Original subtitles

En mystisk ny heer har slaet til mod Babylon uden varsel.

Den spreder raedsel I hele byen.

Med hensynsles effektivitet adelagde Hattushas marke krigere alt.

Deres mal var at blive verdens starste imperium.

Men da de naede det mal, forsvandt hasren -

- 0 det store imperium, de havde skabt.

Lige s& mystisk, som de var dukket op.

13000 &r var alle spor af dem forsvundet.

Fra alle historiebager og tilmed myter og legender.

Indtil brudstykker fra den verden begyndte at dukke op et efter et.

Brudstykkerne abnede en verden af mysterier og hemmelige koder.

En by, der skulle st for evigt, en ustoppelig krigsmaskine.

0Og et keempe imperium, der endda var sterre end Egypten.

Dette er historien om, hvordan en kultur forsvandt ud af historien.

HATTUSHAS M@RKE HERRER

I slutningen af 1800-tallet drog opdagelsesrejsende ud pa togt.

De ville teste sandheden I gamle myter.

Historikere fortalte om en verden, far Biblen blev skrevet, -

- som blev styret at blot tre meegtige imperier.

Egypten, Assyrien og Babylon.

Opdagerne bekraeftede nu de fremstillinger.

De tre store impedier I Mellemasten -

- havde efterladt sig byer og monumenter.

Tanken om et fierde stort imperium, -

- som der ikke var nogen spor efter, virkede umulig.

Brudstykker af et mystisk sprog, -

- som taltes flere steder I oldtiden, begyndte at dukke op.

Nogle mente endda, at sproget, som ingen forstod, -

- kunne vaere bevis pa et fierde stort imperium, der var forsvundet.

11906 segte den tyske lingvist Hugo Winckler og hans hold -

- kilden til det forsvundne sprog.

Heit oppe I Anataliens bierge I det centrale Tyrkiet -

- fandt han ruinerne af en stor by.

Overalt var der tegn pa en starre civilisation.

Da de undersegte stedet, fandt de hundredvis af lertavier, -

- som var daekket af det ukendte sprog, han segte.

For at afslere civilisationens hemmeligheder -

- matte han finde en tavle skrevet pa et sprog, som han kunne forsta.

I ugevis segte de. Omsider fandt han en tavle -

- pa et sprog, som han forstod.

Den var pa babylonisk. Oldtidens diplomatsprog.

Det var en fredstraktat mellem farao Ramses 2 -

- 0g en rival, storkongen Hattusili fra landet Hatti.

Fer var det kun kongetne I Egypten, Assyrien og Babylon, -

- som blev kaldt for storkonger.

Men I fredstraktaten kalder farao -

- Hattusili fra Hatti for den fierde storkonge.

Fredstraktaten beviste, -

- at der havde eksisteret et fierde stort imperium.

Winckler dede dog, inden han kunne lzse mysteriet.

Hvordan kunne et s4 stort imperium forsvinde helt ud af historien?

Det var et spargsmal, som det tog naesten 100 ar at besvare.

Arkaeologer matte undersege byen -

- og analysere alt, hvad de fandt.

S4& matte de bryde to sveere koder. En bestod af hieroglyffer.

De kaldte byen for Hattusha. I landet Hatti.

De kaldte folket for hittitter.

Men de var et helt andet folk end hittitterne I Biblen.

Hattushas hittitter byggede deres hovedstad et underligt sted.

Et sted, hvor et imperiums hovedstad ikke burde ligge.

Af en stor by at vaere ligger den meget afsides -

- og er helt afskaret.

Alle de store byer dengang var korsveje til resten af verden, -

- neer handelsruter, floder eller havet.

Men ikke Hattusha.

Hattusha la 80 kilometer fra en storre flod.

Den laindespaarret I biergene flere hundrede kilometer fra havet, -

- heit oppe I de golde bakker, ot Kimaet var hardt.

Omradet var omgivet af land.

Det var afskaret fra Sortehavet 400 km fra det sstlige Middelhav.

Desuden sneede omradet til 1manedsvis hwert ar, -

- 00 s blev det helt afsikaret.

Det var svaert at forsta, hvorfor de byggede hovedstaden her.

Men arkaeologer opdagede, at det var vanskelighedeme, -

- der gjorde det til et perfekt sted for hittitterne.

Hver detalje I byen var ngje planlagt.

En permanent borg, der ville kunne modsta alle angreb.

Hittitterne udnyttede bjergenes naturlige forsvar.

