All language subtitles for Edderkoppen (1_6)-edderkoppen-1-6.da.vtt

- Dav, Novak.
- Dav, Hjalmar.

- Dav, Volmer.
- Dav, Hjalmar.

Hjalmar!

Det var Novaks idé.
Jeg ville da ikke svigte dig.

Rygterne siger, du er god nok.

I aften kan du handle.

- Jeg køber kun af manden selv.
- Det kan nok lade sig gøre.

En 50'er nu og 5%,
hvis handlen går i orden.

Væsel,
find nogle dyr, du kan plage.

Dine læber drypper af sødme,
min brud.

- Under din tunge honning og mælk.
- Hvad ved du om det, din mide?

Hold dig fra ham.
Han er dårligt selskab.

Det er jeg ikke.

Om en halv time.
Adelgade 16. Porten.

Godaften.

Jeg skal bruge noget sprut.

- Det kan du få hos købmanden.
- Så meget har han ikke.

- Tredive kasser?
- Fint, men mere næste uge.

I morgen aften halvtolv,
Kastrup Landevej.

Er du der ikke, kører vi igen.

I får det fra Sverige, ikke?
Der må være for flere hundredtusind.

Nysgerrig?

Vil du afregne kontant eller check?

Kontant.
Ved levering.

All right.

Hvad fanden laver du?
Kan du få det apparat væk.

Stop ham!

Hvem arbejder du for?

Social-Demokraten!

(nynner "Internationale")

Bjarne!
Hvad er der sket?

- Noget godt.
- Det kan jeg se.

- Hvor er historien?
- Jeg løb ind i problemer.

- Ved Akademisk Orkesters jubilæum?
- Der er sortbørs i Adelgade.

- Kongeparret var der.
- Ikke i Adelgade.

- Hvad skal jeg sige til Gylling?
- At vi endelig har en historie.

Hvad er det der?

- En smadret Leica.
- Det bliver trukket i din løn.

- Jeg skal have det om 20 minutter.
- Om 30?

- All right. So long. Farvel.
- Se at få vasket det ansigt.

Hvorfor spurgte du ikke bare os?

Ja, Bjarne, der bliver
handlet smørmærker i Adelgade.

Var det kongeparret,
der trådte på kameraet?

Tysk finmekanik
spoleret af en journalistspire.

Journalister må ikke tage billeder.
Hvor tit skal jeg sige det?

- Kommer han ikke ud og drikker øl?
- Der er os, og der er Vissing.

Har De lyst til en øl
sammen med os andre?

Nej tak.

- Ellers noget?
- Nej.

- Jo. Har De læst min historie?
- Ja.

Hvad synes De?

De har meget at lære, men det er
jeg ikke sikker på, De har lyst til.

- Mor, det er søndag.
- Folk skal have tøj alligevel.

At du bliver ved,
når du har enkepension.

Det siger du hver morgen.

- Det gør jeg da ikke.
- Det gør du altså.

Jeg har syet din frakke.
Ærmet var næsten revet af.

Er det kutyme at komme op
at slås på Social-Demokraten?

Næsten hver nat kommer du hjem
og lugter af værtshus.

Jeg var på Kronborg, traf en luder,
købte sortbørs, fik bank.

Nej, den der skal du
i hvert fald ikke have på.

Her.
Nej, du har slået dig.

- Du har været oppe at slås?
- Men jeg fik en god historie.

- Stod det til mig, var du ...
- ... i en bank.

- Eller et almindeligt arbejde.
- Det er almindeligt arbejde.

Ole har sendt et postkort.
Fra New York.

Jeg har skrevet til ham.
At vi savner ham.

At han skal komme hjem.

- Hvorfor har du gjort det?
- Det er din bror.

Han har haft ti år
til at komme hjem. Hvorfor nu?

Fordi jeg beder ham om det.

Ja ja, mor.
Du skal bare ikke regne med noget.

Jeg skal på arbejde.
Hav det godt.

Godmorgen, alle sammen.
Til dagens opgaver.

- Hiort, vil du begynde?
- Devalueringen.

Venstre siger,
den svækker økonomien.

Der er interview med
handelsminister Krag kl. 2.

- Jochumsen.
- Jeg taler med LO-formanden kl. 14.

Dansk Idrætsforbund har møde 9.45.

Og så skal jeg referere
fra boksestævnet i Aalborg.

Så skal Aaberg igen ud at rejse.

