Original subtitles

- Pas på! - Brand!

En gruppe på 20 mænd, måske færre.

De var væk, før nogen fik øje på dem.

De brændte vores forråd og ødelagde alle vores belejringsvåben.

- Flere dusin telte... - Heste?

Vi ved det ikke endnu, men flere hundrede er døde.

Tyve mænd red ind i lejren uden at nogen slog alarm?

Nordboerne ved mere om deres land, end vi gør.

Læg gårsnattens vagter i lænker.

Enten sov de eller konspirerede med fjenden.

- Find ud af sandheden og hæng dem. - Deres Nåde.

Medmindre det tør, kan vi ikke angribe Winterfell,

og vi har ikke mad nok til at komme tilbage.

Vi tager ikke tilbage til Det Sorte Slot.

Tilgiv mig, jeg er ingen ekspert ud i militærvæsen,

men hvis vi ikke kan gå hverken frem eller tilbage...

Slagt de døde heste til kød.

Stop!

Stop!

Der er den!

Åbn portene.

Det var en fiasko.

Nej.

Jeg tog af sted for at redde dem. Jeg svigtede dem.

Du svigtede ikke ham.

Eller ham.

Eller hende.

De er i live takket være dig og ingen anden.

Det tror jeg godt, de ved.

Du har et godt hjerte.

Det får os alle dræbt.

Af vejen.

De sendte bud efter mig?

Find nogle raske heste og nogle vagter.

Du skal til Det Sorte Slot.

Sig til lord Kaptajnen, at hans konge befaler ham

at sende mad, forsyninger og friske heste.

Til gengæld, når jeg indtager tronen,

sørger jeg for, Nattevægterne har alle de mænd, de skal bruge.

Han må sågar bevogte samtlige 19 borge på Muren.

De har udnævnt mig til Hånd.

Ja.

Kongens Hånd bør aldrig forlade kongen,

især ikke i krigstid.

Du forlader mig ikke, du adlyder en befaling.

En dreng med en skriftrulle kunne aflevere beskeden.

Og hvis Jon Snow afviser drengen,

hvad siger drengen så?

Jeg udnævnte dig ikke til Hånd for din militærekspertise.

Rid til Det Sorte Slot. Kom ikke tomhændet tilbage.

Måske kunne Dronning Selyse og Prinsesse Shireen ledsage mig.

Min familie bliver her.

Lad mig i det mindste tage Shireen.

En belejring er ikke et sted for en lille pige.

Min familie bliver hos mig.

Hvad læser du nu?

Dragernes dans: En sand historie af stormaester Munkun.

Det lyder som en rigtig historie.

Sir Byron Swann ville dræbe dragen Vhagar.

Han polerede sit skjold, til det var som et spejl.

Han krøb sammen bag det, krøb fremad

og håbede, at dragen kun så sit eget spejlbillede.

Men dragen så en dum mand, der holdt et spejllignende skjold.

Og brændte ham.

Således endte Sir Byran Swanns karriere som dragedræber.

Jeg har lavet noget til dig.

- Kan du lide den? - Den er smuk.

- Tak. - Det var så lidt.

Vil du også lave en då, så han har selskab?

Selvfølgelig.

Men hvorfor får jeg en gave?

Fordi du har fortjent en.

Min søn pressede altid på for at lære mig at læse.

Jeg var utroligt stædig.

Jeg havde jo klaret mig uden at læse.

Jeg tænkte, jeg kunne klare mig til graven.

Jeg ville ønske, jeg havde lyttet til ham.

Det er min sølle måde at sige tak på.

Du lærte mig at være voksen.

Jeg er væk i nogle dage.

Jeg vil høre alt om Dragernes dans, når jeg kommer igen.

Du kan selv læse den.

Prins Doran.

Tilgiv os. Vi begyndte uden Dem.

Værsgo at sidde end.

Prinsesse Myrcella.

Onkel.

Sikke en skøn kjole.

Kan du ikke lide den?

