Original subtitles

De var blandt de sidste store pyramidebyggere pa planeten.

En af historiens mest mystiske civilisationer.

I en isoleret dal I Andesbjergene -

- blev Lambayequefolket besat af at bygge pyramider.

Men den besattelse blev vendt til reedsel.

Byen gik under I vold og blodsudgydelse.

$4 forsvandt hele civilisationen fra Jordens overflade.

Farst for nylig har man fundet beviser, der forklarer, -

- had der var skyld I civilisationens endeligr.

Beviserne forklarer ogsa den frygt, der drev folket ind I glemslen.

Ved Andesbjergenes fod I Peru ligger der en fiern dal.

Det er et sted, der stadig hjemsages af sin fortid.

For laenge siden troede folket I Lambayequedalen, -

- at pyramidebyggeri var afgerende for deres overlevelse.

De byggede 250 pyramider.

En af de mest imponerende ingeniermaessige bedrifter.

En stor dal med monumenter, der dominerede landskabet.

Men en dag skete der noget frygteligt her.

Civilisationen forsvandt sammen med alle 250 pyramider.

De var forsvundet I arhundreder.

Denne forsvundne verden ligger iLambayequedalen -

- I Andesbjergenes skygge I Sydamerika.

Nu er der kun antydninger af, at her engang var -

- en af verdens mest imponerende samlinger af pyramider.

Disse heje er bygget af mennesker. De er resterne af pyramiderne.

Gennem arhundreder er pyramiderne eroderet -

- 0g sa forsvundet I landskabet.

De er blevet til en reekke bakker.

Men et sted I dalen skiller sig ud. Pyramidebyen Tucume.

Her er der 26 pyramider. Den starste pyramideby, -

- som den mystiske civilisation, der levede her, byggede.

De var de sidste, der blev bygaet af folketi Lambayequedalen, -

- for de forsvandt. Men hvorfor byggede de sh mange pyramider?

Hvad skete der I Tucume, der fik civilisationen til at forsvinde?

De sidste 20 &r har et forskerhold -

- anvendt moderne arkeeologi til at lase dalens mysterier.

Bade feltarkaeologer, klimaforskere og kriminalteknikere var involverede.

Malet var at finde ud af, hvem de var, -

- hvad der fik dem til at bygge sa mange pyramider, -

- 0g hvad der skete I Tucume, der fik civilisationen til at forsvinde.

Arkasologer har ngije kortlagt pyramiderne I Lambayequedalen.

Her er s& mange, at det overgar andre pyramidebyggende kulturer.

Det er pyramidernes dal. Stedet er fuldt af pyramider.

Her er Tucume, og hver sort plet er en pyramide.

Der er 250 pyramider I dalen.

Der er intet andet sted med s& stor en koncentration.

I dalen skilte tre store pyramidebyer sig ud.

Pampa Grande lzengere oppe. Der er en enorm pyramide.

Den er over 50 meter hej o0g 200 meter bred.

$4 har vi Batan Grande med et halvt dusin pyramider.

Tucume har 26 stykker.

Der er intet andet sted med 26 pyramider.

Man har fer set to-tre stykker, -

- men I Batan Grande er der et halvt dusin, og I Tucume er det vildt.

Folket med pyramiderne havde intet skriftsprog.

Ingen ved, hvad de kaldte sig selv, -

- s4 de er opkaldt efter dalen Lambayeque.

De blomstrede her omkring ar 700. De kom fra en kultur I Peru, -

- som havde bygget pyramider I artusinder.

Men for lambayequefolket blev pyramidebyggeri til en beszettelse.

Hvad skulle pyramiderne bruges til?

Hvorfor byggede de s mange?

Alle kutturer, som hat bygaet pyramider, har haft et formal.

Et formal, der forer os ind I hjertet af det, de troede pa.

Et dusin folk byggede pyramider, men ikke som lambayequefolket.

Man taenker pa pyramider og teenker pa Egyptens -

- spidse grave, dert kunne rumme en dad hersker.

Et formal og en tid. Det var det.

