All language subtitles for The.Daughters.of.Fire.2018

DAUGHTERS OF FIRE

Farvel.

"Antarktis, 1968" står der på skiltet.
Mange år før jeg blev født.

Men stedet her har
nok næppe ændret sig.

Der findes systemer, som aldrig
forandres. Selvom tiden ændrer alt, -

- så udgør militæret og
kirken logik uden løsning.

De efterlader sig uudslettelige spor.

De deler den samme krop,
samme tøj, samme mænd, -

- som bærer på en fortælling
om grænser og undertrykkelse.

Jeg tænker på de kvindelige
forskere, der gik i land her i 1968.

Hvordan var deres kroppe, da de kom
hertil? De trodsede paradigmet-

-og levede som forskere.

Vi er børnebørn, børn af
børnebørn, døtre og søstre-

- til dem, der med deres kunst og
kroppe, deres land og landskab-

- tændte ustyrlige fakler,
der lyste den nye himmel op.

Vi er ildens døtre.

Problemet har aldrig været,
hvordan kroppene fremstilles.

Problemet er, hvordan disse
kroppe tolkes af kameraet.

Jeg har sådan savnede dig.

- Savnede? Du har savnet mig.
- Skal du altid rette på mig?

Du er håbløs.

Min elskede.

Jeg er sulten.

Skal vi gå ud?

Nej, jeg gider ikke.
Har du ikke noget?

Lad mig se efter.

Ingen brok.

Agustina

Efter en måned ved verdens ende,
og så har du ikke tænkt på chokolade?

En måned,
hvor jeg har tænkt på din ende.

Og vores verden og nej,
ingen chokolade.

Det var skønt.
Ingen kontakt med omverdenen.

Men det var ikke,
som jeg havde forventet.

Jeg ved ikke rigtig. Jeg forestillede
mig, at der var hvidt, pingviner...

Men jorden var sort, og det vrimlede
med militær, maden var forfærdelig...

Noget nyt her?

- Mariana er blevet skilt.
- Er det sandt?

Ja, endelig.

Nachi blev mester i bodybuilding,
og jeg har savnet dig helt vildt.

Jeg fandt nogle vilde klipper, men man
kan højst hoppe i fire ganger, -

- ellers fryser man ihjel.
Selv med våddragt på.

Hvorfor fortæller du mig det,
når du ved, at det skræmmer mig?

Ellers er det ikke sjovt.

Hvor irriterende!

- Hvem er det?
- Hvor skulle jeg vide det fra?

Kig efter.

- Min mor.
- Hvad vil hun?

Hun vil sælge fars Torino.

Du fatter det ikke. De kommer helt
fra Necochea for at se den.

- Far kurerede den for onde øjne.
- Bilen?

- Har jeg ikke fortalt det?
- Nej.

Han stillede en skål med vand
på køleren, og det begyndte at boble.

Og så har bilen onde øjne?

Min pige, du ser mange koreanske
film, men ved intet om populærkultur.

Jeg slår mor ihjel,
hvis hun sælger den.

Far elskede den.

Hvad med en redningsaktion?
Så får du også set mit barndomshjem.

Hvad med din mor?

- Mit værelse er det samme efter 20 år.
- Okay?

Så kan du se de plakater,
som jeg onanerede til som teenager.

Plakater for at onanere?

Hvilke?

Som Diana, fra "V",
da rumvæsenerne kommer.

- Tager du pis på mig?
- Nej.

Nej, Diana er lækker i sin
stramme dragt og alien-bryster.

Mine bryster er måske ikke
helt så alien-agtige, men...

Hold op, dine bryster er smukke.

Jeg har en våddragt.

Hvad har min fisk lavet
i al den tid, vi var væk fra hinanden?

Din fisk? Ingenting.

- Jeg er forrygende.
- Du er forfærdelig.

Hvad med dig?
Har du fået en ide til en ny film?

Ja.

En pornofilm.

Seriøst?

- Nej
- Jo.

- Mener du det?
- Ja.

- Hvor godt...
- Hvorfor? Tænder du på det?

- Måske?
- Kom her.

- Hvor frækt.
- Du ser...

- Er du okay?
- Ja, jeg er jo vant til dig.

Tak.

To tequilaer.

Lebber.

- Lebbe.
- Hvad er der med dig?

Hvad har I gang i? Homo-bordet,
lebbe... Hvad har I gang i?

