All language subtitles for The.Silence.of.the.Sky.da

TEKSTET AF DAN KJØLLER

The Silence of the Sky

Stille!

Stille!

Mario?

Det er mig.

Har du travlt?

Okay?

Kan du så ikke hente børnene?

De er til tennis, går du så nu.

Jeg har det fint.
Er der sket noget?

Gå nu så.

- Mor, vi er kommet!
- Jeg leger her.

- Kaktussen!
- Jeg vil se den kravlende djævel.

- Du efteraber!
- Nej jeg gør ikke!

Hej.

Vi vil se om den bevæger sig!

- Hvad?
- Vi vil se om den bevæger sig, far.

Det er en Kravlende Djævel.

Det er den eneste plante i verden
der kan bevæge sig.

- Er det? Hvem har sagt det?
- Mor.

Lad vær med det, spis det.

- Færdig! Må jeg se løbet?
- Hvilket løb?

Skiløbet, mor.

Når jeg bliver voksen vil jeg
være verdens hurtigste.

Tidsrekorden.

Du ville være faldskærmsudspringer
ikke skiløber.

- Jeg vil være begge dele.
- Du kan ikke være begge dele.

Ti minutter og så i bad.

Jeg er også færdig!

- Nej, du er ikke.
- Det begynder nu!

Må jeg ikke, mor!

Tag din tallerken med.

- Julián!
- Jeg tager det om lidt.

- Hvad er der?
- Mit blodtryk faldt.

Jeg bliver let svimmel,
husker du vel?

- Skal jeg ringe til lægen?
- Nej. Jeg er bare træt.

- Jeg kan snakke med Dr. Risso.
- Nej.

Jeg har brug for at hvile mig.

Det regner.
Lagnerne hænger udenfor..

Jeg skal nok tage dem,
hvis det begynder at regne.

Gider du at lægge dem i seng?

Jeg ved ikke nøjagtig hvornår
jeg begyndte at føle mig bange.

Min mor taler tit om hvor
svært det var at få mig til at sove,

under hele min barndom.

Jeg kæmpede meget for
ikke at falde i søvn.

Jeg ville gå amok.

Hun tror jeg var bange
for ikke at vågne igen.

Men jeg ved ikke om det var
derfor. Jeg husker det ikke.

Hvad min mor aldrig vidste var, at
senere, var det svære at falde i søvn.

Jeg har ikke fortalt om alle de
nætter hvor jeg lå skrækslagen,

ude af stand til at lukke øjnene.

Ude af stand til at rejse mig.

Skrækslagen.

Langsomt lærte jeg at det var ok
at leve med frygten hele tiden.

Stille.

Hold kæft.

Hold mund.

Jeg skærer halsen over på dig.
Hold din kæft.

Vær stille! Stille!
Hold mund.

Kom her!

Her!

Hold så din kæft.

Ti stille!

- Hallo? Hallo?
- Mario? Det er mig.

- Hvordan går det?
- Har du travlt?

Nej, mødet er færdig.
Chefen kom ikke. Det er slut.

Kan du så ikke hente børnene?

Jo, det kan jeg godt.
Jeg tager bare en taxa.

Jeg er næsten hjemme...
Måske kan jeg lige komme forbi.

- Er du ok?
- Ja, jeg har det fint.

- Er der sket noget?
- Nej, nej.

Nej, det...er fordi...jeg løb.

- Gå nu så.
- Ja, jeg går.

Samarbejde!

En hård en, far!

- Mor, vi er hjemme!
- Jeg vil lege her.

- Kaktussen!
- Jeg vil se den kravlende djævel.

- Du efteraber!
- Nej, jeg gør ikke!

Diana?

Hej.

Vi vil gerne se om den bevæger sig!

- Hvad?
- Vi vil se om den bevæger sig, far.

Den Kravlende Djævel.

Det er den eneste plante i
verden der kan bevæge sig.

- Er det? Hvem har sagt det?
- Mor.

- Hvad er der sket?
- Ingenting...Jeg...

- Jeg kom til at røre ved en kaktus.
- Må jeg se.

Du har stadig nogen torne siddende.

Jeg fjerner dem efter maden.

Klodset som altid.

Mere.

Er du træt?

Ja.
En lille smule.

- Hvad med dig?
- Fint.

Hvordan gik det?

Er alt ok i klubben?

Hvad?

Gik det hele godt med
børnene i klubben?

Ja.

Det gik fint.

- Nu skal der plaster på...
- Hvilken en valgte du?

