Original subtitles

Britannien 47 e.Kr.

- Hvad er der? Er det for meget? - Nej.

Nej...

Jeg skal nok klare mig.

Du har jo lært mig alt.

Jeg forstår, at min tid er kommet.

Lucilia!

Er hun parat?

Ret ryggen.

Mange regner med dig, Boudica. Du må ikke vanære familiens navn.

- Håret. Det er ikke godt. - Hun er parat.

- Det skal laves om. - Vores klans fremtid afhænger af det her.

Jeg lader dig ikke forsinke det mere.

Undskyld, Scavo. Athedo er kommet. Han venter i tronsalen.

Rom har udnævnt en ny guvernør. Scapula.

Han har udsendt et dekret om, at klanerne skal aflevere alle deres våben.

Som de eneste to klaner, der ikke adlyder, må vi forene os-

- og vise de andre, at Rom ikke får det, der tilhører os!

Vores arrangement må vente.

Vi må handle nu.

Kommer I?

Ja, det gør vi.

Vi fortsætter, når vi kommer tilbage.

- Far, jeg forstår ikke, hvad der sker. - Det behøves ikke. Følg med din mor.

- Men, far... - Sig mig ikke imod. Følg med din mor.

Der sker ikke noget. Tag det roligt.

Vi skal væk herfra med det samme. Saml dine ting sammen.

Men hvorfor?

- Hvad laver du? Mor? - Romerne er på vej hertil.

De er på vej hertil. Vi skal af sted nu.

- Hvad så med far? - Din far har været væk i flere dage.

- Han er sikkert død. - Hvad?

Her, tag den her på.

Mor!

Boudica. Jeg ved, at det er mærkeligt, men du vil forstå det hele, det lover jeg.

- Hvad er det der? - Proviant.

Du har planlagt det her, ikke? Hvor langt skal vi?

- Langt nok. - Hvor fører du mig hen?

- Vi har ikke tid til det her. - Nej, det er uretfærdigt.

- Stoler du på mig? - Selvfølgelig.

Så kom med mig. Jeg lover at forklare det hele.

Mor!

Er alt i orden?

Mor? Kan vi ikke stoppe her?

Der må være en bedre vej end den her. Vi er midt i ingenting.

- Det her er den sikreste vej. - Til hvad?

Det her er latterligt.

Romerne kommer ikke efter os. Jeg løj.

Det her er for din skyld, Boudica. For din fremtid.

- Det forstår jeg ikke. - Jeg kan ikke bare se på...

...at du gifter dig med en mand, du ikke elsker.

Jeg gjorde det, Boudica, og tro mig. Det fører til elendighed og anger.

Den unge mand, som du så fra den anden klan, Prasutagus, din trolovede.

Den mand, du skal leve med i resten af dit liv, dag ud og dag ind.

Bære hans børn og gøre, hvad han vil, når han vil det.

- Ønsker du virkelig det? - Det spiller ingen rolle, hvad jeg vil.

Det vigtigste er, hvad jeg skal gøre, for at ære vores familie.

Kære barn... Du behøver ikke at gøre det længere.

Forbundet mellem vores klaner er ikke dit ansvar, men din fars.

Det er derfor, jeg førte dig væk. Så du kan leve det liv, du vil.

Noget, jeg kun kunne drømme om, da jeg var på din alder.

Skal vi se far igen?

Du havde ret før. Jeg har planlagt det her længe.

Vi tager til et sted, hvor din far aldrig kan finde os.

Kunne vi ikke bare have talt med ham?

Vil du vende tilbage?

Du tror, du kender din far, men du kender ham ikke som jeg.

Han er stærk...

...stædig...

...og ond.

Hans stolthed vil gøre dig skør.

Og han vil lede efter os til den dag, han dør.

Eller til han dræber os.

Jeg har fulgt hans regler... og levet i hans skygge alt for længe.

Det er på tide, at vi får lidt frihed. Du og jeg.

Er det her for os begge to, eller kun for din egen skyld?

Du vil altid... være vigtigst for mig, Boudica.

Du er mit eneste barn, og jeg vil gøre alt i min magt for at beskytte dig.

Kom nu.

Vi var heldige denne gang, min ven.

Hvis vi var stødt på et større antal...

...så havde resultatet måske ikke været så gunstigt.

De begår ikke den fejl igen. Scapula får forstærkninger.

