Original subtitles

Ja, hej.

Er det rigtigt? Få fat i jordemoderen med det samme.

Det er godt. Kører din mor? Godt.

Jeg skal bare... Ja, men...

-Kristian? Har du lige to minutter? -Ja.

Nu har du været her i tre måneder. Du arbejder hårdt.

Og det ser jeg sgu sjældent, så... velkommen om bord.

-Tak. -Vi ses mandag, ikke?

Tak for det.

-Hej, skat. -Hej.

Hej. Hvor dufter det godt.

-Du ser godt ud. -Tak.

Hvad fejrer vi? Nej, du fik det! Hvor er det godt!

Jeg er stolt af dig.

-Tillykke! -Tak. Der er mad om lidt.

Hvor lækkert.

Hallo? Lige et øjeblik.

Kender du en, der hedder Tommy?

Hej, Kristian.

Hvad laver du her?

Jeg trængte bare til at se Nordjylland lidt.

Nej, jeg tænkte, at vi kunne tage et lille glas vin og snakke lidt.

-Hvor har du min adresse fra? -Det var fandeme heller ikke nemt.

Jeg er på Facebook nu. Mig på Facebook? Det går slet ikke.

-Hej. Er det din kæreste? -Farvel, Tommy.

Peter er på hospitalet.

Jeg ville komme forbi og fortælle dig det.

Du skal ikke komme her igen.

-Hej, skat. -Hej.

-Hej. Hvordan går alt derhjemme? -Det går fint, tak.

For vi skulle lige have en snak med Elias om, at man ikke river i håret.

-Nej, Elias... -Det er jo ikke første gang.

Nej, det har vi også snakket om.

Det må man ikke, vel, skat?

Jeg frygter lidt, at Elias ikke får nok opmærksomhed.

-Har du børn? -Ja, jeg har to.

-Og de gør aldrig noget forkert? -Jo, men så lærer de af deres fejl.

Fordi min mand og jeg tager tid til at rette på dem.

Det var da dejligt.

-Tak for i dag. -Måske du har brug for hjælp?

-Det er fint. Sig "tak for i dag". -Tak for i dag.

Hej, hej!

Kristian? Vi skal bruge et par kasser til.

Kristian?

Hold op! Kristian!

Hvad er der galt med dig?

Godmorgen, Q.

Okay, det er meget enkelt.

Forskellen på eksistentialisme og essentialisme -

-det er, at herovre skaber du din egen skæbne -

-og herovre, der er den forudbestemt af Gud.

En meget traditionel opfattelse og en mere nytænkende.

Giver det mening? Tobias?

Sker der et eller andet overdrevet spændende på mobilen?

Nej, det var bare dagens lektie.

Så synes jeg, du skulle komme herop og digte lidt for os andre.

-Det mener du ikke, vel? -Jo. Scenen er din.

Har du aldrig hørt om Genevekonventionen?

Høje gange fyldt med lave mennesker -

-der sætter ild til dem selv for sjov.

Her er vi helt tomme, hvis ikke vi er halvfulde.

Og jagten er en succes, hvis man ikke tager et skud.

Men som asken maler vores sko grå -

-og flasken, vi drikker fra, fortyndes, så tier jeg stille.

For tænk, hvis jeg sagde et ord. Tænk, hvis hun hørte mig.

Tænk, hvis hun hørte mig og svarede.

Ja, tænk, hvis hun svarede.

Det var det.

-Så slemt var det heller ikke. -Han vælger altid mig.

-Fordi han ved, du har lavet det. -Toby, hvad tid i aften?

-20.45. Tænk, hvis ingen kommer. -Glen kommer.

-Selvfølgelig kommer der folk. -Hvad nu hvis der ikke kommer nogen?

Det er en privatfest med masser af sprut. Folk skal nok komme.

Bare fordi de har sagt ja på Facebook, betyder det ikke...

Vi skal have nogle øl, chips og B.I.G. med "It Was All a Dream".

