All language subtitles for A.Christmas.Reunion.2015.Retail.

Jack, kan du hjælpe mig?

Sådan.

-Hvad synes du?
-Sej.

-Det er bare noget, du siger.
-Nej.

-Hvordan går det med dit bånd?
-Det er okay.

Her.

Det er synd,
vi ikke får bånd for dem.

Hvordan ser priserne ud? Du godeste!

-Amy, det er smukt.
-Tak.

Jack...

-Det er fint og noget særligt.
-Tak.

-Ja. Og...
-Er der noget galt?

Jeg troede, min opskriftdåse
var pakket. Giv mig den lige.

Tak. En sand gentleman.
Amy, tag ved lære.

Vi må af sted.

Jack, tager du
Santa Sparks-æskerne til showet?

-Tag din jakke på, skat.
-Der er ikke mange.

Fordi de er så specielle.
Jeg laver dem kun til jul.

Du ligner en prinsesse, skat.
Og du en prins, Jack.

Skal vi?

-Ja.
-Godt.

Mine honningkagemænd
slår alle de andre i år.

Ikke hvis dommerne smager
mine Holly Jollies.

De er smukke. Du godeste.

Held og lykke. De er fantastiske.

Jeg er målløs.
Vi sætter dem her.

Hvis jeg udløser røgalarmen,
har vi alle småkagerne for os selv.

Bare jeg får nogle
af tantes Santa Sparks.

-Du tabte noget.
-Hvad laver du?

Mig? Jeg tabte ikke alle småkagerne.

Hold op, Dylan.

Jack Evans skal beskyttes af en pige.

-Beskyt ham.
-Lad hende være.

Sig, hvad du vil, Evans,
men alle ved, hvad du er.

Kujon.

Hold op med det.

-Jack, er du okay?
-Ja.

-Lad ikke den bølle genere dig.
-Jeg er okay.

Giv mig din hånd. Jeg hjælper dig op.
Hvem vil have en småkage?

Må jeg bede om jeres opmærksomhed?

Til alle, der kommer sent,
og I ved, hvem I er-

-jeg hedder Earl Pratt,
Chestnut Radios stemme.

Jeg er vært og dommer-

-for den 20. årlige
julesmåkagekonkurrence.

Mange tak.

Inden vi kan kåre
dette års bedste småkage-

-vil jeg nævne
de fantastiske arrangører.

Først og fremmest
vil jeg takke Frank O'Brien-

-som låner os sin diner og tager godt
imod alle jer skønne mennesker.

-Buk, Frank.
-Tak.

Det er en fornøjelse.

Hvert år laver Frank
en portion smeltet snemand.

-Hvor mange gange har du vundet?
-Aldrig.

-Men du kommer igen hvert år.
-Det kan være, det bliver i år.

Sådan skal det lyde.

Mange tak, Frank.

Og jeg vil takke kvinden,
som i 20 år-

-har gjort dette til en årlig
begivenhed, man ikke vil gå glip af.

Giv et stort bifald til den
sødeste kvinde, man kan møde-

-ja, det var et ordspil:
Linda Sullivan!

Kom herop, Linda.

Hej, alle sammen.
Tak, fordi I er kommet.

Og vinderen i aften får en plads
på min bagerimenu i et år.

Og overskuddet går
til skolens fritidsordning.

Og en plads,
ved siden af tidligere mestre-

-i min berømte opskriftdåse.

Ret stort, ikke?

Og sidst, men ikke mindst,
et år med håneretten.

Tak, Linda.

Og nu til præmierne.

Først andenpladsen...

Må jeg få den?

Ednas honningkagemænd!

Værsgo, Edna. Skønt. Mange tak.

-Godt gået.
-Og nu til det, I har ventet på.

Må jeg få førstepræmiebåndet?

Tak.

Du milde...

Har I nogensinde set noget så smukt?

-Har du lavet den helt selv?
-Ja.

Hun har lavet dem,
siden hun var fire år.

Og hvis I ikke skulle vide det-

-så er Amy tilfældigvis Lindas niece.

Godt. Hold fast.

Vinderen af den 20. årlige
julesmåkagekonkurrence er-

-Mary Mansley
med hendes Holly Jollies.

Værsgo.

-Fantastisk.
-Amy, jeg har en overraskelse.

Tag et billede.

-Du vinder næste år, Frank.
-Nemlig.

Min tante bliver gal,
hvis hun opdager det.

Så må vi hellere spise beviserne.

Nå?

Perfekt.

-Glædelig jul, Amy.
-Glædelig jul, Jack.

30 ÅR SENERE

Jeg skal bruge de dataark.
Og Beckys layouts inden kl. 12.

-Amy.
-Bradley.

Don vil tale med dig.

-Sagde han hvorfor?
-Nej.

-Når mr Dupree vil have noget, så...
-Ja. Straks.

Ja, straks.

-Hallo?
-Amy?

Jeanette. Sikke en overraskelse.

Jeg skal til møde.
Må jeg ringe tilbage?

Det tager et øjeblik.

Der går et øjeblik.

-Hvad skal jeg sige til Don?
-At der går et øjeblik.

Det bliver han ikke glad for.

Det er dit arbejde.

Hvad er der?

Det er din tante.

-Kaffepause.
-Super.

Tak, far.
Jeg er ikke i militæret længere.

-Du bør sende den kop på pension.
-Aldrig.

Den har vist været
på nogle udsendelser.

Jeg er mest stolt
af din militærtjeneste.

Tak, far.

Men jeg glæder mig til at se,
hvad du vil nu.

Begynd nu ikke.

Vi vil ikke presse dig, men alle
i hendes bogklub har børnebørn.

Vent. Bruger du mors bogklub
til at give mig skyldfølelse?

Jeg stoppede for to måneder siden.
Jeg finder ud af det.

Jeg ved, hvad der sker.

Mor sendte dig ud med kaffe for
at forhøre mig om mit kærlighedsliv.

Sender du mig tomhændet tilbage?

Ved ikke.
Det lyder som et personligt problem.

Fint nok, Jack.

-Grin bare.
-Godt, jeg ikke er dig.

-Kom i sving.
-Held og lykke.

-Luke.
-Hej, Jack.

Du skulle til Panama, sidst vi talte?
Hvordan var det?

Jeg mødte Jeanettes slægtninge.
Jeg har desværre dårligt nyt.

Bogholderiet skal have alle fakturaer
fra Keller-varehuset.

