All language subtitles for Tordenskjold.Og.Kold.2016.DANiSH.1080p.WEB-DL.DD5.1.H.264-ROLLiT_Track4

Det drejer sig om Tordenskjolds ære.

Alle og enhver kendte
viceadmiralens bedrifter i krigen.

Femern, Marstrand, Göteborg.

Slaget i Dynekilen
var Tordenskjolds mesterstykke.

Men nu var
Den Store Nordiske Krig forbi.

Tordenskjolds uortodokse krigsførelse
havde skaffet ham fjender for livet.

Også langt ind i egne rækker.

Jeg ved det, for jeg tjente ham
gennem alle krigens år.

Kammertjeneren bliver her.

Mit navn er Christian Kold.

Jeg var Tordenskjolds kammertjener.

Peter. Stop.

Det var freden, der tog hans liv.

Jeg var ved hans side til det sidste.

Det her er min historie.

Nå, kammertjener Kold.

Var det korrekt?

Var det det akkurat sådan,
du havde forestillet dig det?

Ja.

Denne tomhed... Hvor stor er den?

Kan denne tomhed talfæstes?
75... 80%?

I føler savn og tomhed,
nu da krigen er slut-

-og så lader I det gå ud over
tilfældige kvindfolk.

Vil I sige, at der er en lighed
mellem sædafgang og søkrig?

Det er en meget klassisk form
for maskulin selvdestruktivitet.

Kropslig omgang med et andet menneske
er noget af det smukkeste, der findes.

Men der findes også et åndeligt bånd-

-som er dybere og stærkere
end kødets forbindelse.

Ægteskab.

Hvad skete der nu?

Hvorfor kiggede I
over på døren, viceadmiral?

Fordi I blev så satans kedelig
at høre på, doktor.

Det var på tide.

-Har du kneppet nogen?
-Kun lidt.

For helvede... Hvem?

Er det ikke lige meget?

Jeg vil have en hund.

Nu venter vi og ser,
hvad frøken Norris skriver.

-Det var en syg idé at skrive.
-Det er sådan, man får kontakt.

Det er da kvindagtigt for en søhelt
at bejle med et kærestebrev.

Frøken Norris er en nobel kvinde.

I modsætning til mange andre
mindre noble kvinder.

Hvor nobelt er det ikke at svare?

Der er langt for et brev
fra Danmark til England og tilbage.

Du må have tålmodighed.

Dynekilen. Dynekilen.

Det var kaos, og der var ild.
Folk lå i vandet og druknede.

Nogle overlevende svenskere prøvede
at brænde eller sænke deres skibe.

Jeg gav ordre og fik det standset.
Og jeg erobrede hele deres flåde.

På vej ud gennem Dynekilen fik jeg
et glimt af Strömstierne selv.

Jeg kunne sagtens have gjort
en ende på ham.

Men jeg tænkte: "Hvad fanden..."

Så jeg råbte til ham.
"Tak for i dag, min ven."

Dermed endte det, som I alle ved,
med at jeg ydmygede fjenden totalt.

Jeg erobrede hans skibe
og gjorde vores konge stolt.

Ja.

Hvad er viceadmiralens råd
til os kadetter, som vil op og frem?

En landsmand.

Du skal gøre som jeg.
Grib chancen, før den byder sig.

Hvis jeg havde fulgt ordre den gang,
hvor ville jeg så være?

Ja, hvor er den store søhelt i dag?

Helt ærligt, Peter Wessel...
Var I ikke bare enormt heldig?

Som jeg sagde...

Fuck it.

Søkadetter er I der?

Er du klar?

Kold.

-Hvad er det for en bøssebog?
-Kan du ikke lide den?

Der er ikke et eneste søslag.
Hvor længe skal det boghalløj stå på?

Til du har flyttet dit fokus og fået
et lidt mere nuanceret tankesæt.

Whatever...
Måske dukker der en sort kvinde op.

Det tror jeg ikke, du skal regne med.

For helvede, nu fik du mig til
at tænke på sorte kvinder for alvor.

Har I
en speciel person i jeres liv?

En kvinde, som står viceadmiralen nær?

Ja, eller mand, for den sags skyld.

Jeg har jo Kold.

Jeg taler om forpligtende følelser
overfor et andet menneske.

Om... kærlighed.