Nej, det skal vi i hvert fald ikke. Q, der er andre mennesker her.

Du er virkelig akavet. Folk kigger. Du gør det kun for at irritere mig.

-Og det virker. -Svedigt digt.

-Jeg sagde bare, at det var fedt. -Det var fedt.

-Leo vil ikke med til fest i aften. -Det har jeg ikke sagt.

-Har du selv skrevet det? -Selvfølgelig har han det.

Q, kør mig lige ned på tanken. Jeg skal have nogle smøger.

-Skal vi følges? -Ja.

Elias? Må jeg lige få et kys?

Tak. Vi ses, skat.

Mor?

Du er med på, at jeg går klokken 17.00, ikke?

-Hvad skal vi så gøre herinde? -Vi skal aflevere i morgen.

-Mor, min studiegruppe... -Ja, ja, ja. Vi finder ud af det.

-Mor... -Trine, jeg har sagt ja. Okay?

-To nummer 3 og en nummer 8? -De er klar.

-Mor, skal vi ikke snart hjem? -Jo, vi skal, skat.

Mads.

-Er du okay? -Ja. Det var selvfølgelig et chok.

Jeg kan slet ikke forestille mig det.

Nej, det...

-Bør du ikke tage en uge fri? -Hvorfor?

Så dig og Stine kan få afstemt med den nyfødte.

-Det skal du sgu ikke tænke på. -Du siger bare til, ikke?

Jo. Tak, fordi du spurgte.

-Er det dig, Kristian? -Majbrit?

Hvor er det dejligt at se dig.

-Passer du Peter? -Ja. Det er noget værre noget.

-Hvad er der sket? -Det er prostatakræft.

Hvor slemt er det?

Det er nok bedst, at du taler med Hanne eller Trine.

Eller med lægen, ikke?

Han spørger tit efter dig.

Pas på dig selv, ikke?

Kristian.

Er jeg død? Det må jeg da være, hvis du er her.

Hej, Peter.

Min dreng.

Hvorfor har I ikke ringet til mig noget tidligere?

Vi skulle have ringet.

Meget tidligere.

Hvad med Hanne og Trine? Hvordan...?

Hvordan har de det?

Trine...

Hvor længe har du tilbage?

Jeg skal med toget tilbage om et par timer.

Kristian...

Du bliver nødt til at blive.

Det kan jeg ikke.

De har brug for dig, Kristian.

Det hele falder fra hinanden. Jeg kan ikke længere.

-Hvad vil du have, jeg skal gøre? -Kom hjem.

Giv dem en chance.

Ligesom de gav mig en chance?

-Det var dengang, Kristian. -Det er, hvad det er.

Du ved ikke, hvad du vender ryggen til.

Hej.

Hej.

Hvad laver du her?

Tommy fortalte mig om Peter.

Okay.

Hvornår... eller, hvor længe har du tilbage?

Jeg tager toget om to timer.

Okay.

Jeg er nødt til at gå.

-Trine? -Hav det godt, Kristian.

Hej.

Det er løgn.

Så brød jeg sgu igennem alligevel.

-Hvem var hende pigen i døren? -Anne.

-Min forlovede. -Nå, for helvede.

Tillykke med det. Så er der bryllup snart.

Er hun god ved dig?

-Gider du smide mig op på stationen? -Du er sgu da lige kommet.

-Har du overhovedet været hos Peter? -Jeg kommer lige derfra.

Og han sagde ikke noget til, at du smutter så hurtigt?

-Hvad med Trine? -Hun var på hospitalet.

-Fik I talt sammen? -Ikke rigtigt.

-Er du stadig vred på mig? -Det skal vi ikke tale om.

-Du havde brug for mig. -Tænk ikke på det.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke bare kunne... hjælpe dig.

Efter mor døde, Kristian...

Hun var alt for mig.

Hvordan klarer Hanne det?

Har jeg fortalt dig om dengang, Peter pillede ved Hanne første gang?

