All language subtitles for Wildest Middle East S01E01 1080p_Track03

I Mellemøsten er der et land,
som trodser konventionerne.

Tyrkiet er kontrasternes land.
Dyrelivet har svære udfordringer.

Bjerge og højder, varierende klima-

-og ugæstfri kystlinjer
spiller en rolle.

Her støder tektoniske plader sammen,
så Tyrkiet oplever mange jordskælv.

Her, hvor kontinenter mødes,
kommer mange på besøg.

Mange forhistoriske nomader
vender tilbage.

I disse ugæstfrie levesteder
kæmper Tyrkiets dyreliv mod oddsene-

-og kan overleve.

Tyrkiets flora og fauna
lever et farligt liv.

Landet samler Europa og Mellemøsten.
Det rummer ekstreme levesteder.

Der er to store bjergkæder
og en højtliggende højsteppe.

80 procent af dette land
er råt, ubeboet og bjergrigt.

Der er så mange dyrearter, at det kan
sammenlignes med et kontinent.

Her dominerer højder og klima
livet for mange.

Bjergtoppe når op til 5.000 m.

De beskytter mod kysterne,
bringer kolde vintre og hede somre.

Det er de urgamle kræfter,
som har formet dette land.

Tyrkiet ligger på to brudlinjer.
Det er en seismisk aktiv region.

Vulkaner og jordskælv
har ødelagt meget-

-men alligevel
udfolder dyrelivet sig her.

I disse utrolige økosystemer
har dyr fundet ud af at overleve-

-skønt de må leve et farligt liv.

Det er midt om vinteren i Tyrkiet.

Nedbør falder som yndefulde snefnug.

Det forvandler landet
til et snelandskab.

Fra sommerens varme temperaturer
på 45 grader-

-er der nu -12 grader.

130 bjergtinder hindrer rejser i den
østlige del fra december til april.

Over hele landet er stepperne dækket.

Det er en udfordring for muflonen
at overleve her.

Det er svært at finde læ her.
Det er endnu sværere at finde mad.

De hårdføre planteædere
findes kun i Tyrkiet.

Selvom de er fårets forfædre-

-har de ikke fordelen
af landbrugets beskyttelse her.

De lever i tusinde meters højde.
Deres liv er styret af vind og vejr.

Deres overlevelse afhænger af,
at de tilpasser sig årstiderne...

...samt potentielle trusler.

Rodknolde er det eneste,
de kan finde i den frosne jord.

Muflonens sanser er højtudviklede.
De er afhængige af at spore fjender.

Den grå ulv kender sit bytte.

Han forfølger flokken mod vinden.
Timingen er vigtig for ham.

Ulve kan nå en hastighed på 60 km/t.

Flokken skal holde sammen.
De skal blive ved med at løbe.

Han har fundet sit offer.
Han slår til.

Gennem Tyrkiets hårde vintre-

-handler overlevelse om
at komme gennem hver eneste dag.

Foråret forandrer Tyrkiet.

Livet flyder igen.
Vinterens udfordringer smelter.

Træerne holder fast
i de stenede skrænter.

Tyrkiets alpine skove
er kendt for deres mangfoldighed.

Området er ti gange større
end New York City.

Træerne giver ikke kun beskyttelse,
men også føde til Tyrkiets vilde dyr.

Her bor bjørne.

Tyrkiets største landpattedyr
følger sin snude-

-eller mere præcist sin mave.

Den brune bjørn går i vinterhi
og får ingen næring i et halvt år.

Hunnerne føder
under deres vintersøvn-

-og kan miste
40 procent af deres kropsvægt.

Livet i disse bjerge er farligt.
Klimaet viser ingen barmhjertighed.

Det stopper ikke denne unge han.

Han har to lag pels.
Det beskytter ham mod vejret.

Den tykke, ydre pels
beskytter mod vand.

De lange og ru hår klumper sammen.
Det beskytter ham mod store regnskyl.

Hannernes territorier
dækker 2.000 kvadratkilometer.

De leder efter føde.
De tilbringer tiden alene.

Hvis de møder en anden,
er det vigtigt at vise dominans-

-særligt når de er vågnet
og er sultne.

Størrelsen har betydning her. Den er
nyttig, når det drejer sig om føde.

De vejer flere hundrede kilo.
Det er ikke nemt at klatre i træer.

