- Erik Nielsen er ikke helt normal.

Du var lidt svag
over for ham på et tidspunkt.

- Godt, det ikke blev til mere.
- Jeg har set Erik næsten hver dag.

- Hvad har du?
- Jeg vidste, du ville reagere sådan.

Så alle de der cykelture,
det var ham?

Det gik i stykker
for nogle dage siden.

- Gudskelov.
- Hvordan kunne jeg være så dum?

Det er meget værre.
Jeg var hos lægen i fredags.

Det er løgn. Det er ikke rigtigt.

Det er simpelthen ikke rigtigt.
Hvorfor har I ikke passet på?

Det mindste, han kan gøre,
er sgu da at stå af i Roskilde.

Sig mig, har de intet fortalt dig
derovre i Jylland?

Kom her.

Kom her.

Og så har du gået i to dage
og ikke sagt et ord.

Jeg håbede bare på,
det ikke var rigtigt.

Alt det, jeg er kommet
til København for, er mislykket.

Det her vil slå min far ihjel. Han
vil aldrig mere komme på stationen.

Hvad med dig?

Det ved jeg ikke.

Jeg skal have den uddannelse.
Det skal jeg altså.

Ja.

Til tiden.
Første regel på teatret. Velkommen.

Gud, den er skrå.

Pige, træd varsomt.

Ups!

Ups!

Nå, hvad drømmer man så om,
når man er 20 år?

Hvad man drømmer om?
Det ved jeg ikke.

At der snart skal ske noget andet.
Jeg skal væk fra det kedelige kontor.

Sig, du vil noget andet.

Far er så gammeldags.
Han er også meget sød.

Ja, det må han være,
når han har sådan en sød datter.

Hvordan er det at stå her, mens
der er en masse, der kigger på én?

Jeg tror, du vil egne dig.

Jeg lagde mærke til dig i Forum.
Du har en naturlighed -

- som er så sjælden.
Prøv lige at dreje dig rundt.

Prøv at gå herhen.

Jeg ser en Ofelia.
Noget sart, skrøbeligt ... ærbart.

Er det din faste rundvisning
til alle piger?

Viggo!

Ved du, hvad han tilbød mig
i næste sæson?

Ved du, hvad han tilbød mig
i næste sæson?

Fru Linde i "Et dukkehjem".
Fru Linde!

Jeg spurgte, om han virkelig mente,
jeg ligner en udtjent 35-årig.

- Undskyld. Hvem er De?
- Søs Nielsen.

Den nye kostumeelev. Viggo, skat,
du må lige hjælpe mig med vognen.

- Lige nu?
- Ja, selvfølgelig.

Jeg kan hverken
komme frem eller tilbage.

De kan lægge mit kostume
op i garderoben.

- Og hvor finder jeg garderoben?
- De er da virkelig en ny én, hvad?

Kom, Viggo.

Hold da kæft!

Havde jeg vidst, det var sådan ...

Hvabehar?

Mener du, det er første gang?

Hold da kæft!

- Hvordan bliver man skuespiller?
- Man læser hos en skuespiller.

Så søger man ind på elevskolen.

- Kan jeg læse hos dig?
- Er du tosset?

Min kone vil ikke have,
jeg har kvindelige elever.

- Hvem kan jeg så læse hos?
- Hov, hov. Lige et øjeblik.

Der er mange, der prøver,
og det er kun ganske få ...

Hvem er den bedste?

Den bedste?

- Hr. Valentin?
- Ja.

- 30 minutter.
- Ja tak.

Jeg skal være på scenen om en
halv time. Jeg kan ikke huske et ord.

Det kommer nok. Det er jeg sikker på.
Vi har jo en hel halv time.

Palle!

Palle! Palle!

Det var godt, jeg nåede det.

Jeg fortalte de andre, du skulle tale
med ministeren. Vi har skrevet noget.

- Det har jeg altså ikke tid til.
- Hør nu her.

Nu er der endelig
en socialdemokratisk regering.

- Sig mig, har du drukket øl?
- Hvor er den seddel?

Hvad siger Fenger til,
at du bare er smuttet?

