All language subtitles for Burn.It.All (Danish)

Tak for din tålmodighed.

Selvmordslinjens frivillige
er alle optaget i øjeblikket.

Gælder det liv eller død,
så ring venligst 112,

ellers bliv på linjen,
og så vil nogen straks svare.

Selvmordslinjens frivillige
er alle optaget i øjeblikket.

Gælder det liv eller død,
så ring venligst 112,

ellers bliv på linjen,
og så vil nogen straks svare.

Dette er din eneste chance
for at sige, hvad du vil sige.

-Er dette Alexandra Nelson?
-Ja, hvem er du?

Jeg er paramediciner i Cumberland.
Jeg er her sammen med Margaret Nelson.

Hun har lidt et alvorligt slagtilfælde,
og du er først på kontaktlisten.

Vi har ikke talt sammen i seks år.

Hun dør sandsynligvis i nat,
så hvis du vil se hende...

Det kan du ikke gøre.

VIS DINE PATTER

Hej...

Jeg tror, min mor er hos jer.

Hun er måske allerede... død.

Margaret Nelson.

-Jeg venter...
-For pokker, du er altid efter mig!

Kan vi gå en dag uden at skændes?

-Hvis du stopper med at skrige.
-Vi strander.

"Vi strander, fordi vi løber tør
for benzin."

-Du behøver ikke være led.
-Du behøver ikke være en dum kælling.

Ja...

Okay. Tak.

KANASKET BEDEMANDSFORRETNING

Er du okay?

Det rager ikke dig.

ALEX'S TING

Hvad laver du her?

Det er mit hjem. Hvad laver du her?

-Jenny's værelse er ved siden af.
-Kom nu.

-Vent, er du en betjent nu?
-Sherif, faktisk, og jeg arbejder lige nu.

Jeg forstår det. Du har altid elsket magt
og at få folk til at føle sig små...

-...med slag og spark.
-Jeg er lige kommet. Skal vi gøre det nu?

Undskyld... Eller nej, Travis.
Jeg er ikke bange for dig mere.

Naboerne ringede efter politiet.

Troede de, jeg brød ind i mit eget hus?

Det vidste de ikke.
Du dukker op efter hvor mange år?

Sødt, holder du regnskab?

Måske ringede naboen ikke,
hvis du kom forbi nogle gange.

Hvorfor skulle jeg komme hjem?
For at se Travis Kinneys succes i livet?

-Fra knivmand til politichef?
-Hvorfor er du så vred?

Hvad rager det dig?

-Du ligner lort.
-Jøsses, tak.

Måske burde du sove lidt, før du...

-Jeg sov, før du kom.
-Mere søvn.

Din mor er nok blevet kremeret.

Vent, kremeret? Hvem tog den beslutning?

-Hendes læge?
-Bestemmer hun ikke over egen krop?

Lægen var med hende, da hun døde.
Du kan tage det med ham.

Hun arvede en familiegrav for længe siden.
Hun talte altid om den.

Men det ved jeg vel kun,
fordi hun fødte mig.

Nå, men hun skiftede sikkert mening.

-Du skred jo sådan set fra alle.
-Ser du det sådan, Travis?

Ingen ejer mig,
og selvom hun tog dit parti,

da du tæskede mig gul og blå,
brugte hun næppe sine sidste dage

på at drikke øl
og tale om sine ønsker med dig.

Hvad vil du have af mig?
Lægen må have hørt det.

Flytter du dig,
eller skal jeg løse en gåde først?

Nej...

Bedemanden lukker snart,
så det er nok allerede gjort.

-Hent asken i morgen.
-Travis, hold kæft og flyt dig.

Stadig en kat, der bider, hvis man aer?

Stadig en røv?
Der kommer kun lort ud af dig.

-Vi havde vores øjeblikke.
-Du har ret.

Det havde vi virkelig,
og du kunne være så sød.

Men turene til Victoria gør ikke op
for dengang, du smed mig mod væggen,

eller da du udnyttede min lillesøster,
der bare var et skide barn!

-Jeg kondolerer.
-Rend mig.

Hej! Min mor blev kremeret her i dag.

-Må jeg komme ind, selvom der er lukket?
-Der er lukket.

-Men jeg har kørt i 14 timer.
-Beklager, der er lukket.

-Bare to minutter.
-Vi arbejder ikke her.

-Du skal slet ikke være her.
-Hør nu.

-Frøken Alexandra?
-Hvem er du?

-Curtis Lee. Du var min babysitter.
-Nej!

Curtis, vil du ikke lukke mig ind?

Jeg vil ikke være uhøflig,
men vil du ikke godt gå?

-Hvad sker der? Hvad har I i bilen?
-Skrald.

-Det lignede et lig.
-Hvad skal jeg sige? Det er skrald.

-Jeg tror ikke på dig.
-Slap af. Hvorfor er du så vred?

-Frøken Alexandra...
-Stop med det.

-Jeg beder dig...
-Hvad har I gang i?

For pokker!

Slap af.

-Dræbte du hende?
-Nej, hun er bare besvimet.

Sæt hende i bilen!

Det UFC-lort virker.

Sådan noget pis!

Rend mig! Slip mig!

Pas på, du ikke forstrækker noget.

Græder du stadig, når det tordner?

Bare fortsæt.
Hun skal nok opføre sig pænt, ikke?

Hvad andet kan jeg gøre,
når du har det symbol på usikkerhed?

-Jeg er sikker.
-Det siger alle mænd, før de skyder.

Jeg kan ikke undskylde
for alle de gange, hvor det er sket.

Og jeg har ikke til hensigt
at diskutere våben med en bange liberal.

Hør, jeg ved i dag er anderledes.

Hvad er anderledes?
Mænd, der hævder dominans over min krop.

De angriber mig verbalt og fysisk.