-Mr Dupree?
-Det er ikke så godt lige nu.

-Luk hende ind.
-Kom ind.

-Du kan gå.
-Okay.

Stone, sid ned.

Tak.

-Har jeg gjort noget galt?
-Tror du, alle herinde har det?

Er det mit ry?

Svar ikke.

Jeg fik et interessant opkald
fra Logan Logan Keller.

-Direktøren for...
-Keller-varehusene.

Takket være din kampagne
er overskuddet op til julen-

-steget med 25% siden sidste år.
Og 30% siden året før.

Du bør takke Gordon Royce.
Han er kampagnens stjerne.

Ja, men hvis ide var det
at bruge Gordon Royce?

-Min.
-Jeg har truffet en beslutning.

-Du bliver juniorpartner.
-Juniorpartner?

Mere ansvar, flere penge,
kontor med vindue og en assistent.

-Medmindre du ikke er interesseret.
-Jo, selvfølgelig.

Undskyld, men jeg fik lige at vide,
at min tante er død.

-Det gør mig ondt.
-Det er okay.

-Havde I et nært forhold?
-Ja.

Hun opdragede mig,
efter mine forældre døde.

Hvad laver du her?

-Hvad mener du?
-Lav rejseplaner.

-Jeg har for travlt.
-Intet er vigtigere end familie.

-Du var gift tre gange.
-Præcis.

-Hvad hedder din hjemby? Walnut?
-Chestnut.

-Sikkert hyggelig.
-Ja.

Jeg voksede op i en lille by.
500 indbyggere.

Chestnut er ikke meget større.

Tag hjem.

-Ær din tantes minde.
-Er du sikker?

Ja. Men vær tilbage til julefesten.
Der bekendtgør vi forfremmelsen.

Det skal jeg nok.

Mange tak.

Det var sødt.

Taxi!

-Det var en smuk begravelse, ikke?
-Jo.

Hun var så dejlig.

Hele byen elskede hende.

De havde også
et øjebliks stilhed på skolen.

Hvorfor fortalte hun mig ikke,
at hun var syg?

-Du skulle ikke bekymre dig.
-Jeg kunne da have været der.

Jeg fik ikke sagt farvel.

Hun var stolt af dig.

Du boede i New York
og havde et godt job.

-Hun ville ikke hive dig væk derfra.
-Hvorfor sagde du intet?

Ingen vidste, hvor slemt det var.

-End ikke hende.
-Hun lukkede bageriet.

Det var, da hun kom sig.

Hendes hjertemedicin
lod til at virke.

Vi skulle have åbnet
efter jul, men...

Du ved, hvordan Linda var.

Altid så optimistisk.

Hun passede altid på alle andre.

Men hun burde ikke
være gået bort alene.

-Tak.
-Det var så lidt.

-Skal jeg gå med ind?
-Nej, det går nok, men tak.

-Spørg Dylan, om I kan udsætte det.
-Det skal nok gå.

-Jeg er ved O'Brien's.
-Tak for liftet.

-Amy? Amy Stone.
-Earl.

-Luke sagde, du var tilbage.
-Til min tantes begravelse.

Det gør mig ondt. Hun var så sød.
Beklager ordspillet.

Tak.

Byen er ikke den samme
uden hendes småkagekonkurrence.

Hun holdt den tradition i live.

Jeg er vært nu.
Jeg tog over, efter min far døde.

Skønt.
Det gør mig ondt at høre om din far.

Det er okay.
Det ville have været det 50. år.

-Det er synd, det er slut.
-50 år... Hold da op.

Det var fint at tale med dig,
men jeg må tilbage til studiet.

-Chestnuts stemme hviler aldrig.
-Godt at se dig.

Kom forbi
og fortæl historier om din tante.

Det ville jeg gerne, men jeg må ordne
det her og så tilbage til New York.

Sig til, hvis du ombestemmer dig.
Godt at se dig.

Amy Stone. Hold da op.

-Hej.
-Kan jeg hjælpe dig med noget?

-Jeg er her...
-Amy.

Dylan.

Jeg forventede din far.

-Far gik på pension for et år siden.
-Virkelig?

Nej tak.

Dylan Carruthers.
Drengen, som stjal min cykel-

-og lukkede en inde i et skab,
er nu advokat.

Meget har forandret sig.

Jeg troede, du ville være
på den anden side af loven.

Du kommer lige til tiden.

Vi er her alle. Skal vi begynde?

-Vi?
-Ja. Du husker vel Jack.

-Jack.
-Hej, Amy.

Hvad laver han her?

-Det er også godt at se dig.
-Han er nævnt i testamentet.

-Hvad?
-Jeg elskede også din tante.

Lad os sidde ned.

Din tante var meget præcis
i sit testamente.

Hun var kort og kontant.
I to er ligelige partnere.

-Ligelige?
-Partnere?

Kort sagt fik I begge alt,
hvad hun ejede.

Hus, bil,
opsparing med omkring 4.000 dollar-

-og bageriet.

-Bageriet?
-Som sagt, kort og kontant.

-Jeg er ikke med.
-Hun vil vide...

-...hvorfor hun skal dele.
-Det er fint nok.

Vi sælger alt, deler det
og fortsætter med vores liv.

Det klarer du.

-Dylan, skal vi underskrive noget?
-Altså, jeg...

Har du travlt? Du skulle nødig blive
i din hjemby for længe.

Med os gemene mennesker.

Jeg har et liv i New York og et job.
Jeg er juniorpartner.

-Juniorpartner.
-Jeg skal være tilbage den 24.

Juleaften.
Arbejder du for Ebenezer Scrooge?

Jeg arbejder
for det største bureau i New York.

Jeg så Keller-kampagnen.
Imponerende.

Som om du ville se den.

Er det Gordon Royces rigtige tænder?

Sig sandheden. Intet menneske
har tænder, som ser sådan ud.

-Du cyberstalkede mig.
-Nej.

-Jo.
-Er det overhovedet et ord?

Hvad vil du kalde det?

-Nysgerrighed.
-Du stalkede mig.

Google er til
for at kunne tjekke andre.

Er I færdige?

-Undskyld.
-Der er bare én ting til.

Linda har skrevet et brev til jer.

"Kære Amy og Jack..."

"Jeg håber, I ved,
hvor stolt jeg er af jer."

"Min død skal ikke være trist."

"Derfor beder jeg jer om
at genåbne bageriet-

-og arrangere den 50. årlige
julesmåkagekonkurrence."