- Du må da fryse. - Slet ikke.

Jeg trives i det dorniske klima.

Prins Trystane.

Hvordan har kæben det?

Et loppebid.

Hvad laver De i Dorne?

Jeg passer på min niece.

Men hellere end at sende en ravn eller tale med mig direkte

besluttede De at ankomme i hemmelighed

og bortføre vores gæst med vold?

Vi modtog en truende besked.

Prinsessens halskæde i en slanges kæber.

Den halskæde blev stjålet fra mit værelse.

Fremragende.

Et sidste måltid før halshugningen?

Jeg kan ikke halshugge Dem.

Mange i Dorne ønsker krig.

Men jeg har set krig.

Jeg har set bunkerne af lig på slagmarken.

Jeg har set de forældreløse børn sulte i byerne.

Det helvede skal ikke overgå mit folk.

Nej, du vil bryde brød med Huset Lannister.

Og det er præcis det, vi gør.

Lad os skåle for Tommen, Den første af Hans Navn,

Konge over andalerne og de første mænd,

Lord af de Syv Kongeriger.

Insisterer Kong Tommen på, at hans søster vender tilbage til hovedstaden?

Det er jeg bange for.

Jeg kan ikke nægte at adlyde min konge.

Hun vil tage tilbage til Kings Landing sammen med Dem.

Og min søn, Prins Trystane, vil ledsage Dem begge.

Hvis alliancen mellem Jerntronen og Dorne skal fortsætte,

skal deres forlovelse fortsætte.

Det accepterer jeg.

En ting til.

Min broder blev udnævnt til Det lille råd før sin død.

Deres fader forstod, hvor vigtigt det var at beholde Dorne i folden.

Nu, hvor Oberyn er væk,

overtager Trystane hans plads i Det lille råd.

Det har De mit ord på.

En kongemorders ord.

Det kan ikke undre, du ikke kan stå op. Du har ingen rygrad.

Du er moder til fire af mine niecer, piger, jeg elsker højt.

For deres skyld håber jeg, du lever et langt og lykkeligt liv.

Men taler du sådan til mig igen, sker det ikke.

Må jeg spørge til min mand Bronns skæbne?

Sig mig, hvordan straffer man

en borgeri Kings Landing, der har slået en prins?

Han sagde, det var et loppebid.

Skylden er min. Bronn er en soldat, der følger mine ordrer.

Hvis nogen bør straffes, er det mig.

Prins Trystane må lære at dømme, hvis han skal herske engang.

Jeg lader ham beslutte det.

Jeg har lært om barmhjertighedens værdi fra min fader.

- Jeg løslader Deres mand. - De er en god mand.

På én betingelse.

Hvorfor leger vi? Jeg er bedre end dig.

Jeg er altid bedre end dig.

Har jeg nogensinde ramt ved siden af?

Det tror jeg ikke. Det mindes jeg ikke.

Du må elske ydmygelse. Eller smerte.

Hvad elsker du mest?

Det gjorde ondt, ikke?

Græder du nu?

Opgiv, lillesøster.

- Du rammer ved siden af. - Aldrig.

Det kommer du til. Du tænker for meget.

Nu er du nervøs: "Hvad, om hun har ret?"

Held.

Nu er det min tur.

Du er for langsom. Det har du altid været.

Bliver jeg glad, når gåturen slutter?

Det opdager du tidsnok.

Sig det én gang til, flotte.

Hvem er jeg?

Den smukkeste kvinde i verden.

Og det er sandheden.

Skøge.

Prins Doran, Sir Bronn af Sortvand.

Jeg vidste ikke, der var riddere af Sortvand.

Kun den ene.

Du har vist allerede mødt Prins Trystane.

Prins.

Jeg beklager det forleden dag.

Prins Trystane er en barmhjertig mand.

Han er gået med til at give dig din frihed.

Det er jeg glad for at høre.

Tærten ser god ud.

Der var en betingelse.

