All language subtitles for Sygeplejeskolen.S03E05.DANiSH.720p.WEB-DL.H.264-RAPiDCOWS.da

Jeg er her ikke på grund af dig.
Iben er blevet indlagt.

Hvis skolerne ikke bliver samlet her,
ved vi, hvordan det ender.

- Deres kone er insulinsensitiv.
- Vi vil beholde hende lidt.

- Jeg skal ikke til Canada.
- Vi skal ikke være sammen.

De næste to uger
står De for medicinrunden.

- Skal I ikke røre stængerne?
- Vi skal hjem og sove.

- Typisk dig at sige det.
- Skulle du ikke tage med hjem?

- Nej. Jeg kommer senere.
- Bjørn?

Hvad er der med ham?

Danmark nu blunder
den lyse nat

bag ved din seng,
når du sover.

Hvornår kom du hjem?

For et øjeblik siden.

...sol over grønne sletter

lykke og lyse nætter.

Tak for sangen.
Arbejdet kalder.

Frøken Rosenfeld,
vil De lægge salmebøgerne på plads?

Ja, det er en meget rørende tekst.

Nå. Det er åbenbart ikke kun teksten.

Tak. Jeg ved godt,
De altid har advaret os om, at...

...at det med mænd
kun bringer problemer med sig -

- men når man har fundet en, man
holder af, er det svært at give slip.

Det er ikke altid,
man kan få den, man elsker.

Det er min egen skyld.
Jeg har været virkelig dum.

Så har De vel en mulighed for
at gøre det godt igen -

- nu De er blevet klogere.

Det må man håbe.

Tak for lån.

Det var så lidt.

- Det er drukneulykken. Kom.
- Verner Simonsen. 37 år.

- Han er skindød.
- Jeg overtager her.

Vi er klar med iltpumpen.

Hr. Rømer? Det er rigtigt.

Hvis De holder fast der.

- Vi skal have taget hans temperatur.
- Han trækker vejret.

Godt. Han ryster. Det er gode tegn.
Hold lige termometret.

- Hvordan skete det?
- Han falder over bord fra sin båd.

Og har fået ankerkæden om benet.

Tak for hjælpen.

Temperaturen er 34,7.

Vi må skaffe nogle flere tæpper
og nogle varmedunke.

- Klarer han den?
- Det håber jeg.

De må holde godt øje med ham.

De næste par timer er altafgørende.

De overtager herfra, Rømer.

Det er en fin lille lejlighed
lige ved torvet.

- Du kan flytte ind på mandag.
- Tak.

Men nu kan jeg ikke
holde øje med dig mere.

Det går nok.
Jeg er jo ikke syg.

Nina, du har ikke styr på dit liv.

Du skader dig selv.
Du har granatchok. Det er alvorligt.

Sket er sket.
Det kan ikke laves om.

Nej, men du kan tale om det.

Folk skal ikke vide det. Det er
mit problem. Jeg skal nok klare det.

Måske er du ikke parat til
at tale om det endnu -

- og måske er det ikke mig,
du skal tale om det med -

- men du skal tale om det
med nogen.

Meget snart.

Ellers er jeg nødt til
at få dig indlagt.

Ja.

Deres nyrer er stadig medtagede.
De får noget blodtryksnedsættende.

- Var det muligt at få et bækken?
- Desværre.

De må vente til efter morgenmaden,
når der er bækkerunde.

Værsgo, fru Hedegaard.
Dagens morgenkomplet.

Den er kedelig, men den er
serveret med kærlighed.

De er altid så veloplagt
i modsætning til nogle af de andre.

- Jeg må ikke tømme blæren.
- Jeg henter da et bækken til Dem.

- Nu er der faktisk en regel.
- En åndssvag regel.

Du behøver ikke indynde dig.
Vi skal nok blive centralskole.

Jeg prøver også bare at være sød.
Ikke andet.

- Han gør noget ulovligt.
- Ja, ja.

Mit hår er helt filtret af
at have ligget i sengen så længe.

Kunne De hjælpe mig af
med de store ugler her?

Selvfølgelig. De må trænge til
at føle Dem som et menneske igen.

Det værste er
ikke at få brugt sin krop.

Jeg kan ikke vente med at komme
tilbage på mit gymnastikhold.

Var det i øvrigt ikke noget for Dem?

Mig?

