Original subtitles

DEN DAG MIKKEL FORSVANDT

"Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, -

- mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.

Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, -

- mod til at ændre de ting, jeg..."

STUDIEKORT - MADS NIELSEN

Tronte.

Jeg...

Det er mig, Peter.

Jeg...

Der er noget her, som du bør se.

Det drejer sig om din søn.

Nej, ikke Ulrich.

Mads.

Hvordan er det...

Det er umuligt.

Det er umuligt.

Pludselig var han der bare.

Mads.

Mads.

Der kommer nogen.

Tronte.

Claudia?

Peter.

Jeg har en masse at forklare jer.

Men først må vi bære Mads derhen, hvor han skal findes.

Tiden er knap.

Team Wild Animais Only Relesed On: www.Hounddawgs.org

ALFA OG OMEGA

Undskyld.

Jeg dummede mig.

Siden Mikkels forsvinden...

Jeg kan ikke genkende mig selv mere.

Det gør ikke noget, okay?

Det er okay.

Det er helt i orden.

De ved, hvordan han er. For det meste kommer han efter nogle timer.

Han har aldrig været væk så længe.

Har min kollega Ulrich Nielsen været her igen?

Nej. Ikke så vidt jeg ved.

Kun i lørdags, da han overfaldt hr. Doppler.

Som om din svigerfar har noget med sagen at gøre.

Vidste du det?

Hvad?

Drengen fra fremtiden.

Du vidste det.

Det er til dig.

ÅBNES IKKE FØR DEN 4. NOVEMBER KL. 22.13

- Det er umuligt. - Hvad?

Jeg brændte det.

Hvor længe har du vidst det?

Jeg har nok altid vidst det.

Da din far kom til mig -

- var han en lille, forvirret dreng.

Jeg troede bare, han havde en livlig fantasi.

At der var sket ham noget dårligt, som han ikke kunne holde ud.

Han sagde til mig -

- at han kom fra fremtiden.

Jeg troede ikke på ham.

Hvis du vidste det -

- hvorfor stoppede du det så ikke?

Jeg vidste ikke, at han ville tage sit eget liv.

Du kunne have reddet Mikkel!

Jeg har en farmor mere, som er rektor på min skole.

Hendes mand, som boller med min mor, leder efter sin søn, som er min far!

For et par dage siden kyssede jeg min tante.

Og det skøre er -

- at der ikke er noget mærkeligt ved dem.

De er okay.

Det er mig, der er mærkelig.

Jeg tror, at alt -

- uanset hvor unormalt -

- eller hvor usædvanligt det virker, sker af en grund.

Hvordan skulle vi kunne lege Gud?

Fortiden tilhører fortiden.

Men du lever her og nu.

Hvem ved, hvad fremtiden vil bringe?

Jeg vil bare have, at alt bliver normalt igen.

Som barn var Houdinis eneste drøm at blive tryllekunstner.

Har du den samme drøm?

Ja.

Men det, jeg vil trylle, er umuligt.

Hvad er det?

Endelig at vågne.

Kender du Mester Zhuangs paradoks?

"Jeg drømte, at jeg var en sommerfugl.

Nu er jeg vågnet og ved ikke længere, om jeg er et menneske, -

- som lige har drømt, at jeg er en sommerfugl, -

- eller om jeg er en sommerfugl, som nu drømmer, -

- at jeg er et menneske."

Hvad er du?

Et menneske eller en sommerfugl?

Måske begge dele.

Mit navn er Egon Tiedemann.

Vi bør måske begynde med, at De afslører Deres navn.

Tiedemann?

Egon? Javel...

Selvfølgelig.

"Mit eneste mål er at tage mange liv.

Jo flere, desto bedre."

- Er De satanist? - Satanist?

Nej, jeg er politimand.

Politimand?

Det er en sang fra 80'erne.

Jeg kan afsløre, at De ikke vil kunne lide den.

Kig ind i kameraet.

Hvorfor dræbte De børnene?

Jeg dræbte dem ikke. Jeg prøvede at redde dem.

Hvad gjorde De med Helge?

Han er stadig i live.

Ellers ville børnene ikke være døde.

Hvor er Helge nu?

- Hvor er han? - Jeg kan ændre det.

Jeg kan gøre noget, så det ikke sker, men jeg skal ud herfra.

Kig ind i kameraet.

Kig ind i kameraet!

Nej.

Ved De, hvad man gør med barnemordere her?