Aztekernes og mayaeres pyramider var templer.

Nogle gange var der grave indeni, men de var beregnet til ritualer.

I Tucume var designet af pyramiderne anderledes.

Der er 26 pyramider af forskellig storrelse rundt om et centralt bjerg.

Stedet er stort. Neesten 2,5 kvadratkilometer.

En bygning skiller sig ud.

En enorm rektangulaer platform bygget I bjergsiden.

Verdens vel nok starste pyramide la midt pa stedet.

Den er 700 meter lang og over 20 meter hgj.

Pladsen pa toppen er pa sterrelse med syv fodboldbaner.

Pyramiderne er solide og har ingen rum indeni.

Toppene er afhuggede for at skabe abne pladser.

Der er ingen beviser for, at de var grave eller templer.

Det er meget anderledes I forhold til andre pyramider I verden.

Det var kun én vej op. Via en rampe.

Den var 120 meter lang og havde rum for at kontrollere adgangen.

Vejen til toppen gik igennem en labyrint af lukkede dere og gange.

Indretningen var forskellig -

- fra de andre pyramidebyggende civilisationers.

Det er tydeligt, at pyramider var sa vigtige, -

- at de var villige til at gere alt for at bygge dem.

Langsomt og metodisk -

- har tusindvis af mennesker knoklet hele deres liv med bygningerne.

Mursten blev lavet af mudder, der blev tarret I solen.

Skalaen er enorm. Som en militeer operation.

Alle mursten havde maerker, som viste, hvilken fabrik de kom fra.

Dalen var fuld af hundredvis af teglfabrikker.

Alle havde deres eget maerke.

Ser man pa dem, set man fodaftryk ...

...spiraler, T-former ...

De havde intet alfabet eller skriftsystem, -

- men symboler, der betad noget.

Der er over 80 maerker pa sten fra en mur -

- pa en del af sted, s4 der var sikkert flere.

Noget drev lambayequefolket til at skabe en produktion af pyramider.

Kulstof-14-datering viser, den ferste pyramide her blev bygget I 1100 e.Kr.

1400 ar byggede de flere pyramider -

- og udbyggede de, der allerede var der.

En gammel arkitektmodel -

- viser, at pyramiderne blev bygget ud fra en strikt plan.

Det tog 2000 mennesker et ar at lave mursten til en pyramide.

Det krasvede en haer af mennesker at bygge pyramiderne -

- 0g hundredvis af personer til at lave mad til arbejderne.

Det tog tusindvis af mennesker flere ar at bygge en pyramide.

Der var 25 andre I Tucume og 200 til I dalen.

At bygge pyramider var en tidskrasvende opgave for folk her.

Pyramiderne ma have opfyldt et staerkt behov.

Uanset hvad det var, ma det vasre forbundet med deres anvendelse.

Pa toppen af pyramiderne er der ledetrade.

Her har man fundet en raekke rum. Nogle er rigt udsmykkede.

Lige udenfor har arkeeologer fundet bunker af madrester.

Den slags findes som regel ikke pa pyramider.

Blandt resterne fandt man knogler fra lamaer og store fisk.

De riges mad.

Vi fandt et vigtigt omrade, der indeholdt flere kekkener.

Der fandt vi ovne med kul og affald som fra og dyreknogler.

Desuden dele af kekkenredskaber, som var blevet brugt.

Da de gravede sig leengere ned, fandt de sa mange lag mad, -

- at generationer af rige ma have levet og spist pa pyramiden.

Det bekrasfter, at folk boede her I lang tid.

Ikke kun midlertidigt til ceremonier.

Oppe pa pyramiden fandt de liget -

- af en 35-arig mand, som de tror, har levet her.

Han blev fundet med smykker og fierhovedbeklaedning.

Fundene vidnede om, at han tilherte eliten.

Vi fandt tydelige beviser pa hans status og plads I hierarkiet.

Der er ingen vivl om, at pyramideme 1 Tucume var holiger, -

- som paladser for herskerne, der regerede over omradet.