Det her.

Far...

Hvad betyder "retræte"?

"Retræte" betyder at man går tilbage.

"At fremme" er at gå fremad...
Og "retræte" er at gå tilbage.

Sådan.

Godt. Kom så.

Så slukker vi...

Diana har altid kendt min frygt.

På vores første date sagde jeg,
og lod som om det var en joke,

At jeg havde alle verdens fobier.

Hun grinte, tog en serviet
og begyndte på en liste.

"Mario's Frygt Liste."

Død, indespærring,

Fart, højder, flyvemaskiner...

Måske mest af alt flyvemaskiner,

Da de kombinere næsten halvdelen
af alle mine frygter,

kan jeg huske jeg sagde til hende.

På det tidspunkt boede
hun stadig i Brasilien,

Så jeg fortalte hende om
frygten for afstande.

Vi kyssede.

Vi datede i 6 måneder,

Vi levede sammen i 8 år,
fik 2 børn,

Så var vi skilt i 2 år, 1 måned
og 17 dage.

For en uge siden kom jeg
tilbage for at bo.

I al den tid har jeg vidst at hun
blev ved med at skrive om mine fobier...

På den selvsamme liste.

Jeg ved at der ikke er
mere plads på servietten.

Der er ikke plads til flere frygter.

Det var højt, meget højt.

Meget højt?

Som hvad?

Som til månen.

Og jeg faldt...
Det tog lang tid at falde.

- Har du nogensinde drømt sådan?
- Ja. Men..

Et sekund før jeg ramte jorden...
Så vågnede jeg.

Hvad kalder man den sport,
hvor du bindes til et reb...

Og springer ned i tomrummet?

- Bungee jumping, Julián.
- Det er det jeg vil.

- Godmorgen.
- Godmorgen.

Det er farligt. Du er for lille.

Far, jeg er stor, når jeg er ti.

Er du ok?

Jeg føler mig tung.
Måske er det forkølelsen.

Jeg tror ikke jeg tager
på arbejde idag.

Jeg er også forkølet.
Må jeg også blive hjemme?

- Også mig.
- Nej, du fejler ikke noget.

Jeg har Ninas feber.

- Hvordan har vi lavet de monstre?
- Hvilke monstre? Tag den.

Godt! Er du færdig?

- Hent din taske, bussen er her snart.
- I lavede os fordi i elskede hinanden.

Det gør vi stadig, Nina.

Rigtigt.

Huset ændre sig meget når
børnene tager afsted.

Det er nemmere at tale.

Skal jeg blive hjemme idag?

Jeg kan skrive herfra...
Tage mig af dig.

Skal du ikke udleje din
lejlighed idag?

Jeg kan gøre det senere.
Senere i dag.

Det behøver du ikke, Mario.
Gå bare.

- Er du sikker?
- Helt sikker.

Hent dine ting.

Frygten for døden, indespærring,
fart.

Frygten for højder, flyvemaskiner,
afstand, galskab.

Frygten for amputationer.
For skibe. For havet.

Frygten for hajer, krokodiller,
slanger, ukendte hunde.

For våben, tandlæger,
elendighed, fattigdom,

Fodbold satdions, insekter,
forsamlinger, vold, elevatorer,

Sygdomme, læger,
tordenstorme, elektricitet,

Trykkogere, gasbeholdere,
store byer,

Tomme gader, blod,
kræft, politiet,

Skorpioner, alderdom.

Jeg er hernede.
Kan jeg komme op?

Frygten for at blive impotent.

Frygten for ikke at blive elsket.

Frygten for at blive gjort
til grin offentligt.

Frygten for ikke at gøre
noget rigtigt.

Frygten for at blive snydt.

Frygten for at blive overset.

Frygten for at se skrøbelig ud.

Frygten for at kende sandheden.

Frygten for ikke at kende
sandheden.

- Kender du kvinden?
- Nej.

Nej. Det er fiktion.
Jeg arbejder med TV, jeg er forfatter.

- Ana er navnet på karakteren.
- Og i manuskriptet...

Vennen til kvinden så det hele...
men blandede sig ikke?

Nej.

Han kunne ikke.

Han...

Var bange.

Frygten for hendes liv. Det var en
delikat situation. De var bevæbnede.

De er stærke, store, unge mænd.

Hans eget liv var også på spil.

Så, det jeg gerne vil vide...

Er...

Hvorfor?

Hvorfor vil en kvinde
der blev voldtaget...

Ikke sige...