-Jeg har en brevven.
-Og hvad tænker I om denne ven?

Jeg kender hende ikke.

Prøv at forestille jer, at I mødes.

Hvad foretager I jer?

Jeg lægger hende på ryggen...

Så knepper jeg hende.

-Og bagefter?
-Bagefter så gør jeg det igen.

Han er en hård nød at knække. Det er,
som om krigen har kapslet ham inde.

Heldigvis har jeg
endnu et kort i ærmet.

Det er noget,
jeg lå og udtænkte i nat.

Noget, der burde kunne åbne
selv det hårdeste skal.

Barndommen. Jeg vil spørge om
hans barndom. Hvad tror du om det?

Hans barndom?
Hvad har det med sagen at gøre?

Hvilket nummer i søskendeflokken
var Tordenskjold?

-Kan vi ikke bare tale om søkrig?
-Hvilket nummer?

-14.
-Ud af hvor mange børn?

-18.
-Var der sang og glæde i hjemmet?

-Måske.
-Var der sang og glæde eller ej?

Definér glæde.

Man føler sig opildnet, energisk,
og nogle gange kommer der latter.

Latter? Nej. Ikke hvad jeg kan huske.

Holdt jeres mor lige så meget af jer
som af de andre søskende?

Når du siger det, så husker jeg,
at min mor gav min bror et æble engang.

-Jeg fik ingenting.
-Og I fik ingenting?

Var der noget specielt ved æblet?

Ja.

Hun skar det i skiver som små både.

Så satte hun ham på skødet
og madede ham med bådene.

"Her kommer båden, lille Caspar.
Her kommer båden."

Barndomssnak? Æblesnak?
Hvad skal det til for? Det er useriøst.

Du behøver ikke tage derhen igen.
Det var en dum idé.

-Gå med dig, Kold.
-Undskyld, Peter.

Forsvind. Pis af.

Pis af, sagde jeg.

Frøken Norris.

Hold da kæft.

Jeg havde håbet, at hun var sort.

Engelske societetskvinder
er vel for fanden ikke sorte.

For satan.

"Til monsieur admiral Tordenskjold."

"Jeg har haft den ære at modtage
jeres behagelige brev."

"Efter at have læst det gentagne er jeg
overbevist om jeres kvaliteter-

-ikke bare som admiral,
men også som ægtemand og far."

Admiral?

Vi glemte måske at præcisere det med
viceadmiral. Det har ingen betydning.

"I næste måned rejser jeg
til Hannover-

-med kong Georges hof. Måske De
har mulighed for at besøge mig der."

"Jeg glæder mig til at lære jer
at kende mere end kun på skrift."

"Jane Norris."

Hold da kæft. Her skriver man brev,
og så får man fisse?

-Det er sådan, man gør nu.
-Hvad hvis hun er golddigger?

Hun er god for 80.000. Du har jo
kun en brøkdel af den sum.

Det er måske værd at undersøge.
Hannover...

Der skal ske noget i dit liv.

Tordenskjold?

Viceadmiral?

-Kaptajn Ployart.
-Drikker du brændevin i dagtimerne?

Jeg troede, du drev handel i Hamburg.
Hvad bringer dig til København?

Forretninger. Nu tænker folk ikke på
andet end at bruge penge og more sig.

Sig mig,
går det ad helvede til med dig?

Vandet ligger helt fladt. Ikke en
eneste krusning, som kan føre til krig.

Fin hund.

-Kom til Hamburg. Mit hus er åbent.
-Er der krig i Hamburg?

Nej, det er der ikke, men jeg har
en søster, som måske kan interessere.

-Er hun sort?
-Nej.

Men Hamburg har alt, hvad man kan
fantasere om: Mænd med kvindebryster-

-kortspil, slanger med syv hoveder.
Alt.

Og selvfølgelig også sorte kvinder.

Men uanset...
Så vil vi altid have Dynekilen.

Du og jeg.

Rejs væk, Tordenskjold.
Det vil gøre dig godt.

Kold.

Kold. Se her. Hvis nu...
Jeg siger hvis...

Hvis man skal rejse til Hannover
fra København-

-så skal man rejse
durk gennem Hamburg.

Ja, der er ingen vej udenom.

Vi forlod København
og al byens druk, hor og gøgl.

Forude ventede frøken Norris
og et bedre og finere liv.