Måske noget suppe i stedet.

Østers, blåmuslinger og hjertemuslinger.

Østers, blåmuslinger og hjertemuslinger.

Østers, blåmuslinger og hjertemuslinger.

Østers, blåmuslinger og...

Hvor meget koster din lille musling?

Østers, blåmuslinger og hjertemuslinger.

Østers, blåmuslinger og hjertemuslinger.

Kom.

Østers, pigebarn!

Jeg taler til dig.

Er...

- Pige! - Fortøj hende!

Er du døv? Pige!

Pige!

Min lord.

Min lord.

Lord Tyrell.

På Jernbankens vegne

byder jeg Dem velkommen til Den Frie By Braavos.

Jeg håber, Deres rejse var problemfri.

Lidt bølger de sidste dage. Ikke uudholdeligt.

Det er godt at se, at den gamle fyr stadig vogter havnen.

Hvordan går det med høsten i Vidderne?

Vinhandlerne siger, at det kan blive det bedste år for blå druer i 50 år.

Når vi frem til en tilfredsstillende aftale,

skal jeg nok sende en kasse af Arbors bedste.

Jeg drikker ikke.

Nogle betragter lån med høj rente som smagløst, uredeligt.

Det er selvfølgelig noget vrøvl.

Jeg er glad for, at vi er enige om det.

Vidste De, at Maegor III engang forsøgte at forbyde det i De Syv Kongeriger?

Han ville anholde enhver, der opkrævede renter,

og hugge deres hænder af.

Meget beklageligt for handskemagere.

Hvis man ikke opkræver renter på et lån,

har man intet at vinde og alt at tabe, så hvorfor gøre det?

Hvorimod løftet om en belønning gør en mand villig til at spille.

Vi spiller ikke her i Jernbanken, Lord Tyrell.

I er de bedste spillere i verden.

Og alle de væddemål, I har vundet, har bygget det her.

Vi burde fejre det.

Jeg har desværre stadig en del arbejde.

- Vrøvl. Det er slut. Synger De? - Jeg har ikke det talent.

Det er ikke et talent, men en færdighed, alle kan lære.

Så giv mig et kys ved Den Lange Kanal

Og giv mig to kys i Saltbyen

For vi skal dø i morgen

Den barhovedede tigger Kongen med sin krone...

Jeg troede aldrig, den gamle ville stoppe igen.

Men det var ikke dårligt.

Huset Tyrell kan rådne op i helvede.

Forrædere, hele bundtet.

De ville gøre den drengeknepper Renly til konge.

Her er det, drenge.

De flotteste tøser i Braavos.

- Giver du? - Jeg giver.

Men jeg har aldrig været god til at dele.

Sælg dine fisk et andet sted.

Lad hende komme ind, Brusco. Jeg er sulten.

Kom her, søde.

Det siges, at østers sætter gang i safterne.

Vi tager et halvt dusin.

Tre kobbermønter.

Her er en sølvmønt, fordi damen kan lide dig.

For gammel.

Brea.

For gammel.

Jeg ved lige den rette. Anara.

Vores dyreste pige.

Men hun er det værd.

For gammel.

Har du, hvad jeg vil have eller ej?

Naturligvis.

Er de friske?

Kom, drengene er sultne.

Der findes ikke noget bedre til at få den til at stå end friske østers.

- Værsgo. Tak. - Jeg tager en.

Har du eddike?

Hvem har lukket hende ind?

Godt.

Jeg siger til, når vi er færdige.

Har du en frisk til mig i morgen?

Naturligvis.

Jeg får dig pisket, pigebarn.

Gå så med dig. Forsvind.

Valar Morghulis.

Valar Morghulis.

Og?

Den tynde mand var ikke sulten i dag.

Det er måske derfor, manden er tynd.

- I morgen. - I morgen.

En pige har arbejde at passe.

Dit oprør er slut.

Du kan sværge mig troskab nu,

eller du kan dø.

Jeg tror på at give en chance mere.

