All language subtitles for Edderkoppen - S01E02 - 2. Del

Hjalmar, jeg har kone og b...

I aften kan du handle.
Adelgade 16.

Nysgerrig, hvad?

- Sortbørs.
- Sidder nogen og trækker i trådene?

- Kan De bevise det?
- Så lå jeg nok i en strandkant.

- Ansigterne er væk.
- Forsvind.

- Nej. Sig, hvad De synes.
- Du er meget smuk.

Ligene har opholdt sig i vandet
i mindst en måned.

- Han lyver.
- I mørket lurer djævelen.

For han er skjult.
Hjalmar styrer det hele.

Ingen gør noget,
uden Hjalmar ved det.

- Jeg stolede på Svend Aage.
- Én mand trækker i trådene.

En edderkop.
Midt i sit spind.

Ham der bladsmøreren,
Bjarne Madsen ...

Hvem bad dig tage ham
med op til Hjalmar?

Jeg mødte ham blandt
de fortabte sjæle på Kronborg.

- Hvad er han ude på?
- Har jeg sagt.

- Ikke ham! Zemich.
- Ved ingenting.

- Hvad er Zemich ude på?
- Ved ingenting.

Hvad er Zemich ude på, for helvede?

Morgen.
Hvad laver i?

- Din mor har vasket gardiner.
- Fordi Ole kommer.

- Er du ikke snart færdig?
- Hvad med at hjælpe til?

- Jeg kan sgu da ikke nå!
- Du kan da...

- Hold nu k...!
- Er der nogen, der lukker op?

- Døren!
- Jeg er på vej.

Har du fundet en kæreste?

Nej, jeg venter til
du bliver gammel nok.

Har i fået dem?
Fint, så gå ind og pynt op.

- Er i klar over, hvad klokken er?
- Ole kommer ikke hjem hver dag.

- Nej, gudskelov.
- Husk, det er med DC3.

- Ikke før i aften!
- Jeg kan finde et andet sted at bo!

- Hjælp lidt til. Hvad med en sang?
- En sang?!

- Ja. Hvad med en nazisang?
- Hold nu op!

Du får lidt af knap-osten.
Jeg tager lidt af kanten.

Knap-ost var det bedste
i vidste, dig og Ole.

Værsgo.
Sådan skal det blive igen, ikke?

- Hører du?
- Ja. Nu skal jeg på arbejde.

Volmer Olsen forsvandt
for en måned siden.

Hans kone går til politiet
og bliver afvist -

- selv om hun har et vidne med,
der kørte Volmer ud til skibet.

Og Ramsing og Pedersen
optager ikke rapport.

- Hvad ævler De om?
- Volmer er død.

Ramsing og Pedersen nægter at gøre
noget på trods af vidneudsagn.

Så siger Hjalmar til Lilian Olsen,
at hun ikke ser sin mand mere.

Hvorfor siger han det,
med mindre han ved, at Volmer er død?

- Han blev fundet ude i Øresund.
- Det er gætterier.

- Hjalmar styrer hele underverdenen.
- Har De mødt Hjalmar?

Væsel tog mig op til fest,
hvor jeg mødte Lilian Olsen.

Hun havde mistet sin mand,
som hun elskede højt.

Fortalte De, at De var journalist?
Det havde De tænkt Dem at gøre?

De snakkede om det ene kup
efter det andet.

Esrum Kommunekontor.

- Sagen blev opgivet af politiet.
- Det andet har jeg ikke hørt om.

Nej, og der er heller ingen sag
på Hjalmar og på Volmer Olsen.

- Ved i, hvor Lilian Olsen bor?
- Dernede.

Dav, Lilian.
Det er min kollega, H. C. Vissing.

Jeg har ikke noget
at snakke med Dem om.

- I går fortalte du ...
-Jeg siger ting når jeg er fuld.

Du var ikke fuld Lilian.

Du bad om hjælp.
Du ved din mand er død og ...

- Hvad sker der Lilian?
- Vi vil tale om Volmer Olsen.

- Det er mig.
- Er De Volmer Olsen?

Kom indenfor.
Vil i have en bajer?

Skat, hent noget øl.

- Nå, så i kender Lilian?
- En smule, ja.

- Hvad har hun nu fortalt?
- At du var død.

Hun siger mærkelige ting,
når hun er fuld. ikke, skat?

Hun har også været indlagt.
På en tosseanstalt.

- Ikke, skat?
- Jo.

