All language subtitles for Le Genou De Claire

CLAIRES KN�

MANDAG DEN 29. JUNI

J�r�me?

Aurora.

- Alt er muligt,
- Ja, n�r det er mig.

I Paris forleden ventede jeg
at l�be p� dig, men her -

- Bor du her?
- Ja, til leje. Jeg er p� ferie.

- Ved s�en?
- I Talloires.

- S� er vi naboer. Oppe i byen?
- Ned til s�en.

Jeg har et hus, som jeg skal s�lge.
Jeg regner med at blive i tre uger.

Jeg har ledt efter dig overalt.
Bor du ikke i Paris mere?

- Jo. Er du stadig i Marokko?
- Nej, i Sverige.

Hvad laver du her
p� 'K�rlighedens bro'?

Jeg l�ste i min kaffegrums,
at jeg skulle m�de dig.

Men du genkendte mig ikke.
Er jeg s� forandret?

Nej, du er smukkere og yngre
at se p� end nogensinde.

Men jeg styrede jo b�den, og desuden
kigger jeg ikke efter damer mere.

Jeg skal nemlig giftes.

Lad os spise frokost sammen,
s� sejler jeg dig hjem bagefter.

Sjov, at vi ikke s�s igen.

Efter 1945 holdt vi sommerferie
i Bretagne.

Jeg legede med Deres br�dre,
til jeg var 12 �r.

Philippe var flink, men Bernard
var slem. Og De var aldrig med.

Jeg var 15 og foragtede sm� drenge.
De bem�rkede vist heller ikke mig.

Jeg kan sagtens huske Dem.
Brusende h�r og en bl� cykel.

Glat h�r og sort cykel. De forveksler
mig med Bernadette Paccard.

Det er rigtigt.
Store piger gjorde mig forlegen.

- Hvad med de sm�?
- Jeg kan kun huske �n.

Hun var otte �r, var lysh�ret
og blev kaldt Poupinette.

Det er Marie-Th�r�se Charvet.
Hun er gift med Bernard nu.

Jeg t�nkte nok,
at hun bedrog mig med ham.

Det er min datter Laura.

Det er monsieur Montcharvin,
som ejer Villa Catalpa, Laura.

- Catalpa?
- Du kender m�ske huset?

Hun er kommet her,
siden hun var 12 �r.

- Det er et smukt hus.
- Det skal s�lges.

- Det skal vel ikke rives ned?
- Bare restaureres, tror jeg.

- Legede du derhenne?
- Et �r spiste vi alle p�rerne,...

- Det g�r nok ikke ned den nye ejer.
- �rgerligt.

- Kommer De ikke til at savne det?
- Jeg er aldrig i Frankrig mere.

Vi m�dtes i Bukarest, hvor J�r�me
var kulturattach� for seks �r siden.

- Jeg rejste til Paris og du til -
- Stockholm, fordi -

Jeg h�rte ikke et ord,
selv om du havde lovet at skrive.

- En forfatter er sv�r at skrive til.
- Det lammer ogs� at v�re forfatter.

- Du er her for at skrive.
- Ikke til mine venner.

Jeg tror faktisk,
jeg vil holde ferie ligesom Laura.

- Har du sommerferie?
- Det f�r jeg i overmorgen.

- Jeg skippede altid de sidste dage.
- Det g�r jeg ikke.

Vi laver et nummer med vores l�rer.
Hun en peberm�. Gammel og led.

Hun elsker at f� os til at gr�de.

Det g�r hun. Hun sidder
og fryder sig. Det er modbydeligt.

Hun er ondskabsfuld, og vi laver
et ondskabsfuldt nummer med hende.

- Hvad? Er det hemmeligt?
- Nej. Men vi ved det ikke endnu.

Vi skal nok finde p� noget.

- Men hun f�r dig til at gr�de?
- Jeg gr�der ikke i andres p�syn.

Synet af en pige, der gr�der,
g�r mig altid bl�d. Is�r en k�n pige.

- F�r du s� de grimme til at gr�de?
- Hverken de grimme eller de k�nne.

Skammer du dig ikke over at sidde
og afsl�re dine m�rke sider?

TIRSDAG DEN 30. JUNI

Malet af en spansk soldat i det
18. �rhundrede, da Savoie var besat.

- Hvem er det?
- Don Quixote.

Don Quixote og Sancho p� en tr�hest.
Han tror, han kan flyve.

Bl�seb�lgen g�r det ud for vinden,
og faklen -

- For solen.
- For solen, ja.

De har bind for �jnene.
Det har helten i en historie altid.

Ellers stopper handlingen.

Men alle har jo bind for �jnene.
Eller skyklapper p�.

- Undtagen dig, fordi du skriver?
- Jeg skal have �jnene �bne.

- Bl�seb�lgen bruger du.
- Det er heltens indskydelser.

- Figurerne har en egen logik.
- Det har du ogs� lidt.

Nej, jeg opfinder ikke noget.
Jeg afd�kker det.

- Tag, hvad du vil. Det skal ud.
- Tusind tak skal du have.

�Oversigt over benyttede stempler
p� dommer- og tinglysningskontor.�

- Det er jo Lucinde.
- Ja, du kendte hende jo.

Ja, men jeg havde glemt,
hvordan hun s� ud.

- Hun havde kort, l�sth�ngende h�r.
- Hun ser s� utiln�rmelig ud der.

Nej, hun er da k�n.

Jeg havde ikke troet, du var i stand
til at v�re tro i seks �r.

Der er sket meget
p� de seks �r.

Vi har v�ret g�et fra hinanden
fem-seks gange.

- Kan du huske vores f�rste brud?
- Svagt.

Vi troede begge, at det var slut, men
jeg traf hende i Beirut �ret efter.

Og siden i Rabat,
hvor hun var nede for UNICEF.

Vi gjorde alt for at undg� hinanden,
men s�dan skulle det ikke v�re.

Jeg troede, at du var
en stor modstander af �gteskabet.

Ja, men n�r alle bestr�belser
for at slippe for hinanden...

..ikke var lykkedes,
m�tte det jo v�re meningen.

Jeg gifter mig med hende, fordi
jeg ved, at jeg kan leve med hende.

Det konstaterer jeg bare
helt uforpligtende.

Jeg g�r det af ren og sk�r lyst.

Hvorfor binde sig til �n kvinde,
hvis andre stadig interesserer �n?

Lucinde og jeg har v�ret
hinanden en del utro.

S� det er g�et op for mig,
at alle andre er mig ligegyldige.

Jeg kan ikke engang skelne dem
fra hinanden.

Den ene er lige s� god som den
anden, bortset fra venner som dig.

Hvad med dig og k�rligheden?

- Den er nulstillet.
- Helt nede p� nul?

Jeg har boet alene i over et �r.
Det er v�ldig rart.

Ja, af og til,
men ikke i l�ngden.

Jeg g�r som dig. N�r en kvinde
byder sig, tager du hende.

I mit tilf�lde er der ingenting,
der byder sig, s� jeg har ingen.

Hvorfor k�mpe mod sin sk�bne?

Jeg elsker at v�re alene. Det er det,
jeg har lyst til �jeblikket.

Og som du siger,
skal man f�lge sine lyster.

Som du kan se, er haven helt fors�mt.
Jeg m� g�re noget.

- Det skal vel ikke v�re Versailles?
- Nej, men lidt kunne man godt g�re.

Foran tennisbanerne var der
en fantastisk vinmark.

Bedstefar lavede en sk�n vin. Der er
noget i k�lderen, du skal smage.

Den lille Laura, som du s� i g�r,
plejer at spille klokken fem.

Det minder mig om en historie, jeg
ikke kunne finde p� slutningen til.

Den handlede om en herre
p� 35-40 �r. En diplomat.

Meget streng, alvorlig og moralsk.

En, ingen ville tiltro den slags,
men han kiggede efter de sm� piger.

Og han gjorde sig jo sine tanker.

