All language subtitles for Kroniken - S01E02

Frk. Nørregaard.

Jeg skal lige tale med Dem.

- Jeg håber, De holder ud.
- Jamen det gør jeg da.

Jeg nævner det kun på grund
af Deres fravær. De går før tiden.

Det er vigtigt at få det hele med.
Jeg skal indstille Dem til årsprøven.

Det er vanskeligt,
når De ikke deltager i timerne.

Jeg skal nok få det løst
hurtigst muligt. Det lover jeg.

Frk. Nørregaard!

Frk. Nørregaard.

Min bror sagde, De var rejst.

Frk. Nørregaard arbejdede hos far.
Har De fundet noget andet?

- Ja.
- Det er jeg glad for at høre.

- Det bliver Erik også.
- Hvordan går det med Dem?

Vi fejrer, at Søs er sluppet af
med sin kedelige kæreste.

Hvorfor sætter De Dem ikke ned?
Jeg kan altid bruge en dame til.

- Han ejer ikke manerer.
- Men hans far ejer Strandvejen.

- Læser De stadigvæk på kursus?
- Kursus?

Studenterkursus, dit fjols.
Det er virkelig imponerende.

- Har herskabet besluttet sig?
- Jeg bliver nødt til at gå.

- Arbejder De her?
- Hvad blev vi enige om?

Har De hæmorider, Hansen?

Ikke, hvis det ikke
står på kortet, hr.

- Vi mangler glas.
- Jeg ved det godt.

- Hvad vil De?
- Min søster så Dem i restauranten.

- De kan ikke komme herind.
- Hvad laver De?

Passer mit arbejde,
hvis jeg ellers kunne få lov.

- Det her, det skal De altså ikke.
- Jo, jeg skal. De er nødt til at gå.

Jeg skal nok gå. De skal bare
høre på mig. Jeg er en idiot.

Jeg blev så rasende på min far.
Jeg er ked af, De blev fyret.

- Undskyld.
- Jeg tilgiver Dem, men De skal gå.

- Jeg må godt kalde dig Ida, ikke?
- Jo, jo. Bare De går.

- Min mund kan godt lide det navn.
- Så øv dig ude på gaden.

- Hvad nu?
- Du lovede at tage med i Radiohuset.

Jo, du gjorde.
Du skal ind og se fjernsynsstudiet.

Du og dit fjernsyn.

Har vi de glas?

- Hvad laver De her?
- Jeg taler med frk. Nørregaard.

- Er det Deres forlovede?
- Nej. Han kom bare med en besked.

De har været i restauranten flere
gange. Hr. Nielsen, er det ikke?

Jo. Jeg syntes også, jeg havde
set Dem før. Hvordan går det?

Frk. Nørregaard,
det her tager vi op senere.

- Er det, hvad De har nået?
- De behøver ikke at råbe.

- Tal pænt til frk. Nørregaard.
- Måske, hvis De lod hende arbejde.

- Tag Deres glas og fordamp.
- Sæt den bakke ned.

- Her?
- Giv mig den.

- Kan De beslutte Dem?
- Slip! Giv slip.

Vil De øjeblikkeligt give slip!

Det må du undskylde. Men han var et
fjols. Han behandlede dig ubehøvlet.

Hvis bare du ville blande dig
udenom. Jeg har problemer nok.

Min far taler ikke til mig. Jeg er
ved at blive smidt ud af mit kursus.

Der kan du selv se.
Du skal have noget om dagen.

Hvorfor har din far
ikke talt til dig?

Det må da være muligt at finde
et kontorarbejde med dine papirer.

Ved du, hvor mange stillinger
jeg har søgt den sidste uge? Fem.

Hvad bliver jeg spurgt om, når man
hører, jeg har arbejdet på Bella?

- Det ved jeg ikke.
- Nej. Du har aldrig søgt et arbejde.

Men hvis du tænker dig grundigt om,
så kan du sikkert godt regne det ud.

- Direktørens søn har travlt.
- Han har fået fyret Ida igen.

- Det er da løgn.
- Det er sgu rigtigt.

- Jeg skal hen i brancheforeningen.
- Jeg skal gøre det hurtigt.

Det er selvfølgelig kun en skitse.

- Ligner den ikke den forrige?
- Nej, der er byttet om.

Her er det båndoptageren,
der er gemt under låget.

- Det var, fordi direktøren sagde ...
- Hvad er attraktionen, Funder?

- Det var, fordi direktøren sagde ...
- Hvad er attraktionen, Funder?

