Original subtitles

Af alle underveerker I Egypten -

- var Ramses Den Stores hovedstad Pi-Ramses et af de mest betydelige.

Faraoen brugte en formue pa sin hovedstad, -

- men for mange ar siden forsvandt byen og alle dens skatte ...

...fra Jordens overflade.

Den forsvundne by Pi-Ramses blev en legende, -

- indtil genopdagelsen 3000 ar senere afslerede -

- en af de mest bizarre gader inden for arkasologien.

Da Pi-Ramses dukkede op igen ... la den det forkerte sted.

Ramses kunne aldrig have bygget den der.

Det sted eksisterede ikke engang, da Ramses selv levede.

Dette er historien om, hvordan en by kunne forsvinde -

- og dukke op tusinder af ar senere, pa det forkerte sted.

For 30004r siden herskede en stor bygherte I Egypten.

En farao, der ville efterlade sig permanente spor.

Ramses 2 blev fadt borgerlig, men blev en af de sterste konger.

Han herskede I over 80 &r og blev far il hundrede barn.

Over hele imperiet byggede han templer, -

- men mestervasrket var byen, som han opkaldte efter sig selv.

Pi-Ramses.

Et citadel I hvidt og azurblat -

- fyldt med monumenter, der skulle fylde alle med aerefrygt.

Byen var et af Ramses' mest ambitigse bygningsvaerker.

Den 14 pa Nilen, som en port mellem Egypten og havet.

Det var den antikke verdens centrum.

Cirka 300.000 mennesker levede her. De meget rige og de meget fattige.

Adel, handveerkere og slaver.

Handelsfolk rejste langt for at handle her.

I hjertet af byen byggede Ramses en stor garnison, -

- der husede tusinder af soldater og ryttere.

Der var stalde til hundreder af stridsheste og vogne.

Det var fra Pi-Ramses, faraoen red ud I sine sterste slag.

Ramses Den Store opharte aldrig med at udbygge byen.

Ar efter ar rejstes nye statuer af faraoen I byen.

En stor samling handvaerkere blev ansat I hans regeringstid -

- for at bygge og udsmykke nye statuer.

Som kongens hjem og magtcentrum ma byen have virket uforgaengelig.

Men kun fa hundrede ar efter at byen blev bygget ...

...forsvandt hele byen.

I tusind ar var Pi-Ramses borte, -

- og byens skaebne gav grobund for legender.

Eftersagningen pa den forvirrede eksperter -

- og blev en af de underiigste sager I arkaeologiens historie.

I begyndelsen af 1900-tallet var egyptologerne forvirrede.

De fleste af faraoemes byer var allerede blevet opdaget.

Alle undtagen den beramte Pi-Ramses.

Det blev naesten en hellig gral at finde denne utrolige by.

Fra gamle skrifter vidste man, -

- at Ramses 2 ikke byggede ved templerne I al-Karnak og Luxor, -

- som var Egyptens traditionelle magtcentre.

Han byggede heller ikke I Memphis ved nutidens Kairo 0g pyramideme.

I stedet byggede han den, hvor han voksede op, I Nildeltaet, -

- hvor floden bliver til arme, der lober ud I Middelhavet.

Skrifterne var utvetydige. Ramses byggede sin by -

- ved Nilens ostligste arm I deltaet.

Man skulle tro, at det ville gore eftersagningen let.

Men sa tager man fejl.

Et problem ved at finde byen var, at Nilens gstiige arm, -

- hvor vi vidste, at den 14, var borte.

Med tiden ®ndrede armene iNildeltaet ofte retring, -

- s det er umuligt at vide, hvor den gstligste arm la dengang.

Den gamle arm af Nilen var forsvundet for laenge siden.

Uden den viden matte man gennemsegge hele gstsiden af deltaet.

Uden det vigtigste spor stod man over for store forhindringer.

Heldigvis vidste arkaeologerne, hvad de segte, -

- for skrifter gav en detaljeret beskrivelse af Pi-Ramses.

Det farste, vi vidste, var, at det var en garnisonsby.

Det var derfra, at Ramses 2 -

- indledte felttog mod Syrien og Palaestina.

Derfor er tilstedevaerelsen af soldater og stridsvogne ...

...pakraevet for, at det skal kunne vaere Pi-Ramses.

Man forventer, at der findes -

- mange statuer og monumenter over Ramses 2.

