Original subtitles

Man er aldrig mere i live, end når man er teenager.

Hjernen flyder over med kemiske stoffer,

som kan gøre ens liv til en historie af episke dimensioner.

Et lille 12-tal føles som en Pulitzer-pris,

en lørdag aften alene er en evighed i ensomhed,

og din fysikmakker bliver dit livs kærlighed.

Og alligevel, i begyndelsen af 3.g,

var intet interessant eller spændende nogensinde sket for mig.

Jeg var taknemmelig for mit liv.

Jeg havde mine bedste venner. Det vil sige to...

Ro på. Du kan godt.

...forældre, som havde forelsket sig, da de var i min alder,

og mine skriverier.

At skrive har altid været min passion,

og derfor jagtede jeg stillingen som chefredaktør på skoleavisen.

Jeg ville udtrykke, hvem jeg var, og hvordan jeg så verden.

Men at udtrykke mig var meningsløst, medmindre jeg havde noget at sige.

Og det havde jeg ikke,

fordi for mig var der aldrig sket noget, som var værd at skrive om.

Men på den dag, hvor jeg så jobopslaget,

skete der så omsider noget.

VORES KEMISKE HJERTER

KÆRLIGHEDSSONET XVII AF PABLO NERUDA

Jeg elsker dig, som man elsker visse mørke ting,

hemmeligt, mellem skyggen og sjælen.

Hej. Tak for at komme forbi.

-Kom bare ind. -Skal vi begge?

Ja, begge to er fint. Kom ind.

Grace er lige kommet til fra East River,

hvor hun i to år har skrevet for Gazette.

I er begge usædvanligt dygtige skribenter for jeres alder.

Derfor tror jeg, at I to vil blive en meget dynamisk redaktørduo.

-Nej. -Hvad?

-En gang til? -Jeg vil ikke være redaktør.

Men tak.

Hey.

-Hvorfor sagde du nej? -Hvad?

Hvorfor sagde du nej?

-Hvorfor vil du vide det? -Hvad?

Hvorfor vil du vide det?

Det ved jeg ikke. Det er bare en god mulighed for at skrive, tænker jeg.

Jeg forstår bare ikke, at du sagde nej.

Okay, lad det nu ikke holde dig vågen om natten.

Ah, pis.

Hvad?

Jeg nåede ikke min bus.

Kan du ikke gå?

Jo, det kan jeg. Det er bare langt.

Derfor tager jeg bussen.

Mit hus er deroppe.

Jeg har en bil. Jeg kan køre dig, hvis du vil.

Ja?

Tak.

Hey, kan du lide Nerada?

Neruda.

Ja, altså, jeg læste kun en strofe,

men jeg syntes det var meget smukt.

Synes du?

Ja. Gør du ikke det?

Nej, det er bare, hvad folk siger, når de læser et digt, som de ikke forstår.

HUNDREDE KÆRLIGHEDSSONETTER

Læs den færdig.

Og fortæl mig, om du stadig synes det samme.

Det er et fedt sted.

Hvorfor går du, når du har en bil?

Jeg kan ikke lide at køre.

Har du kørekort?

Ja.

Det er en god sang.

Hvordan kan du bo sådan, men ikke have bil?

Mine karakterer er ikke gode nok til en bil, så...

Mange tak.

Nå, ses vi i morgen?

Okay.

-Henry. -Hvad så, søs?

Er du lige kommet tilbage?

Nej. På vej ud.

Jeg er forsinket.

Nå, hvem er pigen?

-Hvilken pige? -Hende, der kørte Henry hjem.

Var der en pige, der kørte dig hjem?

Hun efterlod sin bil og gik.

-Løb. -Ja, hvornår flytter du ud igen?

Ignorer hende.

Hun bekriger kærligheden.

Nej, kun utro røvhuller.

-Skal du se ham i dag? -Åh, gud.

Han er min vejleder, mor. Jeg ser ham mange gange i dag.

Nå, hvordan var den første dag tilbage?

God. Ja. Det var fint.

Fik du det?

-Ja, du gjorde. -Godt gået.

Tillykke, skat.

Godt arbejde.

Okay, jeg skal gå. Jeg elsker jer.

Nå, hvem er pigen?

SE ALLE RESULTATER FOR GRACE

FOTOS ER PRIVATE

"Jeg elsker dig ikke, som var du en rose af salt,

en topas, en nellikepil, som får ilden til at flamme:

Jeg elsker dig, som man elsker visse mørke ting,

hemmeligt, mellem skyggen og sjælen."

"...skyggen og sjælen."

"Jeg elsker dig som planten, der aldrig står i flor

men inde i sig gemmer

lyset af andre blomster."

Og takket være din kærlighed lever en tæt aroma...

"...steget op fra jorden, inde i min krops mørke.

Jeg elsker dig uden at vide hvordan, hvornår eller hvor.

Jeg elsker dig ligeud, uden at spørge, uden overmod."

Hvor jeg ikke er, og du heller ikke er:

så nære, at din hånd på mit bryst helt er min."

"Så nære, at din hånd på mit bryst helt er min.

Så nære, at jeg lukker dine øjne i min søvn."

Jeg ved ikke, hvad du har sagt,

-men det virkede. -Hvad?