I Tucume er generationer af herskere -

- fiyttet ind for at bo oppe pa pyramiderne.

Som alle herskere I Andesbiergene har de vasret set som halvguder.

De havde angiveligt magisk kraft til at kontrollere verden.

Tucume var en bizar by -

- med 26 herskere, der levede pa 26 pyramider.

Arkasologer tror, at forklaringen er, -

- at herskemne pa pyramiderne var herskere fra hele dalen.

Noget ved stedet drev dem hertil -

- for at bygge deres pyramidepaladser side om side.

Hyis man ser pa pyramidermne I Tucume, -

- s levede der en hersker pa toppen. Maske de maegtigste pa de store.

De mindre magtfulde pa de mindre, men der er 26 pyramider.

Sadan levede herskerne oppe pa deres paladspyramider.

For at komme op ma man ga op ad flere ramper.

I midten af pyramiden -

- var rummene, hvor herskeren boede og tog imod praester og hof.

Bagved Ia hans store kekken.

Lama og fisk var favoritspiser.

I neerheden har man fundet rakker af veerksteder og lagerrum.

Der ma have vaeret evig aktivitet her.

Forsiden af pyramiden havde en anden funktion.

Den &bne plads var forbeholdt store offentlige ceremonier.

Hvorfor valgte 26 herskere at bo taet pa hinanden pa 26 pyramider I en by?

En ledetrad er bjerget midt I Tucume.

Bjergene I Peru -

- var centrum for religies og magisk kraft.

Vi ved fra senere rejsende, at folk her tidligere -

- troede, at guderne talte gennem naturens kreefter.

Tordenen var en guds stemme. Ogsa lyn.

De maegtige guder levede I bjergene.

Nar de var vrede, kunne de forarsage reedsel.

De kontrollerede liv og ded igennem Andesbjergenes vand.

Uden vandet ville dalen vaere en erken.

Forskere mener, at nar en pyramide byggedes, blev der bygget et bjerg -

- med samme overnaturlige krasfter for at styre naturens krasfter.

Man ser bjerget midt I Tucume.

Bjergene I Andesbjergene er magt. Der lever Andesbjergenes guder.

Pyramiderne er sma bjerge, der fanger den kraft.

Det var logikken I dalen.

De byggede pyramider, de troede, havde samme kraft som bjergene.

Guderne boede pa bjergene, -

- 0g herskeme boede oppe pa pyramiderne for at beskytte folket.

Hvad var det, man var sa bange for?

Hvorfor behgvede de sa mange pyramider for at beskytte sig selv?

Arkeaologer tror, de har fundet svaret tuineme af de tre byer I dalen.

Kulstofdatering viste noget overraskende.

De ire byer eksisterede ikke samtidigt.

De blev farst bygget, da en tidligere by blev forladt.

Pampa Grande kom farst, Nogle hundrede ar senere blev den forladt.

Lige efter byggedes Batan Grande, der siden ogsa blev forladt.

Til sidst byggede man den enorme by I Tucume.

Den blev ogsa forladt.

Det var enden pa civilisationen.

Saere ting forbandt de tre byers skaebne.

Lige far byerne blev forladt, satte man ild til toppen af pyramiderne.

Beviserne er tydelige ialle tre byer.

Pa hovedpyramiden I Tucume -

- var der et 2 meter tykt redt lag forarsaget af ild.

Farven pa vasggene skyldes en meget intens id.

En ild, der var s4 steerk, at den ikke bare braendte ydersiden, -

- men ogsa smeltede stenene.

Liden var s& intensiv, at den kunne ses langt vaek.

Der er ingen beviser pa, at pyramiderne blev angrebet.

Pyramidefolket har tilsyneladende selv gjort det.

De bruger 100 ar pa at bygge byen, og pludselig forlader de den.

De braender toppen og forsvinder for evigt.

At adelagge det, hele samfundet har knoklet med, virker ufatteligt.

Hvis man forstar dalens logik, begynder det at give mening.