Et ord om det overhovedet?

Heri vil du finde den information
du skal bruge til dit manuskript.

Jeg vil foreslå at deres karakter
anmelder episoden hos politiet.

De første timer er afgørende.

Hverken kvinden eller hendes tøj...bør
renses eller vaskes før det er undersøgt.

Hvad foregår der?

- Jeg har skiftet låsen.
- Hvorfor?

Der var nogen røverier i sidste uge.
Jeg ville ikke bekymre dig med det.

Trini er på dit kontor.

- Trini?
- Ja.

Mario. Mario, vågn op!
Der er en uge til vi går i luften

Vågn op eller vi bliver fyret.

Pablo vil fyre os.
Det er rigtigt.

Hvor kom vi til?

Vi har Alicia der står i køkkenet.
Hun venter desperat på hans ankomst...

På samme måde som jeg lærte
at leve med den konstante frygt,

Lærte jeg også hvordan
jeg skjuler den.

Jeg taler, arbejder på
mine manuskripter,

Viser min intelligens,
min venlige side,

Lever med andre folks hykleri,

Jeg smiler med stor venlighed når
en person ser sin egen frygt som en joke.

Næsten alle hopper på den.
Også mig selv.

I lang tid troede jeg at
jeg mestrede denne forklædning...

Til et niveau hvor der ikke
var spor af det på mit ansigt,

Min gestus, min stemme.

Indtil jeg mødte Diana og
hendes klarsynethed.

Hendes øjne afvæbnede mig.

Hun lærte hurtigt at
sænke min maske,

At lægge mærke til hver eneste
lille fejl i imitationen af mig selv.

Ringen passer ikke fordi...

At ingen ring passer den samme
finger hele livet.

- Fingeren ændre sig jo.
- Hvad fanden snakker han om?

Den sidste drink.
Min krop skal være klar til imorgen.

- Nyd den for mig.
- Hvad? Kommer du ikke?

Diana, han er nød til at være der
imorgen. Alle producenterne kommer.

Han er en voksen mand.
Han kan gøre hvad han vil.

I to har genoprettet jeres elskovsrede.
Ingen af jer vil forlade huset.

Hvad vil der ske når du
tager til Spanien?

Spanien?

- Der kvajede jeg mig.
- Nej, det gjorde du ikke.

Hvad er det, Mario?

Jeg ville have sagt det igår, men...

Jeg er blevet tilbudt et job i Spanien.
Det er et filmmanuskript.

- Det er da godt.
- Ja, det er fint.

Men jeg har besluttet ikke
at tage afsted.

Jeg er lige kommet hjem.

Jeg kan ikke rejse fra dig
og børnene.

Er det flyvemaskinen?

Er du stadig bange?

Ja.

Det er blevet værre.

Det er meget svært.

Det med at vide at man skal
ombord på en flyvemaskine...

Du ved?

Jeg er lammet.

Det er ikke bare det at tage afsted.

Jeg skal også tilbage igen.

Mario, flyvemaskiner er den
sikreste måde at rejse på.

Hvad snakker du om?
Jeg ved det er den sikreste måde.

Det handler ikke om statistikker.
Det er noget jeg ikke kan kontrollere..

- Jeg havde mareridt.
- Hvad drømte du?

Diana?

Jeg vågnede tidligt.
Kunne ikke sove.

Mario, hvordan går det?
Sikken overraskelse, længe siden.

- Jeg er så glad for alt det i gør.
- Også jeg.

- Skal jeg lave noget te?
- Nej tak. Jeg skal videre.

Først må du lige fortælle mig hvad
du synes om den nye kollektion?

- Jeg har ikke set den endnu.
- Åh, lad nu vær.

Kom og se. Den her foreksempel.
Kan du lide den. Jeg elsker den.

Kan du lide den?
Det er din kones ide.

Vi er stadig usikre på det med kaktussen.
Mange hader kaktussen fordi den stikker.

Men for os, er de fantastiske.
Formen, fylden. For moden...

- De har deres charme.
- Ja...

Nu vi taler om charme, Diana
har fortalt om din tur til Spanien.

Hvornår?

Igår. Jeg sagde det fordi hendes
bror var bange for at flyve.

Ja, det var forfærdeligt.

- Han var helt ude af den.
- Ja, men...

Jeg er ikke helt sikker.

Det var derfor jeg nævnte det,
fordi han er helbredt!

Han havde nogen få timer
med en psykolog.

Og foruden terapien, var der
også en fly simulator.