Hvad siger du?

- Hvad helvede...
- Stop, stop...

- Vi leder efter pigen her.
- Jeg kender hende ikke.

Jeg er på vej til træning. Jeg har
kun to timer før, det bliver koldt.

Jeg er mester i havsvømning.

Dragten stammer fra Australien, den er
varm og let, men kostede en formue.

Den er ikke så rar at tisse i,
men men...

- Så har du set hende?
- Nej.

Jeg ved godt, at der var ballade.
Vi fejrede min kærestes hjemkomst.

Vi festede, da de her klamme typer
kom. Jeg forsvarede mig bare lidt.

Min idræt gør mig stærk, men det er
min pige ikke. Hun besvimede næsten.

Så hørte jeg nogen slag. Nogle blonde
udlændinge, der udøver selvforsvar.

Det er almindeligt i Europa.
Som svømmer har jeg rejst meget.

I Tyskland udøver
alle sjovt nok aikido.

Det er en form for selvforsvar,
men de kan brække din arm.

Kan I klare jer med én arm? Vil I
holde dem her? Så sparer jeg lidt tid.

Er det ikke bare koldt?

Sådan. Tak. Vi ses!

Hvad fortæller jeg med porno?

Jeg lægger min krop i fortællingen,
og lader den åbne sit gab.

Jeg lader fortællingen slukke sin
glubskhed med min fordømte krop.

Der er noget med nydelse,
som man ikke kan gengive.

Vi fortaber os i timevis,
når vi ligger i vor elskedes favn.

Hudens landskab gør os svimle.

Jeg vil miste forstanden.
Jeg vil miste alt.

Min fisse skal blive et generøst
og ihærdigt sugende hul.

Hvordan skal jeg
gengive det i en pornofilm?

Hvis det er ægte, med nydelse,
sensualitet, tilgængelighed og tid.

Er det så porno?

Eller er pornografi kun
objektivisering af kroppe?

Tilhører de ikke genren, hvis
kroppenes subjektivitet er intakt?

Vi er på en vild rejse. Vi søger
kroppen og fortællingen samtidigt.

Jeg leder, men er glemt af alle.

Kom nu.

Ja, vi kørte børnene i skole i den.
Til Caleta Valdés.

Så byggede de en skole her,
og så har den stået her lige siden.

Okay, men hvis den har
stået hele vinteren, -

- så kan vejret jo have gjort,
at f.eks. Generatoren har fået rust.

Den ser fin ud,
men tandremmens stand...

Hvis den er slidt, skal den skiftes.
Det må trækkes fra prisen.

Hvor meget bliver det?

Du filmer mange stubbe til en porno.
Vores publikum døser hen.

Undervurder ikke mine følgere.

Vi kan skifte, hvis du er træt.

Jeg elsker at håndtere store ting.

Det kan jeg forestille mig.
Det gør jeg også. Inklusiv mine piger.

Det er fint, tak.

Har vi en plan
eller lader vi tilfældighederne råde?

Vi overvejede at tage til Madryn.

Men først vil jeg besøge
en barndomsven i Caleta.

- Fra Lobería?
- Ja.

Jeg har ikke set hende,
siden de flyttede, da vi var små.

Hvor ved du fra, at hun er fra Lobería?
Har hun fortalt om tiden som spejder?

Ja, hun har også fortalt,
at du skal møde din svigermor.

Ja, jeg er rædselsslagen.

Vores svigermor.

Flyt lige kameraet.
Det er med i billedet.

- Jeg tror, at jeg har ødelagt det.
- Det er okay.

Lydudgangen er i stykker.

Du havde skældt ud, hvis det var mig.

Selvfølgelig. Sluk det lige?

Nej! Nej!

- Nej, Agustina. Den røde knap.
- Sådan.

Tak.

Hun kan åbenbart kun gøre det rigtige.

Kan hun?

- Hold op! Du får mig til at ryste.
- Okay, undskyld.

Hvor længe har I været sammen?

- Tre år.
- Fire.

Jeg tror, at du trænger til en lur.

Du kan køre.

- Okay? Er jeg nu blevet chauffør?
- Du sagde, at du kunne lide det.

Hvorfor åbner jeg munden?

Jeg kan lukke munden på dig med en
klud. Jeg kan teknikken.

Det kan jeg forestille mig.

Jeg vendte aldrig tilbage til byen.

Alt er, som da vi var små.