Men ikke flere end det.

Du skriver som en syvårig.

Deres maester var så venlig at sige, han ville kopiere det.

Prøvede han ikke at få Dem til at betale?

Måske har han forandret sig.

Dronningen bliver begejstret over, at De kommer med datteren.

Ja.

- De elsker hende meget højt, ikke? - Naturligvis, hun er min niece.

Jeg talte ikke om hende.

Tror De, jeg misbilliger det?

Hvorfor?

Fordi folk misbilliger det der, hvor De kommer fra?

Der, hvor De kommer fra, misbilligede de Oberyn og mig.

Her er der ingen, der reagerer.

For 100 år siden havde ingen reageret på Dem,

hvis De havde heddet Targaryen.

Det ændrer sig hele tiden,

hvem vi må elske, og hvem vi ikke må.

Det eneste, der altid er det samme, er, at vi vil have dem, vi vil have.

Deres datter havde ingen rolle i det forfærdelige,

der overgik den mand, jeg elsker.

Måske er selv De uskyldig.

Fader.

Fryser du ikke?

Nej. Hvad læser du?

Dragernes dans.

Hvad handler den om?

Det er historien om kampen

mellem Rhaenyra Targaryen og halvbroderen Aegon

for kontrollen om De Syv Kongeriger.

De mente begge, at de hørte hjemme på Jerntronen.

Da folk begyndte at støtte den ene eller den anden,

skilte deres kamp kongeriget i to.

Brødre kæmpede mod brødre, drager kæmpede mod drager.

Da det var slut, var mange tusinder døde.

Det var også en katastrofe for Huset Targaryen.

De kom sig aldrig rigtigt.

Dragernes dans.

Hvorfor er det en dans?

Det er bare, hvad de kalder det.

Det giver ikke megen mening.

Jeg synes, det er poetisk.

Hvis du skulle vælge

mellem Rhaenyra og Aegon,

hvem ville du så have valgt?

Ingen af dem.

Det var det at vælge side, der gjorde det så forfærdeligt.

Nogle gange er man nødt til at vælge.

Nogle gange bliver man tvunget til det.

Hvis en mand kender sig selv

og er tro over for sig selv,

så er valget slet ikke noget valg.

Han skal fuldføre sin skæbne

og blive den, han er forudbestemt til at blive.

Hvor meget han end hader det.

Det skal nok gå.

Du ved ikke engang, hvad jeg taler om.

Det er lige meget. Jeg vil hjælpe dig.

Kan jeg hjælpe på nogen måde?

Ja.

Godt. Det vil jeg gerne.

Jeg er Prinsesse Shireen af Huset Baratheon.

Og jeg er din datter.

Tilgiv mig.

Hvor er min fader? Jeg vil se min fader.

Det er snart overstået.

Nej.

Hvor er min fader?

Nej, det kan du ikke. Fader, hvor er du?

Må jeg ikke nok se min fader?

Fader, hvor er du? Du må ikke lade hende gøre det.

Giv slip!

Må jeg ikke nok se min fader? Hvor er du?

- Det er, hvad Herren ønsker. - Nej.

- Giv slip, jeg beder dig! Nej! - Det er en god ting.

- En stor ting. - Stop!

- Nej! - Hør os, O Herre.

- Det kan du ikke! - Til dig giver vi denne pige...

- Nej! - ...så du kan rense hende med din ild,

og at lyset deraf leder os på vores vej.

Nej, jeg vil se min fader.

Handler vi ikke, sulter vi alle ihjel. Alle.

Men gør vi dette offer...

Tag imod dette bevis på vores tro, og før os væk fra mørket, 0 herre.

Lysets Herre, vis os vejen.

Moder, jeg beder dig!

Moder, jeg beder dig!

- Moder. -Vi kan ikke.

- Det er den eneste måde. Hun har kongeblod. -Nej!

- Nej ! - Lysets Herre, beskyt os.

- Fader! - For natten er mørk og fuld af rædsler.