Her er den. Prøv at høre her.

Egon, kaffemærker. Vi vil gerne
have de der kaffemærker væk.

Far, jeg skal være der
om 20 minutter.

Spørg, hvornår han sidst
har været hos en slagter.

- Flæsk er steget 2,50 kr.
- Jeg skal bare hilse på ham.

- Skal du snakke med ham eller ej?
- Så giv mig den seddel.

- Hvad er det der?
- Det er en plet.

Det er førstehåndsindtrykket, der er
det vigtigste, Palle. Tag det nu af.

Sådan der.
Ja, det passer også meget bedre.

Man kan godt være pæn.
Jeg ved godt, du har travlt.

Jeg kan ikke komme for sent
til det første møde med ministeren.

- Sådan.
- Det er godt.

Fornemt.
Ja. Må jeg lige se dine hænder?

Det er godt. Stik så bare af.

Husk, han er bare
et almindeligt menneske.

Du har ikke noget
at skamme dig over, min dreng.

Palle! Palle!

- Hr. Krag. Han er gået.
- Jeg ved godt, jeg kommer for sent.

- Hvornår kommer han tilbage?
- Han kommer ikke tilbage.

- Hr. Krag er trådt tilbage.
- Hvad er han?

Han er blevet ambassadør. Den nye
handelsminister er H.C. Hansen.

Og han træffes ikke i dag.

Undskyld.

Hr. Krag?

Palle From.

- Nå, så dét er Palle From.
- Ja.

- Jeg var desværre lidt forsinket.
- Jamen så nåede vi det alligevel.

- Måske kunne vi følges?
- Ja, selvfølgelig.

Er De nået frem
til første del af studiet?

- Næste år.
- Giv den en ekstra tand.

Førstekarakter giver friplads
på Regensen. Bor De hjemme?

Ja, sammen med min far.

- Hvad mener De om regeringen?
- Det bliver en vanskelig sejlads.

Det må De ikke sige. Jeg får dårlig
samvittighed over at forlade skuden.

Mon ikke kommunisternes rolle
er udspillet efter Atlantpagten?

- Måske.
- De er ikke sikker?

Jeg kan være bange for, at vores
medlemskab af Atlantpagten -

- kan betyde
ekstra millioner til militæret.

Det vil kommunisterne lukrere på?

Et forbedret militær vil holde
russerne væk fra hovedtrappen -

- mens en social forringelse
lukker DKP'erne ind ad bagtrappen.

Ja, ja.
De kan noget med ord, Palle From.

Det bemærkede jeg også i Deres
artikler. Hvad er Deres planer?

Det har jeg ikke afgjort endnu.
Statsadministration måske.

De har ikke overvejet
en politisk løbebane?

Gør det. Så tales vi ved,
når jeg kommer tilbage. På gensyn.

Hør! Mit sidste møde er på tirsdag.
Har De en skrivemaskine?

- Nej.
- Det må partiet kunne forære Dem.

Kunne jeg overtale Dem
til at lave et udkast til min tale?

- Til Deres tale?
- Det er en forsamling husmødre.

Den sædvanlige historie
med vareknapheden.

Skal vi sige på tirsdag kl. 14 her?
På gensyn.

- Hvordan var Lolland?
- Hvordan var Viggo Valentin?

- Jeg vil ikke høre om det.
- Jeg vil være skuespillerinde.

Viggo siger, jeg egner mig.
Jeg vil læse hos Gabriel Holm.

Hvorfor skulle Gabriel Holm
gide læse med dig?

- Viggo spørger ham for mig.
- Og hvad får Viggo så til gengæld?

Du er sød!

Du skal ikke være nervøs.
Han kan slet ikke få børn.

Går du i seng med ham?

- Han er dobbelt så gammel som dig.
- Han er kun 36.

Næ, hvad har vi her?

"Kære elskede Ida".

- "Kære Ida".
- Søs, giv mig det.

"Kære søde Ida,
nu er jeg i Maribo ..."

Giv mig det!

"Jeg savner dig, og du må
undskylde, jeg var så fjollet."

