Original subtitles

Ret beset taler vi nok stadig om "Showgirls"-

-fordi vi ikke er ovre den.

-Hvad skal du i Las Vegas? -Danse.

Vi er nok ikke ovre den, fordi vi har ikke fundet ud af-

-hvad "Showgirls" betyder som film.

Cristal Connors definerer Las Vegas.

Den måde, vi kan lide noget, der er så fejlagtigt og underligt-

-er ikke færdigt endnu.

En film bærer censuren med stolthed, og ikke meget andet.

En stripperfortælling. Secret

Mange siger, at Hollywood laver porno.

Anmelderne er heller ikke færdige med at forstå den.

Filmen har været omtalt længe, men blev hurtigt affærdiget.

"Showgirls" overskrider grænsen for ansvarlig filmskabende.

Den blev skældt ud og affærdiget af smagsdommere og biografgængere.

-Dårlig film. -Jeg hadede den.

-Den er rå. -Dårlig skuespiller. Lækker krop.

-Hun hører hjemme i "Fede fritimer". -Alt for rå.

Først da den blev elsket som noget dårligt eller fjollet...

Uden yderligere omsvøb får I her "Showgirls"!

-...eller en joke... -Jeg elskede hundemad.

...fandt den et publikum, der ville tage den alvorligt.

Da jeg så Paul Verhoevens andre film-

-indså jeg, hvor meget jeg havde overset.

De film skabte en ramme.

Nomi Malone er indbegrebet af Las Vegas.

En film skaber en hel del postyr i Hollywood.

Ikke kun, fordi den er vovet.

Men instruktøren håber på noget, der normalt er den visse filmdød:

17-års-grænsen.

Filmen handler om moralske værdier og åndelige valg-

-for en ung, 19-årig kvinde.

Den handler om uskyldighed og om at ikke lade sig korrumpere.

Det er en rolle, som end ikke etablerede skuespillere får så ofte.

Mange savner stærke kvinder på film.

Dette er en kvinde fuld af lidenskab, styrke, kraft og seksualitet-

-og andet, jeg ville udforske.

Mange synes, at det er forkert at skildre sex.

At det næsten er kriminelt at skildre sex, og jeg er uenig.

Seksualitet er en del af livet og bør ikke frygtes.

"Showgirls" handler om to mænd, der muligvis tog en masse kokain-

-og blev magtgale i Hollywood-

-efter en ussel film om en lesbisk sylemorder, der blev et hit.

De valgte at bruge magten og Hollywood-gunsten-

-til det der skulle være et drama om en kvindes vej mod toppen-

-men endte næsten som en dokumentar om sin egen fødsel.

Var det virkelig det, de havde til hensigt?

Da "Showgirls" kom, var jeg alt for ung til at forstå noget-

-ud over det, jeg forstod ved at læse aviser.

Jeg forstod, at mange biograffilm handlede om, hvorfor sex var farligt.

Samtidig så jeg de samme ting udspille sig i virkeligheden.

1995 var en ret ulykkelig tid for en film af denne type.

Verhoeven og Eszterhas' film er den dyreste nogensinde med 17-års-grænse.

En snusket og ligegyldig historie om en hyperaktiv eyeliner-junkie.

Sådan en film inspirerer til ikonisk dårlige anmeldelser.

Anmelderne bruger brede penselstrøg til at forklare, hvor ringe den er.

Filmskabernes snak om visioner, kunst og ærlighed-

-får en til at forvente en seksuelt ladet film om Dalai Lama.

Bebrejd ikke Verhoeven, som har skabt "Robocop" og "Total Recall".

Skurken her er high concept-swamien Eszterhas.

Elizabeth Berkley fra "Fede fritimer" spiller Nomi Malone-

-en fræk blondine med næstet intet lys i pæren.

Når hun ikke er nøgen eller grov-

-prøver hun at spille sød, men minder mest om Joan Crawford.

Det er ikke sexet. Hun er ikke.

Hun har et hårdt ansigtsudtryk. Den anden var mere tiltrækkende.

Den er utiltrækkende, og manuskriptet er uoriginalt.

Havde Verhoeven ikke lavet gode film, var denne onanifilm lettere at sluge.

De storskidende chimpanser i omklædningsrummet-

-er et sjældent lyspunkt i filmen.

-Værste film: "Showgirls"? -Korrekt.

Det var ret tydeligt.

Den vandt også værste skuespiller, manus, instruktør og sang.

"Showgirls"!

Årtiets værste film er... "Showgirls"!

Av.

"DEN FJERDE MAND" PAUL VERHOEVEN

Jeg så "Showgirls" i 1999, og det var ret sent.

Da den kom i 1995, var den noget ligegyldigt kvindefjendsk fis.

I 1999 ringede min ven Mindy, som er mit livs kunstnerguide.

Hun anbefalede Velvet Underground og Margaret Atwood.

I 1999 sagde hun, at hun lige havde set "Showgirls"-

-og at jeg øjeblikkeligt skulle leje den.

Vi ser først Nomi blaffe med en enorm kuffert-

-og en rebelsk læderjakke.

Selv den måde hun holder tommelfingeren-

-er som om et rumvæsen kom til Jorden og prøvede at blaffe.

Efter måske seks minutter havde jeg så mange spørgsmål.

Du kan sidde nærmere, hvis du vil.

-Dårlig idé! -Slap lige af.

Nomi reagerer altid bizart, når folk prøver at hjælpe hende.

-Hallo... -Skrid!

Hvor kommer du fra?

Forskellige steder.

Intet er småt eller kedeligt. Hvorfor røre, når man kan sparke?

-Vær sød. -Lad mig være!

-Du får 1.000 dollar for det her. -Ja, for det her.

Jeg stopper bare bilen.

Hvorfor holde ind, når man kan forårsage en harmonikaulykke?

Det er min bil!

-Jeg vil have min kuffert. -Lad bilen være!

Her er maven.

"TYRKISK FRUGT" VERHOEVEN

"BLACK BOOK" VERHOEVEN

Hvis man ser væk, går man glip af et biluheld eller noget opkast.

Molly redder hende, da hun er ved at blive påkørt.

Kærlighedstemaet lyder, og man tror bare, at det er løgn.

"Er det sådan, filmen er? Er de sjælefrænder nu?"

De seks minutter understregede Mindys pointe.

Ja, den er en fiasko. Den er kvindefjendsk, usselt skrevet-

-men det er en komedie, man ikke kan skrive bevidst.

Det gør den sjælden og værdifuld.

Det må være underligt, at ingen kommer på dig.

Jeg ville se den med andre på grund af de bizarre indslag.

"Sagde og gjorde de lige det?"

Hvis man vidste lidt om, hvad den skulle være-

-blev den en utrolig slagkraftig komedie.

Jeg ved ikke, hvor god du er til hvad-

-men hvis det er på Cheetah, så ved jeg, at det ikke er dans.

Du ved intet!

Det er ikke sjovt.

Det er ikke sjovt!

Mine venner havde ikke set den, men hørt om den.

