Original subtitles

Vi er med live fra den årlige julelys-festival-

-i den magiske by Cookie Jar, der ganske enkelt bugner af juleting.

Byen er hjemsted for den berømte Tante Sallys julesmåkage.

Du husker måske de herlige, søde godter fra din barndom.

Vi står her med nogle gamle beboere.

At tænde træet er noget specielt i Cookie Jar.

Ja. Når træet tændes, starter vores julesæson.

-Og I er alle fra Cookie Jar? -Født og opvokset.

Det gør det til en by. Ingen vil herfra.

Det er vist det bedste sted i verden. Hej, mor!

Mine forældre tog mig med herhen hver jul. Jeg ville aldrig herfra.

Det er det, det her handler om. Folk fejrer jul her-

-og så får de minder for livet.

Minder om Tante Sallys berømte julesmåkage og træet midt i det hele.

Ja, ja, det er lidt en kliché.

En tur i hestevogn i Central Park med sne. Men altså!

Jeg mener, se engang. Jeg mener, det er... hvad er der?

Ikke noget stort. Jeg ville bare ønske, jeg havde mine handsker.

Åh, kom her, Gavin. Stik hænderne under tæppet. Sådan. Problemet løst.

Jeg ved godt, du ikke synes, det er romantisk, okay? Det ved jeg.

-Men det er vigtigt for mig. -Undskyld. Det var ikke fair af mig.

Jeg er nok bare mere traditionel. Firmamiddage, fine selskaber.

Fissefornemme fester. Du elsker dem.

Indimellem er det rart at more sig uden arbejde.

Apropos fester: Min årlige fest juleaften nærmer sig.

Jeg håber virkelig, du kan dukke op.

Så jeg kan tale om jul, når jeg ikke gider tale om jul?

Hannah, det er meget vigtigt for mig. Lidt ligesom denne tur er for dig.

-Flot forsøg, Gavin. -Du vil elske det. Bare vent og se.

-Jeg er her. Hvor er du? -Jeg er her. Undskyld forsinkelsen.

-Det er virkelig begyndt at sne. -Det er koldt.

-Og hestevognsturen? -Ja!

-Så han tog endelig med? -Tak.

Hvad? Det var fint nok...

Indtil han begyndte at tale om sin julefest.

-Det fissefornemme halløj? -Det sagde jeg også.

Du hadede det sidste år. Men I sad i hestevognen. Og det var rart.

Det var romantisk. Måske spørger han snart.

Hvad? Hvad er det, du siger? Jeg er slet ikke klar til ægteskab.

Han er en fangst. Fang ham, før det er for sent.

Jeg får råd om forhold af min lillesøster-

-som i øvrigt er single i øjeblikket?

Hannah, er det ikke dit firma?

Og nu ser det ud til, at familiefirmaet bliver globalt.

Vi har netop fået bekræftet, at National Foods giver et bud...

-...på det lille småkagefirma. -Wow!

Tante Sallys småkager er bare det bedste i verden.

Så du Cookie Jar i nyhederne?

-Nej. Det gik jeg glip af. -Den by er stadig så nuttet!

Du sagde da ikke, at I opkøber dem?

-Jeg havde ikke hørt om det. -Det burde være din aftale.

-Jeg burde sige det til chefen. -Men du gør det ikke, fordi...

Fordi jeg ikke bare kan vade ind og sige, jeg vil have kunden.

Sådan er det ikke. Og så skal jeg til Cookie Jar.

Og hvad så? Vi var der hver jul, da vi var små. Vi elskede det!

-Det gjorde vi godt nok. -Helt vildt! Kan du huske det?

Vi havde altid proppet småkager i vores tasker-

-så vi ikke havde plads til tøj! Vi troede, vi havde til hele året.

Ja! De holdt en uge. Vi spiste dem så hurtigt.

-Ja. Men der er sket meget siden. -En grinch, mine damer og herrer!

Nej, slet ikke! Jeg har bare mere at se til end Tante Sallys, eller...

-Jeg må løbe. -Vent! Hør lige på mig:

Vi kunne tage til Cookie Jar til jul bare os to. Det kunne være så sjovt.

-Jeg skal overveje det. -Ja!

Held og lykke med forslaget, hvis vi ikke ses.

-Jeg ved, du er bange for din chef. -Tak for det, Kelly. Jeg elsker dig.

Så vi adskiller os fra resten ikke bare-

-ved at sælge chokolademælk i gammeldags, genanvendelige glas...

...som ikke længere er unikt. Det unikke er indholdet.

Vi har vores mørke, vores lyse...

...og vi har hvid chokolade.

Så hvis hr. Thurber giver os grønt lys-

-må vi være klar til at rykke hurtigst muligt.

Vi skal have dem klar til påske. Kan vi det?

-Hannah? Hr. Thurber vil se dig. -Okay. Har jeg rod i kalenderen?

-Nej. Men han vil gerne se dig nu. -Okay. Okay.

Så vender jeg tilbage. Forhåbentlig.

-Et møde? -Han sagde ikke noget...

-...men han er i krise-mode. -Krise-mode?

Bare rolig, Hannah, han har fået frokost, så han bider ikke.

Sir, skulle jeg rykke forslaget til i dag? Det kan vi godt.

Er du klar til den store scene, frøken Harper?

Ja, bestemt.

Det håber jeg. For National Foods køber Tante Sallys julesmåkager.

Det er en meget vigtig aftale for os. Den vil åbne et helt nyt marked.

Så mit spørgsmål til dig er: Kan du få aftalen i hus?

Bestemt, sir, Ja! Ja, jeg kan få aftalen i hus!

Det var Dan Wilcox' aftale, indtil han stak af til konkurrenten.

Wilcox kontaktede den midlertidige direktør hos Tante Sallys-

-efter Sally Carter gik bort, og han var meget modtagelig.

-Undskyld... Hvem er han? -Tante Sallys nevø.

Han hedder Jake Carter, advokat i New York.

Da han arvede firmaet, tog han til Cookie Jar og overtog.

Det firma er på kanten af insolvens. Har De set tallene?

Sådan er det, når man kun producerer halvdelen af året.

Hvis vi skal forhindre, at Wilcox snupper aftalen fra os-

-kan vi ikke trække den længere end til jul.

Du må ikke blive distraheret af juletiden.

Jeg er ikke fan af jul. Bare rolig.

Fint! Få hr. Carters underskrift, så vi kan se på detaljerne-

-så som at flytte produktionen til Buffalo. Følg med.

-Jane? -Deres limousine venter, sir.

-Buffalo? -Ja, det er giver lidt sig selv.

Det er nemmere og billigere at få ting til og fra Buffalo-

-end i en lille by, der knapt nok er på kortet.

Jeg vil have de småkager i hver eneste supermarked i USA hele året.

Med al respekt, sir, er det ikke en del af charmen ved Tante Sallys-

-at firmaet er lille, og småkagerne kun fås få steder...

