All language subtitles for Hjkula

Downloaded from
YTS.MX

Official YIFY movies site:
YTS.MX

- Hej, Bob.
- Hej, Jo. Du var ved at falde.

- Fortovet bliver værre og værre.
- Det er det gamle træs skyld.

- Hvornår fælder du det?
- Det står på min liste. Nederst.

Jeg forstår.

- Har du en avis til mig?
- Din søster er dygtig til at skrive.

- Hun fik alt talentet i familien.
- Det ved jeg nu ikke.

Det er ikke let at lede
Daisy Hills kulturcenter.

- Fortsat god dag. Vi ses i aften.
- Pas på dig selv.

- Er der nogen hjemme?
- Jeg er her, Carol.

- Gæt engang.
- Er det kommet?

Jeg fandt noget hos en grossist.

- Skal vi mon bruge mere?
- Nej.

Tag pickuppen. Du kan aflevere den,
når vi er færdige.

- Hvad blev det?
- Dobbelt så meget som sidst.

- Jeg har brug for det, men så meget?
- De hæver prisen hele tiden.

Tag det, så finder vi ud af det,
når du har solgt dine planter.

- Er du sikker?
- Far og jeg finder ud af det.

Tusind tak, Jo!
Det betyder enormt meget.

Det er, som mor sagde: "Alt, hvad
man behøver, er i Daisy Hills Store."

- Sådan.
- Hej, Sofi.

- Jeg klarer mig selv herfra.
- Okay. Hav en god dag.

Solbriller.

- Hvad er det her?
- Har de trykt den?

"Intet betydningsfuldt
kan opnås alene."

"Det er med samfundets fulde støtte,
den næste generation kan blomstre -

- og det kræver familiens kærlighed
at få succes."

Min lillesøster er blevet skribent.
Jeg er stolt af dig.

Den elev, der holder afskedstalen,
skriver altid en artikel til avisen.

Det er i hvert fald en begyndelse.
Du er så dygtig.

Der ligger de jo.

Som min søster skal du synes,
at jeg er fantastisk.

Vent! Det her kom til dig i morges.

Hvad er det?

Jeg kan forklare det.

Har universitetet i Iowa ikke
landets bedste forfatteruddannelse?

Jeg er vist ikke den eneste,
der synes, du er god.

Åbn det nu!

- En tyk kuvert plejer at betyde ...
- Ja! Jeg kom ind!

Jeg troede ikke, jeg ville komme ind.
Jeg søgte mest for sjovs skyld.

Ja, det lyder sjovt.

- Ved far, at du har søgt?
- Nej, jeg ville ikke bekymre ham.

- Du blev så vred, da Blake flyttede.
- Det var noget helt andet.

- Blake er ikke min søster.
- Godt, for I var jo kærester.

Jeg ønsker bare det bedste for dig.
Spørgsmålet er, hvad du selv vil.

Det er fint med Iowa, men jeg
har også fået svar fra Hopewell.

- Du har sagt, at det var godt der.
- Jeg elskede det.

Jeg kan blive boende hos dig og far.
Det ville være lettere for alle.

- Tænk over det.
- Ja. Okay.

- Jeg må afsted.
- Må jeg se? Jeg vil leve gennem dig.

Ja, men far må ikke se dem.
Han skal ikke bekymre sig.

Glem ikke din fest kl. 19 i aften.
Sørg for at være klar.

- Du bekymrer dig for meget.
- Du er tidligt oppe.

- Jeg skulle ordne nogle ting.
- Det samme gælder for dig, far.

Kom ikke for sent til din datters
fest. Har du tid til at hjælpe mig?

Jeg er næsten færdig.

- Det beklager jeg, Blake.
- Helt i orden, mr. Mason.

- Hvad var det, du ville?
- Vi må følge med tiden.

Jeg har kun et par dage.
Hjælper det, hvis jeg kommer?

- Ville du gøre det for os?
- Ja, du hjalp mig meget som barn.

- Hvordan går det med dine forældre?
- De har det godt i Floridas sol.

- Det tror jeg gerne.
- Hvor slemt er det med butikken?

- Vi bliver måske nødt til at lukke.
- Det må vi forhindre.

- Jeg tager det næste fly.
- Det lyder fantastisk.

Kom ind i butikken i aften.
Vi holder fødselsdagsfest for Sofi.

- Okay. Vi ses.
- Hav det godt.

- Det er Blake Harris.
- Du er videre til næste samtale.

Det er godt nyt. Tak.
Jeg er dog bortrejst nogle dage.

- Vi kan lave samtalen via telefon.
- Perfekt. Så tales vi ved.

- Mange tak.
- Selv tak. Farvel.

Det beklager jeg.

- Er det til Carol?
- Ja, hun er nok snart tilbage.

Henry spurgte efter dig, men du var
gået. Hvad lavede du egentlig?

- Jeg ordnede en ting til i aften.
- Bare det ikke indebærer mere ost.

Jeg overvejer at aflyse spareribsene
efter dine prøvesvar.

- Børn skal respektere forældrene.
- Sørg for at spise grønt til festen.

Jeg kan stadig ikke fatte, at Sofi
snart er færdig med high school.

Jeg kan ikke fatte, at du er færdig.
Hvor bliver tiden af?

Jeg havde gerne set,
at den ikke gik så hurtigt.

- Hvad er det?
- Glem det. Det er ikke til dig.

Men det er de.

Lys, el, leverandører.

Jeg har købt ting, man ikke kan finde
på nettet. Måske giver det kunder.

Man ser lastbiler i byen hele tiden.
Folk køber ting på nettet i stedet.

Skal vi have en hjemmeside?
Man må jo følge med tiden.

Måske. Betyder det,
at du springer spareribsene over?

- Jeg mener det, Jo.
- Det ved jeg godt, far.

Er det ikke pointen med vores butik,
at folk kommer herind?

Hvis vi får en hjemmeside,
hvad er så pointen?

Vi finder ud af det.

- Vi har en kunde.
- Vores kunder plejer at betale.

- Lad mig hjælpe dig, Carol.
- Jeg vidste ikke, du var her.

- Sikken dejlig overraskelse.
- I lige måde, Carol.

- Hvordan virker gødningen?
- Den har reddet mit liv.

Forhandleren fører det ikke mere, så
det var heldigt, I fandt grossisten.

Jeg kan ikke takke jer nok. Hvad
havde jeg gjort uden jeres butik?

Lad os få det ud i Carols bil.

- Det bliver sjovt. Kommer Bob?
- Ikke, hvis Jo skal bestemme.