"Derefter kan I gøre,
hvad I vil med bageriet og mit hus."

"Jeg ønsker bare et sidste
arrangement, inden bageriet lukker."

"Vil I gøre det for mig?"

"Kærlig hilsen, Linda."

Genåbne bageriet?

Vi har ikke arbejdet der i årevis,
og hun har jo ansatte, ikke?

Altså...

Det er ikke gået så godt
på det seneste.

-Jeanette kan vel gøre det.
-I behøver ikke gøre noget.

Det er bare det sidste ønske
fra en døende kvinde.

Skønt. Hun kan virkelig
give en skyldfølelse.

-Skyldfølelse?
-Ja.

Handler det om skyldfølelse?
Jeg kan slet ikke se på hende.

Ved du hvad, Jack?

Jeg gør det let for dig.

Farvel.

-Amy? Betyder byen så lidt for dig?
-Sagde jeg det?

Din familie har ejet bageriet
i årevis.

Du kunne i det mindste
have vist din tante en smule respekt.

-Julen er om en uge.
-Og?

Vi kan ikke nå at genåbne bageriet
og arrangere konkurrencen.

-Det er umuligt, Jack.
-Intet var umuligt for den gamle Amy.

Jeg har ansvar i New York.

Jeg tænkte,
du ville gøre noget godt for hende-

-men du har et liv at leve,
juniorpartner.

-Ja.
-Godt at se dig.

I lige måde.

GRIMME JULESWEATERE

LIVET ER KORT
SPIS LÆKKERIER

Lidt mere mel.
Kom mel på her, Amy.

Tak, Jack.

De fik måske lidt for meget,
men det er okay.

-Lad os se.
-Vi kan lave flere.

Tja...

-Jeg forvandler det til det her.
-Okay.

Flot.

-Du klarer prøven så godt.
-Tak.

-Hvad gør vi?
-Amy har ret.

Det ville kræve et julemirakel
at gøre bageriet klart.

Og vi kan ikke nå
at informere om konkurrencen.

-Amy.
-På vej til lufthavnen.

Jack, Amy er her.

-Hej.
-Hej!

Hejsa.

Jeg troede, du spiste peanuts
i 10.000 meters højde.

Undskyld for det tidligere.
Du har ret.

Tante fortjener bedre.
Vi må stable konkurrence på benene.

Og din forfremmelse?

Han må give mig lidt frirum.

Du øver dig vist.

-Du har ikke sagt det, vel?
-Ikke endnu.

Bare behandl ham,
som du behandler mig.

Det er den 16. i dag.
I har kun ni dage til jul.

Vi har venner, som hjælper til.
Vi åbner bageriet-

-og afholder konkurrencen.

Du er genansat.
Med ti procent lønstigning.

Har du fri,
til skolen begynder i januar?

-Kan du hjælpe os med økonomien?
-Det skal jeg nok.

-Jeg styrer markedsføringen.
-Hvad skal jeg gøre?

Du... finder ud af det.

Er I færdige med at spise? Kom så.

-Hvad skete der?
-Ved ikke, men ødelæg det ikke.

-Lindas bageri er åbent.
-Frank, regningen!

-Og?
-Jeg fik hendes voicemail.

-Giv mig den.
-Jeg klarer det.

Bradley.

Det er Don. Du skal holde en tale
ved bekendtgørelsen.

90 sekunder. Du skal memorere den.
Og hvornår kommer du tilbage?

Bradley henter dig i lufthavnen.
Ring til mig.

-Jeg har ikke en bil.
-Hvem har ikke en bil i New York?

-Dig.
-Jeg har en chauffør.

-Send chaufføren.
-Det er jul.

Hun skulle til sin tantes begravelse.
Jeg vil være flink.

-Undskyld.
-Hvor mange fyrede jeg i dag?

-Ingen.
-Præcis. I går?

-Ingen.
-Præcis. I forgårs? Ingen.

Du fyrede Lundberg
fra den juridiske afdeling.

Ja, det stemmer.
Men jeg prøver at forandre mig.

-Selvfølgelig.
-Jeg vil være venlig.

-Vær venlig. Og?
-Jeg skaffer en bil.

-Sådan skal det lyde. Og Bradley?
-Ja?

-Mr Lindberg...
-Lundberg.

Send ham en frugtkage.

Okay.

Godt.

Hvad synes du?

-Det har ikke ændret sig meget.
-Linda holdt af traditioner.

Vi driver det, som hun gjorde.

Skat, hvor havde Linda regnskaberne?

-Jeg må i gang med det.
-Vent lidt. Lad mig se.

Her er det.

-Værsgo.
-Det er da løgn.

Havde hun også en kugleramme?

-Må jeg tale med dig?
-Ja.

For et par timer siden
var du på vej til lufthavnen.

-Hvem gjorde dig til leder?
-Ingen. Vil du have jobbet?

Nej. Du har altid været målrettet.
Du tager det bare.

-Tak.
-Det var så lidt.

-Var det en kompliment?
-Muligvis.

Hvad er du så?

-Tavs partner?
-Godt.

Så ti stille.

Tyssede hun virkelig på mig?

-Hun tyssede på mig.
-Ja.

-Du tyssede på mig.
-Ja. Lad os se på køkkenet.

Jeg leder efter Lindas opskriftdåse.

-Det er slet ikke blevet opdateret.
-Du taler meget som tavs partner.

-Hvad?
-Hvornår åbner vi?

Om et par dage.

Ikke her.

-Vi har et problem.
-Kun et?

-Jeg kan ikke finde opskriftdåsen.
-Havde hun dem stadig i den?

-Hun var gammeldags.
-Kunne hun ikke købe en computer?

Præcis.

Den må være her et sted.

Jeg leder videre,
men jeg har kogebøger derhjemme.

Vi kan ikke åbne
uden Lindas småkager.

Den dåse havde
alle hendes hemmelige opskrifter.

-Den er ikke her.
-Led videre. Jeg ringer til Dylan.

Okay.

Mr Carruthers,
Amy Stone er på linje et.

Tak.

Amy.

-Hvordan går det?
-Det kunne være bedre.

Jeg kan ikke finde Lindas
opskriftdåse. Ved du, hvor den er?

Hvordan ser den ud?

Det ved du.
Da vi var små, væltede du den.

-Hun måtte sortere dem i tre dage.
-Nå, den.

Tænk, at efter alle de år
tror du stadig, det var med vilje.

-Jeg så det.
-Nej. Der tager du fejl.