En dag ryger bolden ind i hans have,
og han stikker den i lommen.

Da pigerne kommer, lader han, som
om han leder i efter den i n�lderne.

Og da de g�r igen, g�r han hen
og kaster bolden tilbage...

..fra den grund derhenne,
hvor et hus er under opf�relse.

Huset tilh�rer imidlertid
en invalid dame.

Det er ikke sandsynligt, at hun
spiller bold med de unge piger.

Pigerne forst�r det ikke,
Det gentager sig tre-fire gange.

Og efter denne f�rste drengestreg
kommer han helt ud p� et skr�plan.

Hvad siger du til min historie?
Hvordan kan den ende?

- Jeg synes, den er smuk.
- Jeg h�ber, du har et forslag.

Jeg burde ikke fort�lle dig det,
men du han vel t�le det.

- Laura er forelsket i dig.
- I din roman?

- Nej, det har hun fortalt mig.
- S� bunder det nok ikke s� dybt.

- Men hvis det kan inspirere dig -
- Du m� have bem�rket hendes blik.

- Hun kiggede uskyldigt p� mig.
- Ingen er uskyldige mere.

Hun virker meget ligefrem.
Det er det s�de ved hende.

jeg bringer jo mangt
et ungt pigehjerte i sindsbev�gelse.

Det er din metier at iagttage det.

Det er ikke nogen god historie.
Den er fort�rsket.

- Jeg inspirerer dig alts� ikke?
- Nej.

- Jeg har aldrig ville bruge dig.
- Jeg er for tam.

Ja, Man kan nu godt skrive gode
historier om intetsigende personer.

Men jeg henter sj�ldent inspiration
i mine omgivelser.

- Jeg plejer jo heller ikke v�re der.
- Men du inspirerer mig ikke.

Ikke engang hvis du gik i seng med
en skolepige dagen for dit bryllup.

Hvad nu hvis jeg undlod at g�re det?

Det ville v�re en bedre historie.
For der skal ikke ske noget.

Der er emner nok. Skulle man skrive
om dem alle, blev man aldrig f�rdig.

Men det her emne g�r mig p�.

For tiden er jeg ude af stand
til at skrive om mig selv.

Jeg har befundet mig i en situation,
der minder om din.

Jeg har en overgang v�ret
interesseret i unge drenge.

Min historie minder om din,
eftersom jeg aldrig levede det ud.

Jeg var aldrig forelsket.

Den historie kan jeg sagtens skrive
med udgangspunkt i mig selv,...

..men fortalt gennem en ven.

Du skal ikke regne med mig.

Du er jo bange. Hun er bare
en s�d lille, forf�rerske.

S�dan var jeg ogs� selv.
Hun tr�kker sig i sidste �jeblik.

Det v�rste, der kan ske, er,
at hun render efter dig.

ONSDAG DEN 1. JULI

- Her er dejligt. Fredeligt.
- For smukt til at man kan arbejde.

- Er det vores historie?
- Det skal f�rst ske.

- Og hvad hvis det ikke g�r?
- Et eller andet skal der nok ske.

Om det s� hun er din afvisning,
s� sker der noget.

S� er jeg jo stadig din fors�gskanin.

- Er de modne?
- Om nogle dage.

Du burde flytte hen til mig.
Der er god plads.

Og s� kunne du iagttage mig,
alt det du ville.

Det er ikke p�nt over for Mme Walter.
Jeg er omgivet at forfattere i Paris.

Det her er en god, fransk familie.
To piger, en mor. Forlovet, s�gar.

De er mine fors�gskaniner.
Det er dem, jeg vil iagttage.

Og jeg t�r da ikke v�re alene med dig
i et stort hus.

Jeg forguder dig jo.

- Er det hendes v�relse?
- Ja.

Jeg er n�sten altid alene.

Moderen arbejder i Annecy,
og pigerne f�jter vist meget rundt.

Det er Claire. Den anden datter.

- De ligner ikke hinanden.
- De er heller ikke s�stre.

- Hvad synes du om hende?
- Hold nu op.

Laura?

Laura?
Har du hele tiden ligget der?

Det er vel p� tide.
Jeg har ferie.

Goddag.

Jeg g�r ind og laver lidt frugtsalat.

- Skal jeg ikke hj�lpe dig?
- Nej, det er en hemmelig opskrift.

- Er det ferien, der g�r dig glad?
- Nej.

Det er v�rre end resten af �ret.
Alle mine venner er rejst v�k.

I n�ste m�ned skal jeg heldigvis
til Cheltenham i England.

Det g�r faktisk ikke noget.

Det er en forandring.
Det er ferien, jeg er ked af.

I ferien skal man ud og se sig om.
Ikke bare v�re hjemme.

- Men Claire skal f�rst komme.
- Claire?

Claire er min s�ster. Det vil sige,
det er hun faktisk ikke.

Mor har v�ret gift med Claires far.
Min egen far er d�d.

Hun kommer om nogle dage,
Vi holder meget af hinanden.

- Det er synd, at mor blev skilt.
- Fra Claires far?

Mor har v�ret gift to gange,
og nu er hun helt alene.

Hvor ser det godt ud.

Ferien g�r Laura vemodig.

Jeg blev vemodig
over at vende tilbage hertil.

Jeg var lige om at vende om.
Her er s� mange minder.

- Og du �nsker ikke at f� flere?
- Nej.

- Kan De godt lide Sverige?
- Meget.

- Men jeg er der nu p� grund af -
- Klimaet.

Du siger hele tiden,
at det er klimaet du godt kan lide.

Men lad os nu ikke tale mere
om dit klima.

FREDAG DEN 2. JULI

Aurora.

Hvorfor forhindrede du mig i
at tale om mit bryllup i g�r?

Jeg har ikke forhindret dig i noget.

Du afbr�d mig
og begyndte at tale om klimaet.

Det er jo rigtigt.

- Du elsker jo kulden.
- Hold nu op.

Hvorfor fort�lle om det?
Det interesserer dem da ikke.

Jeg bryder mig ikke om
at v�re fors�gskanin.

N�ste gang jeg ser pigebarnet,
siger jeg det alts�.

S� g�r dog det.

FREDAG DEN 3. JULI

Jeg har sl�et mig ned i Sverige,
fordi jeg skal giftes i n�ste m�ned.

Han havde ikke engang
betroet mig det.

Lucinde arbejder for UNICEF
og er i �jeblikket i Afrika.

Det m� v�re h�rdt at v�re v�k
fra hinanden netop nu.

S� meget gl�deligere er gensynet.
De er vant til det.

Vi har varet meget v�k
fra hinanden p� de seks �r.

- Det skal De vel ikke v�re mere?
- Ikke s� meget.

Man f�r kun et st�rkere forhold af
at v�re lidt v�k fra hinanden.

Jeg er nok for besiddende.

Jeg tolererer det ikke. Derfor er
jeg alene efter to �gteskaber.

- Far d�de jo.
- Resultatet er det samme.

- Det kan du ikke g�re for.
- Det siger jeg heller ikke.

Tv�rtimod. Jeg har ikke fortjent det.

Fejlen er nok,
at jeg tror for meget p� k�rligheden.

Din generation betragter jo
k�rligheden som for�ldet.

Jeg vil bl�se p�,
hvad andre synes.

Det er vel ikke min skyld,
at andre piger er s� �ndssvage?

Der var ikke mere k�rlighed,
da du var ung, end der er nu.

M�ske lidt mere hykleri.
Det er det eneste.

- Du siger de mest t�belige ting,
- H�r, hvordan hun behandler mig.

Jeg gider ikke tale
om ligegyldigheder.

Det her er ikke noget,
jeg kan tale med om. Jeg g�r.

Det er f�rste gang,
hun ter sig s�dan offentligt.

Hun keder sig. Vennerne er rejst.

Hun ville til Korsika
med en flok venner.

Men jeg ville ikke have,
at hun tog s� langt v�k helt alene.