Men der var langt til Hannover.

Det bliver vel godt at se din bror?

Har du søskende Kold?
Har jeg spurgt dig om det før?

Så...
Hvorfor så hemmelighedsfuld?

Du har vel en plan?

Jeg har haft kontakt med
et nobelt menneske fra England.

Nu har jeg hørt det med.

Frøken Norris.

Hun skriver meget positivt
om mig og alt, hvad jeg har opnået.

Hun ønsker sig en potentiel
fremtid sammen. Med børn og hund.

Vi skal mødes i Hannover hos kong
George. Hun er god for 80.000 pund.

Fanden tage dig.
Du har altid haft et satans held.

Kvinder, søslag, adelstitler.
Det er kvalmende.

Men ingen æblebåde, bror.

Hvad med den danske konge?

Lader han sin bedste mand få rejsepas?

Jeg skal møde den danske konge
på Gottorp slot.

Så får vi se.

Fornemmer jeg en lille tvivl,
en frygt, for denne ægteskabsplan?

Nej, du fornemmer ingenting, bror.

Lad være. Lad være. Lad være.

Kan du virkelig ikke finde noget bedre
end det der? En på din egen alder?

Hun har adgang til mangt og meget.

Hendes eneste adgang
er for længst tørret ind.

Når hun sover,
er hendes vejrtrækning ujævn.

Nogle gange stopper hun helt op.

Gæsterne.

Grev Brockenhuus.

Hertugen af Schackenborg med datter.

Viceadmiralen forstår vel, at I er
hovedattraktionen her til aften?

-Ja, jeg skal gøre mit bedste.
-Mine gæster og jeg forventer ...

... at I spiller jeres rolle
på uforglemmelig vis.

Jeg forventer en stor del af Dem.

Kropslig relation mellem to mennesker
er noget af det smukkeste, der findes.

Men kun hvis der også findes
et åndelig bånd.

Sådan har jeg det i hvert fald.

-Jeg har ellers hørt, at I...
-Hørt hvad?

Ingenting.

Tordenskjold. Tordenskjold.

Der var vestlig kuling, da jeg gav
ordre til tre galejer, to fregatter-

-en stykpram og et flagskib om
at lette anker 1.30 natten til 8. juli.

Jeg havde ikke spist,
ej heller sovet.

Jeg gav mine mænd kiks,
så de var opildnede og opmærksomme.

"Vil I være med til noget, som vil
blive husket i hundredvis af år?"

"Vil I være med til noget, som vil
blive husket i hundredvis af år?"

Ja.

Ja. Må jeg høre?

Jeg kan ikke høre noget.

Raunstrup, er I der?

Gode, fine mænd.
Veltrænede nordmænd, de fleste af dem.

Ikke håbløst forkælede
som de danske soldater.

Inde i kilen lå svenskerne
med dobbelt så mange som os-

-og langt mere ildkraft.

Man skal forstå om Dynekilen,
at den er meget lang-

-og meget, meget trang.

Strömstierne troede, at hans både
lå trygt derinde.

Kommandør Gyllenskruf
på Stenbukken mente, at:

"Nu er det lidt vigtigt
at overvåge indløbet."

Strömstierne kunne have
blokeret indløbet, men vejen lå åben.

I de første tre timer af slaget
havde vi solen i øjnene.

Vi bliver beskudt af tungt artilleri.
BOM.

Et ølkrus. Et godt valg.
Tak for det.

-Farvel.
-Godaften.

Jeg vil gerne takke frøkenen
af hele mit hjerte.

Om jeg så bliver 100 år,
vil jeg aldrig opleve noget lignende.

Sådan føles det herinde.

Jeg tror ikke, I bliver 100 år.

Den gennemsnitlige levealder for mænd
er meget lavere. Måske kun 40 år.

-Nej, glem det.
-Min far vil kræve, at vi gifter os.

Så må I sørge for, at jeres far
ikke får noget at vide om det her.

Nej, nu vil jeg for altid være en,
der har besovet Tordenskjold.

Det vil gøre mig
til en attraktiv person.

Fordi jeg er berømt
og har vundet nogle bataljer?

Ikke fordi jeg ser godt ud
og virker spændende?

I ser acceptabel ud, men jeg gjorde
det kun, fordi I var Tordenskjold.