- Erik, er du kommet hjem?
- Det er man ikke i tvivl om.

- Hvordan er det gået?
- Storslået.

- Undskyld, far. Det er mit.
- Har I forbindelse?

- Hvem taler du om?
- Frk. Nørregaard, Eriks kæreste.

Er det ikke hende, der arbejdede
på fabrikken, Kaj Holger?

Jo. Der er desværre
kommet kurrer på tråden.

Det er jeg ked af at høre,
hvis det er en sød pige.

Hun er meget sød og fra Jylland.

Erik, jeg vil godt lige tale med dig.

Så kom der alligevel
en socialdemokratisk regering.

Så går vi i gang.

Nej ... Vi går i gang,
når jeg siger, vi går i gang.

Hvor lang tid har det stået på,
det med frk. Nørregaard?

- Det har jeg ikke pligt til at sige.
- Det kan jeg forsikre dig for.

Hvis du har omgang med en person,
som jeg har afskediget.

Jeg er ikke færdig.
Jeg begynder at forstå det her.

- Du ville jo ikke skrive den.
- Du har forfalsket min underskrift.

- Jeg burde melde dig til politiet!
- Så gør det.

Jeg kommer ikke
til at sige det her én gang til.

Det her er allersidste advarsel.
ét fejltrin til, og du er færdig.

Og det er både
på fabrikken og her i huset.

Hvor har du fået den her?

Du har talt med Ida.
Hvad har du sagt til hende?

- Du har sagt, jeg har skrevet den.
- Ja. Hvad havde du regnet med?

Jamen så se selv.

- Hvornår kommer hun tilbage?
- Det ved jeg ikke, om hun gør.

Jamen, Ida! Er det dig?

Dav, mor.

Så, mor.

Far er nede på stationen.
Så du ham ikke?

- Der er ikke sket noget, vel?
- Nej, nej.

- Nej, nej.
- Kom.

Nå, der er du, Anders. Du skal se,
hvem der er kommet hjem til os.

Goddag, far.

Kom og sæt dig.
Ida har så meget godt at fortælle.

Det går jo så godt
på hendes arbejde. Ja, også i skolen.

Det er da også ærgerligt,
ingen af drengene er hjemme.

Hvordan går det med Ebbe?

Vi hører mest fra ham,
når han har brug for penge.

Han har vist mødt en pige. Hun skal
vist også være jurist ligesom Ebbe.

Hun er mere flittig, end han er.

Han tog også fire år om at blive
student. Ikke som dig, Ida.

- Ja, det er jo spørgsmålet.
- Du klarer det da på to, ikke?

Jeg venter barn til maj.

- Hvad siger du, lille Ida?
- Ja, mor. Du hørte rigtigt.

Kan barnet være her,
mens jeg gør min uddannelse færdig?

Jeg går til sygeeksamen til august,
og så vil jeg læse til cand.mag.

Det tager syv år.

I kan bare sige nej,
hvis ikke det kan lade sig gøre.

- Tak for kaffe.
- Nej, Anders, du går ikke.

Nu bliver du her, så vi kan
snakke om det her alle sammen.

Hvad er der at tale om?
Hun har jo valgt.

Det gik,
som det måtte i København.

Hun har mødt en mand,
som er rendt.

Han er ikke rendt. Han ved det slet
ikke og skal heller ikke vide det.

- Hvorfor skal han da ikke det?
- Fordi jeg skal ikke have ham.

Når man er voksen nok til at sige A,
så kan man også sige B!

Nej, Ida. Nu skal du ikke gå.

Det bliver ikke din mor, der kommer
til at promenere med dit barn her.

Det er ikke mor, du er så nervøs for.
Det er jo dig selv!

Det er ikke mor, du er så nervøs for.
Det er jo dig selv!

- Skal du slå mig, far?
- Nu skal I holde op!

I har ikke snakket sammen i et år, og
så står I der og råber ad hinanden.

Og du tier stille, Anders.

Og Ida ...
Du bliver her til i morgen.

Hvem er han så, den unge mand?

Han hedder Erik, og han er så ...

Jeg holder meget af ham.

