All language subtitles for Gunpowder Milkshakean

Downloaded from
YTS.MX

Official YIFY movies site:
YTS.MX

En gruppe mænd kalder sig Firmaet.

De har kørt tingene meget, meget længe.

Og når de skal bruge nogen til
at rydde op efter sig…

…sender de mig.

-Sam.
-Nathan.

-Hvor er du?
-Jeg sidder hjemme og syr.

Mød mig i dineren.

Hvorfor? Hvor meget ballade venter der?

-En ekstra kugle til min yndlingskunde.
-Tak, Rose.

15 ÅR TIDLIGERE

-En ekstra kugle til min yndlingskunde.
-Tak, Rose.

-Hun kommer sikkert snart.
-Du kender tydeligvis ikke min mor.

-Hej, fremmede. Skal jeg lette dig?
-Jeg er ikke bevæbnet i dag.

En gang skal jo være den første.
Hun sidder derovre.

Tak, fordi du holder øje med hende.

Du sagde en halv time.

-Jeg er et par minutter forsinket.
-Tre timer!

Du bløder.

Det er, hvad der sker. Har du den med?

-Anna May kan sit kram.
-Den er ladt.

Dygtig pige.

-Jeg er nødt til at forsvinde en tid.
-Så tager jeg med.

Ikke den her gang.

-Nathan passer dig så længe.
-Jeg vil ikke med Nathan.

-Det er for dit eget bedste.
-Jeg kan være i biblioteket.

Det er for farligt.

Hvad sker der?

Det er indviklet.

Sig det. Jeg er ikke et barn mere.

Nej, du er ej.

-Du har ikke rørt din milkshake.
-Jeg ville ikke drikke den uden dig.

Hvor længe er du væk?

Jeg skal lige ringe. Bliv her.

-Godaften. Skal jeg lette jer?
-Smut!

Hej, lille pige.

Mor siger, jeg ikke må tale med fremmede.

Ligner din mor dig?

Bare større og mere stikkende?

Med min fars blod på sig.

Jeg kan ikke lide dig.

Nu stopper legen. Hvor er hun?

Kys en gris.

Sig, hvor hun er.

Luk øjnene, lille skat.

Mor!

-Godaften. Skal jeg lette dig?
-Jeg er ren.

Renvasket eller uden våben?

-Jeg havde glemt den her.
-Naturligvis, skatter.

De tøser er værre end Stasi.

-Er du kommet noget til?
-Det er, hvad der sker.

Du lyder som din mor.

-Jeg har ikke nogen mor.
-Men du har hendes temperament.

-Hvad fanden skete der i aften?
-Fejlagtig information.

-Fire-fem idioter med ærtebøsser?
-Ja. Og?

Men for pokker da… Det skulle være
stille og roligt, ikke en massakre.

-Næste gang lader jeg dem skyde mig, så.
-Næste gang gør du som aftalt.

Husk, hvem du arbejder for.
Hvis de er glade…

Og jeg skulle komme straks,
så du kunne minde mig om det.

Nej.
Der er brug for dine færdigheder pronto.

Nogen har stjålet fra os.

-Hvem er så tosset at stjæle fra Firmaet?
-En, der ikke ved, hvem vi er.

En revisor på den rigtige side af loven.

-Hvor meget tog han?
-Nok til, at vi sender dig efter pengene.

Dygtig pige. Jeg sender adressen senere.

-Og drop dine stenaldervåben.
-Jeg har haft dem i årevis.

Køb nye våben. Du skal ikke kunne
forbindes med aftenens ragnarok.

Kendte du til min søns lille nebengesjæft?

Beklager, onkel. Det anede jeg ikke.

-Hvor er skoen?
-Hvilken sko?

Den sko, som ikke er
på min søns venstre fod.

Den, der er præcis magen til den anden.
Den højre. Den sko!

-Det ved jeg ikke.
-Find den!

Her, mr. McAlester.

Hans mor skal ikke vide det.
Vi siger, han stak af med en tøs.

Jeg er med.

Nu vil jeg have min søns morderes hoveder.

Goddag. Hvad kan jeg gøre for dig?

Jeg vil godt bytte nogle… bøger.

Hvor dejligt. Det er ikke mange
på din alder, der læser nu om dage.

-Har du kort hos os?
-Nej, men jeg vil godt have et.

