Original subtitles

Downloaded from YTS.MX

Official YIFY movies site: YTS.MX

Nej!

Zach!

Zach ...

Zach!

Er du okay? Kirkegården igen?

- Det føltes så virkeligt. - Det var bare et mareridt.

Prøv at sove igen.

Vi bør overveje at skaffe dig en recept på sovepiller.

- Jeg ved nu ikke. - Det kan ikke blive ved sådan her.

Jeg vil ikke af med mareridtene. Det er jo kun der, jeg ser Zach.

Jeg skal spille semifinale i dag mod Centennial på hjemmebane.

Jeg kommer og hepper så højt, at du bliver forlegen.

- Hvad med dig, mor? - Jeg skal gøre mit bedste.

- Hvordan går det med knæet? - Fint.

- Vil du have en madpakke med? - Ellers tak. Husk det nu, 16.30.

Okay. I lammetæver dem!

- Du vil prøve at komme, ikke? - Jo.

Har du set posten? Vi har fået regningen for den nye vandvarmer.

Det var lige præcis, hvad vi ikke havde brug for.

Har du overvejet at begynde at arbejde igen?

Colin sagde, at firmaet mangler dig. Det kunne måske være rart.

Så kan du møde kollegerne og tænke på noget andet.

Nej. Jeg ved, at vi mangler penge, men jeg er ikke klar.

Så har jeg en anden idé.

Måske kan vi rydde op på gæsteværelset -

- sætte det i stand og leje det ud til en studerende.

- Tager du gas på mig? - Vi kan få 800 dollars om måneden.

- Jeg vil ikke have en fremmed her. - Kun indtil du starter igen.

Så det er det, du vil? Presse mig?

Jeg leder efter en løsning. Har du en anden idé, så sig frem.

Vi kan ikke blive ved med at leve af én indkomst.

Hæng et opslag op på universitetet.

Der er kun studerende og lærere. Det kan du godt klare.

Okay.

Semesteret er begyndt, men måske er vi heldige.

Nå ja. Heldige.

Kampen starter nu. Er du på vej?

Hvad venter du på?

Jeg er død og borte, mor.

Gå nu ud af bilen og se Addies kamp.

- Ingen kunne følge med dig i dag. - Tak, far.

- Målet på hjørnesparket var fedt. - Jeg var heldig.

Men mor kom ikke?

Jeg ved, at hun gerne ville. Der må være kommet noget i vejen.

Det gør der altid.

Vær nu ikke så hård ved hende. Hun forsøger virkelig.

- Du forsvarer hende altid. - Jeg forsvarer hende ikke.

- Bær over med hende. - Det har jeg gjort i et år.

Hun er ikke den eneste, der sørger. Jeg mistede min bror.

Jeg ved det godt.

Vi sørger alle sammen, og vi gør vores bedste for at håndtere det.

Det tager bare lidt længere tid for hende.

Tak, fordi du kom og så kampen.

Det vil jeg da ikke gå glip af.

Jeg er stolt af dig.

- Vil du have is? - Nej, ellers tak.

Var det et rigtigt nej?

- Hvordan gik det? - De vandt 4-2.

- Addie var den store stjerne. - Hvor godt!

- Jeg går i bad. - Addie ...

Hun ville have, at vi begge kom. Hvad skete der?

Jeg forsøgte virkelig.

Du må ikke være fraværende i Addies liv. Det holder ikke.

Zach er borte, men Addie er her og har brug for to forældre.

Tror du ikke, at jeg ved det? Jeg gør mit bedste.

Synes du? Hvad lavede du i stedet for at komme til kampen?

Jeg kan altså ikke bare fortsætte, som om intet var hændt.

Det har jeg heller ikke gjort, men nogen måtte være den voksne.

Hvordan kan det være så svært at se sin datter spille fodbold?

Vi har talt om det. Jeg vil ikke møde forældrene.

Jeg orker hverken deres medynk eller deres småsnak.

Folk ved ikke, hvad de skal sige. Det er ubehageligt for alle.

- Så er det godt, at jeg ikke er der. - For alle undtagen din datter.

Undskyld. Nu var jeg urimelig.

Hør her ...

Hun savner dig. Det gør vi begge to.

Jeg er lige her. Jeg er ikke forsvundet.

Paige, helt ærligt!

- Skal jeg undskylde, at jeg sørger? - Det er ikke det, jeg mener.

Når jeg vågner, fungerer kroppen, men mit hjerte er itu.

Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil føle mig hel igen.

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Flot hibiscus. De er besværlige. Du må have grønne fingre.

Undskyld. Jeg hedder Brandon. Jeg ville spørge til værelset.

Vi vil desværre kun leje ud til en kvinde.