Ja. Det er hver lørdag klokken ti.
Kun for kvinder på vores alder.

Så har vi mulighed for
stadig at kunne ses.

Jeg ved ikke... De ved, hvordan
sladderen kan gå på et hospital.

Hvad skulle de sige?

Hvad skal en ældre dame
dog gå til gymnastik for?

Har hun ikke noget mere fornuftigt
at tage sig til?

Måske skal man bare
lukke ørerne for den slags.

Nu skal De bare se, hr. Simonsen.

Lidt frisk luft.

Så skal jeg bare lige se her.

Deres kropstemperatur er så godt
som normal. De er ovre det værste.

Så. Nu skal De se.

Før De får set Dem om,
er De klar til at sejle igen.

Den skal ikke af endnu. Vi vil jo
gerne have Dem rask i en fart.

Er vi enige?

- Hvad laver De?
- Jeg skulle bare se på vagtplanen.

Har De glemt at låse?

Sådan en forglemmelse
kan være livsfarlig.

Der findes svage sjæle, som
ikke ville kunne modstå fristelsen.

- Må jeg bede om nøglen?
- Jeg har medicinrunden.

Ikke længere. Nøglen.

Jeg lover Dem.
Det gentager sig ikke.

Det kommer det heller ikke til,
for nu overtager jeg.

Iben har udviklet lungebetændelse,
men vi har alt under kontrol.

- Har De nogen spørgsmål?
- Nej, det tror jeg ikke.

Brilliant. Værsgo, Iben.

Hr. Rømer?

Sig mig så.
Hvordan står det til med den næse?

Absolut fint.

Godt.

- Kom ind.
- Overlægen har kaldt på mig.

Der er ingen grund til
at være så formel. Det er privat.

Ja.
Jeg har gået og tænkt -

- og jeg er kommet frem til
den erkendelse -

- at det måske ikke ville være
det værste med os to.

Jeg er vist ikke rigtig med.

Nej.

Vi leder jo begge to efter
et menneske at dele livet med -

- og vi har jo allerede
en vis erfaring med hinanden.

Så derfor...

Hvad siger du til,
at vi to slog pjalterne sammen?

Spørger du, om vi skal være et par?

Ja, sådan kan man jo også sige det.

Altså officielt?
Ikke bare bag lukkede døre.

Du kan åbne alle de døre,
du har lyst til.

- Men vil du virkelig have mig?
- Ja.

Det er ikke noget spontant indfald.
Det er velovervejet.

Jeg mener det.

Else...

Ja.

Jeg tror, din far bliver rigtig glad
for at se dig.

Se, hvem jeg har taget med til Dem.

Det er os.

Hvordan har du det?

Det er svært at tale med masken
foran munden. Nu skal jeg.

Iltmasken er for en sikkerheds skyld.
Han kan sagtens trække vejret selv.

Så kan De sige goddag
til Deres piger, hr. Simonsen.

Jytte og jeg fik os virkelig
en forskrækkelse.

- Er der noget galt?
- Nej, jeg tror, det er chokket.

Deres mand har nok brug for
lidt mere tid til at komme sig.

Jeg forstår det ikke. Det ligner ham
ikke at lave den slags fejl.

- Måske var det bare et uheld.
- Ja.

- Den er helt gal med ham.
- Ja, med Bjørn.

Nej, min patient. Drukneulykken.

Det er, som om han...

...er fuldstændig ligeglad med,
at vi har reddet hans liv.

Mystisk.

Tror du, han kan
have forsøgt at drukne sig?

Det er præcis det, jeg tænker.

Hr. Toft?

Du godeste!
De ligner døden fra Lübeck.

- Er De rigtig rask?
- Ja, bestemt. Hvad vil De?

- Ved De, hvor portøren er?
- Nej. Hvorfor?

Jeg skal give ham
nogle recepter til apoteket.

Det kan jeg da gøre for Dem.

Nej. Frøken Madsen ved da sikkert,
hvor portøren er.

Skulle De ikke se
at få Dem lidt søvn?

Er De slet ikke sulten?

De har heller ikke taget
Deres medicin, kan jeg se.

Der er måske ikke nok.

Jeg kan hente Dem
et helt glas med piller -

- så kan jeg jo stille det her, og så
kan De sluge dem alle sammen.

Er det ikke det, det hele handler om?
At De ikke ønsker at leve mere?

Ved De, hvad De er?