- Godmorgen, Madsen.
- Jeg fortsætter sortbørshistorien.

Nej, du skal interviewe Georg
Vanbjerg, som har skrevet denne bog.

Nu må I kraft... Jeg har lige
opdaget et sortbørslager ...

Vanbjerg er en af vore mest
respekterede erhvervsledere.

- Jeg taler med Taulov om det her.
- Det var vist alt. God arbejdslyst.

Mine herrer!

Sproget ... husk sproget.

- Må jeg ikke fortsætte historien?
- Du fik en opgave.

Akademisk Orkesters jubilæum.
Jeg har også skrevet om -

- Østifternes Haveforening,
danseundervisning for ældre.

Og nu skal jeg skrive
om en ligegyldig bog.

Det havde jeg helt glemt.

"Fredens Aarti".
Se så at få den læst.

Og giv mig det interview
til i morgen.

Du er ikke kriminalreporter her.
Det er hr. Vissing.

Jeg vil bare skrive om noget,
der betyder noget.

Om det, der sker
lige her og nu.

Vi står ved en korsvej
og skal vælge.

Jeg kan som journalist
hjælpe folk med at vælge.

- Mellem godt og ondt?
- Ja, eller sandt og usandt.

Skriv en bog om det.

Men uden for arbejdstiden.
Ellers er det ud. Forstået?

Bjarne Madsen?

Davidsen. Kontorchef.
Jeg skal føre Dem til direktøren.

Kender De Oxford House?
Det er grundlagt af Harald Vanbjerg.

Han døde i 42.

Sønnen, Georg Vanbjerg, fører
virksomheden videre med stor succes.

300 ansatte fremstiller uniformer
til handelsflåden, politiet ...

- Og forsvaret.
- I går ind for Atlantpagten?

Et stærkt forsvar
giver fred og demokrati.

- Og en pæn fortjeneste?
- Det løber rundt.

Vi arbejder ud fra de nyeste ideer
om organisation og management.

Konfektionsafdelingen.
Trods rationering -

- kan vi fremvise det ypperste
inden for tidens mode.

- Den hvide kan jeg lide.
- Den er også meget smuk.

- Alt i orden, Kitty?
- Ja tak.

- Undskyld.
- Nu må De sige, hvad De synes.

- Jeg har ikke forstand på tøj.
- De kan godt sige, hvad De synes.

- De er meget smuk.
- Tak skal De have.

- Undskyld ...
- Jeg tager ræven.

Så er vi hos direktøren.

Her er så den unge mand.

- Tak, fordi De ville komme.
- Jeg havde ikke noget valg.

- Er De blevet beordret herhen?
- Det kan man godt kalde det.

- Min bog sagde Dem ikke noget?
- Nej.

- Må jeg spørge hvorfor?
- Jeg har ikke læst den.

Tak, Danielsen.

- Hvad optager Dem?
- Rent professionelt?

Værsgo at sidde.

- Jeg vil gerne afsløre sortbørsen.
- Hvorfor det?

Jeg tror, den er mere velorganiseret
og magtfuld, end de fleste aner.

- Hvorfor er De så her?
- Jeg interviewer Dem.

De har ikke læst min bog. Hvordan
skal vi komme til at tale sammen?

- Jeg er journalist.
- Lad mig fortælle Dem en ting.

Alle mennesker er dybest set
kun optaget af sig selv.

Det prøver jeg at overvinde ved
at åbne for det, som optager Dem.

Al samtale er baseret på den model.

Derudover skal vi være ærlige.

Også når arbejderne
forlanger mere i løn?

Samtale.
Ikke manipulation.

Jeg tager mine medarbejdere
yderst alvorligt.

De er socialdemokrat, ikke?
Det er jeg også.

- De er kapitalist.
- De udelukker ikke hinanden.

Socialdemokrater skal tale sammen
på tværs af skel og standsforskelle.

Jeg tror ikke på magtanvendelse,
men på samtale mellem mennesker.

Efter to verdenskrige
er det den eneste vej frem.

- Det handler min bog om.
- Er det en samfundsmodel?

Nu begynder vi to at tale sammen.

Man kunne kalde det
en samfundsvision.

Jeg fik ikke svar på,
hvorfor De er her.

- Det er mit job.
- Nej. Hvorfor er De her?

- Jeg havde ikke noget valg.
- Skal vi tale om min bog?

... I kritiserer politiet
på det groveste.

Det er, fordi der er
noget at kritisere.