Hendes s�ster kommer om et par dage,
og til august skal hun til England.

Uha, den er 14.10. Jeg skal v�re
p� kontoret 14.30. Farvel.

Aurora, mind hende lige
om det �rinde, hun har kl. 15.

- Farvel.
- Farvel, madame.

- Mange tak.
- Du m� hellere tr�ste hende.

Du har et p�skud. Du skal minde
hende om hendes �rinde.

Jeg skulle minde dig om det �rinde,
du skal ordne for din mor kl. 15.

- Sendte hun dig herhen?
- Nej, det gjorde Aurora.

Det er et dejligt sted.
Er det dit sted?

Ja, n�r folk keder mig. Det er
ikke Dem, jeg mener, men mor.

Vi elsker hinanden, men hun
misforst�r alt, hvad jeg siger.

Hun var v�ldig s�d
og undskyldte dig rigtig p�nt.

- Hun sagde ikke, at jeg var slem?
- Nej, hun talte p�nt om dig.

- Hun sagde mange p�ne ting.
- Ja, hun roser mig over for andre.

Men n�r jeg er der,
modsiger hun mig altid.

Hun skal altid v�re p� tv�rs.
Jeg giver hende ret for at f� fred.

Hun er jo min mor, s� jeg m�
alligevel give mig til sidst.

- Ellers holder jeg meget af hende.
- Og det er geng�ldt.

Jeg skulle ikke v�re g�et
p� den m�de. Hvad sagde hun?

At du var vred over,
du ikke m�tte komme til Korsika.

Det passer jo ikke.
Jeg ville ikke selv.

Jeg har ikke noget imod at v�re her.
Her er bare lidt nedtrykkende.

Jeg vil hellere kede mig
alle mulige andre steder.

Alle mine venner er rejst. Maske
skulle jeg v�re taget til Korsika.

Jeg har det lige omvendt. S� smukt,
som her er, kan jeg ikke kede mig.

Ja, her er smukt
men jeg er ved at blive kvalt.

S� kravl derop.

Da vi var sm�, vandrede vi altid
op i bjergene, Claire og jeg.

Lad os tage en vandretur en dag.
Er du bange for at klatre?

Overhovedet ikke, men det er nu ikke,
fordi jeg f�ler mig indesp�rret.

Sk�nheden er tr�ttende i l�ngden.
Man skal v�k fra den ind imellem.

Ja. N�r man elsker hinanden,
skal man undertiden v�k fra hinanden.

Pr�cis.

L�RDAG DEN 4. JULI

Goddag.

Aurora er taget til Geneve.

- Aurora er taget til Geneve.
- Jeg kan ikke h�re noget.

Aurora er taget til Geneve.

- Er du s� helt alene? Keder du dig?
- Lidt.

- Hvad laver du?
- L�ser en ret uinteressant bog.

- Kom med. Jeg har nogle gode b�ger.
- Jeg tager lige noget t�j p�.

Hun er smuk, men ser utiln�rmelig ud.
Du skal have �n, der ikke er s� kold.

- Passer vi ikke godt sammen?
- Ikke umiddelbart.

Hun er faktisk ikke min type.
Jeg har ikke nogen type.

Fysikken t�ller ikke for mig.
Inden for rimelighedens gr�nser...

..er alle lige meget v�rd,
Det er det �ndelige, der t�ller.

- Man kan se det p� fysikken.
- Hvad?

- At I er forskellige rent �ndeligt.
- Du har ret.

Da jeg var ung, var mit kvindeideal
noget helt andet end Lucinde.

Fysisk og �ndeligt
er hun ikke skabt til mig.

Men dem, der er skabt til mig,
bliver jeg tr�t af.

Jeg gifter mig med Lucinde
af den simple grund,...

..at vi p� de seks �r, der er g�et,
ikke er blevet tr�tte af hinanden.

Hvorfor skulle det s� ikke holde?
Det lyder nok lidt ulidenskabeligt.

Ja, jeg vil elske fra starten,
ikke f�rst efter seks �r.

Ellers er det mere venskab
end k�rlighed.

I bund og grund er k�rlighed
og venskab vel �n og samme ting?

Jeg er ikke venner med dem,
jeg elsker. K�rligheden g�r mig ond.

Jeg tror ikke p� k�rlighed
uden venskab.

Det er muligt.
Men venskabet kommer siden.

Der er en smuk ting ved venskabet,
jeg ville �nske k�rligheden havde.

At man respekterer hinandens frihed.

Jeg er besiddende.
Frygtelig besiddende.

Det m� du ikke v�re.
Det vil forpeste dit liv.

Jeg ved det godt.
Jeg er skabt til at v�re ulykkelig.

Men jeg bliver ikke ulykkelig. Jeg er
glad og t�nker kun p� gode ting.

Ulykkelig er noget,
man v�lger at v�re.

N�r jeg har modgang,...

..t�nker jeg p� de gode stunder,
og at det ikke nytter at gr�de.

Jeg t�nker p�,
hvor vidunderligt det er at leve.

- At jeg vil have det sjovt.
- Hvad vil det sige?

At jeg vil leve. I dag er jeg
for eksempel rigtig glad.

I morgen er jeg maske nedtrykt,
men s� tager jeg mig sammen.

Jeg retter min opm�rksomhed
mod noget andet.

Noget, jeg synes er fantastisk, og
den stemning holder resten af dagen.

- Men hvis jeg er forelsket -
- Hvad s�?

S� er jeg optaget af det og glemmer,
hor glad jeg er for at leve.

Du m� ikke ofre din livsgl�de
for k�rligheden.

Men det er du ogs�
for fornuftig til.

Jeg vil betro Dem noget.

Jeg bryder mig faktisk ikke om
at v�re forelsket.

Jeg interesserer mig ikke for noget
og holder op med at leve.

- Har jeg m�ske s� ikke ret?
- Nej.

S�dan der.

- Flot.
- Ja.

De er flotte.
Jeg laver en smuk buket til dig.

- Hvad tror De ikke, mor siger?
- Det er da meget uskyldigt.

Hun vil synes, det er fjollet,
at De giver mig dem.

- S� giv hende dem.
- Det kan De g�re, n�r De kommer.

Lad mig f� den der.

- Bare den? Vel ikke til din mor?
- Nej, den skal st� p� mit v�relse.

- Hvad vil du s� sige til hende?
- At De har givet mig den.

- Vil hun ikke synes, det er fjollet?
- Ikke en enkelt. Faktisk -

- Faktisk hvad?
- Ikke noget.

S�NDAG DEN 5. JULI

- Godaften, J�r�me.
- Stik Dem nu ikke.

M. Jacques Desmarais, min nabo og
gode ven, og det er M. Montcharvin.

- Er de fra Deres have?
- Ja, de er meget udsprunget.

Jeg elsker dem s�dan.

Jeg kunne v�lge mellem den her villa
og en p� den anden bred.

Jeg valgte desv�rre den her
p� grund af udsigten.

Jeg kan ikke lide
at bo ved foden af bjerget.

- Hvorfor?
- Det g�r mig urolig.

Jeg ville ogs� foretr�kke
den anden bred.

Der er frit udsyn til
La Tournette og Dent de Lanfont,...

..nogle majest�tiske,
betagende bjerge.

- Det er, s� man mister pusten.
- Jeg er uenig.

Bjergene er langt smukkere
set nedefra.

Det er, som om man ligger i en vugge,
og de beskytter �n.

- At de styrter ned over os.
- Nej.

Men huset ligger for lavt.
Man han ikke se noget.

Jeg kan vise Dem det smukkeste sted.
Ved Col de L'Aulp. Har De v�ret der?

- Ja, jeg var der tit som barn.
- Skal vi ikke g� derop?

- Det tager h�jst tre timer.
- Tre timer? Det kan vi da godt.

- Hun udnytter Deres eftergivenhed.
- Jeg kan godt lide at g� ture.