-...og kun op til jul? Ikke? -Det er rigtigt, frøken Harper.

Du ved, aftaler som denne, de kan skabe eller smadre karrierer.

-"Skabe eller smadre?" -Okay. Bare glem, at jeg nævnte det.

Tag til Cookie Jar og lav aftalen.

Når du kommer tilbage, taler vi om din fremtid i National Foods.

Okay. Okay, sir. Mange tak...

Jeg vil fortælle dig noget, ingen fortalte mig.

Du skal være passioneret. Det er hemmeligheden.

Find den passion, frøken Harper.

Jeg har passion.

"Skabe eller smadre."

Tak.

-Du er Ed. Frøken Hannah Harper? -Ja.

Jeg er din taxi.

Du er sent på den, for mit tog kom til tiden.

Åh, ja. Undskyld. Her er meget trafik på denne tid af året.

Cookie Jar-trafik?

-Sådan der. -Tak.

Du ved, det er en rigtig flot tur. Du må ikke gå glip af den.

Skal du gøre dit opkald færdigt?

Det er kontoret, og de vil gerne opdateres løbende, så...

-Det giver mening. -Åh, det er...

Undskyld, Jeg er bare... Jeg fryser bare.

Okay.

Vil du lige skrue lidt ned for musikken?

-Kan du ikke lide julemusik? -Det er ikke min favorit.

-Er det dit første besøg? -Nej.

Jeg kom her som lille. Hele "julesmåkage-tingen".

Det er godt, du er her. Tante Sallys er måske væk næste år.

Og hvad så?

Rygtet vil vide, at et stort firma vil købe fabrikken.

-Virkelig? -Ja.

-Peberkagekroen? -Åh! På med sikkerhedsselen.

-Du må nyde dit ophold. -Tak, Ed.

-Hej! -Hej. Ed vinker da altid farvel.

-Han er nuttet, hvad? -Ja, han er nuttet.

Jamen kom du bare ind. Jeg holder døren for dig.

Tak.

-Var det en god tur? -Det var det. Wow!

-Velkommen til Peberkagekroen. -Det er præcis, som jeg husker det.

-Du har været her før? -Ja, da jeg var en lille pige.

-Småkagerne er lige... -Lige der.

Lige der! Ja, de er så!

De er så gode. Undskyld, hvor uhøfligt af mig.

Jeg er Hannah Harper fra National Foods.

De er ventet. Jeg hedder Betty.

Betty, du kan kalde mig Hannah. Skal jeg skrive mig ind?

Nej, nej. Det er der styr på. Dit firma har ordnet det hele.

Og du skal bo på Pebermynteværelset lige oppe ad trappen.

Okay.

Jeg har hørt rygterne. Om Tante Sallys?

Du er den anden i dag, der ikke virker ret begejstret for det.

Cookie Jar er Tante Sallys. Det lille firma betyder alt for den her by.

Det er vores juletradition. Men det skal du ikke bekymre dig om.

Tingene ændrer sig. Sig til, hvis du mangler noget.

Selvfølgelig. Tak, Betty.

Det skulle bare være øverst.

Mit eget juletræ.

Hvor fint.

-Hej, Hannah. Har du sovet godt? -Bestemt, Betty.

-Er dit værelse fint nok? -Ja. Alt er perfekt. Tak.

Men jeg er lidt sulten. Er der et sted, jeg kan spise?

Bestemt.

-Hej, Herbert! -Glædelig jul, Betty!

-Åh, og også til Dem, frøken. -Herbert, Hannah Harper.

-Hun arbejder for National Foods. -En fornøjelse.

National Foods? Nå, men velkommen til Cookie Jar.

Tak.

Skal du se træet blive pyntet i morgen?

-Det går jeg aldrig glip af. -Så ses vi der!

Han virker rigtig flink.

-Hvordan med den restaurant? -Nå ja.

Hvis jeg var dig, tog jeg Cookie Cutter Cafe.

Fortæl Sam, at Betty har sendt dig, så får du rabat.

-Okay, aftale. Tak, Betty. -Det var skam så lidt.

Det er nede ad vejen og til venstre forbi forsamlingshuset.

-Sam er her om lidt. -Sir, hvad skulle det være?

Ja, Gavin. Nu ikke så bekymret. Jeg bliver færdig og er hjemme i morgen.

Jeg misser ikke din julefest. Det lover jeg.

Stop. Hør, jeg må løbe. Okay, okay. Farvel.

Undskyld. Var der andet? Måske et stykke græskartærte?

Åh, det lyder lækkert. Men bare regningen, Brooke?

-Ja. Og du hedder? -Mit navn er Hannah.

-Hej, Hannah. En fornøjelse. -I lige måde.

-Hej, Brooke! -Hej! Hvad laver du her?

Mor sagde, jeg kunne hilse på! Vi er på juleindkøb.

-Det lyder sjovt! -Bonnie, det her er Hannah.

-Bonnie er min lillesøster. -Hej, Bonnie.

-Hej! Du er meget smuk! -Åh, ikke så smuk som dig.

-Jeg må løbe. Farvel! -Vi ses til aftensmad.

-Hejsa. -Hej.

-Værsgo. Det haster ikke. -Tak.

-Hej. -Hej!

-Gør det noget, jeg slår mig ned? -Ja.

Nej! Nej, det gør ikke noget. Sæt dig ned, endelig.

-Din mad ud af huset er næsten klar! -Tak, Sam. Skønt.

-Så, har du travlt med taxien? -Ja. På en måde.

-Har du altid boet i Cookie Jar? -Født og opvokset.

Jeg flyttede engang, men siden jeg kom tilbage-

-har jeg ingen intentioner om at bo andre steder.

Vi ser ikke mange forretningsrejsende. Sælger du noget?

Nej. Jeg har faktisk et møde på småkagefabrikken med en Jake Carter.

-Kender du ham? -Ja. Alle kender Jake.

-Hvordan er han så? -Tja, han er en hård nød.

-Men også ret charmerende, du ved. -Charmerende? Virkelig?

Det synes folk vist. Nyder du dit ophold?

-Ja, Betty sørger for mig. -Det tror jeg gerne.

-Her er din mad. -Tak, Brooke.

Og tillykke forresten! Princeton? Flot!

Ja, jeg er så spændt. Jeg læser til læge.

-Wow! Hvor vil du praktisere? Her? -Ja. Det er mit hjem.

-Og læger kan altid bruges. -Behold resten. College er dyrt.

-Åh, tak. Hav en god dag. -Det var rart at se dig igen.

Okay. Jeg mener, det var også rart at se dig, Ed.

Ja, det er præcis, som jeg husker det. De stopfodrer én med dem.

Hvis jeg ikke snart slipper væk, er der snart ikke flere småkager.

-For så har jeg spist dem alle. -Du lyder næsten glad?

Glad? Det ved jeg nu ikke helt. Det er jul overalt her.

Giv det en chance, så vil du nyde det.