Regeringen ønsker ikke
opmærksomhed om sortbørsen.

Af hensyn til landets sikkerhed.
Vi vil ikke have skandale.

Der er noget, der hedder
pressefrihed, hr. minister.

Bjarne?

- Er det justitsministeren?
- Ja. Og det kommer ikke dig ved.

- Hvad med Vanbjerg?
- Der var ikke meget historie.

- Hvad laver justitsministeren her?
- Han er i bestyrelsen.

Hvorfor taler
regeringen om sortbørsen?

- Far giver frokost på lørdag.
- Hvad snakkede de om?

Schøtt fra Frihedsrådet kommer.
Jeg luftede, at du måske kom.

- Det kan jeg ikke.
- Bjarne. Du har et stort problem.

- Har jeg det?
- Ja, du er blind.

Over for tilværelsen.
En sød pige prøver at skabe kontakt.

Men uha, nej ...

So long.

(telefonen ringer
på Vissings kontor)

- Hallo.
- Er det Vissing?

Det er Walter. Der er fundet to lig
nord for Charlottenlund.

Vi kommer.

Er De fra drabsafdelingen?
Vi blev kaldt herned fra Helsingør.

Ja, København vil overtage sagen.
Hvad har vi?

To mænd bundet sammen.
De har haft noget tungt om benene.

Det var vist ikke meningen,
de skulle findes.

Den ene har været gift.
Han har ring på fingeren.

God observation, betjent.

Ellers har vi ingen identifikation.
Ligene er ret opløste.

- Og så er der jo ... ansigterne.
- Hvad er der med dem?

De er væk.

Flyt jer, for helvede.

- Ramsing, krisepolitiet.
- Pedersen.

Nå, lad os så se,
hvad vi har her.

- Fy for satan, hvad?
- Ja, fy for helvede.

Forsvind.

- Hvor kommer han fra?
- En kollega fra København.

Bjarne Madsen,
hvad foretager De Dem her?

- Han er journalist.
- H.C. Vissing, Social-Demokraten.

- Hvad er der foregået her?
- Vi må ikke tale med pressen.

De har jo lige talt med min kollega.

Jeg forstår.

De stjæler min historie.
De lyver for at skaffe oplysninger.

De ved intet om kriminalreportage
og kommer aldrig til at lære det.

De er uvidende,
ubegavet og ubehøvlet.

Tænker De på, hvad der
sker den arme betjent?

Tænker De på dem, De træder på
for at få Deres historie?

Jeg holdt meget af Deres far.
Glimrende fagforeningsmand.

Det er udelukkende af respekt for
ham, at jeg ikke får Dem fyret.

Men det værste er,
at nu kan jeg ikke skrive historien.

Er Vanbjerg-historien færdig?

"Bag direktørens humane budskab
runger anklager om værnemageri."

"Heller ikke denne gang lykkedes
det at bringe dem til tavshed."

- Hvad betyder det?
- At han var værnemager.

Oxford House blev lukket
af modstandsbevægelsen.

Og åbnet igen.
"Direktør Vanbjerg renset ..."

Hvordan kunne han holde sin
geschæft kørende under krigen?

Det handler om Vanbjergs visioner,
ikke Bjarne Madsens.

- Det skriver jeg ikke noget om.
- Det handler ikke altid om dig.

Gør, som du vil.

Men så ryger den til sats,
og vi to ... Vi skal i biffen.

... når han får en på krogen,
trækker han ikke ind omgående.

Nej, han giver den line og lader
den gå, til den bliver træt.

Det har jeg lært meget af. De gode
pakker skal have det på samme måde.

- Nej, se goddag, skat.
- Godaften.

Du ser dyr ud i dag, Jenny.

- Hvad vil du have at nyde?
- En kop kaffe, tak.

- Hvem er hun?
- Det ved jeg ikke.

- Ikke noget stærkt.
- Nej, en af de milde. En manhattan.

- Hils på min gamle krigskammerat.
- Goddag. Jenny Christensen.

Jeg kom bare for at sige ...
De gjorde det rigtige.

Det er jeg da rørt over.

Kunsten er at lade være at skrive,
hvis man ikke har noget.

Forleden, da jeg skrev om sortbørs
i Adelgade, fik jeg tæsk af to fyre.

Dem så jeg på stranden i går.
De hedder Ramsing og Pedersen.

De er betjente i krisepolitiet.
Jeg har fået det bekræftet.