Det er bare ...

- Det er svært at forklare.
- Det skal du heller ikke.

Det behøver vi ikke vide noget om.

Far og jeg har snakket om
alt det her. Vi har fundet ud af det.

Dit barn kan bo her hos os.

- Mener far også det?
- Ja, det mener far også.

Tak skal I have.

Så skal vi bare lige
have løst det praktiske.

Jeg ringer til moster Edith i morgen.

Så tager vi to op til hende i Lemvig,
når du skal føde.

Jeg skal måske
tage derop et par uger før.

Så må far og drengene
klare det herhjemme.

Hvorfor det?

Man kan jo se,
når man venter et barn.

Jeg kan jo ikke komme fra den ene
dag til den anden med vores barn.

Drengene skal ikke vide noget.

De skal ikke vide ... at det er mit?

Du bekymrer dig for meget.
Du skal se, det skal nok gå.

Jeg glæder mig helt. Det bliver
hyggeligt at have småfolk i huset.

Åh gud, det er dog dejligt
at tænke på, Kristine.

Sorgløs. At kunne være sorgløs.
Ganske sorgløs.

Nej, et øjeblik.

- Har De lus?
- Nej.

Det er tredje gang, De klør Dem
på panden. Jeg bliver ganske nervøs.

Gå videre.

De var sorgløs.

Åh, at kunne ... at kunne lege
og tumle sig med børnene.

Åh, at kunne have det
smukt og nydeligt i huset.

Alting, således som Thorvald
sætter pris på det.

Ja, ja. Det er vidunderligt
at leve og være lykkelig.

Det kommer an på,
hvor man befinder sig.

Jeg sidder sådan set
kun med ét spørgsmål.

Hvorfor?
Hvorfor vil De ind til teatret?

Mener De, at De har noget særligt
at give skuespilkunsten?

Det ved jeg ikke.

Gudbevares.
Jeg kan skam også tage fejl.

Jeg bærer skylden for, at en masse
unge fylder de danske scener.

Gå hjem og sæt Dem alene
på Deres værelse.

Tror De, De tør det?
Være helt alene med Dem selv?

Måske finder De så ud af,
om der langt inde gemmer sig noget -

- der en dag ved hårdt arbejde kunne
udvikle sig til et gran af talent.

Jeg finder mig ikke i det her!
De afbrød mig hele tiden.

Hvordan kan De vide, om jeg har
talent? De er en sur, gammel mand.

Nå ... Nora fik lidt vand i øjnene.

Så kan det jo være, hun vil indvie os
i nogle af sine hemmeligheder.

Skal vi prøve igen?

- Dav.
- Dav. Jeg hørte dig slet ikke.

- Hvordan gik det hos Krag?
- Jo ... Det var ret specielt.

Han bad mig om at skrive talen,
han skal holde til sit sidste møde.

Hvad skriver man
til en delegation af husmødre?

Hvordan man får farsen
til at strække? Det ved du alt om.

Palle! Husk øl.

Han har mistet sit arbejde. Han har
holdt det hemmeligt for mig i en uge.

- Er han blevet fyret?
- Ja. Hele sjakket er ...

Det bliver ikke let for ham at finde
noget andet. Det er synd for Palle.

- Nå, hvad sagde dine forældre?
- De sagde ja.

- Hvor godt. Også din far?
- Ja.

Men jeg sagde nej tak.

- Hvad gjorde du?
- Jeg sagde nej.

Det skal være mit barn,
ikke min mors.

Jeg klarer det selv.

Hvordan havde du tænkt dig,
det skulle kunne lade sig gøre?

Mødrehjælpen har et sted, hvor man
kan føde. Der er også et børnehjem.

Så kan jeg besøge barnet,
mens jeg gør min uddannelse færdig.

Når jeg finder mit eget sted,
flytter vi sammen.

- Når du kan, så kan jeg vel også.
- Hvad ved du om, hvad jeg kan?

- Hvis jeg havde haft forældre ...
- Karen, det tror jeg ikke på.

Ved du, hvordan der
bliver snakket alle steder?

Når du skal have din unge passet.
Ved du, hvad de kalder dit barn?