Jeg tror, det bliver godt for hende at være på avisen.

Vi laver fire udgaver,

den første i november, den sidste i juni.

De første tre bliver helt almindelige aviser,

hårdtslående nyheder, sport, featureartikler og den slags.

Men den sidste er den, hvor vi kan være kreative.

Med hjælp fra gruppen, vælger Henry et tema,

og I har fuldstændig frihed til at udforske det emne, som I vil.

Den sidste udgave bliver dette holds eftermæle,

en mulighed for at dele jeres opsamlede lærdom

med eleverne efter jer.

Jeg taler ikke bare om de fire år,

som I har tilbragt indenfor denne bygnings vægge.

Jeg taler om noget større end det.

Jeg taler om summen af jeres 17 år på denne planet.

Sidst, men ikke mindst: Grace her kommer fra naboskolen, East River Preparatory,

og hun vil give Henry en hjælpende hånd med det redaktionelle.

Se, det her lavede Kyles hold sidste år

i deres sidste udgave.

WEST RIVER RECORD UDTRYK

Undskyld. Kyle stinker.

Meget konstruktivt, La.

Ja, okay...

Den sidste udgave fra sidste år stank faktisk.

Okay.

Så, hvad er dine tanker...

Altså, jeg skriver ikke.

Hvis du har noget at sige, må du selv skrive det,

og jeg kan hjælpe med redigering og design og...

Jeg laver design.

Nå, men så alt andet end design.

Men bare ikke at skrive.

Og jeg er viceredaktør.

For du har tydeligvis arbejdet meget for det her,

så slå dig bare løs.

Cora er vist vild med dig igen.

Hey, hvad sker der for hende?

Hun sender mig øjne, griner af mine vittigheder

og der er ligesom en luftlomme,

der forbinder os, og den er ligesom fyldt med skumfiduser,

vingummibamser og tyggegummi og glimmerslik,

og hvis jeg spiser det,

får jeg et hul i en tand igen, og det går ikke.

God metafor.

Tusind tak.

-Hey, Grace. -Hankard.

-Det er vores bus! -Hankard!

Jeg fik ikke fortalt dig, at jeg læste digtet færdigt.

Og... ja.

Jeg synes stadig, det er smukt, men ikke ligesom det sædvanlige pis.

Som jeg også på en måde synes, er det, som digtet handler om.

Nerudas kærlighed til hende kommer ikke fra...

...solskin og roser og klichéting.

Du ved, det kommer fra hendes...

fejl og hendes ufuldkommenhed, altså de mørkere steder.

-Hankard! -Den kommer fra...

Kom nu, din player!

...den hun har potentiale til at blive,

og ikke bare den, hun er.

Så, jeg ved ikke.

Så det er smukt på den måde, du ved.

Du kommer for sent til bussen igen.

Jeg kan godt se dig.

Hvad laver han...?

Kan du måske køre mig igen?

Ja.

Tak for at lade mig køre mig selv hjem igen.

Hvor går du hen? Hvorfor går du?

Hvilke farver kan du lide? Hvilke stemninger er du i?

For at se dig, vender jeg mig. For at kende dig, brænder jeg.

Hej! Jeg tænkte på en ting. Hvem hentede din bil?

Okay.

-Hej hej. -Jeg hader,

-når hun taler spansk. -Vil du ikke sige hej?

-Så hun kan ghoste mig igen? -Jeg mener...

Vi ses, venner.

Vi ses.

Hej hej.

Pis. Meh.

Meh.

Meh, meh.

Hvad var det for en "meh-meh"-ting?

Når vi er irriterede, gør vi det.

Jeg ved det ikke.

Vil du køre mig i dag, måske?

Hey, vil du med ind lidt måske?

Jeg kan ikke i dag.

Okay.

-Vi ses bare i morgen så... -Okay.

Henry.

Mød mig her klokken seks.

Okay.

Ja, jeg er her klokken seks.

Ja.

Tag et brød med.

-Hey, hvad skete der med din bil? -Den er ved mit hus.

-Kørte du tilbage og gik herhen? -Vi skal ikke bruge den.

Kom nu.

Det var en bomuldsmølle i 1800-tallet,

og så...

lavede de plastikflasker, indtil det lukkede i 1989, tror jeg.

Du skal være stille.

Wow.

Du skræmmer dem væk.

Kom her.

Har du været kærester med en pige?

Nej, ikke rigtigt.

Hvorfor ikke?

Har du været kærester med en dreng?

Nej.

Hvordan kan det være?

Det ved jeg ikke.

Jeg er ikke så god til den slags.

Jeg troede, du var forfatter.

Ja, præcis. Jeg mener, jeg kunne nok gå hjem nu

og skrive noget om, hvorfor jeg aldrig har haft en kæreste.

Et essay eller sådan noget.

Så du skal redigere alting.

Nej, ikke for at redigere. Jeg tror bare, det at skrive hjælper mig med...

at forstå mig selv, tror jeg, fordi...

Ofte forstår jeg ikke, hvad jeg føler,

indtil jeg sætter mig ned og tænker over det.

Men du har heller ikke været så åben.

Jeg lavede en del af min genoptræning i vand.