Så vidt jeg ved, er De ikke
kriminalreporter her på bladet.

Synes De ikke, det er underligt?

Ja tak.
Tak skal De have.

- Hvad dato har vi?
- 7. november.

Ligene blev fundet her i Øresund.

De har opholdt sig i vandet i en
måned og kan ikke identificeres.

For en måned siden fik kystvagten
i Karlskrona nødmelding om -

- at to russiske fiskere var skyllet
over bord her øst for Gotland.

Strømforholdene gør det sandsynligt,
at de er blevet ført herfra -

- her nord om Bornholm
og op i Sundet.

Bjarne Madsen,
Social-Demokraten.

- Var der nogen særlige kendetegn?
- Nej. Vi arbejder ...

- Ud over at ligene var opløst.
- Hørte De det ikke første gang?

De forstod vist ikke.
Var der ingen særlige kendetegn?

- Hvilken avis repræsenterer De?
- Social-Demokraten.

Jaså.
Er der flere spørgsmål?

Klausen, Ekstra Bladet. Hvor længe
lå de, før de blev fundet?

- Jeg sagde, De skulle holde mund.
- Han lyver. Gordan lyver.

- Jeg var der. Jeg så dem.
- Hvad så De?

- Vil De gerne vide det?
- Ja tak.

Kun hvis jeg må være
med på historien.

Sig mig ... afpresser De mig?

- Ja.
- All right. Kom så med det.

- Ansigterne var væk.
- Ja, de kunne ikke identificeres.

Ansigterne var skudt væk, som om
man ville fjerne deres identitet.

Hvorfor er russiske fiskere
iført en frakke fra Oxford House?

Skræddersyet, persianer
på reversen. Jeg så mærket.

Kom.

Goddag, goddag.

- De talte i går i telefonen.
- Var det ham?

- Hvad har du til mig på de to?
- Jeg kan ikke sige noget.

- Hvad med Ramsing og Pedersen?
- I skal gå. Nu!

Farvel igen. Han sagde ikke noget,
men han ved noget.

Det her kan blive stort.

Det med strømforholdene
skal op i indledningen.

Det med ansigterne skal ud,
det ved vi ikke noget om.

Vores gode forhold til politiet
skal ikke sættes over styr. Forfra.

Er I blevet vanvittige?

- Må man ikke skrive, hvad man ser?
- Hvem siger, du så rigtigt?

Og betyder det, hvad du siger?
Fik du kommentarer fra betjentene?

Jeg så dem, uanset om
justitsministeren kan lide det.

Det her er revolverjournalistik
af værste skuffe.

Det hører ikke hjemme på et
blad under arbejderbevægelsen.

Politiets forklaring
er da lidt tyndbenet.

Hvordan ved I, de var danskere?
I kan kun stille spørgsmål.

Øresundsmordene.

Jeg skal hilse fra
direktør Vanbjerg.

Han vil godt gentage samtalen.

- Kan Jochumsen ikke gøre det?
- Vanbjerg vil tale med dig.

- Når Vanbjerg siger hop, hopper vi?
- Du er ved at komme efter det.

Tak for sidst. Vi er da gode
til at hygge os sammen.

Det skulle vi gøre noget mere.

- Vi kunne gifte os.
- Ja. På lørdag?

Det kan jeg ikke.
Du er ikke manden i mit liv.

Hun hedder Lisbeth Gordan.

Den nye unge pige i dansk film.
Hun får pæne anmeldelser.

- Gordan!
- Hvad med en tur i teatret?

Vi kunne spise på Josty og
slentre ned ad Frederiksberg Allé.

En lille drink eller to,
og så kunne vi ...

- Bjarne! Hører du aldrig efter?
- Hvad?

Han kommer hjem.
Ole kommer hjem.

- På tirsdag.
- Det kan han da ikke.

Jo, han kan.
Han skriver pænt. Vil du høre?

"Kære mor. Tak for brev.
Tænker altid på jer."

"Kommer med DC3 på tirsdag
fra Hamborg. Ole."

- Tror du, han bliver hele julen?
- Hvor skulle jeg vide det fra?

Bjarne, der er en uges
ration på den mad.

Sådan skal det heller ikke være.
Vi må have det bedste ud af det her.

Hvad skulle det være?

Du var så glad for din storebror.

Du gik altid lige i hælene på ham,
når han skulle nogen steder.

Jeg var en lille dreng
og forstod ikke noget som helst.

