Original subtitles

Jeg kører nu. Hej, skat.

- Kan I have en god dag? - Ja.

- Vi ses. - Ses, skat.

Er det i dag, du skal vise masken frem?

Det har jeg gjort. Min var den bedste.

Ja, selvfølgelig var den det.

- Skal du ikke spise din croissant? - Jeg er ikke sulten.

Nej...

Husk din taske, Theo. Mester, jeg snakker til dig.

- Hej, hej, far. - Holly, du låser.

Hej, hej.

Holly?

Nu skal du høre. Jeg har været nødt til at tage fat i kommunen.

Vil du ikke være sød at komme med mig? Så snakker vi om det.

Hej.

Godmorgen.

- Godmorgen. - Godmorgen.

- Godmorgen. - Godmorgen, Lars.

- Godmorgen. - Godmorgen.

Godmorgen.

- Hej, Lars. - Hej, Mona.

- Du er på kur. - Er det sjovt?

Ja.

Hvad er det her?

- Det mener du ikke, vel? - Jo.

Jeg skal ud til familien i Tøftinge og har 25 andre aftaler bagefter.

Holly er 14 og har skrevet en stil. Det er ikke rar læsning.

Giv det til en af de unge. Hvad med Majken?

Hendes lærer hedder Mikkel. Du skal tale med hende.

Må jeg læse den først?

- Hun sidder hernede. - Ja.

- Hvad skulle de skrive om? - Emnet var "en dag i mit liv".

De andre stile handlede om, at skolen er kedelig.

Jeg prøvede at snakke med hende, men der var lukket af.

Har du ellers lagt mærke til noget? Meget fravær? Ændret adfærd?

- Blå mærker? - Der har været et par sygedage.

- Det er det. - Skal vi?

- Holly, det her er Lars. - Hej.

Din lærer Mikkel kan sagtens blive -

- hvis du vil have det. Vi kan også bare være os to.

Okay.

Jeg kan hente noget til jer. Kaffe? Te?

- Jeg tager en kop kaffe med mælk. - Holly?

Ja, jeg hedder Lars. Og du hedder Holly.

- Du ved, hvem jeg er? - Du er fra kommunen.

Ja, jeg er fra kommunen.

Jeg er sådan en, der hjælper børn og familier -

- hvis de har problemer.

Og jeg er her, fordi du har skrevet en stil -

- som har gjort din lærer lidt bekymret.

- Vi har snakket om den. - Jeg har fået lov til at læse den.

Jeg må sige, at jeg synes, at du skriver godt.

Er det i orden med dig, hvis vi læser din stil sammen?

Godt.

Det er i øvrigt en flot tegning.

Er det dig?

Du skriver et sted...

"Han tager fat om hendes arme og kaster hende ind i reolen."

"Hun knalder nakken mod kanten -

- og han presser hendes hoved mod bøgerne og råber."

"Så sparker han hende i ryggen, til hun falder om og ligger stille."

Hvad skriver du om? Er det sket i virkeligheden?

Er det noget, du har oplevet?

Ja.

Hvem er ham, der gør de her ting?

Det er min stedfar.

Er det din mor, han er så voldsom over for?

Eller er det dig? Er han voldelig mod dig, Holly?

Ja.

Er det noget, du har mærker af lige nu?

Det er vigtigt, hvis der er mærker, at vi tager en tur på skadestuen.

Må jeg have lov til at se dine arme?

Hvis du gider at smøge dem op og vise mig dem.

Gider du vende dem rundt også? Tak.

Ved du, hvorfor han bliver så vred, din stedfar?

Det er tit noget med mig.

Er det, fordi han synes, at du har gjort noget galt?

Det er mere, hvordan jeg er.

- Værsgo. - Tak.

Du vil ikke have noget, Holly?

Jeg tror bare, det er bedst, hvis du venter udenfor.

Hvor tit bliver din stedfar voldelig på den her måde?

Det ved jeg ikke.

Det, du har skrevet om i stilen, hvornår skete det?

Et par uger siden.

Jeg ved godt, at det er svært, Holly.

Det er meget svært.

Man kan føle sig meget ensom.

Det kan virke uoverskueligt, det hele.

Men du skal bare vide, at du er ikke alene mere.

Jeg er her sammen med dig nu. Og jeg skal nok hjælpe dig.

Okay?

Fy for...

Den smager frygteligt.

Jeg har et skema, som jeg vil have, at du udfylder for mig.

Det er faktisk meget nemt.