En sad i en biografbestyrelse og foreslog en fremvisning der.

Jeg lavede en aften, og publikum kunne lide den.

Jeg lavede en til, og folk stod i kø.

Sådan opstod den første lad-os- grine-af-"Showgirls"-fremvisning.

Få dem ind på række.

Vis mig babserne.

Det er en topløs-forestilling. Lad mig se dem.

Den var et let offer. Jeg er skeptisk over for anmeldere-

-som mener, at de er træfsikre, når skydeskiven er så stor.

De vinkler, som folk forsøgte at ramme den fra var ret bekvemme.

"Showgirls" signalerede til Verhoevens fans-

-at den er som hans andre film. Den har samme perspektiv.

Første gang jeg så den, var ret typisk.

Jeg var 14 år, da den udkom og ville se den.

Men min interesse skyldtes sært nok nedsablingerne i Globe og Mail.

Jeg husker, at jeg læste anmeldelsen en fredag morgen ved morgenbordet.

Det giver mening, at anmelderne kritiserede den dengang.

Aspekter af historien, figurerne, dialogen og dramaturgien-

-er skøre, overdrevne eller temmelig fjollede.

Jeg har aldrig haft sådan en kjole.

Den ville klæde mig.

-Ikke? -Jo.

Men jeg blev vred over det uærlige i anmeldelserne-

-for folk skrev: "Den er også så dårligt lavet. Hvem klippede den?"

"Hvorfor er den så grim? Hvor er håndværket?"

Tja, du er tydeligvis en åndsforladt narrøv.

-Hvad synes du? -Du godeste.

Det er en smuk spillefilm.

Ikke kun i koreografien, men også i de forskellige kulisser.

På Stardust er det et bibelsk skue ala Cecil B. Demille-

-bikerne og Busby Berkeley.

Det er som en historie i musicals og udnyttelse.

Den har fantastiske ekspressionistiske billeder-

-som hovedet bag Gina Gershons skulder.

Hvad med forestillingen?

Det var mit livs bedste show. Bare jeg yder det retfærdighed.

Eller Kyle MacLachlans opkald med vulkanen i baggrunden.

Kom tilbage, dit dumme svin. Ja, jeg ved det godt.

Det her er meget dygtigt, kløgtigt og bevidst.

Af de tre påstande i min bog sætter man nok "ussel" først-

-fordi den blev modtaget sådan.

Det er en ussel film, der genopstår som mesterværk-

-og ikke et mesterværk, der senere er usselt-

-som "Forrest Gump" eller "American Beauty"-

-hvor det tager lidt tid, før man indser, hvor lumske de er.

"Showgirls" er det modsatte.

-Brystvorteproblemer? -Nej.

-Op med dem. -Hvad?

Leg med dem.

Den er kompromisløst lurvet.

Niv dem lidt. Ellers gør jeg det.

På et niveau er den måske dårlig.

Brug is.

Men på visse måder, som ikke udjævner det-

-er den rigtig god og tydeligvis et værk-

-hvor instruktøren ved, hvad han laver. Noget interessant.

-Hvad laver du her? -Jeg var til prøve.

"Det usle mesterværk" er idéen om, at den er det hele på samme tid.

Jeg ville endda påstå, at de måder, den blev misforstået-

-kombineres til det, der bevidst er lavet godt-

-som gør filmen helt unik.

Ulig noget andet.

Alle scener med spejle som en del af produktionsdesignet-

-giver mange visuelle muligheder.

Filmen lægger stor vægt på udseende og en vis narcissisme.

Cheetah og Stardust er delvist forvrængede spejlbilleder.

Første og sidste scene afspejles.

Filmen har mange dybe strukturelle aspekter.

Vi har også dobbelte roller-

-frem for alt Nomi og Cristal.

-Hvad syntes du om showet? -Bare jeg yder det retfærdighed.

Nomi er den næste Cristal, eller Cristal var Nomi.

De to bruger meget af filmen på at tage stik af hinanden.

Nomi efterligner Cristal.

Spejlet er også den måde, hvorpå Verhoeven-

-holder det op mod samfundet og afspejler det.

MGM troede nok ikke, at biografgængere ville se det.

Det skulle være en flugt, men man kan ikke flygte fra virkeligheden.

Seriøst? Spejle? Er det storheden? Spejle?

Er spejlene her bedre, eller er kameraføringen bedre-

-end i "Kvinden fra Shanghai"?

Som anmelder lader jeg altid tvivlen komme dårlige film til gode.

Det er fascinerende, at en film med en dygtig instruktør-

-udmærkede skuespillere og en god manuskriptforfatter-

-skaber noget usselt.

Den er ikke en af de værste, fordi den er underholdende.

Den er en af de ynkeligste-

-fordi filmskaberne ser den nu, efter nye interviews at dømme-

-som misforstået eller fuld af forbigående kvaliteter.

"Showgirls" er i virkeligheden frygteligt triviel og mainstream.

Det er en fad fiasko-

-der lader, som om den bliver vovet af de nøgne kroppe og sex.

I virkeligheden er den bare en klicheagtig kopi.

I bund og grund er den lige så original som enhver anden B-film.

Det er den. Men med en helt fantastisk instruktør, Verhoeven.

Paul Verhoeven opfandt hollandske kommercielle kunstfilm.

Hans biografi er fascinerende.

Han blev næsten akademiker på grund af sine studier-

-og han blev næsten dybt religiøs, fordi han var tiltrukket af kirken.

Verhoeven, som skabte sig et navn-

-med to sexkomedier, "Business is Business" og "Tyrkisk frugt"-

-blev et frisk pust, men også lidt skræmmende.

Holland er ikke et fjendtligt eller undertrykkende sted.

Der er en modvillig tolerance af meget kunst og kultur.

Verhoeven rykkede grænserne.

En film som "Tyrkisk frugt" går ikke ubemærket hen-

-og den blev Oscarnomineret.

Den tabte kun, fordi Truffaut lavede "Den amerikanske nat" samme år.

"Spetters", om tre unge mænd, der vil være motorcykelførere-

-fik ham i princippet smidt ud af Holland.

Folk syntes, at vold, homofobi og afskyen blev alt for meget.

Delvist på grund af hans portræt af landet.

Filmen er ikke homofobisk, men den handler om homofobi.

-Vi sminker dig. -En blowjob-mund.

Nu genkender vi dig, din beskidte bøsse.

Hans hollandske film er skabt-

-af et menneske, der arbejder på en fri og meget europæisk facon.

Til sidst går han dog for langt-

-og bliver landsforvist til Hollywood.

Mange europæiske filmskabere prøver at komme til USA.

Verhoeven blev næsten sendt dertil efter at være blevet smidt ud.

Så kom hans film i USA, som blev indflydelsesrige på andre måder.

Hvis man laver en historik over amerikanske storfilm-

-får Steven Spielberg, og James Cameron hver sit kapitel-

-men det sjoveste kapitel er det om Verhoeven.

I midten af 90erne så man en film, der var så sær og original...

