Original subtitles

I Mellemøsten er der et land, som trodser konventionerne.

Tyrkiet er kontrasternes land. Dyrelivet har svære udfordringer.

Bjerge og højder, varierende klima-

-og ugæstfri kystlinjer spiller en rolle.

Her støder tektoniske plader sammen, så Tyrkiet oplever mange jordskælv.

Her, hvor kontinenter mødes, kommer mange på besøg.

Mange forhistoriske nomader vender tilbage.

I disse ugæstfrie levesteder kæmper Tyrkiets dyreliv mod oddsene-

-og kan overleve.

Tyrkiets flora og fauna lever et farligt liv.

Landet samler Europa og Mellemøsten. Det rummer ekstreme levesteder.

Der er to store bjergkæder og en højtliggende højsteppe.

80 procent af dette land er råt, ubeboet og bjergrigt.

Der er så mange dyrearter, at det kan sammenlignes med et kontinent.

Her dominerer højder og klima livet for mange.

Bjergtoppe når op til 5.000 m.

De beskytter mod kysterne, bringer kolde vintre og hede somre.

Det er de urgamle kræfter, som har formet dette land.

Tyrkiet ligger på to brudlinjer. Det er en seismisk aktiv region.

Vulkaner og jordskælv har ødelagt meget-

-men alligevel udfolder dyrelivet sig her.

I disse utrolige økosystemer har dyr fundet ud af at overleve-

-skønt de må leve et farligt liv.

Det er midt om vinteren i Tyrkiet.

Nedbør falder som yndefulde snefnug.

Det forvandler landet til et snelandskab.

Fra sommerens varme temperaturer på 45 grader-

-er der nu -12 grader.

130 bjergtinder hindrer rejser i den østlige del fra december til april.

Over hele landet er stepperne dækket.

Det er en udfordring for muflonen at overleve her.

Det er svært at finde læ her. Det er endnu sværere at finde mad.

De hårdføre planteædere findes kun i Tyrkiet.

Selvom de er fårets forfædre-

-har de ikke fordelen af landbrugets beskyttelse her.

De lever i tusinde meters højde. Deres liv er styret af vind og vejr.

Deres overlevelse afhænger af, at de tilpasser sig årstiderne...

...samt potentielle trusler.

Rodknolde er det eneste, de kan finde i den frosne jord.

Muflonens sanser er højtudviklede. De er afhængige af at spore fjender.

Den grå ulv kender sit bytte.

Han forfølger flokken mod vinden. Timingen er vigtig for ham.

Ulve kan nå en hastighed på 60 km/t.

Flokken skal holde sammen. De skal blive ved med at løbe.

Han har fundet sit offer. Han slår til.

Gennem Tyrkiets hårde vintre-

-handler overlevelse om at komme gennem hver eneste dag.

Foråret forandrer Tyrkiet.

Livet flyder igen. Vinterens udfordringer smelter.

Træerne holder fast i de stenede skrænter.

Tyrkiets alpine skove er kendt for deres mangfoldighed.

Området er ti gange større end New York City.

Træerne giver ikke kun beskyttelse, men også føde til Tyrkiets vilde dyr.

Her bor bjørne.

Tyrkiets største landpattedyr følger sin snude-

-eller mere præcist sin mave.

Den brune bjørn går i vinterhi og får ingen næring i et halvt år.

Hunnerne føder under deres vintersøvn-

-og kan miste 40 procent af deres kropsvægt.

Livet i disse bjerge er farligt. Klimaet viser ingen barmhjertighed.

Det stopper ikke denne unge han.

Han har to lag pels. Det beskytter ham mod vejret.

Den tykke, ydre pels beskytter mod vand.

De lange og ru hår klumper sammen. Det beskytter ham mod store regnskyl.

Hannernes territorier dækker 2.000 kvadratkilometer.

De leder efter føde. De tilbringer tiden alene.

Hvis de møder en anden, er det vigtigt at vise dominans-

-særligt når de er vågnet og er sultne.

Størrelsen har betydning her. Den er nyttig, når det drejer sig om føde.

De vejer flere hundrede kilo. Det er ikke nemt at klatre i træer.

Poterne er så store som tallerkner og kløerne som fingre.