Forresten: Når du er tilbage, skal vi så ikke bage?

Kelly! Jeg får nok rigeligt småkager inden da.

Kom nu. Som i gamle dage. Måske finder jeg mors gamle opskrift.

Okay, på én betingelse: Du passer mere på med melet denne gang.

Okay! Ja. Men lov mig, at du ikke dropper det...

-...fordi du har fået nok jul. -Det lover jeg.

Okay. Og nu til det vigtige: Din beslutning?

-Hvilken beslutning? -Gavins fest? Hvad tager du på?

-Aner det ikke. Betyder det noget? -Ja, manden vil vise dig frem.

Uanset om det er sjovt for dig.

En gang til: Jeg tager hjem fra juleby-

-for at bage julesmåkager og tage til julefest.

For én, der ikke kan lide jul, er det meget jul.

Julen kan faktisk være ret sjov, Hannah.

-Åh, caféen lukker. Jeg må løbe. -Okay.

-Glædelig jul! -Glædelig jul.

-Hej, Hannah. -Åh, hej.

Jeg ville bare tage et stykke tærte. Vil du også have?

Åh, nej tak. Jeg har vist fået nok søde sager for i dag.

-Men hvis du vil have selskab... -Jeg ville meget gerne have selskab.

-Er det en Tante Sallys-tærte? -Tante Sallys laver ikke tærter.

Nej, det her er min afdøde mands opskrift.

-Virkelig? -Ja. Han drev kroen før.

Han lavede desserterne, da jeg arbejdede på smakagefabrikken.

-Du arbejdede for tante Sally? -Ja.

Det har næsten alle i byen gjort på et tidspunkt.

Kom, tag tærten.

Hver jul købte Sally en gave til hvert barn i Cookie Jar-

-og lagde dem under træet på torvet.

-Det lyder rart. -Det var det. Det var det virkelig.

Hvad med dig, Hannah? Hvad er dit bedste juleminde?

Åh, julen. Jeg har ikke rigtig et favorit juleminde.

-Virkelig? -Nej.

-Jeg beklager. -Det er okay. Det er okay.

Jeg har et møde med en Jake Carter i morgen.

Og jeg ved, du ved alt om ham, så værsgo. Fortæl mig alt.

Han minder meget om hans tante. Han er flink. Troværdig. Forstående.

Og hvis du synes, at Ed er nuttet, så vent, til du ser Jake.

-Hvad nyt, frøken Harper? -Jeg har et møde med hr. Carter, sir.

Fint. Og husk, at vi har alle kortene.

Hans firma er på tynd is, og den knager.

Han må forstå, at vi er hans eneste håb. Er De med?

Ja, sir.

-Godmorgen. -Hej! Godmorgen.

-Ed's Taxi. Ed til tjeneste. -Tak.

Beklager, jeg ikke selv hentede Dem i går. Mekaniske problemer.

-Helt okay. -Og bare rolig:

Vi får Dem frem til Deres møde på småkagefabrikken i god tid.

-Du kender til mit møde? -Ja da. Det gør alle.

Tak.

Åh, de her er utrolige.

Jeg kan godt huske jer.

Glædelig jul og velkommen til Tante Sallys julesmåkagefabrik.

Hej. Jeg er Hannah Harper. Jeg har et møde med hr. Carter.

Naturligvis. Jeg hedder Melody. Vil De smage dagens julesmåkage?

-Julemandens shortbread. -Takker nogen nogensinde nej, Melody?

-Det er ikke sket endnu. -Jeg bliver ikke den første. Tak.

Følg mig. Jake er på fabriksgulvet. Vi går gennem særbageriet.

-Hvor længe har du været her? -20 år. Min mor var her før mig.

Og min bedstemor var Sallys første ansatte helt tilbage i 1948.

-Ekstruderen. -Smukt.

-Chokolade-påføreren. -Min yndlingsmaskine.

Du har garanteret spist en del småkager, ikke?

Omkring 1.000 æsker, vil jeg tro. Sådan cirka.

Hvorfor lave et produkt, man ikke elsker?

Så sandt.

Chokolade-emballeringen.

-Glædelig jul. -Du tager livet af mig.

-Jake, frøken Harper er kommet. -Tak, Melody.

Jeg laver en kurv med smagsprøver, til når du skal af sted.

Du er Jake Carter?

Du ser bekendt ud.

Skønt, at du synes, det her er sjovt, hr. Carter. Det gør jeg ikke.

Jeg synes, det er respektløst og helt uprofessionelt.

Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke sagde, hvem du var?

-Fair nok. Må jeg forklare? -Hvis du kan, værsgo.

Undskyld. Jeg burde have sagt, du skulle mødes med mig.

Men da jeg skulle hente én fra National Foods, slog du det hen.

-Jeg troede, Dan Wilcox kom. -Dan er ikke i firmaet mere.

-Og det er en sølle undskyldning. -Da jeg fandt ud af, hvem du var...

...ville jeg ikke ødelægge stemningen med forretning.

Hvad? Stemningen? Hr. Carter, der er ingen "stemning". Det er forretning.

Okay. Okay. Undskyld. Jeg ville bare gøre Ed en tjeneste.

-Og det glæder mig, at Wilcox skred. -Er det dig, når du er charmerende?

Skal vi starte forfra? Jake Carter. En fornøjelse.

Hannah.

-Harper. -Rart at møde dig, Hannah Harper.

Jake Carter! De spørger efter dig på gulvet.

-Jeg er populær. Kom, følg med. -Hvad?

-Det tager kun et sekund, hr. Carter. -Jake.

Okay, Jake. National Foods mener, at det her er et mere end rimeligt bud.

Så jeg er klar til at gennemgå aftalen med dig.

-Okay. Jeg vil overveje det. -Men du kiggede ikke engang?

-Det behøver jeg ikke. -Hvorfor behøver du ikke det?

Det er en god aftale! Du er skør, hvis du siger nej.

-Og du har indvilliget! -Jeg har ikke indvilliget.

Jeg sagde, jeg var interesseret, og det er jeg ikke nu.

Hvis du siger nej, får de ansatte intet.

-Vi arbejder på en alternativ plan. -Hvad skal det betyde?

At bevare fabrikken her. Det står ikke i din aftale.

Okay. Har du noget imod at fortælle hvordan?

Ikke lige nu.

At bevare fabrikken her giver bare ikke mening!

Det er nemmere at komme til Buffalo. Og det er også billigere!

-Måske. Så må vi være kreative. -Kreative?

Jake, du glemmer, jeg har set regnskabet.

-I har brug for os for at overleve. -Måske. Måske ikke.

Hver dag, du ikke tager aftalen, mister du penge.

Og vores plan vil sikre, at Tante Sallys bliver solgt i hele USA...

-...og gøre dig til en rig mand. -Jeg har nok.

Jeg forstår det ikke. Hvad foregår der her?

Hvis du prøver at få en bedre aftale, så vil det ikke virke.