Nyheden? Bortset fra at De
har flyttet rundt på inventaret.

- Jeg mener ikke, det her er set før.
- Appellerer det til publikum?

Jeg har fået de sidste nye salgstal.
Den forrige model er solgt i 6 stk.

Nu er det jo altså
helt nyt med båndoptagere.

- Så kunne De undlade at gemme den.
- Det kan De have ret i.

Far, har du tid et øjeblik?

Der er nøjagtigt syv måneder
til radioudstillingen i Forum.

Vi genindfører vores slogan :
"Forberedt på fremtiden".

- Det er en rigtig god idé.
- Det skulle gerne være dækkende.

Statsradiofonien
indfører den anden radiokanal.

- Vores modeller skal være klar.
- Vi kaster os over det.

- Hvad er det, der haster?
- Frk. Nørregaard.

- Hun mangler en anbefaling.
- Frk. Nørregaard blev afskediget.

- Jeg var ikke klar over, I sås.
- Det var tilfældigt.

Du har selv sagt, du var meget
tilfreds med hendes arbejde.

At hun var den bedste sekretær,
du nogensinde har haft.

Jeg kan jo ikke afskedige
og så give en anbefaling.

Der var jo ingen grund
til at afskedige hende.

Da hun ikke fandt noget forkert i
mine regnskaber, smed du hende ud.

Erik, nogle gange er jeg i tvivl, om
vi to lever i den samme virkelighed.

- Hvad handlede det om?
- Ikke noget.

Du har ikke snakket fjernsyn
med ham igen, vel?

Lad være med at provokere ham.
Det går også ud over mig.

Hvornår er det nogen ... sinde
gået ud over dig?

Godaften.
Var der noget arbejde i dag?

Jeg har været tre steder, men ...

Det er til Jens Otto Krag. Så ved
han, hvorfor jeg ikke nåede mødet.

- Du skulle have sendt et fotografi.
- Jeg har aldrig været oppe at slås.

- Du vidste ikke, du var så modig?
- Jeg tænkte på den unge pige.

Hende, det gik ud over.

- Palle! Hvor skal du hen?
- I postkassen og på universitetet.

Jeg har lavet mad,
og det står i spisekammeret.

Nå, nå.

- Hvordan går det med ham?
- Det går. Bare vi ikke taler om mor.

Han lader nærmest,
som om det ikke er sket.

Jeg tror,
det er godt, han har dig.

- Er der brev fra din kæreste?
- Emma, jeg har ingen kæreste.

Nå, var der bedre held i dag?

Pokkers! Du siger ikke,
der endelig er brev fra din far?

- Det er fra hendes kæreste.
- Du med dine kærester.

- Skræl kartofler.
- Jeg henter koks.

Jeg manglede et halvt smørmærke,
gider du tage det med?

- Fra Bella?
- En anbefaling.

"Frk. Nørregaard har vist sig som en
ualmindelig kompetent medarbejder."

"Særdeles hurtig i opfattelsen
og et meget vindende væsen."

"Undertegnede kan kun medgive
hende den allerbedste anbefaling."

Direktøren må have
slået seks knuder på sig selv.

- Sønnen må have talt med ham.
- Det skulle da også lige mangle.

Hold nu kæft!

Jeg har ikke tænkt mig at bruge den.
Jeg skal nok finde et arbejde uden.

Hvor mange job er det, du har søgt?
Selvfølgelig bruger du den.

- Nu læser De på studenterkursus?
- Om aftnen.

Ja, det håber jeg sgu.
De skal være her om dagen.

Hvor har De egentlig arbejdet?
De har vel lavet noget?

Jeg har arbejdet
på radiofabrikken Bella.

Hvorfor holdt De op der?
Det var måske lidt upraktisk.

- Jeg ser ingen udtalelse fra Bella.
- Det er der heller ikke.

Hvorfor ikke?

Jeg har den her.
Jeg har ikke lige fået lagt den ind.

Og den sidder De og gemmer på?
De har gjort indtryk på den gamle.

Kaj Holger plejer ikke
at rutte med superlativerne.

Jeg har hentet kjolen,
jeg skal have på i Forum.

- Den er pæn.
- Ja, synes du ikke?

- Din far vil gerne tale med dig.
- Hvad vil han?

- Er der nogen, der er døde?
- Cedergreen har ringet.

Du udspreder rygter om, at hans
søn skulle have forulempet dig.

Per forsøgte at voldtage mig, far.

- Det er ikke Cedergrens opfattelse.
- Har Per ikke fortalt dem det?

- I så mit tøj.
- Det var nytårsaften.