Herligt.
Hvilken slags bøger er du interesseret i?

Mest de mindre. Og et par tunge.

Dem finder du ikke der.
Det er børneafdelingen.

"Den fortryllede skov"
og "Det uendelige hav".

De lyder spændende.

Har vi set hinanden før?

Du virker så bekendt.

Det er længe siden,
jeg var været på et bibliotek.

Sådan kan man ikke leve, kære.

Lad os finde en god bog til dig. Kom.

Anna May, den søde unge dame
vil åbne en konto hos os.

Jaså?

Madeleine burde have sagt, at vi ikke
tager nye læsere ind uden en anbefaling.

-Jeg fulgte min mavefornemmelse.
-Pokker stå i den.

-Undskyld mit sprog.
-Det er ikke et sprog.

-Altid bogstavelig.
-Jeg er bibliotekar.

Ja ja, den er god.
Florence, kommer du lige?

Vi har brug for en afgørelse.

Madeleine mener, pigebarnet der skal læse.

Jeg gik jo efter min mavefornemmelse.
Hun virker yderst bekendt.

Mavefornemmelse, min bare.
Jeg synes, vi skal skaffe liget af vejen

og tage os en lang snak
om vores optagelseskriterier.

I ved godt, jeg kan høre jer, ikke?

Stille, pigebarn.
Du skal ikke være næsvis.

Drej dig lige rundt.

Tag hatten af.

-Hvad sagde hun, at hun hed?
-Det har hun ikke sagt.

-Besynderligt.
-Nå, pigebarn?

Har du mistet mælet? Spyt ud.

Jeg hedder Sam.

-Scarlets datter.
-Ja.

Nemlig. Jeg glemmer aldrig de øjne.

Vi har ikke set dig, siden du var så høj.
Hvordan har din mor det?

Jeg har ikke set hende i 15 år.

Det er noget, vi har til fælles.

Jamen dog. Lille Sam.

Vi hører hele tiden om dig.

Du har skabt dig et navn.

Kom og giv tante Madeleine et kram.

Hvorfor kommer du nu?

Jeg skulle bruge nye våben, og…
så havde jeg vel brug for en undskyldning.

Fin samling! Og du passer dem godt.

Må jeg gætte? Du er den sentimentale type.
En romantiker.

Sentimentale typer lever ikke længe
i det her fag, så det er jeg vist ikke.

Tommy Tomahawk.
Ham har jeg ledt efter alle vegne.

Beklager.

Javel…

-Du er idealist.
-Nej. Måske. Jeg er ingen bestemt type.

-Alle er en type.
-Alle.

Måske er jeg den proffe type.

Nå, du er gammeldags.
Typen, der skåner kvinder og børn.

Kvinder er ikke fredet.

Ligestilling mellem kønnene.
Vældig progressivt.

Hun er feminist.

Fint. Du får lov at leve.

Vi får de her til at forsvinde
og udstyrer dig med nogle nye, rene bøger.

Du får brug for en Jane Austen.

En Charlotte Brontë.

Og en Virginia Woolf.

Og en Agatha Christie.

At læse.

Hør her…

Jeg er nødt til at tage den.

Du er nødt til at gå din vej og være
glad for, at jeg ikke er i dræberhumør.

Jeg er nødt til det.

Nej!

Stop.

Spiller du kostbar?
Ikke særlig smart, din klovn.

Ikke medmindre du vil have
din lille prinsesse tilbage i småstykker.

Du har 60 minutter til at komme
med pengene til bowlinghallen Gutterball.

Ét minut for sent, og hun kommer til
at fejre sin ni års fødselsdag med ormene.

60 minutter.

Vil du ikke nok…? Det er min datter.

Pis.

Jeg henter lægen.

Våben skal i kagedåsen.

Hej. Dig har jeg ikke set længe.

Og du har en ny ven med.
Hvad fanden er der sket?

Jeg er sket. Hjælp ham.
Han skal være på benene om ti minutter.

Han skal ingen steder.
Ikke om ti minutter, måske aldrig.

-Hvad kan vi så gøre?
-Vi? Du kan lade være med at skyde folk.

Vil I ikke nok…? Min Emily…
Der er ikke tid…

-Slap af. Træk vejret dybt ind.
-Er det lattergas?

-Hvad tror du selv?
-Bare lap ham sammen.

Jeg kommer igen om lidt.
Og så skal han være funktionsdygtig.