De er fej. Det nemmeste her i verden
er at løbe fra sit ansvar.

- Hvad foregår der her?
- Spørg hr. Simonsen.

Han er for selvoptaget til at svare.

- Sig undskyld.
- Aldrig i livet!

Hvorfor skal vi varte en mand op,
som ikke gider at leve mere?

Peter!

Nå, der er du.
Hvad pokker gik der af dig?

Jeg har aldrig set dig sådan før.
Hvorfor blev du så vred?

Min storebror begik selvmord.

Det vidste jeg slet ikke.

Hvornår?

Jeg var 14, og han var 19.

Han hængte sig.

Med et bælte ude i skuret.

Vi fandt aldrig ud af hvorfor.

Han skrev ikke et afskedsbrev?

Ingenting.

Jeg kan bare ikke tilgive ham,
at han kunne forlade os på den måde.

At vi ikke fik mulighed
for overhovedet at hjælpe ham.

Han kunne også have tænkt sig til,
hvor ked af det mor ville blive.

Hvis han nu bare havde snakket
med nogle af os om det.

Måske er det det,
din patient har brug for.

Nogen at snakke med.

Så er der serveret, fru Well...

Det er min mand.
Karl, det er frøken Madsen.

Frøken Madsen
har været guld værd for mig.

Mig en fornøjelse.

- I lige måde.
- Tak for Deres omsorg.

Jeg har desværre ikke
kunnet være her ret meget.

Støvsugerne sælger jo ikke sig selv.

Nej. Men nu behøver Deres kone ikke
savne Dem længere.

- Hvornår kan jeg få hende hjem?
- Allerede i morgen.

- Hvad vil du?
- Jeg vil bare tale med dig.

- Nå, men vi øver lige.
- Jeg kan sagtens vente.

Det kan godt komme til
at tage ret lang tid.

Jeg venter bare.

Vi har ikke noget at tale om.

Så lad mig tale.
Så lytter du bare.

Jeg er så ked af, at jeg ikke
fortalte dig om Eriks breve.

Og at jeg var så lang tid om
at beslutte mig.

Men jeg er sikker.
Jeg skal være sammen med dig.

Indtil du igen kommer i tvivl, om
det var sjovere med ham i Canada.

Jeg rejste jo netop ikke,
fordi jeg elsker dig.

Ingen anden.

Det med Canada var mest bare
min dårlige samvittighed.

Hvor var den så i al den tid,
du har løjet for mig?

Jeg ved det godt.

Undskyld.

Jeg har købt noget til dig.

Den er lige kommet.

Jeg tænkte, vi måske
kunne lytte til den sammen -

- hvis du kan tilgive mig.

Ja...

...men det kan jeg ikke.

Jeg har samlet nogle ting,
som du må have glemt.

Ballerupmikseren her.
Jeg har ikke noget at bruge den til.

Det er en meget lille lejlighed,
men jeg tager den med.

Nina, jeg vil gerne have,
du hører det her fra mig.

Else og jeg...

Frøken Andersen og jeg
har valgt at danne par.

Aha.

Nu har vi ikke pligt til at orientere
hinanden om vores privatliv.

Nej, nej. Det ved jeg godt.

Men jeg håber, vi fremover kan
fortælle hinanden lidt om vores liv.

Ja, bestemt.

Jeg har ikke rigtig set dig
på arbejde.

Får du stadig mareridt?

Ja. Nogle gange også midt på dagen.

Jeg hører lyde.

Helikoptere.

Børn, der græder.

Margrethe mener,
jeg bør tale med nogen om det.

Jeg holder meget af forstanderinden.

Jeg er overbevist om, at du har
oplevet noget forfærdeligt derude -

- men jeg tror ikke, det er rigtigt
at gå og rode op i det hele tiden.

Det er bedst at glemme det hele
hurtigst muligt og komme videre.

Ja.

Hvad med kaffekanden?

Det er vist din.

Alle siger, jeg skal blive ved
med at kæmpe for ham -

- men det dur bare ikke
i den virkelige verden.

Hvad siger I så?

Hvor har du den fra?

Den har jeg fra Bent,
så jeg kan gå til frisøren -

- fordi vi skal ud og spise sammen.
Vi er nemlig blevet kærester.

- Sådan rigtigt?
- Ja.

Ellers skulle vi nok ikke ud
og spise sammen, hvor alle kan se os.