- Vores forbund skal bekræftes. - Jeg forstår, at du er ivrig.

Prasutagus og Boudica bliver gift med tiden.

Vores alliance viser de andre klaner, at vi kan holde stand mod Rom.

Kun med deres hjælp har vi en chance.

- Athedo! - Scavo.

- Scavo, vi har nyt hjemmefra. - Hvad er det?

Både Boudica og Lucilia er forsvundet. Vi har ledt efter dem, men...

- ...der er ingen spor endnu. - Blev de overfaldet?

- Intet andet er blevet rørt. - Hørte jeg rigtigt?

Få løst det her hurtigst muligt. Ingen datter, ingen alliance.

- Jeg skal nok finde dem. - Urørte, håber jeg.

Min søn accepterer ikke besudlede varer.

Besudlede varer?

Et sært sammentræf, Athedo. Hvordan ved jeg, at du ikke er delagtig?

Var din tunge. Tvivler du på min ære igen, er romerne dit mindste problem.

Du har mange fjender, min ven. Men jeg er ikke en af dem.

Du må selv finde ud af, hvem det er.

- Det er også dit ansvar. - Jeg sender folk ud for at lede.

Prasutagus følger med dig personligt.

Det er trods alt hans brud, der er forsvundet.

Han sagde, der ville gå et par dage. Hvorfor kan vi ikke holde os til vejene?

- Vi kan ikke risikere at blive set. - Som det er nu, møder vi aldrig nogen.

Vi er ikke faret vild. Jeg har bare ikke været der længe. Vi skal nok finde det.

Finde hvad?

Var det fars?

Den er blevet båret af icenernes ledere i generationer.

Det er din fødselsret at blive leder en dag, hvis du vil.

Jeg er med dig nu...

Men der kommer en dag, hvor jeg ikke længere er det.

Lad denne broche være et bevis på din byrd.

Jeg elsker dig meget højt, Boudica. Det skal du altid vide.

Jeg elsker også dig, mor.

Kom. Nu skal vi sove.

- Var det her, du boede før? - Ja.

- Og det er her, vi skal bo fremover. - Men her er jo ingenting.

- Derhjemme var der mennesker. - Vi er hjemme.

Nej. Vi kan ikke bo her alene. Vi hører til i landsbyen.

Din far vil ikke tage os tilbage nu. Der er intet for dig længere.

- Men hvad så med Prasutagus? - Du elsker ham ikke.

- Jeg har lært at gøre det. - Sådan tænkte jeg også engang.

Se på mig. Du er sammen med mig nu. Vi får det her til at fungere.

Stop!

- Kommer han sig? - Det er et dybt sår.

Han har vist selv syet det.

Dør han?

Boudica... vi ved ikke, hvem han er. Vi kan ikke stole på ham-

- og altså kan vi ikke hjælpe ham.

- Hvad så? Skal vi bare se ham dø? - Det er endnu en mund at mætte.

Og vi skal kæmpe, du og jeg.

Lad os nu hjælpe ham.

Tag et kig på såret og beslut dig senere.

Jeg ser på det, men vær forberedt. Der er grænser for, hvad jeg magter.

Vi skal nok finde dem.

- Jeg forstår selvfølgelig, hvis... - Jeg har ikke brug for din medfølelse.

Forstået? Jeg vil have fremskridt.

- Noget nyt fra Aerdikus? - Ja, undskyldninger.

Vi hørte, at han var blevet dræbt af sin egen nevø.

- Vil du tale med ham? - Nej.

Hvis han er død, får de travlt med at slås indbyrdes.

- Saml mændene sammen. Vi fortsætter. - Hvor skal vi hen?

Det var dumt af mig at tro, at andre end romerne kunne stå bag.

- Romerne? Er du sikker? - Åbn dine øjne. Det kan kun være dem.

- Det vil være en krigserklæring. - At de er her, er en krigserklæring.

I børn... I aner ikke, hvad de har gjort ved dette land.

Hvordan tingene var, før de satte os op mod hinanden.

Hvordan de får til os at følge deres love og tilbede deres falske guder.

Har du ikke lært noget af din far?

De ved, at jeg taler sandt. Romerne er upålidelige.

Intet står lavere end dem.

- Hvor skal vi lede først? - Camelodium.

Den romersk by?

Udmærket.