Anstrengende, ikke?

Hvem taler jeg med? Ham, hun skød i maven?

-Færdig?
-Ny plan.

-Hvad betyder det?
-De har kidnappet hans datter.

Det var derfor, han stjal pengene.
Jeg har 15 minutter til at befri pigen.

Du tænker ikke logisk.
Kom herhen med pengene.

Jeg befrier pigen,
og så kommer jeg med pengene.

Hør efter, Sam…

Hvis du klokker i det, er du dødsmærket.

-Og jeg kan ikke standse dem.
-Hun er kun en lille pige.

Jeg kan ikke lade hende dø. Beklager.

-Du lægger ikke på, unge dame.
-Beklager.

Pis!

Tag hen til Gutterball og prøv at tale
hende til fornuft. Kom med pengene.

Vent.

Med "fornuft" mener jeg
ingen skydevåben og ingen knive.

-Hun kommer tilbage i live. Forstået?
-Ja.

Og for guds skyld…

Vær forsigtige.
Husk, hvem I har med at gøre.

Hvad venter I på? Af sted.

En af dem, som Sam dræbte,
var Jim McAlesters søn.

-Er du sikker?
-Ja.

Bestyrelsen er på vej.

For fanden, Sam…

Hvem fanden er du?

Én, der har dine penge.
Jeg vil have pigen.

-Hvor er farmand?
-Han… kom ud for en ulykke.

Han sendte mig.

Vil du have pengene?

Pigen er stadig i live.
Men hvis du så meget som nyser

uden min tilladelse,
kan det nemt laves om.

-Jeg er med.
-Godt.

Kan du se skabet bag dig?

Læg dit våben, din mobil
og det tøj, du har på, i skabet.

Luk lågen, så låser den.

Gå over i centeret overfor.

Dig, tasken, det nye tøj,

og pigens telefon.

-Seriøst?
-Ti minutter.

Hej, Sam.

Fæhoved.

-Hej, Sam.
-Davs, Sam.

Fæhoved.

-Jeg har ikke tid til det her.
-Nathan er bekymret.

Han vil ikke have, du gør noget dumt.

Giv os tasken, så kommer ingen noget til.

Modforslag: Sig til Nathan,
at I prøvede, men jeg bankede jer.

Og I kan slå lidt på hinanden,
så det virker mere realistisk.

-Sjovt.
-Ingen våben i dag?

Nathan vil ikke have, der sker dig noget.

Ikke alt for meget…

Hvor er det sødt. Jeg vil også prøve
at undgå at slå jer ihjel.

Hvem fanden er hun?

Stueetagen, Video Beast.

-Du strammer den.
-Der var lidt knas.

Det så vi.
Hvordan kan vi vide, du ikke er strisser?

Kunne en strisser gøre det, jeg gjorde?
Jeg vil bare have pigen.

Så skal vi nok komme godt ud af det.

Der står en kundevogn bag dig.
Læg tasken i den.

Skub kundevognen hen mod os,
så skubber vi pigevognen hen mod dig.

En.

To.

Tre!

Nu er du i sikkerhed. Jeg kommer igen.

Nu er vi stinkende rige,
I lækre røvhuller.

Stop!

Pis!

Grådige forræder!

Nej! Nej, nej, nej!

Pis…

-Har du brækket noget? Bløder du?
-Nej.

-Indre blødninger?
-Hvordan ved man det? Det er jo indeni.

Du har det sikkert fint.
Kom. Prøv at følge med.

-I idioter har vist fundet mit lager.
-Det er lækre sager.

Du kan være stolt af dig selv.

Det er ikke legetøj.
Det er udelukkende til medicinsk brug.

Nå, hvem har smadret jer?

En pige.

Så en pige fik jer til at ligne
nogle fra The Walking Dead?

-Jeg har aldrig haft så ondt.
-Hun var grundig.

Jeg kommer vist aldrig til at gå igen.

Det må være en epidemi. Fyren inde
ved siden af har de samme symptomer.

-Hvad mener du?
-At han også blev smadret af en pige.

Sig noget mere.

Du bløder.

-Det er bare en skramme.
-Der kan gå betændelse i det.

Så kommer der orm og lægger æg,
og så skal armen saves af.

Lærer I det i skolen?

-Discovery Channel.
-Så er det godt, vi skal til hospitalet.