Der var afslutningsfest på gymnasiet. Peter havde smuglet mig ind -

-for at få hjælp til at score den smukkeste pige på skolen, Hanne.

I løbet af natten får han lokket Hanne op i en stor, flot sejlbåd -

-som farfar har arbejdet på hele foråret.

Efter et stykke tid kan man høre, at det bliver ret hedt derinde.

Et eller andet bliver ved med at banke på masten.

Larmen vækker farfar. Pludselig står han i døren i pyjamas -

-og hjemmesko og jagtriffel i hånden.

Hold kæft... "Hvad fanden foregår der her?"

Peter går i panik, hopper op af båden og løber ud -

-med bar røv og nøgler, og underhylerne fløj efter ham.

Og stakkels Hanne står og råber og skriger og går i panik:

"Du må ikke skyde ham! Jeg elsker ham!"

Gudfader, bevar mig vel.

Det er et af de bedste minder, jeg har.

Peter og Hanne.

Skål, min dreng.

-Skal du med her, skat? -Nej tak.

-Okay. -Er I klar? Vi kører nu.

Skat, undskyld. Jeg er ked af det der går.

-Det er ikke første gang, vel? -Nej.

-Mit studie er vigtigt for mig. -Det ved jeg godt.

Det er den eneste måde, vi kan komme ud af det her hul på.

Ingen gider at købe den skide restaurant.

Og vi har brug for en til tjener.

-Det er der ikke råd til. -Kan du ikke bare splitte min løn?

Men det er jo spild.

Mor, han kommer ikke hjem.

Han er syg. Rigtigt syg.

-Hvad med i aften? -Hvad med i aften?

-Jeg passer Eli. -Vi har afleveret.

-Så kan du få en pause og lidt luft. -Det er fint.

Det trænger du til, ikke?

-Du gør det ikke igen. -Det lover jeg.

-Lover du? -Ja, og det mener jeg.

Og undskyld.

Okay.

Hold op med det.

Møgunge.

Er det her dit spot?

Nogle gange går jeg ned og får mit kryds og kommer herop bagefter.

-Hvorfor ikke i dag? -Fordi i dag gør vi oprør.

-Mod hvem? -Mod de lave mennesker.

Er du ikke bange for fraværet?

Nej. Jeg har aldrig været mere til stede.

Dit digt...

... var det om mig?

Blev her ikke varmt?

Eller er det bare mig?

-Mener du det? -Hvorfor ikke?

-Fordi det er pissekoldt og blæser. -Men det er sjovt.

Sjovt?

-Var du ikke træt af varmen? -Men her er jo sten.

Det går nok.

Kæft, det er koldt.

Vi plejede at komme her hver sommer på årets første badedag og spise is.

-Din familie? -Ja.

Et år stormede det helt vildt, men min far insisterede på isen.

Jeg tror, mine forældre skal skilles.

-Hvorfor tror du det? -Fordi...

Folk er så fulde af lort.

De vil have, at vi går i gymnasiet, og så skal vi på universitetet -

-have et job og et hus og nogle børn.

Så vi kan blive præcis ligesom dem.

Som om lykken kommer med Post Danmark en dag.

Jeg kan huske engang, hvor dig og din far kørte mig hjem fra Ramløsiaden.

Den der sportsdag i fjerde klasse.

I hvert fald... du sad på bagsædet.

Din far brugte lige så lang tid på at kigge på dig i bakspejlet -

-som på at kigge på vejen.

Nogle gange tænker jeg, at det godt kan være alt det trivielle værd -

-hvis man kan kigge på den, man holder af, når man har lyst.

-Hej. Det er lang tid siden. -Det må man sige.

-Hvad vil du have? -En pilsner, tak.

-Det bliver 30 kroner. -Ja. Tak for det.

Hvad fanden, Kristian?

-Det er længe siden. -Ja.

-Godt at se dig. -I lige måde.

-Hej, Rachel. -Hej.

Thomas, skål.

Det er også ved at være sent, og jeg skal tidligt op.