Det var et uheld.
Vi var børn, og vi legede.

-Og jeg har ikke set den.
-Tak. Vi leder videre.

Få lavet de småkager.

-Farvel.
-Farvel.

-Han giver mig kuldegysninger.
-Folk forandrer sig.

-Jeg tvivler.
-Linda tog nok dåsen med hjem.

Jeg har nøglen til hendes hus.
Er den der, så finder jeg den.

Nu begynder det at ligne bageriet.

-Det ser godt ud, ikke?
-Ja.

Kan du få bagt det hele i morgen?

Hvis vi finder opskrifterne, så
bliver jeg oppe, så længe det tager.

Vi bør tage kogebøger med
for en sikkerheds skyld.

Plan B?

Okay. Godnat.

-Mañana.
-Mañana.

-Godnat, Jack. Vi ses i morgen.
-Godnat, Amy.

Et par dage?

Du skulle ære
din tantes minde, Stone.

Ikke genoplive familieforetagendet.

Vore kunder påvirker dig
vel ikke så let.

Nej da. Det er bare mere indviklet,
end jeg forventede.

Din forfremmelse bliver indviklet.

Du skal være der til bekendtgørelsen.

Jeg forstår. Jeg beder ikke om mere
efter alt det, du har gjort for mig.

Jeg har været alt for generøs
på det seneste.

-Du får to dage til.
-Mr Dupree, jeg kan ikke...

-Hvad var det?
-Skift ikke emne.

-Jeg hørte noget.
-Hvad?

Der er det igen.

Hvad sker der?

Jeg kan ikke se noget.

-Det er på badeværelset.
-Kom ud derfra.

-Er du okay?
-Jeg må ringe tilbage.

-Jack, hvad laver du her?
-Jeg går i bad.

-Hvorfor her?
-Har Dylan ikke sagt det?

Hvad?

-Stone, er du okay?
-Ja.

-Det var en misforståelse.
-En manden i huset?

Ingen trussel, bare irriterende.

Jeg troede,
jeg mistede min juniorpartner.

-Jeg er okay.
-Ring i morgen.

-Du må snart tilbage.
-Okay.

-Gav han dig bare en nøgle?
-Vi ejer det begge to.

-Hvor troede du, jeg ville bo?
-Hos dine forældre eller et hotel.

Mine forældre er flyttet.

-Vi kan ikke begge bo her.
-Jeg opfører mig pænt.

Du må bo et andet sted.

Jeg har lige så meget ret
til at bo her. Og jeg har pakket ud.

-Pakker I ikke let i militæret?
-Den var god.

Det er meget at kapere.

Dette, dig, mig, det hele. Du tager
dit værelse, jeg tager gæsteværelset.

Og vi bliver der.

Fint.

Fint. Fint, fint, fint.

Tante Linda, hvad tænkte du på?

Jack Evans fra Chestnut æres.

Earl Pratt jr. her.

Jeg har en nyhed til jer
lige fra gaden.

Gæt, hvem jeg mødte.

Skoleballets dronning i 1991-

-cheerleader
og megapopulære Amy Stone.

Ro på, hjerte.
Du hørte det her på KNUT 100.5.

Stå op. Ud af sengen.

Den er 6.00.

Præcis. Vi må finde opskriftdåsen.
Vågn op.

Kaffe?
Kan du sætte vand over?

-Måske.
-Tak.

-Ikke dårligt.
-Det var så lidt.

Tak.

Den er her ikke.

Vi må lede i garagen
og dagligstuen.

Vi skal jo bare lave nogle småkager.

Har du været væk så længe?

Vi skal bruge tante Lindas småkager.

-De er et varemærke.
-Forstået.

-Husker du ikke dem med pebermynte?
-De var så gode.

Hvad var det, de hed?
Santa skippies?

-Santa snazzies.
-Sparks.

Ja. Santa sparks.

Dem har jeg ikke tænkt på i lang tid.

-De var skønne.
-Ja.

Jack?

-Led i garagen. Nu.
-Javel.

Jeg leder i stuen.

-Vi må gøre vores bedste.
-Nej, vi finder den.

-Det tror jeg.
-Hej!

-Fandt I den?
-Hvad?

-Opskrifterne.
-Vi må i gang.

-Skal vi gå ind?
-Ja.

-Du skal ikke bage.
-Jeg er bedre end dig.

Hold op.

Jeg var overrasket, da du ringede.
Skulle du ikke hjem?

Du skulle vide,
at vi genåbner bageriet.

Gør I?

Og vi afholder
julesmåkagekonkurrencen.

Juleaften.
Vi håber, du vil være vært og dommer.

-Det er jeg glad for.
-Jeanette og Luke har sagt det, ikke?

-Men det var sjovt at høre det igen.
-Du skal være med.

-Du må ikke uden mig.
-Så er det afgjort.

-Jeg vil bede om noget.
-Du vil i radioen.

Det vil være en god måde
at reklamere på.

-Fint. I overmorgen?
-Perfekt.

Jeg kan lave en nedtælling,
men sødere og lidt kortere.

Skønt.

-Jeg må ind og bage.
-Ja, jeg står bare og ævler.

-Kommer du muskatnød i?
-Det er fint.

Vi ses.

Det bliver som jul.
Med duften af småkager.

Børn kan smage på dem
og glasuren og kirsebær...

Hej, Jeff! Jeffrey!

-Den fyr...
-Han er opblæst.

-Gik han med til alt?
-Jeg skal i radioen om et par dage.

-Dig?
-Ja.

-Hvorfor dig?
-Jeg ved, hvad jeg skal sige.

Så vil jeg også med.
Ligelige partnere.

-Fint, men vær stille.
-Hvad skal vi så lave?

-Kan I begynde at bage?
-Plan B.

Vi har ingen plan B.
Kan du lave nogle småkager?

-Hvorfor haster det sådan?
-Duften af småkager er god reklame.

Spiselig reklame. Genialt.

Præcis.
Luke, hvordan ser økonomien ud?

Hvis jeg skulle give den en karakter,
ville det være 2.

Så er den bestået, ikke?

-Et 2-tal er da bestået.
-Ja, for dig, Jack.

-Men vi kan godt åbne.
-Fint. Lad os pynte til jul.

-Kom så.
-Jeg finder pynten.

Perfekt.

Hvad sagde jeg?

12 minutter bør være helt perfekt.

-Er de klar?
-Åh nej!

Julemanden.

Tre, to, en.