De byggede pa ekstreme steder udhugget I stejle Kipper.

0Og de byggede hen over stejle bjergklefter.

De slasbte store sten hundrede meter.

De borede hul I solid granit.

De byggede tykke mure langs klippekanter.

Det var dedsforagtende ingeniarkunst, -

- da de fremdrog en by af granitbjergene.

En massiv ydre mur omgav byen.

Den var over 6 kilometer lang og krydsede alle forhindringer.

En ubrydelig ring, som beskyttede hittitterne fra omverdenen.

De byggede hele Hattusha som en vigennemtraengelig feestning.

De var tydeligvis besatte af deres egen sikkerhed.

Murene var nogle af de tykkeste I oldtiden.

Med enestaende egenskaber, der styrkede dem.

Vi fandt disse store mure rundt om hele byen.

Pa visse steder er de mere end 8 meter brede.

Det mest overraskende ved murene er disse mystiske rum, -

- SOM g@r murene enestaende I oldtiden.

Disse rum gav murene en utrolig styrke.

Hittitterne fyldte dem med en blanding af jord og sand.

Nar den blev stampet til, blev den hard som beton.

Oven pa det staerke fundament -

- beregnede man, at hittitterne tilfojede 8 meter haje tegimure.

Billeder pa lertaj viser, at der for hver 12 m var 30 m hgje tame.

Man lavede porte, som normalt er svage led, -

- om til dedelige feelder.

En fiende, der bred igennem, ville blive fanget.

Magtesles over for forsvareme I de enorme tarne over dem.

De enestaende mure bevirkede, at hittitternes forsvar -

- var uigennemtraengeligt pa den tid.

Men byen stoppede ikke der.

Gennem byen gik en indre mur, der var endnu tykkere.

Her havde de tilfejet en anden opfindelse.

Hemmelige tunneler. Otte stykker.

Ale, der bred igennem fingen, stod over for en sterre fare.

Et overraskelsesangreb fra hittitternes heer gemt I tunnelerne.

Det var en by med lag pa lag af forsvarsveerker.

I Hattusha levede der over 50.000 mennesker.

Hittitterne havde valgt et fiernt sted uden for fiendens raskkevidde.

De forvandlede stedet til en uindtagelig faestning.

Da arkeeologer kortlagde byen, -

- bekraeftedes det, hvor imponerende denne civilisation engang var.

Da hittitterne havde gjort byen uindtagelig, -

- ville de vise, hvor magtfulde de var.

De skabte misundelsesvaerdige monumenter, -

- der skulle sta for evigt som beviser pa deres styrke.

En af bygningerne havde store dare -

- 0g 200 veerelser, der omgav en stor central gard.

Indeni var der flere rituelle genstande.

Deftte var Hattushas store tempel. Detheligste sted I imperiet.

Pa byens hgjeste punkt var der en pyramide, -

- som var 250 meter bred med 100 trappetrin til toppen.

Den var enestaende. Den ydre bymur gik over den.

I midten var der en port udsmykket med sfinkser, -

- som var vendt sydpa mod Egypten.

Det var det ferste, mange besegende sa.

Et symbol pa hittitternes magt.

Men det var pa en bakke midti byen, -

- at hittitterne byggede den vigtigste bygning.

Et slot til kongen.

Det var byens hjerte.

Rundt om slottet var en befaestet mur, som skulle beskytte kongen.

Herfra kunne man se alle hjerner af byen.

En central gang gik gennem slottet, som kun de vigtigste matte bruge.

Pa toppen var kongens private lejligheder -

-ihjertet af byen og dens steerke forsvarsvaerk.

Nedenfor la et af oldtidens undervaerker.

Det var en by, der blev bygget I stor skala.

Hver detalje I forsvaret var genialt udformet.

Hittitterne planlagde, at Hattusha skulle sta for evigt.

Men der er intet, der forklarer, hvordan de dukkede op, -

- byggede et stort imperium og forsvandt ud af historien.

Derfor ma arkaeologerne fortseette med at lede efter ledetrade.

De fandt de hellige steder og fandt billeder af hittitterne.

Andre, der viste deres besattelse af krigsferelse og dad.

Saert nok fandt de kun fa veerdifulde genstande.

Intet, som man normalt finder I en gammel hovedstad.

Det var, som om Hattusha pa mystisk vis var blevet temt -

- for alt det, der kunne afslere hittitternes skasbne.