Jeg forstod ikke, hvorfor han skulle
væk, og hvorfor far var stiktosset.

Hvorfor de råbte nazisvin
efter ham i skolen.

Ikke før far døde.

Ikke før tyskerne kom.
Så kunne jeg se, hvad det var.

Folk ændrer sig.
Det gør vi alle sammen.

Gør det for min skyld, Bjarne.

Så lad ham komme hjem.
Jeg er ligeglad.

Væsel?

- Davs, Madsen.
- Væsel siger, I to kender hinanden.

En smule, ja.

Her bor I jo flot.

Mit hjerte har altid banket
for socialdemokraterne.

Stauning fik min første
og eneste stemme.

Jeg ville have stemt på Hedtoft.

Væsel vil fortælle om sortbørsen.

D'herrer har jo
krattet lidt i overfladen.

- Så er det, man undrer sig.
- Over hvad?

Over hvordan det
kan lade sig gøre.

Har d'herrer ikke stillet
sig selv det spørgsmål?

Og hvad er De så kommet frem til?

- Politiet er indblandet.
- Det ved vi intet om.

Sidder der mon nogen
og trækker i trådene?

En mand, der er rig nok.
En mand, der er magtfuld nok.

Det ved jeg ikke.
Gør der?

Har d'herrer ikke hørt om en
brugtbilsforhandler på Gl. Kongevej?

Lejlighed i Dronningegården.
Meget fin mand.

Siger navnet
Svend Aage Hjalmar slet ikke noget?

Aldrig hørt om ham.

Kan d'herrer fortælle, hvorfor De
aldrig har hørt om bemeldte person?

Vi anede ikke,
han eksisterede.

I mørket lurer djævelen,
for han er skjult.

- Nogen dækker over ham.
- Måske.

- Er det politiet?
- Kan De bevise det?

Kunne jeg det, så lå jeg nok
også i en strandkant et sted.

- Står Hjalmar bag Øresundsmordene?
- Måske.

- Men De ved ikke noget?
- Måske.

- Én mand trækker i trådene?
- En edderkop.

En edderkop midt i sit spind.

Mød mig i aften på hjørnet
af Adelgade og Dr. Tværgade kl. 10.

Det hænger sammen. Derfor var
Ramsing og Pedersen på stranden.

De er betalt af Hjalmar.
Edderkoppen.

Nu skal De slappe af.
Han fortalte, hvad vi ville vide.

De drager forhastede konklusioner.
Vi aner ikke, hvem han er.

Væsel kender alle.

Han blev arresteret i 47
og er lige løsladt.

Han ville have stemt på Hedtoft,
men arrestanter har ikke stemmeret.

- Politiet kender ikke Hjalmar.
- Det gør vi heller ikke.

I 38 blev han arresteret
for vold mod værtshusgæst.

Jeg ringede for at få hans sag.
Den findes ikke.

De har ikke noget på ham.

Vi ved, der er sortbørs.
Der handles åbenlyst. Der er vold.

Overfald. Mord. Lig på stranden.
Der er sammenhænge.

Jeg kunne skaffe folk, der sværger
på, de har set Krag gøre det.

Væsels navn er Harry Pihl.
Han fik 2 år for salg af narkotika.

Jeg har set to betjente
holde vagt ved et sortbørslager.

Det her er en af de
største historier.

Kan man ikke se det,
så er man eddermame ...

Idiot?

- Hiort?
- Kødpriserne er stadig stigende.

- Nielsen?
- Demonstrationstog af arbejdsløse.

- Aaberg?
- Svømmestævne i Holstebro.

Bjarne, du skal være
på universitetet kl. 14.

Overlæge Erik Olsen forsvarer sin
disputats om tarmfloraen hos børn.

Væsel.

Godaften, den herre.

- Hvor er Deres kollega?
- Han kunne ikke komme.

De er forretningsmand.
På vulkaner. Er De med?

Vi har aldrig set hinanden.
De var på Kronborg.

- De søgte noget særligt.
- Noget særligt?

- Brug fantasien.
- Sortbørs?

Nej tak.
Jeg skal ikke have noget.

Jeg stiller spørgsmålene.
De lytter så godt, De kan.

Hvis nogen finder ud af,
De er reporter ...

- Ja.
- Godt. Kom.

De er her alle sammen.
Carlo styrer spillebulerne.

Hasard. Bookmaking.

Røde: falske penge.
Våbensmugleri.

Krølle sælger varerne på gadeplan
og styrer varelageret.