Vi gjorde det.

Slap af. Bageriet er kun åbent
i julen. Det er to uger.

Cocolita's er åbent.
Tag en småkage.

Glem ikke
den 50. julesmåkagekonkurrence.

Juleaften.
Lav dem, du lavede, da jeg var lille.

Tag en småkage. Sikker?

Cocolita's er åbent.
Småkagekonkurrence juleaften.

-Hvad er frisk?
-Alt.

Sukkershakes, juleknas,
honningkagemænd-

-snemandsmores, chokolade...

-...snickerdoodles.
-Snickerdoodles.

Godt valg.
Det bliver 9,99 dollar.

Jeg gør alt, jeg kan, for at sikre-

-at bageriet ikke får for meget
succes. Mere siger jeg ikke.

Stol på mig.

-Værsgo. Kom igen en anden dag.
-Det gør vi.

Glædelig jul. Tak.
Hvordan går det?

Vi har friske sukkershakes...

-Værsgo.
-Tak.

-Dem sælger vi hurtigt.
-Ja. Hvordan går det?

-Hvilke småkager laver du nu?
-Dem med peanutbutter.

-Start.
-Jeg gjorde det.

-Der sker intet. Lad mig prøve.
-Hvad ved du om det?

I Tyskland lærte jeg
af fyrene på værkstedet. Kom nu.

Som om en militær-Humvee ligner
en pickup fra 1966.

-Lad mig vise dig, hvordan man gør.
-Lad mig se.

De her kabler sidder forkert.
Kan du se det?

Nej. Hvor?
-Her.

-Okay.
-Det er nok problemet.

Fint nok.

Hvad skete der med Becky
fra golfbutikken?

-Hun arbejder der nok endnu.
-Var golfklubben ikke for dig?

Nej, det var det ikke.
Prøv nu.

-Seks øl på, at det ikke virker.
-Aftale.

Og jeg er tørstig.

-Nej.
-Intet.

-Har du hørt fra Leigh?
-Hun er på officersskole.

Har du hørt fra Leigh?

Jeg så på nettet,
at hun var i et forhold.

Med en på skolen.
Og hun virkede lykkelig.

-Er du?
-Er du nu min terapeut?

Det er alle fantastiske piger.

Hvad med servitricen på restauranten?

Du viste mig billedet.
Hun var så lækker.

-Det var de bedste steaks.
-Jeg talte om pigen, Jack.

Hun var ikke den rette.
Ikke for alle steaks i Jacksonville.

Hvad venter du på?
Du bliver ikke yngre eller flottere.

Og jeg vil ikke nøjes.

Når jeg finder den eneste ene,
så tøver jeg ikke.

Men lige nu må vi reparere pickuppen.
Prøv igen.

Lad os køre en tur.

Det er tid til mit yndlingsindslag,
og jeg har store nyheder.

Her er de nye ejere af Cocolita
Cakes: Amy Stone og Jack Evans.

-Tak, Earl.
-Vi er glade for at være her.

Amy og Jack hjalp til
ved konkurrencen, da de var børn.

Det er rigtigt.

-Hvordan er det at være tilbage?
-Skønt. Vi glæder os og...

Jeg mener dig og Jack.

Alle kan huske,
at I to var det perfekte par.

Jeg ved ikke. Vi er her
for at tale om konkurrencen.

-Ingen gnist?
-Det er længe siden.

Hvad kan folk forvente?

Det er
den 50. julesmåkagekonkurrence.

Alle kan komme med en småkage.
Man kan måske vinde.

Og bagefter
spiser vi småkager og hygger os.

-Skal I to skåle for noget til jul?
-Kun bageriet.

Jack, har du en kæreste?

-Svar ikke.
-Du er single. Og dig, Amy?

Jeg skal bage.

Vi taler om småkagerne og om
at holde Lindas tradition i live.

Vi har en igennem.
Du er i radioen med Jack og Amy.

Jeg er så glad for at være igennem.

Jeg var nogle klasser under jer.

Alle piger ville være som jer.
Hvad skete der?

-Vi vil bare tale om bageriet.
-Konkurrencen.

-Det er om småkagekonkurrencen.
-Undskyld.

Konkurrencen.

Tak for opkaldet.
Alle børe være med.

Så kan de selv se,
hvad Amy og Jack laver.

Vi glæder os.

-Prøver du at bage?
-Jeg prøver ikke, jeg gør det.

Jeg har fundet forskellen mellem
dine småkager og Lindas santa sparks.

Du har svært ved at opvarme pizza.

Jeg så hende bage dem
hele min barndom. De er perfekte.

Se, hvem det er.

Jeg må desværre indrømme, at dine
markedsføringsevner bærer frugt.

-Hvorfor er det svært at indrømme?
-Jeg sagde det forkert.

Okay. Vil du hjælpe mig
med at uddele løbesedler?

Ja, men fyrene har bagt småkager.

-Jack har bagt.
-Jeg har bagt småkager.

Virkelig?

Skal jeg smage en?

De er lige så gode
som santa sparks, ikke?

-Nej.
-Hvad er der?

Du prøver at tage livet af mig.

-Smag.
-De kan ikke være så dårlige.

De er dårlige.

Jeg brugte normale ingredienser.
Smør, mel og sukker.

Beklager, Jack,
men det er ikke sukker. Det er salt.

Lad ham ikke bage mere,
og skriv salt på den beholder.

Med sprittusch.

Jeg forstår, Jack. De ser ens ud.
Bedre held næste gang.

Husk, at julesmåkagekonkurrencen er
om fire dage.

-Hvor mange er med?
-Ikke mange.

Der kommer altid mange til sidst.

Bare jeg var lige så afslappet.

Jeg hørte
dig og din kæreste i radioen.

-Han er ikke min kæreste.
-Du skal ikke skamme dig.

Du er smuk,
så han falder nok snart for dig.

Tak, men sådan er det ikke.

-Hvad?
-Universet prøver at sige noget.

Mener du byens sladder?

Alle var misundelige på jer i skolen.

-Hold op.
-I var dronning og konge til ballet.

Hele skolen dånede af fryd,
da I dansede.

Det er længe siden.
Vi har forandret os.

Han kigger stadig på dig sådan.

-Lad os gå herover.
-Hvad? Det er rigtigt.

Jeg er ligeglad.

Sig ikke noget til Amy, men...

Der er den.

Jeg holder på din hemmelighed.

-Hvad sker der med dig og Amy?
-Hvad mener du?