Her er forfaldent. Det bliver sværere at finde mad og vand her end derhjemme.

- Hvad mener du? - Det er en anden verden herude.

Du skal lære at overleve.

Men tag det roligt, jeg lærer dig det.

Boede du her, da du mødte far?

Jeg mødte din far på vores bryllupsdag.

Kom han aldrig hertil?

Jeg var 14, da min mor sagde, at jeg skulle giftes. Jeg var skrækslagen.

Jeg græd mig i søvn hver aften og spekulerede på, hvem denne mand var.

Din far besøgte mig ikke. Og vi mødtes ikke selv.

Vi giftede os, og han tog mig med hjem.

Byen virkede meget stor... sammenlignet med her.

Jeg kunne ikke fatte, at mit liv havde forandret sig på kun en dag.

Og far?

Da romerne begyndte at overtage vores land...

overtog vreden og bitterheden ham.

Han blev ubehagelig og voldelig. Selv de mindste ting gjorde ham vred.

Jeg havde taget mit liv for længe siden, hvis jeg ikke havde fået dig.

Boudica.

- Vi kan ikke stole på ham. - Vi kender ham ikke.

Netop. Man kan ikke stole på mænd...

...og slet ikke ham. Hør på mig!

Jeg dræber ham, hvis han giver mig en grund til det.

- Hør på mig. - Er hun parat?

Sig mig ikke imod! Du må ikke vanære familiens navn.

Det fører til elendighed og anger. Ønsker du det?

- Mor! - Boudica?

Boudica! Boudica! Hvad er der sket?

Han er vågen.

Denne by styres af romerne. Vi skal lægge vores våben her.

Vi er ikke kommet for at slås, men for at finde min familie.

Drik! Mere at drikke!

- Du der. Jeg har brug for hjælp. - Hvilket betyder?

Hvor er slaverne?

Tal med ham der. Han kan hjælpe dig.

- Har du noget til salg? Jeg har penge. - Lige til sagen. Kom med mig.

Det her er mine nyeste. Mest forbrydere, som skal til minerne.

Den til venstre er ret klog. Han har arbejdet i templer i Gallien og Rom.

Hvis I da ikke vil betale en højere pris.

- Er der nogen af dem, I synes om? - Jeg leder efter kvinder og piger.

Jaså? Jeg havde skaffet flere, hvis jeg havde vidst det.

Det er en skam, for de er meget populære, hvis du forstår.

Men kvinderne her i landet er ærligt talt ikke noget for mig.

Jeg foretrækker kvinder, der har været i bad mindst en gang i sit liv.

Du finder dem ikke, hvis vi dræber i dag. Vi skal videre.

Undskyld, at jeg slog ud mod dig.

Du overraskede mig.

Jeg vil jer ikke noget ondt.

Jeg vidste ikke, at der boede nogen her.

- Vi har ikke altid boet her. - Men det gør vi nu.

Det her er vores hus. Hvem er du?

Jeg hedder Geminus.

Jeg rejste hertil med min klan for at kæmpe mod romerne.

Men vi blev besejret.

Jeg kom væk fra de andre med en anden såret mand.

Denne sårede mand...

Var det ham, du begravede udenfor?

Det gør mig meget ondt.

I sagde, at I ikke altid har boet her. Hvorfor er I her nu?

Det her er mit familiehjem. Jeg voksede op her som barn.

Min mand døde for nylig. Det var for farligt at blive der.

Jeg tog min datter med hertil for at begynde et nyt liv fri for romere.

Lad mig gøre det tydeligt. Min far byggede dette hus...

...og jeg vil ikke fordrives af en fremmed. Du kan blive her-

- til du er kommet dig, men når du har det bedre, skal du tage herfra.

Jeg påskønner din oprigtighed.

Vinteren nærmer sig hurtigt, og huset et forfaldent. Hvordan skal vi...

Det er nok. Vi har ikke brug for din hjælp. Jeg er klar over situationen.

- Men jeg og Boudica løser den sammen. - Boudica.

Det betyder sejrsgudinde.

Når bare vi forstår hinanden.

Men sæt nu Geminus kan hjælpe os?

Når han bliver stærkere, kan han hjælpe os med at bygge om. Han er sikkert...

Lad os ikke forhaste os. Han skal komme sig først.

Hvil dig nu.