Som min bror har sendt til mig...

Jeg vil gerne vise dig den hvis
det er ok...vent lige 2 minutter.

Den er ret sej.
Her er den.

Det er godt lavet.

Meget realistisk.

Det er for stærkt til mig,
jeg kan ikke se på det.

Jeg giver dig lige hans nummer.
Hans navn er Dr. Comas.

Jeg skriver det lige.

- Hedder han virkelig Dr. Comas?
- Ja. Du bør prøve det.

Værsgod.

- Tak, Elisa. Tak skal du have.
- Velbekommen.

Dianas talent til at bemærke
den panik jeg prøvede at skjule...

Gjorde mig glad i starten.

Det var som om at nogen
endelig gennemskuede mig.

Men så begyndte jeg at føle mig
skrøbelig sammenlignet med hende.

Det tilsyneladende
forstående blik...

Konfronterede mig hele tiden.

Det var udmattende.

Jeg havde brug for at
afbalancerer vores styrker.

Jeg begyndte at bruge oprigtigheden jeg
havde stjålet fra hende til at underminere hende>/i>

Jeg krævede, noget tid efter
vi blev gift,

At hun fortalte mig om
alle hendes følelser.

Jeg krævede at Diana fortalte om sine
fejl, som en slags brændstof til min selvtillid.

Hej Trini. Jeg er hjemme.
Jeg er nød til at blive her lidt, ok?

Hvad mener du?!
Jeg har brug for dig.

Jeg ved du venter på mig,
men Diana bad mig om at...

Mario, vi skal være færdige.
De presser mig.

Giv mig...

- Giv mig...
- Du må komme nu.

Ok, Giv mig et par timer.
Jeg ringer om lidt, ok? Farvel.

Jeg prøvede at tvinge hende
til at tale.

Jeg insisterede, krævede,
ønskede hende at beskrive alt:

En uønsket lyst til andre end mig.

En skjult gråd på badeværelset.

Angsten for at droppe
alting i et øjeblik.

Et øjeblik af raseri mod vores børn.

Trangen til at skrige voldsomt
midt i et skænderi med mig,

At dræbe mig,
kvæle mig mens jeg sover,

Gøre mig ondt, at få
mig til at lide.

En pludselig bevægelse der smadre
vinduet i rummet, eller slår på væggen,

Eller kører bilen ind i en
stander med høj fart,

Eller at putte hendes hånd
i en gryde med kogende vand.

Alt hvad hun sagde lød som
et angreb mod mig.

At eksponere min svaghed,

Min brutalitet, min usikkerhed,
min ukærlighed,

Min kulde, min egoisme, min vold.

Men noget blev ødelagt.

Hun mistede sin nysgerrighed
omkring mig.

Hun ønskede vi skulle slå op.
Jeg lod som om jeg var lettet.

Men der var ikke èn dag hvor
vi ikke var sammen hvor jeg alligevel...

Savnede det liv vi havde
opbygget sammen.

Efter et stykke tid spurgte jeg
hende om vi ikke skulle prøve igen.

Hun var meget tøvende.

Men gradvist indså jeg at,
uden intensiteten fra de tidlige år,

følte vi os mere trygge
i vores roller.

Jeg tror det var derfor det
lykkedes os at være sammen igen.

Forsikrede om at alting
nok skulle gå

Hvis vi spillede som de
karakterer vi havde skabt.

- Kan du lide dem?
- Ja.

- Det er en meget speciel kaktus.
- Den Kravlende Djævel.

Du kender den. Det er en af de
mærkeligste kaktusser i verden.

De vokser ikke her.

Min søn hentede den på den
Californiske Halvø.

Det er også den eneste kaktus i den tørre
del af Mexico, der ikke vokser oprejst.

- Er det sandt at de bevæger sig?
- Ja, 5 centimeter om året.

Kiggede du efter noget bestemt?

Nej, jeg...
Jeg tager den der-

- Den lille.
- Et godt valg.

Er det en gave?

Ja.

- Leverer deres søn i hjemmet?
- Hvad?

- Kører i ud med jeres varer?
- Ja, hvis det er nødvendigt.

- Hvor meget skylder jeg?
- 250.

Og tak fordi du valgte
Belvedere Plantecenter.

Mario?

Jeg opdagede for sent at de
karakterer vi havde skabt

Ikke passede til alle situationer.

De kan ikke håndtere hvad
der falder udenfor rutine.

