All language subtitles for Lost Cities of the Ancients 3of3 The Dark Lords of Hattusha BBC 1080p_DAN_Subtitles03

En mystisk ny heer har slaet til
mod Babylon uden varsel.

Den spreder raedsel I hele byen.

Med hensynsles effektivitet adelagde
Hattushas marke krigere alt.

Deres mal var
at blive verdens starste imperium.

Men da de naede det mal,
forsvandt hasren -

- 0 det store imperium,
de havde skabt.

Lige s& mystisk,
som de var dukket op.

13000 &r
var alle spor af dem forsvundet.

Fra alle historiebager
og tilmed myter og legender.

Indtil brudstykker fra den verden
begyndte at dukke op et efter et.

Brudstykkerne abnede en verden
af mysterier og hemmelige koder.

En by, der skulle st for evigt,
en ustoppelig krigsmaskine.

0Og et keempe imperium,
der endda var sterre end Egypten.

Dette er historien om, hvordan
en kultur forsvandt ud af historien.

HATTUSHAS M@RKE HERRER

I slutningen af 1800-tallet drog
opdagelsesrejsende ud pa togt.

De ville teste
sandheden I gamle myter.

Historikere fortalte om en verden,
far Biblen blev skrevet, -

- som blev styret
at blot tre meegtige imperier.

Egypten, Assyrien og Babylon.

Opdagerne bekraeftede nu
de fremstillinger.

De tre store impedier I Mellemasten -

- havde efterladt sig
byer og monumenter.

Tanken om et fierde stort imperium, -

- som der ikke var nogen spor efter,
virkede umulig.

Brudstykker af et mystisk sprog, -

- som taltes flere steder I oldtiden,
begyndte at dukke op.

Nogle mente endda,
at sproget, som ingen forstod, -

- kunne vaere bevis pa et fierde
stort imperium, der var forsvundet.

11906 segte den tyske lingvist
Hugo Winckler og hans hold -

- kilden til det forsvundne sprog.

Heit oppe I Anataliens bierge
I det centrale Tyrkiet -

- fandt han ruinerne af en stor by.

Overalt var der
tegn pa en starre civilisation.

Da de undersegte stedet,
fandt de hundredvis af lertavier, -

- som var daekket
af det ukendte sprog, han segte.

For at afslere
civilisationens hemmeligheder -

- matte han finde en tavle skrevet
pa et sprog, som han kunne forsta.

I ugevis segte de.
Omsider fandt han en tavle -

- pa et sprog, som han forstod.

Den var pa babylonisk.
Oldtidens diplomatsprog.

Det var en fredstraktat
mellem farao Ramses 2 -

- 0g en rival, storkongen Hattusili
fra landet Hatti.

Fer var det kun kongetne I Egypten,
Assyrien og Babylon, -

- som blev kaldt for storkonger.

Men I fredstraktaten kalder farao -

- Hattusili fra Hatti
for den fierde storkonge.

Fredstraktaten beviste, -

- at der havde eksisteret
et fierde stort imperium.

Winckler dede dog,
inden han kunne lzse mysteriet.

Hvordan kunne et s4 stort imperium
forsvinde helt ud af historien?

Det var et spargsmal, som det tog
naesten 100 ar at besvare.

Arkaeologer matte undersege byen -

- og analysere alt, hvad de fandt.

S4& matte de bryde to sveere koder.
En bestod af hieroglyffer.

De kaldte byen for Hattusha.
I landet Hatti.

De kaldte folket for hittitter.

Men de var et helt andet folk
end hittitterne I Biblen.

Hattushas hittitter byggede
deres hovedstad et underligt sted.

Et sted, hvor et imperiums
hovedstad ikke burde ligge.

Af en stor by at vaere
ligger den meget afsides -

- og er helt afskaret.

Alle de store byer dengang
var korsveje til resten af verden, -

- neer handelsruter,
floder eller havet.

Men ikke Hattusha.

Hattusha la
80 kilometer fra en storre flod.