Men Hattusha havde en dejlig skat, -

- der ventede pa at blive opdaget.

Ikke guld eller juveler, men noget meget mere dyrebart.

Gemt I en labyrint er der fem enorme biblioteker.

I dem var der 30.000 lertavler, som var smukt arkiverede.

Det var et af de sterste og aldste biblioteker, man har opdaget.

Her var det mystiske folks tanker og gerninger beskrevet.

Historien om en forsvundet civilisation, -

- som bare 14 der og ventede pa at blive lest.

Der var et problem. De var skrevet pa et sprog, som ingen forstod.

At bryde koden optog nogle af de sterste lingvisters tid.

Hittitternes sprog er skrevet med sakaldt kileskrift.

Et af verdens sldste skriftsystemer.

Da de blev benytiet iflere mellemestiige sprog, -

- var tegnene kendte og kunne let lzeses.

Men det var hittitternes sprog, som var umuligt at forsta.

Det er som at kunne lzese latin, som skrives med vores alfabet, -

- men uden at kunne forsta ordenes indhold.

Neglen til et ukendt sprog er at finde et, der ligner.

Ved hjeelp af faelles ord og grammatik kan man tyde det.

Hittitternes sprog forvirrede alle. Det var helt sit eget.

Der var ikke andre mellemestlige sprog, som lignede det.

Koden blev knzaekket med opdagelsen af bare en satning blandt tusinde.

En tjekkisk forsker fandt saetningen, -

- som starter her og ender I slutningen af spalten.

Man ser det bedre pa en kopi, som vi har her.

Det er denne saetning.

Her har jeg skrevet samme szetning igen.

Forst med kileskrift og s& med vores eget alfabet.

Han sa tegnet for bred, -

- som er feelles for mange gamle sprog: "ninda-an".

$4 s han noget overraskende. Noget, ingen forventede.

Etord pa engelek.

Her var der et af ordene, som skilte sig ud.

"Wa-a-tar” ligner naturligvis -

- det engelske ord for vand.

0g "e-ez-za" minder om det hajtyske ord for at spise.

"Etzum," som lyder meget ens.

Sat sammen havde han en szetning, som han maske kunne overszette.

Maske skrev han ordene ud, som jeg har gjort.

"Nu" mindede om latin "nunc,” som betyder "nu".

"Ninda-an" genkendte han som "bred".

"B-ez-za-ale-ni" betad "at spise”.

"Wa-a-tar" kan betyde "vand".

"E-ku-ut-te-ni" til sidst.

"E-ku" minder meget om latin "aqua”, som betyder "vand".

Det kan vaere "at drikke," hvis det er et verbum, -

- som bruges sammen med "vand".

Her genkendte han en szetning, der kan betyde:

"Nu spiser du brad og drikker vand.”

S4 havde han oversat den forste hittitiske seetning I 3000 ar.

Gennembruddet overraskede alle.

Sproget var ikke fra Mellemgsten, men var et indoeuropasisk sprog.

Hittitterne adskilte sig fra rivalerne I oldtiden.

De kom ikke fra Mellemesten, men fra en del af Europa.

Hittitterne kom til Tyrkiet -

- og valgte bjergene I Anatolien til at opbygge deres fasstningsby.

Endelig blev hittitternes verden blotlagt for alle.

Hvert ord afslerede mere og mere om denne civilisation.

For ferste gang I 3000 &r -

- kunne historien om oldtidens fierde store imperium fortzslles.

Det var historien om, at hittitterne planlagde at blive en supermagt.

Dethele begyndte med kontrol.

De var besat af orden og plaget af frygt.

Aftavierne sa man, ataltiderestiv -

- var strikt reguleret.

Fra arbejdet pa statens garde til betaling af skat -

- 0g timed folks sexiiv.

Teksterne afslarede, at befolkningen blev kontrolleret via harde straffe.

"Henret hele familien til den, der ikke adlyder kongen."

"Afskaer naese og orer pa slaven, der forarsager brand.”

"Draeb den, der stjeeler et bronzespyd.”

"Han skal dg."

"Tag jorden fra den, der nasgter at betale.”

Hittitternes bud var -

- pligt, disciplin og selvopofrelse.

For at sikre total lydighed aflagde man eder til guderne, -

- som selv kunne straffe.

Gudernes vrede ramte dig, hvis du forbred dig mod en ed.

Ederne blev ofte forstaerket gennem ritualer.

Den vigtigste ed var loyalitet mod kongen.