- Ingen fest uden spareribs.
- Okay, jeg har fattet det.

Jeg formoder, at alle er klar, så vi
kan komme afsted til festen i tide!

- Fem minutter!
- Jeg skal fortælle dig noget.

Tag det med hen til festen.
Vi bliver nok lidt forsinkede.

Ja. Jeg tager derhen og sørger for,
at der er styr på alt.

- Gæsterne får noget at spise.
- Vent, far!

I kommer altid for sent.
Mor kom for sent til vores bryllup.

I ligner hende mere,
for hver dag der går.

Ved du hvad? Nogle dage,
når jeg åbner butikken ...

Jeg ved, det lyder dumt,
men det føles, som om hun er der.

Det er overhovedet ikke dumt.
Hun ofrede alt for den butik.

Jeg skynder mig,
før spareribsene er væk.

- 5 minutter!
- Det sagde du for 5 minutter siden!

- Hvad talte du og far om?
- Om, at vi er ved at blive voksne.

PLEJEHJEM

- Hvilken en skal jeg vælge?
- Du skulle have valgt for længst.

- Kom nu. Hvilken?
- Den til højre. Skynd dig nu!

Hvad?

- Sådan. Hvad synes du?
- Hold da op.

- Far har ret. Du ligner mor.
- Du må ikke få mig til at græde.

Lad os komme afsted.

- Tror du, at det bliver regnvejr?
- Nej.

- Du sagde, at det ikke ville regne.
- Det ved jeg godt. Vent.

Jeg vil have, at du skal vide -

- at jeg støtter dig, hvad du end
vælger. Det gør far også.

Tak, Jo.

- Jeg kommer for sent pga. dig.
- Kom så.

- Hyg dig.
- Tak, Jo.

Mrs. Hays, du kom!
Tak, fordi du kom.

- Hej, far, Carol og Bob.
- Nå, her er du.

- Kan Sofi lide det?
- Ja. Tak for hjælpen.

Det var en fornøjelse. Du ser
godt ud i aften. Det gør du også.

I lige måde. Og tak for hjælpen.
Det var meget ... hjælpsomt af dig.

- En pulled-rib-sandwich til dig.
- Tak, Bob.

- Det er rart at se alle.
- Jeg har ikke været i byen længe.

Så længe butikken er her,
har vi et sted at holde fest.

- Hvad er der, far?
- Du må lige have os undskyldt.

- Hvad drejer det sig om?
- Jeg vil ikke gøre dig ked af det.

- Hvad er der?
- Vi venter en særlig gæst i aften.

- En særlig gæst?
- Blake? Det er Blake!

- Jo! Blake er her. Hvornår kom du?
- Lige nu.

Følg med.

Er du her bare til festen, eller
flytter du tilbage? Det håber jeg.

- Hyggeligt at se dig. Og uventet.
- I lige måde. Jeg har noget med.

Tillykke med fødselsdagen.

Vent. Hvordan vidste du,
at jeg mangler en ny computertaske?

Det er præcis sådan en, jeg mangler.
Tak, Blake.

- Må jeg vise den til mine venner?
- Selvfølgelig.

Hvad er det, der foregår?

- Ved hun ikke, at ...?
- Hvad?

- Det lange eller korte svar?
- Vælg selv.

Hvad Blake laver her, kan vi tale om,
når du har fået noget at drikke.

Det kan jeg ordne. Et øjeblik.

Men hvad han laver her i aften,
kan jeg svare kort på.

Han var en stor del af Sofis liv,
da hun var barn.

Jeg lover at fortælle det senere.
Gå hen og tal med ham. Kom nu.

- Nå. Hej.
- Hej.

- Jeg troede, at du vidste det.
- Jeg er ikke sur. Skulle jeg det?

Jeg har ret til at være sur, for du
skulle være kommet for ti år siden.

- Du skulle flytte til Brooklyn.
- Helt sikkert.

- Det skulle du.
- Nu svanser du ind ...

- Jeg svanser ikke ind.
- Du ser latterlig ud.

- Den var dyr.
- Uden nogen forklaring!

Jeg har en forklaring.

Det er lidt sent.

- For i aften. Og måske for NYU.
- Det har du sikkert.

Jeg har ikke øvet mig på at svanse.

Du kan godt lide habitten.
Det kan du.

- Den er pæn.
- Okay, okay. Det er skørt.

- Skal vi begynde forfra?
- Ja.

Nå. Hvordan har du haft det?

Jeg har et konsulentfirma i Brooklyn
og føler mig stadig hjemme her.

- Hvad med dig?
- Jeg bor her.

Du ser ud til at have det godt.

Hvor meget trænger du til en af
Bobs spareribssandwicher lige nu?

- Rigtig meget.
- Skal vi? Okay.

- Det passer ikke.
- Jeg løb efter dig ud på marken.

- Hvad? Det var mig, der jagtede dig!
- Aldrig i livet.

- Tak for tasken. Jeg elsker den.
- Du får sikkert brug for den.

Jeg kan ikke fatte, at du er her.
Hvordan er det at bo i centrum?

- Brooklyn er ikke centrum.
- Men det er sejt at bo der, ikke?

Muligvis, men jeg er stadig
vild med spareribsene her.

Men der er også god mad, som
for eksempel asiatisk fusionsmad.

- Der er et godt sted i Astoria.
- Er der?

- Er det svært at sove for larmen?
- Ikke flere spørgsmål.

Et til. Er det rigtigt,
at butikkerne aldrig lukker?

De lukker, men supersent.
Klokken fire om morgenen.

Det er så sejt. Okay.

Tilføj mig som ven,
så jeg kan følge dine eventyr.

- Er det den?
- Ja, det er mig.

- Sådan.
- Fint.

- Vil du sende en venneanmodning?
- Hun er ikke ude på sociale medier.

- Hun bruger aldrig sin konto.
- Det har jeg bemærket.

- Hvad skal det betyde?
- Du svarede ikke på min anmodning.

Jeg synes, at man skal se
sine venner ansigt til ansigt.

Hvordan holder du så
kontakten med alle dine venner?

Med arrangementer som dette.
Jeg inviterer folk, og vi snakker.

- Hvordan inviterer du dem?
- Når jeg møder dem.

Hvilket år lever du i?

- Nu er vi venner. Tak.
- Venner. Super. Der ser du.

Hun er fantastisk.
Hun vil elske storbyen.

- Vi ved ikke, hvor hun skal hen.
- Skal hun ikke gå i skole?