Nu vil jeg bare redde min fars bil.

Selv i Necochea findes der gribbe,
som vil købe den af min mor.

- Torinoen? Den med onde øjne?
- Ja, min fars store kærlighed.

Kan man stadig dykke i Madryn?

- Ja, jeg ville tage dertil, men...
- Tag med os. Vi har en fin bus.

- Den er komfortabel. Har du en dragt?
- Den er vist i stykker.

Lad mig se på den.
Jeg er god til at lappe.

- Ellers kan du låne min gamle dragt.
- Tak.

Den sidder måske lidt stramt.
Du er blevet kraftig med årene.

- Kan du huske, hvor tynd jeg var?
- Selvfølgelig.

Med dine hvide overalls
og dine tændstikben.

Kan du huske, da vi fandt flasken med
Mistela og dansede i hønsehuset?

Vi skræmte kyllingerne og sang Kiss.

- Tak.
- Hej. Tak.

Jeg tager stadig noter, selvom jeg
endnu ikke har skrevet "Scene 1".

Jeg skriver et filmmanuskript.
Hvem kan skrive sådan her?

Hvis en film altid er en rejse, hvem
kan så skrive den, mens de rejser?

Jeg burde blive sat af og løbe
ned ad bjerget og skrive:

Scene 1:

Carmen vandrer i nærheden af en sø.

Søen synes at skinne, og
overfladen er som en uberørt krop.

Kameraet stiger og jorden
bliver til en genstridig krop.

Landskabet viser sig som noget
erotisk, seksuelt, vildt og ømt.

Landskabet er som et såret dyr
i øjnene på den, der fortærer det.

Carmen sætter sig på en klippe.

Jorden er netop det. Man kan ikke
få fodfæste. Vi nærmer os kroppen-

- i jagten på det sidste åndedrag,
der altid minder om det første.

Noget fælles,
som gør os til mennesker.

Notat om karakter: Francisca.

Det, hun bedst kan lide,
er at blive iagttaget.

Hendes krop skælver,
når hun bemærker et blik.

Det første blik var moderens.
Et skjult blik, -

- mens strålen fra bidetet slog
mod hendes vulva.

Hendes lille krop rystede hver gang,
strålen ramte hendes uberørte fisse.

En hårløs fisse. Glat og urørt.
En fisse fuld af intriger.

Indtil hun fornemmede
modernes indtrængende blik.

De farvede øjne fyldte hende,
indtil hun skreg.

Et skrig, der fik moderen til
at åbne døren-

- og fik hende til at besvime
med klitoris åben som en blomst.

Så kom ordrerne fra systemet.
Moderens formaning, faderens krav.

Den endelige isolation af nydelsen,
eller umuliggørelsen af den samme.

De farvede øjne
indprentet i hukommelsen.

Livet, sex... En evig jagt
på at genskabe dette blik.

Vi forbyder de blikke, som ser noget
perverst i den ukendte ømhed.

Denne uge skrev jeg i det mindste
en scene. Gør jeg det hver uge, -

-har jeg et manuskript om 600 uger.

- Drømte du?
- Hvor er de andre?

I nærheden.

Hvorfor kørte vi den her vej, Viole?
Jeg bryder mig ikke om den.

Vi kommer længere og
længere væk fra havet.

Det betyder ingenting for jer.
Men for mig er det noget fysisk, Viole.

Jeg tørrer ud, når jeg er langt fra
havet. Selv min sjæl tørrer ud.

Jeg tørrer ud, hvis jeg er tre-fire dage
uden vand eller hav. Min hud skæller.

Kan du huske, da vi tog til Córdoba?
Til det der lortested?

Det var i ørkenen.

Er du også ved at
blive forelsket i hende?

Om kærlighedens territorium:

Odysseen spreder sig ud
som kartografien af et nyt kontinent.

Man skal lære alt. Tilmed opfinde
nye måleinstrumenter.

Finde på nye verber for at
kunne navngive opdagelserne.

Notat om karakterer:
Rosario og Sofía.

De elskede hinanden på en voldsom
måde. Deres raseri blev deres kamp.

Selvom de aldrig vil
kunne frigøre sig fra den.

Forestillingen om romantisk
kærlighed indbefatter vold.

De kan ikke stræbe efter den uden
at gå i stykker. Og det ved de.

De indtog den med al deres kraft,
selv i raseriet-

- og derfra fordærvede de den,
indtil den gik i stykker.