Den laindespaarret I biergene flere
hundrede kilometer fra havet, -

- heit oppe I de golde bakker,
ot Kimaet var hardt.

Omradet var omgivet af land.

Det var afskaret fra Sortehavet
400 km fra det sstlige Middelhav.

Desuden sneede omradet til
1manedsvis hwert ar, -

- 00 s blev det helt afsikaret.

Det var svaert at forsta,
hvorfor de byggede hovedstaden her.

Men arkaeologer opdagede,
at det var vanskelighedeme, -

- der gjorde det
til et perfekt sted for hittitterne.

Hver detalje I byen
var ngje planlagt.

En permanent borg,
der ville kunne modsta alle angreb.

Hittitterne udnyttede
bjergenes naturlige forsvar.

De byggede pa ekstreme steder
udhugget I stejle Kipper.

0Og de byggede hen
over stejle bjergklefter.

De slasbte store sten
hundrede meter.

De borede hul I solid granit.

De byggede tykke mure
langs klippekanter.

Det var
dedsforagtende ingeniarkunst, -

- da de fremdrog en by
af granitbjergene.

En massiv ydre mur omgav byen.

Den var over 6 kilometer lang
og krydsede alle forhindringer.

En ubrydelig ring, som beskyttede
hittitterne fra omverdenen.

De byggede hele Hattusha
som en vigennemtraengelig feestning.

De var tydeligvis
besatte af deres egen sikkerhed.

Murene var
nogle af de tykkeste I oldtiden.

Med enestaende egenskaber,
der styrkede dem.

Vi fandt disse store mure
rundt om hele byen.

Pa visse steder
er de mere end 8 meter brede.

Det mest overraskende ved murene
er disse mystiske rum, -

- SOM g@r murene
enestaende I oldtiden.

Disse rum gav murene
en utrolig styrke.

Hittitterne fyldte dem
med en blanding af jord og sand.

Nar den blev stampet til,
blev den hard som beton.

Oven pa det staerke fundament -

- beregnede man, at hittitterne
tilfojede 8 meter haje tegimure.

Billeder pa lertaj viser, at der
for hver 12 m var 30 m hgje tame.

Man lavede porte,
som normalt er svage led, -

- om til dedelige feelder.

En fiende, der bred igennem,
ville blive fanget.

Magtesles over for forsvareme
I de enorme tarne over dem.

De enestaende mure bevirkede,
at hittitternes forsvar -

- var uigennemtraengeligt pa den tid.

Men byen stoppede ikke der.

Gennem byen gik en indre mur,
der var endnu tykkere.

Her havde de tilfejet
en anden opfindelse.

Hemmelige tunneler. Otte stykker.

Ale, der bred igennem fingen,
stod over for en sterre fare.

Et overraskelsesangreb fra
hittitternes heer gemt I tunnelerne.

Det var en by
med lag pa lag af forsvarsveerker.

I Hattusha levede der
over 50.000 mennesker.

Hittitterne havde valgt et fiernt
sted uden for fiendens raskkevidde.

De forvandlede stedet
til en uindtagelig faestning.

Da arkeeologer kortlagde byen, -

- bekraeftedes det, hvor imponerende
denne civilisation engang var.

Da hittitterne havde gjort
byen uindtagelig, -

- ville de vise,
hvor magtfulde de var.

De skabte
misundelsesvaerdige monumenter, -

- der skulle sta for evigt
som beviser pa deres styrke.

En af bygningerne havde store dare -

- 0g 200 veerelser,
der omgav en stor central gard.

Indeni var der
flere rituelle genstande.

Deftte var Hattushas store tempel.
Detheligste sted I imperiet.

Pa byens hgjeste punkt
var der en pyramide, -

- som var 250 meter bred
med 100 trappetrin til toppen.

Den var enestaende.
Den ydre bymur gik over den.

I midten var der en port
udsmykket med sfinkser, -

- som var vendt sydpa mod Egypten.