Hun skal da gå i skole inde i byen.
Det er der, hun hører hjemme.

Du har været her i fire minutter, men
ved allerede, hvor hun hører hjemme?

- Det ved vi begge to.
- Bestemmer du, hvad jeg skal mene?

- Nej, jeg prøver bare at forklare.
- Ja, forklar, hvad jeg skal mene.

Nogle kan lide småbyer,
mens andre gerne vil væk derfra.

Nogle tror, de ved, hvad der er
bedst for andre, men det gør de ikke.

- Jeg ved vist en del om den slags.
- Hvor er du bedrevidende.

Jeg ved mere, end du gør.

Jeg tænker tit på,
at jeg savner Blake og hans ego.

Nej, vent. Det tænker jeg aldrig.
Hvad laver du overhovedet her?

- Det ved jeg ikke.
- Ved du det ikke?

Jeg ved ikke, hvilke bagtanker
du havde med atkomme her -

- men din indstilling har ikke ændret
sig. Hvorfor skulle min ændre sig?

Jo, hjælp far! Træk vejret, far!

- Skynd dig! Far!
- Hvad sker der?

Ring efter en ambulance!
Det er okay. Vi er her.

Hvad sker der?

Bare rolig. Han har det bedre.
Det var bare en forskrækkelse.

Han skal passe bedre på sig selv
fremover.

Er han stadig vågen?
Jeg går op til ham.

- Er du okay?
- Ja.

Tak, fordi du blev hos Sofi.

Hvordan går det med ham?

Han skal bare undgå stress
og ikke arbejde.

Så skal det nok gå.

I er nødt til at ændre på tingene.
Det er grunden til, at jeg er her.

Ved du hvad? Jeg er ikke vild med,
at du er her.

- Det var ikke meningen at ...
- Tak, men du må hellere gå nu.

Jeg besøger de gamle steder
i morgen, hvis du vil snakke.

Hej, far.
Jeg har lidt mad med til dig.

Jeg må vist vænne mig til,
at det er "mad" fra nu af.

- Er Sofi gået i seng?
- Ja.

Det har været en lang aften.

- Jeg fandt den her nedenunder.
- Det er ingenting.

Jeg læste bare lidt om det.

Jeg ved, hvor meget butikken
betyder for dig og alle andre her.

Jeg må redde den.
Det er ikke tid til at gå på pension.

Regningerne skal snart betales.
Vil du bruge dine opsparing?

Vi fik en grim forskrækkelse i dag.

Jeg må hjælpe til,
så godt som muligt.

Jeg arbejder på en løsning, far.
Jeg taler med leverandørerne.

Du skal gemme din opsparing.
Den må du ikke ofre.

Vi er familie.
Nogle gange må man ofre sig.

- Er det derfor, Blake er her?
- Jeg skulle have fortalt dig det.

Han lever af at redde virksomheder.
Vi har brug for ham.

Vi har ikke brug for ham, far.
Vi kan løse det her på egen hånd.

Da din mor fik den idé at åbne
en butik, kaldte jeg hende skør.

Men hun ville slå rod
her i lokalsamfundet.

Hun ville lære indbyggerne at kende
og hjælpe dem.

Jeg må prøve at redde butikken.
Det ville hun have ønsket.

- Hvis Blake kan hjælpe os ...
- Han tænker kun på sig selv, far.

- Hvornår så vi ham sidst?
- Til din mors begravelse.

- Hvad?
- Du så det ikke, men han var der.

Jeg ved ikke, hvorfor han ikke
talte med dig, men han var der.

Vi betød noget for ham.

Vi betyder noget for ham.
Lad ham hjælpe.

- Hørte du det?
- Du kan ikke gøre det alene.

- Det gør jeg heller ikke. Far ...
- Han kan ikke arbejde lige nu.

Du har brug for hjælp. Jeg kan
vente med at starte på Hopewell.

- Hvad skete der med Iowa?
- Jeg søgte kun med for sjovs skyld.

Du behøver ikke
at beslutte dig endnu.

Sådan gør man, når man er familie.
Man ofrer sig.

Jeg tænkte nok, du var her.
Undskyld, at jeg var så grov i går.

Det var bare for meget. Du var der,
far faldt om, Sofi bliver voksen.

- Kan du huske, sidst vi var her?
- Ja, den morgen vi blev studenter.

- Jeg stak af.
- Da jeg vendte mig om, var du væk.

Men jeg vidste, at du ville være her.

Jeg frygtede, at det var min sidste
chance for at ... Jeg ved det ikke.

- Duke bad mig om at komme, Jo.
- Det sagde han.

Hvorfor sagde du dig ikke,
at du kom til mors begravelse?

Det var meningen,
men da jeg så dig ...

Du prøvede at være
stærk for din far og Sofi.

Vi havde ikke talt sammen i flere år.
Du behøvede ikke mere at tænke på.

Jeg vil være ærlig, Jo. Jeg tager
måske afsted om nogle dage.

Hvis jeg får et job, jeg har søgt,
tager jeg tilbage til New York.

- Det lyder godt.
- Ja.

Måske. Der har manglet
noget i mit liv et stykke tid.

Jeg har prøvet alle mulige ting,
men intet har fungeret.

Jeg tror, det ville være godt for mig
at kunne hjælpe jer med butikken.

Det er da rart,
at det er godt for en af os.

Okay. Du må gerne hjælpe os
med butikken.

- Men der er nogle regler.
- Du bestemmer.

- Godt, du har tjek på reglerne.
- Du hader forandring, men ...

- Begynder du med et "men"?
- Lov mig at være åben.

- Vi ses i morgen tidlig i butikken.
- Godt.

Jeg er glad for, du kom. Det er rart
at vide, at vi betyder noget for dig.

I morgen tidlig. På slaget syv.
Kom kl. 7.02, og du er ude.

- Det gør vi absolut ikke.
- Det kræver drastiske ændringer.

Drastisk kan jeg godt håndtere.
Omstrukturér trafikken, hvis du vil.

Skift endelig leverandører,
men vi ændrer ikke konstruktionen.

- Jeg vil bare udskifte vinduerne.
- Der er intet galt med vinduerne.

- Kan du ikke, hvor gamle de er?
- De er smukke.

De er utætte. I taber penge,
fordi bygningen er forældet.

- Vi udskifter dem med moderne ...
- Kolde.

Som jeg allerede har sagt, er
indtægter vigtige, men de varierer.

- Udgifterne kan man styre.
- Jeg har forstået det.

- Hvorfor kæmper du så imod?
- Visse ting kan ikke ændres.