-Hvor er unge mennesker kyniske.
-Sådan er det blevet.

Viceadmiral Tordenskjold?

-Jeg kræver satisfaktion.
-Er ikke det lidt primitivt?

Det skulle I have tænkt på,
før I besteg min datter.

Pistol?
Er ikke det for nemt, Tordenskjold?

Det burde I have tænkt over
før, hr. Schackenborg.

-Jeg går ud fra, at I skyder først?
-Sådan er reglerne.

Det bliver vel bare en markering?
Et skud i luften eller jorden?

Vi skyder, så godt vi kan.

-Visse folk ønsker jer af helvede til.
-Hvem taler vi om?

Jeg har de rette forbindelser,
hvis viceadmiralen har glæde ved livet.

Hold så kæft, hertug.
Lad os skyde, så godt vi har lært.

Er duellanterne klar?

Ved du, hvad det kaldes, det du har?

-Piktåge. Det er din diagnose.
-Uha, uha...

Du bliver nødt til at spørge dig selv,
hvem du dybest set vil være.

Vil du være en idiot, som helt
og holdent mangler impulskontrol?

Eller vil du være et voksent menneske,
som kan sige ja eller nej.

Forme dit liv, så det bliver godt. Ikke
kun for dig, men for flest muligt.

-Ja, så må det jo være det sidste.
-Hvad gør vi så?

Jeg må vel ud af "piktågen".

-Jeg vil have en hund derhjemme.
-Hold nu kæft om den hund.

Al den fucking landjord.

Jeg har en dårlig fornemmelse
omkring det her rejsehalløj.

Værsgo, hvis du skal...

Peter, man lader ikke kongen vente.

Hvis jeg går ind til kongen nu,
så får jeg rejsepas.

-Så er der ingen vej tilbage.
-I Dynekilen gik du også bare ind.

Siger du, at det var dumdristigt
at gå ind i Dynekilen?

Jeg siger, at når Tordenskjold går ind,
så forandres verden.

-Det virker bare farligere nu.
-Farligere?

-Det er ikke en krig, men en kvinde.
-Kvinder er det farligste, der findes.

Det ved du jo ikke noget om.

Nu tager du op på slottet,
charmerer kongen og får rejsepas.

Måske sidder kongen på information
om en ny søkrig.

-Så bliver vi nødt til at vende om.
-Ja, så vender vi om.

Det er kongen, Kold.
Her ankommer vi korrekt.

Det blev lidt for korrekt at sidde
derinde. Jeg er jo Tordenskjold.

Husk at holde dig på god fod
med madame Reventlow.

-Hvad hvis hun vil duskes?
-Vær ikke alene med hende.

Hello, Gottorp.

Hannover?

Ja, Hannover.

Hun tager vel søhelten på grund
af berømmelsen. En deprimerende tanke?

Sådan er det at nå toppen i ung alder.
Vælger folk ham for den, han er?

-Vil I vide, hvad jeg synes?
-Ja.

Jeg synes, I skal blive hjemme
og springe ud fra Rundetårn.

Men søhelten er vel udødelig. Hvad
tænker I om døden? Det var hurtigt.

-Når det sprøjter ud, går det hurtigt.
-Dygtige Frede. Vis kongen maleriet.

Hold da kæft.

Hun ser da ret fantastisk ud,
denne Norris-kvinde.

Jeg tror, jeg ville have kneppet hende,
hvis jeg ikke havde dig, Anna Sofie.

-Og dronningen.
-Ja, for satan.

Lad os få det overstået,
så du kan gifte dig med frøken Norris.

-Jeg kan blive hjemme i København.
-Selvfølgelig skal du rejse.

-Madame Reventlow sagde det modsatte.
-Hun blander sig i alt.

Hun har også nogle fordelagtige sider.

Jeg er imponeret over, at kongen
både klarer madammen og dronningen.

Det går ikke specielt godt.
Det går faktisk ad helvede til.

Der, hvor jeg kommer fra, siger vi:
"Sulten og tørst, men fitte først."

-Ja, fisse.
-Nå, på den måde...

Det norske sprog er sgu
så rigt og nuanceret.

Jeg er glad for at være konge
over det idiotiske fjeldabeland.

Med det her kan du krydse
så mange grænser, du vil.

-Er der ikke optræk til en søkrig?
-Nej, det er ro på alle fronter.