Dit dumme svin.

Din horisont når ikke længere end til denne lorteby.

Slip mig!

Drikker du allerede, eller begyndte det, da din kone forlod dig, -

- og du opdagede, hvor patetisk og ynkelig du er?

Lad mig gå!

Luk mig ud.

Lad mig gå.

Lad mig gå ud til min søn.

Lad mig lede efter min søn.

Jeg ventede på dig. I torsdags.

- For fanden... Undskyld. - "For fanden"?

Jeg har ikke fortalt nogen, at du var på galeanstalt.

Jeg løj for din skyld. Frankrig, baguetter...

Men du er også selv ret god til at lyve.

Du behøver ikke mig.

Martha fortalte mig alt.

- Det skete bare. Jeg ville ikke... - Hvad ville du ikke?

Svigte mig? Lyve for mig?

Snave med min kæreste?

Du er en lort!

Præcis som din far.

Hvad fanden laver I?

Er I blevet vanvittige?

Kom aldrig her igen!

Skrid!

Har De repareret den?

Den der er Deres.

Den her er min.

Jeg byggede den for mange år siden.

Det er det samme apparat, -

- men ikke i den samme stand.

Ser De -

- det er, som om man -

- samtidig kunne betragte nogets start og slutning.

Øjeblik.

Denne tingest her...

Den udsender en slags signal.

En elektromagnetisk impuls.

Som om den vil kommunikere med noget.

Og se det her.

Denne blok her har aldrig drejet rundt.

Det var med på tegningen, men jeg forstod ikke hvorfor.

Denne tingest kommunikerer med apparatet.

Det er ikke kun fortiden, som påvirker fremtiden.

Også fremtiden påvirker fortiden.

Ser De...

Hvis De ikke havde vist mig, hvordan apparatet ser ud i fremtiden, -

- ville jeg ikke kunne have bygget det.

Et paradoks.

Disse her fandtes heller ikke.

Jeg ved ikke, hvordan de skal bruges.

Hvad er det?

Cæsium-137.

En radioaktiv isotop af cæsium.

Apparatet genererer et Higgs-felt.

Det øger cæsiummets masse -

- hvorigennem en elektromagnetisk impuls -

- imploderer til et sort hul.

Der må være sket det samme ved fejlfunktionen på atomkraftværket.

Hvorfor bestemte De Dem for at hjælpe mig?

Hvorfor?

Det er et stort ord.

Hvorfor beslutter vi os for en ting, men ikke for en anden?

Men spiller det nogen rolle, om beslutningen afhænger af -

- en konsekvens af en række kausale sammenkædninger, -

- eller om den skaber en udefinerlig fornemmelse i mig?

Måske koncentreres hele mit liv til præcis det øjeblik.

Jeg er måske bare en brik i et puslespil, -

- som jeg hverken forstår -

- eller kan påvirke.

Sig mig, -

- hvordan er der i fremtiden?

Jeg håber, den er helt anderledes i morgen, end den er i dag.

Ja?

Din far blev kidnappet som barn, ikke?

Ved du, hvornår det var?

Jeg...

Kan vi tales ved?

- Jeg har noget at fortælle... - Præcis hvornår? 1953? 1954?

Efteråret 1953.

1953.

For præcis 66 år siden.

To gange 33.

- Alt hænger sammen. - Charlotte...

Jeg skal tale med dig.

Senere. Jeg skal af sted.

Kan jeg hjælpe Dem?

Leder De efter mig?

Du skal holde op.

Hvad skal jeg holde op med?

Han udnytter dig.

Alle hans løfter er løgne.

De forveksler mig vist med en anden.

"De forveksler mig vist med en anden."

Det har jeg allerede sagt.

Alt det, Noa siger, er løgn.

Han er ikke en udvalgt.

Du er ikke en udvalgt.

Han vil ikke redde verden fra ondskaben.

Han er ondskaben.

I dag er det dagen.

Begyndelsen og enden.

Begå ikke den samme fejltagelse som mig.

Begå ikke den samme fejltagelse som jeg.

Du skal holde op.

Du skal holde op!

Jeg skal holde op.

Hvad er der sket?

Jeg kom op at slås.

Hvad? Med hvem?

Det er ikke så vigtigt.

Hvad mener du med det?

Alt skal nok blive godt.

Jeg glemte noget i skolen.

Bare rolig. Alt skal nok blive godt, mor.