Hør her, Jo. Du må prøve
at forlade din tryghedszone.

Det er bedre til at skifte nu
til noget, du kan lide -

- end at være tvunget til senere
at skifte til noget, du hader.

Giv slip på dem.

Okay. Fint.

- Hvad med at flytte slikket?
- Nej, det går ikke.

Hvorfor ikke? Lavpristilbud tjener
man kun på, hvis man sælger meget.

De skal stå ved kassen for at udnytte
kundens tendens til impulskøb.

Tro mig. Det er ingen god idé. Kan
du høre dig selv? "Udnytte kunden"?

Det er ikke det, jeg mener.
Du lytter ikke til mig.

- I sælger ti forskellige kuglepenne.
- Det er fine kuglepenne.

Hvor mange har I solgt for nylig?
I har for mange muligheder.

- Kunderne vil have alternativer.
- Nej, de vil købe det, der er.

Ellers bliver de overvældede.

Det har du sikkert læst i en bog,
men sådan er virkeligheden ikke.

- Du er den mest stædige ...
- Vi har faktisk solgt kuglepenne.

- Er jeg stædig? Du er bedrevidende.
- Du siger nej til alt, jeg ...

Jeg sætter det på din regning!

- Var det mrs. Hays?
- Jep.

- Hun ser godt ud af sin alder.
- Ja, det gør hun.

Hun kommer her hver dag.

Hun åbner døren, tager
sit yndlingsslik og går sin vej.

Det er højdepunktet på hendes dag.

Men du vil tvinge hende
til at gå gennem hele butikken -

- bare så man kan ...
Hvad var det, du sagde?

Jo! Så jeg kan udnytte
kundens tendens til impulskøb.

Nogle af teorierne skal måske
tilpasses til byen.

Ja.

Vi er ikke en stor koncern
med aktionærer.

Vi har kunder som hende og Carol,
der har brug for gødning -

- og Henry, der bruger en særlig
fiskekrog, som kun vi sælger.

Er det dumt af os at sælge
den slags? Selvfølgelig er det det.

Men hvem skal ellers tage
sig af byens indbyggere?

Hvem skal give dem det, de mangler?
Hvad sker der, hvis vi stopper?

I får overskud.
Vent, Jo. Du tager ikke fejl.

- Betyder det, at jeg har ret?
- Nej, jeg tager heller ikke fejl.

Du kan nok klare dig nogle måneder
på den måde -

- men du må gå på kompromis,
hvis I skal leve længere end det.

- Okay. Vi finder et kompromis.
- Det var svært at sige, ikke?

- Jo, lidt.
- Det kan jeg fornemme.

Okay, men ved du hvad?
Man tænker bedre på fuld mave.

Det lyder godt.

- Min jakke.
- Tænk hurtigt.

- Du giver.
- Hvad med sten, saks, papir?

"Omstruktureringskonsulent."
Fandt du selv på det?

Stort set. Efter handelsstudierne
fik jeg et godt job i city.

Det føltes ikke rigtigt. Jeg ville
hjælpe folk og blev selvstændig.

- Det går fint, men ...
- Men der mangler noget?

Ja. Jeg er glad for mit arbejde
og det, jeg gør.

- Men nogle gange ... Er det ...?
- Far!

Hvad pokker, far!
Du må ikke spise den slags.

Jeg nyder bare selskabet. Og duften.

Okay. Godt så.
Undskyld. Jeg troede ...

Jeg tænker på mit helbred.
Hvad laver I her?

- Blake skal have noget rigtigt mad.
- Ja. Jeg stiller mig i kø.

- Hvordan går det med forretningen?
- Fint. Du skal bare hvile dig, far.

- Går det okay med Blake?
- Ja, han forsøger virkelig.

Det er fint. Det er næsten,
som før han flyttede.

Okay. Så må vi hellere smutte.

- Jeg er ved at være træt.
- Hvad?

- Er du færdig, So?
- Lige om lidt.

- Jeg skal spise mine pomfritter.
- Jeg starter bilen.

Vi skal tale mere
om universitetet i Iowa.

De har et af landets
bedste skrivekurser.

Jeg fokuserer på at hjælpe far.
Skolen må jeg tænke på senere.

- Hun har ikke besluttet sig endnu.
- Sofi! Kommer du?

- Ja, jeg må hellere gå.
- Okay. Vi ses senere.

- Hvad drejede det sig om?
- Jeg spiser lige min gode sandwich.

Tak, Bob! Du har gjort det igen.
Hvad?

Sprinklerne gjorde prøverne våde.
Vi var nødt til at tage dem igen.

Inspektøren spurgte, hvad du havde
at sige. "Jeg elsker at planlægge."

- Vi havde det sjovt i high school.
- Ja, vi havde.

Har du tænkt på ...? Nej, glem det.

- Tænkt på hvad?
- Ikke noget.

- Har du nogensinde tænkt på det?
- Ja. Hele tiden.

Hvad var der mon sket,
hvis du var steget på toget?

Hvorfor sagde du ikke,
at du ikke ville komme?

Jeg ...

Jeg forsøgte, men ... du ved.

Undskyld, jeg ikke ringede, da
din mor blev syg. Jeg ville gerne.

Jeg troede ikke,
at du ville høre fra mig.

Det ville jeg gerne.

Det første år var værst. Og årene,
som fulgte, var ikke meget bedre.

Jeg flyttede hjem til far og Sofi
for at tage mig af dem.

Jeg har været der lige siden.
Jeg tager mig af butikken og dem.

Du overtog din mors rolle.

Mor indrettede butikken helt selv.

Hvis vi ændrer alt,
hvad er der så tilbage af hende?

Er der noget, du ikke kan lide?

- Skiltet. Det kan jeg ikke lide.
- Det kan jeg heller ikke.

- Vi gør, som du sagde.
- Hvad mener du?

Går på kompromis.

- Aftale.
- Aftale.

- Jeg gør nok ikke rigtigt.
- Jo. Når det er tørt, kan vi male.

Sikket godt kompromis. Du beholder
vinduerne, men undgår høje udgifter.

- Er vi gode til at samarbejde?
- Ja, og det skal du huske nu.

Det er noget godt.
Vi har udnyttet hylderne -

- og har fået et tomt hjørne,
som vi skal udnytte.

- Hallo?
- Hej, Carol. Vi er her.

- Dejligt med en ny farve.
- Hvad var der galt med den anden?

Den var kedelig.
Er det den nye farve?

- Er Duke her?
- Nej, han hviler sig.