Men ingen har fløjtet efter mig
på gaden, så du kan have ret.

Jeg prøver at være høflig.
Kan vi være høflige?

-Du har lige peget med en pistol mod mig.
-Du må slappe af.

Så stop med at gøre mig urolig.

-Hvorfor er du så vred?
-Gad vide hvorfor.

-Hvad tror du, at du har fundet her?
-Jeg voksede op i området.

Vi har stadig flest afhængige
i hele landet, ikke?

Du har nok ikke været her i lang tid,
for du er på dybt vand.

Helt sikkert...
Der var hårdere misbrugere i skolen.

Du minder mig snarere om læreren,
der kunne lide at rage på mig.

Og du vil ikke have, at dine ugerninger
skal tiltrække opmærksomhed.

-Så nu skrider jeg herfra.
-Du er sød, men du er ikke...

-Jeg kan ikke lade dig gå.
-Hvis du ikke vil give mig et lift...

-Du går ingen steder.
-Dræber du mig ellers?

-Du er ikke en morder.
-Dumme pige!

Jeg sagde til dig...

Din skide kælling!

Kælling! For pokker!

Lort!

...hvide må aldrig støde
eller tale åbent om vores meninger,

fordi vi er "undertrykkere."
Hvem gjorde dette land stort?

Mænd som os.

Hvad laver du?

-Hvem er du?
-Jeg spurgte først.

Vi behandler organer og væv her.

-Hvad med at sænke pistolen?
-Hvad med at holde hænderne oppe?

-Dette er ikke nødvendigt.
-Det sagde den sidste fyr også.

-Lige før han kvalte mig.
-Nej, rør det ikke!

Du forurener det.

-Hvad fanden er det?
-Et kadaver.

Sagde du, at I behandler organer og væv?

Ja, en slags organdonation.

Rørte du ved hende? Tog du på hende?

Det er nødvendigt,
når man arbejder med et kadaver.

-Min mor.
-Undskyld?

Det er ikke et kadaver,
men min forpulede mor.

Teknisk set eksisterer din mor ikke,
efter at hun er død.

Dette er bare kød.

Vil du virkelig mansplaine min døde mor?

Nej...

Jeg troede, hun skulle kremeres.

Lad mig gå!

Væk!

-Læg våbenet.
-Ellers hvad?

De lader jer ikke bære våben, vel?

-Vidste du, at min mor lå der?
-Hvad?

Kvinden, der hvert år gav dig et Xbox-spil
i julegave. Hun kunne godt lide dig.

Måske burde du genoverveje
dit nuværende job.

Hej.

-Jeg er bevæbnet.
-Det er jeg ikke.

-Har du en mobil?
-Nej, ikke med mig.

-Hvem går rundt uden mobil?
-Dig?

Er du okay?
Jeg mener, blodet og alt det...

-Det er ikke mit blod.
-Ja. Okay.

-Jeg prøver bare at overleve.
-Også mig.

Så jeg vil ikke blandes ind i det,
du har gang i.

Hvilken retning fører til byen?

-Følg ikke efter mig.
-Det skal jeg.

-Du ville ikke indblandes.
-Jeg bor i den retning...

...og min baby begynder snart at fryse.

Hvis fyrene fra gården kommer,
må vi tage os af dem.

-Kender du dem?
-Ja.

-Hvordan?
-Jeg er deres rengøringsdame.

-Vil du fortælle dem om mig?
-Nok ikke.

-Hvorfor ikke?
-Jeg rengør bare bygningen.

Jeg gør ikke mere, end jobbet kræver.

Jeg jagtede heller ikke butikstyve,
da jeg arbejdede i Walmart.

Og jeg vil ikke indblandes mere med dem,
end jeg allerede er.

Har du overvejet at få et andet job?

Arbejdsmarkedet giver mig ikke mange valg.
Jeg har andre ting at prioritere.

Selvfølgelig.

-Du behøver ikke at skynde dig.
-De fyre, du arbejder for?

En af dem har mistet meget blod,
og de vil gerne tale med mig om det.

-Så jo, jeg skal skynde mig.
-Vil du tilkalde politiet?

-Ja, de havde min mor på gården.
-Hvad? Kidnappede de hende?

Ikke rigtigt. De... De har hendes lig.

Så de har taget hende til det. Lort.

Ja...

Men det vil altså ikke hjælpe
at tilkalde politiet.

Jeg ved ikke, hvordan de arbejder,
men de har mange på deres side.

Hvis den, der svarer, ikke er involveret,
så er betjenten, de sender ud.

Sådan er det. Kom du derhen
før eller efter de... Du ved...

Før. Jeg skar den fyr, der skulle skære.

-Så skal jeg gøre rent efter dig i dag.
-Sikkert.

-Undskyld.
-Jeg plejede at gøre rent på moteller.

Der finder man dufte,
der ikke engang kan beskrives.

Så du kender dem.
Hvis du var mig, hvad ville du så gøre?

Gå til byen, finde den nærmeste telefon,

gå forbi den til min bil
og køre så langt herfra som muligt...

-...og aldrig vende tilbage.
-Okay.

Det er bogstaveligt talt
et spørgsmål om liv eller død.

-De fyre er seriøse.
-De virkede ikke så hårde.

Du mødte landsbyens idioter.

Hverdagstingene varetages
af en flok pikhoveder.

Alt er sat op som et skakbræt.
Forskellige brikker med deres placering.

Jeg spiller ikke skak, men jeg ved,
at bønder er de svageste.

Engang så jeg løberen, og han lignede
ikke en, man skulle tage pis på.

Du kommer ingen vegne,
hvis du udfordrer dem igen.

-Bare gå din vej. Har du børn?
-Nej.

-Kæreste? Mand? Kone?
-Nej.

Du har hele dit liv foran dig.
Tag et andet sted hen,

hold lav profil og prøv at være lykkelig.