Ramses havde mange arbejdere, -

- som lavede statuer af ham, som de huggede ud af klippen.

Pi-Ramses var fyldt med afbildninger af faraoen. Nogle 28 meter hoje.

Ramses 2's personlige masrke, -

- hans kartouche, matte vaere mejslet ind I byens store monumenter.

Hver kartouche var et masrke, der viste ejerskab.

Nar man ser pa Ramses' kartouche, set man en siddende figur -

- med falkehoved og solskive pa hovedet. Det er solguden Ra.

0Og sa gar vi ned til tegnet, som betyder "mes”, -

- og de falgende to tegn, som betyder "su".

"Ra-mes-su.”

Her star "mery", eller elsket.

Tegnet I det everste venstre hjgre er gudernes konge, Amon.

Der star; "Ra-mes-su mery-Amon."

Ramses, elsket af Amon.

Pi-Ramses havde store templer. De var iseer tilegnede guden Amon.

De steder, der kan vasre Pi-Ramses, ma have spor af templer.

Endelig var der faracens eget hjem.

Vi ved kun lidt om faraoernes paladser, -

- men de skal have veeret store med abne gardhaver.

Gulve og vaegge skal have veeret lavet af malet gips.

Det er den slags, man forventer I Ramses' palads.

Nar man har fundet et muligt sted, -

- ma man finde levn af disse neglemarkerer for at vaere sikker.

De skal kunne dateres med sikkerhed til Ramses 2's tid.

Hvis man finder alt det, har man fundet Pi-Ramses.

Historien om, hvordan Ramses' by blev fundet, begyndte 11920'eme, -

- da arkaeologer gennemseggte Egyptens arkner -

-1jagten pa faracernes skalte.

Et sted derude la Pi-Ramses og ventede pa at blive opdaget.

Kun fa ville patage sig udfordringen med at lede I det ostlige delta -

- efter Ramses' forsvundne by.

Hvis nogen ville finde Pi-Ramses, matte de komme hertil.

En mand var parat til at patage sig udfordringen.

Den franske egyptolog Pierre Montet organiserede en ekspedition, -

- som han habede, kunne give ham en plads I historien.

Han havde hert om et sted I Nildeltast, -

- som ikke var blevet udforsket. Han mente, at det var vigtigt.

Det var muligt, at stedet var en forsvunden skat.

Montets destination var Tanis I det nordastiige hijgme af Nildeltaet.

Tanis var et afsides sted, for enden af en lang sti -

-1etlandskab, der Wignede manens overfiade.

Montet habede at finde en spektakulzeer, forsvunden verden.

Tanis overgik Montets vildeste dremme.

Nilen var veek, -

- men alt andet ved stedet passede pa Ramses' forsvundne Pi-Ramses.

Qveralt 52 han delvist begravede Ramses-monurnenter.

Montets rejse til Tanis overbeviste ham om, -

- at Ramses 2's forsvundne by la begravet under ham.

Jo mere holdet gravede, 0 flere statuer af Ramses fandt de.

Alle beviserne bekrasftede, at det matte vasre Pi-Ramses.

Vi ved, at Ramses konstant rejste -

- nye statuer af sig selv I hele sin lange regeringstid.

Mange af statuerne var enorme.

Nogle vejede over 1000 ton.

De var udhugget I granit og bygget til at besta.

Montet fandt flere monumenter og mente, at Tanis var Pi-Ramses.

Han forestillede sig, hvordan byen matte have set ud.

Montet var sin generations store franske arkaeolog.

Han ville se de store sammenhznge.

Men der er noget, der ikke rigtig stemmer I Tanis.

Det er sandt. Der er noget, der ikke rigtig stemmer I Tanis.

Der er noget ved stenene og statuerne, der ikke stemmer.

Det var ikke uszdvanligt at dele af statuer knaekkede af og forsvandt.

I Tanis virkede alt bare til at vaere lidt forkert.

Intet var helt, som det burde, og det blev et meget underligt sted.

S4 begyndte andre szere uregelmaessigheder at dukke op.

Gadefulde fund, der tydede pa, at Pi-Ramses 14 et andet sted.

Noget, Montet nagtede at erkende.

Montet var resten af sin karriere overbevist om, at han havde fundet -

- den forsvundne by Pi-Ramses. 0Og det havde han faktisk.

Dette er monumenter og bygninger fra Ramses' prasgtige by.