- Jeg ved ikke hvorfor hun løj.
- Hun var skræmt fra vid og sans.

- Ja, det var hun.
- Hun skjuler et eller andet.

- Har De set Volmer Olsen før?
- Nej.

Nej, det tror jeg nemlig ikke
nogen af os har. Endnu.

Der er sket et mord,
og det efterforskes ikke.

- Jeg ved ikke noget.
- Nej. Men det gør vi.

En vis Volmer Olsen forsvandt
for en måned siden.

Hvorfor klapper du pludselig i?
En ærlig betjent som du?

- Volmer Olsen?
- Volmer Olsen, ja.

Kom.

Volmer Olsen. Han er åbenbart
straffet et hav af gange. Småting.

Han arbejdede for Hjalmar og
Hæleren og for en Rudolf Novak.

Kan De se hvad jeg sagde?
Er han død?

- Det ved jeg sgu ikke, Vissing.
- Hvem ved det?

- Gordan ved det.
- Gordan?

- Shh! Gå.
- Hvis du finder mere, så ring.

- Politikommissær Gordan?
- Han er i møde.

- Ja. Kan vi få en aftale?
- Desværre.

To betjente har nægtet
at optage rapport i en mordsag.

- Er det nu Dem igen?
- Jeg skulle tale med ...

... min far?
De har måske et navn?

Madsen. Bjarne Madsen.

Hr. Madsen fik mig til at købe den.
Hvad synes du, far?

Smuk.

- Jeg ville lige vise dig den.
- Du får den først til jul.

-Jeg går lidt med den.
- Nej ... Nåja.

Tak, søde far.
Lad nu være med arbejde for hårdt.

- Farvel, min søde pige.
- Farvel, far.

Tak for hjælpen.

Jeg så Dem i en film forleden.
De var meget overbevisende.

Tak. Hvis De har lyst, spiller jeg
for tiden på Frederiksberg Teater.

Vi kunne sige fredag aften.
So long, Bjarne Madsen.

- Jeg beklager.
- Vi ville have en udtalelse.

To betjente optager ikke rapport,
da en kvinde melder sin mand savnet.

- Vil hun fortælle sin version?
- Nej. Vi spilder vores tid.

De to betjente arbejder for Hjalmar.

Københavns største sortbørshandler.

Kriminalitet i det omfang
eksisterer ikke i vores lille land.

Det er romantik. En myte.
Jeg har ikke flere kommentarer.

Farvel.

- Han lyver. Eller også er han dum.
- Og det er han ikke.

-Væsel? Var det ikke Væsel?
-Jeg så det ikke.

Væsel?

Væsel!

- Hvad fanden skal de med ham?
- Det ved jeg sgu ikke.

Undskyld,jeg ringer til Dem
på Politigården.

Jeg er ved at afsløre
sortbørsmord og politikorruption.

Det beroliger mig. Så er De
ikke så dårlig en journalist -

- som Deres artikel lod formode.

- Var den ikke smigrende nok?
- De har ikke gravet i min fortid.

Jeg lod mig overtale
til ikke at gå videre.

Det er en kendt sandhed, at enhver
formue er skabt på kriminalitet.

Der er forhold i vores nære fortid,
vi er kommet til at glemme.

Jeg giver Dem ret.
Vi fremstillede tyske uniformer.

Wehrmacht, SS.
Også til Hipokorpset.

Ja, endelig.

- Men vi fremstillede ikke våben.
- Nej, men ...

Ja, værnemageri var det
under alle omstændigheder.

Denne vej.

- Nå, hvordan skrider det frem her?
- Jeg føler mig som en modejon.

Det er professor Jørgen Schøtt.
Tidligere medlem af Frihedsrådet.

Og det er Bjarne Madsen,
Social-Demokraten.

- Hr. Schøtt, det er mig en ære.
- Jeg fortalte om vore uniformer.

Nå, fortalte du også,
hvad vi brugte overskuddet til?

5.000 maskinpistoler
til modstandsbevægelsen.

Virksomheder, der samarbejdede
med tyskerne, blev saboteret.

Jo, men da han blev anmodet
om at fremstille uniformer -

- var Vanbjerg en betroet mand
i modstandsbevægelsen.

Skulle vi ikke fortsætte
på mit kontor?

I producerede uniformer til tyskerne
med modstandsbevægelses accept?

Frihedsrådet ville forhandle
direkte med tyskerne.

Vanbjerg var agent. Han gik i risiko
for at blive likvideret af dem -

- som intet anede
om hans ... danske sindelag.