Det var sjovt og overraskende, at studiet brugte penge på den.

Under "Starship Troopers" sagde nogen "tillykke med-

-din kunstfilm til 120 millioner dollar".

Hollywood-historikere og filmkendere elsker fortællingen.

Den heltemodige instruktør, der laver sin drømmefilm-

-og narrer de vulgære producere, som er ligeglade med kunstformen-

-mens instruktørerne er kunstnere.

Det gør "Starship Troopers" og "Showgirls" så unikke.

De gjorde næsten grin med filmstudierne.

Med avantgardistiske skildringer af USAs kultur, igennem sex og krig-

-hvilket de nok ikke havde regnet med.

Vi melder os hermed til tjeneste, så længe som der er behov.

Hans drivkraft bag at skildre amerikansk kultur er altid tydelig.

-Ram dem, før de rammer dig. -Den ville jeg købe for en dollar!

Billedet er negativt.

Model 209 er en selvstændig politirobot.

Den er programmeret til bymiljø, men det er kun begyndelsen.

En film som for eksempel "Robocop"-

-er åbent kritisk over for politiet og er kun blevet mere relevant.

Du må nok gøre, hvad der bliver sagt.

-I har fem sekunder. -Hjælp!

Fire, tre, to, en.

Jeg har nu tilladelse til at bruge fysisk vold.

"Iskoldt begær" handler om mindre intelligente amerikanske mænd-

-der gerne ser sig selv som helte, hvilket er det, jeg elsker ved den.

-Jeg troede, at jeg havde set alt. -Syntes du, at det var så specielt?

Jeg sagde til hende, at det var århundredets knald.

Hvad synes du?

Så kommer "Showgirls" og udleverer Las Vegas.

"I tror, at det er ansvarsfuld hedonisme-

-men det er lige så klamt som alt andet i jeres kultur."

Det var sjovt at se kritikken efter "Iskoldt begær"-

-da Verhoeven forsøgte at lave en Hitchcockfilm.

Han prøver at overgå en af de største instruktører-

-og det kunne folk lide.

Det er interessant, at Verhoeven blev forstået i USA-

-som satiriker og samfundskommentator-

-så længe hans film primært handlede om vold.

Sex er noget i baggrunden, som luderne i "Robocop"-

-eller stripperen med tre bryster.

Bruserne i "Starship Troopers".

Jeg kan godt lide alle de indslag.

Da han flyttede det til forgrunden og lavede en mere seksuel film-

-som "Iskoldt begær", der holdt som thriller, eller "Showgirls"-

-så folk ham pludselig ikke som en sjov satiriker længere.

De sagde bare: "Perverse svin."

Som om perverse svin ikke kan være morsomme.

I 1992 samarbejdede Verhoeven og Eszterhas på "Iskoldt begær".

Nu var de endnu mere overbeviste om, at de kunne gøre, hvad de ville.

Jeg elsker at provokere.

Kan jeg provokere ved hjælp af sex eller nøgenhed, så gør jeg det.

Jeg er lidt som et barn. Det er sjovt at provokere.

Jeg ville lave en musical, der ikke var overfladisk og havde flere lag-

-som udfordrer landet og biografgængerne.

Der var ingen bedre instruktør end Verhoeven-

-og jeg var den bedste tekstforfatter.

Det blev en god kombination.

Joe Eszterhas var i en periode-

-Hollywoods bedst betalte manuskriptforfatter.

Han begyndte som journalist.

Han skrev sensationalistisk og hysterisk, men også intelligent.

Han har en meget...

...uanstændig, tarvelig og vulgær side.

Kan du lide telefonbokse?

-Telefonbokse? -Du gør det nok kun i sengen.

"Flashdance", som han skrev, havde et meget 80er-typisk koncept.

Svejser om dagen, stripper om natten.

Han er den slags fortæller.

Det er naturligt, at han og Verhoeven kom overens-

-og at de blev uvenner.

Hvis man læser om "Iskoldt begær", så skændtes de.

Homoaktivister mener, at "Iskoldt begær" er homofobisk.

Eszterhas, som skrev den, erklærede sig offentligt enig.

De blev uenige efter "Showgirls", selvom de lavede den sammen.

Filmens fiasko styrker ikke båndene imellem samarbejdspartnere.

Noget, jeg elsker at hade ved Eszterhas-

-er forkærligheden for symboler, der repræsenterer verden.

Et gentagende tema i "Showgirls"...

...er kvinder, der taler om chips og negle.

-Skal du se tv og spise chips? -Ja.

Hvor er chipsene?

Se!

Neglene er overalt i "Showgirls".

-Din ven har pæne negle. -Hun ordner dem selv.

Hun kan måske ordne mine.

Måske talte Eszterhas' kæreste om sine negle-

-så nu skal alle verdens kvinder gøre det.

Jeg hørte først om prøven bagefter.

Kan du lide mine negle?

I tid og utide taler kvinder om deres negle, som et slags stikord.

"Hej. Du har negle. Nu kan vi snakke."

Ikke så pæne som dine.

Jeg kan måske hjælpe dig en dag.

Han har måske mødt en danser og spurgt til hendes liv:

"Jeg fik undervisning og spiste brune ris og grøntsager."

Det er en kode.

-Spiser du brune ris og grøntsager? -Ja.

-Hvad vil du have? -Burger, fritter og sodavand.

Brune ris, grøntsager og vand.

Se her!

Chipsene skal vise, at Nomi er vild og spiser mere end ris og grøntsager.

Hun spiser en burger i bilen.

Du kan vist lide den burger.

-Hvor kommer du fra? -Forskellige steder.

Et stort tema er Nomi Malones udstråling.

Alle bliver forelskede i hende, så hun bliver deres centrum.

Du kan bo hos mig, hvis det er nødvendigt.

Det er intet særligt. Indtil du får et job.

Filmen har raceproblemer. Sorte eksisterer for at hjælpe Nomi.

De er der for at elske og tro på Nomi på måder, hun ikke selv formår.

Hør her.

Du har mere talent end nogen anden, jeg har set.

Det er ikke nok at være nøgen, man skal også tale om det.

Ser mine bryster større ud, Nomi?

Der mangler en interesse i menneskeheden.

Det er mere en sexkarikatur.

Jeg har menstruation.

-Sikkert. -Mærk efter.

Som om en 13-årig fantaserer om, hvad voksne laver om natten.

Der kan du bare se.

Køn og sexisme er relevant for filmen, og skabelsen af den.

Verhoeven respekterer ikke kvindelige skuespillere og figurer.

Han narrede Sharon Stone til at indspille den scene, alle elsker.

Han ved nemlig bedst. Det er det, han mener.

Hyggeligt.

"Sharon Stone vred efter "Iskoldt begær".

Det er typisk for Penny og Cristal.

Hvis personen, der har mest strukturel magt på alle måder...

Han er instruktør og bestemmer. Han er en heteroseksuel mand-

-som tjener penge i en magtfuld branche-

-så han kan tvinge en kvinde til at gøre, som han vil.