Og jeg,

Efter al min indsats for at
hun ikke så mig så klart,

Havde jeg forsøgt de seneste
dage, at få hende til at se bagud...

Og glemme for en stund
den opake karakter

Som jeg hjalp hende
med at bygge.

Mario, du skræmte mig.

Undskyld.

- Det er ok. Hvor er børnene?
- Hos mine forældre.

Jeg spurgte om ikke de kunne sove
der, så vi kunne få lidt fred.

Det er længe siden vi har
spist alene sammen.

Du er lige flyttet tilbage
for en uge siden.

- Præcis.
- Præcis.

De tager til Punta del Este i weekenden.
De tilbød at tage børnene med.

- Godt. Har du lavet mad?
- Ja. Kylling og kartofler.

Kan jeg nå et bad?

Du har 15, 20 minutter.

Hvor kommer den fra?

Det er en gave til dig.

Den så pæn ud...

For al det arbejde du gør.

Jeg tænkte på at give
dem alle væk.

Ja?

Ja.

Det der skete med dig, kunne
ske for børnene.

Skål.

Var badet godt?

Ja.

- Ved du hvor jeg har været i dag?
- Nej.

Nej?

Gæt.

- Min første samtale hos Dr. Comas.
- Virkelig?

- Kunne du lide det?
- Ja. Meget.

- Prøvede du fly simulatoren?
- Ja.

Jeg kan ikke gøre kollektionen færdig.

Måske er problemet mig.

Nej, Mario.

Du har ikke kunnet koncentrere
dig siden jeg kom tilbage.

Nej. Det er ikke derfor.

- Det er min skyld.
- Nej.

Det er det ikke.

- Hvad er det så?
- Jeg ved det ikke.

Fortæl mig det.

Fortæl mig det.

Det er ingenting, Mario.

Hvis mine anstrengelser
ikke betaler sig,

Hvis jeg ikke længere kan
overbevise Diana at stole på mig,

Så må jeg også være den overbeviste
karakter jeg har skabt.

For at bibeholde min overbevisning
havde jeg brug for hjælp.

Så jeg tog til Trini den samme aften
og bad om at låne hans pistol.

Jeg sagde at Dr. Comas ville foretage
en øvelse med en uladt pistol

Som en hjælp til at overvinde
min frygt.

Trini grinede, men han gav
mig sin fars pistol og sagde:

"Den virker stadig.

Vær forsigtig."

God morgen.

Tilbage igen?

Ja.

- Er der problemer med kaktussen?
- Nej. Min kæreste..hun så den i aftes..

Hun vil ikke have den da den
bringer uheld.

Det er absurd.
De bringer lykke.

Jeg vil gerne købe en anden plante.
Der ikke kræver så meget.

Vi arbejder ikke med plastik planter.

Hvis jeg sagde det til min søn...

Det er ham der er fanatisk
med blomsterne.

Det er det eneste han går op i.
Han kan hjælpe dig bedre end jeg.

Néstor, kom her min søn.
Hjælp med at finde en blomst.

Men glem ikke du har en levering.

Denne kaldes en Julestjerne.
Meget smuk. Og rød.

Det er en smuk gave.

Får den ikke lys bliver den grøn.
Som den her.

- Hvad ville du give din kæreste?
- Jeg har ikke nogen.

Orkideen er altid god.
Men den er ikke nem.

Kig på bladene.
Se hvor smuk den er.

- Levere du altid alene?
- Anthurium!. Den her.

Dem har jeg mange af.

- Bor du i hus eller lejlighed?
- Lejlighed.

- Hvilke andre planter har du der?
- Ingen.

- Men du sagde at...
- Mor vil ikke have planter hjemme.

Jeg har mine i min brors hus.
Og på kontoret.

- Arbejder din bror her også?
- På kontoret, sagde jeg.

Reklamer.

Han laver reklamer.

- Fandt du noget?
- Ja.

En Areca.
En stor en.

Men jeg kommer tilbage senere og
henter den. Ved halv otte tiden.

Din søn fik mig overbevist.

Han fortalte at din anden søn
har en del af dem på kontoret.

Ja. Nestór giver mange planter
til hans bror.

Hvad hedder det?

Hvad er navnet? Måske kender jeg det.
Jeg arbejder også med reklame.

Notorio.

Notorio.
Det er velkendt.

Meget kendt.

Nå.

Vi ses?

Undskyld.
Hvad hedder du?

- Til din ordre.
- Comas.

- Daniel Comas.
- Malena. Hvis du har brug for noget.