Er min far der?

Ja.

Er det derfor, han ikke kom? Er han syg?

Han…

Det er okay.
Du behøver ikke lyve for hans skyld.

Han kommer aldrig, når han siger det.

Lad mig hjælpe dig.

Tak.

Velbekomme.

-Er det hende?
-Ja, hun kom med en, hun havde skudt.

Hun henter ham senere.

-Og pengene?
-Hun havde dem, sidst vi så hende.

-Få dem tilbage.
-Skal hun stadig have VIP-behandling?

-Gør, hvad der skal til.
-Okay.

Lækkert frynsegode.

Hold dig bag mig.

Kom.

Jeg henter lægen.

Hun er her.
Hun er blevet skudt i skulderen.

Du må hellere holde pause nu.

Nå, men… mit honorar?

Overført til din konto.
Hvad er planen så nu, doktor?

Når jeg har stukket hende med den her,
mister hun kontrollen over sine arme.

Efter omkring 60 sekunder…
er hun et let bytte.

-Hvad er der med dig? Lad mig hjælpe.
-Det er kun en skramme.

Der går betændelse i skrammer,
og så mister man en arm.

Ja, det har jeg hørt.

-Hvad er der sket med ham?
-Han blev skudt. Det er vist dødeligt.

-Lad os ordne det.
-Nej. Jeg klarer mig.

Stol på mig. Du skal have det her.

Jeg sagde, jeg klarer mig.

Undskyld, det var ikke meningen…

Din sat…

60 sekunder!

60 sekunder!

60 sekunder…

Kom nu! Kom nu!

Du skal hjælpe mig. Der kommer
nogle slemme mænd, som vil slå os.

-Dem, som slog min far ihjel?
-Jeg forklarer senere. Nu skal du hjælpe.

-Okay.
-Tag den største kniv. Pas på spidsen.

Tag tapen.

Godt. Nu taper du den fast på min hånd.

36…

32…

Nu taper du pistolen fast
til min anden hånd.

Forsigtig, den er ladt. 15, 14…

Anden runde, tøs!

-Fæhovederne?
-Du må hellere gøre dig klar!

Gudskelov, det kun er jer tre.
Jeg troede lige, det var nogle farlige.

Du er kun i live,
fordi Nathan vil have det.

Sæt min finger på aftrækkeren.

Luk nu bare op! Jeg flår dig i småstykker.

-Og jeg vil nyde hvert eneste sekund.
-Kan I vente et øjeblik endnu?

Jeg kommer lige straks.

Du er meget modig, Emily.

Du skal lige gøre en ting mere,
og så skal du gemme dig, okay?

Okay.

Fæhoved?

Emily?

Kom og tag telefonen.

Kom nu.

Det er okay. Bare tag den.

Du er sgu en rockstjerne.
Sæt den på højttaler.

-Spyt ud!
-Det var…

…dumt at sende
tre håndlangere efter mig.

-Vi havde intet valg, Sam.
-Der er altid et valg.

Vi kan stadig nå at løse det.
Bare kom med pengene.

De er væk.
Tasken blev sprængt i småstykker.

Det var meget uheldigt.

-Hvad så nu?
-Det ved du godt, Sam.

Du står ikke under vores beskyttelse mere.

I din lille massakre tidligere i aften
dræbte du de forkerte.

Deriblandt Jim McAlesters søn.

Men jeg var jo sendt af dig. Af Firmaet.

Det spiller ingen rolle.

Det her er forretning, Sam.

Og du er endt på den gale side
i regnskabet. Så…

Det skal korrigeres.

Hvad synes du om den her model?

Hvis jeg slipper levende fra det her,
kommer jeg efter dig.

Jer alle sammen.

Jeg havde heller ikke ventet andet.

Farvel, Sam.

-Ja?
-Mr. McAlester, mit navn er Nathan.

-Jeg er HR-chef her i Firmaet.
-Hvad vil du?

For at forhindre krig
mellem vores organisationer

vil vi give Dem den kvinde,
som var skyld i Deres tab.

Så I var ikke indblandet?

Jeg forsikrer Dem,
at det ikke er Firmaets politik.

Det var en uopfordret handling
af en plaget person.

Jeg sender hendes seneste position.
Jeg håber, det er fyldestgørende.

Indtil videre.

Tag alle med.
Og kom ikke tilbage, før det er gjort.