Hvis vi har tid, kan vi ogs�
klatre op til toppen af Tournette.

Hvis vi tog af sted om eftermiddagen,
kunne vi overnatte p� et hotel.

- De �bner i disse dage.
- Nu g�r du for vidt, Laura.

T�r du ikke at lade os overnatte
sammen p� hotel?

N�, men De kan i hvert fald komme
og hente mig i morgen.

- Godnat.
- Godnat.

Godnat, Laura.
Og god tur.

- Godnat, Laura.
- Alle gode gange tre.

T�r jeg nu ogs� betro Dem min datter?
Hun er meget forelsket i Dem.

- Det er leg.
- En leg, man lader sig rive med af.

Hun ved, at jeg snart skal giftes.

Jeg sp�ger. Jeg er glad for,
at det er �n, der er seri�s.

Jeg h�ber, det er Deres datters
seri�sitet, De forlader Dem p�.

N�r man skal giftes om en m�ned,
er man vel seri�s?

- Det g�r Laura vel ogs� ud fra.
- Lad os h�be det.

MANDAG DEN 6. JULI

Det her er det smukkeste sted.
Lige midt i kredsen af bjerge.

- Man kan ikke se jeres hus.
- Nej, det ligger bag grantr�erne.

- Har De det godt?
- Glimrende.

- Er det rigtigt?
- Ja.

Ville De hellere v�re sammen
med Deres forlovede?

Ja.

Jeg h�ber da, at De befinder Dem
bedre sammen med hende.

Jeg forlader jo dig for hende.

Hvis jeg befandt mig bedre
sammen med dig, blev jeg.

Og hvordan skulle jeg opdage det?

Hvad nytter det ogs� at sammenligne?

Jeg befinder mig glimrende.

Og ved du hvad, lille ven?
Jeg synes, du er noget uforsigtig.

- Hvordan t�r du stole p� mig?
- Det g�r jeg heller ikke.

Men jeg har brug for noget erfaring.

Derfor tager jeg nogle chancer.
De har mere p� spil end jeg har.

De er jo s� godt som gift,
og jeg har min frihed.

Jeg har ogs� min frihed. Lucinde
og jeg respekterer hinandens frihed.

Jeg lader hende g�re,
hvad hun vil i h�b om ...

Nej, i forvisning om, at hun ikke g�r
noget, jeg ikke ville bryde mig om.

Hvis man g�r hinanden fortr�d,
hvorfor s� leve sammen?

- Det her ville alts� gl�de hende.
- Naturligvis.

Mine f�lelser er jo venskabelige.
Det er ikke forbudt at have venner.

- Som Aurora?
- Ja, som Aurora.

Jeg holder meget af hende.
Hun er utrolig s�d.

- Har I talt om mig?
- Ja, det har vi da.

- Hvad har han sagt?
- At jeg skulle passe p� med Dem.

Slip mig.

- Ja, ja. Vil du ikke lege med mere?
- Nej.

Jeg vil v�re forelsket i �n,
der geng�lder min k�rlighed.

Du har hele livet for dig, lille ven.

Du lyder som min mor.

Jeg vil giftes tidligt. Nogle piger
gifter sig, n�r de er 16 �r.

Det synes jeg er forkert.
Hvorfor skulle du dog gifte dig nu?

- Mor gifter sig igen.
- Med sin ven fra i aftes?

- Jeg kan nok ikke bo hos dem.
- Du l�ser da bare videre.

I Grenoble eller Lyon.
Eller s�gar Paris.

Ja, det kunne jeg selvf�lgelig.

Der er noget
jeg gerne vil sige til Dem.

Nej, g� lidt v�k, og bliv der.

Jeg tror,
jeg er lidt forelsket i Dem.

Hvis der kommer �n som Dem,
der elsker mig mere,...

..s� ville jeg nok forf�lge ham.

- Hvad ville din mor sige?
- Hun ville v�re henrykt.

- Da ikke �n p� min alder.
- Alder er uden betydning for mig.

Jeg har aldrig v�ret forelsket
i en dreng p� min egen alder.

TIRSDAG DEN 7. JULI

Jeg kan ikke lide mine j�vnaldrende.

Jeg synes, de er t�belige.

Jeg virker m�ske t�set, men det
skal du ikke lade dig narre af.

Jeg er meget moden af min alder.

Da mor blev skilt
betroede hun sig til mig.

S� jeg t�nker mere avanceret
end andre piger p� min alder.

Mine venner er
langt mere barnlige.

Jeg kan sagtens forestille mig
at gifte mig,...

..men trods alt ikke lige nu.

Hvorfor skulle du dog gifte dig?
Vi lever ikke p� Ludvig den 14.s tid.

Din mor lader dig jo g�re,
hvad du vil.

Mor k�rer mig faktisk ret strengt,
men det er udm�rket.

Hun giver mig gode r�d,
og det er m�g irriterende,...

..men hun har temmelig tit ret,
for -

- Hvorfor?
- Fordi jeg er ret sk�r.

Indimellem kan jeg finde
p� hvad som helst.

Jeg elsker min mor, og hun bliver
ked af det, hvis jeg g�r noget dumt.

Derfor opf�rer jeg mig ordentligt.

Jeg afviser alle drengene
og ser meget utiln�rmelig ud.

Jeg kunne lige s� godt v�re sk�r,
men i �jeblikket er jeg rolig.

Jeg befinder mig dog kun et skridt
fra at v�lge at v�re sk�r.

Hvorfor g�r jeg det s� ikke?

Det er nok mor,
der holder mig tilbage.

Hvis jeg nu havde en far,
som Clairs, for eksempel,...

..s� ville det tr�kke mig
direkte i den anden retning.

Er Claire mere sk�r?

Nej, Claire er forelsket i en fyr,
som skal holde ferie her.

De er hele tiden sammen.

Jeg har aldrig v�ret forelsket
i en dreng. Det bekymrer mig.

Jo, da jeg var lille. Helt lille.

Jeg faldt for �n, da jeg var 12 �.
Det var ikke, fordi vi lavede noget,...

..men jeg elskede ham.
Siden har der ikke v�ret nogen.

Dit f�lelsesliv har alts�
st�et stille i fire �r?

Nu vil jeg gerne elske
en anden rigtigt,...

..men jeg ser kun j�vnaldrende
drenge, og dem er jeg bange for.

- Dem er jeg instinktivt bange for.
- Hvordan bange?

Instinktivt.

En selvopholdelsesdrift. Jo flottere
han er, desto mere bange er jeg.

- For ikke at kunne modst� ham?
- Nej. Jeg - Nej.

Jeg kan ikke lide unge drenge,
fordi de er p�tr�ngende.

Hvis en fyr er s�d, g�r jeg tur
med ham, hvis jeg keder mig.

N�r jeg keder mig, kan jeg f�le,
at jeg elsker hvem som helst.

Det irriterende er, at han efter
et stykke tid tror, at han er noget.

Han g�r og siger, at jeg er forelsket
i ham, og s� er det slut.

Jeg f�ler mig ikke tryg
sammen med unge drenge.

Jeg foretr�kker �n,
der kunne v�re min far.

Jeg savner en fars k�rlighed.

Hos �n, der er lidt �ldre,
finder jeg lidt en faderskikkelse.

Jeg vil tage del i det, han laver,
og give min mening til kende om det.

Jeg vil v�re ved hans side og f�le
mig lille, s� har jeg det godt.

ONSDAG DEN 8. JULI

- Goddag. Er du Claire?
- Ja.

- Er Laura her ikke?
- Nej, Vincent kom og hentede hende.

- Hvem?
- En god ven, som var kommet hjem.

- Er Aurora stadig i Geneve?
- Jeg har ikke set hende.

S� er du alts� helt alene?

- Bor du i Paris?
- Ja.

- Du er heldig. Det er flot vejr.
- Rigtig flot.

N�, men s� m� jeg hellere
kigge forbi i aften.