Jeg fortæller dig, at National Foods smutter-

-og du må erklære jer bankerot.

Og, Jake, jeg elsker tante Sallys, okay? Det vil jeg ikke se ske.

-Så står vi vel ved en korsvej. -Hvad er det, du siger?

Er mødet forbi?

-Ja. Jeg beklager. -Nej, nej. Vent!

Vil du i det mindste ikke se forslaget i gennem?

Det skylder jeg dig. Jeg tager et kig. Men håb ikke på for meget.

Åh! Før du går, så prøv vores smagsprøver. De er fantastiske.

Smagsprøver...

Jake. Se på aktieoptionen for de ansatte. Det her er en god aftale!

Det afhænger af perspektivet.

Fra alles perspektiv!

National Foods respekterer, at Sally gav de ansatte andel i firmaet.

Vi er mere end villige til at sikre, at de får det godt.

Får det godt? Uden job? Ingen herfra tager til Buffalo.

-De får fradrag for at flytte! -Det er ikke altid pengene.

Det sagde jeg da heller ikke, men pengene er ikke ligegyldige.

Og tante Sally roterer ikke i sin...dej.

Kvikt.

Hvis fabrikken kan blive her, vil jeg overveje tilbuddet.

-Det ved du, jeg ikke kan. -Så kan vi ikke handle.

Vent. Vent, vent! Okay, hør her. Jeg gør sådan her:

Jeg kigger på tallene igen. Og ringer til min chef.

Men du skal gå med til et møde mere. I dag.

Du skylder mig. Kom nu.

Især efter det med den falske taxichauffør, "Ed".

-Okay. -Okay. Okay.

-Jeg giver frokost? -I caféen klokken 12.

Sig til Ed, jeg sagde hej.

Kvikt. Kvikt.

Jeg forstår Deres position, sir. Han siger, han arbejder på et alternativ.

Han gav ingen detaljer. Jeg tror, han bluffer.

Ja. Okay. Jeg er sikker på, han accepterer den nye aftale, sir,

Jeg ringer, så snart mødet er forbi.

Okay. Tak. Farvel.

-Hej. -Hvordan går det?

Fint. Mange tak, fordi du ville mødes igen.

Min chef har autoriseret mig til at forsøde aftalen lidt for dig.

Kaffe. Undskyld.

Der står intet om, at vi bliver her?

Jeg ved det. Jeg ved det.

Det giver bare ingen mening at bevare fabrikken her.

Buffalo er en bedre, mere fornuftig løsning. Okay?

Men det her er et meget generøst tilbud.

-Jeres sidste tilbud? -Ja. Ja, det er et sidste tilbud.

National Foods takker nej, hvis du ikke accepterer aftalen.

Jake, hvis jeg var dig, ville jeg overveje det grundigt-

-fordi du har ikke andre muligheder.

-Hejsa. Hvad skulle det være? -Kaffe, tak.

-Kaffe. Frue? -En refill. Mere kaffe.

Skuffende, Hannah. Jeg troede, du ville kæmpe mere.

Jeg kæmpede, okay? Men det er bare ikke i National Foods' interesse.

-Alle vores ressourcer er i Buffalo. -Jeg skal tænke over det.

Jake, det er det bedste for dine ansatte i det lange løb.

Måske. Måske ikke.

Nå, ja. Jeg havde helt glemt din plan.

Min plan er usandsynlig, men den er værd at undersøge.

Bare rolig. Jeg brygger over det.

Hvad? Hvad betyder det? "Brygger"? Hvor lang tid tager det?

Normalt brygger man over noget i 72 timer.

72 timer? Det er tre dage! Jake, så er det juledag.

Og jeg kan ikke tage hjem, før du skriver under!

Du har ret. Apropos: Juleaften holder vi et bal hvert år.

Jeg synes bestemt, du skal komme. Jeg tror, du vil more dig.

-Må jeg tage det som et "Ja"? -Det var et "Jeg brygger over det."

-Kommer hun tilbage? -Hun kommer tilbage.

Hende kan jeg nu godt lide, Jake.

Gavin, jeg siger jo, jeg er meget ked af det. Jeg er nødt til at blive!

-Det er slet ikke mit valg. -Men min julefest! Det er vigtigt.

Du lovede det! Partnerne er der. Jeg ville præsentere dig.

Kan din chef ikke sende en anden til Cookie Jar?

Jeg kan ikke bede min chef sende en anden.

Det er mit arbejde. Og jeg skal lande den her aftale, ingen andre.

Fint nok. Men hvor er jeg på din prioritetsliste, Hannah?

-Er jeg overhovedet tæt på toppen? -Ja. Du er helt i top.

Du er bare...nummer to. Så snart jeg er færdig her...

-...er du nummer et igen. -Indtil den næste opgave.

Ja, undskyld. Jeg lover, jeg gør det godt igen.

Hvis du virkelig vil med til min fest, finder du ud af det.

-Elsker dig. Slid nu ikke for meget. -Okay.

Hej! Jeg hører, du bliver over juleaften?

-Rygtet spredes hurtigt, hvad? -Det er da herligt.

Så kan du tilbringe julen her hos os i Cookie Jar.

-Tager du ikke med? -Hvorhen?

Når træet pyntes. Det er i aften!

-Du skal bare være der. -Åh, det var en stressende dag.

-Jeg har stadig en masse arbejde. -Jake er der. Du kan tale med ham!

-Okay. Jeg skifter lige. -Vi ses om lidt.

-Nå? -Wow, Betty! Hjalp du med alt det?

-Ja. Måske en smule. -Du må gerne tage æren.

-Det er smukt, ikke? -Ja, bestemt.

Vi har pyntet juletræet i parken, siden jeg var en lille pige.

-Ja? -Ja. Træet var lavere dengang.

-Hej, Betty. -Åh, hej, Herbert! Du husker Hannah?

Nå, ja. Fra National Foods. Jeg hørte rygtet. En kop punch?

-Tak. -Åh, tak, Herbert. Hvor skønt.

Godaften. Tak, fordi I kom.

Velkommen til 52. årlige tænding af juletræet på torvet.

Men før vi går udenfor-

-vil jeg byde velkommen til Bonnie fra fjerde...

...som vil synge "Oh, Christmas Tree."

-Kom så, Bonnie. -Glædelig jul, alle sammen.

oh juletræ, oh juletræ hvor skønne er dine grene

oh juletræ, oh juletræ hvor skønne er dine grene

i skønhed grønt det altid gror i sommersol og vintersne

oh juletræ, oh juletræ hvor skønne er dine grene

Jeg skylder vist en undskyldning for den måde, jeg gik.

Det var ikke ret professionelt af mig, så undskyld.

Det er helt okay. Du gør vel bare dit arbejde.

-Er du glad for, at du kom? -Se det lige engang. Ja, det er jeg.

Ja, det er en smuk tradition.

Jeg burde nok gå tilbage til kroen.