-En sms fra Nathan.
-Hvad står der?

"Beklager, mit barn,
men jeg kan ikke længere beskytte dig.

Der er en pakke til dig, så du kan klare
de næste par dage. Tag den, og forsvind."

Og en adresse.

-Det er i nærheden.
-Hvad nu, hvis det er en fælde?

Vil du trykke på knappen? Vi holder på -2.

Bare husk, at du blev skånet
på grund af en pige på otte år.

Otte trekvart.

Undskyld. Otte trekvart.

Er du seriemorder?

Hvad?

Nej. Hvor har du lært det udtryk?

-History Channel.
-Nå… Jeg er ikke seriemorder.

-Men du myrder folk.
-Ja.

Så er du morder. Og du har myrdet
mere end en. Det er en serie.

Det er mere indviklet end som så.

Seriemordere er psykisk ustabile.
De myrder, fordi de føler en tvang.

Hvorfor myrder du så?

For penge?

Igen… Det er lidt indviklet.

-Du skal hjælpe mig lidt endnu.
-Fordi dine arme stadig er lammede?

-Ja. Så kører jeg dig hjem til din mor.
-Hun skred for længe siden.

-Dine bedsteforældre.
-Døde.

En onkel? Nogen overhovedet?

Vi finder ud af det. Okay?

Okay.

Nu spørger jeg lige om noget…

Kan du køre bil?

En gang mere. Venstre. Højre.

Jeg er altså med!
"D" er fremad, og "R" er bak.

Og du får det nemme: speeder og bremse.

Du skal ikke være fræk. Drej nøglen.

Sæt den i drive. Så kører vi.

Sådan. Ret op.

-Jeg kører!
-Ja, du gør.

Du skal ikke tage dig af kuglerne.

Bakgear, nu!

Skarpt til venstre!

"Drive".

Sådan.

Skarpt til venstre. Ligeud!

Klar. Skarpt til venstre.

Venstre igen.

Sådan. Sæt den i bakgear.

Skarpt til højre!

"Drive".

Skarpt til venstre!

Bakgear!

Sluk lyset!

Vær stille og duk dig.

Sådan. Ned.

Okay. Sæt den i "Drive"…

…og luk øjnene.

Ligeud!

Ligeud!

-Har du lukkede øjne?
-Ja.

Dygtig pige. Sæt den i bakgear.

-Må jeg tænde for radioen?
-Bare slå dig løs.

Emily, ring på.

Har jeg ikke lært dig,
at man skal passe på ryggen?

Hej, mor.

Hej.

Er det…

-Er jeg mormor?
-Nej…!

Hej, jeg hedder Emily.
Jeg er hendes lærling.

Emily… Kom.

Sikke en vild historie.

Det har været en vild aften.

Vrik lidt med fingrene,
så burde følelsen hurtigt komme igen.

-Det virker allerede.
-Glimrende.

-Du ser godt ud. Spiser du ordentligt?
-Drop det der, mor.

Hvor har du været de sidste 15 år?

Rundtomkring.

Jeg har holdt øje med dig.
Sørget for, at du havde det godt.

Sikke en god forælder… Dejligt,
du interesserer dig for min karriere.

-Jeg ønskede ikke det her liv for dig.
-Hvordan synes du selv, det gik?

Jeg ville blive hos dig og dine tanter,
men kunne ikke.

Hvorfor ikke?

Fordi jeg nossede i det.

Jeg nossede i det.

Jeg var ung, da jeg fik dig. Jeg flyttede
fra London herover til din far.

-Da han døde…
-Da han blev slået ihjel.

Da han blev slået ihjel, var du helt spæd.
Jeg havde intet.

Ingen penge eller bolig.

Jeg kendte Anna May fra din fars arbejde.
Hun og tanterne tog os ind.

-De bedste år i mit liv.
-Også for mig.

Efter 12 år fandt jeg ud af,
hvem der havde skudt din far.

Russerne? Russerne i dineren?

Jeg kunne ikke lade ham
gå frit omkring og nyde livet…

…når jeg vidste,
hvad han havde gjort mod os.

Men han lå i med Firmaet,
så der var en pris at betale.

Da jeg havde slået ham ihjel,
blev jeg jaget bytte.

Jeg kunne ikke tage dig med.

Jeg kunne ikke udsætte dig for livsfare.