Men der var noget seerligt ved hans opdagelse.

Det var nemlig ikke her, at Ramses byggede dem.

Montet var stedt pa et forvirrende mysterium.

Et, der tog 60 ar at lose.

TANIS I DAG

Pierre Montet dede I 1966.

Samme &r pabegyndte ostrigeren Manfred Bietak -

- en undersegelse, der vendte Montets opdagelser pa hovedet.

Dermed opklarede han gaden om Ramses 2's forsvundne by.

Det, han opdagede, er s& underligt, at det trodser logikkens love.

Det er Pi-Ramses' monumenter, -

- men de blev fundet pa det forkerte sted.

Det har han endegyldige beviser pa.

Manfred Bietak var interesseret I Nilens rolle I antikken, -

- dahan faldt over sandheden om Pi-Ramses.

Han forsagte at spore Nilens forsvundne flodsenge -

- for at kortigge, hwordan deltaet 54 ud pa faracemes fid.

I dag er der kun to arme I deltaet, -

- men tidligere har armene skiftet retning mange gange.

Tidligere har der labet arme I hele deltaet.

Arme, som for laange siden er terret ind og forsvundet.

Grunden er, at hver arm I deltaet -

- basrer s& meget slam med sig, at flodsengen fyldes op, -

- indtil vandet ikke leengere kan flyde igennem.

S4 skifter flodarmen retning, -

- finder en ny vej til havet og skaerer den ud.

Nogle gange langt fra den gamle flod.

Den eneste made at spore floderne er via et konturkort.

Alle gamle floder efterlader tegn I kortets konturer.

Tegn, som en ekspert kan spore for at finde den gamle flods lab.

Ved hjeelp af disse konturlinjer fandt Bietak frem til et kort, -

- som viser alle gamle vandveje gennem det estlige Nildelta.

Der var mange forsvundne kanaler.

Alle havde veeret aktive I en tidsperiode de sidste 5000 ar.

Pa dette rekonstruktionskort -

- studerede jeg kontureme fra deltalandskabet, -

- og det lykkedes mig at genskabe flodarmene fra antikken.

Dette kort afslerer, hvor Pi-Ramses ma ligge.

De gamle skrifter sagde, at den la ved deltaets estlige arm.

Bietak skulle bare finde ud af, hvilken arm, som var den gstligste -

- pa Ramses den Stores tid.

Han skulle datere alle de gamle arme, -

- og det gjorde han med lertej.

I Egypten blev der bygget byer langs Nilens aktive arme, -

- som gav dem vand, kloakering og transportveje.

Ligesom alle de gamle bopladser efterlod Pi-Ramses affald.

Iszer potteskar.

De kan dateres og derved fortaelle byens alder.

En datering af lertsj pa bopladser langs Nilens gamle arme -

- fortasller, hvornar bopladsen var beboet, -

- og dermed, hvornar den arm af Nilen var aktiv.

Alt lertej har en unik signatur, som daterer det.

Lertype, produktionsmade, braending og glasering -

- kan dateres praecist.

I dag er det muligt at datere med -

- 30-50 ars sikkerhed blot ud fra lertajet.

Ved at kombinere flodkortet med sin viden om lertgj -

- kunne Bietak sige, hvor og hvornar Nilen fled gennem deltaet -

- I forskellige tidsepoker. Desuden viste maengden af lerte) -

- langs flodsengene, hvor de sterste bopladser fandtes.

Som Montet havde sagt, fandt Bietak ud af, at en af armene, -

- den sakaldte tanitiske, leb forbi Tanis, -

- hvor Montet fandt Pi-Ramses.

Problemet opstod, da Bietak daterede bopladserne langs armen.

Her er Tanis.

Det var sadan, den tanitiske arm lob -

- med flere bopladser langs bredderne, -

- men ingen af dem er fra Ramses 2's tid.

Denne arm af Nilen fandtes altsa ikke pa Ramses' tid.

Det betyder, at den tanitiske arm ikke var aktiv pa Ramses' tid, -

- og det udelukker, at Tanis skulle have vaeret Pi-Ramses.

Det, Bietak opdagede, var utroligt.

Der var intet lertgj I Tanis fra Ramses' tid.

Dethele stammer fra mindst 200 & efter hans ded.

Detbetad, attrods alle Montets fund, -

- kunne faraoen ikke have bygget sin hovedstad her.

Der var ingen by her pa Ramses' tid.