Ja, det læste jeg, men jeg håbede, at I ville gøre en undtagelse.

Min rumbo trak sig i sidste øjeblik, og der er ingen ledige værelser.

Jeg er renlig og stille og sidder mest på universitetet.

Ja, men vi har en teenagedatter, så vi vil have en kvindelig lejer.

- Bedre held med boligjagten. - Tak.

Hvad med en uge eller to, mens jeg leder efter noget?

Det er jo ikke jeres problem, men jeg måtte sove i bilen i nat.

Jeg kender ingen, jeg kan sove hos, og jeg har ikke råd til hotel.

- Hvad læser du? - Jeg har biologi som hovedfag.

Nærmere bestemt botanik, læren om planter.

Det ved jeg.

Det er det, jeg vil læse, hvis ikke jeg må flytte tilbage til Ohio -

- på grund af boligmangel.

Undskyld forstyrrelsen. Jeg må jo bare lede videre.

Lad ikke jorden blive for tør. De har brug for et frugtbart, fugtigt miljø.

Vent lige.

For et par uger kan vi måske gøre en undtagelse.

Jeg må tale med min mand først, men jeg ringer senere i aften.

Jeg sagde, at han højst kunne bo her et par uger.

To ugers husleje er bedre end ingenting.

Forhåbentlig finder vi en ny lejer til næste måned.

Jeg ved, at du ikke er vild med det, men det er den bedste løsning for os.

Vi får se.

Hvordan er han? Gjorde han et godt indtryk?

Ja, han er god nok.

- Ret nørdet. - Nørdet er godt. Det kan vi lide.

Han læser botanik.

- Ligesom Zach. - Hvor pudsigt.

Ja.

Hvor kommer han fra?

Paige. Paige?

- Undskyld, hvad sagde du? - Hvor kommer han fra?

Jeg ved det ikke helt. Han sagde vist Ohio eller Oregon.

Her er badeværelset. Der er et skab med håndklæder.

Vores værelse er rundt om hjørnet, og det her er dit værelse.

- Hvad med det værelse? - Det er privat.

Der er bøjler i skabet. Vaskemaskinen står i kælderen.

- Det er perfekt. - Det er mere behageligt end bilen.

Du skal få fred til at pakke ud.

- Sig til, hvis du mangler noget. - Tak, Paige. Det er jeg glad for.

- Han siger ikke et ord til mig. - Han er bare lidt genert.

- Jeg klager ikke. - Hvordan gik det til franskprøven?

- Hej, Brandon. - Hvordan har din dag været?

- Fin, tak. Jeg vil ikke forstyrre. - Hvor skal du hen?

- Jeg spiser på værelset. - Nej, kom og sæt dig.

- Der er pasta, hvis du vil have. - Jeg har mad, men jeg sætter mig.

Er du faldet til på universitetet?

Det er et meget krævende studium, men jeg kan lide det.

- Det kan ingen. - Ikke alle hader at læse.

- Hvad arbejder du som? - Tekstforfatter i et reklamebureau.

- Tv-reklamer og lidt til nettet. - Det lyder sjovt.

- Lad være med at opmuntre ham. - Hvad med dig, Paige?

- Jeg er jurist. - Hun var jurist.

Jeg er stadig jurist. Jeg har bare taget orlov.

Jeg kan lide at lave mad i fritiden.

Må jeg lave middag til jer som tak, fordi jeg må bo her?

- Ja tak! - Lyd nu ikke så ivrig.

- De kan ikke lide min mad. - Du er god til at varme færdigmad.

- Han virker som en god knægt. - Og han er kvik.

Hans studium optager kun 50 studerende om året.

Zach og jeg læste om det. Det var hans andetvalg.

Imponerende.

Tak.

En ting må jeg sige ...

Det er rart at møde en på under 25, der ikke har næsen i mobiltelefonen.

Undskyld, skat, men jeg er meget træt.

Har du tjekket alarmen? Godnat, skat.

Godnat.

Vent! Brandon, ikke? Jeg hedder Kristie.

Det var et imponerende svar på spørgsmålet om elektroforese.

Det burde næsten være dig, der var underviseren.

Vi har en studiegruppe, der mødes hver uge. Vil du være med?

- Det tror jeg ikke. - Vi hjælper hinanden med stoffet.

- Vi hygger os også. - Det ville vist ikke gavne mig.

- Og jeg har familiepligter. - Bor du hjemme? Er det ikke hårdt?

Nej, slet ikke. Jeg står mine forældre meget nær.

Jeg har en søster, der driver mig til vanvid, men det hører jo til.

- Tja. Jeg er enebarn. - Trist.

- Jeg må hjem og lave middag. - Du kan få mit nummer.