-Lykkelig? Hvordan føles det?
-Ja, ikke?

Denne fyr er min lykke.

Han er det, der holder mig fra afgrunden.

En dag kom hans far og sagde,
at han ville tage ham fra mig.

Han havde optaget telefonopkald,
hvor jeg mistede fatningen.

Jeg sagde ting, som jeg ikke skulle
have sagt, og han udnyttede det

til at overbevise myndighederne om,
at jeg var en dårlig mor.

Så jeg pakkede bilen og flygtede.

Jeg kørte gennem halvdelen af landet,
for han er min.

Den eneste.

Hvad er lykke, hvis jeg ikke har ham?
Ingen anelse.

Jeg har aldrig været rigtig glad.

I aftes troede jeg,
intet nogensinde ville gøre mig glad.

Jeg var klar til at give op.

Og jeg ved, at følelser ikke forsvinder,
hvis du ikke tager dig af dem.

-Jeg er glad for, at du ikke gjorde det.
-Tak.

Min mor og jeg havde ikke talt
med hinanden i lang tid.

Så jeg havde aldrig tænkt på,
hvordan livet ville være uden hende...

...før hun ikke eksisterede længere.

Jeg ved ikke,
hvordan jeg skal beskrive følelsen.

Men uden den ville jeg være tilbage,
hvor jeg var i går, før jeg fik opkaldet.

-Jeg tænkte så længe på at gøre det.
-Okay. Så det er din ting.

Ja, lige nu er min mor min ting,
ligesom din søde lille søn.

Ja.

Et øjeblik.

Værsgo. Blod klæder dig ikke.

-Jeg ville tilbyde et lift, men du ved...
-Jeg ved det.

Følg vejen og drej til højre.
Så kommer du til Headworks Road.

-Så skal du bare følge den...
-Jeg kender området.

Jeg plejede at ryge der,
da jeg gik i gymnasiet.

Jeg føler, at jeg skal sige det.
Sæt dig i bilen og kør væk.

Glem alt dette.

Rolig! Det er bare mig, okay?

Slap af. Vil du have den her?

Her. Jeg har også dine nøgler,

så tak mig for ikke at lade
narkovrag tage dine ting.

-Må jeg få dem?
-Ja, men hvorfor har du en pistol?

-Selvforsvar. Hvorfor har du en?
-Jeg skal være bevæbnet.

-Hvad laver du?
-Ringer til politiet.

-Jeg er politiet.
-Rør mig ikke.

-Du behøver ikke tilkalde flere.
-Jeg ringer til alt politi.

-Jeg stoler ikke på dig.
-Jeg forstår, okay?

Vi er ikke set hinanden i mange år,

og det sluttede på en dårlig måde
mellem os, men...

-Er du okay?
-Ser jeg okay ud?

-Tag det roligt.
-Tag det roligt? Du kan godt spare dig!

De skærer lig op på en gård,
og de har min mor...

-...og pistolen fik jeg fra...
-Jeg forstår ikke.

Det er jeg ligeglad med, og derfor
ringer jeg også til andet politi!

-Må jeg få pistolen?
-Vil du anmelde det...

...til nogen af dine venner, der ikke
er korrupte, eller hvad det hedder?

En god betjent? Jeg er en god betjent.

Der er intet, jeg tror mindre på,

og selvom jeg gjorde,
kunne du ikke gøre det alene.

Så vil du rapportere det
som en tjeneste for mig,

eftersom du var verdens værste kæreste?

Okay. Fint.

-Hvor var det?
-Ved Echo Lake ved kløften.

Der er en stor gård, hvor de skærer
lig op. Jeg ved ikke hvorfor.

Okay.

Jeg har anmeldt det, og de er på vej.

Må jeg venligst få pistolen nu?

-Hvorfor? Skal jeg vise min licens?
-Nej, det er bare...

Vi har været på skydebanen sammen,
og jeg var i hæren.

-Og du blev smidt ud for misbrug.
-Tror du, jeg er utro med en pistol?

-Kom nu.
-Hvad så?

Halvdelen af alle blackouts, du gav mig,
skyldtes, at du troede, jeg var utro...

Det er forpulet længe siden! Jøsses!

Det er, som om det skete i går.

-Jeg gennemlever det hver dag.
-Så slemt var det ikke.

Hver gang jeg ser en pige,
der virker bange for sin kæreste.

Vi behøver ikke at gøre dette.

Hver gang jeg ser noget
om voldtægt på TV.

Okay, jeg har forstået!

Når jeg vågner op hver morgen
med øm skulder,

efter du skubbede mig ned ad trappen!

Hvor mange gange skal jeg undskylde?

Du kan starte med én gang!

Undskyld! Undskyld!

Okay? Vil du give mig pistolen?

Når de kommer og ser dig bevæbnet,
vil det ikke se godt ud.

Sådan? Er du glad nu?

Politiet skyder ikke hvide uden grund.

-Jeg vil ikke have dem til at dræbe dig.
-Hvorfor skulle de?

Du fortalte vel, jeg ikke er en trussel?

Ikke?

Du er involveret. For fanden.

-Du kender dem ikke bare. Du er med.
-Det er skørt. Hvad?

-Nej, du kan ikke kalde mig skør længere.
-Du tager fejl.

-Gå væk!
-Jeg har ikke skudsikker vest på.

Fordi jeg stolede på dig, da jeg kom her.

-Vi behøver ikke at gøre dette.
-Hvad behøver vi ikke gøre?

Vil du afvæbne mig,
så dine ligrøvere ikke er i fare?

Du ringede til dem, ikke?
Du har ikke ændret dig en skid!

Så bliv dog voksen!

Skal jeg lægge mit liv
i en eller anden pansers hænder?