Ild anvendes I hele det nordiige Peru -

- til at rense steder, som man tror, er ramt af ondskab.

Liden er meget vigtig. Den renser byer.

Den renser den darlige energi og negative straling pa et sted.

I omradet har man fundet beviser pa de ovematurlige krasfter, -

- som folkene I dalen frygtede.

Da de ramie, rensede de byeme med ild og forlod dem.

Omradet er ramt af meget ekstreme klimakatastrofer.

Katastrofer, som herskere og pyramider, -

- kilden til magi og magt, skulle beskytte folket imod.

Jordlag I Batan Grande viser, at byen blev ramt af en mur af vand.

Pyramidekomplekseti Moche -

- blev ramt af en belge af sand, som dzekkede byen.

Disse katastrofer -

- skyldtes et voldsomt vejrfenomen, der hedder El Nino.

De rammer stadig omradet.

Det ma have veeret den kraft, som folkene I dalen frygtede.

For dem var klimakatastroferne -

- de vrede guders vredesudbrud.

Nar guderne slog til, havde pyramiderne og herskerne -

- ikke forméaet at beskytte folket.

Det var ekstreme begivenheder.

Der kom regn, der skyllede markerne vaek. Det beted sult og sygdom.

Man matte overveje, om pyramiderne gjorde det godt, -

- eller om det var pa tide at forlade dem. Og det skete.

Det var besattelsen, der herskede I dalen.

Da pyramiderne ikke beskytiede mod katastrofer, var de forbandede.

De matte renses med ild og s4 forlades.

Nye blev bygget I stedet.

Det er derfor, at dalen er fuld af ruiner efter forladte pyramider.

Med hensyn til den sidste pyramideby er det anderledes.

Der er ingen beviser for, at den ramtes af en klimakatastrofe.

Noget andet ma veere sket, som ik folk til at braende pyramiderne -

- og civilisationen til at forsvinde for evigt.

En ny opdagelse har afslaret, -

- hvad der kan veere sket I den sidste tid.

Arkasologer har genskabt handelserne, -

- som beted enden for pyramidebyen -

- og for civilisationen iLambayequedalen.

Detbegyndie, da man opdagede -

- resterne af en tosporet labebro, der farte ind I byen.

Den lavede nogle sving pa vej ind I Tucume.

Den var lavet il at fare besagende forbi dette sted.

Den lille bygning viste sig at vaere et tempel.

Dette var Tucumes rituelle hjerte.

I krisetid kom folk her -

- for at ofre for at formilde de vrede guder.

En serie rituelle offergaver blev fundet ved templet.

Stenen midt I templet repraasenterede bierget og dets magtfulde guder.

I en verden uden videnskab mente folk I Tucume, at de med ritualet -

- kunne styre verden.

Men I deres sidste dage -

- blev templet skueplads for meget dystre ofringer.

I sommeren 2005 -

- kom forskere for at undersege menneskeknogler uden for templet.

Opdagelsen viste den dystre drejning, som civilisationen foretog til sidst.

Noget ved skelettet tyder pa, at der er noget galt.

Kroppen ligger I en normal position, -

- men hovedet er drejet. Nu lofter vi hovedet.

Hovedet og de averste nakkehvirvier er skilt fra rygsejlen.

Her har vi farste halshvirvel. Der sidder hovedet fast.

Den halshvirvel sidder fast pa denne.

Disse to sad fast I hovedet og var skilt fra rygseijlen.

Nar vi vender dem sadan her, set vi pa grundfiaden -

- meget tydelige skaeremasrker, der gar over den nederste ledoverflade -

- pa halshvirvien.

Her har vi rygsejlen.

De skar hele vejen gennem rygsgjlen -

- 0g helt ind til halshvirvien, sa de skar lige igennem.

Det viser, at personen blev halshugget.

Det stod Kart, at personen ikke dade en naturlig ded. Det var mord.

119 lig blev fundet uden for templet.

Heriblandt kvinder og barn. De fleste var halshugget.

Alle beviserne tydede pa, at det var menneskeofringer.