-Thomas, jeg kan også bare... -Nej, sæt dig, Kristian.

Du skal ikke tage dig af ham. Sæt dig ned.

Tak.

-Er du tilbage? -Nej...

Nej, jeg tager hjem igen om et par dage.

-Hjem? -Ja, til Hirtshals.

Jeg arbejder som fisker deroppe.

Hvad? Det er da ikke sjovt.

Det er ærgerligt. Der er ikke mange af drengene tilbage.

-Har du besøgt Peter? -Ja. Jeg var der tidligere i dag.

Han talte også om dig, da jeg besøgte ham.

Undskyld.

-Er der stadig nogle ting i klemme? -Ja.

-Men hun kæmper sgu. -Hvad mener du med det?

Med Peter på hospitalet og restauranten...

-Du skulle være blevet. -Chris, det kunne jeg ikke.

-Men for hende. -For hende?

-Hun har det meget bedre uden mig. -Tager du pis på mig?

Nej.

-Hvordan husker du hende? -Nøgen.

Splitterravende nøgen, du.

Nej, det ved jeg sgu ikke.

-Hej, skat. -Hej.

-Hvor er du henne? -Derhjemme. Hvad med dig?

Jeg er i Gribskov.

Jeg skal have styr på nogle ting, før vi kan snakke ud.

Okay.

Jeg ved godt, at jeg ikke er særligt let.

-Men tak, fordi du er så tålmodig. -Vi finder ud af det sammen.

Er du hjemme inden onsdag? Vi skal jo spise middag med mine forældre.

Ja, det regner jeg med. Jeg glæder mig.

-Sikkert. -Jeg må smutte igen.

-Jeg elsker dig. -Vi ses, hej.

-Stikker du af igen? -Nej, jeg skulle bare have luft.

-Jeg kører hjem. -Okay.

-Tak for turen. -Jeg kan godt køre dig helt hjem.

Er det Hanne?

Trine, jeg er ked af, at...

Trine! Trine!

Trine? Hvad sker der?

Så er det nu, eller hvad? Er det nu, du skal sige undskyld?

-Er det det? -For hvad?

For at du skred, da jeg havde brug for dig!

-Jeg kunne ikke blive her. -Jeg troede, du var stærkere.

Det var dig og din familie, der skubbede mig væk!

I skubbede mig væk, for fanden!

Og hvis man holder af nogen, så bliver man kraftedeme!

Man gør!

Du har en søn. Ved du godt det?

Hvad?

-Hvad er det, du siger til mig? -Elias hedder han.

-Hvad fanden snakker du om? -Han er lige blevet fem.

Sig til mig, at du lyver, Trine! Lige nu!

Hvorfor er du her, Kristian? Hvad laver du her?

Hvad fanden bilder du dig ind?

Hvorfor er du ikke kommet tilbage?

Hvad jeg bilder mig ind? Din nar!

Jeg hader dig!

Han er så smuk, Kristian.

Men det aner du ikke, for du har jo ikke været her.

Jeg har været helt alene! På grund af dig!

Din idiot!

Så, Trine...

-Trine... -Nej, lad være!

Kom her. Kom her! Så.

-Jeg kan ikke mere. -Så.

-Jeg kan ikke mere. -Så.

Skat, der er mad.

Hej.

Elias, det er min gode ven Kristian.

-Kan du sige hej? -Hej.

Hej.

-Er du sømand? -Ja.

Jeg har fået det af Tommy.

Jeg arbejder også på et skib.

-Gør du? -Ja.

-Hvad farve er dit skib? -Det er rødt.

Mit er blåt.

Vi skal hen til morfar. Vil du med?

Vi skal bare lige aflevere nogle papirer.

-Er det okay? -Skal vi tage Kristian med?

Okay.

-Hvordan går det i restauranten? -Det behøver vi ikke at tale om.

Hun er ligesom sin mor.

Mor vil sælge.

Vil du sælge?

Det var nok det letteste.

Hvad siger du, Kristian?

Vi skal bare have dig på benene igen.