- Jeg lægger pengene på ...
- Okay. Farvel, Carol.

Farven er god. Den passer til alt.
Alle her i byen har en mening.

- Hvad sagde du lige?
- At den passer til alt.

Nej, om at Carol sagde sin mening.

Tænk hvis ... Alle har
deres egen mening om butikken.

Hvorfor ikke spørge dem om,
hvordan vi kan gøre butikken bedre?

En fokusgruppe? Det er en god idé.

Vi skal indsamle oplysninger om,
hvad de synes. Så ...

- Hvem ringer du til?
- Folk. Vi må ikke spilde tiden.

Vent lidt. Du vil altså ringe
til byens indbyggere -

- midt på dagen
for ikke at spilde tiden.

Ja.

Jeg tror ikke rigtig, at du forstår.

Jeg har gået på handelshøjskole.
Du tror bare, at jeg spiller smart -

- men jeg ved nok mere, end du tror,
og måske endda mere end dig.

- Du har nok ret. Lad mig hjælpe dig.
- Gerne.

Her får du mrs. Hays nummer.
Det bliver sikkert en kort samtale.

Godt. Jeg bruger de redskaber,
jeg lærte i skolen.

Sådan.

Hej, mrs. Hays. Det er
Blake Harris fra Daisy Hills.

Jeg tænkte på ... Waylons søn, ja.
Jeg tænkte på ...

Brooklyn. Nej,
jeg fik bøjlen af for længe siden.

Jeg tænkte på ...
Nej, det bliver jeg ikke kaldt mere.

Nej, jeg har ikke talt med Jonathan.
Jeg er lige kommet tilbage.

Tak, mrs. Hays.
Det var hyggeligt at tale med dig.

Okay ... jep. Okay. Farvel.

Hvordan har mrs. Hays det?

Fint. Hendes nye opskrift
på æbletærte er rigtig god.

Det tog kun to timer.
Hvor mange personer skal vi bruge?

Tving mig ikke til at gøre det igen.

Korte samtaler med folk, man ikke
har talt med længe, findes ikke.

Det var det, jeg prøvede at fortælle
dig og din fine uddannelse.

Den havde jeg fortjent.
Men en fokusgruppe er en god idé.

Kan vi sms'e folk?

Tror du virkelig,
at kunderne kan hjælpe os videre?

Det er jeg helt sikker på.

Okay. I morgen gør vi det, som vi
burde have gjort allerede i dag.

Hej, Bob.

- Deler Bob stadig avisen ud?
- Ikke alle ønsker forandring, Blake.

- Trærødderne ødelægger fortovet.
- Ja, det ved jeg godt.

- Har folk bedt dig fælde det?
- Ja, det har de.

Lad mig gætte. Du sagde, at det ikke
går, fordi din mor elskede træet.

Det holder jeg for mig selv.

- Er du klar?
- Jeg kan dårligt vente.

- Ved du, hvad vi skal?
- Det var min idé at tale med folk.

Ja, jeg vil bare sikre mig,
vi får de svar, vi søger.

Hvad siger din kæreste til,
at du detaljestyrer alt?

- Vil du vide, om jeg har en kæreste?
- Nej, jeg sludrer bare.

Din kæreste hader vel at småsludre.
Nej, vent. Du har ingen kæreste.

Du ved ikke, om jeg har en kæreste.

Jeg har talt med mrs. Hays.
Der er intet, jeg ikke ved om byen.

Du svarede ikke.

Hvis jeg havde haft en kæreste,
ville hun elske, jeg er så minutiøs.

- Minutiøs.
- Ja.

"Hvis jeg havde haft kæreste ..."

Er du sikker på,
at folk har tid til at tale med os?

Jeg har måske glemt
en vigtig detalje.

- Vi skal arbejde, ikke?
- Du ville jo mødes med folk.

Ja. Jo mere vi hjælper dem,
jo mere hjælper de os.

- Hej med jer.
- Vi kommer vel ikke for sent?

Nej, I kommer lige til tiden.
Kom med.

Det har været hårdt.
Arbejdet tager længere tid for tiden.

- Alt går langsommere med årene.
- Det kan du have ret i.

Du står altid og snitter, Henry.
Har du nogen færdige ting?

Faktisk ... Ja.

- Den er jo fantastisk.
- Kan du lide den?

Mener du det? Sikket håndværk.
Du er jo kunstner.

- Blake, kom og se!
- Jeg skal lige være færdig her.

Man kan tage manden væk
fra landet, men ikke omvendt.

- Hvad så?
- Se lige her.

- Hvad er det?
- Henrys hobby.

- Er det rigtigt?
- I må hellere se laden.

Henry, det er jo ...

- Utroligt. Har du lavet dem alle?
- Noget skal jeg jo lave.

- Har du hørt om internettet?
- Jeg kan godt multitaske.

Tak, fordi vi måtte tale med dig.

Bliv endelig. Jeg har meget,
som Blake skal ordne.

- Næste gang.
- Vi skal mødes med Carol.

Det er godt at se jer sammen igen.
Kom snart tilbage.

- Nej ...
- Vi er ikke ...

- Skal vi ...?
- Ja.

- Der er hun.
- Ja.

- Hej. Undskyld, vi kommer for sent.
- Det er fint.

Godt at se dig.

Det sker indimellem.

- Nå, hvad synes du?
- Du burde hjælpe mig oftere.

- Skal den sidde sådan her?
- Du passer lige ind.

Godt klaret, Blake.
Du har virkelig to grønne fingre.

Vi har faktisk meget havearbejde
i Brooklyn. Og bikuber og yoga.

Bier i storbyen?
Har I ikke problemer nok?

Jeg har aldrig set smukkere blomster.
Hvordan gør du?

Det er som med alt andet. Jo mere
man investerer, jo bedre resultater.

Især med Jos hjælp. Du var godt,
at du kom tilbage til hende.

Det glæder mig, I er sammen igen.
Vil I have en kop te?

- Nej, vi er ikke ...
- Jeg har masser af te.

Hvad med Duke?
Vil han have besøg?

- Ved mrs. Hays, at vi kommer?
- Vi skal hjælpe med nogle plader.

Fint.

Gå ikke derned, for mrs. Hays sagde,
at hun ikke nåede at fortælle alt -

- om sin kusine i telefonen forleden.

- Hun tror vel ikke, vi er kærester?
- Jo, det gør hun absolut.

Hun sagde faktisk, at jeg skulle
gå op og holde dig med selskab -

- mens du organiserer hendes plader.

Hun har alt.
Hendes pladesamling er enorm.