- Du ser meget bedre ud. - Jeg har det også bedre.

Jeg kan ikke takke jer nok.

- Hvor er hun? - Ude at samle mad.

Med en mund mere at mætte er det vigtigt, at vi finder mere mad.

Har det slået jer, at I ikke kan blive her altid?

Hvad sker der, hvis I ikke har mere mad?

Det ved jeg ikke.

Jeg ved kun, at hvis mor tager herfra, så gør jeg også.

Og du? Har du et sted at vende hjem til? Familie? Kone?

Jeg har mange koner. De savner mig sikkert meget.

Er du gift?

Undskyld. Det angår ikke mig.

Nej, det gør det ikke, men nej, jeg er ikke gift.

- Virkelig? Vil du gerne giftes engang? - Frier du?

Nej...

- Jeg vil vide, hvilken type du er. - Hvilke typer findes der?

Nogle vil giftes og have børn, mens andre foretrækker at...

...opleve noget mere.

- Og hvordan tror du, at jeg er? - Det ved jeg ikke endnu.

Jeg skal nok tilbringe mere tid med dig for at vide det.

Og hvad slags mand er nu?

Det troede jeg, at jeg vidste.

Men det er, som om tingene forandrer sig.

Du ser meget bedre ud i dag. Og du kan gå omkring.

Godt. Du kan tage af sted i morgen tidlig.

Det forstår jeg.

- Må jeg lave mad i aften? - Hvis du gerne vil.

Vil du hjælpe mig med det her?

- Jeg kan godt se, hvad der foregår. - Hvad mener du?

- Jer to. Tror du ikke, jeg kan se det? - Se hvad?

Jeres blikke. Tavsheden, når jeg dukker op.

Du tilbød at made ham og pleje hans sår. Jeg er ikke dum.

- Det har jeg heller ikke sagt. - Men I er lidt for intime.

Hvad er der galt i det? Da du slæbte mig væk hjemmefra-

- sagde du, at jeg kunne leve mit eget liv. Og elske den, jeg ville.

- Hvorfor føler jeg mig fanget? - Vær nu ikke dum.

- Mig, dum? Det er urimeligt. - Jeg vil ikke skændes med dig om ham.

Heller ikke jeg. Men jeg skal kunne ånde.

Du burde måske tænke på den rigtige grund til, at du tog mig med hertil.

Hvad mener du med det?

Boudica. Boudica!

Op med jer!

Tag jeres ting, vi skal af sted.

- Hvor skal vi hen? - Til den næste romerske by.

Hvad får dig til at tro, at de er der? At byen er romersk?

Lad os ikke spilde tiden, Scavo.

Romerne har taget noget fra dig, og du siger, at vi spilder tiden?

Jeg leder i hver eneste romerske by i riget, hvis det er nødvendigt.

Hvis I er for dovne til det, så kan I gå nu.

For jeg hviler ikke, før jeg har fået min familie tilbage.

Da Boudica blev født...

...så hun på mig, og jeg vidste, at jeg ville gøre hvad som helst-

- for at beskytte hende. Jeg ville aldrig hvile.

Jeg ville aldrig give op, før hun kunne bo i et land frit for Roms tyranni.

Jeg vil bekæmpe dem, til jeg dør.

Hvordan er hun, Boudica?

Hun er sej. Hun arbejder hårdt og er stædig.

Og hun har temperament.

Hun ville æde dig levende.

Det er dejligt at komme op at stå igen.

Jeg er heldig at være her nu. Som sagt er jeg meget taknemmelig.

Jeg ved, at hun ikke synes om mig...

men du har hele tiden givet mig en chance.

Du har et venligt hjerte.

Og er der noget, jeg kan gøre for dig... så gør jeg det.

Vi må hellere komme i gang. Vi finder noget godt at spise i aften.

Sådan, ja.

Her kommer kaninen ind, og så låser den sig.

Den bliver som en snare.

- Sådan her? - Ja, netop.

Denne gang lykkedes det.

Hvorfor har du aldrig lært den slags?

Det er jo grundlæggende overlevelseskunnen.

Min far laver det. Som leder af en klan har han ansvaret for jagten.

Leder af en klan? Kongen?

Det kan man vel godt sige. Han har stor magt.

Jeg troede, at din far var død.

Ja, det er han... Jeg har ikke rigtig fattet det endnu, men han er væk.