Herovre skal du skrive om, hvad der er svært i dit liv.

I midten skal du skrive, hvad der fungerer.

Her skriver du om, hvad du håber på og drømmer om.

Kan du gøre det for mig? Det er godt.

Imens går jeg ned og ser til din lillebror.

- Jeg snakker også med din mor. - Hvad siger du til hende?

Jeg er nødt til at høre, hvad hun har at sige. Det er noget, man skal.

Har du prøvet at snakke med hende om alle de her ting?

Så siger han bare, at vi rotter os sammen.

Ja.

Nu skal du høre. Mikkel sidder sammen med dig, indtil jeg kommer tilbage.

Indtil jeg ved, hvad der er op og ned, vil jeg gerne have -

- at du ikke ringer til din mor.

Du skal også lade være med at tage den, hvis den ringer.

Godt.

Så ses vi om lidt, ikke?

- Bliv hos hende de næste par timer. - Ja.

Hun må ikke ringe til nogen, og hun må ikke tage den, hvis nogen ringer.

Hvor er 2. a og hendes lillebror?

Ja... Det er ham med masken der.

- Ham med den brækkede arm? - Ja.

Skete det her på skolen?

Nej. Det var derhjemme.

Jeg mener, at han sagde, at han var faldet.

Hvad er dit indtryk af ham?

Han er en meget livlig dreng. Han har svært ved at sidde stille.

Man kommer til at skælde ham ud.

- Hvordan har han det med de andre? - Det er ikke supernemt.

- Der er rigtig meget konflikt i ham. - Okay.

Vi anbefalede at sætte en skolepsykolog på -

- men det ville hans forældre ikke have.

- Hvordan går skolearbejdet? - Man skal ikke måle dem for tidligt.

Den maske gik han meget op i. Han har ikke haft den af siden.

- Ellers er han ikke stærk fagligt? - Han er et år ældre end de andre.

- Nå. - Han var vist sprogligt svag.

Så skolen anbefalede, at han ventede et år.

Jeg vil meget gerne tale med ham.

Jeg hedder Lars. Du hedder Theo, ikke?

Det er en flot maske, du har. Er det et dyr?

Monster.

Monster, okay. Den er virkelig flot. Må jeg se den?

Har du selv lavet den?

Theo, vi kunne også vise Lars de tegninger, du har lavet.

Nu skal du se. Jeg kan også godt lide monstre.

Ser den ikke farlig ud?

Jeg synes, monstre er de bedste.

Værsgo.

- Har du tegnet alt det? - Jeg har lavet fire gode tegninger.

Og så har jeg lavet mange flere.

- Hvad sker der lige der? - Han æder ham.

- Altså monsteret æder ham? - Mmm.

Det er du da god til. Hvem har lært dig at tegne så godt?

- Min storesøster. - Nå, okay.

Det var et held, at din tegnearm ikke brækkede.

- Hvor længe skal du have den i gips? - To uger mere.

- Hvad skete der med den? - Jeg faldt.

Hvor?

Nede på den der legeplads ved stranden.

Nå, den der med de røde tage og de to tårne, ikke?

Den er også meget god, den legeplads. Var du der med din familie så?

- Med min far. - Så legede I bare rundt på den?

Ja. Vi kravlede op i det høje legestativ, og så faldt jeg.

- Hvad skete der? - Jeg fik lidt for meget fart på.

Der er også langt ned deroppefra. Det må have gjort ondt, hvad?

- Jeg græd næsten ikke. - Okay.

Tog I så på skadestuen, dig og din far?

- Det var ikke hans skyld. - Nej, nej. Troede han det da?

Troede din far, at det var hans skyld?

Nej.

Er det alt sammen monstre? Den der, hvad hedder sådan en?

- Træmonster. - Et træmonster.

- Så det lever inde i træerne? - Den har klædt sig ud som et træ.

Midt- og Vestsjællands Politi. Et øjeblik.

Midt- og Vestsjællands Politi.

- Jeg skulle tale med Steen Brenning. - Værsgo.

- Steen Brenning. - Hej, Brenning. Lars her.

Jeg har en mulig voldssag i en familie. Holly på 14 år...

... anklager sin stedfar for grov vold i en stil.

- Har du et navn på stedfaren? - Ja. Simon Hansen.

Der er ham og en mor, Dea, to børn, Holly og Theo.

- De bor på Kløvertoften 12. - Jeg ser, hvad vi har på ham.

Og jeg vil meget gerne vide, hvor mange adresser de har haft på ti år.