- I havde drukket.
- Og så flåede jeg mit tøj i stykker?

Per siger, du var meget beruset
og meget udfordrende.

Han var beruset. Han tryglede mig
om at genoptage forlovelsen ...

Per siger, det er omvendt.
Han prøvede at tale dig til fornuft.

Jeg kan ikke tro, jeg hører det her.
Det kan jeg simpelthen ikke.

Per skal ind på sin fars kontor.
Det her kan ødelægge hans karriere.

Hans karriere?!

- Hvor skal du hen?
- Jeg vil ikke være i det her hus.

Du går ingen steder.
Du skal give Per den undskyldning.

En undskyldning?
Du må da være sindssyg.

Må jeg være fri!

Far, der kom jo en og hjalp mig.
I kan jo bare spørge ham.

Du giver Per Cedergreen
den undskyldning.

Godmorgen, Palle.

Godmorgen. Ida ...

- Det er hende der.
- Er du sikker?

- Jeg er helt sikker.
- Er du klar over, hvem det er?

- Det er direktørens datter.
- Direktørens datter?

Jeg så hende for nogle dage siden.
Hun så ud til at have det fint.

Så du behøver ikke bekymre dig.
Nå, jeg må af sted. Vi ses.

Hun hedder Søs.

- Frk. Toft, fandt De ud af noget?
- Ja, men De bliver ikke glad.

Der er 1995 mejerier i København.

- Hvor mange nåede De i dag?
- 14.

- Arbejdede han sådan et sted?
- Ja, jeg så hans budcykel.

- Hvad er det, De skal med ham?
- Jeg tabte min perlekæde.

- Jeg tror, han har fundet den.
- Nå, sådan.

- De er nok heldig allerede i morgen.
- Man har lov at håbe. Tak.

Men der er en anden lille ting.

Deres far har bedt mig finde
en sød, ung pige til Bellastanden.

Jeg forstod på ham, at De ikke
skulle med. Han sagde ikke hvorfor.

Direktøren er til møde ude i byen.

(det ringer på døren)

Emma, gider du lukke op?

- Det er din kæreste.
- Det er hr. Nielsen.

- Det er vel også i orden.
- Jeg siger, du ikke har tid.

Nej, vent lige.
Er det ikke for uhøfligt?

- Overhovedet ikke.
- Han har alligevel hjulpet.

Hjulpet med hvad?

- Hun er her.
- Kom, frøken. Så er det ud.

- Tillykke med det nye arbejde.
- Tak. Og tak for anbefalingen.

Det var pænt af din far.
Det havde jeg aldrig troet.

Han kan være næsten menneskelig.
Hvad skal du lave i aften?

- Nå ja, din skole. Hvad tid?
- 18.15.

Jeg kører nu. Erik giver mig et lift.

Må jeg lige snakke med dig?

Jeg hører, I er blevet dus.
Man skal altså bare få dig fyret.

Han giver mig bare et lift. Han
vil så gerne vise mig Radiohuset.

- Nu får jeg det overstået.
- Tror du selv på den?

Du må tage en beslutning. Enten er
det ham, eller også er det din skole.

Når der er gået et stykke tid, så
synes han, det er meget sjovere -

- hvis du er sammen med ham.
"Skat, den skole er spild af tid."

Så kan din far sige:
"Hvad sagde jeg?"

Du får det til at lyde,
som om jeg er interesseret i ham.

Det var ikke meningen.

Du er sød.
Du behøver ikke bekymre dig.

Hvad er der med din far?

Han vil hellere have,
jeg gik på husholdningsskole.

Klog mand.
Det var bare for sjov.

Han siger, jeg ikke kan klare det, og
tror, jeg kommer i dårligt selskab.

Det sidste kan jeg
måske nok give ham ret i.

Selvfølgelig klarer du det.

Hallo?

Kom bare ind.
De kommer nok om lidt.

Hvad siger du? Er det ikke utroligt?
Det der er kameraerne.

Og herinde ...

Lydmiksere, billedmiksere,
og det der er monitoren.

Prøv lige at blive stående.

Kan du se noget?

- Hvad skal jeg se?
- Se på det lille fjernsyn derinde.

Det er dig!

- Nej, hvor mærkeligt!
- Billedet går ind til en sender.

Så går den op til en antenne, så
kan folk sidde derhjemme og se det.

Når de altså får et fjernsyn.

- Har du vist det til din far?
- Han er ikke til at drive herind.

- Skal jeg opgive ham?
- Han gav mig jo den anbefaling.