- Gilles.
- Hvordan g�r det?

Du ser godt ud.
Det er en af vores lejers venner.

- Hvor er du blevet s� brun?
- Friluftsbadet i Paris.

TORSDAG DEN 9. JULI

- Var det det hele?
- Ja, jeg havde nogle �rinder.

Resten er statshemmeligheder.

Men du har forh�bentlig
en hel masse at fort�lle mig.

B�de ja og nej.
Der er ikke sket ret meget.

Men det er jo inspirerende. Jeg har
skam ogs� hemmeligheder, monsieur.

Men han har tavshedspligt.
Han er min fors�gskanin.

Det kan jeg f� i morgen
med alle detaljer.

FREDAG DEN 10. JULI

Hold nu op med det der.

- Hvem er det?
- Vincent. En god ven.

Det eneste,
der kan drive mig, er nysgerrighed.

Jeg gad vide, om hun ikke
kastede sin k�rlighed over mig...

..ansporet af dine fantasier.

Jeg m�tte tage mig sammen
for at kysse hende forleden.

Jeg tog ikke hendes h�nd, som man
tager en god vens eller et barns.

Jeg n�d denne kontakt,
og det irriterede mig.

Vi gik h�nd � h�nd,
og det forekom mig ikke syndigt,...

..men snarere form�lsl�st.

Jeg f�ler ikke,
at jeg bedrager Lucinde,...

..men at jeg foretager mig
noget form�lsl�st.

Lucinde har det hele.
Hvad mere kan jeg �nske mig?

- Hvorfor s� dette eksperiment?
- For at gl�de dig. Jeg adl�d dig.

Og f�r at se det mislykkes.
Man kan aldrig vare sikker p� noget.

Hvis jeg forb�d mig selv
at tale med andre kvinder...

..og at kigge p� dem
og undgik deres tiln�rmelser, s� -

S� ville min k�rlighed til Lucinde
v�re en pligt i stedet for en gl�de.

Jeg gifter mig for at v�re sammen
med Lucinde, ikke med en anden.

Det har intet med vilje at g�re.
Det er jeg i hvert fald sikker p� nu.

En del af k�rligheden
vil altid v�re vilje.

Den del skulle gerne v�re minimal.

Og min oplevelse forleden af,
hvor minimal den er,...

..gav mig en pragtfuld f�lelse.

L�RDAG DEN 11. JULI

Claire?

- Ja.
- Claire?

Giv mig lige tre minutter.

- S� piger er man kun forelsket i?
- Det kan kun v�re et fysisk forhold.

Et venskab opst�r f�rst bagefter.
Det starter med et fysisk forhold.

- Og s� kan man blive venner?
- S� bliver det mere rent.

- Hvad med Laura?
- Jeg er slet ikke hendes type.

Hun er til store, veltr�nede fyre.

En sporty type,
og jeg er n�rmest det modsatte.

- Hvorfor ser du hende s�?
- Vi er klassekammerater.

- Jeg har da set jer sammen.
- Der er alts� intet mellem os.

- Hun er i al fald ikke forelsket.
- Der kan du bare se.

- Men du kunne godt v�re det.
- Det t�nker jeg slet ikke over.

Jeg ved, hvilken type hun falder for,
og har ikke lyst til at fors�ge mig.

Pigen skal falde for mig p� stedet.
Jeg skal ikke til at g�re kur.

- Du kan da pr�ve at forf�re hende.
- Nej, jeg har ikke en chance.

Piger overrasker nogle gange.

Kvinder er selvf�lgelig m�rkelige,
men indtil videre -

- Er det s� et k�rlighedsforhold?
- Nej, bare et venskab.

Der er m�ske en anelse hengivenhed.

Jeg kan godt lide at k�rtegne
hendes n�se lidt og s�dan.

- K�rlighed, hengivenhed, venskab.
- Det er meget specielt med hende.

Du skal ikke lytte til ham.
Kommer du?

- Er vandet godt?
- Sk�nt. Kom.

- Skal De ikke med?
- Ellers tak. Vandet er for koldt.

- Endelig. Jeg h�ber, de venter.
- Jeg skulle skrive til min far.

Beh�ver det at tage en time?
Hvad skriver du?

- Det m� jeg vel selv om.
- N�ste gang venter jeg ikke.

- Du kan da bare tage af sted selv.
- Okay, hej.

- Jeg henter dig klokken tre.
- Ja.

Kom nu.

- Er du sur?
- Ja.

Meget?

S�NDAG DEN 12. JULI

Aurora? L�g pennen fra dig,
og kom og nyd landlivets gl�der.

Jeg skriver lige siden f�rdig.

H�ld dem ud der.
Du skal have en kurv. Bed dem om det.

- Laura? Vil du hente en kurv til?
- Pas p�. Du maser dem.

Er du sikker p�, de er modne her?
Lad mig smage.

- De er gode, ikke?
- Det er surt.

Var dit surt?
Her er et, der er godt. Det er sk�nt.

Det er sk�nt.

- Jeg plukker nogle.
- L�g dem i min hat.

- Vil De have et?
- Er de modne?

- Ja, de er rigtig gode.
- S� lad mig smage et par stykker.

De er meget gode.
Nu skal jeg tage den.

Tak.

Hold op. Jeg falder ned.

Pr�v lige at se ham der.

Nej, det er langt.
Det er ikke s�dan et.

- Det er trods alt gr�kere.
- Sk�gget skal ikke v�re for langt.

- S�dan der.
- Det kan jeg ikke lide.

Jeg har haft et stort fuldsk�g,
men det var h�bl�st at holde.

Hvad er nu det?

TIRSDAG DEN 14. JULI

- Nyder du den 14. juli?
- Det er sk�nt.

- Jeg er for gammel til den her dans.
- Nej.

- Tak.
- Vil du danse videre?

- Vil du danse?
- Jeg er for tr�t.

- Bare en lille dans?
- Nej tak.

- Jeg rejser i morgen tidlig.
- Hvorfor siger De det?

- Nu har jeg jo m�dt Dem.
- Forretninger?

Stakkels b�rn.

TORSDAG DEN 16. JULI

Ja. Den var inde.

- Tak for kampen.
- Hvor er du blevet god.

Goddag.

- Skal De ikke spille?
- I dag vil jeg bare se p�.

Lige i nettet.

- Det er som at spille mod dig.
- Jeg kan godt se det.

- Og jeg vinder garanteret.
- Det kan jeg ikke tro.

- Hvad laver de?
- Han samler hendes bold op.

Han kikser da hele tiden.

FREDAG DEN 17. JULI

Jeg foretr�kker at tale med dig
frem for at spille tennis.

Og her - Du laver fors�g med mig,
men undg�r selv ethvert eventyr.

Fors�gene f�rer ikke til meget.

Jeg er i transit. Jeg har et liv et
andet sted, men det her er dit liv.

- Jeg er ogs� i transit.
- Gennem l�ngere tid, ikke sandt?

Du m� ikke forspilde
din sk�nne ungdom.

Min sk�nne ungdom kommer og g�r.
Og g�r og kommer.

Find dig en fyr,
og hold op med at jamre.

Det g�r jeg sidst p� �ret.

- Hvem siger det?
- Mit kaffegrums.

En fyr? Hvem? Hvor?
Hvor finder jeg en fyr?

Der er da nok af dem.
Som nu den 14. juli.

- Den 10. juli.
- Ham var du da lidt lun p�.

Jeg kan jo godt lide m�nd.
Det er derfor, jeg ikke vil have �n.

Hvorfor den ene frem for den anden?
Noget skal tale for det.

N�r man ikke kan f� dem alle,
vil jeg hellere undv�re.

Det er meget abnormt
og amoralsk.

Vel ikke amoralsk,
n�r jeg lever i afholdenhed.

Hvorfor skulle jeg kaste mig i armene
p� den f�rste den bedste?

