All language subtitles for Metal.Evolution.S01E02.Early.Metal.Part.1.US.Division.720p.WEB.DL.AAC2.0.H.264.ROQiT

Taler man om heavy metal-musikkens
f�dsel, mener man britiske bands.

Men USA havde ogs� en vigtig rolle.
Man kan ikke undg� at n�vne Kiss.

Hvor stammer amerikansk metal fra,
og hvordan kommer vi frem til Kiss?

Der var heavymusik i USA,
langt tid f�r Kiss kom i 70'erne.

Surfmusik var
en heavymusikstil p� den tid-

- og specielt surfguitaren.

Det f�rste guitarriff, min far
viste mig, var en sang af Dick Dale.

Jeg kunne lide sangen,
for den var intensiv og fl�nsende.

Hvilken plads har surfmusikken
i metal-genrens historie?

Museet her beskriver Dick Dale
som "metal-musikkens far."

Det kaldte de mig. Kritikerne sagde:

"Hans musik lyder metallisk
som to tog, der rammer hinanden."

Jeg opfattede mig ikke som guitarist.
Jeg behersker ikke teknikken.

Jeg spiller bare og f�r guitaren til
at skrige af smerte eller vellyst.

Leo Fender sagde: "Hvorfor spiller du
s� h�jt? Du spr�nger forst�rkerne."

Jeg sagde: "Jeg spiller p� Rendezvous
Ballroom og vil lyde som Gene Krupa."

Stratocasteren har en tyk krop,
s� den kan lave en fed lyd.

Jeg brugte endda tykke strenge.

S� byggede Leo en transformator,
som gav en effekt p� 180 watt.

Ingen har gjort noget lignende.
Folk t�nkte: "Hvad er det?"

Han gjorde guitaren til et instrument
og ikke bare en del af musikken.

Ingen havde set noget lignende.

Havde han haft flere forst�rkere,
var heavy metal kommet 20 �r f�r.

En anden genre, som bidrog til
tidlig heavy metal, var garagerocken.

Det bliver ikke mere amerikansk end
Ted Nugent. F�r han blev soloartist-

- var han guitarist
i 60'er-bandet The Amboy Dukes.

Jeg er taget hen til hans
Spirit Wild Ranch i hjertet af Texas.

Det g�lder om at f� ham til ikke at
tale om jagt og politik, men musik.

Barack. Barack Obama.

Fik I det? Start med det.

Den eneste, jeg har anvendt de
stavelser til, er at f� tarmluft ud.

Vent lidt. For pokker.

Amboy Dukes...
Blev jeres musik kaldt garagerock?

Ja. Vi var et typisk garageband.

Vi var hidsige,
udadreagerende og uh�mmede.

Mine voldsomme dr�mme om at blive
som Chuck Berry eller Bo Diddley-

- var r� og upolerede.
Alle vi, som spillede i garageband-

- viste de andre bands, at det var
slut med at spille som t�sedrenge.

Vi var h�rde i filten
og havde en overlegen attitude.

Volumen steg. Det kunne m�rkes,
og man fik en speciel f�lelse.

De britiske bands kom herover,
og alle spillede guitar.

S� t�nkte vi: "Vi skal
tilbage til vores udgangspunkt."

S� opstod garagebandene.

Pludselig opstod de
i alle byer i hele USA.

Det lagde grunden til n�ste skridt
indenfor musikken.

Garagerockbev�gelsen skabte bands,
der ville afpr�ve den tunge lyd.

Steppenwolfs "Born to be wild"-

- f�rte musikken i en tungere retning
og ledte til frasen "heavy metal".

- Brugte Steppenwolf termen f�rst?
- Det spiller ingen rolle.

Efter det opfattede folk
Steppenwolf som et band-

- der var prototypen p� et band,
som senere blev et heavyband.

Trommerne pulserer, man gyser
over orglet, og guitaren k�rer l�s.

John Kay l�d som en leder.
Han talte ikke kun om det.