Jazz, bigbandmusik, klassisk rock,
diskomusik, børnepop.

Seriøst? Jeg elsker den plade.

- Ja.
- Nej, det er alt for meget.

- Den blev spillet til skolefesten.
- Det kan jeg godt huske.

- Kan du stadig det der?
- Hvad? Nå, det der.

- Skal vi ...?
- Ja.

- Jeg tror, vi er færdige for i dag.
- Ja.

Jeg fortsætter med at organisere her,
mens du ... fortsætter med ...

- Det er ikke som kontorarbejde.
- Du skal bare have en god nats søvn.

Jeg er ikke træt. Eller jo.
Men jeg er også glad.

Da jeg flyttede til Brooklyn,
regnede jeg ikke med at savne byen.

Hård hud på hænderne, arbejde
i regnvejr, lugten af frisk gødning.

Det, man tager for givet,
er også det, man savner mest.

- Har du savnet frisk gødning mest?
- Ikke lige så meget som andre ting.

Det har været en dejlig dag, Blake.
Vi ses i morgen.

- Okay. Farvel.
- Farvel.

Jeg skal noget i morgen tidlig.
Vi ses i morgen eftermiddagen. Hej!

- Blake Harris.
- Det er 5 Burroughs Consulting.

Den sidste jobsamtale er i morgen.
Vi glæder os til samtalen. Tak.

Super.

- Hvor er far?
- I seng. Jeg arbejder på en artikel.

- Hvad handler den om?
- Jeg er ikke sikker, men vores by.

- Må jeg læse den?
- Ja, når den er færdig.

- Hvordan gik det? Du smiler.
- Jeg smiler ikke.

Er det hen taske, du fik af Blake?
Den er virkelig fin.

- Han vidste, hvad jeg manglede.
- Det er han god til.

- Hvad er det?
- Jeg siger nej tak til Iowa.

Gør du?
Jeg troede, at du ville overveje det.

Ja, og jeg kan ikke bare svigte jer.
Du forlod ikke mor.

Jeg blev ikke for mors skyld.
Jeg blev for min egen skyld.

Nogle skal forlade deres hjemby,
andre skal ikke.

Du skal gøre det,
der er rigtigt for dig.

- Er du sulten?
- Ja.

Jeg er hundesulten. Kom.

Jeg tændte for pladespilleren, og
det var sangen fra afslutningsfesten.

- Jeg viste ham, hvad jeg kan.
- Det er sødt, at I dansede.

Det var rigtig fint.

Værsgo, mine damer. Det er
de sidste. I kom lige i rette tid.

Det ser lækkert ud. Kan du ikke
holde en pause og sætte dig hos os?

Jo, det kan jeg. Hvad så?

Jeg tænkte på, om du vil være
med i Daisy Hills' fokusgruppe.

- Det kan du tro.
- Godt. Super.

- Må jeg stille nogle spørgsmål?
- Absolut.

- Jeg mangler desværre et sted.
- Du skal finde et nyt sted hver dag.

Nogle gange er jeg heldig at få
tilladelse. Andre gange er jeg ikke.

Så må jeg vente.
Men det er fint nok. Ikke?

Hvordan orker du det?

Jeg elsker at lave mad til folk, Jo.
Jeg elsker det.

Hvad skulle jeg ellers lave?

Men jeg ville gøre hvad som helst
for at have et fast sted at være.

Et hvilket som helst sted
ville fungere for mig.

Vent! Beklager, Sof.

- Vent! Luk øjnene, og stil den der.
- Hvad sker der?

I går aftes var jeg og Sofi sultne,
efter at du havde sat mig af.

- Så vi tog hen til Bob.
- Havde han stadig åbent?

Ja, for han ved aldrig,
om han kan åbne dagen efter.

- I kan begge tjene på et samarbejde.
- Det er en god idé.

- Godt, at jeg fik den først.
- Du er et geni.

- Sig det, så alle kan høre det.
- Hun er et geni.

Ja. Bob bruger sin bil som køkken.

Jeg tænkte, at vi kunne have
nogle varer heromme -

- og måske stille
borde og stole derovre.

- Så ved folk altid, hvor Bob er.
- Det er super. Fantastisk.

- Blev han overrasket?
- Ja, selvfølgelig.

Vi skal lægge et billede op.
Du skal også være med.

- Er I klar?
- Bob's Ribs i Daisy Hills Store.

Kom og spis!

Sådan. Tag mig, så jeg kan dele det.

- Hvad skriver vi? "#landliv"?
- #Bob'sRibs".

Vil I ikke nyde det
i det virkelige liv?

- Vi opretter en profil til butikken.
- Det er en god idé.

Hvorfor ikke blive helt virtuelle?
Hvem har brug for kontakt?

Kan man få dine sandwicher
via sociale medier, Bob?

- Et skridt ad gangen.
- #Bob'sBurgere-på-sociale-medier"?

Det ser godt ud, Jo.
Skal Bob være her i denne uge?

- Nej, han skal være her permanent.
- Lige her.

- Det gør det hele nemmere.
- Det er pointen.

Fortæl det til andre.
Sådan gjorde man før sociale medier.

- Hvad så? Vil du have noget?
- Nej, jeg har noget til jer begge.

Den skal I have
som tak for hjælpen forleden.

Den er smuk.
Men vi kan ikke tage imod den.

Jo da. De er sjove at lave,
men endnu sjovere at give væk.

Hvorfor har vi ikke tænkt på det?

- Vi kan sælge dine træting her.
- Ja!

- Sælge mine træting?
- Dine smukke træting.

- Hvem skulle købe dem?
- Det ville jeg gøre.

- Hun vil bare være høflig.
- Nej, den er faktisk rigtig fin.

- Jeg viser den til Bob.
- Vi kan alle sammen lide den.

Du sagde selv,
at du elsker at dele dem med andre.

Giv folk chancen for at få en.

- Hvordan skulle det ...?
- Hør her.

Når vi sælger noget,
får du 60 %, og du får 40 %.

- Hvis det lyder rimeligt?
- Det mest retfærdige er 50-50.

- Så er vi kompagnoner, Henry.
- Tak.

Det er ...

- Der er mange dygtige folk i byen.
- Det ved jeg godt.

Sæt mrs. Hays plader derovre. Tak.

- Må jeg sætte den op ad ...?
- Ja, selvfølgelig.

- Troede du, jeg ville blive sur?
- Du klarer det over al forventning.

For to uger siden var jeg flippet ud,
men i dag er jeg ...