- Det beh�ver det vel ikke v�re.
- Jo. Hvis han kommer, kommer han.

- Her?
- Lige s� godt som noget andet sted.

Man skulle tro, jeg havde travlt.
Du synes, at jeg er gammel. Gammel!

Sidste �r ville jeg se, om jeg stadig
kunne tiltr�kke meget unge m�nd.

Den nye generation,
som er et totalt mysterium for mig.

Jeg besluttede mig for
at nedl�gge fem p� en uge.

- Fem?
- Og jeg fik tre - flotte fyre.

Var det godt,
bortset fra selve sejren?

Ja. Jeg kunne godt have fortsat, men
det handlede jo om forf�ngelighed,...

..og den er hurtigt tilfredsstillet,
s� jeg vil hellere vente.

Jeg kan godt vente.
Det at vente er rart i sig selv.

- Hvis det ikke tr�kker ud.
- Bare rolig.

Din historie er mere interessant
end min.

Nej, for dit forhold til unge piger
er mere ubestemmeligt.

Mit sv�rmeri l�ber ud i sandet.
Der er ikke mere at fort�lle.

Fors�ger hun at g�re mig jaloux?
N�ppe.

Eksperimentet er slut
for os begge.

Vi forts�tter
hver is�r med vores liv.

- Ved du hvad?
- Hvad?

Ikke noget. Men nu er det pludselig
mig, der udt�nker romaner.

- Jeg har en id�, men den er nok -
- Lad mig h�re.

Du skal g�tte det.
Det er en tanke, ikke noget afpr�vet.

Jeg har taget min rolle s� alvorligt,
at jeg har udbygget den.

Min romanfigur kan godt f�le noget,
som jeg ikke ligefrem f�ler.

Jeg f�ler slet ikke noget. Jeg er
helt f�rdig med at l�be efter piger.

Jeg mener det. Store som sm�.
Personligt er jeg f�rdig med det.

Nu har jeg vist sagt for meget.
Er du ikke med?

Du har sagt stop, men det har
din romanfigur forh�bentlig ikke.

Du har sagt stop, men det har
din romanfigur forh�bentlig ikke.

- Han forl�nger fors�get.
- Nej, det er mig.

Min figur har ogs� sagt stop
med hensyn til dette fors�g.

- Er det s� helt slut?
- Ja, det her, men -

Hvordan skulle du kunne g�tte noget,
som bare er en tanke hos mig?

I virkeligheden er det ikke
bare en tanke,...

..og Laura har helt sikkert
fattet mistanke.

Irriterende nok kommer jeg nu til
at till�gge det for stor betydning.

Det kunne v�re morsomt,
hvis du kunne g�tte det.

Men du g�tter det aldrig,
s� nu afsl�rer jeg det.

- Det er slut med Laura.
- Det har du sagt. Og?

Det er slut med Laura.

Da vel ikke Claire?

Du vil da vel ikke p�st�,
at hun ogs� - ?

Nej, det er bare en tanke. At jeg
kunne v�re interesseret i hende.

- Den klassiske: Hun elsker en anden.
- Det kunne jeg jo v�re ligeglad med.

Men hun foruroliger min figur
og ogs� mig en anelse.

Det var ikke v�rd at tale om, hvis
ikke du netop gik op i antydningen.

Foruroliger hun dig?
Hvordan? Kropsligt?

Hendes kropslighed
er det eneste, jeg kender til.

Vi har faktisk aldrig talt sammen.
Jeg har sv�rt ved at tale med hende.

Hun g�r dig forlegen.

Jeg f�ler mig magtesl�s over for
den slags piger, hvis du forst�r.

S�dan har visse flotte m�nd
ogs� virket p� mig.

Det er morsomt,
at du indr�mmer din generthed.

Jeg er meget genert. Jeg slipper
i reglen for at tage initiativet.

Jeg efterstr�ber ikke piger,
jeg ikke f�ler er interesserede.

- Hvad med hende her?
- Det er h�jst besynderligt.

Hun fremkalder et vist beg�r i mig,
som er form�lsl�st.

Og s� meget st�rkere er det.
Et rent beg�r efter ingenting.

Jeg er ikke ude p� noget,
men alene f�lelsen er ubehagelig.

Jeg troede ikke,
jeg kunne beg�re en kvinde mere.

Og om hun s� kastede sig i armene
p� mig, ville jeg ikke have hende.

- Jalousi?
- Nej.

Og selv om jeg ikke vil have hende,
f�ler jeg, at jeg har ret til hende.

En ret der udspringer
af selve styrken i mit beg�r.

En gammel f�lelse, som pludselig
er blevet vakt i mig igen.

Den uro, hun v�kker i mig,
giver mig ret til hende.

Jeg f�ler, at jeg fortjener hende
mere, end nogen anden g�r.

For eksempel henne
ved tennisbanen i g�r.

Jeg betragtede parret og t�nkte p�,
at alle kvinder har et s�rbart punkt.

Det kan v�re halsen,
taljen, h�nderne.

Som Claire sad der i lysningen,
var det kn�et.

Det var det, der dragede mig.
Lige pr�cis det sted,...

..hvor jeg, hvis jeg kunne f�lge
mit beg�r, ville anbringe min h�nd.

Og det var der, k�resten lagde sin.

Helt uskyldigt og latterligt.

Det var en latterlig h�nd,
og det rystede mig.

L�g din h�nd p� hendes kn�.
S� far du det ud af systemet.

Det er det aller vanskeligste.

Man skal have samtykke til k�rtegn.
Det er nemmere at forf�re hende.

L�RDAG DEN 20. JULI

Hvor spiller Gilles bare godt.

- Claire.
- Kom s�, putte.

I bund og grund kan jeg
godt lide spinkle, skr�belige piger.

Dem, jeg har kendt og elsket,
har v�ret for robuste efter min smag.

Robuste?

Lucinde er for eksempel
ret sportstr�net.

Og p� en m�de har jeg ikke spor
imod hendes sporty side.

Men hvis jeg skulle skr�ddersy
en kvinde,...

..skulle det nok v�re efter Claire.

Ja, hun er smukt skabt.

Jeg tror, hun bliver en smuk kvinde.

N�r hun bliver lidt fyldigere
de rette steder.

Af alle de unge graci�se,
smukke piger...

..bliver de f�rreste
smukke 30-�rige kvinder.

Men jeg tror,
Claire vil st� distancen.

Det er ikke for sent.
Du er jo ikke gift.

- Gift dig dog med hende.
- Fysikken er ikke afg�rende for mig.

Hvis hun b�d sig til,
ville jeg afvise hende.

Men det skulle gerne v�re
af fri vilje og uden beklagelse.

Hver gang jeg har beg�ret en kvinde,
har jeg ikke f�et hende.

Alle mine erobringer
er kommet bag p� mig.

Og dern�st er beg�ret kommet.

Skyd til mig.

Hvad er der?

Slog du dig?

- S� sig dog noget.
- Jeg fik den lige p� fingeren.

Jeg har jo sagt, at du ikke skal
bruge fingerspidserne.

Lad mig se.
S� m� du jo lade v�re med at spille.

- G�r det ondt?
- Lad Aurora kigge p� det.

- Jeg fik bolden lige p� fingeren.
- Du er jo en heks. Helbred hende.

Der er ikke br�kket noget.
Det ser fint ud.

Den skal masseres.
Den skal bare masseres.

Jeg henter noget juice.

- G�r det stadig ondt?
- Kun en lille smule.

- Skal der lidt arnika p�?
- Nej, det g�r v�k af sig selv.

Jeg pr�vede det der,
da jeg var lille.

Den blev helt bl� og m�tte sk�res af.

- Er det ikke for varmt at spille?
- Nej, det lufter lidt.

- Kan du lide at spille volleyball?
- N�h.

- Hvorfor g�r du det s�?
- For at gl�de Gilles.

For at gl�de Gilles - G�r du alt,
hvad Gilles beder dig om?