Det var ikke bare en forel�sning.
Han sagde, hvordan folk skulle leve.

N�r vi spillede vores sange,
inds� vi-

- at vores lyd
var mere aggressiv og h�rd.

Vi havde heller ingen �teriske
otte minutter lange sange-

- med lange, fejende soloer.

Vi ville fremf�re vores budskab
kort og koncist og s� g� videre.

Sidst i 60'erne blev rockmusikken
i USA tungere, mere aggressiv og h�j.

Et af de bands,
der spillede h�jest, var Blue Cheer.

Jeg vil sp�rge Randy Holden,
hvorfor den h�je lyd var tillokkende.

Fort�l om San Francisco p� den tid.

P� hvilken m�de adskilte I jer
fra den typiske San Francisco-scene?

Den psykedeliske musik blev
blandet med folk-musik og rock.

Det havde sin egen plads.

Jag har altid v�re tiltrukket af
moltonearter og m�gtige toner.

Jeg stemte min guitar en heltone ned,
n�r jeg spillede surfmusik.

Jeg kunne lide den tordnende lyd.

Da Blue Cheer begyndte at spille...

Dengang var musikscenen i San
Francisco �ben. Der var ingen regler.

Det var kun der, et band
som Blue Cheer kunne komme frem.

Vi gjorde alt omvendt. Vi spillede
for h�jt, og musikken var for enkel.

Vi var ikke-sofistikerede,
uartige og b�lleagtige.

De t�nkte ikke "metal", men for dem
handlede det om volumen og vrede.

- Hvad var den h�je lyd tillokkende?
- Det ved jeg ikke.

Det f�r mig til at miste pusten.
Der er en sk�nhed i det.

Jeg spekulerede p�, hvordan lyden
ville v�re midt i en atomeksplosion.

"Med tilstr�kkeligt mange forst�rkere
kan man komme t�t p�."

Den vigtigste by for genrens tidlige
udvikling i USA er Detroit.

Jeg skal m�de Wayne Kramer,
guitarist i Detroit-bandet MC5-

- og h�re, hvorfor byen blev
centrum for heavymusik i 60'erne.

- Hvordan var det dengang?
- Alt f�ltes presserende.

Man modsatte sig
alle de grusomheder, der fandt sted.

Hver dag var der nye politiske ting,
som forv�rrede situationen

Flower power var for svagt.

Min generation syntes vores for�ldres
handlinger var katastrofale.

Vi ville kommentere det,
s� kraftigt vi kunne.

Det gjorde vi bedst med elguitarer.

�stetikken, som blev
udviklet i Detroit, var unik.

Man beh�vede ikke bo i New York,
London eller San Francisco.

Vi havde selv noget her. Alle var
p�virket af industrien i Detroit.

Det metalliske og st�jen
blev afspejlet i musikken.

Musikken var
en reaktion p� Detroits industri.

Man fremstillede biler,
solgte biler, t�nkte p� biler...

Eller stjal biler.

P� hverdagsaftenerne var klubberne
fulde af skiftearbejdere.

De kunne lytte til koncerter hele
natten, s� musikerne havde travlt.

Californien havde "Summer of love",
men det n�ede ikke til Detroit.

Vi kunne lide enkel, h�j musik,
som fik en til at danse.

MC5 plejede at r�be: "Hold op med
at jamme, idioter! Forlad scenen!"

Det skete, n�r bands spillede skidt.
Siden blev det deres motto.

Hold op med at jamme, idioter!

Hvorfor inkluderer man MC5,
n�r man taler om heavy metal?

MC5 p�tager sig �ren eller skylden-

- for det, der blev kendt som metal,
og for punkrocken.

Det var ikke noget,
jeg havde planlagt.

Jeg var inspireret af Townshend,
Jeff Beck og Jimmy Page.

Jeg kombinerede det med free jazz,
og det ledte til det n�ste skridt.