- Må jeg tage nogle af dem?
- Tag, hvad du har brug for, Carol.

Jeg er meget stolt af dig.

Nogle elsker, hvad de ved,
og andre ved, hvad de elsker.

Ved man, hvem af dem, man er,
kan man gøre noget ved det.

Vi skal ikke forandre butikken,
men bare finde dens rødder.

Det værste er overstået.
Fra nu af bliver det stille og ...

- Må jeg ændre lidt på hylderne?
- Ja, Carol.

Det kommer til at køre
som smurt fra nu af.

- Jeg hjælper Carol.
- Det er en god idé.

- Det bliver fint med montren.
- Men hvad er designer-cupcakes?

De har forskellig farve og pynt.
Hun bager dem selv.

- Altså almindelige cupcakes?
- Nej, de er ikke almindelige.

- Vi sælger vist designer-cupcakes.
- Det er en helt ny butik nu.

Du har skabt noget godt her, Jo.

Din mor ville have været
stolt af dig.

- Nu begynder jeg snart at græde.
- Jeg siger det alligevel.

Jeg er meget stolt.

Tak.

Vi har ændret en ting mere.

Har du lavet det?

Henry spurgte, om vi havde brug for
et nyt skilt, og det havde jeg hørt.

Det var mig, der sagde det.

Det er perfekt. Jeg er vild med det.

Hvad er det?

Det viser sig,
at du ikke behøver at fælde træet.

Man anlægger fortovet rundt om det.
Det kan dog tage et stykke tid.

- Hvad?
- Hvornår har du ordnet det?

Jeg havde jo travlt i går.

Kan du lide det?

Det er vidunderligt.

Vil du gynge?

- Du har gjort det fantastisk.
- Det har vi begge to.

Jeg var tøvende i starten,
men du har virkelig hjulpet os.

- Tak for det.
- Det var så lidt.

Hvad?

Hvorfor bad du mig ikke blive?

"Giv slip på det, du elsker."

Jeg var nødt til at give slip, Blake.

Jeg vidste hele tiden,
at jeg ville blive i Daisy Hills.

Det var det bedste for mig,
men ikke for dig.

Gid vi kunne være blevet sammen.

Jeg tænker tit på -

- hvad der kunne være sket,
hvis jeg var taget med til NYU.

Men jeg vil ikke tænke på, hvad der
var sket, hvis jeg bad dig blive.

Det ville du have fortrudt
hele livet.

Jeg har tænkt meget over,
hvem jeg er, og hvad jeg laver.

Det gør jeg nok stadig.

Men det, jeg søgte,
fandtes ikke i New York.

Du har ret. Jeg ville have fortrudt
det, hvis jeg var blevet her.

Jeg må hellere gå.

Jeg skulle have gjort
det her for længe siden.

Vi ses i morgen.

Sov godt.

- Du har helt klart kysset med Blake.
- Hvad? Nej, jeg ...

- Hvorfor? Så du os?
- Hvad? Jeg lavede bare sjov.

- Fortæl mig det hele.
- Hvorfor er du stadig oppe?

Jeg skal skrive artiklen færdig.
Fortæl det nu.

Okay. Jeg fortæller dig det
om fem år. Godnat.

Vent!
Jeg har et spørgsmål om artiklen.

Jeg har tænkt over det. Har vi
overhovedet en markedsføringsplan?

- Hvad mener du?
- Folk er involverede i butikken.

Men hvordan får vi folk udefra
til at finde os?

- Vi holder møde i morgen tidlig.
- Gør vi?

- Godnat.
- Okay. Godnat.

Gammeldags? En reklametavle
var fin nok til min far. Og farfar.

Synes du ikke,
at det lyder gammeldags?

Jeg siger kun to ord:
viral markedsføring.

Det er en god idé, men man kan ikke
gennemtvinge den slags.

- Hvad siger du til, at vi køber ...?
- Stop. Vi har kun 500 dollar.

- Eller 475. Hvad får vi for det?
- Et stort skilt på rute 163.

Vi lokker folk hertil fra hovedvejen.

- Kan vi få et skilt for under 500 $?
- Tal med Brad.

Reklametavlefyren.
Ja, okay. Kom, Sof.

- Holder I øje med butikken?
- Det skal vi nok.

Den er jeg nødt til at tage.

- Det er Blake Harris.
- Vi vil tilbyde dig partnerskab.

- Det lyder godt.
- Du begynder i morgen tidlig.

- Allerede?
- Du skal møde bestyrelsen.

- Herligt. Jeg ringer senere.
- Det lyder godt. Hej så længe.

- Er alt i orden?
- Jeg fik jobbet.

- Jeg skal være i New York i morgen.
- Det lyder som en god chance.

Det er det. Men det er svært
at træffe store beslutninger.

Ja, det er.
Det er enten det ene eller det andet.

Livet er fuldt af valg. Man ved
aldrig, hvad der er rigtigt.

Hvis man lytter til sit hjerte,
vælger man rigtigt.

Du har ret.
Jeg må hellere få styr på det.

- Har du set min telefon, far?
- Nej, det har jeg ikke.

Er ...? Hvor blev Blake af?

Han har fået jobbet.
Han skal starte i morgen.

Jeg er frygtelig ked af det, Jo.

Det behøver du ikke at være.
Han har fået sit drømmejob.

Jeg ville bare ønske,
at han havde sagt farvel.

Han finder dig nok,
inden han rejser.

Gør det ikke bare endnu mere ondt?

Hvorfor fik vi ingen reklametavle?

Måske er vi gået for vidt.
Måske var det bedre for alle før.

For alle eller for dig?

- Vil du læse i Iowa, Sof?
- Jeg kan læse på Hopewell U.

Men Iowa har den bedste
forfatteruddannelse, ikke?

Jo, men det er fint nok.

Hør her, Sof.

Hvis du ikke følger dit hjerte,
vågner du måske en dag -

- og fortryder.
Så kan det være for sent.

Du og far er også i mit hjerte.

Far og jeg ønsker det bedste for dig.
Vi skal nok klare os.

- Det er sent. Kan vi tage hjem?
- Ja.

- Gå du først, så kommer jeg.
- Okay.

- Jeg går i seng, Sof.
- Jeg skal færdiggøre min artikel.

Vil du sige, hvad den handler om?

Om det, du talte om. Livet,
beslutninger og alt det der.

Jeg glæder mig til at læse den.

Hvor er Blake egentlig? Jeg har
ikke set ham i et stykke tid.

- Han er taget tilbage til New York.
- Hvad? Uden at sige farvel?