Og hvad så? Hvad skal jeg gøre for,
at du kan se fornuft?

Ikke noget.
Bare giv mig mine skide nøgler.

Din mor døde af naturlige årsager.
Jeg havde intet at gøre med det.

Men du dukkede op med det samme.
Jeg troede ikke engang, du ville komme.

Og jeg ved, det lyder skidt, okay?

Men et lig er et lig,
og nogle folk betaler rigtig godt

for organerne og hele kroppen.

-Dette er noget godt.
-Det må være din spøg.

Men kun hvis vi holder det stille.

Hvis nogen finder ud af det,
vil de forlade byen.

De forlader byen med deres penge,
og alle her taber på det.

Inklusive dig.

-Hvad tror du, jeg har at tabe?
-Hvad med dit liv?

De slår dig ihjel,
hvis du laver pis med deres forretninger.

-De får ikke min mor.
-De har hende allerede.

-Jeg prøver at hjælpe dig.
-Det sagde du altid.

-Hvad?
-Du sagde altid, du ville hjælpe.

Du sagde altid "hvad?"
Selvom du hørte mig.

Du sagde det for at narre mig.
Du brugte ordet som et våben.

Du prøvede aldrig at hjælpe mig, vel?

-Tag det nu roligt.
-Stop for helvede med at sige det.

De bad mig om at prøve at overtale dig.

Og hvis du ikke lyttede...

-Jeg tvinger dig ikke til at gøre noget.
-Sidste chance.

-Jeg skyder dig! Det sværger jeg!
-Nej, du gør ikke.

-Du kan ikke.
-Nej, Travis. Jeg beder dig.

-Tving mig ikke til at gøre det.
-Læg pistolen. Stol på mig.

Nej, jeg stoler ikke på dig.
Du er en slange.

Jeg har altid sagt,
dit temperament ville blive din død.

Din møgsæk!

Jeg beklager, men efter i aften
behøver vi ikke længere dine ydelser.

Det forstår jeg.

Vi er ikke bekymrede for læk.
Du har holdt mund, siden du kom.

Og du ved, at vi kender din baggrund.

Vi giver dig mere end nok
i fratrædelsesgodtgørelse.

Nok til at du kan klare dig,
indtil du finder noget nyt.

I har behandlet mig godt
og betalt mere, end I skulle.

Men jeg vidste, det ikke var for evigt.

Jeg troede ikke, jeg skulle
overtage rengøringsafdelingen eller noget.

Selvfølgelig.

Jeg vil ikke fornærme dig,
men glem ikke, at vi hører alt.

Jeg ved det. Jeg forstår.

Hvor længe går der, før du er færdig?

Det er ret rodet. En time eller to, måske.

Gør det på en time, tak.

Der er kun 70.000 her.

-Jeg havde nogle spørgsmål om toiletterne.
-Okay.

Jeg har ikke haft tid til at tage mig
af rummet ordentligt endnu.

Vi må overveje bare at brænde stedet ned.

Gør, hvad I vil, men jeg siger bare,
at alle kanter og hjørner her

nok ikke kan rengøres helt for DNA.

Jeg vil bare have min mors lig.
Må jeg tage det og gå?

Tving mig ikke til at skyde dig.
Det vil jeg ikke.

Okay...

Jeg er ikke i humør til det.
Smid jeres våben.

I har ikke tid til alternativer.
Jeres venner er slået ud.

Smid jeres våben.
Jeg vil ikke diskutere det.

Okay.

Hallo!

Nej!

Hallo!

Det er sikkert nu. Du bør smutte.

Det er Jenny. Du ved, hvad du skal gøre.

Jenny, hør på mig.
Jeg er ked af det, okay?

Undskyld, jeg forlod dig
og aldrig kom tilbage.

Jeg opgav dig.

Jeg troede, det ville være værre,
hvis jeg blev.

Men hvor jeg tog hen var meget værre.

Du ved, hvor besat jeg bliver af ting.

Når jeg træner, dater de forkerte,

stoffer, alkohol, selvskade.

Jeg har dedikeret mig
til alt det i flere år.

Ærligt talt forstår jeg ikke,
hvordan jeg stadig lever.

Tilgiv mig for at sige dette
på en telefonsvarer.

Jeg ville ønske,
jeg kunne møde dig en sidste gang.

Men det kan jeg ikke,
fordi mor er død, Jenny!

Hun er død, og jeg var nødt til at begrave
hende, hvor ingen kan finde hende.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal
forklare det. Det er forfærdeligt.

Så prøv ikke at finde hende,
for det er for sygt.

Det er så sygt.

Men jeg forsvinder og kommer ikke tilbage.

Tilgiv mig, Jenny. Undskyld.

Vi kunne have marcheret herhen i dansesko.

Du skulle ikke have ladet motoren køre.

Med GPS-sporing slået til.

Den gode nyhed er, at din mors krop
er ubrugelig for os nu. Hun forbliver hel.

Hun har været ude af køleskabet for længe.
Liget var i forvejen ikke meget værd.

Den dårlige nyhed er,
at du og din lille operation

har ødelagt en succesfuld forretning,
der blev drevet på gården.

Nu må den genopbygges.

Men jeg er klar over, at hvis vi
dræber dig nu, bliver det svært

for os at finde dine kumpaner.

-De andre fyre.
-Ja, de andre fyre med vores penge.

-Der er ingen andre.
-Kom nu.

Hvad? Tror du ikke,
at en kvinde kan klare det?

Skader tanken dit følsomme ego?

Ubehagelige minder
fra da jeg tævede dig sønder og sammen?

Stop det.

Alt, hvad du kan, kan jeg gøre blødende.

Du er måske ikke ligeglad med dit liv,
men dine kære? Din søster?

-Jeg har ikke set hende i flere år.
-Flere dårlige nyheder.