Vores forhandlinger bar frugt.
De danske tab 4. og 5. maj var små.

Uden Vanbjergs deltagelse var
vi ikke sluppet så nådigt.

Hvorfor har De ikke fortalt
den her historie før nu?

I 45 var forhandlingerne så
følsomme, så vi mørkelagde dem.

Vanbjerg accepterede at optræde
som en mand med et blakket rygte.

Vi sidder i nogle overvejelser,
jeg vil indvi Dem i.

Et fond, hvis midler skal
komme fra min private formue -

- for at oprette kollegier
over hele landet.

Uddannelse er krumtappen
i det samfund vi skal bygge op.

Det lyder sympatisk.
Hvor meget drejer det sig om?

- 16 millioner kroner.
- 16 millioner?

Mine herrer.

- Hvad er der sket?
- Politiet afleverede ham igen.

Han har været i detentionen
for beruselse og gadeuorden.

Hvem var det, der gav dig bank?
Ramsing og Pedersen?

Lad os ikke hænge os
i fortidens synder.

Vi har brug for navnet
på Volmer Olsens chauffør -

- der kørte ham ud til kutteren.
Ved du, hvem han er?

Hvis man kunne skaffe
sådan en oplysning ...

... så ville den være guld værd.

Nåja, vi betaler naturligvis.

''Æbler af guld i kurve af sølv
er ord, som tales til rette tid.''

- Hvornår kan vi få det navn?
- De herrer.

Jeg trækker i trådene
og ser om klokkerne ringer.

- Guld værd. Hvad fanden mente han?
- Det ved jeg sgu ikke.

- Hvad gør vi nu?
- Venter.

-Jeg kunne få Lilian til at vidne.
-Ja, hvis De vil spilde Deres tid.

Lilian?

- Skal i ikke vinke?
- Nej.

- Kan i se ham?
- Næ.

- Han er nok ikke med.
- Hvorfor skulle han ikke være med?

- Vink nu, Bjarne.
- Hvem skal jeg vinke til?

Der er han.
Bjarne, se! Se Ole.

Det er min dreng. Ole!

Ole.

Ole.

Kom nu.

- Kom indenfor.
- Maden er klar.

Her er småt hvad?

Jeg husker det meget større.

Der er den gamle.

- Det her har du ikke smagt i 10 år.
- Frikadeller?

Det har vi heller ikke.
Med de priser.

Det kommer der af
at slikke vestmagterne i røven.

- Send snapsen rundt Asmus.
- Stadig kommunist?

Så, Ole. Start med sild.
Her er rugbrødet.

Hvor var du,
da Danmark havde brug for dig?

- I Amerika.
- Han var i Amerika.

Der er ikke den ting,
du ikke kan få. Biler. Smykker.

Ordentlige aviser.
Mor, der kan du få lækkert tøj.

- Noget du ikke har drømt om.
- Kan man det?

- Hvorfor blev du så ikke derovre?
- Hør, vi glemmer helt at skåle.

- Og sige velkommen hjem.
- Tak.

- Skål. Velkommen hjem.
- Skål.

Asmus,vis ham ...
Gør det nu.

- Nu hvor du kom hjem ...
- Her.

- Hvad er det?
- Din fagforeningsbog.

- Asmus har lagt et ord ind for dig.
- På lageret.

- Det er en begyndelse.
- Jeg skal ikke i fagforening.

- Skal du ikke i fagforening?
- Jeg har andre planer.

Skal du komme her
og spille kong gulerod?

- Hvad er det?
- 25.000 i danske kroner.

- Valutasmugling.
- Nej, han har da selv tjent dem.

Jeg starter Københavns
første rigtige jazzklub.

Jeg boede i Harlem.
Mødte en skøn sort pige.

Hvem skulle tro det?
Mig og en nigger.

- Mor, hvad er en nigger?
- Så! Spis nu børn.

Hendes bror, Chip,
lærte mig at spille.

Nu stopper du.
Se mor sidder og græder.

- Hun græd også, da du rejste.
- Okay, jeg finder et sted at bo.

Nej, Ole. Kom nu og sæt dig ned.
Bjarne vil godt ligge på gulvet.

- Vil du ikke også, Bjarne?
- Fint.

Kom nu og sæt dig ned.
Ole, sæt dig nu.

Ja, så skal vi alle sammen spise.

Den fabrik derovre ...
Kan du huske det?

Vi kravlede op på taget
og smed sten på folk.