Se.

Man skal åbenbart aldrig give op.

Else, elsker du ham?

At elske nogen er ingen garanti for,
at man bliver lykkelig.

Se på dig selv.

Else...

Er det helt slut mellem jer?

- Måske har Ole brug for lidt tid.
- Ligesom med Bent.

Før eller senere kommer han
garanteret og vil have dig igen.

Det, der skete i går,
det beklager jeg meget.

Jeg er sikkert den sidste,
De har lyst til at tale med.

Hvis De har behov for at snakke
med nogen -

- så vil jeg gerne lytte.

Jeg er gået konkurs.
Jeg har mistet alt. Opsparing.

Det hele.

Ligegyldigt hvor slemt
det hele ser ud -

- hjælper det ikke Deres kone,
at hun mister sin mand -

- eller at Deres datter
mister sin far.

Hvad skal de med sådan
en fiasko som mig?

De må ikke tænke sådan.

Deres familie er ikke ligeglad med,
om De var her eller ej.

Jeg er sikker på, at de ville ønske,
de kunne få lov til at hjælpe Dem.

Det kan de kun,
hvis De fortæller dem sandheden.

Hvis De giver op, vil Deres familie
resten af livet bebrejde sig selv.

Det ved jeg godt.

Og jeg elsker dem.

De er det eneste, jeg har.

Goddag, frøken Andersen.
Brænder det?

Nej, jeg skal nå ned til byen
inden min næste vagt.

Åh, sådan en slidt havelåge!

De kan godt låne min,
men De kan ikke nå pedalerne.

- Jeg kan cykle i byen for Dem.
- Tak, men jeg skal til frisøren.

Jeg må spørge min veninde,
om jeg låne hendes cykel.

Hvorfor trækker De i snoren,
når De er rask?

Jeg vil sige ordentlig farvel.

Og så vil jeg høre,
om De... kunne overtales.

- Overtales?
- Til at mødes til gymnastik.

Jeg skal ikke til gymnastik.
Det kan jeg forsikre Dem for.

- De vidste godt, jeg var gift.
- Hvad tror De, jeg er for en?

Jeg har ingen mand, fordi jeg tager
mit kald alvorligt. Ikke spor andet.

Ruth...

Vi to behøver da ikke lyve
over for hinanden.

Det kunne aldrig falde mig ind.
Og nu må De have mig undskyldt.

Hold da op, frøken Andersen.
De ligner en million.

- Hvad i alverden er det?
- Det er Deres cykel.

Jeg har lappet slangen
og givet kæden olie.

- Tak, hvad skal De have for det?
- Måske et lille smil.

Det er måske for meget,
men måske en lille prøvetur så.

- Jeg har altså travlt.
- Så skynd Dem at hoppe op.

Kom. Kom.

- Sidder De? Hold fast.
- Ja.

Så kører kareten.

Så drejer vi.

Pas på!

Pas på, frøken.

Frøken Rosenfeld, Deres kæreste -

- eller ikke kæreste står i vagtstuen
og venter på Dem.

Men husk, De er på arbejde.

Hvad sagde jeg?
Han skulle bare bruge lidt tid.

Ole?

Hvad laver du her?

Du glemte den her på jazzen.

Og det var det?

Ja, det var det.

Farvel, Anna.

Jeg forstår godt, du hader mig.

Jeg hader dig ikke,
men vi er nødt til at holde sammen.

Det ved jeg godt.

Det vigtigste er, at vi har hinanden.

Ja.

Jeg havde vist glemt,
hvad der er det allermest vigtige.

Dig og dig.

Tante Grøn havde grøn kjole.
Tante Brun havde brun kjole.

Tante Lilla havde lilla kjole.

Jeg har lavementrunde om lidt.
Jeg har ikke tid.

- Til hvad?
- Til at stå her.

Jeg bliver nødt til at sige undskyld.

Jeg er virkelig ked af,
at jeg har skubbet dig væk.

Jeg prøver at kontrollere ting
for at have styr på alt.

Men så bliver man ikke lykkelig.
Og jeg kan mærke -

- at jeg kan blive lykkelig
sammen med dig, Birgit.

Jer begge to, faktisk.

Jeg bliver nødt til at gå nu,
men jeg vil gerne komme tilbage -

- hvis du vil have mig.

Det er nok ikke usandsynligt,
at jeg gerne vil det.

Peter?