-Vores folk leder efter hende i aften.
-Det er ikke nødvendigt.

Jeg tror, det er nødvendigt,
indtil du lærer at samarbejde.

-Lad mig bare begrave min mor.
-Hvad hvis en puma graver hende op...

...og en spejder tilfældigvis finder
hendes grav, hvad sker der så?

-De finder dig.
-Du behøver ikke involvere min søster.

Du kan fortælle mig, hvad jeg vil vide nu,

eller du kan gøre det,
når jeg har vist nogle billeder

af din søster uden ører.

Jeg er helt alene.
Der er ingen andre med mig!

-Hvordan kan jeg bekræfte det?
-Hvordan beviser jeg noget, der ikke er?

Jeg er den bedste person,
du kan forhandle med. Stol på mig.

Jeg garanterer, at mine kolleger
ikke ville være så diplomatiske.

Kalder du det her lort diplomatisk?

Du er et røvhul.
De to er endnu større røvhuller.

Ærligt talt, så er alle,
jeg har mødt i dag, nogle røvhuller!

De kontakter mig,
når de har brug for hjælp.

Jeg er ikke her for at gøre ondt.
Jeg er her for at hjælpe.

Så hjælp mig til at hjælpe dig. Hjælp mig
med at forstå, hvorfor du er så vred.

Er jeg vred?

Mit liv har været fuld af mænd,
der er blevet vanvittige

ved den mindste antydning af en trussel
mod deres maskulinitet.

En fyr står foran mig og truer med
at lemlæstede mig og min søster,

og han vil vide, hvorfor jeg er så vred.

Jeg spurgte.

Jeg husker, da jeg var lille.

Min mor sørgede for,
at jeg legede med nabodrengen.

Han var en idiot, der plejede
at vifte med hænderne foran mine øjne.

Jeg ville bare lege med mit Lego.

Jeg husker, hvordan skyggen
fra hans hænder dækkede mit ansigt,

fordi han blokerede for solen.

Min verden blev lidt mørkere.

Jo ældre jeg blev...

...desto flere drenge dukkede op

og vinkede for at få min opmærksomhed,
de blokerede solen.

Så blev jeg ældre,
og fingrene på de samme hænder

greb mig og holdt mig nede.

Og min verden blev mørkere.

I sidste ende var der intet lys,
for alt, hvad jeg kunne se,

var næver, der skyggede for solen.

Og du, endnu en mand med næver,

vil du vide,
hvorfor jeg er så fandens vred?

Du fik mig.

Jeg gætter på, at jeg undervurderede dig,
og skuddet var bevidst.

Vil du gøre mig en tjeneste
og hente førstehjælpskassen i bilen?

Jeg ville vise dig såret,

men du myrdede to af mine mænd
og er nok ikke så vild med mig lige nu.

Jeg lover ikke at prøve noget.

Jeg er ved at forbløde.

Slip pistolen nu.
Jeg tæller til ét, så skyder jeg dig.

Hvad har du mere på dig?
Smid det, eller jeg skyder.

Det tvivler jeg ikke på.

Hvor mange flere skal skyde ham i aften?

Vi kan sikkert finde nogle frivillige.

Engang da jeg var ung og opmærksom,
havde jeg ikke nævnt dette.

Jeg havde forsøgt at finde
en chance for at afvæbne dig.

Den dag er ikke i dag.

Du er klogere, end jeg troede.
Jeg er også ligeglad nu.

-Jeg er en træt, gammel mand.
-Stadig en mand.

En mand, der forsøgte at skyde mig.

-Vi er ikke alle slemme.
-Det har mange mænd sagt i dag.

Normalt efter at de truede mig
med et våben.

-Du fik mig dog.
-Min mor skal bare hvile i fred.

Den fred, I ikke ønskede at give hende.

-Hvad skete der med tyvekosterne?
-Pengene?

De dækker ikke engang det lort,
jeg har været igennem i dag.

-Jeg har dem ikke, og jeg er ligeglad.
-Okay.

-Fortæl, hvor min søster er.
-Jeg ved ikke det. Sådan virker det ikke.

-Jeg tror ikke på dig.
-Ved du, hvordan Al Qaeda fungerer?

Terroristgrupper, der arbejder uafhængigt.
Et fantastisk system.

Du kan stikke nåle i mine øjne
uden at få svar,

fordi jeg ikke ved noget om det.

Jeg rapporterer til tårnene,
der rapporterer til kongen.

Jeg aner ikke hvor, tårnene er,

eller hvem kongen er.

For pokker...

Hvis det gør en forskel,
ville jeg sige det, hvis jeg vidste det.

En forpulet gentleman.

Jeg ved, at jeg ikke rigtig kan forhandle.

Men kan du love mig en kugle her?

Ære blandt... krigere eller sådan noget.

Jeg er alligevel død.

Jeg er ikke den eneste,
der kender til GPS-trackeren.

Dør jeg ikke af blodtab, vil de
gøre det langvarigt og smertefuldt.

-For at sætte et eksempel.
-Bu-skide-hu.

Jeg behøver ingen sympati.

Har vi en aftale?

-Jeg troede, du var en ærefuld pige.
-Kvinde. Jeg er en kvinde.

Selvfølgelig.

En kugle i hovedet, men jeg er
ikke din morder. Gør det selv.

-Hej, har du brug for hjælp?
-Nej.

-Bilproblemer?
-Nej, jeg klarer mig. Tak.

Jeg har værktøj i bilen.
Jeg kan hjælpe dig.

-Jeg klarer mig.
-Er du sikker? Jeg kan en del.

-Fat en hentydning.
-Jeg prøver bare at tale med dig.

Jeg vil ikke date,
tale eller kneppe med dig.

Jeg har en kæreste,
mand, kone, svampeinfektion.

Hvad som helst,
bare du skrider herfra nu.