- Er alt i orden? - Ja, jeg... Vi har lavet meget i dag...

...og min krop har nok ikke vænnet sig til det endnu.

Skal vi sætte os ned?

- Ikke ret længe, bare... - Selvfølgelig.

Hvad er det?

Den er gået i arv i min familie. Min mor gav mig den, da vi kom hertil.

- Den må betyde meget for dig. - Ja, det gør den.

Familien betyder meget for mig.

Det lærte min far mig altid.

Betyder jeg meget for dig nu?

Vi skal gå. Nu.

Mor bliver urolig og spekulerer på, hvor jeg er.

Geminus.

Som en taknemmelighedsgestus. for alt, I har gjort.

Godmorgen.

Hvordan har du det?

Det der i går... Undskyld. Du skulle ikke føle dig ilde til mode.

- Jeg tænkte bare... - Du skal ikke undskylde.

Jeg er bare forvirret, det er det hele.

Hvad føler du så nu?

Mor? Hvad er der galt?

- Du ser ikke frisk ud. - Jeg har det fint.

Hvor skal du hen?

Jeg vil have lidt frisk luft.

Du må hellere gå med hende. Hun bør ikke være alene.

- Jeg er bekymret for dig. - Det er der ingen grund til.

Du har det ikke godt.

Det kom i nat, efter at jeg havde spist.

Vejret er ved at slå om. Det er normalt på denne årstid.

Det her har intet med vejret at gøre.

Mor. Jeg følger med dig til hytten, så du kan hvile dig.

Kom.

- Hvad er der sket? - Jeg ved det ikke. Jeg er lige kommet.

Godt, vi ikke var herinde. Vi kan ikke gøre noget, det vil regne ind.

Hvordan kan der pludselig opstå et hul? Det er ulogisk.

Du må have gjort noget. Det tager flere dage reparere det.

- Kan du lave det? - Selvfølgelig.

Jeg henter træ til bjælker, og du laver taget.

- Det holder ikke ret længe. - Hvad vil du foreslå?

Hvad med at ride det hele ned og starte forfra?

- Vi kan lede efter et andet sted. - Vi?

- Du må gerne finde et andet sted. - Tag det nu roligt, begge to.

Vi tager en beslutning, hvis det bliver værre.

Nu skal du hvile dig. Nej, overlad det her til Geminus og mig.

Vi har arbejdet på taget i flere dage, men det ser ikke bedre ud.

Bjælkerne er rådne. Det hele skal ned, men vi to kan ikke klare det.

Jeg ville bare gøre noget godt for min mor. Et problem mindre.

Selvfølgelig, men her er ikke sikkert længere.

Hør på mig. I må finde et nyt sted.

Boudica!

Der er landsbyer i nærheden. Eller tag hjem, hvor I er i sikkerhed.

- Hvorfor vil du have os væk herfra? - Det vil jeg ikke, det er bare...

Stop! Det står stadig, så mor og jeg bliver boende her.

Bliv voksen... og vær realistisk.

Jeg behøver ikke gøre, som du siger.

Boudica?

Boudica?

Hvad er der sket?

- Hvis det handler om taget... - Det gør det ikke.

Hvad er der så?

- Det er ham, ikke sandt? - Ikke nu.

Nu er det perfekte tidspunkt.

Jeg stoler ikke på ham, Boudica. Det har jeg ikke gjort fra starten.

Jeg tror stadig, at der er noget galt med ham.

Den måde, I nærmer jer hinanden på. Han kommer mere og mere imellem os.

- Hvad er det, du vil sige? - At han skal tage herfra nu.

- Så du får mig helt for dig selv? - Hvad?

Du tog mig ikke med for at gøre mig fri. Du vil have mig for dig selv. Hele tiden!

- Nej, det passer ikke. - Jo, det gør.

Hvis jeg giftede mig, ville du være alene med far.

Og du har sagt højt og tydeligt, hvad du føler for ham.

- Hvor vover du? - Hvad? At sige sandheden?

Lad os nu være ærlige over for hinanden.

Eller også fortsætter vi med at lade, som om dette mareridt skulle beskytte mig.

Alt, jeg har gjort, var for din skyld. Du er min datter. Mit eneste barn.

Jeg ville hellere dø end se dig være ulykkelig resten af livet.

At du er ulykkelig, betyder ikke, at jeg var blevet det.