Det er chauvinisme, der gentager sig.

-Du kommer vel derop et sted? -Ja, og venter på at optræde.

Jeg elsker nøgenhed. Både mandlig og kvindelig.

Kvindekroppen er fantastisk, tiltrækkende, seksuel og smuk.

Kvinder stræber efter at virkelig kunne påvirke samfundet.

Få højesteretsembeder, blive præsidenter-

-og forme den politik, der påvirker os alle.

De mål er vigtige.

Jeg er ligeglad med, om I lever eller dør. Dans og smil.

At skildre en, hvis primære mål er at blive stripper...

Den er så uvidende om, hvad der er vigtigt for samfundet og kvinder-

-at det er latterligt.

Sikke en kontrast til "Fede fritimer".

Det var et naturligt skridt. Jeg vil spille forskellige roller.

Det er en mulighed for at tage chancer og prøve noget nyt.

Jeg voksede op med Jessie Spano og "Fede fritimer".

Skønhedskonkurrence? Det er sexistisk tidsspilde!

Jeg drømte om at tage mine nye feministiske principper-

-og råbe ad de dumme fyre i klassen, som hende.

Det her er sexistisk.

En kvindelig præsident har været længe undervejs nu.

Det er typisk kvinder De er altid forsinkede.

Jeg tænkte meget på figuren Jessie Spano-

-og jeg forbandt Elizabeth Berkley med hende.

Der er en tradition med unge kvinder-

-som for at tage springet fra barnestjerne til skuespiller-

-må gøre noget, der er lidt mere provokerende-

-end hvad godt er.

De springer et modenhedsskridt over og går til "jeg dyrker konstant sex".

Selvom hun dog var argumenterende og åbenmundet i "Fede fritimer.

For at vinde et valg må man gå på kompromis.

Hun kunne sige hvad som helst og var danser.

Der var en chance for, at det kunne blive en karrierevej.

I stedet blev det bare en række scener-

-hvor hendes følelser altid går meget højt.

Kælling.

Livet er ikke retfærdigt-

-men det føles, som om den film skabte et billede af hendes evner.

Nu siger vi, at det snarere handlede om Verhoevens instruktion.

Dengang var hun "for intens". I skal ikke ansætte hende."

-Nomi... -Hold hende!

-Hun begyndte. -Skrid ad helvedes til!

Hendes karriere havde været "Fede fritimer" med dåselatter.

Det er en meget speciel type skuespil.

Der kan I se, USA. Afgør selv.

At få Nomi som ung skuespiller...

Rollen var en James Dean eller Robert de Niro. Det er stort.

Hvis det var en rigtig film, så var hun blevet en stjerne.

Jeg har trænet til rollen hele livet. Jeg har danset i 12 år.

Jeg, ligesom Nomi, kan ikke leve uden dans.

Jeg er heldig at have fundet noget, der giver mig sådan en glæde.

Mange finder det aldrig. Så findes der noget bedre?

Det skadede hendes karriere og fratog hende den anden lidenskab.

Jeg har ondt af hende. Hun fik chancen og sagde ja.

Det var kun smertefuldt for hende at blive mindet om "Showgirls".

-Har du et navn? -Nomi.

-Nomi! -Jeg hedder Nomi Malone.

Jeg er ikke den første, der påpeger, at "Nomi" er et ordspil.

Det har flere betydninger.

Min ven Nomi er danser.

"Nomi" kan enten betyde "know me" eller "no me". Intet jeg.

Eller "No, me!" Jeg vil være nummer et.

Du ved intet om mig.

Jeg ved ikke, om Eszterhas tænkte på det, men det virker.

Tanken om, at Nomi er et kunstnernavn-

-for en, der faktisk hedder Polly Ann...

Polly Ann Costello. Din far dræbte din mor og sig selv.

Vi ses, Pollyanna!

Navnet symboliserer en, der er godtroende.

En, der er naiv og uvidende.

-Fin kjole. -Tak. Den er fra Versais.

Det er Nomis historie. Polly Anne Costello er Nomi Malone.

Der er en kendt artikel af instruktør og anmelder Jack Smith.

Han skrev en god artikel om Universals B-film "Cobra Woman".

Om Maria Montez, som var med i mange Universal-film.

Hun spillede lettere etniske roller.

Han argumenterer for, at det er verdens største optræden.

-Hvem er du? -Jeg er din søster.

Han er ikke ironisk eller sarkastisk.

Kong Kobra!

Han elsker den, for når hun spiller kobraernes dronning-

-er hun så opslugt af det, at det når helt utrolige højder.

Mine damer og herrer. Stardust præsenterer miss Nomi Malone.

På mange måder føles Berkleys præstation i den film sådan for mig.

Hun er i centrum, og hun skal bevare sin hysteriske energi-

-under hele filmen, fra start til slut.

Det er en slags skuespil, som man ikke ser på film mere.

Midnight Mass præsenterer miss Peaches Christ.

Det bliver ikke bedre end at eksplodere ud af en vulkan.

Så det er sådan, vi starter.

Nogle gange er jeg Cristal, og andre gange er jeg Nomi.

Der er altid en yngre og mere sulten-

-som kommer ned ad trapperne efter en.

Der er et hovednummer, som har ændret sig med årene.

Efter alle de år med forestillinger-

-har den ændret sig så meget, at vi nok har gengivet hele filmen.

Vi vil ride en tur på Nomi-ponyen i et privat rum.

Hvad koster det? En dollar?

Den er perfekt.

-Nej. Beklager. -Okay.

Få Zack til at komme i bukserne, mens jeg humper denne klamme stol.

Man elsker eller hader den, men for os er den slags religion.

KULTMESTERVÆRK

I San Francisco begyndte jeg at optræde i Trannyshack-klubben.

Den var nyåbnet.

Efter nogle år lavede vi forestillingen "Midnight Mass".

Det var en hyldest til midnatsbiografen.

Dengang viste visse biografer film om natten.

Filmene kunne beskrives som-

-"typisk midnat". Det var "Taxi Driver".

Det er da løgn. Det er en pornofilm.

-"A Clockwork Orange". -Stop. Jeg bønfalder dig!

Måske en John Waters, hvis man var heldig.

Den næste pakke, får du direkte op i bagen. Forstået?

Da jeg ville vise "Showgirls", så sagde bookeren:

"Den med Demi Moore?" "Nej."

-Mor! -Skat.

"Nej. Det er "Striptease", og den er jeg ligeglad med."

Kunne I lide forestillingen?

Vi måtte eksperimentere efter 19 forestillinger.

Vi rev den fjerde mur ned, som faktisk aldrig var der-

-og lavede lapdances.

Vis jeres store popcornbægre!

Man fik en lapdance med et stort bæger popcorn.

Nu sker det!

De var beskidte, modbydelige, skrækindjagende dragqueens.

I San Francisco kan alle være dragqueens. Mænd, kvinder... Alle.

De kom ud med lort på trusserne.

Jeg bad dem om at skræmme publikum.

Den har de rette egenskaber til at blive en kultfilm.