Så Nathan måtte love at passe på dig.

Det er slut nu.

Der går ikke en dag,
uden jeg fortryder, at jeg trykkede af.

Men jeg kunne ikke tøjle mig.

Undskyld.

-Ved hun det med dig og hendes far?
-Nej.

Hun er kvik.

-Hun regner det ud.
-Hvad sker der så?

Jeg tror, der står en slem mand udenfor.

Vi skal væk.

-Hvad er planen?
-Tryk på lobbyknappen. Hvilken plan?

Du har altid en plan. En hemmelig flugtvej
eller et lager med våben?

-Jeg har bestilt en Uber.
-En Uber? Hvad fanden snakker du om?

Jeg kender dig. Du laver planer,
og så planlægger du andre planer.

Du har fråde om munden.
Det ser ikke pænt ud.

Tag dem!

Pyt med det. Det kan ske for enhver.

-Min hånd er stadig lammet.
-Ja, den er så.

-Det er den!
-Ja.

Efter jer, mine damer. Kom så.

-Hvor fører den hen?
-Til Narnia! Ind med dig. Ind!

-Ingen plan, hvad?
-Ikke nu.

Væk.

-Skal du have hjælp?
-Nej tak.

Jeg er udmærket i stand til
at klare et…åndssvagt gitter.

Sikke et rod i fryserummet.
Det er fuldstændig uacceptabelt.

-Kom.
-Nej.

-Vi skal væk.
-Hvorhen? Du ville jo ende her.

Det er længe siden. Jeg går ikke derind.

-Vi skal have våben, bil og skjulested.
-Jeg aner ikke, om de lukker mig ind.

Det må vi jo så finde ud af.

Kom.

Bare så du ved det,
jeg synes stadig, det er en dum idé.

Madeleine?

Tøser, jeg tror søreme,
jeg har set et spøgelse.

-Hej, Madeleine.
-Hej, Scarlet.

Florence.

-Hej, Anna May.
-Nej. Nej, du skal ikke tale.

For du er et spøgelse,
og spøgelser kan ikke tale.

-Ved du, hvordan jeg ved det?
-Kan det ikke vente?

Hvis spøgelser kunne tale, ville de
sige noget, inden de bare forsvandt.

Eller lægge en seddel.
Men det kan de ikke.

-Så du er et spøgelse.
-Undskyld.

-Rend og skid!
-Dit sprog. Her er et barn.

Godt. Rend og glid!

-Rend og glid.
-Rend og glid!

Hvorfor er der en rolling i vores lokaler?

-Den korte version?
-Ja tak.

Hendes far er død,
og hun har ingen familie.

Jeg røg ud af Firmaet og fik McAlesters
strøm af voldsmænd efter mig.

-Og så kommer I her?
-Skal vi komme en anden gang?

Måske. Hver gang du kommer her,
bringer du en krig med dig.

-Du kommer med problemer…
-Vi er nødt til at udskyde det her.

Enig. Lad os gå ned.

Tag Emily med. Jeg opholder dem.

Jeg må hellere blive.

Nej. Det er mit rod.
Jeg rydder op efter mig selv.

Vi ses i dineren,
når jeg har ordnet dem. Gå.

Vil du ikke nok?

Kom.

-Jeg bliver gerne og øver mit sigte.
-Nej.

Nej. Anna May havde ret. Jeg skulle ikke
have rodet jer ind i det her.

Jeg bliver hos dig.

Nej.

-Du skal i sikkerhed i kælderen.
-Du har brug for mig. Jeg er din lærling.

Hør her, Emily. De slemme mænd kommer.
Du skal gå med min mor.

-Nej! Jeg vil blive hos dig!
-Det går ikke.

-Hvorfor ikke?
-Fordi…

Det var mig, der slog din far ihjel.

Du lyver. Du vil bare af med mig.

Din far stjal
fra nogle meget slemme mennesker.

De hyrede mig.

Og jeg skød ham.

Kom, så går vi.

-Jeg har brug for våben.
-Kig i selvhjælpsbøgerne.

Jeg må hjælpe hende.
Jeg kan ikke svigte hende igen.

-Hvorfor ikke? Det er du da ret god til.
-Jeg er ked af, at jeg ikke kunne blive.

Du er et menneske. Du nossede i det.

Det må have været frygteligt
at efterlade hende.