Jeg er en flink fyr.

Kælling.

ANSLÅET REJSETID: 84 MINUTTER

-Han var så sød i dag.
-Han er det bedste, der er sket med mig.

Han fik tre bleskift,
og jeg tror, at jeg hørte ham grine.

Okay.

Ved du,
hvordan din tidsplan ser ud i næste uge?

-Jeg må lige vende tilbage.
-Det er fint.

-Tak.
-Selvtak.

-Okay, vi ses.
-Farvel.

SÆT DIG I BILEN. KØR VÆK HERFRA
OG KOM ALDRIG TILBAGE. - A

-Beklager, vi har lukket.
-Jeg leder efter min søster.

-Hun arbejder her. Jenny Nelson.
-Jeg kender hende ikke.

Helt seriøst. Hun arbejder her
og laver, hvad end I laver.

Hør her, jeg kender ingen Jenny.
Og "Hvad end I laver"?

Det lort hører jeg fra mødre,
kirker og andre hyklere.

Det er et job, okay? Synes du,
det er bedre at fylde hylder i en butik?

Skrid med dig!
Skal jeg ringe til politiet?

Du kan kalde mig luder,
når vi har åbent, men her er lukket.

Det er Sapphire.
Jeg kendte ikke hendes navn.

Har du et telefonnummer,
en adresse? Ved du, hvor hun er?

Hun hedder Sapphirebarista
på sociale medier.

Godt. Tak.

Hør... Vil du have en kop kaffe?

Du ser virkelig træt ud.

HÆNGER UD PÅ DET FEDE STED MED ALLE!

LAGT OP FOR 1 TIME SIDEN

Er Sapphire her?

Sapphire, er hun her eller ej?

-Hvorfor? Hvem er du?
-Hendes søster.

Du ligner lort.

Hun er derinde med Matty.

Jenny? Jenny, er din mobiltelefon tændt?

-Hvem er du?
-Vi må afsted. Kom.

-Hvad?
-Hvem er hun?

-Hvorfor dukker du bare op her?
-Jeg forklarer i bilen. Vi må væk.

-Hvem fanden er du?
-Jeg taler ikke til dig, røvhul.

-Hvorfor er du så vred?
-Fordi jeg har mødt pikhoveder som dig.

-Hvad helvede?
-Kom nu, Jenny.

-Skrid, din kælling.
-Nu træder du tilbage.

Tag det roligt.

-Kan du godt bruge sådan en?
-Alex, hvad fanden laver du?

Det handler om liv eller død.
Vær bare vred, men vær vred i bilen.

Du kommer ikke ud med tænderne i behold.
Du har lavet lort i den, pige.

Pak pikken væk. Alle er ligeglade.

-Hvad laver du?
-Kom!

Hyg jer med den.
Man må holde narkovragene ude.

-Har de våben?
-Hvad fanden laver du? Du er så...

-Har de våben eller ej?
-Jeg ved det ikke! De er ikke en bande!

-Mattys far ejer stedet.
-Så nej?

-Jeg har aldrig set nogen våben her.
-Okay.

Hvorfor er du her? Efter flere år
dukker du op og vifter med en pistol!

Det er kompliceret, okay? Mor er...

Kælling! Kom herud!

Mor?

Vent.

Matty, hun er min søster, okay?

Hun har tydeligvis haft en svær dag.
Må vi ikke gå? Der er noget med min mor.

Til helvede med din mor, dig
og især din søster.

-Undskyld mig?
Få hende herud nu.

Ellers hvad?

Kom ud og få tæsk!

Er du pludselig bange?
Har du noget andet at vifte med?

Du har ti sekunder.

-Hvad laver du?
-Ti, ni...

-...otte, syv...
-Bliv her.

...seks, fem...

...fire...

...tre...

...to...

...en!

Skrid med dig, din kælling!

-Vi må ringe 112.
-Nej, det skal vi ikke.

Hvorfor ikke?

Hvad sker der, Alex?
Hvad fanden er alt det her?

Hvad er der sket?

Hvor er mor?

Hvad er det der?

Stig ind i bilen. Kom nu.

Hvad fanden?

Kom nu, Jenny.

Hvad har du gjort ved hende?

Ikke noget. Hun fik et slagtilfælde i går.

-Vi kan ikke blive her. Vi må væk.
-Hun var ikke syg! Vi har lige talt!

-Stop nu!
-Hvorfor hader du hende?

Vi snakker om det i bilen.

Hvad hvis din datter
ikke ville tale med dig i flere år?

-Jenny, kom nu!
-Du slog hende ihjel!

Jeg var en dårlig datter, Jenny.
Jeg var en virkelig dårlig søster.

Og mor var et godt menneske.
Hun havde gode intentioner.

Og jeg ved,
at kvinder lytter til en mand...

...over en kvinde,
selvom hun er hendes datter.

Jeg forstod det ikke dengang,
men det ved jeg nu.

Det skærer i mit hjerte, at jeg ikke
kunne sige det til hende, før hun døde.

Men mit liv og dit liv ender her,

hvis vi ikke rejser herfra med det samme.

Jeg er pisseligeglad!

Forstår du overhovedet, hvad jeg føler?

Især efter hvad der lige er sket!

Vil du bare sidde her,
indtil de kommer og dræber os?

Alle fyrene med våben,
de var ikke hele gruppen.

Hul i det.

Jeg lader dig ikke dø alene som mor.

Fint.

TELEFONSVARER

Hvad gør vi nu?

-Jeg ved det ikke.
-Nu ringer vi til politiet.

En politimand var den første,
jeg blev tvunget til...

-...at dræbe i dag.
-Har du dræbt en betjent?

Han trak sit våben. Jeg ville ikke,
men efter hvad han gjorde mod dig...

Vent, Travis?

Er han død?