Man har ikke fundet det mindste skar fra Ramses 2's tid eller tidligere.

Alt stammer fra efter Ramses' tid. Det er vigtigt.

Alligevel kommer monumenter, statuer og bygninger fra Pi-Ramses, -

- som blev bygget af Ramses.

Det var et seert paradoks.

Hvordan kunne en by dukke op, hvor den ikke kunne veere bygget?

Hvor havde den ligget for?

Bietak var fascineret og felte sig nedsaget til at lsse gaden -

- og finde det sted, hvor Pi-Ramses forsvandt.

Takket vasre kortet havde han metoden til at finde den.

Ved at datere Nilens gamle kanaler -

- fandt han en, der stak ud.

Den gamle arm Pelusiac, der var over 180 kilometer lang.

Langs den gamle arm fandt man lerte; -

- fra Ramses den Stores tid.

Det betad, at det var Nilens gstligste arm pa Ramses' tid.

Pi-Ramses ma ligge langs den forsvundne Pelusiac-arm.

Bietak samarbejdede med tyskeren Edgar Pusch for at finde byen.

Her har vi Tanis, -

- som vi ved, ikke er Pi-Ramses.

Her har vi Pelusiac-armen, -

- som gik omtrent sadan her.

Langs den er der spor -

- af bopladser fra Ramses 2's tid.

Men her I Qantir -

- har vi en utrolig koncentration -

- at hopladsievn fra Ramses 2's td.

Dette er Qantr, der ligger 30 km syd for Tanis.

Kan det vaere stedet, hvor den forsvundne by Pi-Ramses [4?

Da Pusch kom hertil, var der intet at se I Qantir.

Ingen statuer, ingen obelisker eller templer.

Intet, der tydede pa, at en stor, forsvunden hovedstad engang la her.

Dajeg kom her farste gang, blev jeg chokeret.

Der var intet at se pa jordens overflade.

Ingen ledetrade til, hvor vi skulle grave.

Omradet omkring Qantir er Egyptens mest frugtbare og dyrket sa hard, -

- at alle spor efter gamle verdener er udslettet.

Det er det arkasologiske sidestykke til braendt jord.

Da vi begyndte at arbejde I omradet, sagde de, vi ikke ville finde noget.

"Alt er adelagt. Der er intet."

Men et sted blandt disse marker, -

- mente Pusch og Bietak, la egyptologiens hellige gral.

Ramses 2's spektakulaere, forsvundne by Pi-Ramses.

De begyndte at grave.

De ledte efter alt det, der kunne bevise, at de havde ret.

Mirakulast nok, efter kun tre dage -

- 0910 cm under overfiaden, fandt Puschs hold interessante heviser.

Disse saere genstande skulle vise sig at veere de forste beviser, -

- som tydede pa, at Qanti, dette lidet indtagende sted, -

- kunne vaere alt, hvad de enskede sig.

Men ingen anede pa det tidspunkt, hvad de var for noget.

Vi vidste ikke, hvad de kunne vaere, sé de blev kaldt -

- for afbreekkede dele af en vase -

- eller afbraekkede dele af et knivskeefte eller sadan noget.

De gravede videre og fandt flere af de mystiske genstande.

Shfandide noget ganske vidunderligh.

Det er et overraskende fund.

Et komplet hestebidsel. Det er lavet af lokalt fremstillet bronze.

Det eneste, der er fundet I Egypten. Det ser ud til at veere lavet I gar.

De afdzekkede gulve I bygningerne, hvor tingene var blevet fundet, -

- og fandt en anden overraskelse.

Vi fandt en szerlig samling sten, -

- der bestod af en tejrsten -

- 02 en gbaing omgivet af kalksten.

Starrelsen er sadan, at en hest pa den tid, en hingst, -

- kunne tgjles til stenene, -

- s den urinerede lige ned I disse abninger.

Det gar, at vi kan sige, at de havde hestetoiletter.

Etlille arkaologisk eksperiment beviser det.

Vi tog muldyr, som er s4 store, som hestene var dengang, -

-ogetafdem-

- gjorde os den tieneste at urinere lige ned I dbningerne.

Seks raekker med hver ti rum. I hvert rum var der flere tojrpladser.

Komplekset ma have haft plads til mindst 460 heste.

S4& mange heste kan kun betyde et slags militeert kompleks.

Heste var grundpillen I faracens heer, og byen var fra Ramses' tid.