Det er stadig tidligt. Jeg har et spørgsmål til dig.

-Hvordan har du det med tærte? -Hvordan har jeg det med tærte?

-Græskar for at være præcis. -Jeg elsker græskartærte.

Åh! Det var heldigt. Jeg kender et fantastisk sted.

-Så tante Sally opfostrede dig? -Ja.

Ja, hun adopterede mig, da jeg var to.

Jeg kan ikke huske mine forældre. Så hvordan havnede du i det firma?

Har du altid drømt om et arbejde i amerikansk erhvervsliv?

Nej. Faktisk ville jeg være professionel prinsesse.

Men der er meget få af de job, så her er jeg!

Hvad med dig? Ville du altid være advokat?

-Jeg ville eje min egen zoo. -Virkelig?

Da jeg fandt ud af, hvor meget rengøring der er, tabte det appellen.

Ja. Det kan jeg godt forstå.

Der var engang, hvor jeg troede-

-at denne by var for lille til at rumme store drømme.

-Ja? Hvad var de store drømme? -At tjene en masse penge.

Da jeg fandt den virkelige verden og tjente godt...

-...indså jeg, der manglede noget. -Hvad?

Følelsen af familie. Den godhed, jeg føler her.

Ja. Det er hjemme.

Ja. Det er hjemme.

Apropos hjem: Jeg må tilbage til kroen. Det er ved at være sent.

-Skal jeg følge dig tilbage? -Det må du meget gerne. Tak.

-Det var en god tærte! -Så lidt. Jeg bagte den.

-Det er da løgn! -Det gjorde jeg.

-Tænk, at jeg glemte vanter. -Ja.

Så hvad er der med dig? Du virker som en flink fyr.

-Hvorfor er du ikke gift? -Du bemærkede det?

-Det gjorde jeg, ja. -Jeg var forlovet engang.

-Hvad skete der? -Hun elskede livet i New York.

-Hun blev ikke glad, da jeg rejste. -Jeg forstår.

-Jeg kan heller ikke se en ring? -Nej, du kan ikke. Jeg har ikke én.

-Hvorfor ikke? -Det er karrierekapløbet.

De lange aftener. Jeg har ikke haft tid til at finde den rette.

Men jeg har fundet mange forkerte. Dem kan man altid finde.

-Skriver du under? -Så er det forretning igen?

Det er lidt derfor, jeg er her.

Jeg tror, jeg har 60 timer mere at brygge over det.

Bryggeperioden, ikke? Nå ja, den havde jeg glemt.

Jake, i en perfekt verden ville Tante Sallys blive her i byen.

Men verden er altså ikke perfekt.

-60 timer endnu. Godnat. -Godnat.

-Hej. -Åh, Hannah. Hej!

-Er alt i okay? -Betty.

Jeg skulle være professionel. Bare få aftalen i hus og tage hjem.

Jeg syntes, jeg gjorde noget godt ved at sikre Tante Sallys.

Men Jake er bare så stædig.

Hvorfor forstår han ikke bare, at det her er den bedste løsning?

Tja, er du sikker på, at det er den bedste løsning?

Ja. Jeg mener, tallene lyver ikke.

Det skal nok passe, men de fortæller ikke altid hele historien heller.

-Hvor godt kendte du tante Sally? -Hun var min bedste ven.

Loyal til benet og knivskarp. Når det gjaldt småkager...

-...var hun en perfektionist. -Tydeligvis!

Hvis du ville være ansat-

-skulle du huske opskriften helt udenad.

-I skulle huske alt? -Ja. Alt det, der var meningen.

-Hvad betyder det? -Jeg lavede glasuren.

Jeg kan i dag lave den bedste glasur, du har smagt.

-Det tvivler jeg slet ikke på, Betty. -Men selve småkagen er et mysterium.

Det samme er krymlet eller karamellen og alt det andet.

Tante Sally lod ikke nogen skrive opskriften ned.

For hvad betyder noget, hvis man bare ved det?

-Man skal føle det. -Ja.

Ved du, hvor tante Sallys hus ligger?

Det er det søde hvide hus på hjørnet.

Jake bor der nu.

Jul er, hvad man gør den til. Eller bager den til.

-Jeg kan lide den! -Åh, den ser fantastisk ud!

-Men den mangler én ting. -Næsen!

Vil du have æren?

Sådan. Den sidste.

-Hej! -Hej, Hannah!

-Kan du lide snemandsfamilien? -Jeg elsker den.

De er fantastiske! Men jeg synes, der mangler en enkelt ting.

-Må jeg ordne det? -Ja da.

-Hvad laver du? -Jeg tager dit halstørklæde.

-Det er mit halstørklæde. -Ikke mere.

-Okay, hvad med det? Er det fint? -Jeg synes, det er perfekt.

-Flot. -Bonnie! Du skal komme hjem, skat.

Jake sagde, han ville køre mig, så vi kan øve til kælke-ræset.

-Er du sikker, Jake? -Ja da! Vi må øve os.

-Hun er tilbage om et par timer. -Hannah, det Stephanie.

Hej. Okay, skat. Bare husk at have dine luffer på.

-Det gælder også jer. -Okay, mor.

-Vil du køre på kælk med os? -Kælke-ræs?

-Det er en stor ting her! -Jeg ved ikke rigtig. Hvad siger du?

-Det bliver sjovt. -Skal jeg med?

-Ja! -Jeg kan ikke sige nej til hende.

-Så kan vi tale forretning. -Ja!

-Her er smukt! Hvad hedder det? -Carter Mountain.

-Nej. -Jo.

Nej da!

-Alle op på kælken! -Os alle? Kan vi være der?

Jeg sidder forrest, du i midten, og Jake styrer bagest.

Jeg ikke ved rigtig. Det er længe siden, jeg har kælket.

-Kom nu! -Jeg kan ikke sige nej til dig.

Du ligner en lille hundehvalp. Okay. Okay. Jeg kører med.

Det var fedt. Lad os gøre det igen!

Igen?

-Igen! -Okay. Vi tager en tur mere.

Så du tror, at dig og Bonnie har en chance for at vinde løbet?

Hvem ved? Hårde konkurrenter. Sam og Melody plejer at vinde.

-Det må ikke ske igen, så. -Tak. Jeg skal prøve at undgå det.

-Jeg hyggede mig i dag. -Det gjorde jeg også.

Undskyld.

-Arbejde? -Nej, det var bare min ven.

-Han undrer sig nok over, jeg er her. -Det er jeg vel årsagen til.

Ja, det er du. Hvis du havde skrevet under, da jeg bad om det-

-kunne jeg være hjemme og spise is med en god bog nu.

Men i stedet står jeg her med dig og skraber den her bilrude.

Hvad synes du så om vores lille by?

Jeg synes, I er gode til at fejre jul.

Hvis man er til den slags.

Hvis du bliver længe nok, forandrer byen dig.

Så skal der da et mirakel til.