Efterlade os alle sammen.
Men hun er blevet en prægtig kvinde.

Jeg ønskede ikke det her for hende.

-Måske var det forudbestemt.
-Eller også ville hun være som sin mor.

Jeg har savnet jer.

Vi har gemt de her damer til dig.

Mød os i dineren.
Og kom tilbage i ét stykke.

Begge to.

-Har du brækket noget? Bløder du?
-Det er fint.

Har du indre blødninger?

-Jeg tror, resten af dem er på vej.
-Ville du dø af at sige tak?

-Kom væk. Jeg dækker dig.
-Så går jeg jo glip af alt det sjove.

Kvinder, som slår følge med ulve.

-Væk din indre jætte.
-Ammunition.

Sådan får du venner og indflydelse.

-Du skulle have holdt dig fra det her.
-Tager du pis på mig?

Du skred. At slå folk ihjel
var det eneste, jeg kunne finde ud af.

Det var måske ikke
de bedste omgivelser for et barn.

Tror du det?

-Men det gjorde dig til den, du er.
-Endelig noget, vi er enige om.

Du er en stærk, kvik
og imponerende ung kvinde.

Der er ingen andre,
jeg hellere vil dræbe sammen med.

Tak, mor.

Sikke stærk, du er.
Du kan ikke være otte trekvart.

-Men det er jeg.
-Ikke 28 trekvart?

Anna May, Madeleine, kom og se.

Vi kører ikke. Scarlet er stadig
bibliotekar, selv om hun er et røvhul…

-Dit sprog.
-Ja, ja. De…

-Svin.
-Svin har begået deres livs fejltagelse.

De er gået ind i vores bibliotek,
og de truer vores kød og blod.

De skal ikke køre med os
eller skræmme os væk. Det stopper nu.

Madeleine, gør bilen klar.

Florence, vi to skal op
og decimere hjorden.

Vi skal gøre det hedt om ørerne for dem.
Hvem stemmer for?

-Jeg.
-Jeg.

Jeg.

Vedtaget.

Tror I virkelig, I har en chance?
Jeg har en hel hær.

Nå? Men jeg har min mor.

-Bare vi havde haft mere tid sammen.
-Kvalitet frem for kvantitet.

Op med humøret.

Kom nu bare frem, så får I en kugle
i kraniet. Nemt og hurtigt.

Rend og glid!

Hvis I bliver for besværlige, skyder
jeg jer i maven. Så bliver det sjovt.

Halløj, klovnemikler!

Idioter! Grib de her!

Idioterne til venstre, tåberne til højre.

Resten af jer glatnakker bliver
og nakker de der to.

Tag dem på.

Jeg kommer til at larme lidt,
så skru helt op. Vil du gøre det for mig?

Sam!

Nyt magasin!

Du har noget i håret.

Det er en tand.

Hej…

Han tog Emily.

-Jeg kunne ikke redde hende.
-Vi skal nok få hende tilbage.

Det var dejligt
at have et barn i biblioteket igen.

"Så glædesløst er livet nu,

at døden virker øm og mild.

Afsked har vi taget, du og jeg,

endskønt min død ville have reddet dig."

Det var spændende. Det er længe siden,
jeg har slået nogen ihjel.

Lad mig tale med Emily.

Det er en sand tragedie, det,
der sker med forældreløse i vores fag.

Det er faktisk ret trist.

-Hvad vil du?
-Min onkel insisterer på at møde dig.

Han siger, at hvis han flår dig levende,
vil det hjælpe ham i sorgarbejdet.

Er det for meget forlangt?

Hvis jeg kommer til jer, lader I Emily gå.
Og I rører ikke de andre.

Det er en aftale.

-Dineren.
-Jeg glæder mig.

-Vi skal af sted.
-Du kan ikke kaste dig i armene på dem.

De kan ikke have våben med ind.
Det er den bedste chance for Emily.

-Det er en selvmordsmission.
-Har nogen andre en plan?

Nej, ikke lige nu.

Men det er jo dig, mor.

-Du har altid en plan.
-Beklager.

Så er nok nu, vi siger farvel.

-De venter på dig, skatter.
-Tak, Rose.

Har de gjort dig noget?

Det har været en lang dag.

-Det er snart overstået, okay?
-Okay.

Du er noget helt særligt, Emily.

Gid jeg havde kunnet
lære dig bedre at kende.