Jeg ringer.

Nå, så er jeg tilbage.

Hvad med det, der fungerer?

Jeg tager lige den her.

- Brenning, hvad så? - Jeg har ikke noget på Simon Hansen.

Intet med husspektakler eller børn, men der er to gamle voldsdomme.

- Voldsdomme, siger du? - Ja, han er dømt to gange.

- Og hvad med flytninger? - Fire gange på de sidste otte år.

- Til og fra forskellige kommuner? - Ja, men det er ikke kriminelt.

- Selvfølgelig er det ikke det. - Hvad har du?

Holly på 14 skrev stilen. Hendes lillebror har en brækket arm.

- Den fik han sammen med faren. - Har du rapporten fra sygehuset?

- Det er jeg ikke nået til endnu. - Vil pigen anmelde det?

Det skal hun ikke selv stå med. Kommunen anmelder for nu.

Jeg vil gerne have hende afhørt. Kan du presse det ind i dag?

Jeg har talt med politiet.

De vil meget gerne afhøre dig, Holly.

Det har du ikke sagt noget om.

Nej.

Men det er vi nødt til, hvis vi skal videre med det her.

Du kan vælge ikke at sige noget. Der er ikke nogen tvang.

Det foregår oppe i noget, der hedder Børnehuset.

Vi kører derop sammen selvfølgelig.

De ting, som din stedfar gør ved jer, det kan...

... det kan altså ødelægge et menneske resten af livet.

Det synes jeg ikke, at han skal have lov til.

Det er den her vej.

Hej, Lars. Dav, Holly. Jeg hedder Ulrik.

Du skal med mig ind i afhøringsrummet. Lars lytter med.

Kom du med.

Du skal sidde der, Holly.

Godt, Holly. Det her er en videoafhøring.

Det betyder, at vi bliver optaget med kameraerne her og heroppe.

Din stedfar har ret til at se afhøringen -

- og den kan blive brugt i en eventuel retssag.

- Skal han se det? - Ja. Han har ret til det.

Jeg skal lige understrege -

- at det er rigtig vigtigt, at alt hvad du siger herinde, er sandt.

Du har skrevet en stil om en aften hjemme i din familie.

I havde grillet ude i haven, skriver du.

Og så blev din stedfar vred over noget.

Hvad blev han vred over?

Holly, jeg er helt med på, at det er rigtig svært at snakke om.

Du skal vide, at du kan fortælle hvad som helst herinde, bare det er sandt.

Holly? Kan du huske, hvad din stedfar blev vred over?

Jeg tror, vi stopper her.

Det er helt okay, Holly.

Det kan være svært med de kameraer på.

Ikke?

Jeg kører dig tilbage til skolen nu, og så...

Og så får jeg talt med din mor.

Jeg vil ikke være et dårligt menneske.

Hvad mener du er et dårligt menneske?

En, der gør andre fortræd.

Han slår mig ihjel.

Prøv at se her. Så kommer vi hele vejen op. Kan I se?

Pas på, skat. Ellers rammer jeg dig.

Se, sådan her.

Så her. Nu åbner vi op og ser, om vi kan finde hjertet.

- Her har vi hjertet. - Ad!

Er det ikke fint? I må gerne røre det.

- Hej. - Dav.

- Er du Dea Mølgård Hansen? - Ja.

Jeg er Lars Madsen. Jeg er familierådgiver fra kommunen.

Jeg vil meget gerne tale med dig. Må jeg låne Dea lidt? Tak.

Katja, tager du lige over her? Jeg vasker lige hænder.

- Vi kan sidde herinde. - Ja.

- Du kan sidde der. - Ja.

Er der kommet en underretning på en fra min stue?

Nej. Der er kommet en underretning fra skolen på din familie.

Hvad?

Der er bekymring for, om din mand udsætter dine børn for grov vold.

Hvem siger det?

Jeg har talt med begge dine børn her til formiddag.

Er det Holly?

- Holly har det svært. - Ja.

- Hun er teenager og 14 år... - Ja.

Ja, og så er der nogle ting med hendes rigtige far, som...

... ikke er der for hende. Han er en idiot, så hun er vred.

- Hun har det svært. - Ja.

Jeg oplevede hende ikke som vred.

Jeg oplevede hende som meget ked af det -

- og faktisk som meget troværdig.

Hvorfor dukker du op på mit arbejde?

Plejer I ikke altid at skulle aftale et møde først? Hvad med Simon?

- Skal han ikke være her? - Ham taler politiet med.