Hej, skat.

Mormor!

Hej, min skat. Hvad så?

Vil du gerne købe en sodavand til mig?

Ja, det vil jeg da. Skal du vælge en ude i automaten?

Jeg kommer om fem.

-Mor, skal jeg ikke...? -Nej, det kan jeg sagtens.

Hej, Hanne.

-Hanne? -Hvad laver du her?

-Jeg har bedt Kristian... -Hvad laver han her? Hvad?

-Jeg ville besøge Peter. -Hvorfor det?

Hvad mener du med det?

Tror du, vi er din familie?

Hanne...

Efter alt, hvad du har gjort, tror du så, vi er din familie? Tror du det?

Mor.

Jeg tror, jeg går nu.

-Det gør du nemlig allerbedst. -Kristian.

-Skal vi lige have sådan et her? -Kom med det.

Skål.

-Ikke mere. -Sådan ser du altid ud efter shots.

-Du ser døende ud. -Det er normalt.

-Hvad skete der i dag? -Der skete ikke så meget.

Jeg kan se på dit ansigt, at der skete noget.

-Kyssede I? -Nej.

-Hvad så? -Vi snakkede bare.

Jeg kan ikke regne hende ud.

Køb hende et gavekort til Vero Moda.

-Hvad har du imod hende? -Ikke noget.

Hun har bare personlighed som et vådt håndklæde.

-Du kender hende ikke. -Du kender hende ikke.

-Du kender hende ikke. -Du kender hende ikke.

-Du ser godt ud i dag. -Luk røven.

-Tager du ikke en kasse øl med ud? -Nej, bed din søster om det.

Det kan du da selv gøre.

Hvad helvede? Knalder du min datter eller hvad?

-Er du klar? -Gav jeg dig ikke de øreringe?

-Jeg må godt låne dem. -Er I ikke skredet endnu?

Peter, er du klar? Bare du er der om et kvarter.

Gider du passe på, at de to ikke drikker for meget?

-Javel, chef. -Det er godt. Lover du det?

-Jeg lover det. -Okay.

-Det gjorde ondt. -Det blev vist meget godt.

-Må jeg se? -Jamen det skal lige...

-Tobias, drik nu ikke for meget. -Okay.

-Hør på din søster og Kristian. -Sig det dog til ham i aften.

Tobias?

Må jeg se? Nej, det blev meget godt.

Det skal hænge.

Nu har I også alt for mange oppe.

Ikke så mange, Q.

-Hey... -Ja.

-Pas på dem. -Ja, det skal jeg nok.

Unger, vi ses. Ring, hvis der er noget.

Når som helst.

-Fuck! Av for satan! -Hvad sagde han til dig?

-Ikke noget. -Nej, hvad sagde han?

Han sagde faktisk, at Tobias stadig er jomfru.

-Hold nu kæft. -Det sagde han!

-Hun kom. -Hvad sker der?

-Sabine. -Hvem?

-Jeg går ud. -Hvem er det?

En fra min klasse.

Hun er sgu da meget lækker.

-Hvad med dig og Q? -Hun er bare min bedste ven.

-Gå dog ud til hende. -Nej, det kan jeg ikke.

Hvorfor ikke?

Du får lige sådan en her. Halløjsovs, og så er det ud og snave.

-Kom. -Drop hende der og gå efter Q.

Kom nu. Tag sådan en her.

-Så er det din, Trine. -Jeg skal sgu ikke have Fisk.

Så tager du den. Kom nu!

-Så er det nu. -Okay, det skal jeg se.

-Hej. -Hej.

-Du kom. -Det sagde jeg jo, at jeg ville.

-Du ser sød ud. Eller, fed jakke. -Tak.

-Vil du have en øl? -Ja.

-Skål. -Skål.

-Har du nogen...? -Hvordan...? Undskyld. Du først.

-Hvad skal du i sommerferien? -Måske på road trip i USA.

-Dig og Q? -Nej, Kristian.