- Vi kan tage en kop kaffe en dag. - Det tror jeg ikke.

- Undskyld, hvis jeg skræmte dig. - Nej da.

- Sikke en skønhed. - Der skal laves en hel del.

- Bare det ikke er en umulig opgave. - Det er det pudsige med den slags.

Når man er lige ved at give op, kan man blive overrasket.

- Må jeg hjælpe dig? - Ja. Kan du lide den slags?

Jeg har altid elsket klassiske biler.

Man må arbejde for sagen, men man bliver også belønnet for det.

Det siger man jo, men jeg venter stadig på belønningen.

Hvad tror du, der er galt?

Ud over at gearkassen mangler, så vil den ikke starte.

Jeg har renset karburatoren og skiftet tændrør, batteri og benzin.

- Har du skiftet tændrørene? - Ja.

Må jeg høre, hvordan det lyder, når du prøver at starte?

- Den er tæt på. - Lige et øjeblik.

Prøv nu.

Flot!

Hvordan fik du interesse for biler?

Da jeg var lille, brugte far hele weekenden på -

- at lave biler og se football.

Jeg måtte interessere mig for en af delene, så han ville tale med mig.

- Så du er ikke til football? - Sport er ikke lige mig.

- Hvad med dig? - Zach og jeg så søndagskampen.

Nu om stunder er det kun mig, der kan lide football.

- Skal vi se en kamp sammen? - Ja.

Det er den sport med en spids bold og store, gule mål, ikke?

Jo, det stemmer.

Hej, Addie. Ved du hvad?

Brandon er et geni med biler. Vi har fået gang i vores T-Bird.

Det var bare rækkefølgen af tændrørene. Det sker tit.

Fascinerende ...

Jeg går i gang med middagen.

Tak for hjælpen endnu en gang.

- Skal vi køre en tur? - Må jeg køre?

- Ja. Når du har fået kørekort. - Hold nu op ...

- Kan jeg hjælpe med noget? - Nej, jeg klarer mig.

- Hvad laver du? - Det bliver en overraskelse.

- Har I en foodprocessor? - Ja. Den står vist i skabet.

- Hvad arbejder du med? - En kollega bad mig om hjælp.

Jeg har erfaring med den slags sager, så han vil høre min mening.

Vil du begynde at arbejde igen?

Nej, jeg hjælper bare en ven.

Hvis det er for personligt, må du bare sige til.

Men må jeg spørge, hvorfor du har taget orlov?

- Vi mistede vores søn sidste år. - Det gør mig virkelig ondt.

Tak.

- Det har været hårdt for os. - Ja, selvfølgelig.

Zach skabte glæde i familien.

Hans død har efterladt et stort tomrum i vores liv.

Jeg ved, hvordan det er at miste en, der står en nær.

Mine forældre omkom i en bilulykke, da jeg var otte år.

Det gør mig meget ondt.

Hvor er du så vokset op?

I plejefamilier, for det meste. Så måtte jeg lære at lave mad.

Jeg prøvede at imponere familierne ved at gøre ting i huset -

- for at de skulle holde af mig og ikke sende mig væk.

Men det virkede ikke helt. Jeg har flyttet mange gange.

Men jeg har lært en masse brugbart.

Med tanke på, hvad du har oplevet, har du et lyst syn på livet.

Tak.

Men det tog mange år at samle stumperne af mit liv.

Var det ikke for studielegater, var jeg aldrig nået så langt.

Jeg prøver stadig at samle stumperne.

Alle andre synes, at jeg har haft tid nok.

Men blot tanken om at arbejde eller møde venner ...

Jeg ved det ikke ... Det virker bare så overvældende.

Undskyld, det var ikke meningen at indvie dig i for meget.

Du behøver ikke at sige undskyld.

Efter det, du har oplevet, skal du have den tid, du behøver.

Hvis du spørger mig, synes jeg, at andres selskab er overvurderet.

Tom yum, kylling i karry og pad thai. Jeg håber, at I kan lide thaimad.

Det ser dejligt ud og dufter dejligt.

Vent. Jeg burde have spurgt, om I er allergiske mod nødder eller skaldyr.

Nej, vi har ingen allergier. Bare der ikke er bier i maden.

- Så skal det nok gå. - Stearinlys, ligefrem.

Alt er smukkere med levende lys.

- Det smager udsøgt. - Lækkert.

- Har du oplevet noget i skolen? - Ikke rigtigt.

Jeg fik Ralph Gilbert som laboratoriemakker.

Gad vide, hvor meget han bestak læreren med.

Ralph har været lun på Addie siden 3. klasse, men hun gider ham ikke.

- Må jeg gå ud efter aftensmad? - Ikke på en hverdag.

Jeg er færdig med lektierne.