For ni måneder siden

skred bilen ud i et sving,

ramte stensætningen, og bilen vendte rundt.

Ikke at det betyder noget alligevel.

Når jeg ser på den der,

minder det mig om,

at mennesker bare er asken fra døde stjerner.

Vi er bare en samling atomer,

der bliver sat sammen for en kort periode,

og så... falder vi fra hinanden.

Når alt det her er ovre,

og vi bliver kastet tilbage ud i intetheden...

har vi en ren tavle.

Det er som at få alle vores synder vasket væk.

Er du sikker på, du ikke vil skrive for avisen?

Hvilke synder vil du have vasket væk?

Engang ødelagde jeg ting.

Var det dig?

Da jeg var 14.

Hvad er det? Latin?

Hvad betyder det?

Jeg er træt. Jeg vil... gå hjem.

Skal jeg...

Kan du selv finde tilbage?

Ja.

-Men har du det okay? -Ja, fint.

Tak for i aften.

Ja, selvfølgelig.

Hvorfor er du stadig vågen?

Jeg laver lige det her.

Er det den, som mor og far gav dig til din fødselsdag?

Lad være... Den tørrer stadig.

Så pirrelig, Henry.

Det er en mærkelig hobby for en 17-årig dreng.

Vidste du, at hjertesorg rammer

de samme områder i hjernen som fysisk smerte?

Når jeg tænker på ham forlade mig,

sender min hjerne et nødsignal til mit nervesystem.

Og det øger mit blodtryk og min hjerterytme

og giver mig brystsmerter.

Det sker lige nu.

Skal jeg hente mor?

Åh, gud, nej, lad være med det.

Jesus.

Henry.

-Hvad så nu? -Ja.

Okay. Jeg tænkte, vi alle kunne komme med

nogle idéer til temaer til den sidste udgave.

Ja, hvad med nu?

Hvad med et trippet Alice i Eventyrland-tema?

Du ved, ligesom hvis vi alle tog syre

og gik ned i kaninhullet.

Det er fedt. Det kunne jeg godt arbejde med.

Grace?

-Hvad? -Nogen idéer?

Jeg ved det ikke?

Ingen?

Det betyder "jeg ved det ikke" normalt.

Må jeg gå på toilettet? Jeg skal tisse.

Selvfølgelig.

Bare spørg hende, hvad der sker.

Nej, jeg føler ikke, jeg kender hende godt nok endnu.

-Jeg ved det ikke. -Følg efter hende.

-Hvad? -Ja.

Vil du ikke se, hvor hun går hen?

Hvad hvis hun er sammen med sin kæreste?

Jeg vil ikke stalke hende.

Måske ledte jeg efter dig.

Selvfølgelig kom jeg ikke til at se dig.

Det føltes bare underligt

at ville fortælle dig...

"AT LEVE I HJERTER, VI EFTERLADER, ER IKKE AT DØ."

DOMINIC SAWYER EAST RIVER BILULYKKE

Teenager var offer i dødelig motorvejsulykke

Ung mand død på Palisade-motorvejen, er blevet identificeret...

Dominic Sawyer, 17, død af kvæstelser

EAST RIVER - Undervisning aflyst på East River Preparatory,

efter at eleven Dominic Sawyer forulykkede i sin bil.

Ifølge politiet blev bilens passager slemt kvæstet.

En dygtig quarterback med stort potentiale.

Sawyers gymnasietræner husker ham

som "en af de klogeste, venligste og mest talentfulde spillere".

Nogle er født store, andre opnår storhed. - William Shakespeare

Vi ved kun, at vi intet ved. - Leo Tolstoj

AT DEFINERE ER AT AFGRÆNSE - Oscar Wilde

"Mit hjerte elsker dig så meget, at det ikke kan protestere."

William Shakespeare

Kunne du have lyst til at tale

-nogle idéer igennem? -Du vælger bare noget.

Okay.

Skulle vi ikke lige...

-Jeg kan sende det til dig, så... -Det er altså lige meget for mig.

Jeg fik en ny feature fra Jade, så den redigerer jeg bare.

MUZ HAR SENDT EN BESKED.

Elks så Grace opføre sig sygt mærkeligt på løbebanen.

Du må hellere gå derhen, min ven.

Jeg ville gerne parre dem der, men i stedet parrer jeg den her.

Hey, far, må jeg låne bilen?

Ja. Hvorhen?

Det ved jeg ikke. Ingen steder.

Men hvor skal du hen?

Det er ikke et krydsforhør.

Det føles lidt sådan.

Du spørger os om at låne vores bil, og vi spørger så dig om noget.

Okay, jeg skal bare... Jeg ved ikke... Jeg skal over til Muz.

Får jeg nøglerne? I bruger den jo ikke.

Du må gerne have dit privatliv.

Hvis vi ikke må vide noget, så sig det.

Men fornærm os ikke med en løgn. Du er bedre end det.

Bare... Du kan tage en Uber.

Nej, for jeg har ikke betalingskort.

Nej, men så må du gå.

Fuck!

Hej, det er Henry. Er du okay? Du virkede nede i dag.

Jeg er okay nu, tak.

Møder du mig på biblioteket efter avis i morgen? Jeg har en idé...