Der var ikke et ord, der var forkert.
Han læste den lige op for mig.

Det var pænt af dig at tage med.

Jeg er nødt til at gå nu.
Min skole begynder om 20 minutter.

- Dav. Petersen.
- Ida Nørregaard.

Dav. Ingeniør Petersen
prøvede at redde mit fjernsyn.

Uden det store held.
Linjetransformatoren stod af.

- Hvordan går det ellers?
- Det har været en forvirret dag.

Statsradiofonien vil lave et stort
fremstød for fjernsynet i Forum.

- Det er fantastisk.
- Vi laver et studie til derovre.

Vi skal præsentere 40 programmer.
Vi skal udvide teknikerstaben.

Jeg bliver nødt til at løbe igen.

- Jeg skal hilse dig fra Meyer.
- Meyer? Er han i Danmark?

Han søgte en stilling. Han har været
på en fjernsynsfabrik i England.

- Hvornår var han her?
- Han er lige gået. Farvel.

Jeg er tilbage om et sekund.

- Hvordan var London?
- Den er jo stor, for helvede, ikke?

Jeg kom i tanke
om Meyers gamle værtshus.

- Det er ingeniør Meyer. Det er Ida.
- Godaften.

Meyer er min fars gamle kompagnon.
Er det ikke vidunderligt?

Det ville også være vidunderligt,
hvis jeg kunne få min skoletaske.

Gud ja, dit kursus. Meyer, jeg er
nødt til at køre Ida til Nørrevold.

- Jeg finder selv derind.
- Du bliver bare våd.

- Hvornår ses vi?
- Vi ses ikke.

Jeg har ikke tid,
og jeg får det heller ikke.

Hun virker da som en sød pige.

Jeg er fuldstændig vild med hende.
Jeg har ikke en chance.

Åh, det ved jeg da ikke.
Når hun kan blive så vred ...

- Ikke et ord mere om det fjernsyn.
- Han arbejdede med det i England.

- Hvor bor han?
- På pensionat.

- Det er næsten ikke til at bære.
- Han har fundet et hus i Søborg.

- Det er næsten ikke til at bære.
- Han har fundet et hus i Søborg.

- Bliver han i Danmark?
- Ja.

- Hører du, Kaj Holger?
- Hvad? Ja.

- Ja, Vera?
- Skal jeg bringe noget til frk. Søs?

Hun kan komme herned,
hvis hun skal have noget.

Hvorfor har Meyer ikke
henvendt sig direkte til os?

Det forsøgte han også. I 45.

Ja, han sendte et brev
og forespurgte om noget arbejde.

- Det har du aldrig fortalt.
- Tiden var ikke til ansættelser.

- Jamen det var dog Meyer.
- Skulle jeg have smidt Funder ud?

Ja, ham har du da ellers
beklaget dig nok over.

- Da Meyer valgte at rejse ...
- Jøderne havde intet valg.

Vi fandt en ordning. Han blev
købt ud ... Det er utåleligt!

Må jeg så være fri
for den smækken med dørene!

- Kaj Holger ...
- Hvad?

Når du er færdig med at smække
med dørene, så synes jeg -

- at du skulle arrangere
et møde med Meyer.

Tak for mad.

- Fra Vera.
- Åh, gode gamle Vera.

Far ved, han ikke
kan komme uden om Meyer.

Funder er et hul i jorden.

Fortalte du, han havde arbejdet
med fjernsyn i England?

- Og at der kommer fjernsyn i Forum?
- Det overlader jeg til Meyer.

Jeg har lige kvajet mig
over for Ida igen.

- Er det nu blevet til "Ida"?
- Hun spurgte for resten til dig.

- Jeg sagde, du havde stuearrest.
- Hvorfor sagde du det?

Ih! Det er simpelthen så pinligt.
Jeg holder ikke det her ud.

Far ved, hvor meget det betyder
for mig at være med i Forum.

Erik, kan du ikke gøre et eller
andet? Kan du ikke tale med mor?

- Ida og jeg sludrede om nytårsaften.
- Har du også fortalt hende ...

Hun hørte det fra en, hun kender. En
ung mand, der havde slået hovedet.

Ja, det lyder lidt som ham,
du render og leder efter.

- Hvad hedder han?
- Ja, hvad var det nu?

- Det er sgu væk!
- Hvor bor han?

Ja ... Det er sgu også væk.

Du er ikke sjov.
Hvem er det? Sig det.

Okay, okay. Nu kan jeg huske det.
Jens Otto Krag.

Han er vild med Jens Otto Krag.
Det er der ikke mange, der er.