UKENDT NUMMER

-Hej?
-Frøken Nelson.

-Hvem er du?
-Ham, der betaler regningerne.

Nu betaler jeg for flere mænd til at løse
de problemer, du har forårsaget mig i dag.

Der er altid flere mænd.

Du har ingen steder at tage hen,
og jeg har mange øjne.

Men jeg beundrer dine evner,
eller skal jeg sige dit held?

Men din stime slutter.
Vi finder dig, hvor end du flygter hen.

Dit lille nummer ødelagde en driftig
forretning, som blev drevet på gården.

Nu er vi nødt til at flytte...

Skal jeg spille resten,
eller forstår du pointen?

Du har, hvad du ønskede.
Din mor, søster og sikkerhed.

Jeg har mange kroppe og to piger,
der truer min forretning.

Hvad med at vi snakker sammen,
inden det bliver værre?

-Hvorfor skal jeg tale med dig?
-Hvem er der ellers? Regn det selv ud.

Okay, men jeg vil have en voksen samtale
uden babyer, der vifter våben.

Kan du give mig det? Kan du tale
med mig, som om jeg er et menneske?

På spejderære. Men jeg anbefaler,
at du ikke prøver noget.

Ét opkald, og så starter vi
en mandejagt på sherifmorderen...

-Kvindejagt.
-Semantik og politisk korrekthed.

Bare sig hvor og hvornår.

Du har fået adressen.
Jeg er ked af dit tab.

Vi ses i morgen eftermiddag.

LAV MIG EN SANDWICH, KÆLLING!

Jeg er mæt.

-Gør det ikke.
-Jeg er nødt til det.

-Du aner ikke, hvad der venter.
-Nej, det gør jeg ikke.

Men han er "manden."

Kan vi ikke bare tage
til Europa eller noget?

Med hvilke penge?
Han finder os, hvis vi flygter.

Lige nu er vi i sikkerhed,
men hvis vi flygter,

sender han politiet efter os
for 10-20 mord.

-Forstår du, det er min eneste mulighed?
-Vores. Vores eneste mulighed.

Du har ikke gjort noget.
Du er ikke indblandet.

-Du skal ikke møde ham alene.
-Jo!

Hugger han mit hoved af,
sender du optagelsen til alle.

Anderson Cooper, aviserne,
hvem som helst.

Og hold dig til et offentligt sted,

og så må vi håbe,
at det ikke er lortepoliti, der kommer.

Hvis han dræber os, kan vi i det mindste
gøre livet vanskeligt for ham.

For fanden...

For fanden!

DIN KROP, DIT VALG?
FORKERT!

Jenny.

Jeg ved det godt.

Nej, du gør ikke.

Jeg vil ikke lade, som om mor
ikke sårede og svigtede mig.

Det gjorde hun.

Både min mor og jeg tog Travis' parti
på et tidspunkt.

Jeg ville ikke i seng med ham.

-Han drak mig fuld og...
-Det ved jeg.

Han voldtog dig. Han voldtog også mig.

Og jeg er ked af,
at jeg bragte ham ind i vores liv.

Okay? Jeg var stædig.

Mest fordi jeg troede,
jeg fortjente det, han udsatte mig for.

Forbandelsen blev ikke brudt,
før hun døde.

Fordi livet er noget lort.

Ja.

Og stolthed er også noget lort.

Jeg har været for stolt til at give nogen
en ny chance, især mig selv.

Alex...

Det er ikke din skyld.

-Jeg ville ønske, vi havde mere tid.
-Det får vi.

Måske får vi det.

Jeg elsker dig.

Det har jeg ikke hørt dig sige
i så mange år.

Det gjorde ikke engang ondt at sige det.

Du behøver ikke at gøre det.

Jeg er ked af alt, okay?
Klokken 17.00 er vores deadline.

Alex!

Hop ind.

Ud.

Han er derinde.

Herovre.

-Du er ikke så skræmmende i virkeligheden.
-Lige hvad en ikke-bange mand ville sige.

Sid ned.

Virkelig ikke bange.

Nu har du set,
hvordan man transplanterer organer.

Organtransplantation for rige folk.

Kan du ikke lide virksomheder,
der tilbyder eksklusive biler eller sko?

Sammenligner du virkelig
kropsdele med sko?

-Jeg troede, du kunne relatere.
-For alle kvinder elsker sko.

Okay, vi springer over småsnakken.
Hvad vil du?

Jeg vil have jer til at holde op.
Med alt. Pak det sammen.

Og forsvind.

Jeg er tilhænger
af cost-benefit-analyser.

At finde ud af om noget er det værd,
selvom det mislykkes.

Jeg troede, at vores møde
ikke ville koste mig meget.

En ekstra dag. Nogle rokerede spilbrikker.

Jeg behøver muligvis ikke starte forfra.

Det sparer mig nogle penge,
eller en masse penge for at være ærlig.

Jeg troede, du ledte efter penge
eller sikker udrejse fra landet.

Tavshed har altid en pris.

Men at jeg skal opgive det?
Så er alt det her måske spild af tid.

Jeg... ser ikke nogen fordele ved dette.

Jeg... tager gerne det slag.

-Det forsikrer jeg dig.
-Jeg siger, du har et valg.

Et valg om at være bedre.

-Jeg er nok den første, der siger det.
-Valg?

Du giver ikke folk valg. Det gør jeg.

Kan du lade min søster være?
Hun var ikke involveret.

Hun er meget involveret.
Hun er involveret og ikke kontrolleret.

Og hun er en, hvis pålidelighed
vi ikke kan garantere.

Har du ikke penge nok?
Hvad får du ud af det?

Du er ikke min revisor, så sig ikke,
hvor meget jeg har brug for, okay?

Jeg har arbejdet for hårdt
til bare at holde op.