De hjælper ham med at komme op.

Heroppe kan han høste frugterne af sit arbejde uden at blive forstyrret.

Det kan være svært at komme ned igen.

Alpine skove bliver afløst af åbne græsmarker.

Vildsvin kommer for at æde efter en doven dag.

Golde landskaber og ugæstfri klippevægge former Tyrkiets bjerge.

Andre er på usikker grund.

Stejle og stenede skråninger er ustabile, men bjørne vandrer langt.

Store regnskyl gør det farligere.

Denne hun skal have føde, men hun skal passe på.

Den største trussel for hende er faktisk hannerne.

Hannerne forfølger hunnerne i ugevis, hvis de vil parre sig.

Det behøver ikke være en flirt. Hannerne er uberegnelige-

-og kan dræbe nyfødte unger for at sikre, at de er far til deres egne.

Han kommer nærmere. Hun er presset.

De våde skrænter hjælper ikke. Det er katten efter musen.

Hun når skovene og sætter i løb.

Vandløbene bliver til vandfald.

De baner sig vej gennem landskabet.

Floder har formet kløfter, hvor træerne trodser tyngdekraften.

Klippevæggene er livsfarlige udfordringer for dyrene.

Godt fodtøj er nødvendigt for bjergbestigere i disse omgivelser.

Her er en ekstrem bjergbestiger.

Tyrkiets vildged har intet imod at leve et farligt liv.

De kan nå steder, hvor andre ikke kan komme, og æder forårets første skud.

Disse klippevægge ligner det perfekte fristed for familien-

-men der er reelle farer.

Hvis de træder forkert, falder de adrætte geder 200 m ned og dør.

Ligesom deres forældre føler ungerne sig godt tilpas på klipperne.

Nøglen til overlevelse her er specialiserede værktøjer.

Ligesom en bjergbestiger søger de konstant efter fodfæste.

Deres firkantede pupiller ser i alle retninger og finder den bedste rute.

De to hove, som kan spredes, giver dem godt fodfæste på de små afsatser.

Læderagtige såler er som sugekopper og limer sig fast.

Med smidige skridt begår de sig i Tyrkiets bjerge.

Under deres vandring skal de holde øje med andre farer.

De ser hele tiden efter rovdyr.

Deres lugtesans og hørelse er god, men den konstante vind forstyrrer.

Synet er deres mest troværdige sans.

Lossen går sin runde i disse kløfter.

Ved det mindste tegn på fare slår deres klatreevner til. De flygter.

Når man lever et farligt liv, må man også slås med klimaet.

Golde stepper dækker det meste af Lilleasiens højstepper.

Tyrkiets midte er omgivet af De Pontiske Bjerge mod nord-

-og Taurusbjergene mod syd. De er over tusinde meter høje.

Dyrelivet udholder kolde vintre, varme somre og lidt nedbør.

Dagene bliver varmere. Muflonen fælder sin tykke vinterpels.

Stepperne bliver snart for varme til deres endeløse leg.

Det er en god ide at æde i de kølige morgentimer.

Varmen får andre til at vandre videre.

En maurisk landskildpadde er vågnet. Han har kun et i tankerne.

Han leder efter en mage.

Hans tykke skjold beskytter ham. Den optager varme fra solen.

Han ser en hun, og så går jagten ind.

Det går dog lidt langsomt.

Når ens krop er dækket af et skjold, kan fysisk kontakt være svært.

Han forsøger at insistere.

Endelig overtaler han hende med sin overbevisende banken.

Der skal kun en vellykket parring til at producere adskillige æg.

Det er dog svært at finde privatliv på stepperne.

Skarnbassen bruger specialiserede antenner til at opfange dufte.

Den har fundet landskildpaddens afføring. Det er en stor gevinst.

Havde den ligget der for længe, var de næringsgivende væsker fordampet.

Han har hurtigt bemægtiget sig det varme guld-

-men han er ikke alene.

Han vandt. Nu forsætter han næste kamp.

Han kan løfte 50 gange sin egen vægt.

Stærke forben og pikke på bagbenene hjælper ham med at bære den.

Det er ikke nemt, når man er lille og ikke kan se, hvor man går hen.