Men staldene var ikke det mest unikke I Pi-Ramses.

Opdagelsen af hundredvis af de mystiske genstande, -

-nogle heltintakle, viste sig atvaere det mest betydningsfulde.

Ved et tilfaelde fandt vi ud af, hvad genstandene var.

Jeg gik gennem Kairo museum og s4 pludselig, -

- at der var sadanne knopper forbundet med -

- 30 pa Tutankhamons vogne.

Tusindvis af disse stenknopper holdt seletajet -

- pd Ramses den Stores kampvogne.

Kombineret med antallet af heste kunne det kun betyde én ting.

Gamle skrifter sagde, at Pi-Ramses havde mange stridsvogne, -

- og det var noget, man forventede atfinde I Ramses 2's hovedstad.

Dethavde taget Pusch og Bietak arevis at grave garnisonen frem.

Det ville tage hundreder af ar -

- at bevise, at de havde fundet Pi-Ramses.

I stedet anvendte de en ny teknik. En elektromagnetisk scanner.

Uden at lefte en eneste sten kunne de afslore, -

- hvad der 14 under Qantirs marker.

Mure og fundamenter fra bebyggelser efterlader afslerende spor I jorden.

Scanneren traenger igennem jorden og afleeser de spor.

Hvis Pi-Ramses fundament fandtes her, -

- ville scanneren vise spor af veje og bygninger, -

- uden at de behevede at grave.

Der var den. Helt utroligt. Ingen af os troede pa det.

Der var grundridset af en bygning.

Vi graed bogstavelig tait. Jeg ma indremme, -

- atijeq stadig naesten graeder I dag.

Siden den ferste dag har de scannet to kvadratkilometer rundt om Qantir.

Det sterste studium I verden.

Blotlagt for ferste gang I artusinder, -

- under Qantirs marker ...

...ligger fundamentet af den enorme by Pi-Ramses.

Den mest vidunderlige del af omradet -

- er en bygning midt I scanningen. En enorm konstruktion, -

- som daekker over 41.000 kvadratmeter.

I midten ligger en bygning med en raekke rum, -

- som alle har symmetrisk arrangerede sejler.

Bygningens funktion var formadentlig et tempel.

Templeme var centrale I Egypten.

Deres sgjlegange og store rum -

- var skabt til at inspirere og intimidere.

Deter den vestlige del af vores scanning.

Et villakvarter med lange gader, der gar I lige linje -

- og forgrener sig I rette vinkler.

Ejendommene er omgivet af linjer. Det er murene, der omgiver omradet.

Den sydlige del af villaomradet -

- har en sort linje, hvilket var Pelusiac-armens bred.

Langs gader I et net la de riges hjem.

I dette omrade har man fundet overliggere med inskriptioner -

- med navne pa egyptiske generaler og adelsmeend.

Den gstiige del af vores scanning -

- viser et meget testtere bebygget omrade, -

- 50m 0gsa er opdelt I gader, -

- men de er ikke lige eller opdelt I et tydeligt net.

Dette omrade med meget sma huse -

- kan vaere et omrade, hvor de med lavere social status boede.

Der kan desuden have vaeret forskellige vaerksteder her.

Dette andet kvarter med den vilkarlige opbygning -

- er karakteristisk for den del, hvor man bade boede og handlede.

Til forskel fra villaomradet levede man trangt langs snoede gader.

Man har en tydelig forskel -

- mellem vest og est.

Opbygning og arkitektur giver en folelse af Pi-Ramses' starrelse.

Men den mest forbleffende bygning -

- ligger uden for scannerens raekkevidde.

Nutidens Qantir er en samling af forskellige bygninger, -

- som er typiske I deltaeti dag.

Dens centrale beliggenhed -

- betyder, at den sandsynligvis ligger lige over Ramses 2's palads.

Ifalge forteellinger fra den tid var Ramses' palads enormt.

Hjertet af byen, der var udsmykket med monumenter over hans styre.

Murene imponerede. De var hvide og dekorerede med glaseret tegl.

Scanningen af Pi-Ramses er utrolig, -

- men den giver os kun et glimt af byens imponerende arkitektur.

Vi kan fa et glimt af, hvordan den sa ud -

- gennem andre steder, hvor Ramses 2 byggede.

De fleste templer fra Ramses 2's tid er vaek nu.