Så må han være let at finde.

Jeg skal nok fortælle dig det.

- Du ser frisk ud.
- Jeg skal have lavet en dansk stil.

Gider du ikke give Emma et spark,
så hun ikke kommer for sent?

Hvordan gik din udflugt?

Erik Nielsen, han er for viderekomne.
Jeg orker ikke at fortælle om det.

- Så der var ikke noget ...?
- Der har aldrig været noget.

Nej, det med mænd er også
bare så distraherende.

- Godmorgen.
- Godmorgen. Tak skal du have.

Det er sidste gang, det er mig. Jeg
har fået arbejde i Varedirektoratet.

- Jeg starter på mandag.
- Så møder du måske Krag.

Varedirektoratet, hører det ikke
ind under Handelsministeriet?

Jeg har talt med buddet. Han siger,
der er en fejl i hans liste.

- Det lod du dig spise af med?
- Det passede på vores samfund.

Så kan du bare flytte til Sovjet. Der
bliver aviser ikke afleveret forkert.

Jeg er træt af det vrøvl om,
at Atlantpagten vil koste millioner.

Og hvis det gør, er det i orden.
Bare det kan holde russerne væk.

- Værsgo.
- Tak.

Han er ved
at få det bedre, din far, hvad?

- Godmorgen.
- Godmorgen.

- Hvordan gik det?
- Man er tilbage på Bella.

- Tillykke.
- Ja, det ligner jo sig selv.

Fortalte du ham, der kommer
fjernsyn i Forum? Hvad sagde han?

Det gjorde da indtryk. Han vil
ikke satse på det til udstillingen.

- Skal vi ikke have fjernsyn med?
- Hvad skal jeg stille op med ham?

Meyer er tilbage. Deltager vi ikke,
bliver vi den eneste fabrik.

Jeg har talt med brancheforeningen.

- Ingen deltager med fjernsyn.
- Så er de idioter.

Eller også har de rigeligt at se til
for at få deres radioer færdige.

Meyer, lad os gå over
og sætte lidt fut i Funder.

Værsgo, far.
Far, vi skal spise.

Far?

Hvad laver du?

Jeg troede lige,
jeg skulle ordne noget af mors tøj.

Jeg ved ikke,
hvad jeg skal stille op med det.

Skal vi ikke spise?
Så ser vi på det bagefter.

Du forstår ikke,
hvor meget jeg savner hende, Palle.

Det er så frygteligt.

Jeg havde lovet hende, at vi
skulle flytte fra den her lejlighed.

20 år, Palle. I 20 år lovede jeg
hende, vi skulle flytte fra den.

Du gjorde jo, hvad du kunne,
og det vidste mor jo også godt.

Forbandede liv!

Hvorfor er det så kort?

- De kan ikke huske mig, vel?
- Jo, selvfølgelig. Jeg mener, jo.

- Hvordan går det med Deres hoved?
- Med mit hoved? Fint.

Der er ikke noget. Slet ikke.
Altså, der er ikke noget galt.

- Det er jeg glad for at høre.
- Hvordan har De det?

Jeg har det fint.
Men hvis ikke De var kommet ...

Undskyld, vil De indenfor?

- De skal spise. Jeg forstyrrer.
- Nej. Nej, nej.

Undskyld.

- Jeg kan se, jeg forstyrrer.
- Nej, det er helt i orden.

- Min far, han er ikke helt rask.
- Er det noget alvorligt?

- Nej, det er det ikke.
- Jeg går igen.

Jeg vil bare spørge ...
Det er virkelig en fjollet historie.

Tror De, De ville kunne gøre
mig en tjen ... Hjælpe mig?

- Han kommer nu.
- Min mand er temmelig ophængt.

Der skal være en stor
radioudstilling til sommer.

Det har jeg læst om.
Statsradiofoniens jubilæum.

Ja, 25 år.

Nå, der er du. Det er hr. From.

Nå ... Det er så min datters
unge mand fra nytårsaften.

- Det ved jeg nu ikke.
- Måske skulle hr. From fortælle?

Jo, jeg er interesseret i
at lytte til hr. Froms oplevelser.

Tak, Vera. Vi klarer det selv.

Jo, altså, jeg var på vej
til den årlige sammenkomst i DSU.

- Hvilket?
- Socialdemokratisk Ungdom.

Jeg hørte ... Jeg troede, det var et
par, der var kommet op at skændes.

- Vel ret nærliggende.
- Det forholdt sig helt anderledes.