Sten bliver hans næste udfordring.

Hans stærke exoskelet gør, at han kan tage den nemme vej ned.

Hastighed er en fordel her.

Han skal skynde sig at få den ud af solen. Den må ikke udtørre.

Han har fundet en plads på steppen og graver byttet ned til senere.

For foden af Erciyes Dagi ligger vådområdet Sultansazligi.

Den største vulkan i Lilleasien har skabt et vigtigt vådområde-

-i middelhavsområdet.

Selvom Yay Gulo ligger flere hundrede km fra kysten, er det en saltvandssø.

Mineralerne fra vulkanen har samlet sig-

-så det er et spisested for store flamingoer.

De udnytter levesteder, som andre fugle ikke tåler.

De filtrerer deres mad. De er som sigtemaskiner.

De roder i bundfaldet og søger i det næringsrige vand.

De spiser små krebsdyr og alger. Det giver dem en lyserød fjerdragt.

De kan gå ud på dybt vand på deres lange, tynde ben.

Vejret kan blive dårligt, når man bor højt og for foden af en vulkan.

Det bliver mere blæsende, og så bliver det svært at spise.

De flyver til roligere vand. Sådan undgår de-

-farerne ved at leve i disse ekstreme omgivelser.

Man kan også holde hovedet tæt ved jorden.

Jordegernet er et nervøst væsen.

Luftens jægere er aldrig langt væk.

Han skal dog stadig ud for at lede efter føde.

Han har ikke mange skjulesteder, så han må holde farten oppe.

Poterne bruges til at bygge et netværk af tunneler-

-og udtrække saft fra græsset.

Han skræller strået med tænderne for at få sin belønning.

Det evindelige gnaveri slider på tænderne.

Hans tænder holder tempoet og vokser en halv millimeter om dagen.

Alarmsignaler advarer om farer-

-men han leder efter føde alene, og må være opmærksom.

En rørhøg er en effektiv rovfugl. Han svæver for at undgå opmærksomhed.

Han overvåger græsmarkerne i jagten på et hurtigt måltid.

Jordegernet er ikke langt fra sin flugtvej.

Rørhøgen gik ikke efter jordegernet i dag.

Det er et kavader. Rørhøgen er en ådselsæder, når det er nødvendigt.

Egyptiske gribbe er allerede begyndt på hovedretten.

De bruger deres syn til at finde mad, og dette flade landskab er ideelt-

-når de ser sig omkring i de sene morgentimer.

Mosaikken af levesteder er et rigt økosystem for vådområderne.

Det er afhængigt af vandforsyning fra de omgivende bjerge.

Mod syd beskytter Taurusbjergene mod kysten. De er det ideelle hjem-

-for Tyrkiets mindste væsener.

Her er mange enge. De tiltrækker sværme af flyvende væsener.

Honningbierne har travlt. De skal fylde lageret i kuben.

Pollen giver nødvendig protein til udviklingen af larver.

Nektaren består af mineraler. Den giver honning til vinteren.

Efterspørgslen er stor.

Kolonien har brug for 120 kg nektar om året for at overleve.

Det svarer til 60 poser sukker.

Ulig andre bier går de ikke i vinterhi. Derfor skal lageret fyldes-

-for ellers overlever kolonien ikke.

Bierne leder ikke kun efter mad. Vandløb giver tiltrængt vand.

I sommerheden bliver det brugt til at afkøle kuben.

Det bliver spredt som et tyndt lag over cellerne med larver og æg.

De sluger vandet. De gemmer det i høsten, inden de flyver hjem.

De koordinerer deres bevægelser som et veltrænet flyvevåben.

Antallet af bier afhænger af koloniens behov.

Et luftangreb er på vej.

Bjergenes vandløb bliver til kanaler ved Tyrkiets grænser.

En labyrint af vådområder er et vigtigt område i Tyrkiet:

Dalyan-deltaet.

Denne rolige verden skjuler glemte og uhyggelige afkroge-

-hvor uhyrer ligger på lur.

Sprækker i bunden udsender svovl. Det er næring til flodens døde arm.

En blødskildpadde dukker op af vandet.

De lever også i Nilen, men den største bestand er i Tyrkiet.