- Jeg ved, du var blevet det. - Nej! Du antog det bare.

- Lad mig tage mine egne beslutninger! - Tro ikke, mit ønske om at beskytte dig...

...er det samme som at kontrollere dig! Du burde måske være blevet der.

Eller måske skulle du have reddet dit eget ægteskab-

-i stedet for at ødelægge mit!

Hvad er der galt med jer? Vi har kæmpet ugelange kampe-

-men nu er I blevet sløve.

Men vi er ikke i kamp.

Hvad sagde du?

Hvad sagde du?!

Vi er ikke i kamp, Scavo.

Vi går bare... planløst rundt i skoven uden at vide hvorhen.

Vi leder efter min hustru og min datter!

Det forstår vi, Scavo, men skal vi gennemsøge alle romerske byer...

- ...i Britannien, før du er tilfreds? - Jeg gør, hvad det kræver!

- Vi har ingen spor, Scavo. - Jeres fremtidige dronning er derude...

...og vil I slippe for at leve resten af livet under romersk styre...

...så fortsætter I med at lede efter hende.

Det er ikke kun for min skyld. Det er for icenernes fremtid.

Jeres familiers fremtid. Vil I svigte jeres klan, kan I forsvinde nu.

Hun er her ikke.

Det ved jeg. Jeg så hende gå herfra.

- Er alt, som det skal være? - Det her har intet med dig at gøre.

Eller faktisk har det alt med dig at gøre.

Jeg er bekymret for min datter, og over hvor tætte I er blevet.

Jeg stoler ikke på dig.

Og jeg kan ikke bare sidde og se på, at min datter får sit hjerte knust.

Lucilia...

Jeg er klar over, at vi ikke er enige om alt.

Men er der noget, vi er enige om...

...så er det, at vi begge holder rigtig meget af Boudica.

Intet kan bryde den kærlighed, en mor har til sin datter.

Og det vil jeg heller ikke.

Jeg vil bare have chancen for at gøre hende lykkelig.

- Jeg burde gå ud at lede efter hende. - Hvis du gør hende noget...

Lucilia. Jeg sværger.

Hent hende helskindet tilbage.

Lad hende vide, at jeg elsker hende.

Jeg troede, du ville sidde og græde.

Men i stedet forsøger du at dræbe et træ.

- Du skal ikke skubbe. - Jeg forsøger at hjælpe dig.

Mere afstand. Bøj i knæene.

Du vil slå her, og på vej tilbage slår du her.

Din mor er bekymret for dig.

Hun er oprørt.

Jeg kan se, at det er du også. Er der noget, jeg kan gøre?

Sådan som jeg talte til dig før... Undskyld.

Du skal ikke sige undskyld. Jeg forstår dig.

Den måde du slog på træet... Din måde at tale til folk på.

Du er fyrig og lidenskabelig.

Hvis du kunne kanalisere al den energi og vrede til en ting...

...ville du være ustoppelig.

Fortæl om dig selv, Geminus.

Der er ikke ret meget at sige.

Jeg har aldrig forstået min plads i verden.

Kun været taknemmelig over, at jeg have overlevet hver dag.

Nogle gange føles det, som om jeg havner, hvor vinden fører mig hen.

Men med dig, Boudica...

...så ved jeg, hvor jeg er.

Holdt!

Hvad er jeres ærinde her?

Usædvanligt at se romere her på egnen.

Leder I efter noget? Vi kan måske hjælpe jer.

- Ingen hjælp fra folk som jer! - Har I set to kvinder?

- Vi ved ikke, hvad du taler om. Forsvind! - Godt.

- Kaptajn, de har våben. - Vent!

Vi tager jeres våben, inden I går, på ordre fra guvernør Astorius Scapula.

Disse våben? Vi har desværre bestemt, at I ikke skal afgøre, hvad vi må.

- Hvad laver du? - Gå nu, dreng.

- Du behøver ikke være her. - Jeg er parat til kamp.

Du er for vigtig. Tag tilbage og fortæl din far, hvad der er sket.

Du har gjort nok, min dreng. Gå nu.

- Hvilken klan tilhører du? - Tilhører?

Jeg er Scavo, konge af icenerne!

Og jeg leder efter de romere, der tog min hustru og datter.

Vi ved ikke, hvor din familie er. Overgiv her, mens I stadig kan.