-Jeg hedder Jim.
-Samantha.

Ved du hvad, Samantha?

Jeg har altid
betragtet mig selv som feminist.

Da min første datter blev født,
var jeg ovenud lykkelig.

Jeg malede det halve hus lyserødt. Der
var enhjørninger og slikkepinde overalt.

Da min anden datter blev født…

…og den tredje og fjerde…

Piger…som altid sad og hviskede
ved spisebordet.

De stod altid og fnisede i mørke hjørner.

Jeg elsker mine piger.

Men jeg forstår dem ikke.

Så blev min søn født.

Det var anderledes.

Nemt.

Vi forstod hinanden.

Jeg var ikke alene mere.

Jeg ved godt…

…det var et job for dig, og han var det
forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Men det spiller ingen rolle.
For du tog ham fra mig.

Jeg vil udsætte dig for forfærdelige ting,
Samantha.

Du kommer til at lide mere,
end du troede muligt.

For du har gjort mig til en fremmed
i mit eget hjem igen.

Du kan ikke bruge det til noget,
men det gør mig virkelig ondt med din søn.

Tak, Samantha.

-Lad pigen gå.
-Ikke endnu.

-Vi havde en aftale.
-Jeg holder, hvad jeg lover.

Jeg lader pigen gå, uskadt.

Men først når hun har set,
hvad jeg gør ved dig.

Jeg beder dig…

Jeg beder dig…
Jeg vil gøre hvad som helst.

Du skal ikke begynde at bede endnu.
Det er der rigelig tid til.

-Mangler I noget?
-Ellers tak.

Mere kaffe eller æbletærte?

Hvis jeg skal sige nej igen,
bliver det ubehageligt.

Hej, skat.

-Hej, mor.
-Der var åbenbart alligevel en plan.

Åbenbart.

Tag Emily med ud.
Det er ikke noget sted for et barn.

I skal ikke blande jer.
Det er ikke jeres kamp.

Det er slut med at se på.
Vi må alle vælge side.

Ikke også?

Emily…

Jeg er virkelig ked af,
at jeg slog din far ihjel.

-Hvis jeg kunne gøre det ugjort…
-Jeg ved det godt.

Men du prøvede at redde ham.

Men alligevel…

Og du reddede mig.

Tak.

Og jeg ved,
at du bare trykkede på aftrækkeren.

Jeg ved, at en anden bad dig gøre det.

Hvem sendte dig efter min far?

En gruppe mænd kalder sig Firmaet.

Det… Det er en pigespejder.

Få hende væk.

Nej, vent.

De har kørt tingene meget, meget længe.

De laver alle reglerne
og laver dem om, når det passer dem.

De tror, de er urørlige.

De tror, at de kan slippe af sted
med hvad som helst.

Men det gør de ikke. Vel?

Nej, det gør de ikke.

Ikke mere.

Jamen, jamen. Hvad har vi her?

-Jeg sælger kager.
-Jaså? Hvor er de?

Du er den lille pige,
jeg har hørt så meget om, ikke også?

Foragter de mig så meget, at de bruger
et barn til det grove? Jeg er fornærmet.

SE IND I DIT HJERTE

"Se ind i dit hjerte"?

Pis.

-Kan du høre mig?
-Klart og tydeligt.

Vi er begge i live,
og sådan skal det forblive.

-Du ved godt, jeg ikke bestemmer.
-Du har én chance til at afslutte det.

For mange år siden skød min mor
mod den forkerte. Den fejl begår jeg ikke.

Den lille pige foran dig
skal have en fremtid.

Sig til alle dine kompagnoner,
at vi ved hvor de arbejder og bor.

Vi kan dræbe dem 100 gange,
uden at de aner, hvad der ramte dem.

Sig, at de blev skånet
udelukkende på grund af en otteårig pige.

-Otte trekvart.
-Undskyld.

Otte trekvart. Har du forstået?

-Ja.
-Luk øjnene og tæl til ti.

Langsomt.

En.

To.

Tre.

Fire.

Fem.

Seks.

Syv.

Otte.

Ni.

Ti.

Må jeg køre?

-Nej.
-Nej.

Må jeg så tænde for radioen?

Bare slå dig løs.

Nå, venner, så er det ud på landevejen.
Hav det godt. Vi ses på den anden side.

Oversættelse: Claus D. Jarløv