Ikke altid.

Du skal ikke g�re alt,
hvad drengene beder dig om.

- G�r det bedre? Kommer du?
- Om lidt.

J�r�me.

- J�r�me.
- Om forladelse.

TORSDAG DEN 23. JULI

Sejl venligst v�k fra bredden.
Her er campingplads.

- Hvad?
- Sejl v�k fra bredden.

- Tag det roligt, du gamle.
- Hov, hov.

Pas lidt p�, hvad du siger.
V�k fra land.

- Er det Deres b�d?
- Ja.

Bed dem sejle v�k fra land.
Campisterne har klaget.

Det beklager jeg.
Jeg skal nok tale med ham.

De var uforskammede over for mig.

B�r over med dem. De er unge.
Jeg har sagt, de skal v�k fra land.

Det skal ikke gentage sig.
Det lover jeg Dem. Tak, monsieur.

- Hvad er der los?
- N�ste gang falder der br�nde ned.

Hvabehar?

Campisterne klager over,
at I sejler for t�t ind under land.

Vi sejlede 20 meter fra land.
Der var ikke en sj�l.

- Folk badede ved bredden.
- Det er jo til grin.

Pas lidt p�, hvad du siger. Ellers
skal du f� med mig at bestille.

Han er meget st�rkere end dig,
Er du ude p� ballade eller hvad?

Han er ikke rigtig klog,
Vi sejlede 2O meter fra bredden.

- I kan ikke l�ne den, n�r -
- Hold dog op.

I kunne sejle ud midt p� s�en,
men skal absolut genere campisterne.

Vi generer ikke campisterne.
Vi var over 20 meter ude.

I kunne jo se, at I generede ham,
og s� er I flabede over for ham.

S� du ham ikke?
Claire kunne have f�et en lussing.

Og Mme Walter vil nok n�dig
v�re p� kant med naboerne.

Hun er da bed�vende ligeglad.

Mme Walter?
Hvorfor taler du om min mor?

- Jeg taler med Gilles og din s�ster.
- Ja, han tog b�den. Og?

Han p�st�r, at vi sejlede for t�t
p� land og brokker sig.

Han bad dig bare s�ge v�k fra land,
fordi folk bader.

Campisterne igen? Du irriterede
dem forh�bentlig rigtig godt?

- Begynder hun nu ogs�?
- Vi har alt deres papir p� pl�nen.

De vader bare ind i haven her. De er
fuldst�ndig h�bl�se. Godt gjort!

Vel var det ej godt gjort. Din mor
f�r at vide, at du svarer igen.

- Mor er helt enig med mig.
- Hun vil give mig medhold.

- Der er altid s� meget b�vl.
- Hvad mener du med det?

- I �vrigt er De g�st her.
- Og?

Hvis der skal siges noget,
er det mor, der siger det.

FREDAG DEN 24. JULI

Hall�j.

- Goddag.
- Goddag.

- Skal du med b�den?
- Nej, jeg er p� vej hjem.

Jeg k�rer dig,
s� kan jeg ogs� hilse p� Aurora.

- Aurora er taget til Annecy.
- Skal vi snart sejle en tur?

Eller p� vandretur,
som da vi var oppe ved La Tournette?

Jeg skal til frokost
hos nogle af mors venner.

- Er det rigtigt?
- Ja.

- Hvad s� med i morgen?
- Der kan jeg heller ikke.

- Det var da �rgerligt.
- Ja.

Jeg synes, vores smukke venskab
har f�et en brat ende.

Nej, vi ses da hver dag.
Hvad mere kan De �nske Dem?

Jeg havde netop h�bet
p� lidt mere.

Det er udm�rket. Og det er Deres
egen skyld, det ikke blev til mere.

- De holder Dem p� afstand.
- Du er jo sammen med dine venner.

De kunne da bare v�re med.

Jeg er ikke s� begejstret for dem.

- Jeg afviser konstant Vincent.
- Det er ikke ham, jeg taler om.

- Det er Gilles,
- Han er min s�sters k�reste.

- De passer da godt sammen.
- Overhovedet ikke.

Han er hende slet ikke v�rdig.

De hader ham,
fordi han ikke er bange for Dem.

Det har jeg respekt for, men han er
en spradebasse af v�rste skuffe.

- F� Claire til at droppe ham.
- Hun elsker ham.

- Hvad kommer det ogs� Dem ved?
- Jeg siger det ogs� bare.

Ja, De er jaloux uden grund.
Hvis nu -

- Hvis hvad?
- Ikke noget. K�r mig hjem.

S�NDAG DEN 26. JULI

- Nu skal jeg. Den er tung.
- Tak.

- Skal den i bagagerummet?
- Nej, om p� bags�det.

- Ogs� den lille?
- Ja tak.

Laura?

Ja.

- Hvorn�r rejser De?
- Om tre dage.

S� ses vi ikke igen.
Jeg bliver en uge i Geneve.

- Skal De virkelig giftes?
- Ja.

- S� h�ber jeg, De bliver lykkelig.
- Tak skal De have.

- P� gensyn.
- Laura?

- Vi skal af sted, Claire.
- Jeg kommer nu.

- Farvel.
- Farvel. Opf�r dig p�nt.

- Skal vi k�re?
- Ja, min skat.

- Husk mine plader.
- Selvf�lgelig.

Farvel.

- Skriver De?
- Jeg skriver aldrig.

- Bare nogle linjer?
- Send et kort, s� svarer jeg m�ske.

Ring til Geneve, hvis der er noget.
Farvel, min skat.

- Farvel.
- Farvel.

- God tur.
- Tak.

TIRSDAG DEN 28. JULI

Aurora?

- Goddag.
- Goddag.

- Er Aurora her ikke?
- Nej, hun er g�et en tur.

Vil du minde hende om,
at vi spiser middag sammen?

Jeg henter hende kl. 20.

De skal vel ikke til Annecy?

Nej. Jeg kommer lige derfra.

- Hvorfor?
- Ikke for noget.

- Vil du gerne derover?
- Det g�r ikke noget.

- Jeg har alligevel et �rinde mere.
- Er det ikke til ulejlighed?

- Men tag hellere noget mere t�j p�.
- Jeg henter en jakke.

Det tr�kker sammen,
Vi er n�dt til at s�ge i ly.

Det kan godt blive ved i en time.

Og selv om det klarer op,
kommer du for sent til din aftale.

- Hvad for en aftale?
- Havde du ikke en aftale i Annecy?

Jeg skulle bare forbi hos Gilles
for at l�gge en besked.

- Er han da ikke hjemme?
- Nej, hos sin mor � Grenoble.

Han kommer sent hjem. Jeg ville
minde ham om vores aftale i morgen.

- Ulejliger du dig derind for det?
- De sagde, De skulle derind.

Det er muligt, at jeg blander mig
i noget, der ikke kommer mig ved,...

..men jeg synes, du lader
drengene k�re lidt med dig.

Han har ikke bedt mig om det.

S� meget desto mere.
Du vil springe til m�nen for ham.

Du skal ikke lade dig k�re med
af s�dan en som ham.

De kender ham ikke. De tror m�ske
p� ham fra campingpladsen?

Nej, men han n�r dig bare ikke
til sokkeholderne.

Han er alle tiders.
Deres mening interesserer mig ikke.

Det kommer heller ikke mig ved.

Jeg har ingen planer med jer piger
og skal giftes om otte dage.

Det smerter mig bare at se s�dan
en s�d pige sammen med den klovn.

Du han f� lige den, du peger p�.
Udnyt det dog.

Han ligger ikke p� maven for Dem
som Aurora, mor og Laura.

Han kryber ikke for nogen.
Jeg er ret ligeglad, hvad De mener.

Er du ogs� ret ligeglad med,
hvad Gilles laver i eftermiddag?

Jeg havde ikke t�ndt mig at sige det,
men det er for din egen skyld.