En styrends elite, Hatushas herskere, udierte hans vile.

Medlemmerne af kongens familie var den egentlige magtelite.

De var bundet af et band af endraaglighed I kongens fieneste.

"Stormguder tilintetger dem, der vanaerer kongen.”

At bryde broderskabsbandet var det vaerst teenkelige.

Guderne straffer dig, hvis du draber familie, -

- og det var et staorkt tabu I samfundet.

Bradrene brasndte afbildninger af deres fiender.

Sadanne ritualer styrkede bandet, -

- som holdt sammen pa Hattusha I de fiendtlige omgivelser.

Det band var fundamentet, som succesen byggede pa.

Skrifterne viser, hwor efiektivt man opretholdt orden I Hattusha.

Biblioteket redegjorde for regeringer, -

- aftaler og alliancer med andre konger -

- og sammenstillede en detaljeret historie.

Alt havde tilsyneladende et starre formal.

En plan for at indfare hikitisk styre I verden.

Essensen af deres strategi var at bygge en ustoppelig krigsmaskine.

De begyndte med at udvikle en effektiv militeermaskine.

Det var kernen I deres fremgang. De var meget disciplinerede.

Handbeger beskrev, hvordan man ger rekrutter til nddeslese krigere.

Uddannelsessergenter ledede hard traening og kraevede lydighed.

De var uddannet I krigskunst.

"Officerer, der ikke adlyder, geres blinde."

"Vi forventer, at soldater udspionerer deres kammerater.”

"Kongen beordrer, at han skal slas ihjel."

De bedste krigere specialiserede sig I kamp med stridsvogn.

Hestene blev tvangsfodret -

- og presset til graensen. De svageste blev drasbt.

Hittitterne havde et mal.

At skabe en styrke, der vandt for enhver pris.

S4 slap de den lgs mod verden.

Ifalge skrifterne overgav oldtidens store byer og riger sig -

- eller blev knust af hittitterne.

Fra Arzawa og Uliwanda I vest til Niya, Arahtu og Qatna I syd.

De store riger Aleppo og Mittani -

- og Kaska sa langt veek som Hatenzuwa.

Hittitterne var nadeslese.

Denne tekst beretter om en konge, der adelagde en by.

Da byen var blevet plyndret og braendt, sdede man giftigt ukrudt, -

- saingen ville kunne bo der igen.

Det var altsa tidlig biologisk krigsfarelse.

Pa bare en linje fortaelles, -

- hvordan hittitterne marcherede 1600 kilometer til Babylon, -

- odelagde byen og drog hjem igen.

Nogle riger kaeempede og vandt somme tider, -

- men intet stoppede de ubenherlige hittitter.

De ville bygge verdens storste imperium.

Nu stod kun én magt I vejen.

Egypten.

11279 f Kr. var Ramses den Store, -

- en af de meegtigste herskere 1 Egyptens historie, farao.

Han vidste, at hittitterne truede Egypten.

Hans eget imperium strakte sig fra Nilen til det nuveerende Syrien.

Alle imperier anskede det strategisk vigtige omrade.

Midt I omradet la byen Kadesh.

Den, der kontrollerede Kadesh, kunne kalde sig -

- den maegtigste konge I hele det mellemostlige omrade.

Det var det, Egypten og hittitterne sloges om.

Krig mellem verdens to supermagter var uundgaelig.

Resultatet skulle afgere hele Mellemastens skasbne.

Indsatsen kunne ikke vaere hejere.

Ramses havde flere resurser og tilfejede ekstra delinger.

Hans heer vat den sterste I Egyptens historie.

Prins Hattusili var general over hittitternes storste haer -

- med over 47.000 mand.

Hittitterne havde forberedt sig pa det uundgaelige sammensted.

De afslarede nu noget, der gav dem et vigtigt overtag.

Et nyt supervaben.

Inden slaget ved Kadesh gjorde hittitterne en ny opfindelse.

De fiyttede stridsvognens hjul -

- fra bagsiden af vognen til midten.

Det gav en meget stor forandring.

Opfindelsen revolutionerede oldtidens krigsferelse.

At fiytte hjulet til midten -

- gjorde vognen steerkere og I stand til at baere en ekstra mand.

Det gav vognen storre vasgt og ildkraft.

Det 2ndrede kampieknikken, 10g med at tremandsvognen -

- blev brugt mere som en moderne kampvogn.

De angreb fienden I starten af slaget -

- for at forarsage sa stor pdelaeggelse som muligt.