Far blev tosset. Vi blev...

- ... ''grounded'' en hel uge.
- Stuearrest.

- Det hedder stuearrest.
- Ja. Kan du huske det?

De der lokummer
må du sgu da kunne huske. Mona.

Mona med tungen.
Dit første kys, lillebror.

Føj for en start.

- Hun er død.
- Hvem?

Mona. Hun døde i koncentrationslejr
med hele sin familie.

Det skal sgu nok gå, lillebror.

(Kan vi få noget ro!)

- Morgen.
- God morgen.

- Har vi hørt fra Væsel?
- Nej.

Madsen! Så er vi vist fuldtallige.
Vissing, vil De?

I går kl. 16.30
forsvandt Tage Bek, 6 år.

Søn af arbejdsmand Villads Bek.
Politiet mistænker Irving Detlefsen.

- Tidligere mistænkt børnelokker.
- Svin!

Nøjes med at kommentere sporten.
Frøken Lund?

Enhver retspolitisk og
social vinkel skal dækkes ind.

Hvornår bliver København
sikker for arbejderbørn?

Jeg vil have kommentar
fra justitsministeren.

Jochumsen, du kender
til Detlefsens Fabrik.

Jeg skal have interviews
med ansatte.

- Jeg tager med Vissing.
- Nej, vi mangler en til radio.

- Radio?
- Ja, De tager radio i dag Madsen.

Radio-Madsen.

Ingeniør O. Lundgreen
blev i dag doktor -

- på en afhandling
om beregning af cylinderskaller.

Udvalget konstaterer,
at det ikke er muligt -

- at ophæve
brændselsrationeringen.

Det er slut på første udsendelse
fra Ritzaus Bureau.

Jeg har fået to billetter
til Frederiksberg Teater i aften.

''Lukkede døre'' af Sartre.
''Huis clos'' på fransk.

- Jeg kan ikke.
- Vi kan også bare tage en drink.

Tjoh ...

Her følger andre udsendelse
fra Ritzaus Bureau.

En københavnsk taxichauffør
er varetægtsfængslet -

- for delagtighed i røveri
af Landmandsbanken.

Bjarne, vi må tale sammen.

Forstyrrer jeg?

En taxachauffør er anholdt
for at køre for to bankrøvere.

Kunne taxachaufføren ikke være
Volmer Olsens chauffør?

Tage Bek blev fundet i morges
ved Tokkekøb Hegn.

- Er det ham?
- Ja.

Han legede på en legeplads.
Så gav en flink mand ham bolsjer.

Han var bare et tillidsfuldt barn.

Han anede ikke noget om, at
sådan noget eksisterer.

Så gik han bare med manden.

Og så kom han aldrig mere
hjem til sin mor.

En dag får De også børn.
Pas godt på dem.

Død, død, død.
Hverken kniv, gift eller reb.

Det er jo allerede gjort.

Vi er dømt til at være sammen
her for evigt.

Hvor komisk. For evigt.

Vel, så fortsætter vi.

Ja?

- Godaften.
- Godaften.

Kom dog ind.

- Tak for i aften. Det var...
- Jeg hedder Helga Krog.

Undskyld.
Jeg hedder Bjarne Madsen.

Hvad synes De så?
Hold Dem ikke tilbage.

- Jeg synes, det var ...
- De kedede Dem.

Nej! Overhovedet ikke.
Det var meget ... interessant.

- Blev De slet ikke berørt? Grebet?
- Jo, jo.

Hvad syntes De om mig?

Jeg synes, De var ... vidunderlig.

Jeg tror ikke,
De forstår det helt, hr. Madsen.

En skuespillers garderobe er det
tætteste, De kommer på sandheden.

- Er De parat?
- Jo, det skulle jeg mene.

Nej, det tror jeg ikke De er.
De skal være helt sikker.

- Er De parat?
- Undskyld, jeg forstår ikke ...

Nej ...

De må nok hellere gå.

Har De lyst til
at gå et sted hen? På Johs?

- Der har jeg aldrig været.
- Giv mig et par minutter.

Vi tager to flyversjus.

Hvor længe har De været skuespillerinde?
Er De glad for det?

Var det Deres valg?
Får De altid Deres vilje?

Ja. Danser De?

- Jeg har aldrig lært det.
- Så bare følg mig.

Champagne!
Lad os få lidt champagne, hva'.

Værsgo. Tag plads.

Bjarne!
Bjarne, for fanden!