Vi ses der :)

-Hej. -Hey. Hvad så?

Jeg kunne ikke sove i går, så jeg gennemgik fru Kleins pensum,

og så opdagede jeg en meget interessant tendens.

-Kig på dem. -Okay.

DEN UNGE WERTHERS LIDELSER

ROMEO OG JULIE

Ja...

GRIBEREN I RUGEN

Du handler om unge mennesker?

Og alle om selvmord.

EN GANSKE ALMINDELIG FAMILIE

Romeo og Julie tager billetten.

Werther skyder sig.

Holden overvejer selvmord.

Conrad prøver ved at skære sig i håndleddene.

Var det, hvad der holdt dig vågen?

Ja.

-Er det normalt? -Du godeste.

Hvad?

Du...

Du har virket nede i den her uge,

-så det er lidt skræmmende. -Okay.

Hvordan skal jeg forklare det?

Okay. Tænk på, hvordan det er at være teenager.

Okay? Dine forældre presser dig til at få succes.

Dine venner presser dig til at gøre pis, du ikke vil.

Sociale medier presser dig til at hade din krop.

Det er hårdt, selv hvis du er et veltilpasset barn

-fra en god familie. -Okay

Så forestil dig, at du ikke kan være sammen med den, du elsker.

Som Romeo og Julie eller Werther.

Eller at du mister den person, du elsker,

som Holden eller Conrad.

Der er en grund til, at når alle forfattere,

fra Shakespeare til Salinger, skriver om unge mennesker,

kan de ikke undgå den sandhed, at...

det er så smertefuldt at være ung,

at det næsten er for meget at føle.

Overvejer du...

selvmord, eller...?

Nej. Altså. Jeg mener...

Jeg vil ikke slå mig selv ihjel.

Men har jeg tænkt over, hvordan det ville være

bare ikke at være her mere?

Ja.

Og det er ikke noget, jeg bare slynger ud, men jeg siger det,

for hvis man gemmer på det lort, bliver det værre.

Man burde snakke om det. Alt vores lort burde man snakke om.

Teenageårene er en mellemtilstand.

Man er et sted mellem at være barn og voksen,

og alle siger, man skal være moden og udtrykke sig selv,

men når man så gør det, siger de: "Hold kæft".

Men ser du,

voksne er bare mærkede børn, som var heldige nok

at klare sig ud af mellemtilstanden i live.

Og det er derfor...

...at temaet til vores sidste udgave burde være "Teenageres mellemtilstand".

Henrys søster læser til neurokirurg,

og hun forklarede, at teenagehjernen går gennem

en opgradering, før den modner til en voksen hjerne.

Så opgraderingen er som en eksplosion af forbindelser

og synapser, idet vi finder ud af, hvad der er rigtigt.

Eller forkert.

Hvad vi kan lide og ikke lide.

Altså, hvem vi vil være.

Hver side viser hjernen,

der justerer sig selv finder ud af sig selv,

indtil den til sidst er ude af mellemtilstanden.

Så syret.

Syret.

Okay. Godt.

Så jeg synes bare, vi skulle

starte en diskussion af, hvad vi er forvirrede omkring,

hvad der skræmmer os måske.

Om der for eksempel er ting,

man ikke siger, fordi man er bange for...

Har du noget?

Ja, men jeg ville...

Jeg ville skrive det... Så...

Da Mike Johnson begik selvmord for et par år siden,

fandt jeg det her...

Hustler-blad, som han gav mig, da vi var 13.

Han havde stjålet det fra sin fars samling.

Og...

Jeg ved det ikke.

Jeg føler mig dum over at indrømme det,

men... det rystede mig lidt.

Jeg kunne ikke rigtigt sove om natten

med det blad i min skuffe.

Som om det ligesom var...

hjemsøgt eller sådan noget.

Og det var for vigtigt til at smide ud,

men også for mærkeligt at beholde,

så jeg tog ud til træet i parken.

Det han hængte sig i,

og så gravede jeg det ned der.

Og...

Ja.

Jeg ved ikke... Det var underligt, fordi for første gang

var jeg gammel nok til at forstå dødens alvor,

men jeg var også...

så ung, at det hele handlede om et dumt pornoblad.

Jeg er stolt af, at du delte det.

Det må have været svært for dig.

Tak.

Hvorfor stoppede du med at skrive? Du har jo en masse idéer.

En, som var meget vigtig for mig... døde.

Og...

Og jeg blev spurgt, om jeg ville skrive noget,

sige noget, lave en nekrolog.

For alle vidste, at jeg var skribenten,

og, du ved, fortalte mig, hvor smukke mine ord var, men...

Der kom ikke noget.

Jeg kunne bare ikke finde ordene.

Hvad?

Øh, nej, det er bare sjovt.

For jeg kan ikke finde ordene, når jeg taler,

og du kan ikke finde ordene, når du skriver.

Det fik mig bare til at grine.

Ved du, hvad jeg mener?

Tak alligevel.

-Du behøver ikke drikke det. -Jeg vil ikke have det.

-Det burde jeg have vidst... -Ja.

Vil du se en film i weekenden?

Jeg tror ikke, jeg kan.

Har du andre planer?

Nej, jeg skal bare ordne en masse ting.