Det gar Tucume til et af de storste offersteder fundet I Andesbjergene.

Menneskeofringer ses kun I tilfselde af stor nad.

Nar noget gar galti verden, -

- er den eneste made at handtere det at formilde guderne.

Ligene var begravet I fem lag.

De fleste 14 averst oppe. Det nyeste lag.

Det var fra Tucumes sidste tid.

Det stigende antal menneskeofringer -

- tyder pa, at der skete noget, der kraevede flere ofre.

De matte kommunikere med guderne. Et offer var ikke nok.

Noget s frygteligh var sket 1Tucumes sidste tid, -

- at eneste udvej var at tilbyde guderne det mest vaerdifulde.

Blod fra masnd, kvinder og bern helt ned til 5 ar.

Antallet af ofre steg hen imod Tucumes sidste tid.

Arkasologer tror, at stigningen og byens undergang haenger sammen.

Med den nye opdagelse tror arkeeologer, -

- at man kan forteelle historien om Tucumes endeligt, -

- 0g hvordan og hvorfor civilisationen forsvandt.

De iror, at det begyndte I 1532.

Det &r, da spanierne kom til Peru. Langt nord for Lambayequedalen.

Disse fremmede meend, der red rundt pa firbenede beester, -

- s& ud, som om guderne var vendt tilbage til Jorden.

Da nyheden om invasionen naede Lambayequedalen, -

- skabte det chok og vantro.

Conquistadorerne kom ikke her og edelagde ikke Tucume, -

- men alene historierne om dem skabte frygt.

De kom ikke til Tucume, -

- men de var frygtet af folket, fordi de var I omradet.

De kom med dyr som heste, der ikke var kendte her.

Fra genstande pa stedet er det tydeligt, at da spanierne kom, -

- blev Lambayequedalen kontrolleret af inkaerne.

De delte en tro pa, at spanierne, -

- de voldsomme fiender, var et tegn pa gudemes vrede.

Nu matte guderne stilles tilfreds.

Et ar efter spaniernes ankomst fik Tucume forfaerdelige nyheder.

De invaderende spaniere havde draebt inkakongen.

Nyheden forarsagede frygti Tucume.

Nu matte folkene I dalen give guderne -

- noget mere dyrebart. Mennesker.

Da ofrene var blevet udvalgt, -

-ved vii detaljer fra arkaeologiske beviser og spanierne, -

- hwordan ofrene udfertes uden for templeti Tucumes sidste dage.

Yppersteprassten talte med den hellige sten og bjergets gud.

En anden talte med tordenens gud. En anden med lynenes gud.

For at ofringen skulle fungere, matte et ritual falges.

Lambayequeherskeme og inkalederen samledes.

Preesten pustede farvet pulver ud over stenen.

Dethar arkaologeme fundet der.

Ved at tage en maske ma viste prassten, -

- at han havde taget en guds rolle.

Myrderierne skulle snart begynde.

De 119 skeletter giver os en detaljeret beskrivelse af, -

- hvordan det var at blive rituelt henrettet uden for templet.

Nar man teenker pa maden, de blev draebt pa, -

- tror man, at de strittede imod.

Men skeletterne viser ingen tegn pa kamp.

Der er ingen tegn pa kvaestelser, -

- der kunne tyde pa, at de var blevet slaet.

Meerkerne pa hals og nakke viser jaavne, enkle snit.

Der er ingen beviser pa meerker, hvor kniven hoppede langs knoglen, -

- hvis en person keempede, og kniven mistede feestet.

Armene var fit placeret langs siderne og ikke bundet sammen.

Der var ingen tegn pa reb.

Man behavede ikke at binde ofrene. De var nemlig bedevet med amalla.

Amallafre blev fundet uden for templet.

De lammer kroppen, men lader offeret veere ved bevidsthed.

Man forstar alt, hvad der sker.

Derfor er der kun en konklusion. Det er den nuvaerende hypotese.

De, der skulle ofres foran templet, -

- gjorde ikke modstand, -

- fordi de havde indtaget en stor dosis af amalla.