Fader, du må ikke!

Moder, hjælp mig!

I må ikke!

Fader, moder, hjælp!

- Nej. - I må ikke!

Mor, hjælp mig!

Mor, hjælp mig!

Mor, hjælp mig!

Moder, jeg beder dig!

Moder, nej!

Nej!

Nej!

Nej!

Hvor har du været?

Jeg sikrede mig bare, at alt var i orden.

Frie borgere i Meereen!

Med gratiernes velsignelser

og hendes majestæt Dronningen

bydes der velkommen

til De Store Lege.

Min Dronning, vores første kamp.

Hvem vil triumfere:

Den stærke

eller den hurtige?

Jeg kæmper og dør til ære for Dem,

o prægtige Dronning.

Jeg kæmper og dør til ære for Dem,

o prægtige Dronning.

De venter på Dem.

Klap i hænderne.

Ham der, den mindre mand.

Ham skal man sætte pengene på.

Godt, den mindre mand.

Jeg sætter ikke mine penge på noget.

Konger og dronninger spiller aldrig ved legene.

Måske burde du finde en, der gør.

Folk plejede at vædde mod mig, da jeg kæmpede i gravene.

Han ville have væddet mod mig. Almindelig begynderfejl.

Jeg har tilbragt en stor del af livet her.

Min erfaring er, at større mænd oftere vinder over mindre mænd, end de taber.

Har De erfaring med konkret kamp?

Dem selv?

Har De prøvet at dræbe en mand, der prøvede at dræbe Dem?

Når jeg gik ind på pladserne mod et uhyre som ham der,

så publikum mig, jeg var det rene skind og ben dengang,

og de så det bundt vrede muskler, der var parat til at myrde mig.

De kunne ikke få pengene frem hurtigt nok.

Men det vrede bundt muskler havde aldrig nogen muskler her

eller her.

Og de store mænd var altid for langsomme til

at stoppe min daggert fra at nå dertil, hvor musklerne ikke var.

Ja, når der stod sådan et uhyre over for mig

og skar ansigter, så vidste jeg, at jeg kunne tage det roligt.

De bifalder det ikke?

Der er mere end nok død i verden til min smag.

- Jeg kan undvære det i min fritid. - Det er fair.

Det er et ubehageligt spørgsmål,

men hvilke store ting har man opnået uden drab eller ondskab?

Det er nemt at forvirre, hvad noget er med, hvad det bør være,

især når hvad noget er, har tjent til ens fordel.

Jeg taler ikke om mig selv.

Jeg taler om storhedens nødvendige betingelser.

Er det der storhed?

Det der er en afgørende del af den mægtige stad Meereen,

der eksisterede længe før dig eller mig,

og som stadig vil bestå længe efter, vi er blevet til jord igen.

Min fader ville have kunne lide Dem.

Vi spørger igen: Hvem vil triumfere?

En dag vil Deres mægtige by også blive til jord.

- Under Deres herredømme? - Om nødvendigt.

En mester fra Meereen?

Og hvor mange vil dø for, at det kan ske?

Kommer det så vidt, døde de af en god grund.

De mænd der tror, de dør for en god grund.

En andens grund.

Deres grunde er altså sande, men deres er falske?

De ved altså ikke, hvad de vil, men De gør?

Fint talt. De er veltalende.

Det betyder ikke, at De tager fejl.

Min erfaring siger mig, at veltalende mænd har ret lige så ofte som tåber.

Eller en ridder fra Westeros?

Jeg kæmper og dør til ære for Dem,

o prægtige Dronning.

- Deres Nåde... - Hold kæft.

- De kan stoppe det. - Nej.

Jo, det kan De.

Beskyt jeres dronning!

Af sted!

Deres Nåde!

Kom, jeg kender en vej ud. Jeg...

Hold dig tæt på mig.

Denne vej.

Den anden side. Følg mig.

Beskyt jeres dronning!

Drogon!

Valahd.