Satans, pisse-, lorte-, bøsse-
fisse-konge.

Er det slet ingen ...

... aggression
i nogle af kongens havområder?

Hvad handler det her om?

Satans, lorte-, fisse-konge.

Kongen skal ikke stå uden sin bedste
mand, hvis der bliver kontroverser.

Rigets sikkerhed må gå foran alt.

Alt er godt. Rejs nu bare ned
til det engelske kvindemenneske.

Hvad hvis jeg melder mig til tjeneste
hos den engelske konge?

Truer du kongen,
viceadmiral Tordenskjold?

Nej.

Det er bare al den her landjord.
Jeg bliver sindssyg af den.

Af sted, Tordenskjold. Gift dig
og få nogle børn, så slapper du af.

Og hils kongen i Hannover.

Peter?

Jeg blev stukket.

-Du sov.
-En slange stak mig lige her.

Det var en drøm.

For satan.

Et kæmpestort slangemonster
med en masse hoveder.

Caspars hoved var det ene,
doktor Mabuse, madame Reventlow...

Og dig, Kold.
Det var dig, der stak mig.

Nej, Peter.

Har I gang i noget?
Du, min bror og alle jeres kumpaner?

Der er ingen kumpaner.
Der er ingen slanger med mange hoveder.

Der er ingen, der vil stikke dig.

Så...

Jeg skulle have forstået det.
Det var et tegn, et varsel.

Det var her, vi skulle være vendt om.
Vi skulle have glemt frøken Norris.

Vi fortsatte rejsen.

Kom med det.
Kold.

Giv mig det.

Det er fint,
du stimulerer dig selv, Kold.

Selvom kirken siger, det er farligt,
så mener jeg, det er naturligt.

Men hvis du bruger billedet af min
potentielle brud, er det på grænsen.

Måske også sygt.

En hund, Kold.
Uanset hvordan det her ender-

-så vil jeg have en hund.

Hvordan har du det egentlig, Kold?

Hvis man holder alt inde,
så længe som du har gjort-

-så bliver safterne, som ellers kan
bruges til ekstase, de bliver sure-

-og man bliver indesluttet
og syg i hjernen.

Vi må finde en kvinde til dig.

Du skal benytte chancen i Hamburg.
Du skal få dig noget fitte i Hamburg .

Sig det.
"Jeg skal få mig fitte i Hamburg."

-Kom så, Kold.
-Hold nu kæft.

Du tror, du er et lykkeligere menneske
end jeg. Det er du ikke.

Jo, det er jeg, for jeg tager for mig
af livet. Du er bare så bange.

Har du nogensinde dusket? Hvad?

Har du nogensinde kneppet nogen?

Du er så simpel i hovedet.

Hvad hvis du fandt ud af,
at dit såkaldte talent-

-kun har bestået i at være det rigtige
sted på det rigtige tidspunkt.

Og at du har været for dum til at være
bange. Så ville du skamme dig ihjel.

Men du er for dum.

Du er for dum og for heldig.

Nu må du ligge med alle,
fordi du trænger til bekræftelse.

At kneppe er det eneste,
du har tilbage, Peter.

Din store, dumme piknar.

Nu gør vi, som du vil. Fortæl mig,
hvad der rigtigt og ikke rigtigt.

Okay. Fra nu af spiller vi kammertonen.
Du siger "I" og "herren".

Ikke mere "du" og "dig".

Og du bliver udenfor.

Hallo, Hamburg.

Du går ingen steder. Du står der.

Og så tænker du over,
hvem jeg er, og hvem du er.

Når jeg kommer tilbage,
vil jeg se et taknemmeligt smil.

Javel, hr. viceadmiral.

Hallo?

Kaptajn Ployart?

Hej.

-Viceadmiral.
-Kaptajn.

Hannover kalder, hører jeg.
En engelsk kvinde.

Rygtet løber i forvejen.

Kaffe?

-Hannover?
-Ja, det er planen.

Jeg tænkte, at jeg ville hilse på,
når Hamburg ligger på vejen.

-Hilse på?
-Ja, hilse på.

Jeg ved, hvorfor du er her.

En sort kvinde. Har jeg ret?

Hvis du insisterer.

Godt. Vent her.

Min søster kan underholde dig imens.
Ikke sandt, Leonora?