Vi ses.

Hej tøs.

- Du er tidligt på den.
- Vi kørte tidligt.

Mario havde en aftale
med Dr. Comas.

- Det er vel løgn.
- Nej.

- Har du det bedre?
- Havde en hård nat.

Jeg har haft mareridt, så jeg
sov ikke så godt.

- Stakkels dig. Jeg henter kaffe.
- Nej tak, Elisa.

Gider du fortælle mig
hvad der foregår.

Hvad mener du?

Hvis ikke du siger noget nu,
begynder jeg at tro det er slemt.

"Noget."

- Er han efter dig igen?
- Nej, han er ikke.

Det er overstået.

Kan du huske den bog jeg fortalte
dig om? Jeg har fundet den.

Den er perfekt til at åbne Catwalken
med. Lad mig lige finde det...

Her er det.

Det er en dialog mellem en
stork og et pindsvin.

Jeg tror endda at Julián
og Nina kan læse den.

Du vil se den dybe forbindelse
til vores emne.

- Jeg vil ikke læse.
- Gør det nu!

Kan du ikke lide det, bruger vi det ikke.
Kom nu. Jeg læser storkens linjer.

- "I lang tid har jeg elsket dig.
- Sådan noget siger jeg ikke.

Jeg taler ikke til dyr der elsker mig.
Kærlighed er noget så hensynsløst, frækt.

Jeg har ingen omgang med
ødelande. Bid mærke i det.

Det er mine pigge du er
forelsket i, er det ikke?

Din kappe af pigge
passer dig smukt.

Du er smuk i den.

En skam du er så snerpet.

Hvilken nytte har din kærlighed til mig?
Er du forelsket i min frygt?

Ja.
Ja, det tror jeg...

Det passer mig fint, synes du ikke?
Jeg er så blød og rund i min frygt.

Jeg har pigge fordi jeg er bange.

Jeg er frygtelig bange."

Hvad skal det bruges til?

Hvad mener du? Det...

- Så vi kan tænke over det vi gør.
- Det er rædselsfuldt.

For søren da, tag det roligt!
Tag det dog roligt.

Hallo.

- Mario. Kan du komme og hente mig?
- Hvad er der galt?

- Jeg har det ikke så godt.
- Jeg kan køre dig til lægen.

...Til Dr. Risso.
Hvor lang tid går der?

- Omkring 10 minutter.
- Kan du komme?

Jeg henter dig og så kan vi
tage børnene med.

Far.
Jeg kan lide far og søn ture.

Hvad?

Far og søn, ligesom vores.
Kan du også lide det?

Ja, det kan jeg.

Vi må gøre det noget mere.

- Hvilken dag?
- Onsdage og fredage.

For på mandage og tirsdage
har jeg gymnastik...

Og om torsdagen har jeg Basketball.

- Så er der kun onsdag og fredag.
- Perfekt.

- Fredage er fint.
- Må jeg låne din mobil?

Nej.

Men far, jeg har daglig
bonus i Dragon Zombie!

- Nu hygger vi os.
- Må jeg ikke nok...

- Vi har voksen snak.
- Kom nu...

Må jeg ikke nok.

- Værsgod.
- Fedt!

- Kun et øjeblik.
- Ok.

Det er onkel Andrés.

Hvem er onkel Andrés?

Kender du ham?

Ja.

Gør du?

Hvorfra?

Hjemmefra...
Og hans hus.

Hjemmefra?
Vores hus?

Må jeg få...?

Julián.

Lyt godt efter.

- Har du været i mandens hus?
- Huset ved havnen.

Havnen?

Det med mange etager.

Vi har været der en gang.
Han legede med mig.

- Det var sjovt.
- Hvad legede i?

Julián, hvad legede i?

Spillet.

Han havde et tennis spil.

- Må jeg få telefonen?
- Ja.

Han er ven af mor, ikke?

Mor siger han ikke længere
er vores ven.

Hvis vi ser ham, må vi
ikke tale til ham.

- Kommer du?
- Nej, jeg skal arbejde med Trini...

Min karakter ville gøre noget.

Han ville ikke være lammet af frygt.

Jeg skabte ham sådan.
Jeg brugte år på udviklingen.

Jeg slog nysgerrigheden i Diana`s øjne ihjel, så
han kunne eksistere uden hendes mistænksomhed.

Jeg brugte nætter alene på at lære ikke
at græde, ryste, eller ønske jeg var død.

Karakteren var nød til at gøre noget.