Det var det ferste,
mange besegende sa.

Et symbol pa hittitternes magt.

Men det var
pa en bakke midti byen, -

- at hittitterne
byggede den vigtigste bygning.

Et slot til kongen.

Det var byens hjerte.

Rundt om slottet var en befaestet mur,
som skulle beskytte kongen.

Herfra kunne man se
alle hjerner af byen.

En central gang gik gennem slottet,
som kun de vigtigste matte bruge.

Pa toppen var
kongens private lejligheder -

-ihjertet af byen
og dens steerke forsvarsvaerk.

Nedenfor la
et af oldtidens undervaerker.

Det var en by,
der blev bygget I stor skala.

Hver detalje I forsvaret
var genialt udformet.

Hittitterne planlagde,
at Hattusha skulle sta for evigt.

Men der er intet, der forklarer,
hvordan de dukkede op, -

- byggede et stort imperium
og forsvandt ud af historien.

Derfor ma arkaeologerne fortseette
med at lede efter ledetrade.

De fandt de hellige steder
og fandt billeder af hittitterne.

Andre, der viste deres besattelse
af krigsferelse og dad.

Saert nok fandt de
kun fa veerdifulde genstande.

Intet, som man normalt finder
I en gammel hovedstad.

Det var, som om Hattusha
pa mystisk vis var blevet temt -

- for alt det, der kunne afslere
hittitternes skasbne.

Men Hattusha havde en dejlig skat, -

- der ventede pa at blive opdaget.

Ikke guld eller juveler,
men noget meget mere dyrebart.

Gemt I en labyrint
er der fem enorme biblioteker.

I dem var der 30.000 lertavler,
som var smukt arkiverede.

Det var et af de sterste og aldste
biblioteker, man har opdaget.

Her var det mystiske folks
tanker og gerninger beskrevet.

Historien
om en forsvundet civilisation, -

- som bare 14 der
og ventede pa at blive lest.

Der var et problem. De var skrevet
pa et sprog, som ingen forstod.

At bryde koden optog
nogle af de sterste lingvisters tid.

Hittitternes sprog er skrevet
med sakaldt kileskrift.

Et af verdens sldste skriftsystemer.

Da de blev benytiet
iflere mellemestiige sprog, -

- var tegnene kendte
og kunne let lzeses.

Men det var hittitternes sprog,
som var umuligt at forsta.

Det er som at kunne lzese latin,
som skrives med vores alfabet, -

- men uden at kunne forsta
ordenes indhold.

Neglen til et ukendt sprog
er at finde et, der ligner.

Ved hjeelp af faelles ord
og grammatik kan man tyde det.

Hittitternes sprog forvirrede alle.
Det var helt sit eget.

Der var ikke andre mellemestlige
sprog, som lignede det.

Koden blev knzaekket med opdagelsen
af bare en satning blandt tusinde.

En tjekkisk forsker
fandt saetningen, -

- som starter her
og ender I slutningen af spalten.

Man ser det bedre pa en kopi,
som vi har her.

Det er denne saetning.

Her har jeg skrevet
samme szetning igen.

Forst med kileskrift
og s& med vores eget alfabet.

Han sa tegnet for bred, -

- som er feelles for mange
gamle sprog: "ninda-an".

$4 s han noget overraskende.
Noget, ingen forventede.

Etord pa engelek.

Her var der et af ordene,
som skilte sig ud.

"Wa-a-tar” ligner naturligvis -

- det engelske ord for vand.

0g "e-ez-za" minder
om det hajtyske ord for at spise.

"Etzum," som lyder meget ens.

Sat sammen havde han en szetning,
som han maske kunne overszette.

Maske skrev han ordene ud,
som jeg har gjort.

"Nu" mindede om latin "nunc,”
som betyder "nu".

"Ninda-an" genkendte han
som "bred".

"B-ez-za-ale-ni" betad "at spise”.

"Wa-a-tar" kan betyde "vand".