Måske jeg kunne bede om to?
Kaptajnen vil måske selv have en sort?

Jeg får det, jeg vil have.
Det skal nok blive min tur.

Peter Wessel Tordenskjold.

Jeg hører, I har en fetich
med sorte kvinder.

Jeg har ikke heller noget imod hvide,
men sorte er bare mere ...

... sorte.

Så, jeg kommer altså ikke
i betragtning? Jeg er ikke det værd?

Jeg tror, jeres beklædning
forvirrede mig en smule.

Altså, en kvinde i mandetøj.

Kom, så finder vi noget,
der passer viceadmiralen.

Jeg har et par betingelser.

Tre, for at være helt nøjagtig.

-Som er?
-Det styrer jeg.

Kom.

Læg kjolen der.

-Klæd jer af.
-Hvorfor?

-I skal bade. Første betingelse.
-Jeg har ikke gjort noget endnu.

Betingelse nummer to:
Først vaskes.

Hvad hvis jeg skider på betingelserne
og bare tager jer.

Så skriger jeg.
Så kommer der to vagter og skyder jer.

Vend jer om.

Får jeg så min belønning?

Vi mangler bare en sidste betingelse.

Den ligger der.

Nej, det skal jeg ikke.

Har du aldrig ligget med en kvinde ,
som vidste, hvad hun ville have?

Eller hvad?
Så har I aldrig ligget med en kvinde.

Det har jeg da. Med mange.

Men jeg siger:
Så har I aldrig ligget med en kvinde.

Så har I kun ligget med jer selv.

I skulle prøve det. For mig?

Jeg ser ingen sorte kvinder.

Kvinder, mænd, sorte, hvide,
er det ikke hip som hap?

Vær nu ikke smålig, Tordenskjold.
Det er trods alt Hamburg 1720.

Hvor længe var vi på søen sammen?

Fem år.
Der var krig, død-

-pis og lort.

Det er den slags,
der bringer mennesker tæt sammen.

Bare ikke dig, Peter.
Du har aldrig set andre end dig selv.

Hvad ser du?

Dynekilen?

For dig er det bare et cirkusnummer.
Abrakadabra.

Hvem er du?

En horebuk?

Hvem er du? En klovn?

Jeg skal give dig Dynekilen.

Kold?

Viceadmiral?

Hvem er vi så? Du og jeg?

I er viceadmiralen,
og jeg er viceadmiralens kammertjener.

-Ikke mere end det?
-Hvad mener herren?

Hold kæft med det med "herren"
og "viceadmiralen" og pis og lort.

Hvor længe har vi kæmpet,
boet og spist sammen? Hvad?

Længe, vil jeg mene. Siden 1714.

Længe nok til at være blevet
venner på en måde?

Det er ikke muligt, at en viceadmiral
og hans kammertjener er venner.

Ikke i den her verden.

Hvad hvis verden så anderledes ud?

I en meget sær verden, måske.

Ja, så taler vi ikke mere om det.

Den forbandede landjord.
Næste stop, Hannover.

-"Baron und Baronesse von Görtz".
-"Baron und Baronessin von Görtz".

Er vi nødt til at tage til det selskab?

I Hannover
gør man som hannoveranerne.

Jeg brækker mig af Dynekilen.
Jeg orker ikke mere.

-Aldrig mere Dynekilen.
-Aldrig mere Dynekilen.

-Sidste gang.
-Sidste gang.

Mine damer og herrer.
Kære venner.

Kære venner.

Det har næppe forbigået
Deres opmærksomhed-

-at vi her i aften
har en særdeles ærværdig gæst.

Danmarks stærke
og modige befrier-

-i Den Store Nordiske Krig.

Nu har Gud givet os mulighed for-

-at høre ham berette
om sin mest berømte-

-og overbevisende dåd-

-nemlig hans overbevisende sejr
ved Dynekilen.

Mine damer og herrer, ønsk ham
velkommen: Viceadmiral Tordenskjold.

Der blæste en let brise fra vest ...

... da vi stak til søs tidligt
om morgenen den 8. juli.

-Jeg havde ikke spist...
-Hr. viceadmiral?

Undskyld mig, men var det ikke
dumdristigt at tage ind i Dynekilen?

-Vær stille, hr. Staël von Holstein.
- Pardon, baronesse.