Poterne er så store som tallerkner
og kløerne som fingre.

De hjælper ham med at komme op.

Heroppe kan han høste frugterne af
sit arbejde uden at blive forstyrret.

Det kan være svært at komme ned igen.

Alpine skove bliver afløst
af åbne græsmarker.

Vildsvin kommer for at æde
efter en doven dag.

Golde landskaber og ugæstfri
klippevægge former Tyrkiets bjerge.

Andre er på usikker grund.

Stejle og stenede skråninger er
ustabile, men bjørne vandrer langt.

Store regnskyl gør det farligere.

Denne hun skal have føde,
men hun skal passe på.

Den største trussel for hende
er faktisk hannerne.

Hannerne forfølger hunnerne i ugevis,
hvis de vil parre sig.

Det behøver ikke være en flirt.
Hannerne er uberegnelige-

-og kan dræbe nyfødte unger for at
sikre, at de er far til deres egne.

Han kommer nærmere.
Hun er presset.

De våde skrænter hjælper ikke.
Det er katten efter musen.

Hun når skovene og sætter i løb.

Vandløbene bliver til vandfald.

De baner sig vej gennem landskabet.

Floder har formet kløfter,
hvor træerne trodser tyngdekraften.

Klippevæggene er
livsfarlige udfordringer for dyrene.

Godt fodtøj er nødvendigt for
bjergbestigere i disse omgivelser.

Her er en ekstrem bjergbestiger.

Tyrkiets vildged har intet imod
at leve et farligt liv.

De kan nå steder, hvor andre ikke kan
komme, og æder forårets første skud.

Disse klippevægge ligner
det perfekte fristed for familien-

-men der er reelle farer.

Hvis de træder forkert, falder
de adrætte geder 200 m ned og dør.

Ligesom deres forældre føler
ungerne sig godt tilpas på klipperne.

Nøglen til overlevelse her
er specialiserede værktøjer.

Ligesom en bjergbestiger
søger de konstant efter fodfæste.

Deres firkantede pupiller ser i alle
retninger og finder den bedste rute.

De to hove, som kan spredes, giver
dem godt fodfæste på de små afsatser.

Læderagtige såler er som sugekopper
og limer sig fast.

Med smidige skridt
begår de sig i Tyrkiets bjerge.

Under deres vandring
skal de holde øje med andre farer.

De ser hele tiden efter rovdyr.

Deres lugtesans og hørelse er god,
men den konstante vind forstyrrer.

Synet er deres mest troværdige sans.

Lossen går sin runde i disse kløfter.

Ved det mindste tegn på fare slår
deres klatreevner til. De flygter.

Når man lever et farligt liv,
må man også slås med klimaet.

Golde stepper dækker det meste
af Lilleasiens højstepper.

Tyrkiets midte er omgivet
af De Pontiske Bjerge mod nord-

-og Taurusbjergene mod syd.
De er over tusinde meter høje.

Dyrelivet udholder kolde vintre,
varme somre og lidt nedbør.

Dagene bliver varmere.
Muflonen fælder sin tykke vinterpels.

Stepperne bliver snart for varme
til deres endeløse leg.

Det er en god ide at æde
i de kølige morgentimer.

Varmen får andre til
at vandre videre.

En maurisk landskildpadde er vågnet.
Han har kun et i tankerne.

Han leder efter en mage.

Hans tykke skjold beskytter ham.
Den optager varme fra solen.

Han ser en hun,
og så går jagten ind.

Det går dog lidt langsomt.

Når ens krop er dækket af et skjold,
kan fysisk kontakt være svært.

Han forsøger at insistere.

Endelig overtaler han hende
med sin overbevisende banken.

Der skal kun en vellykket parring til
at producere adskillige æg.

Det er dog svært
at finde privatliv på stepperne.

Skarnbassen bruger specialiserede
antenner til at opfange dufte.

Den har fundet landskildpaddens
afføring. Det er en stor gevinst.

Havde den ligget der for længe, var
de næringsgivende væsker fordampet.

Han har hurtigt
bemægtiget sig det varme guld-

-men han er ikke alene.

Han vandt.
Nu forsætter han næste kamp.

Han kan løfte 50 gange sin egen vægt.

Stærke forben og pikke på bagbenene
hjælper ham med at bære den.

Det er ikke nemt, når man er lille
og ikke kan se, hvor man går hen.