Jeg kunne f� guitaren til at lyde
som noget andet end en guitar.

Vi syntes, vi var seje,
som James Brown og Sam & Dave.

S� s� jeg MC5.
Og jeg blev helt mundlam.

MC5 �ndrede mit liv. Det var
et godt band selv uden det politiske.

De spillede h�jt og energisk.

De blev kompletteret af det enkle
og ligefremme hos The Stooges.

MC5 skabte en ny lyd i USA.

Et andet r�t og intenst Detroit-band,
var Iggy And The Stooges.

Inden vi dannede The Stooges,
kunne vi alle lide heavyrock.

Den havde et indre uudtalt budskab.

Jeg ville opf�re mig urtidsagtigt
og tage for mig af sex og penge.

Jeg ville v�re noget.
Jeg ville ikke have et normalt job.

N�r vi spillede sangene i starten,
gjorde folk s�dan her.

Folk trak sig tilbage,
men ville ikke g� helt v�k.

De folk, som senere blev kaldt
hashrygere og ludere...

De grupper var vores st�rste fans
sammen med nogle "intellektuelle".

De kom op til scenen, og de andre
stod bagved og kiggede skr�mt derhen.

Det l�d tungt,
og det var meget vigtigt for mig.

Det, der g�r, at man kan finde
alt muligt i vores musik, er-

- at vi aldrig var for tydelige.
Musikken var aggressiv-

- men den var alligevel
dyster og indadvendt.

Det finder man ogs�
i goth, grunge og metal.

Detroit-bandene skabte
en ny retning for heavymusik.

Men byens storhedstid var kort.

I starten af 70'erne
lukkede Grande Ballroom.

MC5 og The Stooges var stoppet
p� grund af narkotikaproblemer.

Men en anden Detroit-musiker skulle
snart g�re heavyrocken til mainstream

Historien om amerikansk heavy metal
er ikke komplet uden Alice Cooper.

De var ekstreme p� scenen, og de har
skrevet mange mindev�rdige radiohits.

Hvordan s� bandet ud i starten?

Hver weekend p� Grande, Eastown
og de andre rocksteder-

- spillede MC5, Iggy og Alice.
Iggy var punkernes konge.

Jeg var noget andet i stil med
en figur fra Phantom of the Opera.

Vi kunne g� s� langt,
vi ville p� scenen.

"Hvem er vildest, Iggy eller Alice?"

Hvordan kunne I spille h�rd musik,
og alligevel blive spillet i radioen?

Vores producent, Bob Ezrin,
forstod os. Han h�rte "Eighteen".

Han sagde: "Hvad er det for en sang,
hvor I synger: "I'm, edgy"?

"Mener du "Eighteen?"

"Den er s� dum, at den er et hit.
G�r den endnu dummere."

Den handler om en fyr, som er 18 �r
og snart en mand og kan lide det.

Mike Bruce skrev pop,
som bandet lavede om til h�rd rock.

Alice havde s�re ideer og f�lelser,
som han lagde ind i teksten.

Mit job var at tage alle delene
og organisere dem-

- s� sangene fik mere rygrad.

Bob gjorde vores vanvid tiltalende.
"Eighteen" og "School's out"...

Alle syntes, pladerne var sjove.

- Spillede radio en stor rolle?
- Deres karriere skyldes radioen.

Det var Rosalie Trombley
p� CKLW i Windsor i Ontario-

- som h�rte vores dystre
fremf�relse af "I'm eighteen".

Hendes teenagers�n kunne lide den.
Han syntes, den var heftig.

Hun spillede den. Folk begyndte
at �nske den, og den blev et hit.

CKLW var den st�rste radiostation
i Mellemvesten.

Et hit p� CKLW blev et nationalt hit.
Vi var ikke et typisk radioband.

De h�rdeste var dog The Guess Who.

Toplisten blev domineret
af Motown og Burt Bacharach.

Det gjaldt om at overraske folk,
og det gjorde vi med "Eighteen".