Der blæste en let brise fra vest ...

... da jeg gav ordre
til vores tre galejer ...

Havde det korrekte ikke været at
afvente ordre fra jeres overordnede?

Var det ikke de facto-

-en fuldstændig idiotisk ting at gøre?

Hvis resultatet havde været anderledes,
havde I siddet i fængsel i dag.

Vil I holde jeres kæft?

I den svenske flåde ville I være blevet
degraderet øjeblikkeligt.

I havde med største sandsynlighed
fået hugget hovedet af.

Men i Danmark blev I helt.

Vi ler af jer, viceadmiral.

Matros.

Vil den svenske matros have mere?

Mine herrer.

Jeg forlanger satisfaktion.

Jeg troede duel
var ulovligt i Hannover.

Tro kan man gøre i kirken.

-Vi skal nok finde et sted.
-Endnu en svensk landsmand. Hvem?

André de Sicre. Jeg er von Holsteins
sekundant. I bør skaffe jer en.

Det ville være mig en ære
at tjene jer som sekundant.

Oberst von Münchhausen.

Som den udfordrede part
har I ret til at vælge våben.

-I dette tilfælde vælger jeg pistol.
-Er De sikker?

Med pistol vil De kunne træffe en mand
med bind for øjnene.

Pistol og dermed basta.

Jeg tænkte på den duel.

Jeg vil gerne være manden,
som dræber selveste Tordenskjold.

Men sagen er den, at jeg ser dårligt på
langt hold, så hvis I vælger pistol...

-Så dør I?
-Ja, det gør jeg nok.

-Hvis I måske kunne vælge kårde...
-Det bliver pistol.

Jeg forstår.

Jeg havde håbet på
at provokere viceadmiralen.

Det var selve planen, at I skulle
være den, som krævede satisfaktion.

-Hvilken plan taler I om?
-Der har været mange planer.

Der har til og med
været tale om en dusør.

-Vi blæser på duellen.
-Hvad?

Jeg rejser tilbage til Hamburg i morgen
tidlig. I siger, at jeg er stukket af.

Sig det. Bare sig det,
så er det mig, der er kujonen.

Det er bedre at være kujon
end at være død i morgen.

Tænk over det.

Ja.

De gjorde en fantastisk indsats
i Dynekilen. Helt suveræn.

Skål for Dynekilen.

Du er et rigtigt menneske, Kold.

Og jeg er bare tom indvendig.

Tom. Hvis jeg kunne talfæste
den her tomhed, så...

Så er den så stor.

Så er det jo et held, at frøken Norris
snart vil fylde denne tomhed.

-Tror du?
-Ja.

Hun vil lære dig at gøre
de rigtige mennesketing.

Så lærer hun mig
de rigtige mennesketing.

Men hvad er planen? Jeg synes,
jeg har mistet tråden de seneste dage.

Fra i morgen
og resten af det her fucking liv-

-så er det frøken Norris.

Der er Frøken Norris,
der er børn, der er hund...

... og så er der dig. Dig og mig.

Du er virkelig min bedste ven, Kold.

I morgen er det frøken Norris...

Men nu skal jeg have en sort kvinde.

-Nej, Peter.
-Jo, det skal jeg.

-Nej.
-Nu skal du bare hente hende.

-Nej.
-Du gør, som jeg siger.

Jeg er viceadmiral,
og du er kammertjener.

Skal vi tage den en gang til?

Tak, Kold.

Fucking Dynekilen.

Jeg beklager.

Du får naturligvis dine penge.

Han trives ikke i fredstid.

Engang fik hans bror
et æble af moren-

-men Tordenskjold fik ikke noget.

Hans bror sad på skødet af moren.

Han fik små æblebåde.

-Hvad var det?
-Ikke noget. Måske en hest?

Her har jeg i flere år
opvartet ham dag og nat.

Den ene gang
jeg under mig selv lidt fritid ...

... så sker dette.

Ikke på den her måde.

En mand som ham bliver ikke kvalt
i sit eget opkast.

Han bliver dræbt i krig eller duel.

Havde han fjender?

Ønskede nogen at tage livet af ham?

Mange. Hvorfor?

Det var som pokker.

Synd og skam.

Tordenskjolds ære står på spil.

Godt. Kammertjener Kold-

-hvordan forestiller han sig
denne søhelts ærefulde død?