Charlotte spurgte mig om hytten.

Og om Helge.

Om, hvad der skete i 1953.

Kun få timer mere, så vil det være forbi.

Mads kommer til at leve.

Tror du på hende?

Alt det, hun sagde, er sket i de sidste otte dage.

Præcis, som der står her.

Men hvorfor er halvdelen af siderne revet ud?

Hvad sker der efter i dag?

Efter i dag bliver alt nyt.

Men hvis Gud ikke findes, -

- hvorfor tror vi så på en løgn?

Fordi vi foretrækker løgne frem for smerten.

For mange år siden, da jeg stadig var en lille dreng, -

- kom der en fremmed hjem til os.

Han så ud, som om han havde været i krig.

Han sagde ikke meget.

I hans øjne var der den slags sørgmodighed, -

- som man af og til kan se hos dem, som vil dø, men ikke kan.

Han fik et værelse hos os.

Værelset ved siden af mit.

Nogle gange hørte jeg ham tale i søvne.

Forvirrede ord.

Men en nat talte han pludselig helt tydeligt.

Han stod ude på gangen -

- med opspilede øjne og sagde:

"Intet er forgæves."

"Ikke et eneste åndedrag.

Ikke et eneste skridt eller ord.

Ingen smerte.

Den udvalgtes evigt varende mirakel."

Jeg forstod ikke hans ord.

Først senere, da smerten kom til mig -

- forstod jeg, hvad han mente.

At ingen af de grufulde ting, der sker for os, er forgæves.

Luk mig ud til min søn!

At de gør os til dem, vi er.

At de giver os al vores styrke.

Din smerte har skabt dig, Helge.

Men den har ikke længere nogen magt over dig.

Hvis tur er det nu?

Jonas Kahnwald.

Han skal nok få det godt, bare rolig.

De må gerne besøge ham.

Jeg tager dig med hen til dit nye hjem.

Der er mange andre børn der.

- Hører du mig? - Kom.

Kom.

Ved De hvad? Jeg har bestemt mig. Jeg vil adoptere ham -

- og vil gerne være hans værge under selve adoptionsforløbet.

Det er desværre ikke så let.

Jeg har referencer. Jeg ejer et hus.

- Jeg... - Det er en ret kompliceret proces.

Det ved jeg godt. Det virker måske lidt overilet.

Men det er det ikke.

- Jeg kan ikke på stående fod... - Drengen kan lide mig.

Han stoler på mig.

Jeg er den eneste person, som må komme tæt på ham.

Og jeg...

Jeg kan også godt lide ham.

Hvad er det for en dag i dag?

- Den 12. - Hvilket år?

1986.

Er du herfra?

Hvad laver du her?

Jeg henter nogen tilbage fra de døde.

Hvordan gør man det?

Det er svært at forklare.

Kan du hente de her tilbage?

Nej, man skal hente dem, når de er yngre...

Så er de jo ikke døde.

Men det laver ikke om på, at de kommer til at dø.

Du er skør.

Måske.

"Helge Doppler, ni år gammel.

Forsvandt 10. november 1953.

Kidnapningen kobles til en ukendt person."

Side fem.

ER DENNE MAND BØRNEMORDER?

Vær sød at lukke mig ud.

Vær sød at lukke mig ud.

Hvor er Helge?

Vil du ikke tale?

Jeg skal nok få dig til at tale.

Hvem er De?

Du skal ikke være bange.

Halløj! Hvad foregår der?

Hvad er det her?

Hvorfor låste De mig inde?

Det var ikke mig. Det var Noa.

Hvem er Noa?

Hvor er jeg? Hvad er det her?

Det her er en slags prototype af en tidsmaskine.

Du er forsøgskaninen.

Passagen i hulen ligger lige under denne bunker.

Er den åben, stråler energien gennem rummet.

Men den skal forstærkes.

Ingen DeLorean. Ingen fræsen og ingen damp.

Den første tidsmaskine er en bunker med fire vægge.

Men den virker ikke rigtigt endnu.

- Luk mig ud herfra. - Det kan jeg ikke.

Det er den eneste måde at gøre alt normalt igen på.

Hvem er De?

Ved du ikke det?

Brevet.

Du brændte det.

Alligevel findes det stadig.

Du kommer til at bære brevet på dig i yderligere 33 år, -

- før du giver det videre.

Til dig selv.

Jeg er dig.

Jeg hedder Jonas Kahnwald.