Jeg dør hellere for det, jeg tror på, end kryber væk som en kujon.

- Hvad laver I her? Tal! - En redningsopgave.

- Hvem? - En general. Guvernørens bror.

- Scapulas bror? - Ja, han er i de nordlige bjerge.

Hør... Lad mig...

Jeg leder efter en romersk general. Har I set en?

Nej.

- Hvem er I? Hvad laver I her? - Vi beklager meget. Vi går nu.

Nej. Vi har ikke gjort noget galt. Og det vedkommer ikke dig.

- Boudica, kom nu. - Ved du, hvem jeg er, pige?

Pige? Jeg synes ikke om din tone.

- Tag hjem. Med det samme. - Tal til mig, ikke ham.

Vi fortsætter roligt herfra.

Tro ikke, at du slipper ustraffet efter at have ydmyget en romersk soldat.

Det her løber løbsk.

Boudica, vi skal væk. Nu!

- Hvor har I været? - I skal herfra nu.

- Hvad? - Straks! Her er ikke sikkert længere.

- Du skal tage med os. - Det kan jeg ikke.

- Jo, kom med. - Nej, sagde jeg! Find jeres ting.

Geminus.

- Stop nu. Hvad sker der? - Her er ikke sikkert.

Det har der aldrig været, og nu er romerne på vej.

Det er nok nu! Du har ikke ret til at give os ordrer.

Hører I ikke, hvad jeg siger? Romerne er på vej.

Det her er mit hjem. Ingen skal tvinge mig herfra.

Fald nu ned. Det hele ordner sig.

Da Geminus kom efter mig... fandt en romer os i skoven.

Han begyndte at slås med Geminus... og vi dræbte ham.

- Hvad? - Han ville dræbe os.

- Vi havde ikke noget valg. - Du skulle have lyttet til mig...

...men det ville du ikke, og nu har jeg dræbt en romersk officer.

- Romerne er vores fjender! - Ligesom jeg!

Jeg er legionær i den romerske hær.

- Det er ikke sandt. - Jeg blev indkaldt for to år siden.

Og jeg har kæmpet mod folk som dig lige siden.

Jeg tror dig ikke. Du siger det kun, for at vi skal gå.

Det er sandt. Boudica, jeg forsøger at beskytte dig.

Da I kom hertil...

Den sårede mand, jeg var sammen med, var en romersk general.

Jeg ventede ved hans side, mens min makker hentede hjælp.

Der er flere legionærer på vej. Og når de kommer... kan jeg ikke beskytte dig.

Jeg skal ingen steder. Hvis jeg dør, bliver det i dette hus.

Hvis du bliver her... afgør du også Boudicas skæbne.

Det kan jeg ikke tillade.

Geminus, nej!

Du er ikke et ondt menneske. Min mor elsker dette sted.

Vi finder en løsning, men gør hende ikke fortræd.

- Så tal hende til fornuft! - Det her er ikke dig.

Jeg ved, hvem du er. Du er rar...

...og betænksom. Du har et godt hjerte.

Du kender ikke din plads i verden, husker du det?

Jeg elsker dig. Og jeg ved, at du elsker mig.

Din plads i verden er hos mig. Jeg bønfalder dig.

Når legionærerne kommer, så taler du med dem.

Du har altid sagt, hvor taknemmelig du er mod os, fordi vi reddede dig.

Gør det her til gengæld.

Dræb mig.

Jeg har ikke fortjent bedre.

Jeg elsker jer begge!

Jeg har brug for jer ved min side.

Uanset hvilke udfordringer der venter, skal vi møde dem sammen.

Vi må tale sammen.

Boudica. Han lyver for os.

Hør her. Geminus sagde, at han frivilligt beskyttede generalen, ikke?

Da vi kom hertil, var han såret og kunne knap nok stå op.

Hvilken gavn kunne han have for generalen?

Hør... Jeg siger det ikke for at være på tværs-

- men fordi jeg frygter, at han ikke taler sandt.

Jeg vil vide, hvad der faktisk er gravet ned.

- Hvis du har ret... - Der er ingen tvivl.

Hans historie stemmer ikke. Der skete noget andet her.

Tænk, Boudica.

Jeg får ham med ud i skoven, så har du tid nok til at grave graven op.

- Jeg lader dig ikke alene med ham. - Han gør mig ikke noget.