I var sammen som unge,
og nu er I her begge igen.

Du ved, hvad der skete, Luke.
Hun forlod mig.

-Det er 20 år siden.
-Vi havde planer.

-Du kunne være taget med.
-Det er ligegyldigt.

Nu skal vi bare genåbne bageriet-

-holde arrangementet,
og så er det slut.

-Så smutter jeg.
-Er du sikker?

Du er ikke sikker,
så sig, hvad du tænker.

Vi andre ser det.
Jeanette, mig, alle.

Der er stadig kemi mellem jer.

Du er for hurtig til at opgive det.

Hvad skal jeg gøre?

Ved ikke.
Inviter hende på middag.

-Efter alt, der er sket?
-Hun skal jo stadig spise.

Men det kommer ikke mig ved.
Du finder ud af det.

De er perfekte.

Så er det vist fyraften.

-Tak.
-Godnat.

Vi ses i morgen.

-Godnat.
-Vi ses, makker.

-Nå...
-Ja...

Jeg er tæt på at finde frem
til Lindas santa sparks-opskrift.

-Er du?
-Ja. Nej. Jeg mener...

-Luke er tæt på. Ikke mig.
-For du bager ikke.

Nej, det gør jeg ikke.

-Du er en dårlig løgner.
-Det har jeg hørt.

Det tror jeg gerne.

Vi har vist spildt
nok dej i dag, så...

-Amy?
-Jack?

Hav tiltro.

Hav tiltro.

Tag den på.

-Kom med.
-Okay.

-Mel.
-To kopper.

-Sukker.
-Halv kop.

Det er en halv kop.
Salt. To kopper, ikke?

-Bare en teskefuld.
-God ide.

-Du bestemmer.
-Ja.

-Teske.
-Og en kagerulle.

Værsgo.

Se her.

-Som en professionel bager.
-Jeg begynder at huske det.

Mine bedste minder er herfra.

Jeg så dig for første gang
ved dette bord.

Du hjalp Linda med at bage
og stjal chokolade.

Det er rigtigt.

-Jeg skal bruge mere mel.
-Jeg henter det.

Ved du hvad, Amy?
Det er tid til at slutte fred.

Og som en fredsgave...

-...giver jeg dig denne buket.
-Du kan lige vove på det.

-Nej. Hvad laver du?
-Mel.

-Det gjorde du bare ikke.
-Det er ikke min skyld.

-Vejrudsigten meldte om lidt sne.
-Ved du hvad?

Den var helt forkert.

Vil du vide hvorfor?
Der kommer en snestorm!

Er der udsigt til,
at stormen aftager?

Det klarer op.

Godt.

-Jeg er sulten.
-Vil du...

Vi burde måske tage ud... og spise.

-Hvis du vil.
-Ja. Hvis du vil.

-Jeg vil.
-Så vil jeg også.

Jeg vil.

-Godt.
-Lad os gøre det.

Må jeg fjerne beviserne?

-Færdig?
-Ja.

Det er godt at se jer sidde
ved det gamle bord.

-Jeg glemte, vi havde et bord.
-Vi havde alt.

Det var lækkert.

I New York spiser jeg på farten
eller tager fra mine kolleger.

Det er som regel glutenfri
og grønne smoothies.

Militærets mad er heller ikke så god.

Jeg overlevede på Lindas småkager.

-Fik du også dem?
-Med santa sparks.

Når de kom,
var jeg enhedens mest populære mand.

Hun var en engel.

-Værsgo.
-Det har vi ikke bestilt.

Det ved jeg.
Ho ho ho!

-Skal vi?
-Ja.

-Hvad skete der med os?
-Jeg vidste, at det var på vej.

Skal det være nu?
Det er sådan en dejlig aften.

Hvornår så?

Du flygter jo til New York.

Jeg flygter ikke.
Jeg tager hjem.

Er det dit hjem?

Når folk spørger, hvor du er fra,
hvad siger du så? New York?

Ja, for der bor jeg.

Det er ikke der, du er fra.

Husker du, hvad Linda sagde?
Man skal blomstre, hvor man plantes.

-Ikke?
-Ja.

Du blev plantet lige her.
Sammen med mig.

Men jeg har slået rødder i New York,
og jeg bad dig om at tage med.

Men du ville ikke forlade Chestnut.

-Du flyttede også.
-Vi havde begge vores grunde.

Hvad var din grund?

Dette sted...
Uanset hvor jeg tog hen...

...duften i luften...

...alle ansigter
mindede mig om dig.

Jeg må væk.

-Godmorgen.
-Godmorgen.

-Mere kaffe?
-Nej tak.

-Kan du hjælpe mig?
-Ja.

Hold den, mens jeg klipper båndet.

Tak.

Glem ikke,
at vi skal ind forbi Dylan.

Nå ja.

Godt. Tak.

Jeg går i bad.

Vi behøver ikke tale om i går, vel?
Det troede jeg heller ikke.

-Hr.?
-Har Stone ringet?

Hun morer sig vel i Hazelnut.
Jeg var måske for forhastet...

Der er sket noget frygteligt.
Det er på internettet.

Skal min ekskone giftes?
Vil min nye kone skilles?

-Intet kan være værre.
-Se, hvad Gordon Royce har gjort.

-Ryd min kalender. Ring til Stone.
-Ja.

Earl Pratt jr. her.
Nedtællingen er begyndt.

Om en uge afholdes
den 50. julesmåkagekonkurrence.

Nogle har prøvet at få en fordel
ved at tage småkager med herind.

Og jeg kan bestikkes med småkager.

Tilbyder du 400.000 dollar
for bageriet og huset?

Ikke en dårlig julebonus, hvad?

Her er kontrakten.

Bør vi ikke få ejendommen vurderet?

Den er blevet vurderet
af en neutral tredjepart.

Og den er vurderet til meget mindre.

I to bliver ikke her.

Du har et liv i New York,
du har et liv i Florida.

Jeg hjælper jer.

-Hvad med bageriet?
-Bageriet...

Det er en historisk bygning.
Det er uvurderligt.

Og jeg sørger for,
at der bliver passet godt på det.

Jeg forstår, men jeg ved ikke,
om min tante ville have ønsket det.

Det er en fredsgave for alt det fis,
jeg har udsat dig for.

Så er vi jo tilbage,
hvor vi begyndte.

Vi likviderer aktiverne.

Medmindre der er
en lille chance for...

...at du bliver.