- Hej, Gumse.
- Skændes I?

Nej. Vi snakker bare.

Din mor siger en hel masse vrøvl.
Nu skal du se, hvad jeg har købt.

- En salmiakstang. Tak.
- Selv tak, søde Emma.

- Jeg troede, du blev færdig i går.
- Ja, men jeg fik en bedre idé.

Godt. Så er jeg også gået.

- Der står intet om arbejdsløshed.
- Du krøller papiret.

Det må du sgu meget undskylde.

Han har vel set krøllet papir før.
Selv Krag tørrer sig vel i røven.

Sig til ham, at det var en fin idé
med de plakater op til valget med :

"Socialdemokratiet sikrer dit
arbejde". Det skal du sige til ham.

Den her fine mand
med den fine eksamen.

Den her fine mand
med den fine eksamen.

De tænker ikke på os
almindelige arbejdere.

Hvad fanden laver du?

Hvis du absolut skal sutte øl i dig,
kan du så ikke finde et andet sted?

Det her kan jeg jo ikke aflevere.
Jeg kan ikke nå at lave det om.

- Nu skal jeg hjælpe dig.
- Flyt dig!

Nu kommer jeg også for sent.

- Regner det?
- Nej. Det var bare et lille uheld.

- De vil gøre mig mindre kedelig.
- Alle har jo fulgt med i brylluppet.

Ja, mere end man kunne ønske.

Ja ...

Men lad os da vove forsøget.

Godt, det ikke er en afholdsforening,
jeg skal holde tale for.

Det er mig en stor glæde
af give ordet til Jens Otto Krag.

Godeftermiddag.
Som det måske er visse bekendt -

- oplevede jeg for nylig den lykke
at blive gift. Det har mange fordele.

Men der er også visse ulemper.

Man er pludselig blevet
forment adgang til sit eget køkken.

Det kræver ærlig talt tilvænning
efter et langt ungkarleliv -

- pludselig at se pladsen
overladt til en anden.

Lad mig herefter vende mig
til ægteskabets fordele.

At se en husmor lave kaffe uden
kaffe og marmelade uden sukker -

- er en stor inspiration.
Især for en politiker -

- der forsøger at få den nationale
husholdning til at hænge sammen.

Jeg havde besøg
af den lille frk. Nørregaard i dag.

Dyden fra Ringkøbing. Hun har
sgu kage i ovnen, du. Gravid.

Hun spurgte, om hun kunne
komme tilbage igen efter fødslen.

Her tror man, man sidder
over for den rene uskyldighed -

- og så er kælderruden for længst
slået ind. Nå, jeg må hellere ...

- Tak for i aften.
- Kom godt hjem.

- Er det hende, Erik har set?
- Det har Erik bestemt ikke del i.

- Hvordan kan du vide det?
- Så havde han fortalt os det.

- Jeg vil i hvert fald spørge ham.
- Hun ønsker nok ikke, han ved det.

- Du ønsker ikke, han skal vide det.
- Pjat! Du fordrejer alting.

- Se Dem dog for.
- Undskyld.

Gud, er det Dem!
Her. Der skete vist ikke noget.

Det er da vist Deres.

Jeg læser hos en skuespiller.
Jeg søger ind til foråret.

Jeg er allerede ved at blive nervøs.
Det er Nora i "Et dukkehjem".

Jeg er sikker på,
De nok skal blive optaget.

Hvor er De sød.

Min far sagde, De havde sendt
de 500 kr. tilbage. Hvorfor?

Jeg er kun glad for at hjælpe Dem.

- Hvordan skal jeg gøre gengæld?
- Det skal De ikke tænke på.

- Nå, jeg må ikke komme for sent.
- Held og lykke.

For resten, måske ...
Ja, jeg ved slet ikke, om De ...

Måske De kunne spørge Deres far,
om der er arbejde på fabrikken?

Det kan jeg da sagtens.
Jeg troede, De havde et arbejde?

"Det kommer ikke dig ved, sagde
heksen. Giv mig bare fyrtøjet."