"E-ku-ut-te-ni" til sidst.

"E-ku" minder meget om latin "aqua”,
som betyder "vand".

Det kan vaere "at drikke,"
hvis det er et verbum, -

- som bruges sammen med "vand".

Her genkendte han en szetning,
der kan betyde:

"Nu spiser du brad og drikker vand.”

S4 havde han oversat den forste
hittitiske seetning I 3000 ar.

Gennembruddet overraskede alle.

Sproget var ikke fra Mellemgsten,
men var et indoeuropasisk sprog.

Hittitterne adskilte sig
fra rivalerne I oldtiden.

De kom ikke fra Mellemesten,
men fra en del af Europa.

Hittitterne kom til Tyrkiet -

- og valgte bjergene I Anatolien
til at opbygge deres fasstningsby.

Endelig blev hittitternes verden
blotlagt for alle.

Hvert ord afslerede mere
og mere om denne civilisation.

For ferste gang I 3000 &r -

- kunne historien om oldtidens
fierde store imperium fortzslles.

Det var historien om, at hittitterne
planlagde at blive en supermagt.

Dethele begyndte med kontrol.

De var besat af orden
og plaget af frygt.

Aftavierne sa man,
ataltiderestiv -

- var strikt reguleret.

Fra arbejdet pa statens garde
til betaling af skat -

- 0g timed folks sexiiv.

Teksterne afslarede, at befolkningen
blev kontrolleret via harde straffe.

"Henret hele familien til den,
der ikke adlyder kongen."

"Afskaer naese og orer pa slaven,
der forarsager brand.”

"Draeb den,
der stjeeler et bronzespyd.”

"Han skal dg."

"Tag jorden fra den,
der nasgter at betale.”

Hittitternes bud var -

- pligt, disciplin og selvopofrelse.

For at sikre total lydighed
aflagde man eder til guderne, -

- som selv kunne straffe.

Gudernes vrede ramte dig,
hvis du forbred dig mod en ed.

Ederne blev ofte forstaerket
gennem ritualer.

Den vigtigste ed var
loyalitet mod kongen.

En styrends elite, Hatushas
herskere, udierte hans vile.

Medlemmerne af kongens familie
var den egentlige magtelite.

De var bundet af et band
af endraaglighed I kongens fieneste.

"Stormguder tilintetger dem,
der vanaerer kongen.”

At bryde broderskabsbandet
var det vaerst teenkelige.

Guderne straffer dig,
hvis du draber familie, -

- og det var
et staorkt tabu I samfundet.

Bradrene brasndte
afbildninger af deres fiender.

Sadanne ritualer styrkede bandet, -

- som holdt sammen pa Hattusha
I de fiendtlige omgivelser.

Det band var fundamentet,
som succesen byggede pa.

Skrifterne viser, hwor efiektivt
man opretholdt orden I Hattusha.

Biblioteket redegjorde
for regeringer, -

- aftaler og alliancer
med andre konger -

- og sammenstillede
en detaljeret historie.

Alt havde tilsyneladende
et starre formal.

En plan for at indfare
hikitisk styre I verden.

Essensen af deres strategi var
at bygge en ustoppelig krigsmaskine.

De begyndte med at udvikle
en effektiv militeermaskine.

Det var kernen I deres fremgang.
De var meget disciplinerede.

Handbeger beskrev, hvordan man
ger rekrutter til nddeslese krigere.

Uddannelsessergenter ledede
hard traening og kraevede lydighed.

De var uddannet I krigskunst.

"Officerer,
der ikke adlyder, geres blinde."

"Vi forventer, at soldater
udspionerer deres kammerater.”

"Kongen beordrer,
at han skal slas ihjel."

De bedste krigere specialiserede
sig I kamp med stridsvogn.

Hestene blev tvangsfodret -

- og presset til graensen.
De svageste blev drasbt.

Hittitterne havde et mal.

At skabe en styrke,
der vandt for enhver pris.

S4 slap de den lgs mod verden.