Vil du ikke spise middag hos min tante i aften?

-Er det her en professionel middag? -Kald det, hvad du vil.

Men vi er jo midt i bryggeperioden-

-så jeg må vide, hvad jeg går ind til.

Kom og spis middag. Så sludrer vi.

Jake. Jake.

-Tak. -Det var så lidt.

-Wow, her er smukt! Tak. -Hannah er her!

-Bonnie? -Hej! Vi mødtes før. Stephanie.

-Du husker Stephanie? Det er Frank. -Hej, Hannah.

-Brooke. -Jeg hedder forresten Frank.

Sagde du ikke, vi skulle tale forretning?

Vi skulle sludre. Ikke om hvad.

-Det er derfor, jeg er her. -Hej, Hannah!

Du skal sidde ved siden mig ved spisebordet.

-Maden er klar! -Pasta!

Brooke er en fantastisk kok. Hun burde lave mad, ikke blive læge.

Jeg elsker at hjælpe folk. Madlavning er sjov, men jeg vil gøre en forskel.

-Godt for dig. -Skal vi sige tak?

-Ja. -Åh, ja.

Taksigelser er, når man siger, hvad man er taknemmelig for. En tradition.

-Okay. Bonnie? -Jeg takker for Hannah, min nye ven!

Åh, hvor sødt. Vi er alle taknemmelige for Hannah.

-Skat? -Jo, jeg er taknemmelig for julen...

-...gavmildhedens tid. -Og julemanden!

Ja. Og selvfølgelig julemanden. Brooke?

Jeg takker for en fantastisk familie, især mine forældre-

-som sparrede op, så jeg kan læse til læge.

Jeg takker for mit job gennem 20 år på den bedste småkagefabrik i verden.

Jeg er taknemmelig for dette hjem. Og for denne by.

Jeg er taknemmelig for dette herlige måltid blandt fantastiske venner.

Åh. Det er min tur? Okay! Jeg er taknemmelig for vores kælketur i dag.

Det var fedt. Jeg har ikke gjort det, siden jeg var ti.

Og jeg er også taknemmelig for dig, Bonnie.

-Okay. Lad os spise! -Okay, lad tjeneren servere.

Brooke laver den rigtig krydret.

-Hej, I to. Lad mig overtage. -Åh, pjat.

Skal du med til peberkagehus-konkurrencen?

-Hvor mange traditioner har I her? -Jeg ved det. Der er ret mange.

Men det er så hyggeligt. Det bedste ved det? Vi spiser husene bagefter!

Og vi leder altid efter upartiske dommere.

I den her by kan det faktisk betragtes som et julemirakel.

Bonnie vil så gerne have dig med.

-I er meget overbevisende. Okay. -Skønt.

I øvrigt... Tak, fordi I lod mig deltage i aften.

Familiemiddag får jeg ikke tit.

Det var en fornøjelse at have dig til bords, Hannah.

Det er mig, der takker.

Perfekt! Det var lige det, jeg kom efter.

-Den her? -Ja.

-Vil du have det her? Det her kage? -Ja.

Åh, jeg ved ikke rigtig. Der er mere af den her kage.

Nej. Er det det sidste stykke? Det er faktisk det sidste...

Hej, folkens! Godaften. Må jeg få jeres opmærksomhed?

Peberkagehuse-dommerne vil se på præcision, sværhedsgrad, nytænkning-

-og samlet præsentation.

I år har vi en helt særlig overraskelse til vores top tre!

Giv os et øjeblik til at få de sidste frivillige dommere klar. Tak.

Jeg bør deltage næste år. Jeg kan bage. Jeg er faktisk en god bager.

-Næste år? -Du ved, hvad jeg mente.

Interessant.

Hvornår vil du fortælle mig om den store plan for at bevare fabrikken?

-Eller er det en hemmelighed? -Nej. Det er ikke hemmeligt.

Jeg taler med en distributør i Canada.

De er i to provinser og udvider med tre mere.

De elsker Tante Sallys. Og de vil gerne investere...

-...og så kan vi blive her. -Godt for dig.

Vi må se, hvordan det går.

-Hejsa. -Hej, du der!

-Jeg hører, du skal være dommer? -Det har du hørt? Okay!

Her er skemaet. Husene har numre-

-og her er kriterierne. Hyg dig!

-Okay. Wow. Jeg er blevet dommer. -Tillykke.

Hej, folkens! Dommere, I må nu gerne gå rundt.

-Holder du ikke den her varm for mig? -Du bør gå rundt.

Åh, jeg går skam rundt. Det er det, jeg gør nu.

Mine damer og herrer! Nu til det, vi alle har ventet på!

Vinderen af dette års "Bedste hus" vil modtage-

-en livslang forsyning af Tante Sallys julesmåkager!

Jeg ved det! Jeg er så spændt. Og vinderen er...

...Herbert White med "Juletid på Peberkagekroen"! Kom herop, Herb!

Tak, dommere. Og tillykke til alle deltagerne.

Det afrunder dette års peberkagehus-konkurrence. Godnat.

-Tak. -Kan vi tale om huset? Utroligt!

-Ja. Jeg ved det. -Ja! Har du prøvet?

Nej. Jeg spiser det undervejs. Måske til næste år.

Du skal jo på Princeton, husker du nok, frøken?

-Ja. Hvis det sker. -Hvad mener du med det?

Hvis nu fabrikken lukker, og familien skal have hjælp, så bliver jeg her.

-Det er ret uselvisk af dig. -Familien betyder alt for mig.

Jeg mener ikke bare min familie. Hele byen. Se lige engang.

Ja. Det er ret utroligt.

-Åh. -Det er okay. Jeg finder Bonnie.

-Så var vi her igen. -Ja, sørme så.

-Må jeg spørge dig om noget? -Ja.

Hvorfor ville du sælge fabrikken? Du virker helt imod det nu.

-Breve. -Breve?

To uger efter tante Sally døde-

-fremsendte Herb hundredvis af breve til mit kontor i New York.

De var skrevet af folk, der tog hertil-

-og holdt jul her.

De ville fortælle hende om de herlige familietraditioner-

-og deres minder, fordi hende og det her sted fandtes.

De må have været rørende at læse.

Og nu står jeg med en beslutning, der kan påvirke hele byen.

Og jeg ved ikke, om jeg kan redde firmaet.

Men jeg vil i hvert fald forsøge.

Det fortjener den her by. Tante Sally fortjener det.

Og de folk, der skrev de breve, de fortjener det også.

-Okay. Nå, men sov godt. -Sov godt.

Jeg håber, du får dit julemirakel, Jake.

Hør efter!

Vi har to deltagere tilbage i dette års vind eller forsvind-konkurrence.

De siddende mestre, Sam og Melody, mod nykomlingene Bonnie og Jake-

-som lige vandt semifinalen! Og nu: Den store finale!

-I vinder det hele! -Jeg ved nu ikke.