Godnat, Sof.

"For tre årtier siden realiserede
min mor en gammel drøm."

"Med fars hjælp skabte og drev hun
Daisy Hills Store -

- en nærbutik, hvor folk handlede,
samledes og sludrede."

"Min søster og jeg så mor give
butikken og kunderne sin kærlighed."

"Hun har lært os meget,
men vigtigst af alt dette:"

"Familien kommer først, naboer er
familie og alle har et ansvar."

"Når nogen har brug for hjælp,
hjælper alle."

"Da mor blev syg og til sidst
forlod os, led hele Daisy Hills."

"Min søster har nu trodset smerten
i forsøget på at ændre tingene -

- og give butikken nyt liv.
Jeg hører stadig hendes ord:"

"Nogle elsker, hvad de ved,
mens andre ved, hvad de elsker."

"Hvis du giver dig selv lov,
vil du opdage, hvem du er -

- og forhåbentlig i tide til at
handle og påbegynde din egen rejse."

"Jeg håber, at du vil kigge
forbi vores nye butik."

"Velkommen til vores andet hjem.
I Daisy Hills er alle familie."

Hej, jeg hedder Jo.

Jeg ringer på vegne af min søster,
Sofi Mason.

Det føles underligt
at tale til telefonsvareren.

Men jeg håber,
at I ringer tilbage i morgen.

Sofi er den bedste skribent,
I har optaget på uddannelsen.

Hun er ... hun er god.

Hun har sagt nej til sin plads
på grund af mig -

- og sin far og den her by.

I må afvise hendes afslag og optage
hende. Jeg kan bevise det.

Jeg sender hendes fantastiske -

- utrolige, hjerteskærende artikel
til jeres side i dette øjeblik.

Så kan I selv se. Læs den!
Hun må ikke droppe det.

Ikke for min skyld.
Ikke for nogens skyld.

Jeg er sikker på, at I,
når I har læst den, ringer tilbage.

Mit navn er som sagt Jo Mason.

Mit nummer er 555-3721. Tak.

Hej, det er Jo Mason. Jeg
har vist misset et opkald fra ...

Universitetet i Iowa?
Hold da op. Jo, det var mig.

Det må I virkelig undskylde ...

Har du det?

Mener du virkelig det?

Jo, jeg mente det. Ja,
hun er her ... et eller andet sted.

Kan jeg bede hende ringe?
Ja. I dag. Helt sikkert.

Okay. Tusind tak. Farvel.

- Har du delt min artikel?
- Ja. Den var perfekt.

- Du forstår ikke, hvad du har gjort.
- Det er dig, der ikke forstår.

Jeg elsker dig, men jeg gjorde det
ikke, fordi du er min søster.

Du er utrolig talentfuld.

Din tekst rørte mig til tårer.
Jeg var nødt til at dele den.

Du skal på Iowa.
Det er bedst for dig.

Stop, Jo! Den var ikke engang færdig.
Jeg arbejdede på den -

- men nu har to millioner
læst en ufærdig udgave.

Hvad? To millioner mennesker?

Du lagde artiklen op på skolens side
i stedet for at sende den til dem.

Den ligger der nu og er gået viral.

- Så må folk kunne lide den.
- Ja. 2,1 millioner helt præcis.

Hold da op. Det forklarer opkaldet.

Hvilket opkald?

Hvor har du været?
Jeg har ringet hele natten.

- Hvad laver du her?
- Jeg kom, fordi du ikke svarer.

- Er din telefon i stykker?
- Nej, men hvad skulle jeg sige ...?

Hvorfor siger du det?

- Far sagde, at du rejser.
- Hvad? Det er lige meget.

Nej, men pointen er, at hvis du
vil tilbage til New York -

- så er det okay, men at høre din
stemme ville gøre mig ked af det.

Jeg tager ikke til New York.

Hvad?

Du fik mig til at indse, at det ikke
er det, jeg ønsker. Eller savner.

- Det var let.
- Jeg ville ikke tage jobbet.

Måske i starten, men du fik mig
til at se, hvad det er, jeg mangler.

Og det er ikke et nyt job.
Det er dig.

Det har altid været dig.

Din far misforstod mig vist.
Jeg skulle bare have mine ting.

Jeg vil flytte til Daisy Hills.
Hvis du da vil have mig.

Kys hende nu!

Jeg skal vise jer noget.
Vi skal køre nu.

- Hvor skal vi hen?
- Tag din jakke, og kom med.

Kom så. Så kører vi!

- Vi hyggede os lige.
- Det skal vi gøre igen.

Du delte altså Sofis artikel.
Mange synes, det var alle tiders.

- Ja, vi har ... Hvad?
- Nå?

Kan du se det, Sof?

Hvad i alverden foregår der?

Alle, der har læst artiklen,
vil se og opleve Daisy Hills.

- Det er fantastisk!
- Jo og Sofi! Der er I.

Folk vil købe det, vi laver,
så længe vi laver det.

Det med "vi" lyder ekstra godt.

Der har været travlt hele morgenen.

Carol har allerede tjent nok
til gødning til en hel måned.

Din artikel har lokket dem hertil.
Den var fantastisk, lille skat.

Jeg vidste det ikke. Alle tror, at de
kan skrive, men du er fantastisk.

Du har ordet i din magt, Sof.
Derfor skal du flytte til Iowa.

Universitetet i Iowa?

Undskyld, far. Jeg søgte bare for
at se, om jeg kunne komme ind.

Jeg tager ikke afsted.

Det skal du gøre. Se dig omkring.
Du har et særligt talent.

- Se, hvad dine tekster kan udrette.
- Du skal tage afsted.

Hvem skal hjælpe dig og far
med at drive butikken?

- Blake og jeg har styr på det.
- Det kan du tro.

Blake og jeg tager os af butikken,
far kan endelig gå på pension -

- og du skal følge dit hjerte.

Det går ikke. Jeg har allerede
skrevet og takket nej til min plads.

Jeg talte faktisk med dem i morges -

- og de vil meget gerne se bort
fra brevet.

Og det er åbenlyst hvorfor.

Gør det, skat.

Det må jeg fortælle mine venner.
Jeg flytter til Iowa!

Lad os så sælge det, vi har!

- Er du færdig til middag?
- Ja, Carol.

Hun tilbød at lave noget sundt.
Jeg må tænke på, hvad jeg spiser.

Du tror altså, at du vil blive her?

Det bestemte jeg allerede,
da jeg så dig til Sofis fest.

Tekster: Rikke Refslund
www.sdimedia.com