Ifalge skrifterne overgav
oldtidens store byer og riger sig -

- eller blev knust af hittitterne.

Fra Arzawa og Uliwanda I vest
til Niya, Arahtu og Qatna I syd.

De store riger Aleppo og Mittani -

- og Kaska
sa langt veek som Hatenzuwa.

Hittitterne var nadeslese.

Denne tekst beretter om en konge,
der adelagde en by.

Da byen var blevet plyndret og
braendt, sdede man giftigt ukrudt, -

- saingen ville kunne bo der igen.

Det var altsa
tidlig biologisk krigsfarelse.

Pa bare en linje fortaelles, -

- hvordan hittitterne marcherede
1600 kilometer til Babylon, -

- odelagde byen og drog hjem igen.

Nogle riger kaeempede
og vandt somme tider, -

- men intet stoppede
de ubenherlige hittitter.

De ville bygge
verdens storste imperium.

Nu stod kun én magt I vejen.

Egypten.

11279 f Kr.
var Ramses den Store, -

- en af de meegtigste herskere
1 Egyptens historie, farao.

Han vidste,
at hittitterne truede Egypten.

Hans eget imperium strakte sig
fra Nilen til det nuveerende Syrien.

Alle imperier anskede
det strategisk vigtige omrade.

Midt I omradet la byen Kadesh.

Den, der kontrollerede Kadesh,
kunne kalde sig -

- den maegtigste konge
I hele det mellemostlige omrade.

Det var det,
Egypten og hittitterne sloges om.

Krig mellem verdens to supermagter
var uundgaelig.

Resultatet skulle afgere
hele Mellemastens skasbne.

Indsatsen kunne ikke vaere hejere.

Ramses havde flere resurser
og tilfejede ekstra delinger.

Hans heer vat
den sterste I Egyptens historie.

Prins Hattusili var general
over hittitternes storste haer -

- med over 47.000 mand.

Hittitterne havde forberedt sig
pa det uundgaelige sammensted.

De afslarede nu noget,
der gav dem et vigtigt overtag.

Et nyt supervaben.

Inden slaget ved Kadesh
gjorde hittitterne en ny opfindelse.

De fiyttede stridsvognens hjul -

- fra bagsiden af vognen til midten.

Det gav en meget stor forandring.

Opfindelsen revolutionerede
oldtidens krigsferelse.

At fiytte hjulet til midten -

- gjorde vognen steerkere og
I stand til at baere en ekstra mand.

Det gav vognen
storre vasgt og ildkraft.

Det 2ndrede kampieknikken,
10g med at tremandsvognen -

- blev brugt mere
som en moderne kampvogn.

De angreb fienden
I starten af slaget -

- for at forarsage
sa stor pdelaeggelse som muligt.

Slaget ved Kadesh I 1274 f.Kr. var
det sterste slag, verden har set.

Tusindvis af stridsvogne dundrede
ind bag egyptemes linjer.

Egypterne haevdede, at de sejrede.

Men vi ved fra Hattushas skrifter,
at hittitterne vandt krigen.

En fredstraktat viser,
at deres leder, prins Hattusili, -

- faktisk erobrede hele omradet ved
Kadesh og drev egypterne sydpa.

Det nye supervaben
og overlegen taktik vandt sejren.

Kadesh var
en stor sejr for hittitterne.

I Hattusha var kongen endelig
en af verdens meegtigste maend.

Hans onkel, prins Hattusili,
besejrede faraoen -

- 0g vendte hjem som helt.

Hattusha var nu
hovedstad I et stort imperium.

Snart derefter indvilligede Ramses
I en evig fred.

I traktaten blev hittitternes hersker
kaldt for storkonge.

En titel,
som kun en supermagts leder fik.

Hittitternes mission var fuldfert.
Et broderskab dukkede op, -

- 0g pa nogle hundrede ar
havde de skabt et imperium.

Fremtiden var deres.