Jeg tænkte,
om der lige var tid til...

...til det her.

Absolut. Der er også
lige akkurat tid til det her.

Jeg er virkelig nødt til at gå.
Jeg skal have givet det lavement.

Vi ses.

- Hvad laver du?
- Ikke noget.

Bjørn...

Du har været så mærkelig
her på det sidste. Er alt i orden?

Ja.

Ja, ja.

Bjørn, for helvede.

Jeg har taget for mange af de der
ferietabletter, men jeg er holdt op.

Det er jeg glad for at høre.
Jeg var bekymret for dig, kammerat.

Tak.

Aksel? Ved du,
hvornår portør-Finn har vagt?

- Næ. Hvorfor?
- Det er noget med en patient.

Dr. Neergaard glemte den her.
Kan De hente den på apoteket?

- Amfetamin, ja.
- Det hastede.

Jeg er der,
så snart de åbner i morgen tidlig.

- Det var bedst, det var i dag.
- Vi henter varer tirsdag og fredag.

- I dag er det mandag.
- Det ved jeg godt.

- Er De all right?
- Ja, selvfølgelig.

- Er De?
- Ja.

Tak. Jeg gør det senere.

- For fanden!
- Pyt. Det er jo bare vand.

- Hvorfor er der så mange knapper?
- Hvad er der med Dem?

- De plejer at være så venlig.
- Sådan.

- Av for søren.
- Jeg skal nok være forsigtig.

Læn Dem tilbage.

- Hvad i alverden laver De?
- Vasker Deres kone.

Lad være. Hvem har fundet på, at der
skal være mænd på kvindeafdelingen?

Folk, der er mindre stokkonservative
end Dem? Hvis vi er så uduelige -

- kan De vaske Deres kone selv.

Det her, det får konsekvenser.

Det var vist det.

Så kommer jeg med det,
når jeg er færdig med sidste patient.

Det bliver da også rart at få sovet
i sin egen seng.

Er der noget i vejen?

Margrethe mener,
jeg har fået granatchok.

Aha.

Og har hun ret?

Ja, måske.

Jeg har svært ved at glemme at det,
vi oplevede på Jutlandia.

Der er en situation, der bliver ved
med at køre rundt i hovedet på mig.

Kan du huske de to børn,
der var blevet forbrændt af napalm?

Der var mange.

Det var en dreng på cirka otte
og en pige på fire.

De var meget slemt tilredte,
så jeg var nødt til -

- at træffe en beslutning om,
hvem vi skulle operere først -

- og så valgte jeg,
at det skulle den søde, lille pige...

...men det var forkert.

Hun døde på operationsbordet.
Du kunne ikke redde hende.

Havde vi taget drengen først,
havde han overlevet.

- Det ved man jo ikke.
- Du sagde det selv.

Havde du haft ham ti minutter før,
havde han overlevet.

Jeg har været frustreret.
Du skulle ikke have skylden.

Det ved jeg godt.

Moderen mistede begge sine børn,
fordi jeg traf en forkert beslutning.

Vi var i krig. Der er kaos.
Du gjorde dit bedste.

Jeg er en erfaren sygeplejerske.
Havde jeg holdt hovedet koldt -

- havde den stakkels mor
stadig haft et af sine børn.

Ingen burde presses ud i at træffe
den slags umenneskelige valg.

Men det er en del af vores arbejde.

Og vi begår fejl.
Det gør vi alle sammen.

Sig til, hvis du har brug for
at snakke igen om det her.

Forstår du det?
Vi har brug for dig her.

- Har I set hr. Toft?
- Han er i skyllerummet. Hvorfor?

Jeg har hentet de piller,
han har bedt mig om.

Anna, jeg tror, vi har et problem.

Tak. Dem giver jeg videre
til overlægen.

- Tager du stadig det skidt?
- Kan det ikke være ligegyldigt?

Hvad er det? Det kan man kun få
med recept fra en læge.

Hvad har du rodet dig ud i?
De piller er farlige.

Nu må I holde op. Det er ligegyldigt,
at jeg tager et par stykker.

- Se dig selv. Du skal på afvænning.
- Nej!

Du bliver her. Han skal op
på værelset. Du kommer med.

- Du skal ikke tage fat i mig.
- Du kommer med op på værelset.

Kom nu, Bjørn.

Tekster: Mette Vanggaard
Dansk Video Tekst