Er du sikker p�,
Gilles elsker dig?

- Hvad kommer det Dem ved?
- Du er alts� ikke sikker?

Hvorfor stod han og kyssede
en pige p� kajen i Annecy?

- Hvad for en pige?
- Hende fra tennis. Marielle.

N�, Murielle.
Det er bare en af vores venner.

Ja, men jeg s� ham i eftermiddag,
s� han har l�jet for dig.

- Han har ikke v�ret i Grenoble.
- Han blev m�ske forsinket.

S� siger vi det. De gik tur sammen,
og han holdt hende ind til sig.

Det er der ikke noget ondt i.

Han beh�vede jo ikke tage
til Grenoble.

- Det beh�ver jo ikke betyde noget.
- Ti dog stille.

Jeg blev jo forbavset
da du sagde, han var i Grenoble.

Det kommer vel ikke Dem ved,
hvad Gilles laver.

S�dan m� du ikke tage det.
Det var jo kun for, at -

S� ti dog stille.

Her.

Det regner ikke mere.

Lad os se at komme hjem.

Hun ledte efter et lommet�rkl�de,
men havde ikke noget, s� hun fik mit.

Hun duppede �jnene og ville give mig
det, men jeg lod hende beholde det.

Jeg var vis p�,
at hun hadede mig.

Hvis jeg havde r�rt hende,
havde hun r�bt: �Lad mig v�re.�

Jeg lod hende sidde og gr�de lidt.
Dybt forlegen.

Tilfreds med udfaldet,
men ogs� ilde til mode.

Jeg skammede mig lidt.
Eller skammede mig p� hendes vegne.

Det m�tte v�re flovt at sidde der
og gr�de over for en fremmed.

Jeg var sikker p�, at hun ville
afvise enhver form for tr�st.

Hun ville ikke have accepteret,
at jeg holdt hende ind til mig.

Det regnede jeg i al fald ikke med.

Hun sad der over for mig med det
ene ben strakt og det andet b�jet.

Et spidst, b�jet, glat,
skr�beligt kn�...

..lige ud for min h�nd.

Jeg beh�vede bare r�kke hinden ud
for at r�re ved hendes kn�.

At r�re ved hendes kn� var
det eneste, jeg ikke skulle g�re...

..og samtidig det letteste af alt.

Jeg var klar over, hvor enkelt
det var, og samtidig var det umuligt.

Som at st� ved en skr�nt og ikke
kunne f� sig selv til at springe.

Det kr�vede mod.
Rigtig meget mod.

Jeg har aldrig f�r gjort noget
s� heroisk eller s� fors�tligt.

Det er faktisk f�rste gang, jeg har
foretaget mig noget helt fors�tligt.

Jeg har aldrig f�r i den grad f�lt
n�dvendigheden af noget.

- Jeg havde jo lovet dig det.
- Ja, ja.

Forts�t.
Jeg lader v�re at afbryde dig.

Jeg lagde h�nden p� kn�et s� hurtigt,
at hun ikke n�ede at reagere.

Min pr�cise bev�gelse
hindrede et modtr�k.

Hun kiggede bare ligegyldigt p� mig.
Knap nok fjendtligt.

Hun sagde ikke noget, skubbede ikke
min h�nd v�k eller fjernede benet.

Hvis jeg havde fors�gt
at k�rtegne hendes pande eller h�r,...

..havde hun sikkert trukket sig v�k.

Men det her kom bag p� hende.

Hun antog nok, at det var starten
p� et angreb, som ikke kom.

Derfor f�lte hun sig sikker.
Hvad siger du til det?

Godt fortalt. Kunne jeg stenografere,
ville jeg skrive det hele ned.

Hvad t�nkte hun?
Og hvad betyder det overhovedet?

I er s� maleriske og skulpturelle,
at jeres tanker er ligegyldige.

Jeg gjorde hende kun ked af det,
for at hun skulle v�gne op.

Og samtidig var det en god gerning.

Havde jeg felt, at det rystede hende,
ville jeg have fjernet min h�nd.

Omg�ende. Det havde jeg.

Men det rystede hende ikke.
Det gjorde hende faktisk godt.

Den handling, jeg troede var beg�r,
opfattede hun som tr�stende.

Der faldt en slags ro over mig...

..blandet med frygt
for ikke at magte det.

Det er en s�d historie,
men fuldst�ndig harml�s.

Den rummer kun den perversitet,
du l�gger i den.

Jeg siger tv�rtimod,
at resultatet er uhyre moralsk.

Jeg har f�et oph�vet den
fortryllelse, jeg fortalte dig om.

Jeg f�ler mig tilfredsstillet...

..og det var en god gerning
at f� hende v�k fra den unge mand.

Jeg havde n�ppe v�ret s� tilfreds
uden denne gode gerning.

- Hun finder �n, der er endnu v�rre.
- Det tror jeg ikke.

Nu er hun p� vagt.

Du kan ikke klare tanken om,
at der er en kvinde, du ikke kan f�.

Der er da nogle, jeg ikke f�r.
Dig, for eksempel.

- Hold mig udenfor.
- Pr�cis.

Jeg er bare din fors�gskanin, og jeg
betragter dig som en rigtig god ven.

Alt det her har jeg kun gjort
for din skyld, og det ved du godt.

Laura var for min skyld.
Claire er for min skyld.

Forh�bentlig ikke Lucinde.

- Hvorn�r rejser du i morgen?
- Kl. 10.

- Du kommer vel og siger farvel?
- Naturligvis.

Hvis du ikke havde v�ret her, var der
intet sket mellem mig og pigerne.

- Du ved godt, at jeg tror p� dig.
- S� nu sker der ikke mere.

Takket v�re dig
oplevede jeg det ypperligste.

Nu beh�ver der ikke ske mere.
Jeg er tilfreds.

- Lucinde.
- Lucinde, ja.

Nu kan jeg netop koncentrere mig
helt om Lucinde.

Alt det med andre piger
er fuldst�ndig fordampet.

- Du er en troldkvinde.
- Var du � tvivl om det?

Nej. S� havde jeg da ikke turde
l�gge min sk�bne i dine h�nder.

ONSDAG DEN 29. JULI

- Sig farvel til Claire fra mig.
- Skal jeg v�kke hende?

Nej. Jeg vil hende ikke noget.

Kan du nu v�re s�d?
Skriv til mig.

- Du skal ogs� v�re s�d.
- Nu bliver du helt alene i Paris.

- Alene? Nej,
- Hvad skal det sige?

- Har du en elsker?
- Jeg har en forlovet.

Jeg fort�ller dig alt,
og du holder mig for nar.

Du har ikke spurgt, og desuden
har jeg pr�senteret dig for ham.

Var det ham,
du havde med hjem fra Geneve?

Ikke v�rst.

Claire?

- Goddag. Hvordan g�r det?
- Fint, tak.

- Hvad med dig?
- Fint nok.

- Er Claire her ikke?
- Jo. Hun sover vist bare.

Javel. Der har vi hende jo.

- N�, du er v�gen?
- Ja, ja.

- Havde din moder godt?
- Jeg kom aldrig til Grenoble.

Nu skal du h�re.
Jeg havde b�vl med n�glerne og -

Mine biln�gler.
Det forsinkede mig to-tre timer.

S� ville jeg tage toget.
Det kunne heller ikke lade sig g�re.

- Jeg fors�gte at ringe til dig.
- Du kunne godt have givet besked.

Pludselig var den fem,
og s� var det for sent.

Jeg ringede til dig,
men her var ikke nogen.

S� blev jeg i Annecy,
Jeg skulle ud at spise om aftenen.

- Hvad lavede du med Murielle?
- Du ved, hvordan hun er.

Hun �vlede l�s i en time. Hun var
ked af det, og jeg tr�stede hende.

- Du kender hende jo.
- Det er ikke nogen undskyldning.

- Nej, h�r nu. Er du vred p� mig?
- Det er lige meget.