-Som er din søsters kæreste? -Ja. Vi er faktisk nærmest brødre.

Vi er vokset op sammen. Vores forældre var bedste venner.

Da hans mor døde, var det naturligt, at han bare blev hos os.

Det var da sødt af dine forældre.

Hvad med dig? Hvad er dine planer?

Jeg vil gerne have et job inde i byen.

-Du lød heller ikke så klar på uni. -Nej.

Men det er du. Hvad vil du læse?

-Litteratur. -På KU?

-Hvis jeg kan komme ind. -Mon ikke du kan det?

Er det ikke mærkeligt, at vi ikke har snakket rigtigt sammen før?

Jo. Det er det vel.

-Hvordan kan det mon være? -Du så altid ud til at have travlt.

Så du skal på KU og læse Litteratur...

-Var det for meget? -Nej.

Jeg er lige nødt til at løbe i fem minutter. Er det okay?

Ja.

-Q? Hvad sker der? -Ikke noget.

-Q, hvad sker der? -Ikke noget. Lad mig være!

Q, det er mig.

-Har jeg gjort noget? -Gå ind til din fest!

Jeg er ked af det, hvis der er noget, jeg...

Hvad sker der?

Føler du aldrig, at det er incest med Trine?

Hold kæft, din nar. Hvad fanden snakker du om? Incest...

Jeg kan ikke finde Sabine.

-Hej, skat. -Hvad sker der?

-Med Q? -Aner det ikke.

-Har I ikke lige snakket? -Hun gider ikke.

Hun er helt ødelagt over, at du snaver med hende den lille.

-Hvad sker der? Snavede du hende? -Jeg forstår intet.

-Q ville aldrig sige noget. -Bare bland dig udenom.

Så tag dig sammen, og opfør dig som en mand.

-Fuck dig. -Fuck dig selv!

Hallo, I to!

Kæft...

-Hej. Har I set Toby eller hvad? -Jo, han smuttede ned ad vejen.

-Alene? -Ja, han så pisseirriteret ud.

-Jeg finder ham lige. -Skal du ikke ryge med?

Nej, men gem lidt til mig.

Hey, Toby!

Hallo! Vent lige lidt.

Hallo! Vent på mig.

-Hvad fanden laver du? -Jeg skal finde Q.

-Herude? -Vi plejer at mødes på pladsen.

-Din søster ville bare hjælpe dig. -Ja.

-Men hun er ikke skidegod til det. -Det siger du ikke.

Men hun har ret. Hun har altid ret. Det er pisseirriterende.

Det er damer som Q, man skal holde fast i.

-Hun er min bedste ven. -Måske, men hun er pisselækker.

Tag dig sammen, mand.

Der kan du bare se. Beskytterinstinktet.

-... og så lave beatet helt stille. -Hej.

Kristian? Han er lige kørt efter Toby.

-Kørt? -På Q's knallert.

-Har du lånt Kristian din knallert? -Nej, han er jo pissefuld.

-Han er kørt efter Tobias. -Hvor er han?

-Han leder efter dig. -Efter mig?

Så tror jeg måske, at jeg ved, hvor han er.

Jeg tror, du har ret. Hun kommer ikke.

-Skal vi køre hjemad? -Nej, jeg skal lige prøve noget.

Vi køber salat her normalt, og de får nye varer i morgen.

Hvad fanden laver du?

-Hvad fanden laver du? -Kom og afreager.

-Jeg har det fint, Kristian. -Du skal bare lige kaste det her.

Kast alt hvad du kan på lågen der. Kom nu.

Har du det ikke bedre nu?

-Hvor var du henne? -Oppe på Tobys værelse.

-Tal med ham om, hvordan du har det. -Hvad mener du?

Han snakker jo hele tiden med Sabine.

Det er ikke fair at være sur på ham over noget, han ikke ved.

Kristian? Tak, fordi du hentede mig.

-Hvad var det? -Fyrværkeri?

Ej, hvad var det?

Tobias!

Tobias! Nej!