Slaget ved Kadesh I 1274 f.Kr. var det sterste slag, verden har set.

Tusindvis af stridsvogne dundrede ind bag egyptemes linjer.

Egypterne haevdede, at de sejrede.

Men vi ved fra Hattushas skrifter, at hittitterne vandt krigen.

En fredstraktat viser, at deres leder, prins Hattusili, -

- faktisk erobrede hele omradet ved Kadesh og drev egypterne sydpa.

Det nye supervaben og overlegen taktik vandt sejren.

Kadesh var en stor sejr for hittitterne.

I Hattusha var kongen endelig en af verdens meegtigste maend.

Hans onkel, prins Hattusili, besejrede faraoen -

- 0g vendte hjem som helt.

Hattusha var nu hovedstad I et stort imperium.

Snart derefter indvilligede Ramses I en evig fred.

I traktaten blev hittitternes hersker kaldt for storkonge.

En titel, som kun en supermagts leder fik.

Hittitternes mission var fuldfert. Et broderskab dukkede op, -

- 0g pa nogle hundrede ar havde de skabt et imperium.

Fremtiden var deres.

Men nogle artier efter Hattusilis sejrrige tilbagekomst fra Kadesh -

- forsvandt imperiet ud af historien.

Endnu vidste ingen hvorfor.

Alle ord I Hattushas biblioteker -

- blev undersegt neje for at finde et svar.

Her et sted matte hittitternes sidste kapitel veere nedfaeldet.

Kun en enorm katastrofe kunne vel knuse det fierde -

- store imperium I oldtiden?

Men de fandt intet. Ikke et eneste ord.

Arkiverne sluttede tilsyneladende kort far slutningen.

Der er intet, der spreder lys over imperiets sidste dage.

Arkivet ville ikke afslare -

- den katastrofe, der ramte hittitterne for 3000 ar siden ...

...0g slettede alle spor.

Sadan var det, til arkasologer fandt noget, -

- som havde ligget begravet I Hattusha I over 3000 &r.

Forst s& det ud som en kongegrav, men der var intet lig I den.

I stedet var vaeggene daekkede af symboler. Hieroglyffer.

Endnu en umulig, hittitisk kode.

Disse symboler skulle en dag afslere imperiets skasbne.

Skasbnen skyldtes ikke meegtige heere, -

- men en tragedie med gradighed og haevn.

Forst vidste vi ikke, hvad det var, men da vi sa hieroglyfferne, -

- indsa vi, at det matte veere et vigtigt sted.

Men ingen kunne laese dem.

De skulle tage &r at dechifrere.

Der er kun en handfuld, der kan laese dem.

To af dem er gift med hinanden.

Professor Dincol og konen Belkis har viet deres liv til at forsta dem.

De vidste fra andre hieroglyffer, -

- at koden var vigtig for de sidste konger.

Nu, sammen med kolleger fra hele verden, gik de I gang.

Hieroglyffer er svaere at tyde.

De begynder enkelt.

En figur, der peger pa sig selv, betyder "jeg er".

Men det bliver mere kompliceret med abstrakte tanker.

Sédan en hieroglyf kan skabes sadan her.

Hvis man har et gje og en hjort, -

- kan det betyde "eye" og "deer”, "idea".

Samme tegn kan have mere end en betydning.

0Og hvad vaerre er, er visse hieroglyffer udviklet, -

- indtil billedtegnene ikke leengere ligner noget, man kender.

Eksperterne havde brug for noget, der kunne hjzelpe dem.

Det kom med et antal fund, -

- herunder hundredvis af lerklumper.

De var navnesegl. Et visitkort -

- med ejerens navn og rang.

Rundt I kanten stod ord I kileskrift, som man kunne forsta.

I midten stod de samme ord med hieroglyffer.

Nu kunne man begynde at saette det sammen.

En efter en dechifreredes hieroglyfferne.

Den farste hieroglyf I hulen var den mest spandende.

Det var symbolet pa hittitternes sidste konge.

Her er tegnene for storkonge og her for en helt.

Hieroglyfferne fortalte om hans sidste store felttog.

Her ville man kunne se navnet pa den meegtige magt, -

- som forarsagede hittitternes fald.

Men da navnene pa fijenderne blev dechifreret, blev alle chokerede.

Fjenden var ikke udenlandsk, -

- men kom fra selve det hittitiske imperium.

Det kunne kun betyde borgerkrig.