Så har du gået til atletik?

Ja, jeg var sprinter.

Hvad lavede du ellers i dit tidligere liv?

Åh, ja.

Litteraturmagasinet, årbogsholdet,

elevrådet,

mester i ølpong.

Fodboldsæsonen starter på fredag, hvis du vil med.

Jeg er ligeglad, men det er sjovt.

Vi mødes før kampen, og alle kommer.

Det lyder sjovt, men jeg kan ikke.

En anden gang.

Hvad er det dummeste, du nogensinde har gjort?

Nok da jeg stak fingeren

ind i en elektrisk blyantspidser i første klasse.

Det gik ikke supergodt.

Hvad troede du, der ville ske?

Jeg troede nok, den ville klippe min negl.

Jeg var engang god til at være social. Jeg mener, jeg var det hele tiden.

Hvad ændrede sig?

Jeg tror ikke, jeg kunne se meningen med det?

Nogle gange er det bare nemmere at falde ned i sin mørke afgrund

og glemme, at verden eksisterer.

Ja, jeg ser hende i dig nogle gange,

de her glimt af den pige, du var engang.

Men var hun skuespil, og er du mere dig selv nu,

eller spiller du den Grace, jeg kender,

indtil du føler dig tryg ved at være dig selv igen?

Jeg ved det ikke. Folk ændrer sig.

Man kan umuligt være den samme person,

som da man var 14.

Hey...

Hvad?

Altså, Heslin holder sin årlige Halloweenfest i morgen.

Og det behøver ikke være en stor ting.

Det behøver ikke være en date.

Nej, det er ikke derfor.

-Det kunne... -Det er ikke derfor.

...måske bare være sjovt.

Det ville være godt... godt for dig.

At komme tilbage til at gøre de gamle Grace-ting.

Nå, er den nye Grace

ikke god nok for dig, eller...?

Nej. Det var ikke det, jeg mente.

Nej, jeg tror...

Hey, hey.

Lad os gøre det.

-Ja? -Ja.

Dine nøgler.

Må jeg komme med ind?

Du skal ikke noget andet?

Nej, jeg tager ikke til det, jeg skal i dag, så...

-Okay, ja. Klart. -Ja?

Ja, kom ind.

-Giv mig to. -Hun går ikke ud. Vent.

-Jeg tager tre. -Men du får tre først. Her.

-Hej, hvad så? -Hej, Henry.

Hej.

-Vær med. -Det kan jeg ikke nu.

Det her er Grace.

-Hej. -Hej!

Det er Grace!

-Ja. -Ja.

Du kom ind.

Vi har kun set din bil indtil nu.

Jeg skal lige fjerne det her.

Hvordan gik den her i stykker?

Jeg slog den i stykker, faktisk.

Det hedder Kintsukuroi.

Det er sådan en gammel japansk kunstform,

hvor man samler delene af krukken med guld.

Vent, er det...?

Det er den sang, du kan lide at høre i bilen.

Er du okay?

Hvorfor spiller du den?

Det ved jeg ikke. Jeg kan lide den...

Den minder mig nok om os.

Hey.

Grace. Undskyld, jeg spillede den. Jeg vidste ikke...

Vi hører den hele tiden i bilen, og jeg troede,

-du kunne lide den. -Det er ikke vores sang, okay?

-Okay. -Ikke til dig og mig.

Okay. Hvis er det? Hvad er der?

Dom.

Han var min kæreste.

Han kørte bilen, og jeg smadrede knæet,

-men han... -Undskyld. Jeg vidste ikke...

Jeg forstår, hvis du ikke vil...

hvis du ikke vil noget med mig.

Hey.

Lad mig i det mindste køre dig hjem.

-Nej, stop, Henry. -Hvorfor?

-Fordi jeg er sindssyg, okay? -Hold nu op.

-Må jeg køre dig hjem? -Ja. Nej. Hold op.

-Kom nu. -Nej.

-Hvorfor? -Jeg er vanvittig, Henry.

-Det er okay. -Nej, det er ej!

Det er det ikke, når du forstår, at jeg ikke er en af dine skide vaser.

Synes I, det skal være her?

-Nej. -Du har ret.

Det var ikke nødvendigt.

-Det giver ikke mening. -Okay.

Hey, kommer I over til Heslin i aften?

-Ja. -Måske.

-Vi kommer måske forbi. -Cool.

Det håber jeg, I gør.

Hvornår henter Elks os?

Det ved jeg ikke. Jeg skal ikke med.

Nej. Vi tager med.

Et lille smukt væsen, som måske er fra eventyrriget ligesom jeg,

har lige inviteret mig til hendes fortryllede skov.

Og jeg tager den her mulighed for at flyve.

Meh.

Meh, selv.

Bak ikke ud på grund af den tøs.

Hvad?

Jeg har brug for moralsk støtte.

Nej, det er ikke hende.

-Jeg har det bare ikke så godt. -Åh, gud.

Elks har Kush.

Hvilken slags Kush?

Tag det roligt. Roligt ind, roligt ud.

Det er et maraton, ikke en sprint.

Ja, det ved jeg.

Hey. Hvad så?

Hun taler allerede med en anden.

Jeg skulle ikke have haft forhåbninger.