-Lad os bare få det overstået.
-Du prøver at male mig som et monster.

Jeg har ansvaret for en monsterhær,
der gør uhyrlige ting.

Tænker du lige så skidt om en,
der indsamler pant?

Det er affald, der alligevel ville
rådne på lossepladsen.

Når folk dør uden at donere deres organer.
Hår, hud, nethinder.

Hvad sker der med det?
Det ender på en menneskelig losseplads.

Vi drager fordel af det. Vi redder liv,
vi giver folk mulighed for at gå

eller at se, eller at leve
et par år længere.

Mennesker, der har råd til det,
men sådan er verden.

Du minder mig om min datter.
Så selvsikker på noget,

som hun ikke har nogen idé om.

Og når det ikke virker,
surmuler hun og græder.

Derfor ansætter jeg ikke kvinder.
De er for følelsesladede.

-De laver fejl.
-Jeg lavede ingen fejl i dag.

I dag var du heldig!

Tror du, jeg er dum nok
til at lade det ske igen?

-Det ved jeg ikke. Spørg din datter.
-Du ved intet om mig, hende eller noget.

Jeg har opdraget hende
til at være tre gange den, du er.

Jeg lærer hende, jeg beskytter og sikrer,
hun ikke møder de forkerte fyre.

Hun skulle nødigt vælge sin egen kæreste.

Du af alle burde vide, at piger
dater forkerte fyre, som vil én ting.

-Så du beskytter hendes vagina?
-Vov ikke at nævne...

Hendes fisse?
Den fisse, som du tror, du ejer.

-Du er ynkelig.
-Nej, du er ynkelig.

Hvem behandler sin datter som kvæg?

-Du har ingen ære.
-Du ved intet om ære.

Du har været en taber hele dit liv.
Du sidder der og har det godt,

selvom du er et sekund væk fra
at være kropsdele på min hylde

og nuller i regnskabet!

Ville du sælge din datters kropsdele,
hvis hun var uartig?

Sælge hendes kønsorganer,
hvis den forkerte rørte hende?

Hold kæft!

Tro ikke, du ved, hvordan jeg tager mig
af min familie! Du ved intet!

Min familie? Alt dette?
Jeg byggede det op fra bunden.

Det starter og slutter med mig.
Forstår du, din ynkelige luder? Mig!

-Hvem er vred nu?
-Ved du, hvad der gør mig vred?

Ludere som dig,
der ikke kan passe sig selv.

Jeg kender fædre som dig.
Jeg ved, hvad I gør med jeres døtre.

I manipulerer og kontrollerer dem.
I får dem til at tro, at I ved bedst.

I får dem til at sætte spørgsmålstegn
ved deres valg, og så udnytter I dem.

Du skal ikke antyde,
at jeg udnytter min datter!

Intet kurerer "far-komplekser"
som sex med tilfældige mænd.

Sig ét ord mere! Jeg advarer dig!

Jeg tæsker dig, til du skider knogler!

Kvinder er for følelsesladede.

Sådan.

I kan gå jeres vej nu.

Få jer et andet job, et nyt liv.
I har valget.

Men I skal tage det nu.

-Er vi frie?
-Som om du behøver at spørge.

Alex!

Bliv her.

Godmorgen, frøken Nelson.
Det er bare mig i dag.

Må jeg åbne bagsmækken?

Du kan se det som en gave,
en betaling for din tavshed...

-...eller som en ansættelsesbonus.
-For hvad?

Undskyld manden, som vi lod tro,
at han bestemte.

Du afsluttede ét skakspil.
Ikke skakspillet.

Du lavede hakket kød af flere mænd,
som vi mente var gode til deres job.

Jeg blev sendt
for at tilbyde dig et job...

-...og vi ansætter sjældent kvinder.
-Nej tak.

Vi ved, du ved ting.

Og vi ved, at du vil være tavs,
for alle mord kan ikke være i selvforsvar.

Du har fået lov at leve de sidste
par måneder. Det var ikke garanteret.

Ledelsen ser dig som et ikke-problem,
men hvis du afviser tilbuddet,

kan det resultere i,
at nogen højere oppe skifter mening

og sender mænd for at fjerne det,
der betragtes som "for risikabelt".

Farvel.

-Du har glemt dine penge.
-Pengene tilhører dig.

-Jeg vil ikke have dem.
-Penge er ikke intet for os.

Behold dem. Køb noget fint til dig selv.

Opgrader til et hjem, der ikke har
fire hul, hvoraf det ene er punkteret.

Vi holder øje med dig.
Du behøver ikke at bo midt i naturen.

Held og lykke.

Skal vi rejse?

Ikke hvis vi ikke vil.

Jeg læste en gammel bog derinde
om 2. verdenskrig.

Der var en fyr, som altid klokkede i det.

Han blev smidt ud af hæren i vanære.

Men han blev hvervet igen,
da de manglede folk til krigen.

Han løj sig til at blive
USA's officielle bøddel.

Vidste du, at det var bøddel
og ikke bødler?

Han hang omkring hundrede mand
og var virkelig stolt af det.

Han pralede konstant med det.
Han elskede at hænge mennesker.

Er det ikke vanvittigt?
Hvem laver en karriere ud af det?

Hvem sidder der og siger: "Jeg vil
være morder, når jeg bliver stor."

Hvad skete der med ham?

Krigen sluttede. Hvad gjorde bødlen?

Han fik et fatalt elektrisk stød,
da han hængte lys op på en militærbase.

Nogle gange undrer jeg mig over,
hvem vores fædre var eller er.

En af dem kan være et sygt svin,
der ville være bøddel.

Eller ham, der giver giftindsprøjtninger
i fængslet.

Det er ikke meget sandsynligt, men...

Jeg spekulerer stadig på,
hvem de er nogle gange.

Hvad deres historie er.

Det er da lige meget.