Men nar man ser pa sejlen, han rejste I templet I Luxor ...

Nar man ser pa Karnak ...

Samt det senere tempel I Medinet Habu.

S ved man, hvordan bygringeme ibyen Pi-Ramses kan have setud.

En stor del af byen er blotlagt, -

- 0g scanningen kunne afslare endnu en hemmelighed.

De nagne omrader viser, hvor sger og kanaler -

- leb gennem Pi-Ramses med Nilens vand.

Den sidste del af puslespillet -

- viste, hvor enestaende Pi-Ramses var.

Der var enorme templer.

Paladslignende villaer ved floden, hvor de rige boede.

Smalle, snoede gader, hvor de mindre velhavende boede, -

- 0g paladset, hvor faracen selv boede.

Men det var Ramses' valg af placering I Nildeltaet, -

- som gjorde byen sh enestaende.

Med kanaler med Nilens vand -

- var Pi-Ramses ganske enkelt datidens Venedig.

Men hwis Bietak og Pusch havde fundet Pi-Ramses I Qantir, -

- hvad var det sa, Montet havde fundet I Tanis?

Na&r man indser, at Pi-Ramses faktisk ligger I Qantir, -

- begynder man at overveje, hvad Tanis er.

Der er bygninger der, som alle forskere ved, -

- stammer fra Pi-Ramses.

Hvad laver de der? Er det en spag? Har rumvassner placeret dem der?

Pi-Ramses var blevet fundet, men var tilsyneladende to steder.

Bygningerne var I Tanis, men fundamentet 14 under Qantir.

Hvordan kunne det veere sket?

Svaret er fascinerende.

Ramses den Store valgte at placere sin hovedstad pa Pelusiac-armen, -

- og floden var dens livsnerve.

Byen var ogsd I flodens vold, og en dag blev den byens undergang.

Det sjeblik indtraf 150 ar efter Ramses 2's dad.

Pelusiac-armen blev atter fyldt med slam.

Den svandt ind og andrede til sidst retning -

- og efterlod den tids Venedig uden vand.

Det, der skete, var, at Pelusiac-armen, -

- som passerede Pi-Ramses her, var blokeret pa den laveste straskning.

Pelusiac mistede sit vand til den tanitiske arm, -

- som blev hovedarterien for trafikken pa Nilen.

For Pi-Ramses var det en katastrofe.

Byen var nu isoleret fra verden, og man matte forlade den.

Men I stedet, efter Ramses den Stores dad, -

- besluttede efterkommerne sig for at gare noget helt utroligt.

De fiyttede byen.

De flyttede den derhen, hvor den nye arm nu fled.

Pi-Ramses blev forladt, -

- 0g en ny by blev bygget op -

- langs den tanitiske arm, og det var Tanis.

Det var endelig muligt at lose mysteriet om Pi-Ramses.

Hvordan byen kunne vaere to forskellige steder.

1504r efter Ramses' ded, -

- da floden igen fyldtes med slam, holdt byen op med at fungere.

Man enskede ikke at forlade stedet -

- 0g besluttede at flytte byen hen, hvor Nilen havde fiyttet sig.

Langsomt blev Pi-Ramses revet ned, blok for blok, statue for statue ...

En utrolig bedrift, som skulle holde -

- en af de starste byerilive.

De storste statuer vejede op imod 1000 ton.

At flytte et stykke kreevede hundredvis af arbejdere, -

- som transporterede stykkeme pa sleeder gennem byen.

Monumenter som statuer og obelisker blev taget ned og transporteret hele.

Templer og andre bygninger blev fart veek et stykke ad gangen.

Uden dokumentation -

- kan vi kun gisne om, hvor lang tid det tog.

0g hvor mange liv, der gik tabt.

Som brikker I et stort puslespil blev byens dele sat sammen igen -

- ved bredden at Nilens nye astigste arm.

Pi-Ramses der, og den nye nordestiige hovedstad, Tanis, -

- rejser sig med sten fra Pi-Ramses.

Bygget af statuer, templer og obelisker fra Pi-Ramses, -

- blev Tanis magtcentrum og hjem for et nyt faraodynasti.

Indtil, ligesom alle de store byer, -

- 0gsa Tanis gik under og forsvandt I historien.

Daden 3000 ar senere blev opdaget, -

- indledte den en gade, som arkaeologemne kun for nylig har last.

Tekster: Rikke Refslund www.sdimediagroup.com