Jeg tænkte, at vi kunne spille et brætspil bagefter. Ligesom før.

Det lyder sjovt. Jeg er med.

En stor isblok? En skorsten! Fugle!

En spåkugle? Bugserbåd! Hvad er det for noget?

- Det er et hangarskib! - Det ligner smør.

- Jeg tegnede bølger. - Er det ikke fugle?

Vores tur. Brandon, du tegner.

- Den her klarer vi, partner. Klar? - Ja.

Jeg læser lige resten af kapitlet, før jeg slukker lyset.

Hvad med at slukke lyset nu?

- Det var hyggeligt i aftes. - Ja.

- Det burde vi gøre oftere. - Jeg tænkte, at vi ...

- Godmorgen, Brandon. - Har du sovet godt?

- Vil du have morgenmad? - Ja tak.

- Æg eller vafler? - Æg, tak. Gerne røræg.

- Hvad ville du sige, mor? - Det har jeg glemt.

Jeg kan lave kylling i aften. Kan I lide citron og hvidløg?

- Det lyder lækkert. - Skal du spise med igen?

Studerende plejer at holde sig på universitetet.

Det er ikke alle, der gider leve af pizza og øl.

Pizza og øl lyder nu ret hyggeligt.

Men jeg er ny og har ikke fået venner endnu.

- Du må spise med, lige når du vil. - Især hvis du laver maden.

- Går du nu? - Ja. Hav en god dag. Vi ses i aften.

Du har en plet på ærmet.

- Hvad er det? - Jeg kan vaske den i aften.

Er du sikker? Tak.

Vil du have et lift?

- Nej, der er ikke så langt igen. - Hvad så? Hop ind.

Selen.

- Hvad hører du? - Hvad?

Hvis du vil, kan du koble telefonen til anlægget.

Okay, fint nok.

Den sang er sygt fed!

Hvad kan du lide at lave efter skole?

- Hænge ud med vennerne. - Måske kan vi hænge ud engang.

Jeg kan få dig ind på en collegebar. Ikke sladre til din mor og far.

Nå, hvad er dit yndlingsfag i skolen?

- Alt undtagen matematik. - Nå?

Det har jeg altid haft nemt ved, så sig til, hvis du vil have hjælp.

Hvad har man venner til? Eller er vi snarere rumboer?

Bare stands her.

- Tak for liftet. - Det var så lidt, rumbo.

- Hvem var det? - Brandon. Han lejer et værelse.

Bor der en fyr hos jer? Er han lækker?

- Nej, han er faktisk ret underlig. - Måske kender han nogle flotte fyre.

- Du er vist ikke glad for det. - Der er noget klamt ved ham.

- En fremmed i huset føles underligt. - Se den lyse side.

Måske kan han købe sprut til skoleballet. Er han 21?

- Han opfører sig som en på 40. - Har du fundet tøj?

- Nej, jeg har ikke shoppet endnu. - Vi kan gøre det i næste weekend.

Hvis jeg kommer for sent igen, slår mrs. Saunders mig ihjel.

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN, PARTNER!

Hej, Chris. Chris! Vent nu lige.

Hørte du mig ikke? Andrew Brown fra Lincoln Junior High.

Jeg hedder ikke Chris og har ikke gået på Lincoln.

Du sad foran mig. Jeg betalte for at måtte skrive af fra dig.

En skam, at vi ikke har timer sammen nu.

Du virker sikker i din sag, men du forveksler mig med en anden.

Det er mig. Har du vidnebeskyttelse?

Jeg hedder ikke Chris! Lad mig være.

Så siger vi det, Chris. Vi ses!

Mor?

- Jeg er hjemme! - Herinde.

- Hvad laver du herinde? - Spiller golf.

- Hvad ligner det? - Meget sjovt. Hvad skal det blive?

Det ved jeg ikke helt endnu.

- Jeg havde lyst til beskidte fingre. - Det er lykkedes.

Hvordan gik det i skolen?

Som det plejer.

- Var der noget særligt, du ville? - Nej, jeg ville bare sige hej.

- Vil du prøve? - Ja, det kan jeg godt.

Værsgo. Tag svampen.

Træd på pedalen.

- Ikke så hurtigt. - Kører vi bil, eller drejer vi ler?

Lidt hurtigere. Lidt langsommere. Sådan.

Med let hånd. Tryk lidt med svampen.

Træk langsomt opad. Tryk lidt hårdere.

Opad. Forsigtigt.

Det har du jo styr på. Smaddergodt.

Nej!

Må jeg få et kram? Kom nu, mor!

Vi tales ved.

- Må du godt køre i din tilstand? - Chris, du skræmte mig!

Jeg hedder ikke Chris.

Hej, mor. Hej, mor.