"Snik, snak, sagde soldaten.
Sig mig, hvad du vil med det ..."

Ida, der er en, der vil tale med dig.

Det er frk. Nørregaard?
Jeg er Eriks mor.

Jeg håber,
jeg ikke kommer til ulejlighed.

Vi kan gå herind.

Det har krævet
en vis overvindelse at komme her.

Nogle gange får man en viden,
man ikke har bedt om.

Frk. Nørregaard,
jeg ved, at De venter et barn.

Direktør Vang er en bekendt
af familien. Han kan være indiskret.

Jeg ved også, at De igennem
nogen tid har set min søn.

Jeg har ikke ret til at stille det
her spørgsmål, det ved jeg godt -

- men er det Erik,
der er far til Deres barn?

Ja. Men jeg har ikke fortalt ham det.

Det har De sikkert Deres grunde til.

Men er det ikke bedst for barnet
at vide, hvem som er dets far?

Der er jo også
det økonomiske underhold.

De tror ikke,
vi kan klare os uden Deres penge?

Det er meget klodset af mig.
Jeg mener vistnok bare -

- at ethvert lille barn
er en helt ny historie -

- der bør fortælles rigtigt
fra starten.

Men hvad der er rigtigt, det er
jo Deres afgørelse og kun Deres.

Nu har jeg sagt, hvad jeg kom for.
Jeg skal ikke forstyrre Dem mere.

Farvel, frk. Nørregaard. Jeg kan
godt forstå, min søn er glad for Dem.

Bare den nye lagermand ikke
er lige så røvsyg som den forrige.

Det er vores nye mand på lageret.
Børge From.

Dav, Karen Jensen. Vi er naboer.

Spørg Karen Jensen,
hvis der er noget.

Det er kraftstejleme løgn!

- Du ville tale med mig?
- Ja, mon ikke. Luk døren.

Hvad skal det her ligne? Jeg har fået
indberetning om dine salgsordrer.

Du har modtaget bestilling
på 65 stk. fjernsyn.

- Far, det kan jeg godt forklare.
- Jeg bad dig om at sælge radioer.

Du sagde, vi ville gå i gang,
når der var et marked. Det er der.

Der mangler kun regeringens
endelige godkendelse.

Fatter du ingenting?
Den regering eksisterer ikke længere.

- Hvad gør den ikke?
- Hans Hedtoft kom i mindretal.

Kongen har udnævnt
en borgerlig regering.

Jeg ved ikke,
om din hjerne kan rumme det.

Undervisningsministeren, der skal
godkende statsradiofoniens forslag -

- han har udtalt: "Fjernsyn
bliver ikke noget af varighed."

Har han sagt det?

Hvordan skal Bella
genvinde sin troværdighed -

- efter at du har modtaget bestilling
på varer, vi ikke kan levere?

- Det ved jeg ikke.
- Nej.

Det ved jeg heller ikke.

Er det rigtigt, at du har fyret ham?

Kaj Holger,
så vidt kan det da ikke komme.

Han har fået flere chancer
end nogen anden.

Han kan ikke gøres ansvarlig for,
at regeringen falder.

Han har handlet
i direkte modstrid med klare ordrer.

I enhver anden virksomhed
var han røget ud for længst.

Han render selvfølgelig hjem til dig
for at samle sympati.

Doktor Jacobsen har lige været her.
Erik har 40 i feber.

Det er jeg ked af at høre. Dramatisk,
det har han jo altid været.

- Ja, Vera?
- Der er en ung dame.

- Hun spørger efter Erik.
- Hvad hedder hun?

Ida Nørregaard.

- Så må De jo sige, han er syg.
- Vær sød at lukke hende ind, Vera.

Godaften, frk. Nørregaard.
Erik er desværre syg.

- Hvad fejler han?
- Han får hurtigt høj feber.

- Vil De overbringe en hilsen?
- Ja.

Fortæl ham, at jeg fandt den,
og jeg gerne vil beholde den.

Det lyder som noget,
De skulle fortælle ham selv.

Nu skal jeg følge Dem op.

Danske tekster: Tina Schäfer
Dansk Video Tekst