-Træk kjolen op. -Jeg har mere fedt, end du kan klare.

Du ville ikke kunne finde den.

Den blev misforstået...

Jeg ville være nødt til at pisse på dig først.

...da den kom.

"Rocky Horror Show", "Showgirls" og "Mor er den værste i verden"-

-går for langt for mainstream-publikum.

Hvorfor gør du det her? Sid stille.

Det tager lidt tid, før kultfølget bygges op og kan sige:

"Vi elsker Faye Dunaway i 'Mor er den værste i verden'.

Skal jeg ignorere mine fans? De betyder alt for mig.

Den har en stor værdi. Desuden vil jeg se den igen og igen.

Jeg vil lære alle replikkerne.

Ingen trådbøjler!

Hvorfor er der trådbøjler her? Jeg sagde jo:

Ingen trådbøjler nogensinde!

Man kan tage sådan en film og sige:

"Den er ikke til jer. Den er til os."

Det er Elizabeth, som publikum hele tiden kommer for at se.

Det er en fantastisk og bizar optræden.

Undskyld!

-Hvad sker der? -Det tænker jeg også på.

Gina Gershon er genial.

Hun har sagt, at hun spillede filmen som dragqueen og forstod.

Kan du ordne mine negle?

Hun giver indtryk af at vide, at hun er et udskud.

Man kan tænke på myten om den mægtige gudinde Afrodite.

Pludselig kommer der en lille tøs, som vil være en gudinde.

Alle siger, at hun er det.

Hun siger: "Jeg gør dig til en, hvis du består nogle prøver."

Hun bliver ved med at bestå alle, og til sidst er hun udødelig.

Måske to minutter inde i filmen begyndte blodet at pumpe i kroppen.

Jeg blev helt opstemt.

Noget skriger bare "dårlig"-

-når man ser Nomis ansigt, og hun slikker sig om læberne ved vejen.

Jeg hoppede bogstaveligt talt i sengen.

Kitsch-trilogien var fuldbyrdet.

Trilogien består af "I dødens dal" fra 1967...

Tænk ikke på det. Du ved, hvordan bøsser kan være.

..."Mor er den værste i verden" og nu "Showgirls".

Det føltes, som om den tilhørte den samme genre.

Disse kvindelige rollefigurer, der kæmpede sig vej til toppen.

"Mor er den værste i verden" er underlødig.

Årets værste film: "I dødens dal".

Alle tre er så helt umuligt dårlige, og samtidig så medrivende.

Hvem fanden er du?

Der er et alvorligt problem, som skuespillerne prøver at skildre.

Hvorfor kan du ikke behandle mig-

-som jeg ville blive behandlet af en fremmed?

Fordi jeg ikke er en af dine fans!

Det er filmenes og historiernes rungende fiasko-

-der gør dem så sjove og umoralske.

Højere. Ikke så højt.

Hold takten.

En, to, tre.

Op!

Op... Kom så!

Godt, det er nok. Tak, mine damer.

Det var tre fuldtræffere. Civilisationen havde gjort sit.

Det afhænger nok ens alder-

-hvor meget Elizabeth Berkleys liv påvirker ens oplevelse af filmen.

Jeg måtte købe "Fede fritimer" på dvd.

Jeg havde læst om afsnittet, hvor hun bliver afhængig af koffeinpiller.

Jeg blev tiltrukket af tanken om-

-at Jessie Spano blev forvandlet til Patty Duke.

Bare en til. Og en til.

Som Neely O'Hara i "I dødens dal", som bliver helt hysterisk på piller.

I filmen kaldes de "dukker".

Gud...

Jeg har brug for en dukke. Efterlad mig ikke her!

-Jeg skal synge. -Jessie!

-Du kan ikke synge i aften. -Jo!

Jeg er så... bange.

Usynlige tråde begyndte at sy Nomi sammen i filmen-

-med Elizabeth Berkley som Jessie Spano i tv-serien-

-Neely O'Hara og Patty Duke eller Judy Garland.

De blev langsomt forvandlet til en slags supersonisk figur.

Efter at have set "Showgirls" hundredvis af gange-

-var jeg i min lille lejlighed i New York og havde lige set den.

Jeg tænkte: "Skal jeg se denne film, indtil jeg dør?"

Jeg fik tanken om at skrive en bog om "Showgirls".

Jeg kombinerede min kærlighed til den med min kærlighed til poesi.

Jeg begyndte samme aften.

Du skaffede mig den audition, ikke?

Hvorfor?

Jeg gav den 2,5 stjerner ud af fire.

Det havde jeg det fint med, og nogle blev nok overraskede.

Nogle kolleger, som stolede på min smag, gik også ind så den.

Det var nok min anmeldelse om, hvordan man skulle nærme sig den-

-som gjorde, at de forstod, hvad der skete.

Jeg hader dig.

Det ved jeg.

Jeg vidste, at den var latterlig.

Den var anderledes, og havde en attitude, som jeg kunne lide.

Da jeg vurderede den, tænkte jeg: "Er den underholdende?"

Ja, men måske ikke på en måde som visse, især mænd...

De fleste anmeldere var mænd, og de forstod det måske ikke.

Men Verhoeven forstår kvinder.

Han ser dem ikke som skrøbelige væsner, der skal reddes.

Jeg fik ham!

Skal vi gå til Spago?

-Hvor ligger det? -Ved Versais.

Spago-scenen er, hvad mange af os betragter som perlen i "Showgirls".

Nomi og Cristal spiser frokost.

De skal øve, men Cristal gider ikke, så de tager ud og spiser fin frokost.

Scenen føles næsten, som om en hjernedød Harold Pinter skrev den.

Undertonerne er mageløse, indtil man indser, at der ingen er.

Har de ikke brune ris og grøntsager?

-Kan du lide brune ris og grøntsager? -Ja.

-Virkelig? -På en måde.

Det er "Showgirls'" perle.

Det er værre end hundemad.

Det er det.

Jeg har spist hundemad.

Det er en surrealistisk samtale om dansernes ris- og grøntsagskur-

-som ender med en fælles ode til hundemad.

-I længsel. -Jeg elskede hundemad.

Det gjorde jeg også!

Gershon ser bort og får lidt våde øjne-

-og taler om, at hun engang også spiste hundemad.

Hvad synes du om den nye smag?

"Hvad taler de egentlig om?"

Hundemad har aldrig været bedre.

De taler om at spise hundemad.

Til sidst skåler de med chipsene, og "Showgirls"-cirklen sluttes.

Hundemad? Du har jo ingen hund.

Hallo! Sig ikke, at det havner i kroketterne.

Hvis udstillingshunde æder det, kan mine kunder også.

De sidder ved bordet, og vi ser en normal redigeringsmodel.

Mange scener klippes sådan.

Gershon er til venstre og Berkley til højre.

Det fortsætter sådan i deres absurde dialog.

Da de skal skåle, er Gershon på den anden side af skærmen.

Det er et interessant visuelt trick af Verhoeven.