Hej, mor.

Hej, mor.

Hej. Hvordan var løbeturen?

Lige, hvad jeg trængte til. Det renser altid tankerne.

Det lyder skønt. Måske tager jeg med en anden gang.

Jeg har prøvet at få Addie med, men hun vil kun løbe efter en bold.

Tak, fordi jeg måtte være med til spilaften. Det var hyggeligt.

Ja, ikke? Men næste gang må du være på hold med Nathan.

Det er rimeligt nok.

Men mit egentlige hemmelige talent er at lægge puslespil.

Jeg har set, at det har ligget urørt, siden jeg kom.

- Hvis du er kørt fast, kan jeg ... - Nej.

Undskyld. Zach og jeg plejede at lægge puslespil om lørdagen.

Det var det puslespil, vi var i gang med, da ...

- Undskyld, at jeg sagde noget. - Det gør ikke noget.

Jeg kan hverken få det gjort færdigt eller pakke det væk.

Så det ligger der bare stadigvæk.

Det gør da ikke noget.

Måske ikke.

Nogle gange er det de ting, vi holder hårdest fast ved -

- der holder os mest tilbage.

Jeg siger ikke, at jeg ikke vil læse, men måske ikke med det samme.

Det er ikke nogen god idé. Så vænner du dig til lidt indkomst -

- mister studievanerne og får aldrig læst videre. Stol på mig.

- Jeg vil ikke være som Zach. - Hvad?

Han lavede ikke andet end at læse, og så ...

Jeg vil rejse og opleve noget.

Du har hele livet til at gøre alt, hvad du vil.

Det ved jeg godt, far, men det er ikke det, jeg ...

Det står faktisk ikke til diskussion.

- Er du nervøs inden kampen? - Nej.

- Hvordan går det med dig og mor? - Fint nok, tror jeg.

- Har hun ikke fået det bedre? - Jo.

- Det er mærkeligt. - Hvad mener du?

Hun har været nedtrykt, og intet, vi gjorde, har hjulpet.

Så dukker den sære snegl op, og pludselig smiler hun igen.

Sandt nok, men det vigtigste er, at mor er ved at være sig selv igen.

Men synes du ikke, at Brandon er klam?

Han er en smule kejtet.

Men hvis hans nærvær gør mor glad, så er det jo godt.

- Det har du vel ret i. - Han bliver ikke ret længe.

- Lover du det? - Ja, det lover jeg.

Jeg er sulten. Vi løber om kap til bilen.

Jeg tror ... Nu har jeg det.

Sådan! Kun et par stykker tilbage.

Du må afslutte det.

- Vi er hjemme. - Vi er herinde.

Har du lagt Zachs puslespil færdigt uden mig?

- Jeg anede ikke, at du ville hjælpe. - Jeg talte ikke til dig. Mor?

Jeg har jo spurgt, om ikke vi kunne gøre det sammen.

- Undskyld, skat. - Paige. Hvorfor gjorde du dog det?

- Det er bare et puslespil. - Gasser du?

Du har været overdrevent sentimental omkring alting i huset.

Men det sidste puslespil, Zach lagde, betyder ingenting for dig?

Jeg kan skille det ad igen, eller familien kan lægge et nyt sammen.

- Du er ikke en del af familien. - Addie ...

Hun er i sin gode ret til at være vred.

Det var min idé. Jeg er ked af det. I har været så søde mod mig.

Du må stadig bruge køkkenet og vaskemaskinen, men ikke andet.

- Hvad snakker du om? - Undskyld, hvis jeg gik for vidt.

Jeg sover hos Kara.

Undskyld, at jeg lagde det uden dig.

- Vi ses til Karas grillfest. - Kommer du?

Hvad er det for en grillfest?

Addie.

Du behøver ikke at sige noget, hvis du ikke vil. Jeg forstår.

Når jeg taler med hende, er det, som om hun ikke hører mig.

Hun lytter ikke til mig. Skoleballet er om et par uger -

- og hun har ikke tilbudt at se på kjoler med mig.

Før slæbte hun mig med til alle tøjbutikker og skobutikker i byen.

- Jeg kan tage dig med. - Du skal ikke gøre alt for hende.

Du må bare være tålmodig.

- Jeg vil bare have mor tilbage. - Jeg ved det.

Jeg har tænkt, at efter eksamen kan jeg finde et job på en café.

- Hvorfor? - For at hjælpe til med regningerne.

- Så vi ikke skal have en lejer. - Koncentrer dig om skole og fodbold.

Lad mig bekymre mig om regningerne.

Okay. Tak, far.

- Hyg dig hos Kara. Send en sms. - Det skal jeg nok.

Han omgås mine forældre, hvilket i sig selv er underligt nok.