Hun kører bare rundt med mig.

Gå derhen.

-Gå nu. -Jeg må gå roligt frem.

-Hvorfor? -Henry Page.

Jeg kan ikke gøre det. Jeg kan ikke.

Hej hej, Henry.

...kommer løbende med hænderne for ansigtet

og bare brækker sig.

Han brækker sig over det hele.

Ingen gjorde noget.

Og det røg ned i den lillebitte sprække mellem væggen og køleskabet...

-Jeg tager lige noget vand. -Hvad?

Jeg tager lige noget vand.

-Er du okay? -Ja, det er fint.

Den er til dig.

-Tak. -Værsgo.

Hvad?

Du ser...

Billig ud?

Jeg ville have sagt lækker.

Det er mit kostume fra sidste år.

Går det okay?

Ja. Lige nu er jeg okay.

Du er nok det mest forvirrende menneske, jeg nogensinde har mødt.

Og jeg tror bare, jeg er det mest forvirrede menneske,

du nogensinde har mødt, og det forvirrer dig.

Ja, nå...

Jeg er ret blæst lige nu,

så jeg er nok endnu mere forvirret.

Hej, jeg har ledt efter dig.

-Har du? -Ja.

Nå, men sidste år var jeg...

Jeg forstår.

Det var mærkeligt.

Vi kan bare være venner.

Cool.

Jeg var sammen med mange piger sidste sommer.

Okay.

Ja, jeg var bare meget forvirret, efter vi...

Du ved...

-Ja. -Jeg ved det ikke.

Jeg prøvede at få styr på det, tænker jeg.

Men...

Jeg fandt ud af, at jeg ikke følte noget for nogen af dem.

Jeg ved nok ikke, hvad jeg er, men...

Jeg ved, hvad jeg føler, når du står foran mig.

Det er ligesom, vi er...

Eller... vi kan være til.

Så lad os bare være.

Åh, nej.

Jeg kan ikke danse. Nej.

Vent. Vent lidt.

Jeg håber ikke, du har høje forventninger.

For jeg er nok ret rusten.

Jeg håber heller ikke, du har høje forventninger,

for jeg har aldrig prøvet det her før.

Har du et kondom?

-Ja. -Ja.

-Skal jeg finde det? -Ja.

Jeg finder det. Okay.

Gør det bare.

-Lad mig gøre det. -Okay.

Undskyld. Jeg griner, når jeg er nervøs.

-Skal jeg gøre det? -Ja. Det er fint.

Henry.

Ja?

Prøv ikke på at være god til det.

Bare vær her sammen med mig.

Okay.

Læg en besked.

Hej Grace.

Jeg ville bare sige hej, og at...

du ved, selvom jeg ikke har erfaring, så håber jeg,

at i nat for dig betød bare en brøkdel af, hvad det betød for mig.

Og ja...

Og jeg lover, at hvis vi får chancen for at gøre det igen...

For jeg mener, ikke fordi...

Jeg er ikke indbildsk nok til at tro det.

Men hvis vi gør, så... du ved...

Så lover jeg, det bliver bedre.

Altså at jeg er bedre.

For, du ved...

øvelse gør mester.

Så... Ja.

Hej hej.

Pis, det lød dumt.

Det er længe siden, jeg sidst fik en talebesked...

Det var super akavet.

Bare for sjov. Det var sødt.

Mødes vi udenfor dit hus i morgen ved middagstid?

Hvad?

-Overraskelse. -Hvordan gik det til?

Det var bare på tide.

Wow. Okay.

Hvor skal vi hen?

Du får at se.

Vi plejede altid at komme her, før han døde.

Jeg elskede at køre herhen.

Jeg vil gerne kunne elske det igen.

Jeg havde brug for dig her.

Jeg havde brug for din støtte.

Hold den her.

Er det fra fabrikken?

Hvad betyder det?

"Red mig, og jeg vil redde dig."

Det var os.

Jeg vil gerne komme videre.

Jeg siger jer, Sharma...

tabte sine briller ned i toilettet.

Han var lige ved at skylle dem ud.

Men han fiskede dem op, for han går med de briller.

Så jeg...

Må jeg sidde hos jer?

-Okay. -Okay, forstået?

-Ja, det hjalp. -Okay. godt.

-Tak. -Det var så lidt.

Se her. Med alle nyheder egnede til tryk!

Jeres første udgave!

Tillykke!

TILBAGE TIL EFTERÅRET

Bliv her.

-Hvis bil er det? -Bliv her, Henry.

Skulle du ikke huske det?

Nej, det husker jeg ikke!

Jeg vil ikke... Nej. Gå!

Hej.

Var det din mor?

Nej.

Jo. Det er lige meget.

Er du okay?

Det er fint. Skal vi køre?

Bor du hos din far?

Jeg mener, jeg føler ikke, jeg ved noget om din familie.

Nå, okay. Du ved nok.

Men der skete jo lige noget, og hvordan skal jeg hjælpe dig

-uden at vide noget? -Lad være!

Jeg bad dig ikke hjælpe, så lad være.

Prøv ikke at fikse mig, okay?

Åh, se nu her.

Det er en doven forsamling, vi har her.