Men nogle artier efter Hattusilis
sejrrige tilbagekomst fra Kadesh -

- forsvandt imperiet ud af historien.

Endnu vidste ingen hvorfor.

Alle ord I Hattushas biblioteker -

- blev undersegt neje
for at finde et svar.

Her et sted matte hittitternes
sidste kapitel veere nedfaeldet.

Kun en enorm katastrofe
kunne vel knuse det fierde -

- store imperium I oldtiden?

Men de fandt intet.
Ikke et eneste ord.

Arkiverne sluttede tilsyneladende
kort far slutningen.

Der er intet, der spreder lys
over imperiets sidste dage.

Arkivet ville ikke afslare -

- den katastrofe, der ramte
hittitterne for 3000 ar siden ...

...0g slettede alle spor.

Sadan var det,
til arkasologer fandt noget, -

- som havde ligget begravet
I Hattusha I over 3000 &r.

Forst s& det ud som en kongegrav,
men der var intet lig I den.

I stedet var vaeggene daekkede
af symboler. Hieroglyffer.

Endnu en umulig, hittitisk kode.

Disse symboler skulle en dag
afslere imperiets skasbne.

Skasbnen skyldtes ikke
meegtige heere, -

- men en tragedie
med gradighed og haevn.

Forst vidste vi ikke, hvad det var,
men da vi sa hieroglyfferne, -

- indsa vi,
at det matte veere et vigtigt sted.

Men ingen kunne laese dem.

De skulle tage &r at dechifrere.

Der er kun en handfuld,
der kan laese dem.

To af dem er gift med hinanden.

Professor Dincol og konen Belkis
har viet deres liv til at forsta dem.

De vidste fra andre hieroglyffer, -

- at koden var vigtig
for de sidste konger.

Nu, sammen med kolleger
fra hele verden, gik de I gang.

Hieroglyffer er svaere at tyde.

De begynder enkelt.

En figur, der peger pa sig selv,
betyder "jeg er".

Men det bliver mere kompliceret
med abstrakte tanker.

Sédan en hieroglyf
kan skabes sadan her.

Hvis man har et gje og en hjort, -

- kan det betyde "eye" og "deer”,
"idea".

Samme tegn kan have
mere end en betydning.

0Og hvad vaerre er,
er visse hieroglyffer udviklet, -

- indtil billedtegnene ikke leengere
ligner noget, man kender.

Eksperterne havde brug for noget,
der kunne hjzelpe dem.

Det kom med et antal fund, -

- herunder hundredvis af lerklumper.

De var navnesegl. Et visitkort -

- med ejerens navn og rang.

Rundt I kanten stod ord I kileskrift,
som man kunne forsta.

I midten stod
de samme ord med hieroglyffer.

Nu kunne man begynde
at saette det sammen.

En efter en
dechifreredes hieroglyfferne.

Den farste hieroglyf I hulen var
den mest spandende.

Det var symbolet
pa hittitternes sidste konge.

Her er tegnene for storkonge
og her for en helt.

Hieroglyfferne fortalte
om hans sidste store felttog.

Her ville man kunne se
navnet pa den meegtige magt, -

- som forarsagede hittitternes fald.

Men da navnene pa fijenderne blev
dechifreret, blev alle chokerede.

Fjenden var ikke udenlandsk, -

- men kom
fra selve det hittitiske imperium.

Det kunne kun betyde borgerkrig.

Hieroglyfferne afslarede
en uventet historie.

I imperiets sidste ar
undertrykte kongen et opror -

- pa hittitisk omrade.

Bid for bid begyndte nu alt
at falde pa plads.

Hatusilis tibagekomst
efter sejren I Kadesh -

- havde startet en familiefejde
med kongen, hans neve.

Kongen lod til at vaere nerves
over magten, som Hattusili havde.

Han mistaenkte hans hensigter
og fratog ham magten.

Da indsa Hattusili, at hans dage
var talte, hvis han ikke slog igen.

Hattusili handlede hurtigt.