S� blev vi betragtet som et radioband
Folk forventede ting.

Vi beh�vede ikke k�mpe,
for folk ventede p� den n�ste sang.

Alice Cooper var et kendt navn efter
"I'm eighteen" og "School's out".

Men radiofremgang var ualmindeligt
for heavyrockbands i 70'erne.

De fleste turnerede for at n�
publikum. Ingen var bedre end Kiss.

Hvorfor blev turneer
s� vigtige i 70'erne?

I starten spillede vi p� steder,
hvor folk ikke syntes s� godt om os.

Efter de f�rste sange, sad de
s�dan her: "Vis os, hvad I kan."

Efter at trommerne var blevet
l�ftet op, og alt eksploderede-

- forlod de klubberne.

Koncerterne var udsolgte. Alle var
tilfredse. Vi fik piger og festede.

Men vi blev ikke spillet i radioen.

N�ste dag stod der i aviserne, at vi
var d�rlige, h�jlydte og uregerlige.

De forstod os ikke og syntes,
vi skulle henrettes.

Man skal n� ud til publikum.
Det var, f�r MTV og Youtube fandtes.

Det eneste alternativ var at turnere,
s� de turnerede uafbrudt.

Sommetider, n�r et band kom til byen,
var der 500-600, som ville se dem.

Men Kiss fik ikke fremgang straks.
De m�tte slide ude p� vejene.

De blev kun spillet p� FM-b�ndet.

De kom knapt nok p� top 40,
hvilket man skal for at komme frem.

Vi havde forladt Warner Brothers
og havde ikke r�d til et studiealbum.

Derfor lavede vi en live-plade.

- Hvorfor indspillede I en live-plade?
- Vi var desperate.

Vi var frustrerede over,
at vi ikke m�tte indspille en plade.

Visse britiske bands s�som Led
Zeppelin og The Who indspillede live.

Det l�d fremragende. Til sidst kom
Eddie Kramer ind i billedet.

Vi tog p� turne med Eddie
og indspillede hver aften.

N�r vi lyttede til indspilningerne,
var det m�gtig sp�ndende.

Vi havde savnet publikum, skrigene
og de unge, som skabte energien.

Det var det her, de unge
skulle spille derhjemme i stuen.

De skulle blive vilde
og h�je og feste hele natten.

Vi troede ikke, det ville eksplodere.

Live-pladen fangede bandets energi
bedre end et studiealbum.

Man kunne genopleve koncerten-

- eller f� en mulighed for at opleve
sp�ndingen og det, der skete der.

Det var god timing. De f�rste
tre plader solgte ganske godt.

Hvis "Alive" var blevet en fiasko,
ved jeg ikke, hvordan det var g�et.

Men det er "kisstorie".

"Alive" n�ede top 10 og har v�ret
l�ngst p� listerne af bandets plader.

Nu hvor Kiss
og Alice Cooper solgte godt-

- hvad skulle der s� til for at resten
af den h�rde rock blev mainstream?

I begyndelsen af 70'erne var det ikke
kun Kiss, som turnerede med succes.

Deres f�rende rival var Aerosmith.

Aerosmith har solgt
150 millioner album-

- og har rekorden
i guld- og platinplader.

Men man har ikke h�rt s� meget om
deres bidrag til heavy metal-genren.

Jeg m�des med
bassisten Tom Hamilton-

- for at h�re om deres lyd, og hvorfor
den havde s�dan en gennemslagskraft.

Joe og jeg havde spillet sammen f�r.
Vi dyrkede Fleetwood Mac og Zeppelin.

Vi var ikke gode musikere.
Vi spillede bare h�jt og hurtigt.

Bandet, som Steven spillede i,
var mere proffe og mere poppede.

Joey kunne lide
Kool & the Gang og James Brown.

Alle de dele smeltede sammen
og blev bandets lyd.

Aerosmith er et swingband. Deres riff
er som skrevet for bl�seinstrumenter.