Nu er de anderledes.

Rosario nyder kun at have sex med
sig selv. Energien bliver for meget.

Hun er ekstremt følsom og kan kun
give slip, når hun gør det selv.

Om muligt, helt alene.

Hun holdt op med at have sex med
Sofía, hvilket først forvirrede Sofía, -

- men efterfølgende oplevede
hun en helt ny frihed.

Ikke at kunne få stillet sin lyst, lader
hende fornemme hver en muskel-

- hver en duft, helt til
grænsen af sine egne grænser.

Eksisterer den grænse? Hvor er den
grænse? Når nydelsen kulminerer?

En kulmination, der udraderer
alle myter om den nydelsesløse krop.

Vi har hverken subjekt eller offer, for
der savnes offergave og modtager.

Nydelse og lykke er ikke blevet
udelukket fra den kosmiske orden.

De tilhører ikke en højere lov.

Hjælpeløshed findes ikke uden
dyrkelse eller præsentation.

Er det begyndelsen på en ny tid?

Fødslen af en nation? Eller er ideen
om en nation for patriarkalsk?

Der skabes et folk, som søger sin
historie gennem berøring, ikke arv.

Hej.

Det er mærkeligt at støde på nogen,
der løber her.

Du er modig.

Hej. Jeg elsker din måde at tale på.

Jeg har cyklet fra Salta.
Min seneste rejse gik nordpå.

- Jeg nåede til Tapusco.
- Hold da op.

- Løber du?
- Ja, som amatør.

Jeg er helt væk i dine "r'er".
Egentlig er jeg havsvømmer.

- Jeg har vundet nogle medaljer.
- Svømmer du her i nærheden?

- Det må være koldt.
- Jo, men min dragt er mageløs.

Jeg klatrer også.

Det gør jeg også.

Endelig. Jeg troede aldrig,
at du ville holde op med at løbe.

Sig noget, der indeholder "r".

Jeg hedder Rubí.

Robust.

Uhørt.

Rumler rundt.

Romantisk.

Jeg er helt solgt. Igen! Igen!

Jeg hedder Rubí.

Romantisk.

Uhørt.

Rumler rundt.

Jeg skal tisse.

Jeg kan ikke. Jeg er for nervøs.

Det går ikke.

- Jeg tisser meget.
- Jeg kan ikke.

Vi var barndomsvenner.
Hun blev lærer og flyttede på landet, -

- hvor hun giftede sig med
en forfærdelig mand.

- Er de blevet skilt?
- Nej, hun er meget katolsk.

Hun har skyldfølelser,
fordi hun ikke har fået børn.

- Hvorfor bliver hun?
- Tænk ikke på det, som om det er dig.

Fyren underkuer hende.
Hun må ingenting.

Hun har skyldfølelser over
aldrig at have givet ham et barn.

Hun er desperat.
Han driver hende til vanvid.

- Vi må få hende væk derfra.
- Nej, han må forlade byen.

Hun skal blive på skolen.

Vi burde give ham en røvfuld.

Så han vender tilbage og myrder
hende? Du tænker ikke fremad.

Nåh ja, den store strateg.
Hvordan slipper vi af med ham?

- Hvad hedder byen, hvor Flora bor?
- Rey Muerto.

Jeg troede, at du var holdt op.

Nej.

Jeg ryger bare ikke derhjemme.

Jeg ryger på vej hjem fra skole.

Han kører mig om morgenen.

Men hjemad har jeg
fire kilometer til fods.

Jeg kan lide det. Jeg tænder en, og
så en til. Og jeg tænker og ryger.

Det er min alenetid. Jeg elsker det.

Sikke en udholdenhed.
Fire kilometer rygning.

Udholdenhed har jeg rigelig af.

Men jeg er træt.

Hvad med at rejse væk?

Vil du med til processionen i Madryn?
Vi kan låne en dragt af min ven.

Nej. Nej, jeg kan ikke.

Indimellem er byen overvældende,
og så flygter jeg.

Jeg flytter mig og lufter mine ideer.

Det lyder skønt.

Ved du, hvad jeg ville ønske?

At han forsvandt fra jordens overflade.

Jeg forestiller mig, at han kommer
ud for en ulykke med traktoren...

...eller mejetærskeren.

Jeg forestiller mig
hans lemlæstede krop.

Begravelsen.