-Hvorfor siger du det? -Jakes ankel gør ondt.

Åh, ja. Alle de ture. Jeg forvred anklen til sidst.

-Hvad? Nej. Det er jeg ked af. -Du kan køre med, som vi øvede?

Bliver I så ikke diskvalificeret?

-Sam. -Ja?

I har ikke noget imod, at Hannah kører med os, vel?

Tja, I får mere vægt på, hvis I er tre. En unfair fordel.

Med alle de småkager, du spiser, Sam, så slår vi dem stadig.

Okay, hvis I ikke har noget imod det, så gør vi det.

Så lad os droppe sludderet. Vi har et løb at fuldføre!

-Vi giver jer baghjul! -I får smæk.

Giver du os et skub? Min ankel, du ved...

Ja. Okay.

-Jeg kan se, det gør ondt. -Giv signal, når I er klar.

Kørere, på plads, parat, kør!

Tillykke til vores vindere og kælkemestre: Sam og Melody!

Og Bonnie, Jake, og Hannah!

For første gang, mine damer og herrer, har vi en uafgjort!

I skal ikke tro, I vinder næste år.

-Vi får se! Vi får se. -Vi har gaver!

-Se engang! Din ankel har det bedre. -Ja. Sådan går det, når man vinder.

-Det blev uafgjort. -Om førstepladsen.

-Hannah? -Gavin?

Jeg savnede dig så meget.

Jeg har ringet og skrevet. Det er snart jul, og jeg måtte bare se dig.

Ja, Gavin, wow. Sikke en overraskelse!

-Forstyrrer jeg noget? Gavin. -Jake.

Hannah er min bedre halvdel.

Ja, Gavin og jeg er... vi er...

En fornøjelse at møde dig.

Det var så lidt. Bare rolig. Han forstyrrer dig ikke igen.

Hvad?

Gavin, det er ikke, hvad du tror. Det er ham, jeg forhandler med.

Hør: Jeg har tænkt over det, og jeg tror, det her er det rigtige.

-Hvad er rigtigt? -Os. Det her.

Gavin, hvad laver du dog? Hvad laver du?

Hannah Harper, vi er skabt for hinanden.

Vil du gifte dig med mig?

Vi ses.

Gavin, jeg...

Jake? Jeg vidste ikke, han kom. Okay? Det var en total overraskelse.

-Hvornår skal brylluppet stå? -Jeg sagde ikke ja.

-Hvorfor ikke? Han virker flink. -Vil du ikke godt se på mig?

Jeg ved, jeg burde have sagt noget. Jeg sagde, jeg skulle have mere tid.

Jake, undskyld.

Nej, det er fint nok. Jeg forstår. Det har kun handlet om aftalen.

Nej! Nej. Jeg mener, jo. I starten handlede det kun om aftalen.

Men så lærte jeg byen at kende, folkene, og hvor specielle de er.

Og jeg lærte dig at kende. Og hvor speciel du er.

Undskyld.

Hej. hr. Thurber. Undskyld, jeg kan ikke tale lige nu. Farvel.

Det var min chef.

Han undrer sig nok over, hvorfor du ikke har en underskrevet kontrakt.

Her er mit udspil. Han bliver nok glad. Og jeg har skrevet under.

Hvad med Canada og din plan?

De bakkede ud.

De skulle bruge et halvt år. Og jeg har ikke et halvt år.

-Jeg beklager. -Hvorfor? Du vandt.

Men vent. Det her giver de ansatte og deres familier det hele?

Du får ikke noget selv?

Tillykke. Du har lige købt et småkagefirma.

Vent! Jake. Vent lige.

Det her er en anden kontrakt, så min chef skal også acceptere den.

Hvis De siger det, frøken Harper.

Der var du. Hej. Jeg ved, du er her for forretning.

-men tror du ikke, hr. Thurber kan vente?

-Hvem arbejder hele julen? -Ja...

Hr. Thurber. Jeg må ringe til ham. Jake har underskrevet aftalen.

Fantastisk! Så kan du jo ringe fra toget.

-Toget? -Ja. Aftalen er i hus? Vi tager hjem.

Vi kan nå hjem til min julefest.

Jeg ved, du har været stresset, men det er overstået nu.

Vi kan slappe af, og du kan få tænkt.

Og i morgen kan jeg vise dig frem for mine partnere.

Ikke? Det bliver så fedt! Lad os hente dine ting.

-Er du sikker på, du vil det her? -Nej, jeg er ej.

Men Gavin er her, og jeg skal med til hans julefest.

-Julen er, hvad du... -Bager.

-Glædelig jul. -Åh, slemme mig! Jeg har ikke noget.

Tværtimod. Du gav mig dit venskab.

Det er den største gave, man kan give nogen. Åbn den.

Det er ikke mere end det.

-Du lavede julepynt til mig. -Den er til træet. Du er én af os nu.

Tak.

Glædelig jul.

Hannah! Vi må af sted! Toget!

Jeg må løbe. Undskyld. Tak for alt.

Alle til min fest bliver så jaloux.

Jeg kan ikke vente, til partnerne ser dig.

De er gift alle. Som en slags indvielsesritual.

-Skønt, at du skiftede mening. -Hvad snakker du om, Gavin?

-Du skulle måske prøve den? -Gavin. Læg den nu væk. Vil du ikke?

Har du bemærket, at jeg ikke har sagt ja? Ikke én gang!

-Det antog du bare, at jeg gjorde. -Jeg forstår ikke?

Det ved jeg. Jeg skal ikke skifte mening.

Jeg skal bestemme mig, og det har jeg. Jeg kan ikke...

Jeg kan ikke det her mere. Jeg ved godt, det her er skørt, det hele.

Jeg har kun været i den her by i få dage, men jeg har ændret mig.

Jeg er anderledes nu.

Det var folkene her. De har fået mig til at indse noget-

-jeg ikke kunne se før.

Jeg er nærmest en ny version af mig selv.

Og jeg har bare ikke den der gnist for dig, som...

Jeg forstår.

Så Jake prøvede ikke bare at kysse dig. Du lod ham gøre det.

Jeg må gå. Jeg har en julefest, jeg skal til.

Åh! Hr. Thurber. Jeg vidste ikke, at De kom, sir.

Det havde du vidst, hvis du ikke havde lagt på.

-Sir, hvad laver De her? -Jeg får aftalen i hus.

Det lader ikke til, at du gør det.

Jeg sagde, det skulle gøres før jul.

Jeg vil ikke se konkurrenten vinde.

Jeg indgik aftalen, sir.

-Har du skrevet under? -Ja, der er ændrede betingelser.

Derfor ville jeg tage toget tilbage, så De kunne godkende den.

-Interessante ændringer. -Ja, jeg ved det, Jake...

Hr. Carter lader alt gå til de ansatte.

Han sagde, de gør Tante Sallys småkager til det, de er.

Det rager ikke mig, hvem vi betaler, bare de småkager sælger.