De undersøger, om der er grundlag for en straffesag.

En straffe... Simon slår ikke vores børn!

Nej. Jeg ved godt, at det er meget svært, det her.

Men... jeg vil meget gerne hjælpe dig og din familie så meget som muligt.

Jeg kan sørge for, at du og børnene kan bo et andet sted, indtil vi...

Jeg ved ikke, hvad hun har sagt, men det er løgn.

- Så du siger, at din datter lyver? - Ja.

Jeg må gøre dig opmærksom på, at mit job er -

- at sikre børnenes ve og vel.

Hvis de kan være i fare, så kommer de ikke hjem i dag.

Hvad fanden er det, der foregår?

- Hvor er de? - Ovre på skolen.

- Med hvem? - Deres lærere.

- Du skal ikke ringe til dem lige nu. - Det skal du ikke bestemme.

Jeg bliver nødt til at finde ud af, hvad der er op og ned på det her.

Du skal ikke ringe til dem.

Du kan da ikke bare komme her på den måde. Hvem fanden er du?

Dea... jeg vil meget gerne hjælpe dig og din familie.

Vi kan arrangere, at du og børnene kan bo et andet sted i et par dage -

- indtil vi ved, hvad der er op og ned. Jeg vil gerne hjælpe dig.

Kan du ikke høre, hvad jeg siger? Hvem er du?

Mit kort er her. Der er mit nummer.

Og så kan du ringe...

... når du har lyst. Jeg...

Jeg vender hurtigt tilbage.

Du har ringet til Simon. Jeg kan ikke tage telefonen lige nu, så...

- Det er Mona. - Ja, hej. Det er Lars.

Jeg tror, vi står med en akutanbringelse.

Moren benægter alt. Jeg tror ikke på hende.

- Mød ind, så kigger vi på det. - Jeg kan ikke sende de børn hjem.

Du møder ind nu.

Katja? Jeg er nødt til at gå.

Jeg har lige fået at vide, at Holly har nogle udfordringer på skolen.

Er du okay?

Ja. Hun har bare nogle problemer, så jeg bliver nødt til at gå.

- Jeg går lige på toilettet. - Okay.

Hallo? Holly?

- Du må ikke blive ked af det. - Hvad foregår der?

Hvor er du? Holly?

- Jeg har skrevet en stil. - En stil?! Hvad for en stil?

Nu kommer du hjem, og så snakker vi to med hinanden, okay?

- Holly! - Ved Simon det?

Jeg skal nok tage den med Simon. Bare sig, at du skal hjem.

- Skat... - Kan vi ikke tage lidt væk sammen?

- Hvad er det her for noget? - Bare dig og mig og Theo. Mor...

- Sig til dem, du gerne vil hjem nu. - Mor...

Kan du ikke forstå, at det er alvor? Du ødelægger vores familie.

- Hører du efter? - Mor...

Nu kommer du hjem, og så snakker vi to med hinanden.

- Mor... - Holly? Hører du, hvad jeg siger?

Er du okay?

Dea?

- Dea? - Hernede.

Godt. Ja, han er lige kommet. Jeg vender lige tilbage.

Der er intet på dem i systemet.

Jeg har udtalelser om mistrivsel fra deres lærere.

Og den tror jeg er voldsrelateret.

Vi har en stedfar med to tidligere voldsdomme.

- Og hvad sagde afhøringen? - Hun gik i baglås.

Hun var skrækslagen. Hun er pissebange for stedfaren.

- Havde pigen nogen mærker? - Det skal undersøges.

Sæt dig lige ned engang.

Hvad sagde hendes mor?

Hun vil have det til at gå væk. Hun mener, det er teenageoprør.

- Det kunne også være sandt nok. - Ja...

Jeg tror, hun skammer sig.

Det er ikke til at vide, om hun får tæsk også.

Men hun påstår, at datteren lyver. Jeg oplever Holly som troværdig.

Juridisk set er det til den tynde side.

- Samarbejde med forældrene? - Har jeg prøvet. Det vil hun ikke.

En familie, vi ikke kender... Akutanbringelse?

Du har selv læst stilen, Mona.

Hvordan reagerer stedfaren, når Holly har afsløret familiens hemmelighed?

Hvad skal jeg sige til Holly?

"Jeg forstår, du er bange for at tage hjem -

- men vi kan ikke cleare juraen, så pøjpøj med det hele."

Sådan sørger vi for, at de aldrig beder om hjælp igen.