Og søfyrbøderen.
Hans kuttere fragter varerne.

Gammel kommunist, i øvrigt.

Inde i baren Svenne.

Hjalmar bruger ham
til at kradse penge ind.

Syg stodder. Stak sin
overordnede ned ved Østfronten.

Svend Aage Hjalmar. Han slog sin
første mand ned, da han var tolv.

Ingen gør noget,
uden at Hjalmar ved det.

Og pas på.

Arthur, Hjalmars højre hånd -

- sidder altid der og glor.

Væsel, gamle dreng.
Er du allerede ude igen?

Hvad med dig selv?
Du stod til 7 år.

Det ordnede Svend Aage.

- Hvem i helvede er det?
- Bare en nede fra Kronborg.

Sådan en? Jeg skal fortælle
om en tur på landet. Esrom.

- Nåh, De kommer på Kronborg?
- Ja.

Mit navn er ... Erik.

- Grev Erik.
- Undskyld mig.

Esrom kommunekontor.
Smørmærker 40.000.

Svend Aage solgte for 8 kr. stykket.
300 store ned i foret.

- 320.
- Nej, 300.

- De er herlovianer, ikke sandt?
- Desværre.

Undskyld mig et øjeblik.

- Dav, Røde.
- Væsel, for satan!

Hvad fanden laver du her,
din slibrige mide?

... en købmand fra Haderslev kom op
til Svend Aage med fire guldbarrer.

Gammelt jødeguld.

Drengene tog ham med på en druktur.
Da han kom tilbage, var guldet væk.

I kender Svend Aage. I øjeblikket
er det biler. Dollargrin, ikke?

- Danser De?
- Jeg er ikke herlovianer, forstået?

Bjarne?
Hvad laver du her?

Hvor har du været?
En pige som mig har krav på respekt.

Kom!

Jeg er slet ikke sådan,
som du tror, Bjarne.

Inden i mig bor en uskyldig pige,
der drømmer om den eneste ene.

- De siger, du er reporter.
- Hvem siger det?

Jeg er sgu ligeglad.
Jeg sagde, det var løgn.

Hører du overhovedet efter?

Bjarne!

Du kan godt spare dig.

Svend Aage fjerner det hele,
når der er fest.

Jeg ledte bare efter noget ild.

Her var det.

- Hvad med dig?
- Må man ikke være lidt alene?

- Selvfølgelig. Jeg går igen.
- Nej, bliv.

- Du er gift. Med Hjalmar?
- Nej.

Med en af de andre nedenunder?

Min mand er Volmer Olsen.
Kender du ham?

- Har du set ham?
- Nej.

- Hvad hedder du?
- Jeg hedder Bjarne.

Du er i hvert fald ærlig.
Ikke ligesom de andre.

De siger, at han er
stukket af med en anden.

Ikke min Volmer.

Han elsker mig.

Han elsker vores børn.
De savner ham.

Jeg troede, jeg kunne
stole på Svend Aage.

Hvad har Svend Aage sagt?

At jeg skulle finde en ny mand,
for Volmer kommer ikke tilbage.

- Har du talt med politiet?
- De gør ingenting.

- Dav, Novak. Dav, Volmer.
- Dav, Hjalmar.

- Hvor længe har han været væk?
- Volmer kørte ned til skibet.

De gik om bord.
Han sad og ventede.

- Hvem sad og ventede?
- Volmers chauffør.

Skibet kom tilbage uden Volmer.

Han så ... blodspor.

Han så blodspor.

- Blodspor?
- Der var blodspor.

På dækket, sagde chaufføren.
Og hvor kom de fra?

- Jeg tog med til politiet.
- Hvem talte du med?

- To af Hjalmars venner.
- Hvad hedder du?

- Lillian.
- Hvor bor du henne?

Dronningensgade 5.
Kan du hjælpe mig?

Måske.

Sig, du kan hjælpe mig.
Sig det.

- Sig, du kan hjælpe mig.
- Jeg skal prøve.

Bjarne?
Hvad laver du?

Har han også prøvet at pumpe dig?

Du render og stiller spørgsmål.
Jeg er ligelad. Jeg vil have dig.

Jeg vil behandles ordentligt.

Hør efter, hvad jeg siger, Bjarne.

Arthur Næslund.
Jeg har en besked fra Zemich.

Han har brug for en tjeneste.

Danske tekster: Jan Madsen
Dansk Video Tekst