Hjælp! Tobias...

Kan du høre mig? Du er okay.

Du er okay, Tobias. Træk vejret.

Ring efter en ambulance! Hjælp!

Tobias, nej. Du er okay. Du kan godt. Kom, Tobias.

Tobias! Hjælp!

Hjælp!

Nej!

Tobias, rejs dig op!

Tobias, rejs dig op!

-Du må tale med ham. -Det kan jeg ikke.

-Han kan ikke blive her. -Han er vores dreng.

Nej, fordi vores dreng er død.

Er han ikke det?

Så...

-Skat... -Lad være.

Han var min bror.

Kan du ikke bare gå?

Vil du ikke nok gå?

Jo.

Jo.

-Hej, far. -Nå.

Nu er jeg pludselig far.

Så var der alligevel en grænse.

For hvad?

For hvor rummelig man kan være over for andres børn.

Men på den anden side...

... hvis nogen slået min unge ihjel, gad jeg heller ikke vaske deres tøj.

-Jeg skulle ikke være kommet. -Men det gjorde du.

Du lukker bare røven, du gør!

Skrid nu bare, så kan du også slå Trine ihjel.

Du er en taber, du er. Jeg fatter ikke, hvad mor så i dig.

Er der noget, jeg kan gøre?

Jeg fandt dem og tænkte, at du måske ville have dem tilbage.

Jeg savner ham.

Alle siger, det bliver nemmere med tiden, men det gør det ikke.

Det bliver bare... normalt.

Ingen gider at snakke om det.

De lader, som om han stadig er på sit værelse. Jeg forstår det ikke.

Jeg savner ham også.

Jeg sagde så meget lort til ham.

Hvorfor var jeg ikke bare sød ved ham?

-Tænk ikke på det. -Han troede, jeg hadede ham.

Nej, det gjorde han ikke.

Undskyld.

Hallo?

Hej, skat.

-Hvad sker der? -Han er på operationsbordet.

De siger, det er en blodprop.

-Okay. Hvor er Elias? -I venteværelset.

Hey. Han skal nok klare den, ikke?

-Ilsøe? -Ja.

-Kan du...? -Ja.

-Hvad laver du? -Jeg spiller.

-Hvad hedder det? -Det hedder "Snake".

Skal morfar dø?

Nej, morfar han skal ikke dø.

-Du ved godt, han er bomstærk, ikke? -Ja.

Jeg kan huske engang...

... engang fik mig og onkel Tobias skideballer -

-fordi vi legede vandkamp på skolen.

Så kom morfar og skældte alle lærerne og skoleinspektøren ud.

Han sagde, de var for dumme til at undervise os.

Hvem er onkel Tobias?

Har mor ikke fortalt dig om ham?

Tobias var...

... han var Helsinges klogeste dreng.

Og min bedste ven.

Alle sammen elskede ham.

Hvor er han?

Han...

Han sidder oppe på en sky i himlen og kigger ned på os.

Elias, skal vi ikke lige tage os en is?

Vi gjorde alt, hvad vi kunne, men desværre...

-Det passer ikke. -Jeg beklager.

Du skal ikke beklage.

Trine, hvorfor beklager han? Hvad?

Jeg vil gerne se min mand.

Jeg vil gerne se min mand. Han ligger lige derinde.

-Det gør mig virkelig ondt. -Lad være med at trøste mig.

Du skal ikke røre mig! Hvorfor er du her overhovedet?

Hvad laver han her?

Mor...

Jeg kom bare for at høre, om du er okay.

Anne har ringet.

Hun kunne ikke få fat på dig.

Så ringede hun til Tommy og så hertil.

Har du...?

Hvad? Om jeg har fortalt, at jeg kneppede hendes forlovede? Nej.

-Det har jeg ikke. -Trine, vi må lige snakke om det.

-Jeg synes, du skal gå. -Hvad med Elias?

-Hvad med ham? -Jeg er hans far, for fanden.

Ja...

Du kunne have fortalt mig om ham, da I smed mig væk.