Sten bliver hans næste udfordring.

Hans stærke exoskelet gør,
at han kan tage den nemme vej ned.

Hastighed er en fordel her.

Han skal skynde sig at få den
ud af solen. Den må ikke udtørre.

Han har fundet en plads på steppen
og graver byttet ned til senere.

For foden af Erciyes Dagi
ligger vådområdet Sultansazligi.

Den største vulkan i Lilleasien
har skabt et vigtigt vådområde-

-i middelhavsområdet.

Selvom Yay Gulo ligger flere hundrede
km fra kysten, er det en saltvandssø.

Mineralerne fra vulkanen
har samlet sig-

-så det er et spisested
for store flamingoer.

De udnytter levesteder,
som andre fugle ikke tåler.

De filtrerer deres mad.
De er som sigtemaskiner.

De roder i bundfaldet
og søger i det næringsrige vand.

De spiser små krebsdyr og alger.
Det giver dem en lyserød fjerdragt.

De kan gå ud på dybt vand
på deres lange, tynde ben.

Vejret kan blive dårligt, når man
bor højt og for foden af en vulkan.

Det bliver mere blæsende,
og så bliver det svært at spise.

De flyver til roligere vand.
Sådan undgår de-

-farerne ved at leve
i disse ekstreme omgivelser.

Man kan også
holde hovedet tæt ved jorden.

Jordegernet er et nervøst væsen.

Luftens jægere er aldrig langt væk.

Han skal dog stadig ud
for at lede efter føde.

Han har ikke mange skjulesteder,
så han må holde farten oppe.

Poterne bruges til
at bygge et netværk af tunneler-

-og udtrække saft fra græsset.

Han skræller strået med tænderne
for at få sin belønning.

Det evindelige gnaveri
slider på tænderne.

Hans tænder holder tempoet og vokser
en halv millimeter om dagen.

Alarmsignaler advarer om farer-

-men han leder efter føde alene,
og må være opmærksom.

En rørhøg er en effektiv rovfugl. Han
svæver for at undgå opmærksomhed.

Han overvåger græsmarkerne
i jagten på et hurtigt måltid.

Jordegernet er ikke langt
fra sin flugtvej.

Rørhøgen gik ikke
efter jordegernet i dag.

Det er et kavader. Rørhøgen er
en ådselsæder, når det er nødvendigt.

Egyptiske gribbe
er allerede begyndt på hovedretten.

De bruger deres syn til at finde mad,
og dette flade landskab er ideelt-

-når de ser sig omkring
i de sene morgentimer.

Mosaikken af levesteder er
et rigt økosystem for vådområderne.

Det er afhængigt af vandforsyning
fra de omgivende bjerge.

Mod syd beskytter Taurusbjergene
mod kysten. De er det ideelle hjem-

-for Tyrkiets mindste væsener.

Her er mange enge. De tiltrækker
sværme af flyvende væsener.

Honningbierne har travlt.
De skal fylde lageret i kuben.

Pollen giver nødvendig protein
til udviklingen af larver.

Nektaren består af mineraler.
Den giver honning til vinteren.

Efterspørgslen er stor.

Kolonien har brug for 120 kg nektar
om året for at overleve.

Det svarer til 60 poser sukker.

Ulig andre bier går de ikke i
vinterhi. Derfor skal lageret fyldes-

-for ellers overlever kolonien ikke.

Bierne leder ikke kun efter mad.
Vandløb giver tiltrængt vand.

I sommerheden
bliver det brugt til at afkøle kuben.

Det bliver spredt som et tyndt lag
over cellerne med larver og æg.

De sluger vandet. De gemmer det
i høsten, inden de flyver hjem.

De koordinerer deres bevægelser
som et veltrænet flyvevåben.

Antallet af bier
afhænger af koloniens behov.

Et luftangreb er på vej.

Bjergenes vandløb bliver til kanaler
ved Tyrkiets grænser.

En labyrint af vådområder
er et vigtigt område i Tyrkiet:

Dalyan-deltaet.

Denne rolige verden
skjuler glemte og uhyggelige afkroge-

-hvor uhyrer ligger på lur.

Sprækker i bunden udsender svovl.
Det er næring til flodens døde arm.

En blødskildpadde
dukker op af vandet.

De lever også i Nilen,
men den største bestand er i Tyrkiet.