-At vende de 180 grader. -Du har pæne bryster.

Selvom de ikke har byttet plads...

-...er Nomi nu til venstre. -Tak.

Det er en interessant overtrædelse af den grundlæggende kontinuitet.

-Jeg kan lide at have pæne bryster. -Du kan lide at vise dem frem.

Det er elegant og ret diskret, for vi er distraherede af samtalen-

-som antyder, at de kvinder er en slags jævnbyrdige.

-Jeg føler mig som en luder. -Det er du.

-Nej, jeg er ej. -Det er vi alle sammen.

Vi tager imod pengene, indløser checken og viser dem alting.

Man ved aldrig, hvad der bliver kult.

Folk siger, at kultfilmen kan forsvinde-

-fordi det hele er baseret på Susan Sontags idé-

-om en fiasko.

Ikke bierne!

Filmen ved ikke, at den er kitsch.

En film som "Plan 9 From Outer Space" er så dårlig, at den er god.

-Sluk for elektropistolen. -Den sidder fast!

-Stop! -Smid den på gulvet.

Så afbrydes kontakten.

Det, jeg synes mindre godt om, er...

Kan man have kultfilm, når der eksisterer film som "Sharknado"?

Den har en bevidst kitsch-æstetik.

Gud velsigne USA.

Kitsch er en fiasko, bortset fra når det er en bevidst overdrivelse.

Spørgsmålet om hensigt og kitsch er kompliceret.

Seksuelt og rytmisk, og med meget skarpe bevægelser og den slags.

Man pisker altid, så det bliver meget sexet.

Det vigtige er, hvad der er.

Man kan ikke stole på forfattere og instruktørers hensigter.

Nogle gange ved de ikke, hvad de ville, eller ændrer det.

Det var min første musical.

Da jeg var lille, kom der amerikanske musicals til Europa efter krigen.

Jeg var fascineret af dem.

Verhoeven skrev en bog med billeder som supplement til filmen.

Den afspejler oplevelsen af at se filmen.

Det er en smuk bog, men den er fuld af prætentiøst alvor om-

-hvad filmen skal opnå.

Jeg holder et spejl op mod livet om vold og sex i samfundet.

Den er skrevet som for at fortælle om filmens store succes.

Jeg har beskrevet den som en brochure om Titanic.

Seksuel magt er centralt i filmen.

Den er blevet mere værdifuld, fordi han har hævdet-

-at den skulle være dårlig og en joke med vilje.

Men der står i teksten, at det er et betydningsfuldt erotisk drama-

-og en åndelig krigsførelse imellem Cristal og Nomi.

Den er uvurderlig, når man ser den og tænker: "Hvad tænkte han på?"

Det her er det tætteste, vi nogensinde kommer et svar.

Vi styres af idéer og motivering, som ofte er ubevidste.

Vi kan ikke definere dem. Der er mange virkeligheder.

Her på Razzies har vi ingen regler, bortset fra at filmene skal være...

...elendige.

"Showgirls"!

Verhoeven tog imod Razzies for værste film og instruktør.

Han var den første nogensinde, der kom og modtog den.

Der er sket noget frygteligt. Jeg har fået syv "værste"-priser.

Jeg er glad, for det var sjovere end at læse anmeldelserne.

Mange tak.

Hvis man laver en dårlig film, fortoner den sig i glemslen.

Det er meget værre end at blive hyldet for at lave årets værste film.

Mange tak.

På det tidspunkt virkede det meget sundt-

-men nu hvor han forsvarer den, så bliver det mere forvirrende.

Jeg brugte en stil, som nok ikke er så velkendt.

Den bedste sammenligning er tyske malerier fra 20erne og 30erne.

Det er ekspressionisme.

Det var måske svært dengang at se det som en mulighed i film.

Det er en anden teori.

Du griner. Du tror, at jeg fandt på det i går.

-Tænk, at jeg købte den. -Vi fejrer.

Jeg giver en burrito. Måske endda fajitas.

Også i forholdet imellem Nomi og Molly-

-og mellem Nomi og Cristal...

-Jeg må gå. -Vil du ikke give mig et kys?

...er der en lesbisk tråd i filmen, og meget af dens modtagelse-

-og meget af fankulturen.

Parallellen imellem filmen og homoseksualitet er, at Nomi-

-tager af sted for at genopfinde sig selv og jagte sine drømme.

Det gør mange homoseksuelle.

De forlader landsbyen og elendigheden, genskaber sig selv-

-med et nyt navn, ny identitet og nye drømme.

Nomis ankomst i Las Vegas har mange oplevet-

-når vi er kommet til Las Vegas, New York eller noget andet sted.

Nomi når også frem, fordi hun tør bruge sin seksualitet.

Jeg kunne lide, da du kom.

Hun vil have seksuel opmærksomhed og bruger gerne sex som et redskab.

Det er usædvanligt for kvindefigurer.

De er ofte ofre, uvidende om deres magt eller uskyld.

For Nomi er sex et middel. Jeg siger ikke, at det er godt-

-men det er noget, der er bekendt for homoseksuelle mænd-

-som heteroseksuelle nok ikke har oplevet på samme måde.

Bliv hos mig.

Nomi opbygger en slags familie, selvom den måske ikke er så sund.

De virker besatte af uhensigtsmæssig seksuel opmærksomhed-

-men de passer på hinanden.

Det er nok det ved filmen, der tiltaler bøsser.

Da en af hendes venner bliver tævet, går hun til angreb.

Det er en hævnfantasi, mange homoseksuelle har.

Vi er blevet undertrykt af hvide, heteroseksuelle mænd med magt.

At vi kan få magt via vores seksualitet, ligesom Nomi-

-er et meget styrkende budskab.

Jeg havde lavet fremvisninger og turneret lidt rundt.

Jeg arbejdede på avisen Stranger og fik en telefonbesked-

-fra en på MGM, som bad mig ringe tilbage.

Jeg troede, at de ville stoppe mig, men sådan gik det altså ikke.

De kunne lide mit projekt-

-og lod mig indspille kommentarer til specialudgaven på dvd.

Så ændrede alt sig, for da havde jeg deres velsignelse.

De var glade for at have noget at sælge-

-med det nye syn på "Showgirls"-

-som noget andet end den "Tyren fra Bronx", de ville sælge den som.

Det var et chok.

Mit "Showgirls"-projekt kunne være endt efter seks måneder, ikke 20 år.

GENOPREJSNINGEN ET USSELT MESTERVÆRK

I 2003 blev jeg bedt om at skrive om "Showgirls" i Film Quarterly.

Det gjorde jeg gerne, for min mening om filmen havde virkelig ændret sig.

Første gang jeg så den, syntes jeg, at den var forvirrende og ulogisk.

Det er let at se den som en mislykket film.

Kom så!

De fleste går i biografen med opfattelsen-

-at film skal være realistiske eller naturalistiske.

Hvis man ser den igen, indser man-

-at visse scener er spillede og filmede-

-på en måde, der er anti-realistisk.

Der foregår noget andet end en mislykket realisme.