Ingen ringer til ham. Han har ingen venner.

- Han er jo ny her. - Har du hørt om en telefon?

Man kan holde kontakten til sine gamle venner.

- Vi tjekker hans side. Efternavn? - Wilson.

Det er ham. Han er da lækker!

Men det her er ret underligt.

Han har først oprettet den her side for to år siden.

Ingen tidligere job eller uddannelse. Ingen byer, han har boet i.

Han er ikke i et forhold. Og han har stort set ingen likes.

Han har kun selfies. Der er ingen andre på billederne.

- Som om han ikke har eksisteret før. - Hovsa.

Jeg kom til at trykke "Synes godt om". Undskyld!

- Nu ved han, at vi har kigget. - Måske bliver han smigret.

Kara Crawford synes godt om dit opslag!

- Er du klar? - Ja.

Vi behøver ikke.

Vi kan tage hjem og sige, at jeg fik det skidt eller skulle arbejde.

- Jeg er klar. Nu går vi derind. - Okay.

Dommeren fik spat, da jeg bad om udsættelse igen, men det fungerede.

- Men vi skulle have haft dig med. - Du og Peter klarer jer sikkert.

- Ja, men kontoret mangler dig. - Tak.

Jeg vil gerne give frokost og tale mere om det.

- Det vil jeg lige tænke over. - Det tager jeg som et ja.

- Det er godt at se dig. Længe siden. - Jeg er helt enig.

Kan du se, hvad jeg mener? Han er så underlig.

Måske kan han ikke lide fester. Bare hold afstand, til han flytter.

Hvad laver han nu?

- Kaster han bold med pigen? - Ja.

Åh nej!

Caroline! Hun er faldet i.

Mor har dig!

Hvad skete der?

Jeg ved det ikke. Jeg hørte et plask.

- Tænk, hvad der var sket ellers. - Godt klaret, Brandon.

Jeg går lige og ser til dem.

- Vil du hjem og tørre dig? - Okay.

- Hvad var det? Hun kunne være død. - Jeg reddede hende.

- Vi så dig kaste bolden i bassinet. - I tager fejl. Det var en ulykke.

Du må være Kara, der syntes godt om mit billede.

Det var ikke meningen. Fingeren smuttede.

Vi prøvede bare at forstå, hvem du egentlig er.

Jeg håber, at du fandt det, du ledte efter.

Vil du hilse de andre og sige farvel?

Jeg må skifte tøj og afslutte et eksperiment på laboratoriet.

Du har ret. Der er noget alvorligt galt med ham.

Brandon skal til laboratoriet. Mine forældre bliver her en time til.

Hvilket betyder?

Så kan du og jeg finde ud af lidt mere om vores nye lokale helt.

- Er der noget? - Kun, at han er meget pedantisk.

Det virker, som om han gik ind i en butik og sagde:

"Jeg tager det, mannequindukken har på, i alle farver, I har."

Han har da fundet sig til rette, hvis han kun skal bo her et par uger.

Jeps.

Det her giver ingen mening.

Han fik det, da han fyldte otte år, men kortet er trykt i 2012.

Det er altså syret.

De kommer. Vi smutter!

- Dejligt, at vi kunne spise frokost. - Tak. Det er skønt at komme ud.

Alle hilser og siger, at de savner dig.

- Det er rart at høre. - Vi kunne bruge dine evner igen.

Vi er overbebyrdede med sager. Jeg vil gøre det let for dig.

Lang overgangsperiode, begrænset antal sager og lønforhøjelse.

Du godeste!

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. - Overvej det.

Paige! Dejligt at se dig. Det er længe siden.

Jeg har villet ringe. Kondolerer med Zach.

- Hvordan klarer du dig? - Fint. Jeg sidder i et møde.

Seth snakker om Zach hele tiden. Han savner ham. Det gør de alle.

En overdosis? Jeg havde aldrig troet, at Zach ville tage stoffer.

Fandt I ud af, hvad der skete? Der har været så mange rygter.

- Hvad sagde du? - Hold mund, og lad mig være i fred!

Undskyld, Colin. Jeg troede, at jeg var klar, men det er jeg ikke.

Jeg er ikke klar.

- Brandon! - Jeg vidste ikke, at du var hjemme.

- Hvad laver du herinde? - Jeg ledte efter en lommeregner.

- Jeg troede ikke, det gjorde noget. - Så tog du fejl.

Hvorfor stirrer du sådan på mig? Det er så skide underligt.

Hold dig væk fra det her værelse.

Må jeg lige tale med dig? Det er faktisk ret vigtigt.

Brandon snagede på Zachs værelse. Hører du, hvad jeg siger?

Må jeg få lidt fred og ro?

Har du et øjeblik, Paige?