Det går ikke. Jeg må tilbage til
mit arbejde, og du skal til Florida.

Det må du finde ud af.
Det giver ingen mening at...

Lad os gøre det.

-Hvor skriver vi under?
-Ved de små røde flag.

Eller orange flag i dette tilfælde.

Tak. Det er nemt.

Godt.

Mr Carruthers,
mr Brewer er på linje et.

Tak. Jeg kommer ud om lidt.
Undskyld mig.

-Det er fint.
-Det går hurtigt.

-Værsgo.
-Tak.

Tak.

Dine bekymringer er ovre.

-Amy?
-Vent.

Hvad laver du?

Øjeblik.

Ejendommen står i mit navn.

Jeg har
de underskrevne dokumenter her.

Jeg overfører ejendommen
til Espressos 'R' Us.

-Espressos 'R' Us.
-Hvad?

-Jeg vidste det.
-Han prøver vel ikke...

-Jeg hørte ham.
-Måske hørte du forkert.

Nej.

-Jack.
-Nej.

Ja.

-Lusker I?
-Espressos 'R' Us?

Afsløret.
Men man må gerne videresælge.

Især når ejendommen tilhører mig.

Den fandt jeg i morges.
Jeg skulle til at give den tilbage.

Du er utrolig.

Ved du hvad...

-Du har ikke forandret dig.
-Vil du slå mig?

-Lærer I det i militæret?
-Nej. Jeg vil gøre noget meget værre.

-Glædelig jul.
-Gutter...

Du er fyret.

Er du med?

-Er det den?
-Ja.

I min hånd holder jeg
den tophemmelige ingrediens-

-til Lindas santa sparks.

Hvad gjorde vi forkert?

-Pebermynteekstrakt.
-Hvorfor tænkte jeg ikke på det?

Det er så enkelt.

-Lad os bage de santa sparks.
-Har vi pebermynteekstrakt?

Vi må finde noget.

Hallo? Hej, Don.
Beklager, jeg ikke har ringet.

Luk! Du skal tage mine opkald
døgnet rundt. Forstået?

-Ja.
-Vi står med en krise.

-Julefesten er først om tre dage.
-Der bliver måske ingen fest.

Du burde vide, at filmstjernen,
du hyrede til Keller-kampagnen-

-er med på et viralt foto.

-Nøgen?
-Værre.

-Anholdt?
-Værre.

Han var utro.
Han gik med en pose fra Luff's.

Luff's?

Keller har aflyst hele kampagnen-

-og givet os 48 timer
til at komme på en ny.

Annoncer,
plakattavler, tv-reklamer...

Vi kan ikke ændre
en reklamekampagne så hurtigt.

Jo, ellers mister vi
vores største kunde.

-Jeg forstå, men...
-Sådan er det, Stone.

Kom til New York,
ellers er du fyret. Forstået?

Ja. Jeg tager det næste fly.

-Godt.
-Vi ses.

-Hvad?
-Det var sejt.

Skrub af.

Var det det?
Et opkald, og du smutter.

-Lytter du i smug?
-Nogle ting har ikke ændret sig.

-Jeg har intet valg.
-Du har altid et valg.

Men det er tydeligt,
hvor dit hjerte er.

-Gør, hvad du skal.
-Du vidste, jeg skulle tilbage.

Du lovede at gøre det her-

-og opfylde din tantes sidste ønske.

Det har jeg gjort.

Bageriet er åbnet,
og konkurrencen er på plads.

Vi fandt hendes opskrifter.
I behøver mig ikke.

I kan klare det uden mig.

-Det er ikke, hvad det handler om.
-Hvad handler det om?

-Om dig og mig.
-Du tager det personligt.

Jeg har ikke passet mit arbejde.

Jeg beklager, at du ikke forstår det.

Godt, for der er
det job i New York igen.

Amy?

-Hvad er der sket?
-Gør, hvad du er bedst til. Løb væk.

Hvad er der sket?

Jeg kigger derinde.
Spørg Jeanette, om hun har ringet.

-Hej, skat.
-Er hun der?

-Jack kigger, men jeg tror det ikke.
-Jeg ringede.

Men der ryger over på voicemail.

-Jeg prøver igen.
-Sig til, hvis du hører noget.

-Hvordan har Jack det?
-Han...

Han kommer nu.
Jeg elsker dig.

-Nå?
-Jeg dummede mig.

Hvad tror du?

Da jeg kom til huset,
var alle hendes ting væk.

-Hej.
-Hej.

-Noget nyt?
-Nej.

Jeg lagde nogle beskeder.
Hun er væk.

-Vi står bag dig i det, du gør.
-Ja, du bestemmer.

-Konkurrencen fortsætter.
-Sikker?

Vi ærer Linda
ved at holde traditionen i live.

-Vi stopper ikke, fordi jeg var dum.
-Vær ikke så hård ved dig selv.

Folk forventer den.
Jeg vil ikke skuffe alle sammen.

Vi er klar.

-Linda ville have været stolt af dig.
-Jeg håbede, det var gået anderledes.

Der er tre dage til konkurrencen.
Vi må i gang.

-For Linda.
-Linda.

Earl Pratt jr. minder jer om, at
julesmåkagekonkurrencen nærmer sig.

Forvarm ovnen, indkøb ingredienser
og find opskrifterne frem-

-for det bliver fantastisk i år.

Tak. Værsgo.

Husk at melde dig til.

De her.

Tak.

-Amy.
-Bradley.

Hej. Don vil opdateres. Nu.

Han bliver meget glad,
og det gør kunden også.

-Skal jeg sige det til ham?
-Ja.

Og santa sparks kan nu købes
hos Cocolita's.

I har kun en dag til at melde jer
til småkagekonkurrencen.

Find opskrifterne.
Du lytter til KNUT 100.5, The Nut.

Jeg gjorde det.

Det lyder godt.

...hos Keller's Varehuse.

-Godt gået, Tim. Stone, fantastisk.
-Jeg er glad for, du er tilfreds.

Hold den, mens jeg klipper båndet.

Tak.

Du kan lige vove på det.
Hvad laver du?

Mel!

-Jeg glemte, vi havde et bord.
-Vi havde alt.

-Hallo?
-Hvor er du, Stone?

Festen begynder snart.

Beklager, Don,
men jeg kommer ikke.

Hvad mener du?
Jeg forlanger, at du kommer.

Jeg kom og lavede
en ny reklamekampagne.

Kunden og du er tilfreds.