Og jeg græder.

Jeg føler lettelse...

...men også skyld.

Vil du ikke have børn?

Aldrig i livet.

Skal vi ryge en til?
Lad som om, at du er ude at gå.

Dig. På alle fire. Her.

Hvad har du gang i, din idiot?

De sagde inde i byen, at du
hænger ud med en flok lebber.

Mener du os?

Hvad er det for tasker? Kom ikke
og sig, at du rejser væk med dem.

- Nu går vi ind.
- De er ikke til mig.

Du rejser.

Okay? Skal jeg rejse?
Vil de her drengepiger smide mig ud?

Nej, det er mig,
der vil have, at du rejser.

Hvad snakker du om? Kom her.

Forstår du ikke, hvad hun siger? Her.

Hvad er nu det? Betaler I mig for,
at jeg skal tilfredsstille jer?

Så du har råd til mad og husly,
indtil du finder et job.

Billetten er allerede betalt.

Vores venner holder øje med dig.

Hør her, dit forbandede røvhul.

Tror du, at jeg er bange for dig
og dine venner?

Okay, har I optaget en film sammen?

Det er jo dig. Med dine korte
bermudashorts og tynde ben.

Er det derfor, at I er lebber?

Se, der kommer der jo en panser.

Vent lidt, er det dig?

Hvor har du lært at slås sådan der?

- Hold nu op, du slår ham jo ihjel.
- Er du bange for blod? Det er vi ikke.

Kom nu, vi vil se mesteren live. Slås.

Det er unødvendigt. Toget kommer nu.

- Hav en god tur.
- Skrid, skrid.

- Skrid, Rolig. Skrid.
- Kom så, fart på.

- Smut så.
- Skrid.

- Kom så.
- Smut med dig.

Hold op, I sataner.

- Tag dine ting og skrid!
- Forsvind!

Svin.

- Kom nu, skyld dig.
- Fart på.

- Jeg slår ikke på jer, fordi I er piger.
- Farvel, tøsedreng. Skrid.

I skal få at se, hvad der sker.
Tror du, at jeg er bange for dig?

- Forsvind herfra, dit røvhul!
- Skrid.

Jeg går, for ellers myrder jeg jer,
forbandede idioter.

- Hold kæft og smut!
- Skrid!

Det er overstået.

- Træk vejret. Det er overstået.
- Tak.

- Det er overstået.
- Sådan ja, sådan ja.

Du var rigtig dygtig.

Carmen skriver et digt.

Jeg, som havde din lort i min hånd.

Jeg, som følte din krop
skælve over min.

Jeg, som krammede din våde hud,
indtil jeg holdt op med at føle min.

Jeg, som suttede på mine læber i
dage på jagt efter smagen af dig.

Jeg, som gjorde mine muskler til
dine og gav dig min luft og min jord.

Som smagte dit kød
med mine tænder.

Som fandt mit jeg i floden
af dit ophidsede køn

Og mistede mit jeg mellem dine ben.
Jeg slukkede tungens ild i dine tårer.

Jeg tyggede dine pupiller,
som smagte af varmt blod.

Jeg følte dine ben åbne sig
for min næve.

Jeg mistede min hånd
i din krops blødhed.

Jeg vaskede alt det patriarkalske
ud af dit sind med mit blod.

Jeg, som blev til vand, pøl, flod,
hav, ocean over din krop, -

-indtil jeg hold op med at være jeg.

Indtil jeg holdt op med at være
noget på denne jord.

Indtil jeg holdt op med at være en
del af rebet, og blev en bitter klippe.

Sand, uorganisk materiale-

- gødning under himlens lys,
føde for ådselæderne.

Indvolde, som bliver til aske i solen.
Som stinker af dig, af mig.

En og samme duft.
En kærlighed. Sammen, elskede.

Jeg, som ikke længere er det jeg,
som jeg var før dig.

Jeg omfavner hele dit væsen i
denne gryende afstand og siger, -

-at savnet af dig ikke smerter mig.

For dit vand rinder i mit blod,
og mine vener flyder i dig.

For du er også min stemme og tunge
og ben, som løber og genforenes.

Selvom vore kroppe ikke mødes,
er de lagt i jorden.

Carmen, der er tynget af melankoli,
fortsætter med at skrive:

Det var hårdt at forlade Francisca.
Jeg skrev digtet og forstod, -

- at stå overfor et farvel
påkalder alle tidligere elskere.