De er en kombination
af Rolling Stones og Led Zeppelin.

Simpelthen opskriften p� en succes.

De havde en selvsikkerhed, som
udviklede sig fra plade til plade.

Jeg kan lide, at de l�d
utilpassede og h�bl�se p� plade-

- men med et herligt backbeat
og en angstpr�get fremf�relse.

I starten skrev Stone,
at vi var en d�rlig Stones-kopi.

Ja, de har Jagger og Richards.

Rockpressen �nskede, at bandene
ville v�re mere intellektuelle.

Men vi ville bare rocke.

Aerosmith passede ikke ind.

P� den tid betragtede Columbia dem
som et andenklasses band.

"Vi er Harvard, og I h�rer hjemme
p� den lokale skole."

Vi var n�dt til at turnere, og vi
spillede opvarmning for ethvert band.

Vi var opvarmning for en del skumle
bands, men ville have fat i publikum.

Til sidst n�ede vi en kritisk masse.

Bandet slog igennem
med pladen "Toys In The Attic".

Den indeholdt
"Sweet Emotion" og "Walk This Way".

"Dream On" var
en single fra den f�rste plade.

Den endte cirka
som nr. 70 p� hitlisten.

Jeg overbeviste Columbia om
en genudgivelse. Nu blev den nr. 6.

F�rste gang, jeg h�rte os i radioen,
var, da "Dream On" blev et hit.

"Hvis jeg h�rer den, er der tusinder,
der h�rer den for f�rste gang nu."

Det var en utrolig f�lelse. Efter det
forsvandt alle forhindringer.

Vi blev store og spillede
for 50.000-60.000 personer.

Vi begyndte at f� succes
som vores idoler. Vi havde det sjovt.

Aerosmith �bnede d�rene for andre
amerikanske heavy metal-bands.

Men 70'ernes mest radiovenlige
heavysang er Kiss-balladen "Beth".

Fort�l om "Destroyer" og "Beth".

Jeg s� dem spille live
i Saginaw for 9.000 personer.

Folk stod op, fra bandet begyndte.
De satte sig aldrig ned.

De stod op og skreg og f�gtede
med armene og var lykkelige.

Men det var kun 15-�rige drenge.

Jeg sagde til dem,
at vi m�tte udvide deres publikum.

"I m� blive mere romantiske."

Peter havde en sang, der hed "Beck".

Jeg sagde: "Jeg har en god sang,
men vi laver jo ikke ballader."

Det var vores regel.
Jeg piftede den op og �gede tempoet.

Gene kunne lide den.
Da Ezrin kom, sang jeg den for ham.

Han sagde:
S�t tempoet ned, og kald den "Beth".

Den mindede
om country eller folk-musik.

Jeg spurgte Peter, om jeg m�tte
tage den med hjem og pr�ve noget.

Han sagde, at det var i orden.
Da jeg spillede riffet p� klaveret-

- h�rte jeg et sm�gtende orkester
og en sm�gtende ballade.

S� skulle jeg overbevise Kiss,
universets herskere-

- om at vi skulle have
et orkester med.

Gene og Paul hadede det.
Da vi indspillede den-

- sad de i kontrolrummet,
mens jeg var i indspilningsrummet.

De sad og drillede mig,
s� Ezrin smed dem ud.

S� lavede vi femte optagelse.
Det l�d rigtig godt.

Sangen blev lagt
p� B-siden til "Detroit Rock City".

En dag vendte en dj i Georgia pladen
og spillede den.

S� begyndte folk at �nske den.

Nu skete alt. Vi fik guldplader.
Vores musik blev spillet i radioen.

"Beth" gjorde, at folk,
som ikke kendte os, lyttede til os.

Pladen solgte dobbelt s� godt takket
v�re den, og vi k�bte hus og bil.

Alle jer derhenne,
rejs jer og ryk bagud.

Her kommer Ted Nugent.