Nå, men så kan vi vel tage tilbage til New York...

Vi må vist blive i Cookie Jar.

Tror du, du kan skaffe mig et møde med hr. Carter?

-Ja, sir. Det kan jeg godt. -Fint.

Bare mellem os to: Jeg slap lige for tre julefester.

-Tre? -Ja. En af dem er hjemme hos mig.

Jeg kommer, sir!

-Hej? -Hej, Hannah. Hvor er du?

-Hej, Kelly. -Du er med toget hjem, ikke?

Nej. Jeg er faktisk strandet til i morgen.

-Hvad? Det er juleaften i morgen! -Kelly, jeg kan ikke tale nu.

-Kelly! -Åh, jeg har savnet dig så meget!

-Hvad laver du her? -Skulle jeg holde jul...

...uden min storesøster? Nej! Åh, det ligner helt sig selv!

Jeg ved, hvad du leder efter. De er lige bag mig.

Hvilken en, hvilken en? Den her!

Min første julesmåkage.

-Det er utroligt, at du kom. -Jeg manglede kvalitetsbagværk.

Jeg prøvede at bage selv, da du ikke kom-

-men jeg har ingen opskrift, og jeg kan ikke bage...

...så jeg endte med at smide dem ud. Derfor.

-Hvorfor er du så fin i tøjet? -Jeg skal med til julebal.

Et julebal? Fantastisk. Jeg vil med. Jeg elsker at danse.

-Nej? Er du ikke spændt? -Tja, vi fik aftalen i hus.

Så der er nok mange, der helst ikke så mig der.

Men der er nogen, jeg må sige farvel til.

Og? Hvor er Gavin?

Jeg slog op med ham, efter han friede foran hele byen.

-Hvad? -Ja.

Er det en "kram mig"-situation, eller en "highfive"-situation?

-Det er en "Jeg er okay"-situation. -Okay. Vi har meget at tale om, okay?

Så jeg skifter tøj, og du kan fortælle mig alt.

Godaften, alle sammen. Skønt at se jer alle i aften.

I aften bliver lidt anderledes end tidligere år.

Jeg ved, I har hørt rygterne, og jeg kan sige, at det ikke mere er rygter.

Tante Sallys overgår til National Foods 1. januar.

Hun elskede jer alle så højt.

Hun holdt af jer og betragtede jer som hendes familie.

Det håber jeg virkelig, at I ved.

Og selv om vi nu går hver vores veje-

-så skal I vide, at jeg har det på samme måde.

-Gid jeg kunne gøre mere. -Du gjorde dit bedste, Jake.

Jeg vil gerne tilegne denne sang til hende. Glædelig jul.

-Jake. Du gjorde alt, hvad du kunne. -Undskyld. Kan vi tale sammen?

-Ja da. -Tak.

Jeg ville bare sige, vi vil passe godt på dit firma.

Kvalitetskontrol, originale opskrifter og det hele.

-Tak. Det fortjener det. -Ja.

Når vi ikke har mors opskrift, kan vi måske stjæle tante Sallys?

-Og noget større tøj. -Hvad siger du?

-Jeg accepterer min kommende fedme? -Nej, nej. Det med mors opskrift.

Tja, der er ingen opskrift. Og?

-Der er ingen opskrift. -Nej.

Ingen person har opskriften.

Kelly, ingen person har opskriften! Du er et geni!

Det er ikke genialt, for hvis nogen dør, jeg mener...

Jake. Jake! Bliv lige et øjeblik.

Hej! Undskyld forstyrrelsen, alle sammen.

Mit navn er Hannah Harper. Jeg arbejder for National Foods.

-Hvad laver hun? -Sir? Hør lige på mig, ikke?

Hvad tænker man på, når jeg siger "Tante Sallys julesmåkager"?

-Småkager og jul. -På tante Sallys måde.

Jul og småkager på tante Sallys måde. Hvad betyder det?

For mig betyder det et produkt med en smag, man ikke finder andre steder.

Sir, National Foods kan nok eje navnet "Tante Sallys julesmåkager"...

-...men vi ejer ikke småkagerne. -Vi ejer hele firmaet?

Nej. Vi ejer ikke disse folk. Lad mig forklare, hvad jeg mener.

Betty? Du arbejdede for Tante Sallys, ikke?

-Jo. -Okay, og hvad lavede du?

-Jeg lavede glasuren. -Okay. Hvad ellers?

-Ikke andet. -Okay. Og hvem laver glasuren nu?

Okay. Og hvem bager shortbread? Og laver karamel?

-Jeg kunne blive ved. -Undskyld, hvad er din pointe?

Pointen, sir, er, at ingen person eller firma ejer de her småkager.

Det gør byen. Intet er skrevet ned.

De opskrifter findes kun i hovederne på hver enkelt af jer.

Og uden jer alle eksisterer Tante Sallys slet ikke.

Hr. Thurber, har De smagt småkagerne?

-Det har jeg ikke. -Okay. Kelly?

Vil du ikke dele de småkager der? Giv ham en.

-Den... -"Julemandens shortbread."

Det er den oprindelige opskrift.

-Okay, og hvordan smager den? -Wow.

Ja! Det er "wow" på grund af den hemmelige ingrediens!

Den hemmelige ingrediens er kærlighed.

Jeg siger det, fordi alle her elsker deres arbejde.

De elsker den her by, og de elsker Tante Sallys.

De elsker alt det, de her småkager står for.

Du kan flytte til Buffalo og ansætte folk til at betjene maskiner-

-men det vil ikke smage på samme måde.

Hvis folk skal tage en bid af en Tante Sallys julesmåkage og tænke:

"Sådan husker jeg den fra min barndom"-

-så må du hyre de her folk til at lave dem her i Cookie Jar.

Hvis den her by har lært mig noget, så er det, at det kræver en gnist-

-og kærlighed at lave noget specielt. Det kan ikke bare produceres.

Passion! Jeg er glad for, at du fandt din passion, Hannah.

Jeg har over årene lært, at det er passion, der får ting til at ske.

-Kan du få det her til at ske? -Det ved jeg, jeg kan, sir.

Jake?

-Aftale. -Aftale.

Godt gået!

Jeg skal på universitetet!

Lige hvor den hører til.

Jeg er så glad for, at det her ikke bliver Tante Sallys sidste jul.

Du gjorde det. Du gjorde det virkelig. Du reddede den her by.

Det ved jeg nu ikke. Indimellem må man være kreativ, ikke?

-Det hørte jeg engang. -Gjorde du?

-Så hvad nu? -Tja, nogen skal jo blive her...

...og sikre, at du ikke kuldsejler hele firmaet.

Det var nu ikke det, jeg mente.

Jeg håber, at det her kunne blive den første jul af mange.

-Her med dig. -Det vil jeg meget gerne.

Så fik jeg vist et mirakel alligevel.

Jeg fik også mit.

Peter Koefoed BTI Studios