Som i en rasende konspiration
mod tabet åbenbarede de sig-

- og skrev ting,
der slet ikke kendetegner dem.

I hvert punkt, komma og linjeskift
dukkede de op på ny.

Violeta med sin frygt.
Agustina med sit mod.

Francisca med sin overbevisning.
Sofía med sin spiritualitet.

Rosario med lidelsen. Flora med sin
skrøbelighed. Rubí med det erotiske.

En stemme forvandles
til andre stemmer.

Er de alle atleter?
Alle, bortset fra din kæreste.

Er de atleter? Træner de med dig?

- Hvor er det et smukt fad.
- Ja, synes du ikke?

Det stammer fra Berlin. Det ligner
keramik, men det er emaljeret.

- Jeg laver keramik.
- Er det sandt? Du er et geni.

Jeg beundrer folk med talent.

Ja, hun var en katastrofe i skolen.
Til alt det praktiske.

Egentlig til det hele. Det eneste,
hun udmærkede sig i, var idræt.

Tak, mor.

- Hvad laver du? Kopper? Figurer?
- Mest praktiske køkkenting.

Jeg elsker køkkenet. Hvis I bliver,
kan jeg riste nogle svampe?

Ja, tak.

Du aner ikke, hvor gode hendes
svampe er. Og auberginerne.

Men jeg er min far op ad dage.
Jeg spiser kun grillmad.

Og så brast hjertet.
Hendes fars.

Jeg elsker ilden.

Også jeg. Det, jeg bedst kan lide ved
pottemageri er ilden og drejeskiven.

- Drejeskiven, som i den der film?
- Ja, "Ghost". Nemlig.

- Den med spøgelset og pigen.
- Ja, Demi Moore spillede med.

- Kan du huske, da vi så den, mor?
- Ja.

- Jeg var helt lille.
- Ja.

Da Cele havde videobutikken.

Din far mente, at du var for lille,
så han holdt dig for øjnene.

- Under scenen med drejeskiven?
- Han var lidt fjollet indimellem.

Han lod bare som om.

- Og det var en skøn sang?
- Ja.

Den i filmen? Hvad hed den?

Jeg kan godt lide dit værelse.

Ja.

Jeg har stadig nogle ting her.

Lad os se, hvad jeg har her.

Min festkjole. Den er fra, da jeg vandt
min første medalje i svømning.

Hvad sker der så nu?

Min mormor var halv tysker
og halv inder.

Hun puttede også kød i. Men efter
Juans død, er det slut med kød.

Og for mange år siden ændrede jeg
opskriften og koger den med mørkt øl.

Hvor lækkert!
Dyrker De også grønsager?

- Vi er dus.
- Ja, gør du det?

Ja, selvfølgelig har jeg det.
Jeg kan vise dig det senere.

Meget gerne.

Jeg dyrker svampe i hønsehuset.

Svampe er smukke.

Vi har svampe nok.

Jeg har en særlig bakke
ovenpå en høj hylde.

Så ingen tager fejl,
og kalder mig for pusher.

Der kommer nogle unge og hjælper
med haven og svampene.

Opdrætter du psykedeliske svampe?

Nej, jeg dyrker dem, men jeg kunne
sikkert også opdrætte dem.

Tror du, at dine veninder tager det
ilde op, hvis vi putter et par i maden?

Vi henter dem.

En ny person træder ind på scenen
og ændrer hele plottet.

En enkelt hændelse
ændrer hele plottet.

Sådan går det, hvis teksten fokuserer
på plottet fremfor helheden.

Men hvis plottet ændrer karakter,
og udgør rammen-

- sømmet, hvirvel og flow, så kan
jeg kan kun overgive mig-

- til dette lyksalige sted, hvor
kroppen skriger fra skærmen.

Til kroppen, som er ren nydelse.
Og til sidst bliver det til porno.

Scene 50:

Konkurrencen er en umulighed.
Kætteriet bliver til fortællingen.

De er støn, der stiger op af vandet.

De sluger luften som for første gang
med deres sadistiske kvindelunger.

De står i gæld til historien.
De bliver oprørte og svimle.

- Velkommen.
- Tak.

- Hej, søde.
- Hej.

- Velkommen. Huset er jeres.
- Hej.

.:: TWA - Your Source Of Quality! ::.
www.nordicB.org

Oversættelse: J. Petersen