Kom så, folkens. Vi skal planlægge tre aviser.

Kan vi få lidt fokus?

Henry, hvor er din makker?

Det ved jeg ikke.

Er hun syg?

Jeg ved det ikke.

Det er årsdagen for hendes ulykke.

Åh.

Det vidste jeg ikke.

Ja.

East River havde en natgudstjeneste for hendes kæreste.

Kan hun køre? Har hun kørekort?

Skal vi være...

Du kunne sikkert skrive om det.

Læg en besked.

-Det vil jeg tro. -Ville du?

-Ja. -Det ved jeg ikke.

-Fjol nu med. -Fjol du bare, din lort.

Hvad? Stop det!

-Stop. -Fjol nu lidt.

-Hankard. -Hey, hvor skal du hen?

Henry?

Er det dig?

Ja.

Kom ind.

Jeg må være faldet i søvn foran fjerneren.

Jeg hedder Martin forresten.

Det er min kone Sarah.

-Hej. -Goddag.

Grace har talt meget om dig.

Hun siger, du har været en god ven.

Ja, jeg ville bare sikre mig, at hun er okay,

for jeg har ikke talt med hende i dag.

Og når det nu er den dag, det er...

Ja, men hun burde snart være hjemme.

Du kan vente ovenpå, hvis du vil.

Tak. Det var godt at møde jer.

-Ja. Godt at møde dig, Henry. -Ja.

Så nu ved du det.

-Bor du her? -Ja.

Jeg flyttede ind en måned før ulykken for at komme væk fra min mor.

Hun drak meget og havde det dårligt.

Men du er her stadig.

Hvor skulle jeg ellers tage hen? Min mors kærestes sofa?

Tog du tilbage efter den?

Vasker du overhovedet hans tøj?

For du går med hans tøj, ikke?

Jeg gør det så godt, jeg kan.

Du gør dit bedste, men du bor på hans skide værelse.

Vi voksede op sammen.

Han var min familie.

Jeg beder dig ikke om at glemme ham.

Jeg giver dig alt, hvad jeg kan.

Og den her forvirring og det her vanvid

er sådan, som det ser ud.

Og du kan ikke håndtere det, men det forventede jeg heller ikke.

Hvad mere skulle jeg kunne give dig?

Hvad mere kan du give mig? Tager du pis...

Det her er sindssygt.

-Bare stop. -Nej, stop selv!

Få mig ikke til at tro...

Jeg begyndte ikke at date med dig ud af ingenting.

Jeg bad dig lade mig være.

Ja, men så bad du om det modsatte.

Fordi jeg ikke ved det.

-Jeg ved det ikke. -Jeg ved det.

Jeg er forvirret, Henry.

-Jeg ved det ikke. -Jeg ved det!

Jeg vidste helt fra begyndelsen, at jeg elsker dig.

Jeg kan ikke lade som om, jeg er bedre for din skyld.

-Du sagde, du ville forbedre dig. -Det vil jeg.

Jeg er ikke klar. Jeg er ikke...

-Det vil jeg, men jeg er ikke klar. -Men jeg...

Jeg er ligeglad. Okay?

-Nej, du er ej. -Jo, jeg er.

Jeg er ligeglad.

Seriøst, jeg vil have dig præcis, som du er.

Men du må åbne op og tale med mig.

Jeg elsker dig.

Hvorfor kysser du mig sådan?

Hvordan?

Som om du er forelsket i mig.

Det er den eneste måde, jeg kan.

-Der er en tallerken til dig, sveske. -Henry?

Hvad?

-Hvad er der galt? -Ikke noget.

-Hvad er der galt? -Ikke noget.

Hold nu op.

Vi vil bare gerne vide, hvad der sker.

Er det Grace?

Det er bare almindelige menneskers lort, som I ikke vil kunne forstå.

Hold op. Er vi ikke almindelige?

Nej.

Nej. Er du sindssyg?

Jeres forhold har været perfekt, siden I var i min alder.

-Jeg tager den. -Nej, nej, nej.

-Vi bør gøre det. -Mor.

Han har ret. I forstår det ikke.

Jeg tager den.

-Har I slået op? -Ja.

Jeg ved ikke, om vi egentlig var kærester.

Måske er det bare et bump på vejen.

Nej, hun vil ikke have mig.

Hvad skete der?

Hun er forelsket i en anden.

Åh, pis.

Okay.

-Vil du have den gode eller dårlige nyhed? -Ingen af delene.

Den gode nyhed er, at det vil gøre ondt.

Din hjerne er blevet vant til en konstant strøm

-af dopamin og oxytocin. -Så har vi den igen.

Jeg ved det. Undskyld, men det er det,

der skaber alle de euforiske følelser af kærlighed.

Og nu er de blevet skiftet ud med stresshormoner.

Derfor vil du få det ad helvedes til.

Hovedpine, spændte muskler, spænding i brystet.

Din krop tørster efter de glædesgivende stoffer.

Det er dybest set abstinenser.

Fedt.

Ja.

I går var den første dag, jeg ikke tænkte på ham.

Og i morgen tager jeg på min første date.

Henry.

Kærlighed er en kemisk reaktion, der kommer og går.

Her er den gode nyhed: Det gør hjertesorg også.