Hieroglyfferne afslarede en uventet historie.

I imperiets sidste ar undertrykte kongen et opror -

- pa hittitisk omrade.

Bid for bid begyndte nu alt at falde pa plads.

Hatusilis tibagekomst efter sejren I Kadesh -

- havde startet en familiefejde med kongen, hans neve.

Kongen lod til at vaere nerves over magten, som Hattusili havde.

Han mistaenkte hans hensigter og fratog ham magten.

Da indsa Hattusili, at hans dage var talte, hvis han ikke slog igen.

Hattusili handlede hurtigt.

Han overtrédte hittitternes helligste ed, broderskabets ed.

Han anholdt kongen og sendte ham I eksil.

Loyaliteten I hittitternes endraegtighed var knust.

Broder vendte sig mod broder, og I tre generationer -

- rasede borgerkrigen ude af kontrol.

Indtil Hattusha I imperiets hjerte la dgende.

Borgerkrigen draenede sagte Hattusha for liv.

Byen var skabt til at modsta angreb fra fjender, -

- men ikke angreb fra selve broderskabet.

Borgerkrigen raserede den orden, der holdt sammen pa riget, -

- og imperiet begyndte at ga I oplesning.

Der kom ikke leengere mad til Hattusha, og folk begyndte at sulte.

En af teksterne, en bergmt tekst, -

- er et brev skrevet af hittitternes konge til en konge I Ugarit, -

- hvori han indtraengende beder om en stor sending kom.

Til sidst I brevet star der: "Det handler om liv eller ded.”

Dag for dag svaekkede Hattusilis forraederi Hattusha -

- 0g mindskede hittitternes autoritet.

Men hvad skete der til sidst, -

- som gjorde, at de forsvandt sa fuldstaendigt?

Ingen skrifter eller hieroglyffer hjalp.

S4 fandt arkaeologerne en sidste ledetrad, der loste gaden.

Da de gravede I paladset og andre vigtige bygninger, -

- fandt de teq), som var braendt at id.

Kun dele af byen var bererte.

Vihar ldebrande her I paladset, -

- men ogsa I tempelomradet, emnpel 4 og pa skraningen.

I det gvre tempelomrade braendte nogle af templeme.

Tempel nummer 7 breendte.

Kun de vigtige bygninger blev braandt ned.

Det var noget endnu maerkeligere ved adelaggelsen af bygningerne.

De dele af byen, der blev braendt, -

- var blevet tamt, fer det skete.

De veerdifulde genstande, der ma have vaeret der, -

- guld, skatte og hittitternes arkiv, var fuldstaendig forsvundet.

Der var heller ingen tegn pa en invaderende heer.

Der var en teori, der kunne forklare alle de nye arkasologiske beviser.

Hittitterne vidste, at imperiet var dadsdemt, sa de forlod deres by.

Det er ogsa muligt, -

- at de selv brasndte deres store bygninger ned.

De efterlod sig ikke noget vaerdifuldt til fienderne.

Hvad ger kongen af Hattusha I en desperat situation?

Jeg tror, at han organiserede -

- en systematisk evakuering -

- af hejborgen og de kongelige bygninger.

Han tog sine mest vaerdifulde ejendele med, inklusive dokumenter.

Sammen var hittitterne uovervindelige.

De havde bygget en stor by og skabt et stort imperium.

De kunne herske I al evighed.

Men da endraegtigheden blev brudt, faldt det hele sammen.

Frygt og gerrighed fik dem til at vende sig mod hinanden.

Hittitterne forlod deres by.

De efterlod sig ingen monumenter, der fortalte om deres gerninger.

Biblioteket med deres historie braendte, -

- og alle lertavler blev begravet.

Hittitterne forlod derefter Hattusha.

Og forsvandt sporlast.

Sporgsmalet er: Hvor blev de af?

Hvis de medbragte de mest vasrdifulde dokumenter, -

- kan det sidste kapitel I deres historie -

- ligge gemt og vente pa at blive fundet.

Hittitterne byggede byen Hattusha til at blive staende for evigt, -

- men den 14 sa fiernt, at ingen andre civilisationer bosatte sig her.

Der var ingen, der kunne fare deres legender videre.

Derfor dede deres historie med byen.

Med tiden blev Hattushas sten begravet og byens navn glemt.

Derfor forsvandt hittitternes utrolige historie I over 3000 ar.

Tekster: Rikke Refslund www.sdimediagroup.com