-Hvad havde du regnet med? -Så du kunne skride fra ham?

-Hvem i helvede tror du, du er? -Elias' mor!

Alt andet er fuldstændig ligegyldigt.

Du ødelægger alt.

Kan du huske det armbånd, du gav mig?

-Øh... -Det fra flåden.

Jeg gik med det, til jeg var 19 år...

Jeg har købt nogle lækre ting...

... som et lille håb om, at du ville gro nogle nosser -

-når mor døde.

Men jeg er her nu, Kristian.

Hvad fanden skal jeg bruge dig til nu?

Du var ikke halvt så meget far, som Peter var.

Det ved jeg godt, Kristian.

Ved du hvad? Du skal ikke bekymre dig om mig.

Jeg skal nok klare den.

Du skal bekymre dig om dig selv.

Jeg ved, at jeg ikke var der for dig, men jeg prøver virkelig nu.

Du er alene.

Mor er død... og dit eneste barn hader dig.

-Nej, det passer ikke. -Du har ingenting.

-Du er ingenting. -Jeg har dig, Kristian.

Jeg har da for helvede dig!

Kristian, du ved ikke, hvad du vender ryggen til.

Kom hjem.

-Skål. -Skål.

Er du okay?

Det er ikke første gang, mit barn drilles af den møgunge.

Det er ærgerligt, men vi kan ikke holde øje med børnene, når de leger.

Jeg må finde en børnehave, hvor de ikke bare drikker kaffe.

Hans mor sidder inde på kontoret.

Det er lige herinde. Jeg henter lige Carla og Elias.

Han er en sød dreng.

Det er sjovt, for bare 5-6 år siden havde man en million ting.

Og så meget tid. Man skulle bare finde ud af, hvad der var vigtigst.

Nu er der kun ham. Han er alt.

Og alligevel er der ikke tid nok.

Jeg hørte om din far. Det gør mig ondt.

Og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på den aften.

Din bror...

Din bror...

Han...

Han...

I bør komme forbi en dag. Så kan Elias og Carla lege sammen.

Jeg tror, det ville være godt for dem.

Ja. Det tror jeg, du har ret i.

Kom, skat. Kan du vinke og sige farvel?

-Hej. -Hvad vil du?

Jeg vil have mit job tilbage.

-Hvis du tror, at du kan komme... -Hanne.

Jeg har gemt mig i fem år.

I fem år.

Jeg er gået glip af de sidste år af Peters liv.

Jeg er gået glip af mit eget barn. Og Trine.

Det var dit eget valg. Ikke?

Var det det?

Jeg hadede dig. Vidste du det?

Da mor døde, og Tommy forsvandt...

... da vidste jeg ikke, om jeg havde en familie.

Peter og Trine og Tobias -

-gjorde, hvad de kunne, men... jeg vidste ikke, om det var ægte.

Men det var noget andet med dig.

Du var min mor.

Det var det eneste, jeg vidste, var rigtigt.

Det var et uheld.

Men du forlod mig med vilje.

Det var et uheld.

Og jeg blev også skadet.

Undskyld.

Ved et af mine sidste besøg...

... bad Peter mig om at læse hans yndlingspassage...

... i dagens anledning.

"I en tid af had -

-fandt jeg, at der var i mig en uovervindelig kærlighed."

"I en tid af tårer fandt jeg, at der var i mig et uovervindeligt smil."

"I en tid af kaos fandt jeg, at der var i mig -

-en uovervindelig ro."

"Og jeg indså gennem det hele -

-at i en tid af vinter fandt jeg, at der var i mig -

-en uovervindelig sommer."

"Og det gør mig glad -

-for det fortæller mig, at uanset hvor hårdt verden skubber mig -

-så er der i mig noget stærkere og bedre -

-der skubber igen."

Er der nogen, der har lyst til at sige et par ord?

De er i dine hænder nu, ikke? Pas godt på dem.

Tekster: Kasper Rasmussen www.sdimedia.com