Det ved du ikke. Vi ved ikke, hvad han er i stand til.

Boudica, jeg sagde jo, at jeg altid ville beskytte dig.

Jeg går ind i skoven, og du bliver her.

Og mens vi er væk, finder du ud af, hvad der er gravet ned.

Stoler du på mig?

Ja.

Følg med mig.

Jeg ved, at vi ikke altid har været enige om tingene, Geminus.

Men du må indse, at jeg elsker min datter meget højt.

Og nogle gange virker jeg måske lidt overbeskyttende.

Din mor havde det sikkert på samme måde med dig.

Jeg har forstået, at unge mænd bliver rekrutteret til legionærer.

For nogle er det den rette beslutning. Var det sådan for dig?

Man gik med i hæren eller blev dræbt. Jeg var ikke parat til at dø.

Og nu da du har dræbt en af dine egne?

Uanset om det var meningen eller ej, så har du det sikkert svært nu.

Hvad du gør nu, er meget vigtigt, ikke kun for dig... men også for Boudica.

Så... hvad er dine sande føleser for min datter?

Hvis du vil gifte dig med hende, må jeg kende dine hensigter.

Hvorfor tog du mig med hertil, Lucilia? Du vil jo ikke lade mig få hende.

Forsøger du at aflede mig?

Jeg leder efter min hustru og datter. Har du set dem?

Vi ved ikke, hvad du taler om. Forsvind.

- Hvem er det der? - Forsvind, sagde jeg.

Jeg tager ikke imod ordrer fra Rom! Hvem er han?

Det er general Octavio Scapula, bror til guvernør Astorius Scapula.

Forsvind nu eller mærk vreden fra den mægtigste mand i Britannien.

- I dør længe før, jeg mærker den. - Forsvind, mens du har chancen.

- Legionærerne er på vej. - Det ville jeg ikke være så sikker på.

Hvis din bror vil tage min familie fra mig, så tager jeg hans!

Jeg er ked af det, Boudica.

Han kom hertil dagen før jer. Han ledte efter jer.

Jeg forsøgte at få ham til at lytte og gå, men det lykkedes ikke.

Han var som besat.

Pludselig trak han sit sværd og dræbte generalen.

Han virkede så glad, at jeg vidste, at jeg stod for tur.

Det var selvforsvar. Jeg havde ikke noget valg.

Jeg vidste ikke, hvem han var, eller hvad der skulle ske.

Hør... du må forsøge at forstå.

Hvor er min mor?

- Se på mig. Hør på mig! - Nej! Nej!

Boudica! Du må forstå, at du er meget bedre end dem.

Du har ikke brug for hende eller din far længere. Passionen og ilden er i dig.

Du har styrken til at forandre verden.

Beder du om det, vender jeg Rom ryggen-

- og stiller mig ved din side uanset hvad. Tænk, hvad vi kan udrette sammen.

Glem fortiden, Boudica.

Find krigeren i dig frem.

Mor!

Mor!

Boudica...

Mor?

Mor?

Boudica!

Mamma!

Kom.

God selvtillid. Læg sværdet, Boudica. Jeg vil slippe for at dræbe dig.

Nu skal du gå, Geminus. Gå herfra og kom aldrig tilbage.

Jeg går ingen steder uden hende. Jeg har ofret alt for din skyld...

- ...og nu vil jeg have, hvad der er mit. - Jeg følger aldrig med dig!

- Min plads er ved min mors side. - Gå nu, Geminus. Se dig selv.

- Hun kan aldrig elske dig. - Og det er din skyld.

- Hvis du var gået, ville alt være godt. - Mener du det?

- Du er kun en ond, svag... - Ti stille!

Bliv voksen, pige. Vil du lade dig kontrollere af hende for evigt?

Du har brug for en, der befrier dig.

Du har ilden i dig. Du er blevet stærk. Du er en gudinde, en kriger.

Boudica...

Boudica.

Nej... Nej...

Du havde ikke brug for din far og har ikke brug for din mor.

Du har ret. Og jeg har heller ikke brug for dig.

Boudica giftede sig med Prasutagus og fik to børn. Hun ledte et oprør-

- mod Romerriget, som gav ekko gennem historien-

- og skaffede hende navnet "Krigerdronningen".

Tekster: Torben Christensen Ordiovision