Du har bedt om min vurdering. Jeg har stået med de to børn -

- og jeg kan bare mærke, at vi skal rykke nu, Mona.

- Godt. Jeg ringer til formanden. - Godt. Tak.

Satans.

- Ja? - Willum tager Theo, Holly kommer...

De skal ikke skilles. Hvad siger Dorte?

Manden har noget med ryggen. Familien i Sonstrup?

- Der skal Holly ikke hen. - Så må Theo komme til Willum.

Nej, der er for meget ballade. Det er fint, Majken.

- Hej, Lars. - Hej, Dorte. Du må tage de børn.

Prøv at høre. Jeg har lige snakket med Majken.

Rasmus har hold i ryggen. Vi har lige sagt farvel til tvillingerne.

- Vi trænger til en timeout. - Jeg er sgu på røven.

De to børn trænger virkelig til et godt sted at være.

Ej, Lars, for fanden altså.

Er det et ja?

- Dorte tager børnene. - Du har din formands tilladelse.

- Jeg håber, at vi gør det rigtige. - Ja.

- Det er Dea. - Det er sagsbehandler Lars Madsen.

Jeg vil være sikker på, at I ved, at I er indkaldt til møde -

- på rådhuset i eftermiddag kl. 16.30, lokale 203.

Jo tak. Det er modtaget.

Ja.

Hej igen. Har du fået sovet lidt?

- Mmm. - Det er godt.

Fordi situationen er, som den er nu...

... så er det meget vigtigt, at dig og Theo...

... kommer lidt væk hjemmefra i nogle dage.

Hvor skal vi hen?

I skal være hos en meget sød plejefamilie -

- som jeg kender virkelig godt.

De bor ude på landet. De hedder Rasmus og Dorte.

De har nogle heste. Der skal I være i nogle dage -

- til jeg har undersøgt det nærmere og snakket mere med din mor -

- og med din stedfar.

Jeg skal til andre møder nu.

Der er en, som hedder Majken, som kører derud sammen med jer.

Så besøger jeg jer i morgen.

Så snakker vi lidt videre om, hvad der skal ske.

Det, vi mangler at gøre nu, er, at vi går ned og henter Theo sammen.

Okay?

Godt.

Hej.

Hej, Theo. Nu skal du høre her, Theo.

Holly og dig skal ikke hjem i dag.

I skal sove hos en familie på landet, som jeg kender mægtig godt.

De er søde og har en masse dyr. Der er meget spændende derude.

Jeg vil gerne snakke med dig alene.

Selvfølgelig.

- Hvorfor har du gjort det her? - Det ved du jo godt.

Nej, jeg ved ikke.

- Vi har talt om det mange gange. - Mor og far bliver kede af det.

Mor bliver glad.

Hun kommer med os.

Hvad med min far? Du kan ikke lide min far.

De har fundet et godt sted til os. Der er PlayStation.

- Jeg vil ikke. - Det bestemmer du ikke.

- Du bestemmer ikke. - De skal ikke bestemme over mig!

- Gå nu væk! - Kig på mig.

- Slap af! Du skal slappe af. - Lad være.

Theo, slap af. Du skal!

- Lad være! - Theo, kig på mig. Slap af.

- Theo, slap af. - Slip mig!

Jeg vil ikke, Holly.

Holly, husk, at du fået har mit nummer.

Så hvis der er noget, så skal du bare ringe til mig. Ikke til din mor.

Så kommer jeg ud til jer i morgen. Okay?

Undskyld. Dav.

Forvaltningen anbefaler, jeres børn skal anbringes.

Det vurderes i udvalget inden for en uge -

- da der er begrundet mistanke om vold.

Vi kunne godt tænke os at tale med jer om det her... Om Holly.

Hun er svær.

- Altså det er ikke nemt. - Nej...

Der er mulighed for at tale sammen til den børnefaglige undersøgelse.

Vi har fundet en god plejefamilie -

- der er uddannet til at passe godt på børn.

Vi ser allerhelst, at I vil gå med til en frivillig anbringelse.

Selvfølgelig vil vi ikke det.

Okay.

Beslutningen er taget. Fordi Simon har voldsdomme -

- er børnene på en hemmelig adresse. Der er forbud mod telefonisk kontakt.

- Hvorfor går det så stærkt? - I har ret til advokatbistand.

I kan ikke tage vores børn.

Her er et forslag til advokater, som I kan vælge imellem.

Og det var faktisk alt for i dag.

Dea...

Dea...

Danske tekster: Karla Engelbrecht Dansk Video Tekst