Lillebror.

- Hvor ser du godt ud.
- Frøken Gordan, det er Ole Madsen.

- Undskyld os et øjeblik.
- Vi ses, frøken Gordan.

- Hvad laver du her?
- Hilser på frøken Gordan.

- Nej, med Hjalmar?
- Veksler lidt dollar.

- Det er byens største gangster.
- Ham den tykke?

- Er du dum?!
- Hans dollarkurs er god.

- Ja, og han slår ihjel.
- Så må jeg hellere holde mig væk.

Jeg skal nok passe på.

- Hvem er den pige, du har med?
- Du skal holde dig fra Hjalmar.

- Hvem fanden er Hjalmar?
- Var det Deres bror?

Han er da sjov.
Lad mig gætte. De er den alvorlige?

Så er der champagne.

Skal vi ikke skåle?
Lad os være dus.

Hov, hva vil De?
Kom nu. Skål.

- Kender i Mussolini?
- Ja, ham har jeg hørt om.

- Jazzmusikeren.
- Han var da ikke jazzmusiker.

Han var da jazzmusiker.
Jazzmusikeren Romano Mussolini.

- Sønnen.
- Er han jazzmusiker?

Det er da rigtigt. Det er derfor,
faderen fandt på den der.

''Stop med det der niggermusica!
Slå på tromme!''

''Hvorfor du lave niggermusica?''

''Adolfo, hvad skal jeg gøre?
Min søn spiller niggermusica!''

''Du giver ham en på kassen.
Jeg indtager Polen.''

''Adolfo!''

- Er det ikke fantastisk?
- Jo.

Faderen er fascist
og slår halvdelen af verden ihjel.

Ender i en lygtepæl,
hvor folk kan pisse på ham.

Og sønnen spiller jazz.

Hvad lavede du før krigen?

Danse. Ja.

Giv mig den nu.

Tak for sidst.

Kom, Bjarne.

Følg efter ham.

- Skynd dig.
- Kom nu!

Bonderøve!

Min lillebror slår en proper næve.

- Taxi!
- Lisbeth!

- Hvor skal du hen?
- Hjem.

- Da ikke nu.
- Vent lidt.

- Ses vi igen?
- Det ved man aldrig.

- Tak for en virkelig god aften.
- Tak i lige måde.

Vent lidt, vent lidt.

- Tak for en virkelig god aften.
- Tak i lige måde.

- Du holder fingrene fra hende.
- Hvem? Hende i taxaen?

Ja, selvfølgelig.
Amager.

Altså, hvis hun
ikke hellere vil have mig.

Okay.

Hvordan fanden er du blevet
sådan en stivstikker?

- Jeg er sgu da ikke en stivstikker.
- Hvad laver du på den møgsprøjte?

- Det er ikke en møgsprøjte.
- Vi kunne lave noget sammen. Os to.

Du kunne være med
i min jazzklub.

Tjene nogle penge.
Hver aften sådan her.

Hvad skulle jeg spille på?
Skrivemaskine?

Det ved jeg ikke. Skeer.
Dig og mig. Brødrene Madsen.

Når vi kan tæve en hel natklub.
Come on, lillebror.

- Hold kæft med det der ''lillebror''.
- Hvad mener du?

- Du er sgu da min lillebror.
- Ja.

Jeg skal på arbejde.

- Nu?
- Det er morgen, Ole.

Hvad søren, sidder i to der?

Ja, vi vågnede tidligt
og lavede kaffe til dig.

Jeg er klar over,
hvad i har lavet. Bavianer.

I var værre end en hel sæk lopper.

- Mine to store drenge.
- Nå, jeg skal gå.

- Hvor er min frakke?
- Den så ud ad helvede til.

Min notesbog!

-Jeg fandt ham.
-Volmer Olsens chauffør?

Ja, og jeg ved,
hvem de to fra Øresund er.

Prøvat se her.
Det er blod. Dumdum-kugler.

Med sådan en kugle
er der ikke noget ansigt tilbage.

Bare fyr løs.

Volmers chauffør hedder Gustav.
Han kører for underverdenen.

Gustav bliver hyret
af Volmer Olsen den nat.

Han får at vide,
det vil tage hele natten.

Han samler Volmer Olsen op
og kører til kutteren.

Men på vejen samler de
endnu en person op. Rudolf Novak.

Han kom fra Ungarn og prøvede
at slå sig ned som gangster.

Volmer Olsen arbejdede
som livvagt for ham.