Jeg sendte brevet til dig.

Eller burde jeg sige "til mig"?

Alt det, du oplever, har jeg allerede oplevet.

Præcis som dig brændte jeg brevet og fik det tilbage af vores farmor.

Jeg har allerede haft denne samtale, men da stod jeg på den anden side.

Vi tror, vi er frie, men det er vi ikke.

Vi følger altid den samme vej. Om og om igen.

Det er langt ude!

Det er jo helt meningsløst!

Du kan bestemme dig for at slippe mig fri.

Kom nu, luk mig ud!

I lang tid troede jeg, det var skørt. At jeg var skør.

Men jeg kan ikke lukke dig ud, for så bliver du ikke den, jeg er nu.

Hvis jeg ændrer på min fortid, ændrer jeg også på min nutid.

Og så kan jeg ikke ødelægge dette hul her for altid.

Hvorfor kyssede du Martha?

Vi er ikke frie i det, vi gør, fordi vi ikke er frie i det, vi vil.

Vi kan ikke nå det, der ligger dybt inde i os.

Hold op.

Vær sød at holde op.

Jeg vil have Mikkel tilbage. Jeg vil have, at alt bliver normalt.

Jeg vil have, at det her syge lort holder op!

Det vil du stadigvæk. 33 år senere.

Det vil jeg stadig have.

Men Mikkel...

Vores far er blot en lille del i det enorme sår.

Jeg har set ting, som intet menneske bør se.

Beklager.

Vent.

Hallo!

Hold op!

Det varede kun et øjeblik, Og så fortsætter natten

På en måde begynder fremtiden Et andet sted, en anden gang

Jeg vil ikke vente

Kun de modige tør elske Tøv ikke

Vi glider frem på ildhjul Mod fremtiden, gennem natten

TORSDAG DEN 13. NOVEMBER 1986: ALVORLIG BILULYKKE I VEJKRYDS

Kom hen til hytten. Vi skal have en snak. Peter.

KONTAKT MED E PÅ SKOVSTIEN. HVAD VIL NOA?

Snart vil alt tage sin begyndelse.

Den ældre Jonas vil ødelægge hullet, men -

- han ved ikke, at det er ham, som skaber det -

- og gør, at det overhovedet eksisterer.

Et paradoks.

Cæsiummet i hans ubrugelige maskine er ikke der for at tilintetgøre hullet.

Det er der, for at det overhovedet kan opstå.

Han tror, han er frelseren.

Men Claudia løj for ham.

De fleste mennesker er kun bønder på et skakbræt.

De styres af en fremmed hånd.

De lever kun for at blive ofret for et højere mål.

Jonas, Mikkel og børnene...

De er kun uheldige, men nødvendige skakbrikker -

- i en evig krig mellem godt og ondt.

Der findes to grupper, som kæmper om herredømmet over tidsrejser.

Lys og skygge.

Vi tilhører lyset.

Glem ikke det.

Selv om en del af det, vi gør, har noget mørkt i sig.

Men en sejr kan aldrig opnås uden ofre.

Så længe vi er i denne tidssløjfe, -

- må vi, som ved det, sørge for, at hvert skridt -

- udføres præcis som før.

Uanset hvor umenneskeligt det virker, eller hvilke ofre det kræver af os.

Men tro mig. Det er de andre, som virkelig er umenneskelige.

De har mistet al menneskelighed. De tilhører skyggen.

Din mormor Claudia tilhører skyggen.

Stol aldrig på hende -

- uanset hvad hun siger.

EN REJSE GENNEM TIDEN

Jonas stolede på hende og kommer til at stole på hende igen.

Jonas tror, han vil forandre alt.

Han er blot hendes marionetdukke.

Han fortjener ikke andet.

Tiden er en uendelig spilleplads.

Millioner af tandhjul, som hager sig fast i hinanden.

Kun den, som har tålmodighed, vil altid sejre.

Men vores tid kommer.

Vi skal befri mennesket fra dets uselvstændighed.

Fra dets smerte.

Men du skal være stærk.

Kan du klare det?

Ja.

Tiden er inde.

EN REJSE GENNEM TIDEN H.G. TANNHAUS

MORS DAG 1986

En, to...

En, to, tre...

Halløj! Hænderne op!

Læg dig ned!

Hvem er I?

Hvor er jeg?

Hvilket år er det?

Velkommen til fremtiden.

Tekster af: Sheila N. Hasahya