Manden havde presset Deres datter
op ad væggen og løftet skørtet op ...

Jeg bad ham om at holde op, men
jeg blev nødt til at gribe fat i ham.

- Det var Per Cedergren.
- Hvor godt kender De min datter?

- Det var første gang, jeg så hende.
- De er altså ikke en god bekendt?

- Jeg forstår ikke?
- De nævner Per Cedergren ved navn.

- Jeg kender ham fra universitetet.
- Jeg troede, De var mælkebud.

Jeg læser statskundskab, og i øvrigt
er jeg holdt op med at køre med mælk.

Det må jeg sige. Statskundskab.
Mælkebud. De spænder vidt, hr. From.

- Det er der nogle, der må.
- Men ikke nogen som hr. Cedergren.

- Så godt kender jeg ham ikke.
- Han behøver ikke at arbejde.

Det kunne måske godt
gøre én lidt misundelig.

Man har bedt mig fortælle, hvad
der er sket, og det har jeg gjort.

De blev også forulempet. Hvorfor har
De ikke gjort nogen sag ud af det?

Fordi jeg så skulle besvare spørgsmål
lige så tåbelige, som De stiller.

Vi har et samfund, der vil lytte
til højesteretssagførerens søn.

Det samfund skal socialdemokraterne
nok få lavet om på.

Men jeg beklager, at Deres datter
skal udsættes for det her.

Det er ikke det, en ung pige har
brug for efter sådan en oplevelse.

Det håndterede du flot, Kaj Holger.

Jeg har for travlt til at beskæftige
mig med den slags pjat.

Men måske har du tid til at ringe
til højesteretssagfører Cedergren.

Han skal være glad for,
at vi ikke foretager os yderligere.

Hr. From!

- Det må De virkelig undskylde.
- Jeg forløb mig.

Det var smaddergodt. Der er ikke
mange, der tør tale sådan til far.

Nu er det anden gang, De har reddet
mig. Kan jeg gøre noget for Dem?

Det skal De ikke tænke på. Jeg er
kun glad for at kunne hjælpe Dem.

Så kom der to nye navne
i kommunens ægteskabsprotokol.

Ægteparret hr. og fru
handelsminister Krag.

Jens Otto Krag og Birgit Tengroth
blev viet i borgmesterens lejlighed.

Klokken lidt over 9
var vielsen overstået.

Handelsministeren skulle
på Christiansborg og forhandle.

Så er det nok derfor,
du ikke har hørt fra ham.

Den socialdemokratiske minister
var rent bryllupsmæssigt set ...

Jeg troede ikke, du havde tid.
Læser du ikke til eksamen?

Jo, men Karen skulle til møde.

- Du har fået lokket din far med?
- Shhh!

Det er deres bryllupsdag, og de
plejede altid at gå i biografen.

- Vil du gerne kysse Poul Reichhardt?
- Nej, det tror jeg da ikke.

- Ville kæresten så blive sur?
- Jeg har ikke nogen.

Jeg skal heller ikke have nogen.
Det har jeg slet ikke tid til.

Det er også lang tid siden,
vi har set ham.

Hr. From er ked af det,
fordi hans kone lige er død.

- Du har ikke sagt, hvordan det var.
- Det var ikke noget særligt.

En lille tarvelig villa
med en 10-15 værelser.

- Godt, man ikke skal gøre rent der.
- Det har de folk til.

- Hvordan er moderen?
- Hun er svensker.

Jeg tror faktisk, hun er den mest
fornuftige af dem alle sammen.

- Har du hørt noget fra frk. Nielsen?
- Næ.

Men hendes far har sendt mig
et brev med 500 kr.

- Det er det, jeg får om måneden.
- Jeg sendte dem tilbage.

De tror, alting handler om penge.
Et eller andet sted hader jeg dem.

Det gør jeg måske ikke.

Men de aner ikke, hvordan
almindelige mennesker lever.

Forandringen
kommer nedefra i samfundet.

- Men du er lidt betaget af datteren?
- Det kan jeg love dig, jeg ikke er.

Nu skal vi hjem
og have en kop kaffe.

Ja?

- Nå, har I haft det hyggeligt?
- Ja, det er gået fint.

- Davs.
- Det er Anton fra partiet.

- Davs.
- Det er Anton fra partiet.

Må Emma blive inde hos dig i nat?
Vi blev ikke færdige med mødet.

- Ja, ja, selvfølgelig.
- Tak. Godnat.

Nå, frk. Nørregaard, så er det
dommens dag i morgen. Dansk stil.

En god årsprøve er den bedste
indgang til Deres sidste år.