Ja.

Jeg vil bare fortælle -

- at Addie fandt mig på Zachs værelse og blev rasende.

Jeg ville låne en lommeregner. Undskyld. Jeg skulle have spurgt.

Du skulle have spurgt.

Det er nu ikke derfor, Addie er vred. Hun savner sin bror.

Det gør vi alle sammen.

- Hvad er der galt? - Det er Brandon.

Hvad er der med ham?

Han snagede inde på Zachs værelse, og mor var ligeglad.

- Det duer ikke. Hvad lavede han? - Ledte efter en lommeregner.

Det var ikke det, han sagde, men den måde, han sagde det på.

Hvorfor er mor så vild med ham? Han stirrer så underligt på os.

Hvad med grillfesten? Ville han bare lade pigen falde i og drukne?

- Hvad snakker du om? - Kara og jeg så det fra vinduet.

Han kastede bolden i vandet og vidste, at hun ville falde i.

- Det er en alvorlig anklage. - Spørg Kara, hvis du ikke tror mig.

- Det er på tide, at Brandon flytter. - Ja! Tak.

- Hej. - Hej. Du er tidligt hjemme.

Jeg har en god nyhed og så endnu en god nyhed.

- Hvilken vil du høre først? - Vi begynder med den gode nyhed.

- Godt valg. Vi fik energikunden. - Fantastisk!

- Sikke en god nyhed. Tillykke. - Tak.

- Hvad er den anden gode nyhed? - Kan du huske Robert?

Den kundeansvarlige i firmaet, der har to lejligheder i The Heights.

En af lejlighederne er ledig, og der er fremvisning i morgen.

Jeg overtalte ham til at lade Brandon se den allerede i aften.

Hvad skal han med en lejlighed så langt fra universitetet?

- Jeg vil gerne se den. - Det behøver du ikke at sige.

Jeg synes, at det er en god idé.

- Tak, fordi du tænkte på mig. - Selvfølgelig.

Jeg henter lige mine nøgler, så kan du give mig adressen.

Okay.

Paige.

- Han skulle kun bo her i en uge. - Han får tre kvarter at køre.

Med egen bolig kan han invitere venner og holde fester.

- Hvad er huslejen? - 1250.

Det har han ikke råd til!

Måske kan han tage sig råd, hvis han får sin egen bolig.

Han er jo ikke et familiemedlem. Han er kun vores lejer.

Ikke så højt! Han kan høre dig.

Hold op med at tænke så meget på Brandons følelser.

- Tænk hellere på Addies og mine. - Nu er du urimelig.

Jeg har ikke lyst til at skændes om det.

Det her er vores hjem. Det er på tide, at Brandon flytter -

- så vi kan være en familie igen. Kun os tre.

Der er fibernet og kabel-tv.

Der er nøglekort og overvågning i entréen. Der er gaspejs.

Der er vaskemaskine i lejligheden. Det var vist det hele.

Har du nogen spørgsmål?

Det er perfekt. Hvornår kan jeg flytte ind?

Du skal lige udfylde en ansøgning.

Hvis alt er i orden, kan du flytte ind i næste uge.

Første og sidste husleje på forhånd. Med hensyn til henvisninger ...

Øv! Nu skrev jeg mit kørekortnummer i stedet for personnummeret.

- Har du en blanket til? - Ja, jeg har flere i bilen.

Jeg er straks tilbage.

Hallo? Hej, Robert. Hvordan gik det?

Hvordan kunne de pludselig blive udløst?

To måneder? Det er jeg ked af at høre.

Jeg forstår. Sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre.

Okay, vi ses.

Hej, Brandon.

Nathan. Er du stadig vågen?

Jeg ville tale med dig alene. Jeg går lige til sagen.

Vi har alle nydt at have dig her.

Men det er på tide, at du flytter.

Jeg glædede mig til lejligheden. Det var en skam med vandskaden.

Ja, det var en skam.

Men der er mange andre lejligheder.

Beklager. Vi har haft et hårdt år og har brug for mere tid til at hele.

For at kunne det har vi brug for mere tid sammen.

Jeg kan opholde mig på universitetet og på værelset.

Det er ikke det, jeg siger. Jeg kan godt skrive en anbefaling.

Men du har en uge til at finde en anden bolig.

Så skal du flytte ud.

- Hvad synes Paige om det her? - Jeg siger, at du skal ud.

Jeg forstår.

Jeg burde have talt med dig først. Jeg har sagt undskyld.

På mandag er der gået to uger, og det var det, vi aftalte.

Addie har fodboldtræning i dag. Du henter hende, ikke?

- Godmorgen. - Vil du have noget at spise?

Nej tak. Jeg spiste før løbeturen.