Da jeg turde kaste mig ud i den verden, filmen skabte-

-elskede jeg den. Ikke fordi den er så dårlig, at den er god-

-men som en meget interessant og ultrastiliseret film.

Det ser man ikke tit i det moderne Hollywood.

-Hvor skal vi hen? Det sagde du ikke. -Hjem til dig.

Scenen, hvor jeg indså, at der foregik noget mere interessant-

-end jeg havde set før-

-var forførelsesscenen med Kyle MacLachlan og Elizabeth Berkley.

Poolscenen.

Hvis man ser den i biografen, begynder folk at grine.

Det er tydeligt, at den skal være sjov, for den er helt vild.

Verhoevens værker har ofte en vis kynisme.

Alle udnytter bare hinanden.

De spiller over for hinanden, og de er for overkarikerede.

Alle er i princippet todimensionelle inkarnationer-

-af grådighed eller hvad som helst.

Er det en skildring af sex eller en skildring af skuespil?

Eftersom hun gør det for at fremme sin karriere-

-bliver det et perfekt eksempel på "Var det ægte eller ej?"

Koreografien i den der delfinfontæne-sexscene-

-afspejler Nomis lapdance for Kyle MacLachlans figur på Cheetah.

Der måtte man ikke røre. Nu er det fysisk sex.

En barriere mellem dem er blevet revet ned.

Hun er i hans hus nu. Han var før på hendes hjemmebane.

Opvarmningen i form af falsk sex er nu blevet ægte-

-men det er stadig en transaktion.

Hun køber en plads i forestillingen og sikrer sin plads på Stardust.

I den film er nogen altid på vej op, mens andre altid er på vej ned.

Lad mig komme igennem!

Efter poolscenen spørger jeg, om der er hetero- og homoseksuelle-

-og om nogen er det mindste ophidset. Svaret bliver altid nej.

Hvordan blev "Showgirls" den mindst sexede film nogensinde?

Det er et andet tema. Cristal trækker Nomis trøje ned. Man ser brysterne.

De gør det til en stor ting, men vi har gloet på dem i halvanden time.

Det er ikke vigtigt, at hun viser bryster nu.

Verhoeven instruerer kvindelige skuespillere...

Det er mere skræmmende end sexet.

Alle roller er stereotyper.

De hvide mænd er svin eller homoseksuelle.

-Flot kjole. -Tak. Det er en Versais.

-Hvad? -Versais.

-En hvad? -Versais, kælling!

Man kan være feminist og kunne lide "Showgirls".

Vi morede os med "Showgirls The Musical!"

Den var et hit. Vi spillede i tre teatre.

Hej, Las Vegas. Jeg hedder Nomi Malone!

Vi blev så godt modtaget i New York-

-men i San Francisco fik vi stående bifald næsten hver aften.

At klæde mig af i "Showgirls" og stå på scenen er en styrkende oplevelse.

Det giver styrke at smide mine bryster i hovedet på folk.

"Jeg er den modigste i lokalet, for jeg er nøgen og morer mig."

Jeg føler, at jeg er en del af et søsterskab-

-og støtter Elizabeth Berkleys valg i "Showgirls" ved at sige:

"Jeg gør det samme. Hvad siger I så til det?"

-Kan du ringe til din familie? -Jeg har ingen familie.

-Nogle venner? -Jeg har ingen venner.

Hvor kommer du fra?

Forskellige steder!

Nomis billede af Las Vegas er nok ret normalt for mange i den alder-

-men hun er også speciel, for hun bærer masser af nag.

Hun tiltrækker problemer.

Sådan var jeg ikke, da jeg som 16-årig mormon kom til Las Vegas.

Pårørende?

Jeg har ikke et godt forhold til mine forældre og er udstødt.

Jeg følte mig som skadedyr.

Jeg elsker denne film af mærkelige, uventede årsager.

Det er en heltedåd med en usandsynlig hovedperson.

Som om en lampe tændes.

Verhoevens vision for filmen var en meget saftig fortælling-

-men når man selv lever den, så får man kvalme af den.

I 2011 endte jeg i New York-

-blåøjet og entusiastisk, og jeg var klar til at blive stjerne.

Jeg arbejdede som karaoke-dj.

En typisk New York-historie. Jeg var fattig, men lykkelig.

En aften blev jeg bedøvet af aftenens sidste kunde.

Han tog mig med hjem og voldtog mig.

Det... knækkede mig og ødelagde min verden.

Knust af posttraumatisk stress, og jeg kunne ikke forsørge mig.

Jeg levede af en storblødende opsparing og blev sat på gaden.

Jeg kunne ikke arbejde og holdt op med at tale.

Jeg tabte 5 kg på en uge. Det var frygteligt.

Jeg havde ikke råd til medicin, så det var slemt.

Jeg havde en kæreste, som virkelig var omsorgsfuld.

Han så en annonce for en audition til "Bayside The Musical!"

Han holdt min hånd og sagde: "Jeg bliver stolt, hvis du gør det."

Jeg gjorde det, og jeg sang min egen sang om overgreb.

Alle grinede, og jeg fik rollen som Jessie Spano.

Rollefiguren var afhængig af koffein-tabletter og fik panikanfald-

-så hele rollen var et sammenbrud.

Det er Jessie.

-Jeg tror, hun har taget stoffer. -Stoffer? Er du skør?

Det var utroligt nok en meget forløsende kunstnerisk oplevelse.

Jeg kunne kanalisere mine egne panikanfald efter voldtægten.

Jessie...

Jeg er så... bange.

Jeg kunne kanalisere det på scenen og slippe det.

Jeg havde ikke råd til terapi, så "Bayside" blev min terapi.

De skiftende toner er håndgribelige i "Showgirls".

Man ser en komedie, et sært drama, noget sexet og så noget klamt.

-Molly er en af dine største fans. -Lad mig byde på en drink.

Med voldtægtsscenen bliver tonen pludselig-

-til en rå, detaljeret skildring af et seksuelt overgreb.

Som også "Anklaget" havde.

Men de brugte 90 minutter på at lægge fundamentet.

"Showgirls" har ikke gjort sig fortjent til den.

Hvad sker der?

Jeg fortæller publikum om det.

"Molly, filmens eneste anstændige person-

-bliver tævet og gruppevoldtaget uden grund, og vi springer det over."

"Showgirls" går aldrig glip af at korsfæste en kvinde.

Gad vide, hvad pointen er. Hvad prøver de at fortælle os?

Når Verhoeven taler om "Showgirls", siger han:

"I tænder på seksuel vold. Jeg viser jer det i virkeligheden."

"Hvem i alverden taler du til?"

"Ikke de kvinder, der ser filmen, for vi ved det allerede godt."

"Du er en mand, som ikke har begået et overgreb-

-eller kender nogen, der har.

Det er sexistisk at tro, at onde mænd gemmer sig i skyggerne-

-og er så få, at man aldrig støder på dem-

-så film som "Showgirls" skal vise, hvordan ondskaben ser ud.