Din hjerne tilpasser sig.

Din kropskemi bliver normal igen.

Det er alt sammen spild af tid.

Åh, nej.

Jo.

Hey.

Ville du gøre det hele om, hvis du kunne?

Det kan du ikke.

Hun er en del af dig nu.

Vil du...

Vil du gentage hele tiden? Okay.

Nej, men jeg har faktisk et rigtigt spørgsmål.

-Lad være med det... -Se derovre.

Jeg gjorde det.

Hvor skal du hen?

Det ved jeg ikke. Jeg vil ikke se på det der.

Du kan bare ikke være glad på andres vegne.

-Buh. -Lad være med det der.

TURNERING

EKSAMENSTID

Det er Doms far. Grace har været væk hele dagen.

Vi har tjekket hendes sædvanlige steder.

Nogen idéer?

Se dig for!

Så du det?

Grace.

Er du okay?

-Jeg er nødt til at sige det. -Hvad?

Jeg skal sige det.

-Hvad? -Jeg skal sige det, Dom.

Jeg skal sige det, Dom.

-Okay. Sig det. -Det skulle have været mig.

Det skulle have været mig.

-Nej. -Det skulle have været mig.

Jo, dit store røvhul!

Det var min skyld!

-Nej, det var ej. -Jo, det var.

-Nej. -Du sagde, jeg ikke skulle drille dig.

Du sagde det.

Du sagde det, og jeg lyttede ikke.

-Jeg lyttede ikke. -Det er okay.

Jeg ville bare få dig til at grine.

-Det er okay. -Men du bad mig stoppe.

-Åh, undskyld. -Det er okay.

Undskyld!

Det er okay.

Det er okay.

Jeg kunne mærke ham skride ud.

Og jeg vidste i den brøkdel af et sekund,

at vi ville køre galt.

Og min sidste tanke, før det skete, var: "Pis."

Den tanke, der skulle afslutte hele mit liv, var: "Pis!"

Jeg tænkte ikke på Dom.

Jeg tænkte ikke engang på ham.

Gør det mig til et dårligt menneske, Henry?

Nej.

Det gør dig til et menneske.

Jeg tænker ofte over, hvad han tænkte på.

Hvad hans sidste tanke var.

Han tænkte på dig, Grace.

Det garanterer jeg.

Jeg skulle giftes med ham i den kjole.

Nej, behold den. Det er koldt.

Hurtig besked, allesammen.

Hvis jeg må få jeres opmærksomhed et øjeblik, tak.

Tak.

Jeg ville fortælle jer, at Grace Town har besluttet

at tage fri et stykke tid for at bearbejde nogle personlige problemer.

Og når hun kommer tilbage, vil hun gerne fokusere på sin skole

fremfor på avisen.

Vi vil savne hende meget,

men det lyder som om, at det lige nu er det bedste for hende.

Jeg ved, det nok kommer som en skuffelse for jer,

men I skal vide, at jeg har tillid til,

at den her gruppe kan producere tre glimrende aviser.

Når man er teenager,

vil kemien i ens hjerne få en til at tage beslutninger,

der river en ud af barndommens sikkerhed

og fører en ind i det voksne livs vildnis.

En ven fortalte mig engang, at voksne bare er mærkede børn,

som er heldige nok til at klare sig ud af mellemtilstanden i live.

Jeg vil opfordre jer til at gå ud og se på verden gennem det prisme.

Se på dine forældre, dine ældre søskende.

Se på fremmede, der passerer på gaden.

Se på dem og forestil dig, at på et tidspunkt i deres liv

har de gået på disse gange.

Også de følte den ubærlige ensomhed,

den absolut ubærlige magtesløshed

og ungdommens mørke.

Nummer to!

VINTERUDGAVE - 2020

Her er den tredje.

DE NYE APPS TIL SOCIALE MEDIER

Vi har det med at se ar som noget grimt eller uperfekt...

Som ting, vi vil gemme væk eller glemme.

Men de forsvinder aldrig.

I skrivende stund,

i min sidste leder,

i min sidste udgave,

udgivet på min sidste skoledag,

forstår jeg endelig,

at ar ikke er påmindelser om, hvad der er blevet ødelagt,

men snarere om, hvad der er blevet skabt.

TILLYKKE STUDERENDE

-Hej. -Hej.

Lad os...

Tillykke.

Tak, i lige måde.

-Tak. -Ja.

Hvor skal du hen til næste år?

Jeg skal gå på Bennington.

Det er en skole i Vermont.

-De er gode i skrivefag. -Fedt.

Hvad skal du?

Jeg tager et år fri.

Fortsætter i terapi.

Ja, jeg ville aldrig være klar, før jeg var...

...klar, forstår du?

Selvfølgelig forstår du.

Ja.

Jeg skal finde mine ord igen.

Det kommer du til.

Jeg vil bare sige...

...du er en utrolig samling af atomer, Henry Page.

Hey, er det Hankard?

-Hankard! -Hankard!

Kom.

Jeg tror, jeg går.

Han går.

Jeg vil også gå.

-Det er en lang tur. -Skal vi gå med?

Ja.

VORES KEMISKE HJERTER

Tekster af: Rasmus Karkov