Det ma have vaeret en frygtelig skaebne.

At vasre bevidst om sin dad, men ikke kunne gare modstand.

Offeret blev fort til templet.

Han havde faet amalla, sa alle muskler I kroppen var lammede.

Han kunne ikke kzampe eller labe, men var ved fuld bevidsthed.

Det, der sa skete, afsleres af selve skeletterne.

Af de 119 individer I omradet -

- har naesten 90 % skaeremasrker I omradet omkring halsen.

Manstrene er meget konsekvente. Det var en systematisk henrettelse.

Pa hvert skelet er samme manster gentaget.

Ud fra skasremaerkerne kan man se, hvordan de blev ofret.

Hug for hug ...

Baseret pa maerkerne, -

- placeringen og vinklen, hvor knoglen blev ramt af kniven, -

- tyder det pa, at individet blev skaretl en opadgaende bevaegelse.

Baseret pa placeringen pa halsen sprojtede der meget blod fra séret.

Den, der skar, stod nok ikke foran, for s er han blevet daskket af blod.

Det tyder pa, at den, der skar, stod bag ofret -

- og skar fra venstre mod hejre.

Vinklen tyder pa, at offeret 14 med ansigtet nedad.

Den, der skar, stod bag og holdt hovedet oppe og skar.

Da halsen var skaret over og hovedet fiernet, var ritualet ikke slut.

Man ser straks, at meerkerne har et tydeligt menster.

For eksempel over venstre kraveben.

Denne knogle har syv skaeremaerker, der leber langs forsiden.

En anden knogle er manubrium midt I brystet.

Man kan se, at et fragment af den -

- pa venstre side er skaret af.

Endelig er der frakturer, der synes at veeret indtruffet ved deden.

Her er forste ribben. Det er braekket.

Maerkerne tyder pa, at man har savet op og ned for at abne brystet.

Ti sidsti menneskeofringstitualet -

- blev ofrets hjerte flaet ud.

Igen og igen indtraf dette -

- uden for templet I civilisationens sidste dage.

Preesten naermede sig offeret med en rituel kobberkniv.

Man har fundet eniTucume.

Det var offervabnet.

Det vigligste I ceremonien var blod.

Vi ved fra senere historieskrivere, at guderne -

- blev set som levende vaesner, og at menneskeblod gav dem nzering.

Til sidst blev ofrets hjerte skaret ud.

Men ofringen standsede ikke spaniemes avancement.

Det ma have virket, som om gudeme havde brug for mere blod.

Som frygten voksede, kom volden ud af kontrol.

Den eneste made at styre kaosset var gennem flere menneskeofringer.

Pa fa dage udfertes snesevis af ofringer samtidigt, -

- 84 krisen kunne kontrolleres.

Inden lambayequecivilisationens fald la bunker af lig uden for templet.

Men menneskeofringerne standsede ikke spanierne.

Pyramiderne og herskerne kunne ikke beskytte folket -

- 0 fa kontrol over verden igen.

Pyramiderne havde mistet deres overnaturlige krasfter.

Logikken bag dalen, som ogsd la bag -

- byggeriet af pyramiderne, dikterede, hvad der sa skete.

Folket, der byggede pyramiderne, begyndte at rense dem.

Lige fer civilisationens fald ma nedbraendingen vasre startet.

De satte ild til paladserne oven pa pyramiderne.

Der blev sat ild til templet.

Den forbandede by skulle renses med ild.

Da Tucume blev forladt, var det slut med pyramiderne.

Det var enden pa traditionen, der var 3000 ar gammel.

Det var slut.

Da Tucume braendte, blev den forladt helt og holdent.

Man ved ikke, hvad der blev af folket bagefter.

Lambayequefolket flygtede for at begynde forfra -

- 0g bygge en ny pyramideby, men nu herskede spanierne I Peru.

Der ville ikke blive bygget flere pyramider der.

Lambayequecivilisationen smeltede bort I dalen.

Tekster: Rikke Refslund www.sdimediagroup.com