Jeg ville tillade ham at skuffe mig.

Ikke efter at have givet ham
hele mit liv.

Mr. Comas. Jeg har deres plante.
Hvis de vil vente et øjeblik.

Men, sådan er det.

- Perfekt.
- Vi er nød til at slå den ihjel.

Jeg henter mulighederne.

En af de her vil hjælpe.

Den eneste forskel mellem
de to er koncentrationen.

- Nogen børn?
- To piger.

Så hold dem uden for deres rækkevide
for de er meget giftige.

Den her er billigere men resultatet
kan svinge.

Det er bare en plante.
Hvor meget?

- 100.
- Værsgod.

Tak skal du have.

Selv tak, frue.
På gensyn.

Vent her, så gør jeg den klar.

- Det er en gave, ikke?
- Ja, tak.

- Jeg husker deres søn.
- Gør de?

Ja, vi arbejdede sammen.
Andrès, ikke?

Jo, Andrés.

Jeg kender ham.
Jeg var engang til en fest hos ham.

Andrés elsker fester.
Jeg kan ikke udstå dem.

Gaden var...den der...

- Tæt på havnen, hvad hedder den nu?
- Nèstor.

Sætter du lige planten ind
i herrens bil.

- Hvilken bil er det?
- Den sorte derovre.

Tak.

Den er åben.

Også på kontoret...
Havde vi en masse jobs sammen.

Med sådan en plante skal du bruge god
pottejord. Mindst 2 store sække.

En Areca...

To sække...

- Hvor meget skylder jeg?
- 1200.

- Har du ikke mindre sedler?
- Nej, desværre.

Vent et øjeblik mens jeg
henter byttepenge.

Néstor, hent manden 2 af de
store sække med pottejord.

Lad os håbe din kæreste
bedre kan lide den.

Lad mig.

ÅBEN

- Vi ses i morgen.
- Farvel.

Hvad sker der, Néstor?

Er du ok? Hvad sker der?

Kommer du? Børnene er sultne.

Mor, hvorfor må jeg ikke
tage tre bikinier med?

Fordi det kun er 2 dage.

- Hvornår skal vi til Brasilien igen?
- Snart, forhåbentlig.

Men nu skal i pakke færdig,
og så er det i seng.

En, to, tre.

Den der først siger noget har tabt.

Og nu,

Fra og med denne nat,

Er jeg, faktisk,

Den mand jeg skabte.

Den karakter jeg skabte.

Jeg er,

- Faktisk,
- Mario?

- Hvad er der galt?
- Ingenting.

Jeg...

Tænker.

Det er her hvor jeg vil være

Her, med dig min kære

Indtil den sidste flimren
fra livets rav

Jeg, som var tabt og alene

Troede livet var ene...

En bitter tragisk vittighed,
har fundet med dig

meningen med eksistensen

Åh min elskede.

For 4 dage siden begyndte mine
mareridt så snart jeg faldt i søvn.

Idag, for første gang, vågnede
jeg ikke midt om natten.

Det må være lykkedes mig at
sove mindst 4 timer i træk.

Måske fordi jeg opsøgte lægen, fortalte
om min svimmelhed og tog imod pillerne.

Jeg ønskede at se nogenlunde ud
når jeg tog afsked med børnene.

Men mens jeg sov havde
jeg mareridt.

Denne var anderledes end de andre.
Jeg var alene. Og jeg følte mig kvalt.

Det var det hele.

Jeg kæmpede, prøvede at
trække vejret, men kunne ikke.

Jeg var åndeløs, hele min
krop vred sig.

Soveværelset var i vakuum.

Måske er det bedst at forblive vågen.

Min søn tager lektionerne mod
flyskræk meget seriøst.

Jeg har aldrig set ham lave
noget på en lørdag morgen før.

Det er et intensivt kursus.
Kun nogle få dage.

- Er du sikker på det hele er ok?
- Ja.

Den mulighed du giver dig selv...
Få noget ud af den.

- Han elsker dig.
- Så...

Nok forhør. Vi skal videre.

Hvis du får brug for noget, så
ring, når som helst.

- Tak.
- Beslutter du dig for at komme imorgen...

Venter vi på dig med kød på grillen.

- Nu lytter i til jeres bedsteforældre, ok?
- Ja.

- Jeg elsker jer.
- Vi elsker også dig.

Hej, dette er Marios mobil,
indtal din besked, tak.

- Hej Trini. Hvad er der galt?
- Diana, undskyld hvis jeg forstyrre.