De lever et hemmelighedsfuldt liv,
for de behøver ikke indånde luft.

70 procent af ilten under vandet
bliver absorberet gennem huden.

De får også ilt fra det vand, de får
i munden, lige som gæller på en fisk.

De kan tilbringe
op til 15 timer under vandet.

De lever uforstyrret her-

-men kommer op
for at vise deres intime aktiviteter.

Om foråret parrer mange dyr sig-

-for blødskildpadden
er det nemmere sagt end gjort.

De er store, hurtige og bevæbnede
og er aggressive.

Der er også konkurrence.

To hanner kæmper om retten til
at parre sig.

Svømmehuden bliver brugt som padler.
De slår efter hinanden.

Efter en times sammenstød
får vinderen sin belønning.

Der er 500 af disse hemmelighedsfulde
væsener i middelhavsområdet-

-så deres aktiviteter er vigtigere,
end de ved af.

Selv i roligt vand
lever dyrene et farligt liv.

Oliventræer vokser i ruinerne
af denne gamle civilisation.

Det er det perfekte sted
for dværgsnogen at lure.

Han venter i kulisserne
på dette gamle teater. Han jager.

Her er en medvirkende,
som gerne går på scenen.

Hardunen bader i morgensolen.

Han vil gerne ses.

Solen skal opvarme
hans vekselvarme krop-

-og dette forfaldne teater er det
stenrige terræn, han foretrækker.

De forhistoriske sæder er hans scene.

De er territoriale dyr. Hannerne
viser sig frem for at hævde dominans.

Hunnerne ser på.
Andre hanner vil gerne have scenen-

-så han spænder sine muskler
med armbøjninger.

Han slår konkurrenterne ved
at finde det højeste sted.

Han går over scenen og prøver
at vinde ved at ryste med hovedet.

Jo højere han kommer, des mere opsat
bliver han. Han vil vinde.

Han er på toppen. Han ryster
med hovedet. Dagens kamp er vundet.

I dette land
hersker et ekstremt klima-

-jorden bevæger sig,
og ubestigelige bjerge dominerer.

Overlevelse i naturen handler om
at vinde daglige kampe.

Tyrkiets kyster er på ruten
for mange migrerende dyr.

Det er spøgelseskrabben afhængig af.

Den har sit navn,
fordi den kan kamuflere sig i sandet.

De bruger deres tid på
at gøre rent og grave huler.

Livet her er en konstant kamp
mod tidevandet.

Han kan se i alle retninger
og er på vagt, mens han er på farten.

Selv for et travlt hjemmemenneske
er solen dog stærk.

Det er en god ide at gemme sig
under jorden til senere på dagen.

Når solen går ned,
kommer de forhistoriske nomader.

Den uægte karetskildpadde har ikke
ændret sig meget i 95 millioner år.

Som et landgangsfartøj vender
hunnerne tilbage hvert tredje år.

Tyrkiets strande er et eftertragtet
sted til havnomadernes mange reder.

De sidste få meter er de sværeste-

-men det er vigtigt at vælge et sted,
hvor tidevandet ikke når reden.

Omgivelserne har stor betydning.

Kun en ud af tre ture op af havet
bliver til en vellykket æglægning.

Efter to måneder i reden
kommer ungerne frem.

For denne generation begynder kampen,
så snart de udklækkes.

Der er mange reder
og 100 æg i hver.

Derfor er der
gode chancer for at overleve-

-men som natten falder på,
kommer jægerne frem.

Med havets genskær som pejlemærke
kravler de mod friheden.

Dette har spøgelseskrabben ventet på.

En heldig bølge redder ham.

Hans kamp for overlevelse er lige
begyndt. Han lever et farligt liv.

I dette land
dominerer bjerge og højder.

De forhistoriske kræfter
har indflydelse.

Klimaet styrer livets rytme.

Det kan være svært at forstå,
hvordan man overlever her.

Landet ligger i Mellemøstens udkant
og trodser konventionerne.

Tyrkiet er et mekka for migration.

Her vender forhistoriske væsener
tilbage. De bedste rovdyr lever her.

Levestederne er ugæstfri og afsides.
De kan ikke tæmmes.

Måske gør utilgængeligheden dette
til et fristed for Tyrkiets dyreliv.

Hvis en art skal overleve,
må den leve livet farligt.

Zilla Ingemann Olsen
www.btistudios.com