Jeg skal se på lejligheder, før jeg tager til forelæsning.

Det er ikke mig, der vil have, at du flytter.

Det ved jeg. Du har været så venlig og generøs mod mig.

Men jeg klarer mig. Det lover jeg.

Her har du en madpakke til frokost.

Hvad er der sket med din hals?

Jeg må have fået myggestik på løbeturen.

- Det på hånden ligner et bistik. - Det er ingenting.

Tusind tak for madpakken.

Det kommer byger i formiddag, men opklaring i eftermiddag.

Natten bliver skyet med temperaturer ned til 4 grader.

Mere regn i morgen og risiko for torden, højst 10 grader.

Mor

Tag den. Hun bliver ved med at ringe.

Hun vil undskylde, at hun ikke hentede mig fra fodbold.

Hun har glemt mig, siden Brandon flyttede ind.

- Ved du mere om ham? - Nej, det er umuligt at finde noget.

Har du stadig hans familiebillede i din telefon?

Du kan søge efter billedet på nettet.

Det er forsøget værd. Jeg sender det til computeren.

Her er der vist noget.

Fra en lille by i det nordlige Californien.

"I branden omkom dr. Toth, hans kone og deres seksårige datter."

"Den eneste overlevende var deres otteårige søn Christopher."

Christopher? Hvorfor har han skiftet navn?

- Og hvorfor løj han om forældrene? - Alt ved ham er forskruet.

Jeg viser mor det, før Brandon kommer hjem.

- Vi ses. - Farvel.

- Mrs. Petrovic? - Ja. Er han okay?

Han har skadet hovedet og ligger på operationsbordet.

Vi fandt bistik på kroppen. Jeg har aldrig set noget lignende.

Hvordan kunne han få så mange stik i bilen?

Med hans allergi kunne det have dræbt ham. Han er heldig at overleve.

- Tusind tak! - Jeg holder dig løbende orienteret.

Kom nu, Addie, tag den!

Mor?

Mor? Er du hjemme?

Du skræmte livet af mig! Hvorfor sidder du her i mørket?

Jeg venter på dig.

Addie?

- Bliv der. - Vær forsigtig. Han er vanvittig!

Hold mund. Rart at have dig med.

- Synd, Nathan ikke er her. - Hvad er der med far?

Han kom ud for en ulykke.

Han satte ild til sin familie og er syg i hovedet!

- Han hedder egentlig Christopher. - Hvilken rolle spiller mit navn?

- Hvorfor gør du det her mod os? - Mod jer?

Hvorfor gør I det her mod mig? Jeg har været den perfekte søn.

Jeg har gjort alt for at være en del af familien, men I afviste mig.

- Ingen har afvist dig. - Hun gjorde lige fra starten.

Så vendte hun Nathan mod mig. Mine forældre var nogle udyr.

Men jeg så dig sammen med Zach. Med dig skulle det blive anderledes.

- Kendte du Zach? - Troede du, at det skete tilfældigt?

Jeg ville have det, Zach havde, siden jeg så jer ved studiestart.

Du krammede ham, selv om han syntes, at det var pinligt.

Ingen har nogensinde elsket mig på den måde. Ikke i nærheden.

Zach fik alt, men jeg fik ikke noget, og sådan ville det blive ved.

Så jeg måtte tage sagen i egen hånd.

Han påskønnede ikke det, han havde! Ikke, som jeg ville have gjort.

- Mor ... - Du ødelagde det hele!

Det er din skyld! Det er derfor, dette sker. Det er din skyld!

- Jeg ville være en god bror for dig! - Læg lighteren væk.

Brandon. Jeg vil hjælpe dig.

- Det er bare noget, du siger. - Nej.

Nej, jeg holder af dig.

Vi kan løse det her. Sammen.

- Læg lighteren væk. - Hvorfor skal jeg tro dig?

Fordi jeg forstår dig.

Du blev misbrugt, og derfor slog du fra dig.

Det var selvforsvar.

Nemlig.

Den del af dit liv ligger bag dig nu.

Vi kan begynde forfra.

Hvorfor hjælper du mig efter alt, hvad jeg har gjort?

Vi er jo en familie.

Vi er en familie.

Det er okay. Kom her.

Addie, løb!

Mor!

Brandon, jeg beder dig!

Du behøver ikke at gøre det her!

Hold dig væk fra min datter!

Mor!

Nej, Brandon!

Jeg holdt af dig.

Jeg holdt af dig.

TRE MÅNEDER SENERE

Kom nu, Addie. Jeg skal møde i retten klokken 9.

Hav en god dag.

- Vi ses i aften. - Giv dem tæsk, smukke.

Kom nu, mor!

Tekster: Morten Rasmussen www.sdimedia.com