Har i skændtes?

Nej! Hvordan det når han ikke
svare på mine opkald?

Jeg ringer og ringer,
men han ignorere mig.

Tilgiv at jeg involvere dig, men aflevere
vi ikke manuskriptet imorgen er vi fyret.

Det er ret alvorligt.
Må jeg lige tale med ham.

Han er ikke hjemme.
Var han ikke sammen med dig i går?

Nej. Jeg har ikke set ham siden han
kom for at låne pistolen til noget terapi.

- Det er to dage siden nu og...
- Jeg er nød til at gå, Trini.

I mine drømme ser jeg også våben.

Ikke kun knive, men knojern,
tunge træ bats,

En pistol presset mod mit bryst.

Det Trini sagde fik mig
til at tænke på det.

Mario har altid været bange
for pistoler.

Jeg ved han ikke ville skaffe en og tage
den med hjem på grund af en simulering.

Der måtte være en anden grund.

Hej, dette er Marios mobil,
indtal din besked, farvel.

Der findes et hyppigere sted i
mine mareridt end mit soveværelse,

Selvom billederne der ødelægger
min søvn ikke finder sted der.

Labyrinten af planter

Som jeg før fandt smuk.

Jeg har været der mange gange. Jeg
studerede de planter der interesserede mig mest.

Jeg lavede en liste over deres sære
navne og tegnede bladene.

Jeg forelskede mig i kaktussen.

Jeg forstod deres hårdhed, deres form.
At bruge dem i mit arbejde.

Jeg tog mine børn.

Nu, hvor jeg sover,

Viser gartneriet sig igen,
men som et skræmmende syn.

Jorden tilsmudser mine hænder,
kløen i mine øjne.

Kaktussen river min hud.

- Diana?
- Hej, Fernando.

- Hvordan går det?
- Fint.

- Det er længe siden.
- Ja, det er det.

Vi ser heller ikke meget til Andrès.
Er du her på grund af Nèstor?

- Er der sket noget?
- Har du ikke hørt det? På vej hjem igår...

Blev han syg og endte på hospitalet.
Mrs. Malena er hos ham.

Hvilket hospital er det?

Det der forskrækker mig
når jeg vågner,

Er ikke stederne hvor
mareridtet opleves

Men ansigterne af
Andrés og Néstor.

Jeg kommer for at besøge Nèstor
Gorostiaga, hvilken stue har han?

Er du familie?

Ja.

Gorostiaga, sagde du?

Han er på ICU.
Så han kan ikke modtage besøg.

Du kan ringe når som helst.
Du har mit nummer, ikke?

Okay, tak.

- Er der andet jeg kan hjælpe med?
- Nej, tak.

Andrés og Néstor.

Der altid viser sig i mine mareridt,
selv når jeg er alene.

Selv når jeg er sammen
med Mario og børnene.

Også selvom der ingen
billeder er i drømmen.

Jeg ved de kommer.

Men ved du det, Mario?

Andrés.

Der virkede som om han elskede
mig, der boede tæt på i månedsvis

Der viste mig gartneriet,
og gav mig nøglerne til hans hus.

Og som så ud til at blive til en anden
da jeg besluttede mig til at forlade ham.

Andrés.

Der råbte
"Ingen mær gør det mod mig."

Men ved du det, Mario?

Nogen gange i mine mareridt
møder du ham.

Nogen gange enes du med ham.
I smiler ad hinanden og stirre på mig.

Hvorfor kom du her, Mario?

Hvad har i at sige til hinanden?

Det her er stadig et mareridt.

Hvad er det du vil, Mario?

Sid ned.

Jeg fortæller det hurtigt, og så
går du. Jeg har andet at lave, ok?

- Skal vi gå ind?
- Ja.

Hvordan går det med børnene?

De ringede fra stranden.

De er glade, de samlede
muslinger.

De vil have dem med hjem.

Hvor sødt.

Har du været på klinikken
hele dagen?

Ja.

Det er slut.
Idag var den sidste dag.

Trættende?

Ja, meget.

Så...

Nu kan du sidde i en
flyvemaskine.

Nej.

Nej?

Nej.

Hvorfor ikke?

Dr. Comas forklarede mig at...

Mit problem...

Var ikke flyvemaskinen.

Min frygt var skyerne.

Forstår du? Det er ikke...

Noget bestemt, specifikt.

Det er generelt.

Hvad mener du?

Jeg mener der findes
ingen behandling.

Der er ingen behandling.