-Men jeg er ikke glad.
-Du er i Hazelnut, ikke?

-Chestnut. Jeg er lige landet.
-? Du ved, hvad det betyder.

Ja, det ved jeg, Don.

Men du behøver ikke fyre mig.

Jeg siger op.

Farvel.

-Hun dummede sig.
-Derfor er du stadig assistent.

Hvad mener du?

Alle her burde være så passioneret.

-Bradley, det handler om passion.
-Ja.

Godt gået.

Værsgo. Tak, fordi du kom.

Mine jelly presses skal vinde.

-Ingen jul uden dine jelly presses.
-Tak.

-James taler sine jelly presses op.
-Du og de jelly presses.

-Hvordan går det?
-Hvor er Amy?

Hun skulle tilbage til New York.
Hun kan ikke komme.

Det var synd.

Vi må gøre Linda stolt uden hende.

-Jeg finder Earl, så vi kan begynde.
-Sig, han skal komme herind.

Der skal ikke være salt
i dine sølvsnefnug.

Der skal ikke være salt
i sølvsnefnug.

Jeg er allergisk over for kokos.

-Allergi tilfører drama.
-Klar?

Ja. Den gyldne stemme er klar
til at lægge et gyldent æg.

Må jeg bede om jeres opmærksomhed?

Jeg hedder Jack Evans
og er ny medejer af Cocolita Cakes.

Min partner Amy Stone
kunne ikke være her.

På vegne af hende og mine
forretningspartnere Luke og Jeanette-

-og Frank O'Brien,
som igen lader os bruge hans diner...

...er det en ære at byde velkommen
til den 50. småkagekonkurrence.

Linda Sullivan, som grundlagde
bageriet og denne tradition, er død.

Så denne aften er dedikeret
til hendes inspirerende liv.

Og nu vil jeg præsentere
aftenens vært og dommer.

Chestnut Radios stemme.

Mr Earl Pratt.

Tak, mange tak.

Min far Earl sr. var vært i mange år.

Det er en ære at være her
til denne særlige begivenhed.

Den 50. årlige
julesmåkagekonkurrence.

Vi svaner dig,
men vi vil gøre dig stolt.

Hvem er mit første modige of...

Modige sjæl, som vil bedømmes?
Vær ikke generte. Kom bare.

Er de dine?
Ja. Hvad hedder du? Shari.

Jeg ved, du har lavet småkagerne,
men også den trøje, ikke?

-Jo.
-Hvordan ved jeg det?

Fordi småkagerne matcher trøjen.

Jeg lyver ikke. Hun er koordineret.

Sandhedens time.

Jeg vil lige minde om,
at jeg bedømmer hver småkage-

-med den videnskabelige DAS-metode.

Lyder det, som om jeg fandt på det?
Det gjorde jeg.

Men hvad står det for?
D står for design.

A står for aroma.

Og S står for smag.

Meget lækker, Shari. Tak.
Hvem er den næste?

Lad os få gang i festen.

-Ingefær?
-God næse.

Jeg er mere til rosmarin.

Jeg kan lugte fyr. Rød fløjl.
Interessant. Rød for jul.

-Flot dekoreret.
-Jeg har kun øvet mig i 30 år.

Aroma.

Den dufter af jul.
Frugtfyld. Modigt valg.

Den er lækker. Mange tak.

Den smager af opvaskemiddel.

Den er sukkersød.
Er det mælk eller kakao?

-God.
-Han kan lide den!

Okay. Mange tak.

Har du en favorit?

-Det tror jeg.
-Godt.

Har jeg misset nogen?

Godt, for jeg er fyldt
som en julekalkun.

Efter grundige
og meget subjektive overvejelser-

-har jeg fundet en vinder
af julesmåkagekonkurrencen.

-Må jeg få båndet?
-Har du den ikke?

-Du har den.
-Nej.

-Har du den?
-Nej.

Jeg har den!

Jeg vidste, jeg havde glemt noget.

Fløj du fra New York
for at aflevere et bånd?

-Kom så, Earl.
-Hold fast, alle sammen.

Vinderen af den årlige
julesmåkagekonkurrence er...

Luke, trommehvirvel.

Frank O'Brien
og hans smeltede snemænd.

-Tak.
-Du ved, hvad det betyder.

-Hvad?
-Din opskrift kommer i Lindas dåse.

Det var på tide.

Mange tak.
Tak, Linda, Julemanden og Chestnut.

Jeg har en overraskelse til dig.

-Hvad er... Santa sparks?
-Nej, de er bedre. De er mine.

Og jeg har ikke brugt salt.

-Ikke dårligt.
-Er det alt?

De er perfekte.

-Det gik godt i aften.
-Det var perfekt til jubilæet.

-Tak for jeres hårde arbejde.
-Her er den.

Den vindende opskrift.

-Det er en ære. Tak.
-Selv tak.

-Ned i dåsen.
-Endelig i dåsen.

Hvad er det?

-Det er tante Lindas håndskrift.
-Lad mig holde den.

-Åbn den. Hvad står der?
-Jeg ved det ikke.

"Kære Amy og Jack,
hvis I har fundet dette-

-har I besluttet at genåbne bageriet
og afholde konkurrencen."

"I undrer jer nok over,
hvorfor jeg valgte jer."

"I har måske regnet det ud."

"I to betød altid meget for mig-

-men vigtigst af alt
betød I meget for hinanden."

"Jeg vil ikke sælge bageriet
til en stor kæde."

"Det skulle være et sted, hvor
byens indbyggere kunne hygge sig."

"I skal fortsætte den tradition-

-og en dag
får I måske jeres egen familie."

"Indtil da er bageriet
og al den glæde, det spreder-

-min julegave til jer."

"Glædelig jul.
Kærligst tante Linda."

Det er synd, du missede konkurrencen.

-Der er altid næste år.
-Næste år?

-Hvad mener du med det?
-Vi må holde traditionen i live.

Vi har et ansvar
over for byen og Linda.

-Foreslår du virkelig det, jeg tror?
-Ja.

Jeg flytter tilbage.

Jeg vil bo i tante Lindas hus
og drive bageriet.

Vil du være min bager?
Bogholder?

-Jeg kan reklamere.
-Godt, Earl.

Vent lidt. Jeg er din partner.

Jeg blev ikke spurgt om det her.

Tavs partner.

Efter alt det, vi har været igennem,
vil du så spille kostbar?

-Glædelig jul, Jack.
-Glædelig jul, Amy.