Han overtrédte hittitternes
helligste ed, broderskabets ed.

Han anholdt kongen
og sendte ham I eksil.

Loyaliteten I hittitternes
endraegtighed var knust.

Broder vendte sig mod broder,
og I tre generationer -

- rasede borgerkrigen ude af kontrol.

Indtil Hattusha I imperiets hjerte
la dgende.

Borgerkrigen draenede sagte
Hattusha for liv.

Byen var skabt
til at modsta angreb fra fjender, -

- men ikke angreb
fra selve broderskabet.

Borgerkrigen raserede den orden,
der holdt sammen pa riget, -

- og imperiet begyndte
at ga I oplesning.

Der kom ikke leengere mad til
Hattusha, og folk begyndte at sulte.

En af teksterne, en bergmt tekst, -

- er et brev skrevet af hittitternes
konge til en konge I Ugarit, -

- hvori han indtraengende beder
om en stor sending kom.

Til sidst I brevet star der:
"Det handler om liv eller ded.”

Dag for dag svaekkede
Hattusilis forraederi Hattusha -

- 0g mindskede
hittitternes autoritet.

Men hvad skete der til sidst, -

- som gjorde,
at de forsvandt sa fuldstaendigt?

Ingen skrifter eller hieroglyffer
hjalp.

S4 fandt arkaeologerne en sidste
ledetrad, der loste gaden.

Da de gravede I paladset
og andre vigtige bygninger, -

- fandt de teq),
som var braendt at id.

Kun dele af byen var bererte.

Vihar ldebrande her I paladset, -

- men ogsa I tempelomradet,
emnpel 4 og pa skraningen.

I det gvre tempelomrade
braendte nogle af templeme.

Tempel nummer 7 breendte.

Kun de vigtige bygninger
blev braandt ned.

Det var noget endnu maerkeligere
ved adelaggelsen af bygningerne.

De dele af byen, der blev braendt, -

- var blevet tamt, fer det skete.

De veerdifulde genstande,
der ma have vaeret der, -

- guld, skatte og hittitternes arkiv,
var fuldstaendig forsvundet.

Der var heller ingen tegn
pa en invaderende heer.

Der var en teori, der kunne forklare
alle de nye arkasologiske beviser.

Hittitterne vidste, at imperiet var
dadsdemt, sa de forlod deres by.

Det er ogsa muligt, -

- at de selv brasndte
deres store bygninger ned.

De efterlod sig ikke
noget vaerdifuldt til fienderne.

Hvad ger kongen af Hattusha
I en desperat situation?

Jeg tror, at han organiserede -

- en systematisk evakuering -

- af hejborgen
og de kongelige bygninger.

Han tog sine mest vaerdifulde
ejendele med, inklusive dokumenter.

Sammen var hittitterne
uovervindelige.

De havde bygget en stor by
og skabt et stort imperium.

De kunne herske I al evighed.

Men da endraegtigheden blev brudt,
faldt det hele sammen.

Frygt og gerrighed fik dem
til at vende sig mod hinanden.

Hittitterne forlod deres by.

De efterlod sig ingen monumenter,
der fortalte om deres gerninger.

Biblioteket med deres historie
braendte, -

- og alle lertavler blev begravet.

Hittitterne forlod derefter Hattusha.

Og forsvandt sporlast.

Sporgsmalet er: Hvor blev de af?

Hvis de medbragte
de mest vasrdifulde dokumenter, -

- kan det sidste kapitel
I deres historie -

- ligge gemt
og vente pa at blive fundet.

Hittitterne byggede byen Hattusha
til at blive staende for evigt, -

- men den 14 sa fiernt, at ingen
andre civilisationer bosatte sig her.

Der var ingen,
der kunne fare deres legender videre.

Derfor dede deres historie med byen.

Med tiden blev Hattushas sten
begravet og byens navn glemt.

Derfor forsvandt hittitternes
utrolige historie I over 3000 ar.

Tekster: Rikke Refslund
www.sdimediagroup.com