De lever et hemmelighedsfuldt liv, for de behøver ikke indånde luft.

70 procent af ilten under vandet bliver absorberet gennem huden.

De får også ilt fra det vand, de får i munden, lige som gæller på en fisk.

De kan tilbringe op til 15 timer under vandet.

De lever uforstyrret her-

-men kommer op for at vise deres intime aktiviteter.

Om foråret parrer mange dyr sig-

-for blødskildpadden er det nemmere sagt end gjort.

De er store, hurtige og bevæbnede og er aggressive.

Der er også konkurrence.

To hanner kæmper om retten til at parre sig.

Svømmehuden bliver brugt som padler. De slår efter hinanden.

Efter en times sammenstød får vinderen sin belønning.

Der er 500 af disse hemmelighedsfulde væsener i middelhavsområdet-

-så deres aktiviteter er vigtigere, end de ved af.

Selv i roligt vand lever dyrene et farligt liv.

Oliventræer vokser i ruinerne af denne gamle civilisation.

Det er det perfekte sted for dværgsnogen at lure.

Han venter i kulisserne på dette gamle teater. Han jager.

Her er en medvirkende, som gerne går på scenen.

Hardunen bader i morgensolen.

Han vil gerne ses.

Solen skal opvarme hans vekselvarme krop-

-og dette forfaldne teater er det stenrige terræn, han foretrækker.

De forhistoriske sæder er hans scene.

De er territoriale dyr. Hannerne viser sig frem for at hævde dominans.

Hunnerne ser på. Andre hanner vil gerne have scenen-

-så han spænder sine muskler med armbøjninger.

Han slår konkurrenterne ved at finde det højeste sted.

Han går over scenen og prøver at vinde ved at ryste med hovedet.

Jo højere han kommer, des mere opsat bliver han. Han vil vinde.

Han er på toppen. Han ryster med hovedet. Dagens kamp er vundet.

I dette land hersker et ekstremt klima-

-jorden bevæger sig, og ubestigelige bjerge dominerer.

Overlevelse i naturen handler om at vinde daglige kampe.

Tyrkiets kyster er på ruten for mange migrerende dyr.

Det er spøgelseskrabben afhængig af.

Den har sit navn, fordi den kan kamuflere sig i sandet.

De bruger deres tid på at gøre rent og grave huler.

Livet her er en konstant kamp mod tidevandet.

Han kan se i alle retninger og er på vagt, mens han er på farten.

Selv for et travlt hjemmemenneske er solen dog stærk.

Det er en god ide at gemme sig under jorden til senere på dagen.

Når solen går ned, kommer de forhistoriske nomader.

Den uægte karetskildpadde har ikke ændret sig meget i 95 millioner år.

Som et landgangsfartøj vender hunnerne tilbage hvert tredje år.

Tyrkiets strande er et eftertragtet sted til havnomadernes mange reder.

De sidste få meter er de sværeste-

-men det er vigtigt at vælge et sted, hvor tidevandet ikke når reden.

Omgivelserne har stor betydning.

Kun en ud af tre ture op af havet bliver til en vellykket æglægning.

Efter to måneder i reden kommer ungerne frem.

For denne generation begynder kampen, så snart de udklækkes.

Der er mange reder og 100 æg i hver.

Derfor er der gode chancer for at overleve-

-men som natten falder på, kommer jægerne frem.

Med havets genskær som pejlemærke kravler de mod friheden.

Dette har spøgelseskrabben ventet på.

En heldig bølge redder ham.

Hans kamp for overlevelse er lige begyndt. Han lever et farligt liv.

I dette land dominerer bjerge og højder.

De forhistoriske kræfter har indflydelse.

Klimaet styrer livets rytme.

Det kan være svært at forstå, hvordan man overlever her.

Landet ligger i Mellemøstens udkant og trodser konventionerne.

Tyrkiet er et mekka for migration.

Her vender forhistoriske væsener tilbage. De bedste rovdyr lever her.

Levestederne er ugæstfri og afsides. De kan ikke tæmmes.

Måske gør utilgængeligheden dette til et fristed for Tyrkiets dyreliv.

Hvis en art skal overleve, må den leve livet farligt.

Zilla Ingemann Olsen www.btistudios.com