Det drejede sig
om viceadmiral Tordenskjolds ære.

Det var freden, der tog hans liv.

Af alle Tordenskjolds mange fjender,
var freden den værste.

Hvem ville forstå det? Ingen.

Godt, kammertjener Kold.

Fortæl os,
hvordan du forestiller dig duellen.

-Hvordan foregår det?
-Duellanterne vælger våben.

Tordenskjold er den udfordrede part
og vælger først.

Ja, han vælger pistol.

Men det er ikke realistisk. Ingen af
os kan fælde Tordenskjold med pistol.

Jeg har ingenting mod en hvid løgn-

-men jeg sætter ikke mit gode navn,
von Münchhausen, på spil-

-for en fuldstændig
urealistisk forklaring.

-Så siger vi kårde.
-Hvorfor skulle han vælge kårde ...

... når han kunne vælge pistol.
Det giver ingen mening.

For at give von Holstein
en hæderlig chance. Sådan var han.

Genialt, kammertjener Kold.
Det vil give Tordenskjold ære.

Og det er jo derfor, vi er her.
Ikke sandt, mine herrer?

Kunne vi måske sige, at von Holstein
brugte en almindelig kårde-

-mens Tordenskjold havde
en pyntekårde?

Det ville gøre det lettere for mig
at forklare det hjemme i Danmark.

Nej, for pokker.

Von Holstein, de får heltestatus
som den store Tordenskjolds banemand.

Videre med duellen.

Ja...
De to duellanter ser hinanden an.

-Fortæl med lidt mere følelse.
-Ja, selvfølgelig.

Undskyld.

Vi fornemmer nervøsitet.

Selv fuglene tier.

Der er ingen vej tilbage.
Visheden om, at døden venter en af dem.

De søger et godt fodfæste.

Hvor befinder kammertjener Kold sig?

Ja, hvorfor griber du ikke ind?
Det vil du blive spurgt om senere.

Jeg blev holdt tilbage ved kareten.

Tordenskjold viser ingen respekt.

Jeg står ved kareten og råber:
"Peter, stop."

Tordenskjolds blik siger:
"Sæt mig ikke i forlegenhed."

-Fin detalje, men fortsæt med duellen.
-Ja.

De gør sig klar.

Nu gør von Holstein udfald.

Tordenskjold afparerer det.
Og så...

Så gør Tordenskjold,
som han altid har gjort.

Han kaster sig hovedkuls frem-

-med al sin forbandede dødsforagt.
Som et vildt dyr.

Fuldstændig uden omtanke.
Som ved Dynekilen. Som altid.

Dumdristigt.

Det skulle jo gå galt.
Det skulle det jo.

Så siger han:
"Gud være min arme sjæl nådig."

Nå, kammertjener Kold.

Var det sådan? Var det korrekt?

Var det akkurat sådan,
du havde forestillet dig det?

Ja... Ja.

Jeg sammenfatter:
Under denne korte duel-

-gjorde Tordenskjold et lidt for
hastigt, overmodigt udfald-

-hvor han uheldigvis blev truffet
her i brystet, lige under skulderen-

-og døde øjeblikkeligt.

Du skriver, at viceadmiralen
kun havde en pyntekårde.

De andre fortæller
om en almindelig kårde.

Så vil ingen tvivle på,
at denne duel har fundet sted.

-En sidste ting. Han må stikkes.
-Stikkes? Nej.

Tysk grundighed kræver ligsyn
og en dødsattest.

Han må stikkes her.

-Det er bestialsk.
-Manden er død, kammertjener Kold.

Han mærker ingenting.
Nå, von Holstein? Vil De spille helt?

Jeg er gerne Tordenskjolds banemand,
men jeg stikker ikke en død mand.

Så kan I vel gøre det?

Aldrig i livet. Jeg skyder
gerne levende konger i hovedet.

Men en død viceadmiral?
Det er for lurvet for mig.

Så er der kun dig tilbage.

Nej.

Nej. Min metier er at tjene min herre,
ikke at stikke ham.

Din herre ligger død foran os,
fordi du forsømte dine pligter-

-og hengav dig til tankeløst begær.

Vi har ikke hele dagen.
Et hårdt og præcist stød.

Det var sådan, det var.

Mit navn er Christian Kold.