De kommer til at klare Dem godt. De
er tilbage i en god gammel gænge.

Sørg nu for at få noget mad
og ikke mindst masser af søvn.

- Det er vigtigst. Held og lykke.
- Tak skal De have, rektor.

Er der en, der vil køres hjem?

- Hvordan går det i skolen?
- Skriftlig eksamen starter i morgen.

Husk dobbelt linjeafstand,
så ser det ud af mere.

- Skulle vi ikke have været nede her?
- Jeg skal lige vise dig noget.

- Jeg skal altså hjem og sove.
- Jeg kører dig hjem lige bagefter.

Du vil synes, det er sjovt.

Er det her?
Nej, det har jeg altså ikke lyst til.

Jeg har arbejdet her. Jeg er
blevet fyret. Jeg kan da ikke ...

Selvfølgelig kan du det. Kom.

- Hvad hvis der kommer nogen?
- Det gør der ikke.

- Det er bare Meyer. Godaften.
- Godaften.

Godaften igen, frk. Nørregaard.
Nå, De har ladet Dem lokke med.

- Jeg fik det.
- Ingen har smidt rundt med det?

- Jeg har kigget.
- Lad os få den op.

Ida kan hjælpe mig.

Jamen det kan hun da.
Det er da lige det, hun kan.

Så tror jeg da bare,
jeg vil tage hjem og sove.

- Godnat, frøken.
- Godnat.

Pas på.
Ikke noget lys ud mod gaden, vel?

- Kom.
- Hvorfor skal det være hemmeligt?

- Erik, vil du ikke køre mig hjem?
- Det gør jeg også. Kom.

Vi skal herind.

Det er et billedrør. Jeg har lige
hentet det nede på havnen.

Det er fra Philips i Holland.

Det skal sidde ... her.

Lidt mere indmad og så selvfølgelig
et trækabinet udenom.

Er det ikke utroligt? Meyer og jeg
er i gang med at bygge et fjernsyn.

- Har du fået overtalt din far?
- Er du tosset?

Han skal først se det,
når det er helt færdigt.

- Hvad er der?
- Jeg har savnet dig.

Har du også savnet mig?

- Nej.
- En lille smule?

Nej, jeg har da ikke.

Du tog da med.

Ja, for du lovede at køre mig hjem.

Fra jeg så dig allerførste gang ...

- Nej!
- Hvad siger du nej til?

Vi kører nu.
Jeg skal til eksamen i morgen.

Vi kører kun, hvis du siger, du ikke
har tænkt på mig siden den aften.

Hvad var det?

Det er min far
og en af hans logebrødre.

Der er vel stadigvæk lidt liv
i din svenska fru?

- Det er min chef!
- Arbejder du for Vang?

- Hvor gammel er hun egentlig?
- 22.

- Herregud.
- Ja, herregud, hvor er man heldig.

- Alting strutter på hende.
- Tør du lade hende være alene?

- Det tør jeg sgu da heller ikke.
- Det er den, jeg tænkte på.

Den får premiere i Forum.
Meyer har lavet den.

- Nå ja. Du har Meyer tilbage.
- Ellers havde jeg ikke klaret det.

- Jeg snupper den.
- Jeg får den sendt hjem til dig.

Ikke hjem til min kone.
Til kontoret.

Jeg har helt glemt at sige tak
for lille frøken Nørregaard.

- Er hun hos dig?
- Hun havde jo så gode papirer.

- Hendes realeksamen?
- Den var også god, men ...

Far!
Jeg synes nok, jeg hørte dig.

- Hvad laver du her?
- Jeg leder efter den store model.

Den står vist ovre på dit kontor.
Jeg kan se den i morgen.

- Dav, Vang.
- Sikke en flittig søn du har.

Æblet falder ikke langt fra stammen.
Han skal snart ind i logen.

Mon dog. Kom nu.

- Vi ses derhjemme.
- Jeg håber, jeg kan køre med dig.

- Er du ikke i bil?
- Jeg kørte med Vang.

Det må du undskylde.
Jeg var nødt til at tage med hjem.

Jeg måtte vente, til han sov,
før jeg listede ind og tog nøglen.

Det her vil vi skrige
af grin af om nogle år.

- Fra nu af kan det kun gå fremad.
- Hvorfor gik du ud?

- Jeg var bange for, de kom ind.
- De var på vej væk.

- Jeg var bange for, de kom ind.
- De var på vej væk.

Jeg kan nå at sove fire timer,
inden jeg skal op og arbejde -

- og derefter sidde fem timer
til en skriftlig eksamen.