"Molly bliver voldtaget, og ingen i branchen forsvarer hende."

"Nomi kan ikke acceptere korruptionen."

Hun udsættes for det værste-

-og det er en mulighed for, at Nomi kan få genoprejsning.

-Klarer hun sig? -Ja.

Det kan være etnisk, klasserelateret eller feministisk solidaritet-

-eller bare den værste slags udnyttelse.

Verhoeven er besat af seksuel vold eller voldtægtsscener.

De er med i mange af hans film.

"DEN VILDE KRIGER" PAUL VERHOEVEN

"KATIE TIPPEL" PAUL VERHOEVEN

Jeg tror, at sæden til det her blev sået, undskyld-

-i "Robocop", hvor der er noget komisk ved-

-at den åbenlyse straf for voldtægtsforsøg er kastration.

Sådan ser en robot med hjernen fra en tidligere politimand på det.

"DEN FJERDE MAND" PAUL VERHOEVEN

Jeg kan bedre lide dig uden top på.

Vent, til du ser mig uden trusser.

Jeg tænker på scenen til sidst-

-hvor Nomi hævner sig ved at tæve Andrew Carver.

Det skildres som noget styrkende, men det er det mest kyniske.

Den mindste lyd, så dør du.

At en kvinde ville finde retfærdighed i mere smerte.

Fordi retfærdighed ikke er tilgængelig for hende.

Det er en skildring af kvindehad-

-men det er meget kynisk, at vi skal se det som en sejr-

-for rollefigurerne, både Nomi eller Molly.

Det, der kompenserer for voldtægtsscenen, er Nomis hævn.

Min yndlingsdel af musicalen er sangen "Whorrior".

Det er en kombination af "whore" og "warrior".

Hver tekst, tone og spark er terapeutisk og forløsende.

Ren glæde.

Gå ad helvede til!

Det er min sang.

Jeg bærer den med mig.

Det er positivt og besynderligt, at den hovedperson-

-er en så forløsende figur.

Den hjalp mig til mit bedste jeg og mit nye liv-

-som er lykkeligt, sundt, positivt og alt andet, man vil have i livet.

Alle beundrer kunstnere, men anmeldere må passe på.

Man skriver ikke for dem og skal være objektiv.

Jeg skrev ikke denne bog, så instruktøren kunne lide den.

At han gjorde det, og at vi havde interessante, lange samtaler-

-om den film og andet, er rigtig dejligt.

I 2017 interviewede Adam Nayman Verhoeven til bogens anden udegave.

Det er sigende, at han anstrengte sig for at mødes-

-fordi filmen beskrives som god i bogen.

Han ser nok ikke det her-

-som en fascinerende viden om, hvordan folks smag forandres.

Han lavede "Starship Troopers", fordi maskineriet var i gang-

-og så lavede han "Hollow Man".

"Black book", "Tricked" og "Elle" er lavet i Europa.

I 2017 vandt "Elle" en Golden Globe.

Verhoeven forbløffet over Golden Globes for "Elle".

Isabelle Huppert fik en Golden Globe som bedste skuespiller for "Elle".

Jeg interviewede Kyle MacLachlan-

-da han skulle hædres ved Seattle International Film Festival.

Jeg nævnte ikke "Showgirls". Det gjorde han!

Han ved nok ikke, hvad vi laver her, men han ville gerne tale om den.

Han holdt på dramaet.

"Vi blev bedt om at spille med overdrevne følelser. Det gjorde vi."

Hans budskab var: "Tro ikke, at nogen, der var med til filmen-

-troede, at det var andet end et gribende drama."

For at besvare et af mine spørgsmål-

-om Elizabeth Berkleys oplevelse-

-såsom håndtere anmeldernes massakre-

-som hun blev udsat for efter "Showgirls"-

-søgte jeg på nettet for at se, hvad hun var med i.

Det første var "Handmade Modern".

-Kom ud, Elizabeth. -Hej, Todd.

Det var et tv-program i 2005 med Todd Oldham.

Man kan se, at han er ved at dø for at sige det, og gør det så.

-Det har du jo haft på. -Noget i den stil.

Den film var kontroversiel, da den kom ud-

-og sjovt nok har den fået et nyt liv som en slags kultfilm.

Hvis noget ikke bliver en succes, forsvinder det af og til helt.

Den har sært nok fået et interessant liv bagefter.

Hun indrømmer til en vis grad, at det var en fiasko-

-men det var næsten sødt, at folk talte om den.

Hun siger intet om hvordan, men de taler i hvert fald om den.

I 2008 var hun med i Chelsea Handlers talkshow.

Vi går videre til "Showgirls", som jo var en kæmpe fiasko.

Det var første gang-

-at nogen på tv gik over stregen og sagde, at filmen var dårlig.

Elizabeth giver en fantastisk alternativ fortolkning af filmen.

Den er overdreven og sjov, hvilket var meningen.

Nu har folk opdaget det sjove.

Den var bevidst sjov og overdreven.

Det var smart at ændre historien-

-hvad denne film betyder og har betydet for så mange. Godt for hende.

-Du fik tæv. -Det var hårdt.

Ingen forsvarede mig i det, hvilket var meget smertefuldt.

"Elizabeth har fået kritik for sit overdrevne skuespil."

"Det var min skyld."

"Jeg ville have overdrivelser, fordi det passede til filmen."

Til sidst tager Nomi til Los Angeles.

Måske gifter hun sig med en nevø til en rig designer-

-får et barn, bor i Beverly Hills og bliver vegetar.

Jeg ved det ikke.

-Er du klar til at danse? -Ja.

-Hvad er det? -Dansepiller.

Elizabeth Berkley gjorde for nylig grin med "Fede fritimer"-scenen-

-i "Dancing With the Stars".

Jeg håber, at hun modtager kærligheden fra "Showgirls"-fansene.

I "Showgirls'" 20 år lange historie-

-er der aldrig kommet så mange for at se filmen sammen.

En, der var med i filmen, burde sige et par ord.

Jeg elsker, at hun præsenterede filmen til åbent hus i Los Angeles.

Hun fik vist stående bifald.

Må jeg ordne jeres negle?

Det glæder mig, at hun får dette nye liv.

Det her er en unik aften, som har været 20 år undervejs.

Det er utroligt at være her med 4.000 mennesker.

Det er som en cirkel, der slutter.

Jeg oplevede aldrig en fremvisning med publikum, som tog den til sig.

I skal nyde denne aften, men først vil jeg gøre én ting:

Lad forestillingen begynde.

Hvem har ret om "Showgirls"?

Er den en joke eller et misforstået mesterværk?

Vi har alle ret. Den er en drøm.

Den har fået oprejsning kommercielt og kunstnerisk.

Ophavsmanden og nogle af de involverede har forliget sig med den.

"Showgirls" er en film, man ikke kan yde retfærdighed-

-ved kun at hylde eller forkaste den.

Man yder den retfærdighed ved at gøre begge dele samtidig.

Det er den respekt, den fortjener, og som jeg prøver at udvise den.