I 1978 toppede amerikansk h�rd rock.
Musikken blev fejret p� Cal Jam 2-

- en festival
i det sydlige Californien.

Fire �r f�r, p� Cal Jam 1, spillede
Black Sabbath og Deep Purple.

I 1978 gjaldt det amerikanske bands.

- Hvad skete der mellem
1974 og 1978?

- Det var en overgang.

De amerikanske bands
lokkede et st�rre publikum til.

Det var Nugent, Heart,
Foreigner og Aerosmith.

Vi tiltrak 100.000 flere end i 1974.

Det var en herlig dag.
Publikum var suver�ne.

Det var perfekt.
Det var et hav af folk, som festede.

- Hvad husker du fra Cal Jam 2?
- Vi boede p� et hotel.

Hver halve time kom de og sagde:
"Du milde, der er 175.000 personer."

"Nej, der er 250.000, 300.000."
Det endte med 350.000.

Tanken, om at publikum strakte sig
til horisonten, var heftig.

Jeg begyndte
at se spr�kker i Aerosmith.

Jeg arrangerede enorme koncerter
for at sikre indt�gterne.

For p� det tidspunkt
var det ikke sjovt.

Vi tjente penge og kunne k�be
store ting i stedet for sm�.

Det triste er, at det,
som var inspirerende og sp�ndende-

- samtidig blev meget intensivt
og fik det v�rste frem i os.

Vi var som aber med v�ben.
Hvad gjorde vi?

Jo, vi smed det hele v�k.

Det begyndte at g� skidt
for Aerosmith, og pladesalget dalede.

Det st�rste heavyrockband k�mpede,
men hvordan stod det til med genren?

Pladebranchen havde det sv�rt.

Mange af de store grupper,
som definerede 70'erne-

- blev opsplittet eller br�ndte ud.

Heavyrock blev irrelevant
for den nye generation.

Musikken blev diversificeret,
og disco begyndte at blive popul�rt.

Disco kostede mange ofre.

- "I was made for lovin' you".
- Den kan jeg ikke undskylde.

En discosang. De brokkede sig over
en ballade, og s� lavede de disco.

Det var som at forestille sig
Black Sabbath lave en discosang.

Mange bands lavede discosange.

Kiss s�, hvordan det gik for Donna
Summer, Village People og Cher.

Gene og Ace sagde nok: "Hvis vi
kan s�lge mere, s� pr�ver vi."

Jeg var ikke glad for, at vi lavede
"I Was Made For Lovin' You".

Den mindede om disco,
men den blev et stort hit.

Men vil vi blive husket for den?

Det var s�mmet i ligkisten
for amerikansk metal.

I slutningen af 70'erne skrev Creem,
at genren var d�d.

Men Van Halen
genoplivede metal i USA.

Hvad var det nye ved deres lyd?

Da jeg h�rte Van Halen,
t�nkte jeg: "Wow."

De var energiske,
og det l�d friskt og nyt.

De var fulde af attitude
og aggressivitet.

Det var p� tide
at opgive Styx og Foghat.

De var unge, men s� ud til
at v�re 40. Van Halen henf�rte mig.

Vi havde aldrig h�rt noget lignende
med de hooks og den h�rde stil.

I starten ville vi ikke placeres
i nogen speciel genre.

Vi sagde, at vi spillede "big rock"
Det var noget nyt.

Vi har mad og sprut
til 500-700 personer her i aften.

Oprindelig havde vi t�nkt
at vende om p� alt-

- og st� med enden mod publikum.
S� alle ville v�re bagved scenen.

Van Halen generobrede det
heavyrocken mistede i 70'erne-

- nemlig de vilde fester.

Is�r da rigtig heavy metal opstod-

- mistede man festen,
hvilket er centralt for Van Halen.

De drak direkte af flasken,
tog stoffer og fik alle pigerne.

De banede vejen for Poison
og M�tley Cr�e og genopfandt metal.

Steen Svanholm
www. Broadcasttext. Com