Lad mig slippe for at se dig
og dit fjernsyn igen nogensinde!

- Goddag, Vera.
- Godaften, direktør Nielsen.

- Er min kone hjemme?
- Ja.

Nå, du er hjemme, min ven?

Hvordan ser det ud i Forum?
Er I klar til i morgen?

- Ja, ja. Det er de andre også.
- Er der noget galt?

Så vidt jeg kan se, så skal vi
nok matche dem på radiosiden.

De har fjernsyn med. Alle sammen.
B&O, Linnet & Laursen, TO-R -

- Ruhe, Eltra, Hede Nielsen,
Bravour. Hver eneste af dem.

- Jeg vil ikke høre et ord, Erik.
- Jeg siger jo heller ikke noget.

Den dille driver hurtigt over, når
folk finder ud, hvad det skal koste.

Branchens sammenhold
er ikke vores stærkeste side.

Kaj Holger.

- Erik har noget at fortælle dig.
- Jeg har noget, jeg vil vise dig.

- Hvorfor har jeg ikke hørt om det?
- Fordi du ville have sagt nej.

- Vi har bare moret os lidt.
- Havde du tænkt dig at udstille det?

- Ja, det havde vi da.
- Jeg spurgte Meyer!

Jeg tror da ikke, vi falder igennem.
Vi havde lidt problemer med billedet.

Blocking-oscillatoren kunne
ikke klare synkroniseringen.

- Han er genial.
- Jeg brugte en transitrongenerator.

- Du vil blive forbløffet, far.
- Der mangler en meget vigtig ting.

Sådan.

Ingen tvivl om, at det er fjernsynet,
der er det store trækplaster.

Publikum har dagen igennem
fulgt de forskellige udsendelser.

De er blevet til i studiet
henne på studietorvet.

Lige så stor interesse samler sig
om fabrikkernes fjernsynsapparater.

Flere af apparaterne har haft
problemer med løbende billeder.

Det er en stående bemærkning,
at man skal have rulleskøjter på.

Det gælder dog ikke
det smukke apparat fra Bella.

Jeg står her
med direktør Kaj Holger Nielsen.

Publikum er enige om at vurdere
Deres apparat til at være det bedste.

Ja, det er glædeligt. Den ros bør
jeg give videre til ingeniør Meyer.

Nu er De vist for beskeden. Deres
motto er "forberedt på fremtiden".

- Det er fjernsynet, De tænker på?
- Ja, naturligvis.

Men hvis man overvejer
at udskifte sit radioapparat, så ...

Nu er det jo fjernsynet,
vi interesserer os for i dag.

Ja, der er stadig trængsel
her i Bellas stand.

Nu ser jeg Jens Otto Krag komme.

Handelsministeren er medlem
af udstillingens ærespræsidium.

Det kan være, vi er så heldige
at få en kommentar.

Det er lidt svært at komme igennem.

Handelsministeren samtaler med den
søde, unge dame fra Bellas stand.

Søs Nielsen skal vise Jens Otto Krag
rundt på udstillingen.

Handelsministeren ser ud til
at være faldet i godt selskab her.

Jeg hørte det i radioen.

- Gjorde du?
- Tillykke.

Du kommer for sent. De er færdige
med at sende nede fra studiet.

- Hørte du også min stakkels far?
- Hvorfor "stakkels"?

- Jeg tror, jeg har såret ham dybt.
- Han burde da være glad.

Du kender ikke min far.

- Hvordan gik din eksamen?
- Ret godt.

Jeg skal komme
og spærre dig inde en anden gang ...

- Er du så tilgivet derhjemme?
- Ja, min mor blev glad.

Min far spiller stadig fornærmet.

Jeg skal ikke bevise noget
over for ham.

Det er Viggo Valentin.
Skuespilleren.

Han skal nok ned og prøve
til programmet i morgen.

Kom.

Er jeg i billedet nu?

Folk siger vel i herredet,
at Jeppe drikker.

Men de siger ikke hvorfor.

Det er et flot billede.

Er det muligt at få bragt et glas
vand? Jeg er meget tør i halsen.

Hvor er jeg glad for, du kom.

Tak. Det var venligt.

Du skal ikke gå igen
lige med det samme, vel?

Nej, jeg har sommerferie.

Ej! Hvad er dog dette?

Hvad er dette for en herlighed?

Hvordan er jeg kommet dertil?

Drømmer jeg? Eller er jeg vågen?

Danske tekster: Tina Schäfer
Dansk Video Tekst