Gustav ser dem
hilse på Hjalmar og Arthur.

Så går de om bord,
og kutteren forsvinder i mørket.

Gustav venter bag skuret der.

Så kommer kutteren tilbage
uden Volmer og Novak.

Hvad der egentlig skete,
er der ingen der ved.

Men de kendte hinanden
alle sammen.

De har sikkert stået på dækket
og små snakket og frosset.

Ingen har rørt en finger,
før Hjalmar giver signal.

Måske til Arthur.

Lilian Olsen opsøger Gustav.
Han fortæller hende hvad han ved.

Hun tager med på Politigården
og taler med de to betjente.

Som sagde at Volmer
var stukket af med en anden.

Men de blev urolige og lod
en falsk Volmer Olsen dukke op.

- Ja men hvad skulle de derud for?
- Det vidste Gustav ikke.

Men Novak virkede nervøs.
Han havde sagt, de ville blive rige.

- Til lykke. Din første forside.
- Tak.

- Det er kun toppen af isbjerget.
- Bjarne, jeg elsker dig.

- Eva, for helvede.
- Hør nu lige.

Jeg skulle ikke have kysset dig.
Fra nu af er det kun arbejde.

- Jeg skal nok beherske mig.
- Fint.

- Tillykke, Bjarne.
- Sådan.

- Skål, Bjarne.
- Skål.

- Hvad laver du, din kommunist?
- Ud med dig!

Din blegrøde flipproletar!

Jeg er stolt af dig, knægt.
Skal vi så få væltet den regering?

Vær venlig
at komme op på kontoret.

I aftes anholdt politiet
søfyrbøder Arne Hansen.

Han sigtes for mordet
på Rudolf Novak og Volmer Olsen.

- Det stinker langt væk.
- De har morderen.

De har haft ham
under mistanke længe.

På grund af afsløringerne i dag
måtte politiet skride til aktion.

Det er arrangeret.
Fik De fat i Væsel?

Søfyrbøderen ejer det skib,
de bruger til at smugle i.

Han tager skraldet. Hjalmar går fri.
Jeg stopper ikke her.

Hvem taler om at stoppe?

Jeg kan jo ikke vide,
hvad mine journalister laver.

Det er søfyrbøderen.
Ham der var oppe hos Hjalmar.

Nu kommer Lilian Olsen.

Der er han.
Volmer Olsens chauffør, Gustav.

Må vi få ro i salen.

- Du ligner en af dem.
- Må vi få ro i salen!

- Du ER en af dem.
- Må vi få ro i salen!

- Vil De være venlig at sætte Dem.
- Nu skal De bare tage det roligt.

Der sker Dem ikke noget. De skal
blot svare på et par spørgsmål.

Må jeg så lige gøre sådan her.

- Sigtede er mentalt ude af balance.
- Men han har aflagt tilståelse.

- Ja.
- Hvad siger tiltaltes forsvarer?

- Ikke noget, høje dommer.
- Så fortsæt bare.

Slog De den 13. oktober 1949
Volmer Olsen og Rudolf Novak ihjel?

- Ja.
- Skete det på kutteren Elo?

- Foregik dette på kutteren Elo?
- Ja.

Hvis De lige vil sætte Dem ned.

Er det den pistol,
De dræbte ofrene med?

Ja.

Sigtedes fingeraftryk er på pistolen.

Må vi få belyst motivet?

- Hvorfor dræbte De dem?
- De var i fremmede magters vold.

Han var helt normal hos Hjalmar.

- Hvilke magter?
- Onde, onde magter.

Sigtede er set sammen med
Volmer Olsen og Rudolf Novak.

Det bekræftes af Lilian Olsen
og Gustav Rasmussen.

Sagens akter er nu fremlagt.
Retten er hævet.

- Madsen, tag det nu roligt.
- En farce! Ikke ét ord om Hjalmar.

Søfyrbøderen tager skraldet.

Lilian Olsen var
sammen med Hjalmar i går på Johs.

- Hvad lavede De på Johs?
- De er jo købt hele bundtet!

Walter, hvordan går det?
Får du dækket over nogle mord?

Du forstår ikke?
Undskyld mig.

Indtil i dag troede jeg, at politiet
skulle afsløre forbrydelser.

Hold nu kæft, for helvede!

Der er en der har spurgt efter dig.
Sagde han havde fundet guld.

Må jeg få den?

- Ved i hvor Væsel bor?
- Kig derovre.

Væsel?

Væsel!